Betænkning om. Gældssanering. afgivet af det af justitsministeriet den 20. januar 1977 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 957

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betænkning om. Gældssanering. afgivet af det af justitsministeriet den 20. januar 1977 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 957"

Transkript

1 Betænkning om Gældssanering afgivet af det af justitsministeriet den 20. januar 1977 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR

2 - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE side Kapitel 1. UDVALGETS SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE. RESUMÉ AF UDVALGETS FORSLAG 4 Kapitel 2. BAGGRUNDEN FOR UDVALGETS NEDSÆTTELSE 7 Kapitel 3. HISTORISK OVERSIGT 17 Kapitel 4. FREMMED RET 2 5 Kapitel 5. OPLYSNINGER VEDRØRENDE INDDRIVELSES- OG EFTER- GIVELSE SP RAK S I S Krav/ på personlige skatter og ikke-afregnede indeholdte A-skatter Told- og afgiftskrav m. v Statens krav i henhold til uddannelses- og erhvervsstøttelovgivningen Misligholdte statsgaranterede studielån Misligholdte studielån ydet af staten i henhold til tidligere uddannelsesstøttelovgivning Hypotekbankens inkassofunktion vedrørende lån og garantier angående erhvervsinvesteringer Hypotekbankens in kassofunktion vedrørende, lån og garantier i henhold til landbrugslovgivningen m. v 6o Hypotekbankens inkasso funk t ion vedrørende lån og garantiordninger vedrørende fiskerierhvervet Ti1bagebeta1ingspligtig kontanthjælp og krav på forskudsvis udbetalte børnebidrag Realkreditinstitutternes praksis ved inddrivelse af personlige fordringer på fysiske personer efter sletning af udækkede hæftelser på tvangsauktion Pengeinstitutternes inddrivelses- og eftergivelsespraksis Justitsministeriets foged re t sundersøgeise Kapitel 6. UDVALGETS PRINCIPIELLE OVERVEJELSER. BEHOVET FOR OG VIRKNINGER AF REGLER OM ALMINDELIG GÆLDSSANERING Udviklingen de seneste år Skyldner-, fordringshaver- og samfundsinteresser Betænkeligheder ved regler om almindelig gældssanering Udvalgets principielle indstilling Lempelse gennem insolvensbehandling 79

3 - 3 - side 6.6. Gældssanering ifølge en retss t andard Kompetencespørgsmål m. v Behovet for regler om almindelig gældssanering Indhold og virkninger af regler om almindelig gældssanering 89 Kapitel 7. UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN. G/ELDSBREVSLOVEN OG RETSAFG IFTSLO VEN (GÆLDSSA- NE R I NG ) Io7 Kapitel 8. BEMÆRKNINGER TIL LOVUDKASTETS ENKELTE BESTEM- MELSER 117 Til 1 (ændring af konkur s loven) 117 Til 1, nr. 1-4 (ang. KL 1) 117 Til 1, nr. 5-6 (ang. KL 3, 4 og 9) 119 Til 1, nr. 7-8 (ang. KL 16) 12o Til 1, nr. 9 (ang. KL 7 2) 121 Til 1, nr. lo (nyt afsnit om gældssanering) 121 Til ( 1) - materielle betingelser for gældssanering 121 Til ( 2-7) - gældssaneringens indhold 133 Til ( 8-13) - gældssaneringssagens indledning 145 Til ( 14-25) - gældssaneringssagens behandling 15o Til ( 26-37) - gældssaneringens virkninger 161 Til ( 38) - gældssanering i konkurs Til 1, nr. 11 (ang. KL 2oo) 168 Til 1, nr. 12 (ang. KL 208) 169 Til 2 (ændring af gældsbrevslovens 17) Til 3 (ændring af retsafgiftsloven) 169 Til 4 (ikrafttræden) 169 Bilag 1. Gældssaneringsrapportens forslag til ændring af konkursloven. Gældssanering i konkurs Bilag 2. Konkurslovens afsnit III. Tvangsakkord 173 Bilag 3. Uddrag af engelsk Bankruptcy Act 1914 og Insolvency Act Bilag 4. Uddrag af Title 11 of the United States Code 185 Bilag 5. Notat angående "skattegældssanering" med budgetskema (Odense kommune) 192

4 - 4 - Kapitel 1. UDVALGETS SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE. RESUMÉ AF UDVALGETS FORSLAG. Gældssaneringsudvalget blev nedsat af justitsministeriet den 2 o. januar 1977 med den opgave at overveje og vurdere virkningerne af en almindelig gældssaneringsordning og udarbejde udkast til regler herom. Om baggrunden for udvalgets nedsættelse hedder det i kommissoriet: "I en rapport om gældssanering, der blev udgivet i foråret 1975, fremsatte en arbejdsgruppe under Universi tetsfore - ningen for det sydlige og vestlige Jylland et forslag til lov om ændring af konkursloven (gældssanering). Efter dette forslag har skifteretten mulighed for at fastsætte en henstands- eller afdragsordning for skyldnerens betaling af fordringer, der ikke opnår dækning ved udlodning af aktiverne i skyldnerens bo. Såfremt en sådan ordning ikke vil være tilstrækkelig til en sanering af skyldnerens økonomiske forhold, kan der efter forslaget ske en hel eller delvis nedskrivning af de udækkede fordringer. Efter 156 i det forslag til ny konkurslov, justitsministeriet har fremsat den 15. oktober d.å., beholder en fordringshaver sin ret mod skyldneren for den del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning. Der er således ikke i lovforslaget medtaget en bestemmelse som foreslået i den nævnte rapport. Dette skyldes, at problemet om skyldnerens fritagelse for den del af gælden, der ikke dækkes gennem konkursbehandlingen, står i nær sammenhæng med spørgsmålet om indførelse af en almindelig gældssaneringsordning omfattende også lønmodtagere. Denne persongruppe erklæres i almindelighed ikke konkurs, men har undertiden store gældsbyrder i form af b idragsrestancer, skat og lignende. Spørgsmålet om gældssanering og virkningerne heraf, herunder de økonomiske virkninger for det offentlige, bør derfor undersøges nærmere, inden et forslag om skyldnerens fritagelse for udækket gæld fremsættes." Ved udarbejdelsen af betænkningen har udvalget haft følgende sammensæ tn ing : fuldmægtig i justitsministeriet Carl Chr. Duus, kontorchef i skattedepartementet Per Hessel (udpeget af ministeriet for skatter og afgifter), dommerfuldmægtig Torben Hvid (udpeget af foreningen af dommerfuldmægtige i Danmark), fuldmægtig i socialministeriet Dorte Lydolph (udpeget af socialministeriet),

5 - 5 - landsretssagfører Kay Lynæs (udpeget af advokatrådet), landsdommer Erik Riis (formand) og landsdommer Poul Sørensen. Som udvalgets sekretær ved udarbejdelsen af betænkningen har fungeret lektor Peter Møgelvang-Hansen. Udvalget har indhentet en række oplysninger til belysning af offentlige og private fordringshaveres eftergivelses- og inddrivelsespraksis for så vidt angår ikke-pantesikrede fordringer, som påhviler fysiske personer. De indhentede oplysninger er gengivet nedenfor i kapitel 5. Endvidere har udvalget gennem udenrigsministeriet indhentet oplysninger om fremmed ret, jfr. nedenfor kapitel 4. Udvalget stiller forslag om, at der i konkursloven indsættes regler om gældssanering, som skal gøre det muligt at undgå uheldige virkninger af permanent forgældelse, herunder muliggøre bedre og mere ligelig fyldestgørelse af realistiske dele af gæld, som påhviler overbebyrdede skyldnere. Efter forslaget skal håbløst forgældede skyldnere under visse omstændigheder kunne få nedskrevet deres personlige gæld til en realistisk størrelsesorden og i forbindelse hermed få sat deres betaling af den realistiske del af gælden i system. Set i forhold til den nuværende retstilstand indebærer forslaget, at tvangsinddrivelsessystemet forsynes med "sikkerhedsventil". Dels ved at gøre det muligt at lempe konkursramte skyldneres pligt til at betale fordringer, som ikke har opnået fuld dækning under konkursbehandlingen (gældssanering i konkurs). Dels ved at give mulighed for en samlet ordning af overbebyrdede skyldneres gældsforhold med henblik på lempelse af personlige gældsforpligtelser i tilfælde, hvor skyldneren ikke ejer aktiver af betydning, og konkurs derfor ikke er nogen egnet form for insolvensbehandling (gældssanering uden for konkurs). Sager om gældssanering skal behandles af skifteretten. Kun skyldnere, som er fysiske personer, skal kunne opnå gældssanering. Kendelse om gældssanering forudsætter skyldnerens begæring, og at skyldneren godtgør, at han ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Det er desuden

6 - 6 - en betingelse, at skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for gældssanering. Skifterettens afgørelse af, om denne betingelse er opfyldt, skal træffes ud fra en samlet konkret vurdering, hvor der navnlig skal lægges vægt på, om skyldneren har en anerkendelsesværdig interesse i gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under gælds saner ingssagen. Ved kendelse om gældssanering skal der ske en normalisering af skyldnerens gæld, således at han sættes i stand til og motiveres til at bringe gælden ud af verden i løbet af en overskuelig periode. Som almindeligt udgangspunkt skal skyldnerens samlede usikrede gæld nedsættes så meget, at han vil være i stand til at betale den resterende del i løbet af 5 år. Nedsættelsesprocenten skal fastsættes på grundlag af en opgørelse af skyldnerens forventede indtægter og udgifter i den pågældende periode under hensyn til, at han og hans husstand kan opretholde en beskeden levefod. Kendelsen skal desuden som regel indeholde en henstands- og afdragsordning angående skyldnerens betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Ordningen skal gå ud på, at skyldneren i he ns t andsperioden på forud fastsatte tidspunkter skal indbetale forud fastsatte beløb til fordeling i lige forhold mellem de pågældende fordringshavere. Ved væsentlig misligholdelse af afdragsordningen, er fordringshaverne ikke længere bundet af henstandsordningen. Skyldes misligholdelsen, at skyldneren groft har tilsidesat sine forpligtelser efter gældssaneringskendelsen, kan skifteretten på begæring ophæve kendelsen, således at den nedskrevne del af gælden påny kommer til at hvile på skyldneren. Ved gældssanering skal fordringshaverne behandles lige. Pantesikrede krav m.v. kan dog ikke inddrages under gældssanering. Den del af en panthavers fordring, som ikke opnår dækning ved en eventuel realisation af pantet, er derimod omfattet af en gældssaneringskendeise på lige fod med andre usikrede fordringer på skyldneren stiftet inden gældssane ringssagen. København i august Carl. Chr. Duus Per Hessel Torben Hvid Dorte Lydolph Kay Lynæs Erik Riis Poul Sørensen formand Peter Møge 1 vang-hansen sekretær

7 - 7 - Kapitel 2. BAGGRUNDEN FOR UDVALGETS NEDSÆTTELSE. I september 1974 udsendte en tværfaglig gruppe forskere og praktikere under Universitetsforeningen for det sydlige og vestlige Jylland en rapport med titlen "Gældssanering - et begrundet forslag" (i det følgende kaldet gældssane ringsrapporten). Rapporten er resultatet af 2 års arbejde med "problemerne omkring en rationalisering og humanisering af kreditorforfølgningssystemet med særlig henblik på sanering af håbløse gældsforpligtelser". Udover et forslag til ændring af konkursloven gennem indføjelse af et kapitel om "gældssanering i konkurs" (gengives i hovedtræk nedenfor ) indeholder rapporten en række yderligere forslag, hvoraf en del allerede er gennemført, jfr. nærmere nedenfor 2.2. Gældssaneringsrapporten blev i 1975 af justitsministeriet sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer inden for retssektoren. De indhentede udtalelser vedrørende forslaget om gældssanering i konkurs omtales kort nedenfor I sin kritik af det daværende inddri velsessys tem og de i begyndelsen af 197o-erne fremsatte reformforslag, der lå til grund for udlægsreformen i 1976, er gældssaneringsrapporten på linie med forfatterne af en række tidsskriftartikler, som fulgte i kølvandet på betænkning nr. 634/1971 om udlæg og udpantning. Den fælles grundlæggende kritik består navnlig i en henvisning til, at "Retsreglerne om pengekrav forholder sig / i dag 7 blinde o- verfor væsentlige sider af den verden de tilsigter at regulere. Forpligtelser fastsættes uden hensyn til skyldnerens 1) Se bl.a. Fr. Bang Olsen i Advokatbladet 1972 s. 4-6 ("Socialretspleje"), H. And rup s.st. s. 78-8o ("Social gældssanering - ikke social-retspleje") og Juristen 1972 s ("Tvangsinddrivelse - et retspolitisk-socialpolitisk skæringspunkt"), M. Lunn s.st. s ("Fogedretlige reformforslag"), P. The s trup i Fuldmægtigen 1972 s. 14o-41, J. A. Andersen i Advokatbladet 1972 s og Juristen 1973 s ("Ændring af kredi torforfølgningssys terne t"), Feodor Nie Isen s.st. s ol ("Kreditorforfølgning i social belysning") og M. Munch i UfR 1974 s ("Focus på debitor"). Sammenhold til dels i modsat retning E. B. Neergaard i Juristen 1973 s. 9o-91 ("En ny form for "umyndiggørelse"") og J. Berning s.st. s. Io6-13 ("Er fogedretten debitorfjendtlig?").

8 - 8 - betalingsmuligheder, tvangsfuldbyrdelsesskridt foretages, Lianset om de har nogen økonomisk værdi for kreditor, uanset deres virkninger for skyldnerens personlige og sociale situation, og - hvor det kommer så vidt - uanset de omkostninger, det kan medføre for samfundet, at skyldneren efterlades i en situation, der må afhjælpes gennem de sociale myndigheder". 2) I gældssaneringsrapporten uddybes disse kritikpunkter med henvisning til at en ikke ubetydelig del af de skyldnere, som udgør fogedretternes "faste klientel", er så hårdt belastet med gæld, at der ikke består nogen realistisk mulighed for, at gælden nogensinde bringes ud af ve rde n, at de enkelte fordringshaveres fortsatte forsøg på at inddrive krav hos sådanne skyldnere i hovedsagen har karakter af pression mod skyldneren for at formå denne til at opfylde betalingspligter, som den pågældende aldrig vil være i stand til at honorere, og at fortsatte inddri ve Ise s forsøg i sådanne tilfælde antager karakter af en formålsløs, omkostnings- og ressourcekrævende tomgangsbrug af inddrivelsesapparatet, hvorved skyldneren og hans familie udsættes for konstante belastninger af økonomisk og psykologisk art med udsigt til, at enhver forbedring af skyldnerens økonomiske situation alene vil komme fordringshaverne til gode. "De gældsbelastede står over for et valg mellem enten at leve en tarvelig og ofte lidelsesfy1d t tilværelse under opfyldelse af deres forpligtelser eller at "gå i strejke".... Denne - formelt umoralske, men reelt velforståede og accepterede - "gåen i strejke", når forfølgelserne bliver for hårde, er et for samfundet overordentlig kostbart fænomen. Skyldnere, der belastes for hårdt, motiveres til at opgive en normal, kontrolleret og beskattet beskæftigelse. De fristes til at føre såvel skattevæsenet som kreditorer bag lyset og forsøge at leve af offentlige ydelser af social karakter. De vil dermed tilskyndes til at gå fra at være produktive og skatteydende medborgere over til at blive passive socialnydere Skyldnere med forpligtelser, de ved, de ikke kan honorere, bliver erfaringsmæssigt ofte tilbøjelige til at "købe vildt". De udnytter deres erfaringer, hvorefter kreditorerne alligevel ikke kan gennemtvinge deres krav. 2) Citat af M. Lunns artikel i Juristen 1972 s ) Se også gældssaneringsrapporten s. lol med henvisning til rapportens bilag I.3.A. ("Socialmedicinske synspunkter" v. amtslæge Vagn Christensen) samt bilag I.3.B. ("Gæld og familieliv" v. læge P. Skytte ).

9 - 9 - Den gennem overdreven retshåndhævelse opståede individuelle ufølsomhed over for incassotrusler ophæver i ikke ringe grad den i retshåndhævelsen liggende adfærdsstyring, og deraf opstår samfundsmæssig uorden, en betydelig belastning af administration og retsvæsen, foruden betydelige private tab." 4) Under det eksisterende inddrivelsessystem afhænger det af den enkelte fordringshaver, hvornår pressionen skal ophøre, fordi fortsat inddrivelse er udsigtsløs. De enkelte fordringshavere har ingen mulighed for at vurdere skyldnerens samlede situation, og inddrivelsesmyndighederne har ikke kompetence til at organisere fordringshavernes inddrivelsesforsøg inden for rammer, som er rimelige efter de konkrete forhold. På den anden side påpeges, at udgifterne til financiering af den fastsatte inddrivelse samt reglerne om skattemæssig afskrivning af uerholdelige fordringer er eg ri ede til at begrænse private fordringshaveres inddri velsesforsøg. Samme forhold gør sig ikke gældende ved inddrivelsen af det offentliges krav, hvor de pågældende aidministrative myndigheders meget snævre beføjelser til at eftergive betalingspligten medfører, at "inddrivelsen kan udarte til et psykisk nedbrydende plageri, hvis skadevirkninger bliver langt større end nyttevirkningen". 5) Ifølge rapporten viser disse skadevirkninger sig navnlig ved inddrivelsen hos tidligere erhvervsdrivende og lønmodtagere af moms- og skattekrav m.v., forskudsvis udbetalte børnebidrag og krav på tilbagebetaling af sociale ydelser. Særligt med hensyn til børnebidrag fremhæves det i rapporten, at disse ofte er en u- nødigt problemforstærkende faktor. Påligningen heraf sker mekanisk "ganske uden hensyn til, om skyldneren overhovedet har nogen indtægt, og uden hensyn til, om der tillige er andre børn, han bidrager til. Det forekommer, at mænd pålægges bidrag med større beløb, end de overhovedet tjener". Ifølge rapporten giver ingen kendte regelsæt tilstrækkelige, acceptable muligheder for at løse problemerne for håbløst forgældede enkeltpersoner, jfr. nærmere rapportens s. 7o f. med omtale 4) Citeret fra gældssanerinqsrapporten s ) Gældssaneringsrapporten s ) Gældssaneringsrapporten s. 88.

10 -loaf de forskellige muligheder (berigtigelse af gælden som social udgift, svækkelse af inddrivelsesmidlerne, konkurs, private gældsordninger og tvangsakkord). Efter forslagsstillernes opfattelse kan de skadevirkninger, der er forbundet med ophobning af håbløse gældsforpligtelser på enkeltpersoner, ikke afværges på anden acceptabel måde end gennem en formel nedskrivning af konstateret værdiløse (dele af) fordringer (jfr. nærmere nedenfor ) samt en beskæring af de pressionsmidler, der kan tages i brug under inddrivelsen (jfr. nedenfor 2.2.) Gælds,aneringsrapportens forslag om sanering af personlig gæld Ændring af konkursloven - gældssanering i konkurs. Forslaget - optrykt som bilag 1 til denne betænkning - sigter mod at lette håbløst forgældede skyldneres muligheder for at anvende konkursinstituttet som middel til en sanering af den samlede gældsmasse. Ifølge forslagsstillerne er dette kun muligt, dersom konkursloven ændres således, at der i et vist omfang brydes med princippet om, at "en fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den del af fordringen, udlodning", jfr. konkurslovens 156. som ikke er dækket gennem Denne regel foreslås modificeret ved, at skifteretten på skyldnerens anmodning under visse omstændigheder skal kunne afsige kendelse om, at skyldneren helt eller delvis frigøres for gæld, som ikke dækkes under konkursbehandlinqen. Forslaget indebærer ikke en ret, men en mulighed for skyldneren. Om skyldneren frigøres for restgælden, afhænger af, om skifteretten særligt "under hensyn til skyldnerens og hans husstands sociale situation og til mulighederne for at afvikle den ikke bortfaldne del af gælden" finder, at skyldnerens anmodning herom bør imødekommes. Den nærmere fremgangsmåde er omtalt nedenfor. Skifterettens kendelse om hel eller delvis nedskrivning har /) Gældssaneringsrapporten indeholder desuden (som bilag III) et forslag til en selvstændig lov om opbud smhl. rapportens s. Io7-lo9. Forslaget udmønter i hovedsagen samme principper, som ligger til grund for forslaget om gældssanering i konkurs; dog skal opbud foregå i fogedretligt regie. Begge forslag er inspireret af engelsk og amerikansk ret, jfr. nærmere herom nedenfor i kapitel 4.

11 virkning for alle anmeldte eller i øvrigt kendte krav. Krav, der ikke anmeldes, og som ikke i øvrigt er kendte, prækluderes, i.e. kan ikke gøres gældende mod boet eller mod skyldneren og er ikke 8 ) omfattet af en eventuel afviklingsordning. De bortfalder fuldt ud, medmindre skyldneren har handlet svigagtigt. Nedskrivning og præklusion gælder alle forfaldne krav mod skyldneren, uanset om de er af offentlig - eller privatretlig beskaffenhed Bødekrav og krav på udbyttekonfiskation bevares dog i fuldt omfang og kan ikke inddrages under gældssanering. Tingligt sikrede krav, f.eks. krav sikret ved (ikke omstødeligt) udlæg, pant eller ejendomsforbehold, kan ikke bortfalde eller nedsættes som led i gældssanering; derimod kan de i et vist omfang inddrages under en afviklingsordning, jfr. straks i det følgende. Kendelse om delvis nedsættelse af restgælden kan betinges af, at skyldneren overholder en af ham tiltrådt afviklingsordning for den del af restgælden, som ikke nedsættes eller bortfalder. I en sådan afviklingsordning, der forudsættes at kunne udstrækkes til højst 2 år, kan blandt andet indgå et vilkår om indbetaling af en del af skyldnerens fremtidige indtægt på en spærret konto til fordel for fordringshaverne. Indbetalingerne kan ikke angå større beløb, end hvad der tillader skyldneren og hans husstand at opretholde et almindeligt hjem og en efter hans forhold rimelig levefod, og kan højst andrage 2o % af skyldnerens nettoløn (efter skat). For tingligt sikrede krav, der som nævnt ovenfor ikke kan nedsættes eller bortfalde som led i gældssanering, kan skifteretten fastsætte en afdrags- eller henstandsordning og i forbindelse hermed bestemme, at de pågældende genstande ikke må fratages skyldneren, så længe denne overholder ordningen. Endvidere kan skifteretten som led i en afviklingsordning bestemme, at bidrags forpligtelser, der påhviler skyldneren, og som forfalder til betaling i afviklingsperioden, skal nedsættes helt eller delvis. En bestemmelse herom berører ikke den bidragsberettigedes ret til efter almindelige regler at få bidraget forskuds- 8) Jfr. således gældssaneringsrapporten s. 18, 59 og 148. Se også s. 115.

12 vis udlagt af det offentlige. Gennemføres afviklingsordningen i overensstemmelse med skifterettens afgørelse, er skyldneren endeligt frigjort for restgælden. Overholder skyldneren ikke den fastsatte afviklingsordning, må spørgsmålet om konsekvenserne heraf afgøres af skifteretten. Kan misligholdelse lægges skyldneren til last, f.eks. fordi ny gældsstiftelse umuliggør overholdelse, bør skifteretten ved kendelse ophæve ordningen med den virkning, at fordringshaverne på normal måde kan gøre deres fordringer gældende med det fulde beløb. Skyldes misligholdelsen derimod forhold, som ikke kan bebrejdes skyldneren, f.eks. sygdom, arbejdsløshed m.v., bør skifteretten ved kendelse modificere den fastsatte ordning, eventuelt ved at bestemme, at hele restgælden skal bortfalde, eller at fastsætte en ny afviklingsordning. Den samlede afviklingsperiode skal dog under ingen omstændigheder kunne udstrækkes ud over 3 år. En skyldner, der har opnået gældssanering, kan kun under ganske særlige omstændigheder opnå ny gældssanering inden for 5 år regnet fra gældssaneringskendeisen. Den foreslåede fremgangsmåde ved gældssanering i konkurs, herunder tilvejebringelse af grundlaget for skifterettens kendelse, 9) kan sammenfattes i følgende punkter. a) Sammenkædningen med konkursinstituttet indebærer, at det første (retlige) skridt består i, at skyldnerens bo tages under konkursbehandling. Initiativet hertil må som altovervejende hovedregel tages af skyldneren. Kun i helt ekstraordinære tilfælde vil en fordringshaver kunne se sin interesse i, at få skyldneren erklæret konkurs, da boets beskedne størrelse kun i sjældne undtagelsestilfælde vil kunne "bære" en traditionel konkursbehandling. Dette forhold understreges af, at der samtidig stilles forslag om udvidelse af trangsbeneficiet og dermed en indsnævring af kredsen af aktiver, som kan inddrages under konkursbehandlingen. Konkursboet behandles i overensstemmelse med konkurslovens almindelige regler, herunder reglerne om skyldnerens urådighed, udelukkelse af individualforfølgning, omstødelse m.v. Fremsættes anmodning om gældssanering, gælder desuden de foreslåede regler. På grund af boets beskedne størrelse påregner forslagsstillerne, at 9) Se til det følgende gældssaneringsrapporten s. 133 ff.

13 bobehandlingen kan foregå på en langt hurtigere, enklere og billigere måde end ved en traditionel konkurs. b) Anmodning om gældssanering kan fremsættes af skyldneren i forbindelse med konkursbegæring (eller på ethvert senere tidspunkt under konkursbehandlingen). c) Skifteretten bør som regel beskikke en advokat til at bistå skyldneren ved behandlingen af en anmodning om gældssanering. Omkostningerne ved advokatbeskikkelse udredes af statskassen. d) Med skyldnerens medvirken tilvejebringes en udførlig oversigt over skyldnerens aktiver og passiver, herunder en kreditorfortegnelse, samt en oversigt over eventuelle pålagte, men endnu uforfaldne bidrags forpligtelser. Endvidere bør skyldneren fremkomme med forslag til en afviklingsordning med angivelse af, hvilke ydelser han under hensyn til sine forventede indtægter og nødvendige leveomkostninger har mulighed for at præstere i en eventuel afviklingsperiode, samt dennes længde. Undlader skyldneren at medvirke ved sagens oplysning, afviser skifteretten anmodningen. e) Skifteretten skal indhente en udtalelse fra det sociale udvalg vedrørende skyldnerens sociale og økonomiske forhold. Udtalelsen, der eventuelt kan støttes på eller suppleres med oplysninger, som det sociale udvalg indhenter fra skyldnerens familielæge eller en behandlingsinstitution, skal indeholde en beskrivelse af skyldnerens aktuelle situation og baggrunden herfor samt eventuelle kommentarer til skyldnerens anmodning, herunder en vurdering af dennes muligheder for at opfylde et fremsat afviklings forslag. f) Skifteretten indkalder ved anbefalet brev med 14 dages varsel alle kendte fordringshavere til en skiftesamling, hvor der skal tages stilling til anmodningen om gældssanering. I brevet gengives skyldnerens anmodning, herunder indholdet af et eventuelt afviklingsforslag. Fordringshaverne underrettes endvidere om, at udeblivelse vil blive betragtet som en tiltrædelse af lo) Jfr. nærmere gældssaneringsrapporten s. Io9 ff.

14 skyldnerens forslag, og at skifteretten eventuelt kan godkende forslaget i modificeret form. Fordringshauerne anmodes om skriftligt at fremkomme med eventuelle kommentarer, for det tilfælde de ikke agter at møde. Skiftesamlingen bekendtgøres med 14 dages varsel i Statstidende og efter skifterettens nærmere bestemmelse eventuelt tillige på anden måde f.eks. i den lokale presse. Som nævnt ovenfor har indkaldelsen karakter af præklusivt proklama for så vidt angår ukendte kreditorer. Til skiftesamlingen indkaldes endvidere skyldneren, dennes advokat samt en repræsentant for det sociale udvalg, som har afgivet udtalelse, jfr. ovenfor e). h) På skiftesamlingen gennemgås de tilvejebragte oplysninger og skyldnerens anmodning, herunder et eventuelt afv i kl ingsfor - slag. Forslagsstillerne forudsætter, at der bliver tale om en fri og formløs forhandling, hvor de mødende får lejlighed til at kommentere skyldnerens anmodning og uddybe de tilvejebragte oplysninger. Desuden diskuteres spørgsmålet om realisation af boets aktiver. Skyldneren har mulighed for at modificere sin anmodning i lys af, hvad der fremkommer under forhandlingen. Finder skifteretten, f.eks. på grund af utilstrækkelige oplysninger, det nødvendigt, kan den beslutte, at der skal holdes en ny skiftesamling. i) Skifterettens kendelse kan gå ud på tiltrædelse eller forkastelse af skyldnerens anmodning. Delvis imødekommelse af anmodningen forudsætter, at skyldneren positivt har erklæret sig indforstået med at modificere sin anmodning. En kendelse i skyldnerens favør skal indeholde en redegørelse for, hvilke aktiver der skal realiseres, samt retningslinierne for fordelingen af provenuet herved og ved en eventuel afdragsordning. Bliver der tale om afdrag ved indbetalinger af fremtidig lønindtægt, fastslås de nærmere vilkår herfor i kendelsen. Kendelsen kan uanset dens indhold kæres til landsret i overensstemmelse med almindelige regler. Kendelse i skyldnerens favør kan påkæres af fordringshavere, hvis indsigelser er underkendt af skifteretten, eller som ikke er blevet indkaldt særskilt til skiftesamlingen. Kendelse, som afslår skyldnerens anmodning, kan påkæres af denne.

15 j) Under en eventuel afviklingsperiode forudsættes det sociale udvalg at bistå skyldneren og i påkommende tilfælde vejlede skifteretten, dersom ordningen ikke overholdes, herunder medvirke ved en modifikation af ordningen. Ifølge forslagsstillerne skulle gældssanering i konkurs blive aktuel for "ca. 2o % af fogedrettens nuværende kreds af "faste skyldnere"". Det vil være den mest belastende og mindst indbringende del af forretningerne, der kan forventes at falde bort Justitsministeriets høring over forslaget om gældssanering i konkurs. Det var den almindelige opfattelse hos de hørte myndigheder og organisationer inden for retssektoren, at der er behov for en > 12 ) hjemmel til nedskrivning af håbløse gældsforpligtelser. Det blev herved understreget, at behovet er særligt udtalt for så vidt angår offentlige myndigheders krav. Det var endvidere den overvejende opfattelse, at hovedtankerne i gældssaneringsrapportens forslag kan tjene som grundlag for et udvalgsarbejde sigtende mod udarbejdelse af et lovforslag. Det blev i den forbindelse påpeget blandt andet, _a_t et eventuelt lovforslag om gældssanering burde afvente den mere omfattende reform af kreditkøbslovgivningen, som var under overvejelse i justitsministeriets kred i tkøbsud val g, j3_t det var nødvendigt med en nærmere udredning af problemerne vedrørende forskellige former for lønindeholdelse og præklusivt proklama og Ert der burde ske en nærmere afklaring af, hvorledes man skal løse de problemer, der kan opstå i forbindelse med misligholdelse af afviklingsordninger fastsat som led i gældssanering. 11) Gældssaneringsrapporten s. Io5. 12) Således advokatrådet og præsidenterne for Vestre landsret og byretterne i København, Århus og Odense. Udtalelserne fra 0- stre landsret og dommerfore ningen var mere forbeholdne. Dommerfuldmægtigforeningen var af den opfattelse, at der ikke er noget større praktisk behov, nærede principielle betænkeligheder ved forslaget og foreslog i stedet, at man gør tvangsakkordsystemet mere tillokkende. 13) Udvalgets arbejde resulterede i betænkning nr. 839/1978 om køb på kredit. Betænkningen ligger til grund for lov nr. 275 af 9. juni 1982 om køb på kredit. Loven træder i kraft den 1. april 1983.

16 Gældssane rinqsrappor tens øv/riqe forslag. De væsentligste af de i gældssaneringsrapporten fremsatte øvrige forslag har indgået i overvejelserne forud for de lovændringer, som i de senere år er gennemført på tvangsinddrive Isens område. Dette gælder således rapportens forslag om ændring af tvanqsauktionsreqlerne, jfr. herved betænkning (nr, 8oo/1977) om tvangsauktion over fast ejendom, som lå til grund for lov nr. 291 af 8. juni 1978 om ændring af retsplejeloven og tinglysningsloven. For så vidt angår rapportens forslag til ændring af afbe talinqsloven henvises til lov nr. 275 af 9. juni 1982 om køb på kredit navnlig 16, 21, 24 og 27. Rapportens forslag om udvidelse af tranqsbeneficiet blev overvejet forud for, men ikke gennemført ved udlægsreformen, der foretog en mere begrænset udvidelse af trangsbeneficiet, jfr. lov nr. 258 af 16. maj 1976 om ændring af retsplejeloven.

17 Kapitel 3. HISTORISK OVERSIGT. J) 3.1. Den tidligste retlige form for organiseret samlet opgør mellem en skyldner og hans fordringshav/er e v/ar det såkaldte " op - 2 ) b ud " (ce ss io bonorum). Opbuds instituttet adskilte sig på væsentlige punkter fra senere tiders regler om universalforfølgning, navnlig derved at opbud i første række var begrundet i et hensyn til skyldneren. Det var alene denne, som kunne tage initiativ til opbud. Skyldneren kunne have interesse heri, når han på grund af likviditetsproblemer ikke var i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser og af den grund måtte forudse, at fordringshaverne skred til individualforfølgning i form af blandt andet arrest på person. Ved opbud stillede skyldneren sine aktiver til rådighed for fordringshaverne, og derved kunne han undgå fremtidig individualforfølgning. Skønt opbud således for så vidt udmøntede samme hensyn til skyldneren som gældssaneringsrapportens forslag, var der dog tale om et retsinstitut af en fundamentalt anden karakter. Opbud var således kun anvendeligt, hvis skyldnerens aktiver var tilstrækkelige til fuldt ud at fyldestgøre samtlige fordringshavere, 4 ) dvs. hvis skyldneren var solvent ("sufficient"). Fordringshavere i opbudsboer skulle indkaldes ved proklama, og dette havde præklusiv virkning også for det personlige krav mod skyldneren. Skyldneren blev ikke frigjort for anmeldt gæld som - mod forventning - ikke blev dækket ved opbuddet. 1) En almindelig oversigt over konkursinstituttets historiske udvikling findes i Udkast til Lov om Gældsordning (1941) s. 119 ff. 2) Indført ved forordning 1. juli 1623 om adelspersoners opbud. Ved DL o ff. fik enhver mulighed for at søge opbud. Se nærmere Bang og Larsen Systematisk Fremstilling af den danske Procesmåde IV (1842) s. 259 ff. samt De untze r Den danske Skifteret (1885) s. 61 ff. Reglerne om opbud blev afskaffet ved fallitloven af 3o. december ) Det forslag, der er optaget som bilag III i gældssaneringsrapporten, har da også titlen: forslag til lov om opbud. 4) I en periode i midten af 17oo-tallet blev denne betingelse dog ikke fastholdt i praksis, jfr. nærmere De untze r a.st. s. 65 f. 5) Jfr. Kancelliskrivelse af 13. juli ) Jfr. DL

18 Når bortses fra de særlige regler om kon kurs lignende behand- 7 ) ling, nar en skyldner hemmeligt undveg for gæld, var det frem til slutningen af 17oo-tallet alene insolvente skyldnere, som 8 ) kunne tage initiativet til fallitbehandling. Pa lignende made som opbud s ins t i tu t te t fremtrådte fallitbehandling således oprindelig i almindelighed som et retsinstitut begrundet i hensynet til, at skyldneren fik mulighed for at suspendere indgribende individualforfølgning. I en kort periode omkring år 17oo var der tilmed mulighed for at opnå tvangsakkord. Reglerne herom blev dog 9 ) snart ophævet under henvisning til, at de blev misbrugt. I slutningen af 17oo-tallet blev det anerkendt, at fordringshavere havde mulighed for at få insolvente skyldnere erklæret fallit. Proklama i fallitboer havde præklusiv virkning ikke blot i for- Il ) hold til boet, men også i forhold til skyldneren personlig. Skyldneren vedblev at hæfte for krav, som ikke dækkedes under fallitboets behandling. Under rigsdagsbehand lingen af forslaget til fallitloven af 3o. 12 ) december 1858 blev der fremsat forslag om, at skifteretten efter fallentens anmodning ved kendelse skulle kunne erklære skyldneren for "angerløs Fallent" med den virkning, at skyldneren i 5 år skulle være fritaget for personlig arrest og søgsmål vedrørende den udækkede del af de i boet anmeldte fordringer. Kendelse herom skulle afsiges på grundlag af udførlige oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold, og skulle være udelukket, hvis dividenden til de simple fordringshavere var mindre end 5o %, og hvis fallenten havde "gjort sig skyldig i nogen Mislighed eller Skjødes løshed". Forslaget blev ikke vedtaget, ejheller i modificeret form (hvorefter der yderligere skulle kræves samtykke fra et kvalificeret flertal af fordringshavere). Under debatten 7) Forordning 28. januar ) Se nærmere Deuntzer a.st. s. 68 ff. om udviklingen i teori og praksis på baggrund af navnlig forordning 28. oktober 17o2. Mere udførlige, men langt fra udtømmende regler gennemførtes ved fallitloven af 3o. december ) Forordning 17. maj 169o ophævet ved forordning lo. september 17ol. 10) Jfr. nærmere Deuntzer a.st. s. 69 f. 11) Kancelliskrivelse af 13. juli Se nærmere Bang og Larsen a.st. s. 321 f. og Schlegel Skifteretten (1868) s. 4o7 f. 12) RT 1858 Anh.B s. 3o4. 13) RT 1858 FF sp

19 blev blandt andet henvist til på den ene side a_t "I Virkeligheden har en saadan Mand Intet, det hjælper derfor ikke at trænge paa ham strax, men der maa gives ham Tid til at tjene Noget. Det er altsaa den ubemidlede Deel af Næringss tanden, som det nuværende 14) Forslag vil komme tilgode" ", og pa den anden side a_t forslaget stred mod "de almindelige Retsanskue Iser, og at der ikke er 15 ) tilstrækkelig Anledning til at gjøre Brud derpaa" Konkursloven af svarede til 156 i den gældende konkurslov af Ifølge motiverne i; il 1872-loven var det i og for sig overflødigt at indsætte en bestemmelse, hvorefter fordringshaverne beholdt deres udækkede krav på skyldneren personlig. Bestemmelsen ansås imidlertid som hensigtsmæssig for at markere, at forslaget herved adskilte sig fra engelsk ret, hvorefter erhvervsdrivende skyldnere blev befriet for udækket gæld, hvis de kunne bevise, at konkursen skyldtes et ulykkestilfælde, uforskyldt uheldige konjunkturer eller lignende, og hvis boet havde givet en dividende på 5o %. "Hvad der kan anføres for en saadan Regel, er vel nærmest dette, at, naar Talen er om Næringsveje, der ere forbundne med mere eller mindre Hasard, kan der være Grund til, at man til disse Næringsvejes eget Bedste lader alle dem, der heri ere interesserede, paa en vis Flaade garantere hinanden indbyrdes, at mødende Uheld ikke skulle kunne medføre videregaaende Virkning for dem, end at berøve dem Alt, hvad de eje, men ikke gjøre dem det umuligt for Fremtiden at ernære sig og Familie eller at blive nyttige Medlemmer af Samfundet ved atter at forsøge den samme eller en lignende Næringsvei. Men afset fra det Vilkaarlige i denne Be trag tningsmaade bliver der ogsaa at bemærke, at Kreditorerne i et Handelsbo ikke altid ere Handlende og overhovedet ifølge Gjældens forskjellige Oprindelse kunne staa i et saa forskjelligt Forhold til Skyldneren, at de ikke kunne bringes ind under den anførte Betragtning. Endvidere maa det erindres, at det fremhævede Hensyn for en Del fyides tgjøres ved Reglerne om Tvangsakkord, og der er derfor saa meget mindre Grund til at indføre en saadan ny Regel som den omhandlede i vor Ret." 17) Spørgsmålet blev strejfet under landstingets 1. behandling, 14) RT 1858 FF sp ) RT 1858 FF sp ) RT Till. A sp f. 17) RT Till. A sp. 1918

20 - 2o - hvor en taler anså det for ønskeligt med en modifikation af forslagets 134, som fandtes for streng, navnlig i tilfælde, hvor en enkelt fordringshaver med et stort krav umuliggjorde tvangsakkord. Heroverfor blev anført, at man af principielle grunde ikke burde gå videre end til de foreslåede regler om tvangsakkord i konkurs. Efter konkursloven af 1872 var proklama i konkursboer ikke længere præklusivt: For så vidt angår de pågældende fordringshaveres stilling o- ver for konkursboet begrundedes ændringen i lovens forarbejder med henvisning til, at "Ti 1 in te t gjøreise af begrundede Fordringer blot, fordi Fordringshaveren undlader at melde sig inden Udløbet af den i Indkaldelsen fastsatte Frist, i og for sig maa anses for et Onde, som bør undgaas, for saa vidt Konkursbehandlingens Øjemed tilsteder det." 19) Endvidere ville en opretholdelse af præklusionsregien medføre u- lemper for konkursbehandlingen, idet anmeldelsesfristen i så fald måtte være længere end de 6 uger, som efter forslaget skulle være det normale. Under henvisning til, at nyere europæisk konkurslovgivning indeholdt lignende regler, ansås det for tilstrækkeligt med en faktisk præklusion, som navnlig bestod i, at fordringshavere, der ikke anmeldte deres krav rettidigt, måtte anerkende tidligere trufne beslutninger i boet, herunder blandt andet være bundet af stedfundne akkord forhand I inger. Derimod skulle "ingen Fordringshaver afvises, hvor sent han end kommer, saa længe han finder Boet usluttet og Midler til stede, som endnu ikke er fordelte." 2o) Dm proklamets betydning for kravet mod skyldneren personlig indeholder motiverne til forslaget følgende kategoriske udtalelse: "Til at bevare det tidligere præklusive Proklama af Hensyn til Skyldneren er der aabenbart aldeles ingen Grund; thi det maa utvivlsomt anses for en vilkaarlig Ordning, at Kreditor efter den gjældende Ret ved ikke at anmelde sin Fordring før Proklamas Udløb afskjæres fra at holde sig til Fallenten personlig. 21) Under folketingsbehandlingen blev der rejst indvendinger mod forslaget om at afskaffe det præklusive proklama, idet der henvistes til de ulemper, for sent anmeldte krav kunne påføre be- 18) RT LF sp. 371 og 381 f. 19) RT Till. A sp. 188o 20) RT Till. A sp ) Ibid.

21 handlingen af konkursboet. 22 ) 3.4. Ved konkursloven af 1872 gennemførtes regler om tvangsakkord i konkurs, hvorefter det med tiltrædelse af et kvalificeret flertal af fordringshaverne blev muligt at slutte handlendes, fabrikanters og skibrederes konkursboer ved boets udlevering til skyldneren, således at skyldneren blev befriet for en større eller mindre del af sit personlige gældsansvar,, I lovens motiver blev reglerne begrundet med henvisning til, ai; der af hensyn til ligelig behandling af fordringshaverne var behov for, at akkord forhånd linger kunne foregå under skifterettens ledelse og kontrol, således at man "kunne sætte en Skranke for de forargelige Misbrug, hvor- 23 ) til den private Akkordering har ført". Til støtte for, at fordringshave rf1ertaliet skulle kunne påtvinge mindretallet en akkord, henvistes til, "at det ikke blot er i Skyldnerens, men - hvad der især er af Vigtighed - i alle Fordringshaveres Interesse, at det ikke bliver altfor vanskeligt at faa en Akkord istand. Skyldneren vil lettere kunne arbejde sig op igjen, naar han kommer til Akkord og saaledes faar Lov ti1 at fortsætte sin tidligere Virksomhed. Fordringshaverne kunne, naar dette tilstedes Skyldneren, vente en rigeligere og hurtigere FyIdestgjøreIse end gennem Konkursbehandlingen, blandt Andet fordi de med denne forbundne Udgifter for en stor Del spares. Endelig er ogsaa den Betragtning af Vigtighed, at Skyldneren, naar han har større Udsigt til en.human Behandling, idet han veed, at han ikke vil blive prisgivet for en enkelt eller enkelte Fordringshaveres Egennytte eller onde Villie, vil være tilbøjeligere til at opgive sit Bo i Tide fremfor at fortsætte en Forretning til Skade for samtlige Fordringshavere. Maa det saaledes fra et almindeligt Standpunkt anses for ønskeligt, at Afslutningen af Akkorder i et Konkursbo lettes, saa indeholdes der heri en vigtig Grund til ikke at lade Opnaaelsen af Akkord være afhængig af Enstemmighed. Thi, naar Fordringshavernes Antal ikke er meget lidet, vil det altid, selv om man tænker sig, at ingen Fordringshaver stemmer Nei blot for at opnaa større Fordele end de øvrige,, være meget vanskeligt at opnaa Alles Samtykke. 0g der er saa meget desto mindre Grund til 22) RT FF sp. 497o og Kritikken blev imødegået med henvisning til navnlig hensynet til udenlandske fordringshavere (sp ff.). 23) RT Till. A. sp. 189o.

22 at fordre Enstemmighed, som dog i Regelen det Resultat, for hvilket den overvejende Flerhed stemmer, vil være det for alle Fordringshavere, altsaa ogsaa for Mindretallet, fordelagtigste". En med fornødent flertal vedtaget tvangsakkord skulle stadfæstes af skifteretten, som bl.a. skulle påse, at fordringshaverne blev behandlet lige. Derimod skulle skifteretten ikke indlade sig på nogen prøvelse af billigheden eller hensigtsmæssigheden af akkordens nærmere vilkår; "der er i denne Henseende mere Grund til 25 ) at stole paa den af Kreditorernes Flerhed udtalte Dom". Tvangsakkord i konkurs stod oprindelig kun til rådighed for handlende, fabrikanter og skibsredere, idet de grunde, der talte for det nye retsinstitut, kun fandtes at passe fuldt ud på denne 26 ) skyldnergruppe. Ved tvangsakkordloven af 19o5 blev denne begrænsning imidlertid ophævet, således at reglerne om tvangsakkord kunne finde anvendelse på alle kategorier af skyldnere Ved tvangsakkordloven af 19o5 indførtes regler om tvangsakkord uden for konkurs. Loven byggede videre på de tanker, som lå til grund for 1872-konkurslovens regler om tvangsakkord i konkurs, men havde et videre sigte, idet den søgte ikke blot at begrænse, men at udelukke uheldige virkninger af konkurs ("præventivakkord"). I bemærkningerne til det kommissionsudkast, der lå til grund for loven, blev hovedsigtet med det nye retsinstitut beskrevet på følgende måde: "Det har maattet være Kommissionen magtpaaliggende at forme Loven saaledes, at Debitorerne faa Lyst til at benytte den, navnlig til at benytte den paa saa tidligt et Tidspunkt, at deres Stilling ikke er ganske uholdbar, men at der virkelig kan være Haab for dem om at kunne komme ud af Miseren. Her maa nu erindres, at Frygten for Fallit, baade paa Grund af den almindelige Følelse af Skam ved at være Fallent og paa Grund af de indgribende Følger, som en Fallit paa saa mange Maader medfører, afholder mange Debitorer fra at henvende sig til Skifteretten i Tide. Det har derfor maattet være et afgørende Synspunkt at holde Reglerne for Akkordforhandling saa langt borte fra Fallitreglerne cg saa nær Underhaandsakkordreglerne som muligt. Gør man ikke det, kan man sige sig selv, at Debitorerne ogsaa i Fremtiden ville foretrække at trække Tiden ud, saa søge Underhaandsakkord, og, 24) RT Till. A. sp f. 25) RT Till. A. sp. 19o6. 26) Se nærmere RT Till. A. sp F.

23 hvis det ikke lykkes at opnaa den, gaa fallit. 0g navnlig maatte Kommissionen haue Opmærksomheden henvendt paa, at man ikke dannede saadanne Regler, at Debitorerne og deres Kreditorer foretrække Olemperne ved en Fallitbehandling fremfor at benytte Loven. Paa den anden Side maatte det gælde om at imødekomme de Indvendinger, som fra Kreditorernes Side ere rejste imod U n - derhaandsakkorderne, og indrette Loven saaledes, at det kan forsvares at tvinge en Kreditor til at gaa ind paa det af en Majoritet vedtagne Akkordtilbud. Hertil maa særlig kræves, dels at der skaffes saa vidt muligt nøjagtig Oplysning om Debitors Stilling og Aarsagerne til hans Forlegenhed, dels at der tilvejebringes en rimelig Grad af Sikkerhed for"^ ät de retlig ligestillede Kreditorer ogsaa faa samme Stilling i Akkorden, dels endelig at der søges skabt nogen Betryggelse for, at Tvangsakkorden virkelig opfyldes. 27) Den Plan, som ligger til Grund for Kommissionens Udkast, sigter ikke paa at udrydde al Akkordering underhaanden. Planen tager sit Udgangspunkt fra den Kendsgerning, at Underhaandsakkordering i et betydeligt Omfang finder Sted med Resultat, og Hensigten er, at den eventuelle Lov skulde, naar en privat Forhandling om Akkord er kommen til et vist, langt fremskredet Stadium, i Fald den af Debitor paakaldes, træde hjælpende til og kunne benyttes til at bringe hans Akkordforsøg over den Vanskelighed, som under de nuværende Forhold, hvor en privat Akkord kun sker, dersom alle Kreditorer udtrykkelig samtykke, jævnlig rejser sig i den Form, at en enkelt eller nogle faa af Kreditorerne ikke ere at faa i Tale og ved deres blotte Passivitet hindre Akkord. Fremdeles skal den nye Lov sætte Kreditorerne i Stand til at faa skaffet klart Lys over alle de til Akkorden henhørende Spørgsmaal.. " 28) Til vedtagelse af tvangsakkord krævedes kvalificeret majoritet, hvis størrelse afhang af dividendens størrelse. Loven stillede ikke krav om, at akkorden skulle give fordringshaverne en vis mindstedividende. I modsætning til, hvad der gjaldt ved tvangsakkord i konkurs, skulle skifteretten efter påstand prøve akkordens hensigtsmæssighed inden stadfæstelse Tvangsakkordloven blev ophævet ved konkursloven af 1977, hvis afsnit III indeholder regler om tvangsakkord såvel i som u- den for konkurs. Reglerne er gengivet i bilag 2 til denne betænkning. Den vigtigste ændring i forhold til tvangsakkordloven består i, at det nu er muligt at anvende konkurslovens omstødelsesregler under tvangsakkord. Endvidere er der indført regler om mindstedividende, jfr. KL 161, hvorefter fordringerne ikke kan nedsættes til mindre end 27) RT 19o3-o4 Till. A. sp ) RT 19o3-o4 Till. A. sp. 345o.

24 ?o af deres beløb, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, eller fordringshaverne samtykker deri. Til støtte for bestemmelsen, som navnlig skyldes et kompromis med Norge og Sverige, er der i betænkning nr. 6o6/1971, s. 242 henvist til, at et almindeligt krav om minds ted i vidende i visse tilfælde kan tilskynde skyldnere til at søge en opgørelse med fordringshaverne på et tidspunkt, hvor der endnu er nogle værdier i behold. KL 158, stk. 2, nr. 4, giver hjemmel til, at der ved tvangsakkord nu efter omstændighederne kan ydes fuld dækning af småford r inge r. Under indtryk af navnlig gældssaneringsrapporten indeholdt justitsministeriets bemærkninger til lovforslaget følgende udtalelse for så vidt angår konkursreglen om, at en fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning, jfr. KL 156: "Justitsministeriet har overvejet at stille forslag om en bestemmelse, som i lighed med engelsk og amerikansk ret gav skifteretten mulighed for på grundlag af en vurdering af skyldnerens forhold før og efter konkursen at fritage ham for den del af gælden, som ikke er blevet dækket gennem konkursbehandlingen. Skyldnerens hæftelse efter afslutningen af en eventuel konkurs vil i almindelighed kun have ringe betydning for pengeinstitutters og leverandørers villighed til at yde ham forretningsmæssig kredit og vil kun i meget begrænset udstrækning øge kreditorernes udsigt til dækning. På den anden side kan hæftelsen gøre det vanskeligt for en skyldner at komme økonomisk på fode igen efter en konkurs, som måske skyldes konjunkturer eller uforudsete uheld, og skyldneren kan fristes til omgåelsesforsøg, f.eks. ved at begynde en ny virksomhed i sin ægtefælles navn eller i form af et aktieselskab, hvis kapital ikke formelt tilhører ham, men som dog beherskes af ham. Imidlertid vil en sådan regel, der ikke har været overvejet i konkurslovudvalget, efter justitsministeriets opfattelse kunne stille skifteretten over for et vanskeligt skøn, idet reglen selvsagt ikke måtte kunne misbruges til unddragelse af ansvar for uredeligt eller letsindigt stiftet gæld. Problemet står i nær sammenhæng med spørgsmålet om indførelse af en almindelig gældssaneringsordning omfattende også lønmodtagere. Denne persongruppe kommer kun sjældent under konkurs og omfatter ofte personer, der skylder underholdsbidrag, skat og lignende til det offentlige. Inden et forslag om skyldnerens fritagelse for u- dækket gæld eventuelt fremsættes, bør det derfor nærmere undersøges, hvilke persongrupper, der bør omfattes heraf, cg hvilke merudgifter og besparelser det vil føre til for det offentlige. Lovforslaget indeholder derfor ikke nogen bestemmelse herom," 29) 29) FT (2. samling) Till. A. sp. 4ol f.

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 Sag 30/2017 A (advokat Thomas Schioldan Sørensen) kærer Vestre Landsrets afgørelse om, at hans konkursbo skal fortsætte I tidligere instanser er truffet

Læs mere

STATUS PÅ REKONSTRUKTION PERSONLIGE SKYLDNERE PARTNER, ADVOKAT TRINE IRENE BRODERSEN 20. MARTS 2019

STATUS PÅ REKONSTRUKTION PERSONLIGE SKYLDNERE PARTNER, ADVOKAT TRINE IRENE BRODERSEN 20. MARTS 2019 STATUS PÅ REKONSTRUKTION PERSONLIGE SKYLDNERE PARTNER, ADVOKAT TRINE IRENE BRODERSEN KONKURSLOVENS REGLER OM STADFÆSTELSE AF REKONSTRUKTIONSFORSLAG HR: 13 d, stk. 1: Et rekonstruktionsforslag er vedtaget,

Læs mere

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005

retsinformation.dk - LOV nr 365 af 24/05/2005 Side 1 af 5 Den fulde tekst Lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K. Vedr.: Høring over Konkursrådets udtalelse om overgangen fra tvangsopløsning og konkurs

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K. Vedr.: Høring over Konkursrådets udtalelse om overgangen fra tvangsopløsning og konkurs Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: insolvensretskontoret@jm.dk. 6. september 2018 Vedr.: Høring over Konkursrådets udtalelse om overgangen fra tvangsopløsning og konkurs Vesterbrogade

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. april 2019 Sag BS 37557/2018 HJR (1. afdeling) A (advokat Flemming Jensen) mod Kurator for I/S X under konkurs, advokat Trine Hasselbalch (selv) og Sag BS 37560/2018

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2018 Sag 242/2017 A (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod X ApS og Y ApS (advokat Bent Stamer for begge) og SKAT (advokat Trine Irene Brodersen) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 106/2012 A under konkurs ved kurator advokat Jan Poulsen mod B (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 25. april 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 25. april 2018 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 25. april 2018 Sag 28/2017 DanExpo ApS under konkurs kærer afgørelse om hæftelse i konkursbo (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

Forord. Lilian Hindborg

Forord. Lilian Hindborg Forord Bogen er en 4. udgave af min bog om gældssanering i praksis. For at bogen ikke bliver alt for omfangsrig, har jeg valgt hovedsagelig, men ikke udelukkende, at medtage afgørelser, der er afsagt efter

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

K E N D E L S E. (advokat Arvid Andersen) mod. 1. Esplanaden Holding A/S. 2. Advent International Ltd. 3. Lehman Brothers Comm.

K E N D E L S E. (advokat Arvid Andersen) mod. 1. Esplanaden Holding A/S. 2. Advent International Ltd. 3. Lehman Brothers Comm. K E N D E L S E Afsagt den 5. oktober 2011 H-20-06 Klaus Riskær Pedersen (advokat Arvid Andersen) mod 1. Esplanaden Holding A/S 2. Advent International Ltd 3. Lehman Brothers Comm. Fund 4. John Helmsøe-Zinck

Læs mere

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09 Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: jm@jm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR 1 Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM2010.866.ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/10 2010, at vedtagelsen af ændrede

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsminister (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 Sag 1/2016 A (advokat Gert Drews) mod X Holding ApS (advokat Christian Riewe) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Sønderborg

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Kan kurator handle karantæneindstillinger - og andre problemstillinger

Kan kurator handle karantæneindstillinger - og andre problemstillinger Kan kurator handle karantæneindstillinger - og andre problemstillinger Insolvensrettens Dag 2019-20. marts 2019 Hvor går grænserne for kurators handlefrihed Kan kurator opgive en allerede anlagt konkurskarantænesag

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 5. april 2016 Sag 230/2015 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (advokat Kristian Mølgaard for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Samtidig skrev skifteretten, at "akkorden er en likvidationsakkord, og at selskabet derfor skal slettes af registeret".

Samtidig skrev skifteretten, at akkorden er en likvidationsakkord, og at selskabet derfor skal slettes af registeret. Kendelse af 27. december 1993. 93-38.417. Et anpartsselskab var fejlagtigt slettet af anpartsselskabsregistret efter tvangsakkord. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde hjemmel til at ophæve sletningen.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. april 2019 Sag BS 37558/2018 HJR (1. afdeling) A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afvisning af en anmodning om fri proces i en sag om

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse

Læs mere

B0951005-IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

B0951005-IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG B0951005-IDJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 29. oktober 2015 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Alex Puggaard, Malou Kragh

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. november 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. november 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. november 2017 Sag 81/2017 A (advokat Peter Carlstedt Nørtved, beskikket) mod Danske Bank A/S (advokat Poul Helmuth Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

International factoring

International factoring International factoring 333 International factoring Af højesteretssagfører EBBE SUENSON, Danmark International factoring spiller en stadigt stigende rolle i den internationale handel, da det har vist sig,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 183/2014 A (advokat Stine Gry Johannesen) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus

Læs mere

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)

Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 Sag 40/2016 K/S A (advokat Flemming Bastholm) mod B (advokat Michael Serring) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsrettens

Læs mere

Forslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger)

Forslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger) Høringsudkast Forslag Sagsnr. 2017-324 Doknr. 470813 Dato 03-07-2017 til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg. Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0028 Bilag 2 Offentligt Notat 13. marts 2009 J.nr. 2009-739-0203 Grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen) BEK nr 781 af 10/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016603

Læs mere

UDKAST. I 8 indsættes som stk. 2:

UDKAST. I 8 indsættes som stk. 2: UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (overdragelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.) 1 I lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013

Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Årsmøde Early Warning Koldingfjord 8. november 2013 Håndtering af nødlidende virksomheder Wicki Øland, SKAT Program Fordringshaveraftaler Inddrivelse Bobehandling (konkurs,rekonstruktion, Kreditorordn./akkorder)

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 - 1 06.11.2014-13 (20140325) Henstand Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 19/3 2014, med ændrede

Læs mere

Særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion

Særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion Særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion efter stempellovens 29 Udtalt, at den af skattedepartementet anlagte fortolkning af stempelafgiftslovens 30, 2. pkt., hvorefter afgørelser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 279/2013 A (advokat Jørn Frøhlich, beskikket) mod SKAT (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.

Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik. Statsamts behandling af sag om bortfald af hustrubidrag Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.

Læs mere

Fradrag for tab på udlån til ven

Fradrag for tab på udlån til ven - 1 Fradrag for tab på udlån til ven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg læste med stor interesse artiklen af den 29. oktober 2016 om Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender hvor

Læs mere

Retsudvalget L 31 Bilag 12 Offentligt

Retsudvalget L 31 Bilag 12 Offentligt Retsudvalget 2017-18 L 31 Bilag 12 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM IDENTITETSKRAVET I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL TRE ÆNDRINGSFORSLAG TIL LOVFORSLAG NR. L 31 1. Preben Bang Henriksen (V)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018 Sag 223/2017 (2. afdeling) A og B (advokat Michael S. Wiisbye for begge) mod Tryg Forsikring A/S som mandatar for C og D (advokat Morten Boe Svendsen) I

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

Insolvensrettens Dag -7. april 2011

Insolvensrettens Dag -7. april 2011 VALDAL ADVOKATFIRMA, Øst ter Allé 33, 2100 København Ø, Telefon: 35 38 50 00 Fax: 35 38 68 00, E-mail: valdal Insolvensrettens Dag -7. april 2011 De danske regler for gældssanering VALDAL ADVOKATFIRMA,

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

Bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld

Bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld BEK nr 1106 af 18/09/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2013-0011727 Senere ændringer

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater

Side 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

- 1 - Den 6. juni 2016 kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommer Torben Kuld Hansen.

- 1 - Den 6. juni 2016 kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommer Torben Kuld Hansen. - 1 - TKH Den 6. juni 2016 kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommer Torben Kuld Hansen. Der foretoges: R 10/16-K Mødt var: Mødt var: Rekonstruktør, advokat Kristian Gustav ndersson, tillige med advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet

Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Udtalt over for flygtningenævnet, at der efter min opfattelse ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det ved gennemførelsen

Læs mere

Lars Lindencrone Petersen. Gældssanering i Norden

Lars Lindencrone Petersen. Gældssanering i Norden Lars Lindencrone Petersen Gældssanering i Norden Gældssanering i norden Af kst. landsdommer Lars Lindencrone Petersen, Danmark I perioden 1984-1994 er der i Danmark, Norge, Finland og Sverige gennemført

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017 Sag 84/2016 (1. afdeling) A under konkurs (advokat Jes Andersen) mod B (advokat Asger Toft, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 31. oktober 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 31. oktober 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 31. oktober 2017 Sag 156/2017 Boligselskabet BSB Svendborg (advokat Karoly Laszlo Németh) mod C (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse

Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse - 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017 Sag 270/2016 (1. afdeling) Jette Sebbelov og Lars Erik Sebbelov (advokat Kasper Meedom Westberg for begge) mod Andelsboligforeningen

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Nr. 1386 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Kapitel 1 Likvidation Kapitel 2 Konkurs Kapitel 3 Tvangsopløsning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord til 1. udgave 5 Forord til 2. udgave 6

Indholdsfortegnelse. Forord til 1. udgave 5 Forord til 2. udgave 6 Gaeldssanering.book Page 7 Wednesday, March 10, 2010 3:16 PM Forord til 1. udgave 5 Forord til 2. udgave 6 Kapitel 1. Indledning 1. Lovgrundlaget 13 1.1. Konkursloven 13 1.2. Anden lovgivning 16 1.2.1.

Læs mere

Som dommere fungerede landsdommerne Dommer A, Dommer B og Dommer C.

Som dommere fungerede landsdommerne Dommer A, Dommer B og Dommer C. Vestre Lands~ets l. afdeling holdt den 6. september 2018 kl. 12.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Dommer A, Dommer B og Dommer C. Virksomhed A m.fl. kærer skifterettens

Læs mere

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Tilbagebetaling af bistandshjælp Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.

Læs mere

Forældelse af skattekrav suspension af forældelsesfristen under ophold i udlandet - Højesterets kendelse af 8/10 2014, Sag 279/2013

Forældelse af skattekrav suspension af forældelsesfristen under ophold i udlandet - Højesterets kendelse af 8/10 2014, Sag 279/2013 - 1 Forældelse af skattekrav suspension af forældelsesfristen under ophold i udlandet - Højesterets kendelse af 8/10 2014, Sag 279/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. Sendt til:

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. Sendt til: Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 7 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt til: maria.eun@skat.dk 25. november 2010 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov

Læs mere

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love Retsudvalget (2. samling) L 162 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 9. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Justitsministeriet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere