AFGØRENDE SKRIDT 15 lektioner i discipelskab Af Svend Løbner Madsen

Transkript

1 1

2 2

3 AFGØRENDE SKRIDT 15 lektioner i discipelskab Af Svend Løbner Madsen Korrektur: Hanne Ingebrekt og Merete Luthje Omslag: Fra "Fotspår" udgivet af Nytt Livs Førlag. Brugt med tilladelse Tryk: Kolding Trykcenter Udgiver: KRISTUS TIL ALLE En fond som arbejder mod målet: En evangelisk menighed i hver by og et åbent hjem i hver gade. Fonden afholder seminarer om emnet, tilbyder konsulentbistand ved menighedsplantninger og er selv engageret i menighedsplantning flere steder i Danmark. Fonden udgiver også materialer til opfyldelsen af fondens motto. Se listen bag i bogen. Fonden hed før "Løbner Communications" og er fusioneret med Palmaforlaget. ISBN

4 AFGØRENDE SKRIDT 15 lektioner i discipelskab Af Svend Løbner Madsen 4

5 Indhold: Indledning side 5 Forkortelser side 6 Kapitler hvor læseren tages med på en vandring i Jesu fodspor: 1. Hvad vil det sige, at være en discipel? side 7 2. Du må fødes på ny! side Du er et Guds barn! side Du har en fremtid! side Hvorfor dåb? side Et helt nyt liv! side Fyldt af Helligånden side At være ledt af Gud side At overvinde fristelser side Vær en velsignelse! side Håndpålæggelse og helbredelse side Det nytter at bede! side Hverdags-kristendom side Din åndelige familie side Jesus kommer igen! side 74 5

6 Indledning Dette er en bog for dig, som vil være en Jesu Kristi discipel. Det er nemlig det, kristenlivet går ud på! Bogen indeholder kapitler, som i store træk gennemgår Jesu liv her på jorden, samt nogle af de grund-temaer, Han forkyndte. Grundlaget for studiet er de fire evangelier i begyndelsen af Det Nye Testamente i Bibelen. Når du begynder, vil du hurtigt opdage, at det ikke bare er at læne sig tilbage i stolen og læse det igennem. Du skal nemlig selv være aktivt med i undervisningen ved at læse henvisningerne i Bibelen og løse opgaverne efter hvert kapitel! Jeg har lavet en oversigt over de forkortelser, som vil blive brugt i undervisningen. Dette gælder særlig Bibel-henvisningerne. Denne oversigt vil du finde på næste side. Held og lykke med studiet. Og husk - det er ikke bare et teoretisk studie, som skal give dig en vis portion kundskab. Det er en personlig vandring i Jesu fodspor, hvor Hans liv er dit forbillede, og hvor du følger ham praktisk og konkret skridt for skridt. Hvert skridt er afgørende for din åndelige udvikling. God tur! Svend Løbner Madsen 6

7 Forkortelser Følgende forkortelser vil du komme ud for i bogen: NT. = Det Nye Testamente GT. = Det Gamle Testamente Matt. = Matthæusevangeliet Mark. = Markusevangeliet Luk. = Lukasevangeliet Joh. = Johannesevangeliet Ap.G. = Apostlenes Gerninger Rom. = Paulus' brev til Romerne 1.Kor.= Paulus' første brev til Korintherne 2.Kor.= Paulus' andet brev til Korintherne Gal. = Paulus' brev til Galaterne Ef. = Paulus' brev til Efeserne Fil. = Paulus' brev til Filipperne Kol. = Paulus' brev til Kolossenserne 1.Ths.= Paulus' første brev til Thessalonikerne 2.Ths.= Paulus' andet brev til Thessalonikerne 1.Tim.= Paulus' første brev til Timoteus 2.Tim.= Paulus' andet brev til Timoteus Tit. = Paulus' brev til Titus Flm. = Paulus' brev til Filemon Hebr. = Brevet til Hebræerne Jak. = Jakobs brev 1.Pet.= Peters første brev 2.Pet.= Peters andet brev 1.Joh.= Johannes' første brev 2.Joh.= Johannes' andet brev 3.Joh.= Johannes' tredje brev Jud. = Judas' brev Åb. = Johannes' Åbenbaring Efter disse forkortelser kommer der to cifre; det første henviser til kapitlet, det andet til verset. F.eks. betyder 1.Joh. 4:19 = Johannes' første brev, kapitel 4, vers 19. 7

8 8

9 1. K A P I T E L Hvad vil det sige at være en discipel? Vi skal begynde med at læse Mark. 8:34 og bruge det som udgangspunkt. "Så kaldte Han (Jesus) skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig." Her ser vi, at en discipel er en "efterfølger", dvs. en, som følger sin mester og efterlever mesterens liv i et og alt. I vort land har vi to ord, som har næsten den samme betydning: En elev, dvs. en, som bliver undervist teoretisk og får del i en bestemt videnskab. En lærling, dvs. en, som både bliver undervist teoretisk og praktisk, så vedkommende både får del i en bestemt viden og bliver dygtiggjort i et bestemt håndværk. Jesus var iøvrigt selv tømrer, så Han har uden tvivl været igennem denne proces. Men at være discipel er noget mere: Det er at følge sin mester i eet og alt med det formål at blive som ham, dvs. at få hans karakter! På Jesu tid var det almindeligt, at en religiøs leder havde en hale af disciple efter sig. De fulgte mesteren i eet og alt, dag og nat. Det er det billede, Bibelen bruger, når den beskriver, hvad det vil sige at være en kristen! Læs f.eks. Matt.10:24 og 42 samt Joh.13:35 og se, at Jesus kaldte sine efterfølgere "disciple": "En discipel står ikke over sin Mester, og en tjener ikke over sin Herre." "Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: han skal ikke gå glip af sin løn." Læs også Ap.G. 6:1 samt Ap.G. 19:2 og se, at de første kristne også 9

10 kaldtes disciple, selv efter at Jesus var hjemme i himmelen. Hvad betyder det? Det betyder, at hvis du tror på Jesus Kristus som Guds Søn og ønsker at efterleve Hans lære, så er du også en discipel! Hvad betyder så discipel-forholdet for dig i dag? Det er ikke kun at vide en masse om Bibelen og de åndelige principper. Det er heller ikke kun at tillære sig et bestemt kristent livsmønster og gøre en masse gode gerninger for Gud. Nej, det er at blive forvandlet til lighed med Jesus Kristus! Det er et mirakel - det er noget, som er helt umuligt for os at gøre selv, lige meget hvor meget vi anstrenger os. Men vi skal senere se, at det netop er det, der sker, når vi bare vil efterfølge Jesus Kristus. Hvis vi vil tro på Ham og følge Hans undervisning, vil Han stå for resten. Han kan det, som vi ikke kan i os selv! Men lad os gå tilbage til udgangspunktet, Mark.8:34. Her siger Jesus, hvad vi skal gøre, for at Han kan komme til at forvandle os. Han lægger vægt på 3 ting: Vi skal fornægte os selv! Hvad vil det sige at "fornægte"? Det er det modsatte af "bekræfte". Hvad skal vi fornægte, istedet for at bekræfte det? Os selv! Vort ego! Vi ser altså, at Jesus går lige til biddet! Han rammer det ømme punkt i os allesammen: Vor egoisme. Vi skal altså ikke hele tiden bekræfte vort ego, søge andre menneskers bekræftelse i form af skulderklap og søde ord. Når det går os dårligt, skal vi heller ikke ende i selvmedlidenhed - for det er også egoistisk. I det hele taget skal vi holde op med at opfatte os selv som centrum i tilværelsen! Verden og menneskene er ikke til for at behage dit og mit ego, men omvendt: Verden, menneskene omkring os og vi selv er til for at behage Gud! Det er Gud og Hans søn Jesus, der er centrum for tilværelsen! Derfor indebærer discipel-forholdet, at du må indse, at Jesus ikke først og fremmest er til for at behage dig og møde dine behov (selv om Han selvfølgelig gerne vil det). Nej, Han er din mester, din leder, din autoritet. Og du vil ikke opleve velsignelserne og fordelene ved at følge Ham, før du forholder dig til Hans autoritet! Læs Rom.10:9-10 og se, hvordan man bliver frelst, dvs. bliver en kristen. Man må tro og bekende Jesus som Herre! 10

11 Pyha! Tag en pause nu, og tænk det godt igennem: Er du villig til at indordne dig under Jesus, tilsidesætte dine egne ønsker og behov og gøre Hans vilje til normen for dit liv? Vil du gøre alt, hvad Han beder dig om? Et kald til afkald Lad os gå tilbage til Mark.8:34. Hvis vi går lidt videre, ser vi et andet udtryk i vers 35: "miste sit liv"! "For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det." Det lyder drastisk! Betyder det, at vi skal dø, rent fysisk? Nej, selvfølgelig ikke - men det betyder, at vi skal give afkald! Hvis Jesus beder os om det, skal vi være villige til at give afkald selv på det, som er nødvendigt, for at vi kan eksistere: penge, familie, tryghed osv.. Læs i Fil. 2:5-10 om, hvad Jesus selv gjorde, da Han kom her ned til jorden, og læg mærke til udtrykkene: "Han regnede det ikke for et rov at være lige med Gud..." "Han gav afkald..." "...tog en tjeners skikkelse på..." "...ydmygede Han sig..." "...blev lydig indtil døden..." Det er det sind, vi, som Hans disciple, skal have del i! Læs, hvad der skete, da Jesus kaldte sine første disciple i Matt.4: Læg mærke til, at de forlod alt og fulgte Ham. Det betyder ikke, at vi nu allesammen skal forlade alting og leve en vagabond-tilværelse fra nu af. Men det betyder, at vi skal være villige til at give afkald på alt for Jesu skyld! Måske har du nu brug for en tænkepause mere... Det andet, der står i Mark.8:34 er, at vi skal tage vort kors op. Vi skal "tage vort kors op"! Hvorfor begynder Jesus nu pludselig at snakke om et kors? Jo, Han overførte det, som var Guds vilje med Hans liv, på disciplene! Formålet med Jesu komme til jorden var jo at vise os, hvem Gud er, og derefter bane en vej til Gud for os gennem sin offerdød på korset. Hvor paradoksalt det end lyder, så kom Jesus til jorden for at dø! Er det så meningen, at alle Hans disciple også skal dø på samme måde? 11

12 Nej, essensen af det, Jesus siger, er: "Ligesom jeg er villig til at gøre Guds vilje, selv om det betyder min død, sådan skal også I være villige til at prioritere Guds vilje i jeres liv! Ligesom jeg må tage mit kors op, sådan har I også et "kors", en opgave Gud har til jer, som I må tage op!" Følgende henvisninger bekræfter denne tanke: Matt.6:31-33, Matt.10:37-39, 1.Kor.9:24-27, Fil.3:12-14, 2.Tim.2:3-7. Vi skal altså fornægte os selv, dvs. ikke længere have os selv, vore egne ønsker og behov i centrum. I stedet skal vi gøre Guds vilje. Han skal være centrum for vort liv. Hans ønsker skal være vor højeste prioritet! Først da er vi parate til at følge Ham - og først da kan forvandlingen begynde. Når vi følger Ham, leder Han os nemlig gennem den proces, der gør, at vi mere og mere kommer til at ligne Ham, vores mester. Men lad os nu se lidt nærmere på det tredie udtryk: Vi skal følge Ham! I Mark. 3:14 ser vi mere detaljeret, hvad det vil sige at følge Ham. Hvad skal vi rent praktisk gøre, når vi nu har gjort op med os selv, er villige til at give afkald på vort eget og gøre Hans vilje? Læg mærke til de tre ting, disciplene skulle: De skulle være hos Ham. De skulle bruge tid sammen med Ham og bare "være" der - uden at gøre en hel masse for Ham. Læs også om Maria og Martha i Lukas-evangeliet 10: Jesus sagde, at Maria havde valgt den gode del - ikke fordi det, Martha gjorde, ikke var godt nok. Hun prioriterede bare forkert. Inden vi gør en masse for Gud, må vi tage tid og bare "være" sammen med Ham. Det kan du gøre ved at vælge et bestemt tidspunkt på dagen, f.eks. om morgenen, tage din Bibel og læse et kapitel og derefter tænke over det, du har læst, og bede til Gud om det, du kommer i tanker om. En anden måde at være hos Jesus på er at være sammen med andre kristne, høre undervisning udfra Bibelen og bidrage med det, man selv har forstået. Det er i Jesu nærhed, Han kan få os i tale. Det er der, vi lærer noget af Ham. Læs også Matt.28:18-20 og se, at det netop er meningen, at disciple skal lære at holde det, Jesus har befalet os. De skulle udsendes. Når vi tager tid sammen med Jesus, vil Han også give os noget, som vi kan give videre til andre. Du skal ikke være halvvejs teolog for at fortælle andre om Jesus eller noget fra Bibelen. Du skal bare kende Ham. Læs Ap.G.1:8 og se, at vi skal være vidner. Et vidne er en, som har oplevet og set noget, helt personligt. Det er ikke en teoretisk afhandling, vi 12

13 skal lire af os. Vi skal bare fortælle om Ham, som vi kender og elsker. Når vi bruger tid sammen med Ham, vil Han give os Helligånden, og vi vil få frimodighed og kraft til at være vidner. Han sender os ud - uanset hvor længe vi har været kristne! De fik magt over urene ånder og sygdomme. De fik mulighed for at ændre noget ved de situationer, de mødte. På samme måde med os i dag: Vi skal ikke kun give mennesker en sludder for en sladder. Ikke kun pæne ord. Men at følge Jesus betyder at være sammen med Ham, blive udsendt af Ham og få magt fra Ham til at gøre noget ved de umulige ting, vi møder. Møder vi en syg, kan vi bede for vedkommende! Møder vi en deprimeret, kan vi trøste. Møder vi en forvirret, kan vi vejlede. Møder vi åndelig modstand (urene ånder), kan vi stå imod og besejre den. Det er ikke det pres, der ligger som en tung dyne over verden, som skal trykke os ned, men det er os, der i Jesu navn skal få presset til at vige. De tunge skyer skal forsvinde, og solens varme stråler skal lyse over mennesker! Jeg håber, du forstår disse billeder. Læs også Mark. 16:15 og kapitlet ud - og se, hvordan de første disciple forandrede verden omkring sig! Et liv med konsekvens Til sidst vil vi se på to konsekvenser, som indtræffer, når du vælger at fornægte dig selv, tage korset op og følge Jesus: Jesus vil forvandle os, så vi får de samme karakteregenskaber som Ham. Læs Matt.4:19: "Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere!" I næste kapitel skal vi se lidt nærmere på, hvordan det sker. Verden vil behandle os, som de behandlede Jesus. Læs Matt.10: Læs også Joh.15: Her står der to ting: Nogle mennesker vil tage imod det, vi siger. Men andre vil hade os og måske endda forfølge os! Nu ved du det - og derfor skal du ikke blive bange eller modløs, hvis mennesker svarer igen eller behandler dig dårligt, fordi du er en kristen. Det er netop beviset på, at du er en Jesu discipel! 13

14 Spørgsmål og tankevækkere: 1. At fornægte sig selv betyder at give afkald. Er der nogle ting, du ved, du må give afkald på for at følge Jesus? a. Noget som "kommer imellem" dig og Ham, noget som tager for meget af dine ressourcer? b. Noget, som du føler, Han har mindet dig om? 2. At tage sit kors op betyder at gøre Guds vilje. Er der noget, du på nuværende tidspunkt er klar over, at du skal gøre for Ham? a. Er der noget af det, du har læst om i Bibelen? b. Er der noget, du pludselig er kommet i tanke om, når du har bedt til Gud? c. Er der nogle behov i din omgangskreds, du er blevet opmærksom på? 3. At følge Jesus betyder først og fremmest at bruge tid sammen med Ham. Hvordan vil du praktisere det? a. Hvilken tid på dagen har du mest ro? b. Hvilket kristent fællesskab er du knyttet til - og hvornår vil du prioritere at komme der? 14

15 2. K A P I T E L Du må fødes på ny! Når du har gjort dig klart, at du vil fornægte dig selv, tage dit kors op og følge Jesus, med alt hvad det indebærer, dukker det næste spørgsmål op: Hvordan begynder vandringen med Jesus? Kristenlivet er jo et liv med Kristus - ja, mere end det: et liv SOM Kristus! Derfor må du spørge dig selv: Hvordan begyndte Kristi liv? Hvis målet med kristenlivet er at ligne Kristus og selve kristenlivet at følge den vej, Han viser, så må det være magtpåliggende at finde ud af, hvordan Han begyndte sit liv. Som Han begyndte sit liv, må du begynde dit kristenliv. Og hvordan begyndte Han? På samme måde som alle vi andre: Han blev født! Bibelen lærer os: "Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin Søn, født af en kvinde..."(gal.4:4). Derfor fejrer vi jul hvert år. Den største begivenhed i menneskehedens historie fandt sted: Gud blev menneske! Hvordan? Han blev født ind i verden gennem jomfru Maria, som var blevet gravid ved Helligånden. Dette er et af kristendommens mysterier: "Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden..." (Matt.1:18). Nu kommer vi til pointen: Ligesom Jesus blev født ind i verden, må du og jeg også fødes ind i Guds verden. Det er den eneste måde, man kan blive kristen på: Man må fødes på ny! Jesus sagde selv: "Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige!" (Joh.3:3) Ligesom Jesus begyndte sit liv på jorden, må du begynde dit liv i Hans rige. Det er ikke nok, at du ser Ham som et fantastisk forbillede og prøver at efterligne alt det, Han gjorde. For det første vil du blive vældig forpustet - for ingen mennesker kan holde til det - og for det andet vil det aldrig lykkes. Hans rige er et åndeligt rige. Vi kan godt pakke sammen med alle 15

16 vore fysiske og psykiske anstrengelser. Der er kun en måde at komme ind i dette åndelige rige: Vi må fødes på ny - eller som Jesus også siger det: "Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige." (Joh.3:5). Ordet og Ånden Som ved enhver almindelig fødsel er der to elementer, som må være til stede, for at der kan dannes et nyt liv. I Guds rige er det Guds Ord og Guds Ånd. Guds Ord - det er Bibelen, og Bibelens kerne, det er evangeliet, dvs. budskabet om Jesu død på korset i vort sted. Når du hører det, vil du intuitivt føle, at det er noget for dig. Bibelen kalder det "tro": "Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord" (Rom.10:17). Dit sind vil opdage nye tanker og muligheder, du ikke har set før - og du vil have en længsel efter at høre mere. Dette betyder også, at du bliver stillet på valg. Vil du følge intuitionen, vil du adlyde troen? Eller vil du dulme den ved at fylde dig med en masse andet? Hvis du siger "ja" til Jesus, vil det ord, du har hørt og taget imod, være som en sæd, der bliver sået i en mark. Et nyt liv begynder, og det er et evigt liv! "I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord" (1.Pet.1:23). Guds ord er det ene element. Det er dette, Jesus kalder "vand" i det stykke, vi læste før: "Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige" (Joh.3:5). Flere steder i Bibelen sammenlignes Guds ord med vand, som renser os, f.eks. i Efeserbrevet 5:26. Det andet element er Guds Ånd. Det var Guds Ånd, der overskyggede Maria, så hun blev gravid med Jesus: "Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds Søn."" (Luk.1:35). Og det er Guds Ånd, der skaber en helt ny natur i dig, når du hører og tager imod Guds ord. Ordet er sæden, som sås i dit hjerte, og Ånden er kraften, som får den sæd til at spire og bære frugt. Bibelen fortæller, hvordan det opleves: "For alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en Ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den Ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: "Abba, Fader!" Ånden selv 16

17 vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn" (Rom.8:15-16). Hvordan erfares det? I vort indre har vi lyst til at bryde ud i glædesråb over vor nyfundne Far! Vi har en vished i vore hjerter, at vi er Guds børn. Alt dette virker Guds Ånd, som er det andet element, som gør det nye liv muligt i vort indre. Guds Ord er sæden, og Guds Ånd er kraften. Og resultatet? Et helt nyt liv, som har hele evighedens kvaliteter i sig. Derfor møder du tit udtrykket "evigt liv". Det indebærer både kvaliteten og kvantiteten af det liv, du har fået indeni: Det har evighedens natur i sig, og det har evighedens varighed i sig. Himmelen er allerede begyndt i dit hjerte! Der står i 2. Kor. 5:17: "Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!" Spørgsmål og tankevækkere: Vi fødes ind i den materielle verden. Ligeledes med den åndelige verden. Vi må fødes ind i den. Er du født på ny? Læs følgende skriftsteder og skriv ud for hvert skriftsted, hvad der skal til for at blive et Guds barn (blive frelst) og have fællesskab med Gud: 1) Joh. 1:12: 2) Joh. 3:16: 3) Ap. G. 2:38: 4) Rom. 10:9-10: og 5) Rom. 10:13: Overvej, hvad disse nøgleord betyder, og gør op med dig selv, om du har gjort disse ting. Hvis ikke, så gør det nu! Jesus er hos dig lige der, hvor du er. 17

18 3. K A P I T E L Du er et Guds barn! Hvad betyder det så for dig, at du er født på ny, ligesom Jesus blev født ind i verden? For det første: Du er planlagt af Gud! Det er ikke en tilfældighed, heller ikke et uheld, at du er blevet født ind i Guds rige! Lige meget hvor tilfældig din frelse virker, så skal du vide, at Gud har vidst det hele på forhånd og givet sin godkendelse af det. Ja, mere end det: Han har selv planlagt dig, udvalgt dig og født dig ind i sit rige af sin egen fri vilje: "Efter sin vilje fødte Han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af Hans skabninger" (Jak.1:18). "For dem, Han forud har kendt, har Han også forud bestemt til at formes efter sin Søns billede" (Rom 8:29). "For før verden blev grundlagt, har Gud i Ham udvalgt os..." (Ef.1:4). Der er ingen tvivl om, at Jesus kom til jorden på rette tid og sted, nøjagtig planlagt af Gud. Tidligere så vi på dette vers: "Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin Søn, født af en kvinde..."(gal.4:4). Tidens fylde - hvad er det? Det er det nøjagtige tidspunkt, som er planlagt. Planen gik i hak, da Jesus blev født i en kold og fugtig stald julenat. Også selv om det ikke så særlig planlagt ud. Sådan er det også med os - med dig, som læser dette: Har du taget imod Jesus i dit hjerte, kan du vide med sikkerhed: Du er planlagt af Gud. Du er planlagt af Gud, fordi Han på forhånd kendte dig og vidste, at du ville tage beslutningen om at følge Jesus. Du er planlagt af Gud, bare fordi Han vil det. Selv om det ser ud, som om det er dig, der har valgt Ham, er det lige omvendt. Jesus sagde til sine disciple: "Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt..." (Joh.15:16). 18

19 For det andet: Du er elsket af Gud! Der er vel ingen tvivl om, at Jesus er elsket af Gud. I det kendte vers, Joh. 3:16, står der: "For således elskede Gud verden, at Han gav Sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Jesus var Guds enbårne, dvs. eneste, Søn. Hans enebarn! Tror du ikke, Gud elskede Jesus? Ligesom vi elsker vore børn - og forkæler dem nogle gange - sådan elsker Gud Jesus - og os! Måske har du svært ved at forstå dette. Hvordan kan nogen magte at elske os mennesker individuelt? Hvordan kan denne Nogen, som kender os hver især så grundigt, alligevel elske os, som Han elskede Jesus? Læg mærke til, hvad der står om Gud Faders forhold til Jesus: Han havde velbehag i Ham - Han sagde: "Det er min elskede Søn, i Ham har jeg fundet velbehag!" (Matt.3:17). "Se, min tjener, Ham har jeg udvalgt, min elskede, i Ham har jeg fundet velbehag." (Matt.12:18). Det samme forhold har Han til os, som Hans sønner og døtre. Jesus sagde til sine disciple: "Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror..." (Joh.16:27). "Bed, så skal der gives jer, søg, så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jer...eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, som beder Ham!" (Matt.7:7-11). Tænk så på, hvad det betød for Jesus, at Hans himmelske Far elskede Ham. Der var ikke noget, der var overladt til tilfældighederne. Han vidste, at Han var beskyttet af sin Far i alle forhold. Han vidste, at Han altid kunne henvende sig til Ham i bøn. Han var tryg midt i stormene, midt i forfølgelserne osv. Han vidste, at Han var elsket af Gud! Denne vished kan du også få i dit hjerte, ja, faktisk fik du Guds kærlighed udgydt i hjertet, da du tog imod Jesus som din frelser: "Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os." (Rom.5:5 - husk: det er Helligånden, som er kraften bag den nye fødsel). For det tredie: Du har fået del i Guds natur. Et af de smukkeste afsnit om Jesu komme finder vi i Johannes-evangeliet 1. 19

20 I vers 14 står der om Jesus som Ordet, der blev kød og viste os Guds sande natur: "Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne (der var den igen!) har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." Jesus var sin Fars udtrykte billede og viste os Hans natur og udstråling. Hvis du nogensinde er i tvivl om, hvordan Gud er, så se på Jesus. Hans lære, liv og gerninger er et udtryk for Guds inderste væsen, Hans natur og vilje! Hvorfor siger jeg det? Jo, på samme måde som Jesus lignede sin Far, fordi Han var Hans "enbårne" Søn, sådan udstråler alle vi, som er Guds børn, dele af Guds natur. Jesus viste det fuldt ud - vi viser kun en del af det - men en kendsgerning er det: Ved den nye fødsel har vi fået del i Guds, vor himmelske Fars, natur! Prøv at læse her, f.eks: "Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har Hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af Ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke, og dermed har Han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur." (2.Pet.1:3-4). Jeg ved, det er en lang sætning - og indviklet - men læs den igen og tænk, hvilken kraft, hvilke løfter og hvilken guddommelig natur Han har givet os. Det er dette, der er baggrunden for opfordringerne til at ligne Gud og være fuldkomne som Gud: "I skal ligne Gud som Hans elskede børn..." (Ef.5:1). "Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen!" (Matt.5:48). Dette er fuldstændig umuligt! Hvordan kan vi nogen sinde komme til at ligne Gud til fuldkommenhed? Ikke i os selv - kun ved at lade Guds egen guddommelige natur komme frem. Den sidste etape i denne proces oplever vi, når vi en dag står hjemme hos Ham i himmelen: "Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ligesom Han, for vi skal se Ham, som Han er." (1.Joh. 3:2). Så husk dette: Når Guds Ord opfordrer dig til lydighed på et bestemt område, når der er befalinger og bud i Det Nye Testamente, er det ikke henvendt til dit gamle jeg, din egen natur. Den kan ikke opfylde Guds krav - men den nye, den kan! For den er Guds egen natur. Gud kræver ikke mere af dig, end Han også vil gøre gennem dig! Er det ikke fantastisk! Først tager Jesus alle dine forkerte handlinger på sig og betaler for dem med sin 20

21 død på korset. Derefter sørger Han for, at du kan gøre det rigtige. Hans død sonede ikke bare din synd - den banede også vejen for Guds retfærdighed i dit liv! Ved den nye fødsel har du fået del i Guds egen natur. Din opgave er nu at give den ret i dit liv, give den næring og lade den komme til udtryk i din hverdag. Det er måske ikke altid det lykkes for dig - men "på den igen"! For hvert valg du tager, vil Guds natur vokse yderligere i dit indre. Spørgsmål og tankevækkere: 1. Tænk lidt over det planmæssige i Guds verden i modsætning til det tilfældige i de livsfilosofier, vi bliver præsenteret for i dag. a. Gud har skabt alt, smukt og i orden. Tænk på dette i forhold til evolutionsteorien, hvor udviklingen sker gennem tilfældigheder. b. Bibelen beskriver menneskers liv med Gud, og hvordan Gud lever med i menneskers hverdag og griber ind som svar på bøn. Tænk på dette i forhold til de eksistentielle spørgsmål, mennesker stiller i dag - uden at finde et tilfredsstillende svar: Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Hvor er vi på vej hen? c. Vi er "genfødt til et levende håb" skriver Peter i 1. Pet. 1:3. Bibelen peger hen på et mål, at vi skal forenes med Jesus i himmelen, hvor al ondskab, sygdom og nød er forbi. Tænk på dette i forhold til den tomhed det er at søge sin sikkerhed i økonomiske og materielle ting. Tænk, hvor frustrerende det er at tro på reinkarnation, hvor fremtiden er en uendelig gentagelse af det liv, vi kender i forvejen. 2. Tænk lidt nærmere over det, at der er en, som elsker dig med en ren og ægte kærlighed. a. Hvad betyder det for dig, at Gud er din Far? b. Hvad kan du, som Hans barn, gøre for at glæde Ham? 3. Tænk på, at du ikke kun er adopteret ind i Guds familie - nej, du er født ind i den med Guds egen natur indeni! 21

22 a. Har du lagt mærke til, at denne nye natur ofte ligger i modstrid med din egen "gamle" natur? Hvordan? b. Hvad kan du gøre for at styrke den nye natur, Gud har givet dig? 22

23 4. K A P I T E L Du har en fremtid! Du er udvalgt af Gud - du er elsket - og du har fået del i guddommelig natur. Kan du holde til mere? Her fortsætter undervisningen om, hvad det indebærer at være født på ny som et Guds barn. Det gælder din fremtid: Du skal vokse. Der er ikke noget så naturligt som vækst. Ofte tager vi det som en selvfølge, at tingene vokser, græsplænen, potteplanterne, børnene...osv. Dette gælder også det åndelige. Hvor der er et sundt, åndeligt liv, vil der også være vækst, både i den enkelte og i menigheds-fællesskabet. Dette gjaldt også Jesus: "Og drengen (Jesus) voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over Ham." "Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker." (Luk.2:40,52). Den natur, Han var blevet født med, kom helt naturligt til udtryk, da Han voksede til som dreng. Kan du huske det, vi læste før: "Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." Det var dette, som kom til udtryk, da Jesus voksede til. Læg mærke til ordene "visdom", "nåde", "yndest" i de ovennævnte skriftafsnit. På samme måde vil du vokse som kristen. Ikke fordi du anstrenger dig - men fordi det liv, som er indeni, MÅ udfolde sig! Men det sker ikke automatisk - sundhed er en forudsætning. Og hvad er så forudsætning for sundhed? Mad, luft og motion Mennesket har tre grundlæggende behov: Mad, luft og motion. Jeg er 23

24 sikker på, at Jesus fik rigeligt af dette, både fysisk og åndeligt, som dreng. Hvad indebærer det for os i dag? Jo, vores åndelige mad er Guds Ord. Jesus sagde selv: "Der står skrevet: Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund." (Matt. 4:4). Et andet sted står der: "Derfor skal I...som nyfødte børn hige efter Ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har smagt, at Herren er god." (1.Pet. 2:1-3). Hvad så med vores åndelige luft? Jo, det er bønnen. At bede skal være lige så naturligt som at trække vejret. Bibelen siger noget, som lyder helt umuligt: "Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus." (1.Tess. 5:16-18). Hvordan kan man bede "uophørligt"? Det kan kun lade sig gøre, hvis bøn betyder hele tiden at leve i Guds nærhed og tale med Ham som den mest naturlige ting i verden. Og sådan er det. På den måde er bønnen vores åndelige vejrtrækning. Vi indånder den himmelske luft i Guds nærhed! Og motion? Jesus siger meget om at handle i lydighed mod det, Han siger: "Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen..." (Matt. 7:24). Den samme tanke finder vi senere i Det Nye Testamente: "Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger...for en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt." (Jak. 2:14,26). Det er gerningerne, som giver troen liv. Vi kan høre og høre, tro og tro - og til sidst dø af åndelig forstoppelse, hvis ikke troen får konsekvenser i vort liv! Handlingerne er vor åndelige motion - livsnødvendigt for sundheden - og dermed for væksten! Du er også en arving. Det sidste, jeg vil nævne, er din stilling som retmæssig arving af Guds store formue. Fordi du er et barn af Gud, er du også Hans arving! Hvad er det, Gud har, som vi kan arve? Lad mig citere nogle vers: "O, dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er Hans domme, og hvor usporlige Hans veje! For hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være Hans rådgiver? Hvem har givet Ham noget først, så Han må gøre gengæld? Thi fra Ham og ved Ham og til Ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen." (Rom. 11:33-36). 24

25 Alt tilhører Gud! Han er den eneste, uskabte, som har været til fra evighed af. Alt andet er udgået fra Ham - og derfor er Han den retmæssige ejer af hele universet. Men tænk! Han vil dele det med os. Han har gjort sin Søn til arving af det hele, og vi er Hans med-arvinger. Lad os gå tilbage til et af de første afsnit, vi citerede: "Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at Han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin Søns Ånd i vore hjerter, og den råber: "Abba Fader!" Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving." (Gal. 4:4-7). ("Abba" betyder "Far" eller "Farmand" på Bibelens grundsprog). Din stilling som arving er en naturlig følge af din stilling som barn af huset. Gud gør ikke forskel på sine børn. Den arv, Han havde bestemt for sin Søn, deler Han ligeligt mellem alle sine børn - og der er rigeligt! Et andet sted står der: "Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger..." (Rom. 8:17). Tænk hvilken rigdom, hvilke perspektiver! Vi kan først begribe det og fuldt ud få del i det, når vi er hjemme hos Ham en dag. Så stor en arv er der i vente! Man kan godt forstå, at Paulus lovpriser Gud for dette: "Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse!" (Ef. 1:3). Alt dette er en naturlig følge af barnekåret. Vi kender det fra vor egen hverdag - selvfølgelig gælder alle disse punkter for vore børn. Det gjaldt også for Jesus, da Han voksede op for snart 2000 år siden. Og det gælder for dig i dag, du som er blevet født ind i Guds rige ved troen på Jesus Kristus! Spørgsmål og tankevækkere: 1) Mad, luft og motion er en betingelse for vækst. Tænk efter: Får du den åndelige næring, du behøver? a. Tager du Guds Ord til dig, både derhjemme og i menigheden? Spørger du, hvis der er noget, du ikke forstår? Fortæller du det til andre, når der er en ny sandhed, der er gået op for dig? b. Har du et afslappet bedefællesskab med Gud? Snakker du med Ham i 25

26 løbet af dagen? c. Gør du det, Han beder dig om? Er der noget, Han har bedt dig om at gøre, som du ikke har fået gjort endnu? 2) Tænk, hvor fantastisk: Ikke nok med at Gud har frelst dig - Han har også gjort dig til arving. Nævn nogle af "den himmelske verdens åndelige velsignelser"... 26

27 5. K A P I T E L Hvorfor dåb? Hvad skal den være godt for, denne ydre, meget symbolske, handling? Har det nogen betydning, når det trods alt er det indre, det kommer an på? Sådan er man fristet til at spørge netop i dag, hvor dåben ofte blot er en tradition eller en betingelse for at være en "rigtig" kristen. Men lad os igen se på Jesu liv og bruge Ham som vort forbillede. Hvad skete der egentlig med Jesus, efter at Han var blevet født, var vokset op og havde lært Guds Ord at kende? Vi læser i Mattæus 3:13-17: "Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre Ham i det og sagde: "Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?" Men Jesus svarede ham:" Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." Så føjede han Ham. Men da Jesus var døbt, steg Han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over Ham, og Han så Guds Ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede Søn, i Ham har Jeg fundet velbehag."" Jesus blev døbt ligesom alle de andre, som kom til Johannes. Gennem dåben viste de, at de mente, hvad de sagde: at de ville omvende sig fra deres synder. Men der var et problem: Jesus havde jo ikke nogen synd. Han var Guds egen hellige Søn. Han havde aldrig foretaget et forkert valg, sagt et uoverlagt ord eller gjort en forkert handling. Han trængte da ikke til denne offentlige syndsbekendelse. Johannes protesterede kraftigt - men Jesus bød ham: "Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." Eller, som der står i den gamle oversættelse: "Således bør vi opfylde alt, hvad ret er." Jesus blev døbt, ikke fordi Han var en synder, der trængte til at vise alvoren i sin omvendelse, men fordi det var rigtigt at gøre det. Fordi det var Hans Fars vilje. Og fordi det var et forbillede for os, som vil følge Ham. Dåben var en lydighedshandling - og det er den også for os, som vil følge 27

28 Ham. Når Han, som var uden synd, måtte gå dåbens vej for at "fuldbyrde al retfærdighed", hvor meget må ikke vi, som langt fra er fuldkomne, lade os døbe i lydighed mod Guds Ord! Dåben - en begravelse Jesu dåb pegede også hen mod det, som senere skulle ske med Jesus, og som var selve formålet med Hans komme på jorden: Hans død og opstandelse! Der står: "Men da Jesus var døbt, steg Han straks op fra vandet..." Det betyder, at Jesus i dåben havde været nede i vandet. Det bekræfter Paulus` forklaring af dåbens betydning: Den er en "begravelse", dvs. en stadfæstelse af, at død har fundet sted. Det lyder noget makabert, ikke? Men det er essensen af kristendommen: Jesus døde for vor skyld - og opstod igen, netop fordi Han ikke havde synd i sit liv. Når vi tager imod Ham i vore hjerter, lærer Bibelen, at vi "dør" fra vor fortid og "opstår" til et helt nyt liv sammen med Jesus. Det er dette, som bekræftes i dåben: "Vi blev altså begravet sammen med Ham ved dåben til døden, for at også vi...skal leve et nyt liv." (Rom. 6:4). Så nu ved du det: Du er død! Og du trænger til at blive begravet... Død betyder egentlig "adskillelse". Når et menneske dør, adskilles sjælen fra legemet. På samme måde er du ved tro på Jesus adskilt fra din fortid og de dårligdomme, som vil prøve at gribe fat i dig igen. Du har fået et nyt udgangspunkt at bekæmpe dem udfra. Du behøver ikke at give efter, for Jesu død (adskillelse) har lagt afstand til det gamle! Lysten kan være der, fristelserne til at gøre alt det forkerte - men du behøver ikke at give efter. Jesus har givet dig kraft til at stå imod. Hans død er din død! Eller som der står: "Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!" (2.Kor. 5:17). Inden vi går videre til opstandelsen, det nye liv, vil vi se lidt nærmere på, hvad du er død fra: Du er død fra synden. I Romerne 6, som vi lige har citeret fra, står der i vers 2: "Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?" Vi kan fristes til at synde, vi kan endog "falde" i synd, dvs. gøre det forkerte og ærgre os grueligt bagefter - men vi kan ikke leve i synden mere, for vi er døde fra den. Lagde du mærke til, hvilke udtryk, jeg brugte? 28

29 Du kan falde i synd, men ikke leve i synd! Og falder du - så rejs dig op igen. Indrøm din synd for Gud og gå videre! Fordi du er død fra synden, kan du ikke holde ud at leve i den. Din dårlige samvittighed og ærgrelse over det forkerte, du kommer til at gøre, er et sikkert bevis på, at du er på rette vej. Du er opmærksom på synden og vil for alt i verden ikke leve i den mere! Du er død fra loven. Hvilken lov? Det, Bibelen taler om, er Moseloven, Guds standard for Israels folk i Det Gamle Testamente. Men er denne lov ikke forældet? Jo, på en måde - men det betyder ikke, at den er sat ud af kraft. Essensen af denne lov blev fremhævet af Jesus i bl.a. bjergprædikenen (Matt. kap. 5-7). Og ikke nok med det: Jesus skærpede budene og satte os helt til vægs, da Han pegede på vore motiver og ikke kun vore gerninger. Så derfor er loven en virkelighed og bekræftes af vor samvittighed og vor retfærdighedssans. Men Paulus påstår også, at vi er døde fra loven: "Ved I ikke, brødre...at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever...så er også I, mine brødre, gjort døde for loven..." (Rom. 7:1,4). Hvad sker der med et menneske, som lever i synd og hele tiden tænker, siger og gør det forkerte? Det bliver mindet af sin samvittighed og sine omgivelser. Med andre ord: loven træder i kraft! Men når vi er døde fra synden, har loven ikke længere noget at sætte sin finger på. Vore synder er udslettede og regningen betalt: "Han (Jesus) slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; Han fjernede det ved at nagle det til korset." (Kol.2:14). Loven selv er ikke sat ud af kraft, for så ville Gud ikke være retfærdig. Men årsagen til lovbrudene er sat ud af kraft: Synden er sonet i forhold til Gud, og syndens magt er brudt i os selv, så vi ikke lever i den længere. Derfor får vi heller ikke problemer med samvittigheden eller loven i det hele taget. En kristen bør ikke leve med skyldfølelse og dårlig samvittighed. For Jesus har skabt en udvej: Vi kan indrømme det for Ham, og så sker der et værk i vort indre: "Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed." (1.Joh. 1:9). Du er død fra egoismen. Når vi er døde, er vi også fri fra os selv. Vi spænder ofte ben for os selv ved at være egoistiske. Selvet er vor værste fjende. Men Jesus satte os også fri fra selvet. Da Han døde, døde vi fra os selv: 29

30 "Jeg er korsfæstet med Kristus", siger Paulus. "Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig..." (Gal.2:19b-20). Så du kan ånde lettet op! Du behøver ikke at albue dig frem i tilværelsen. Du behøver ikke altid at få det sidste ord. Du er fri - fordi du er død fra dig selv. Fri til at lade Gud styre dit liv. Fri til at leve for Ham, som døde for dig. Sådan levede Paulus. Han fortsætter: "...og mit liv her på jorden, lever jeg i troen på Guds Søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig." Og et andet sted: "Og Han (Jesus) døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for Ham, der døde og opstod for dem." (2.Kor. 5:15). Du er død fra verden. Med "verden" mener jeg ikke den fysiske jord med alt det skønne, som Gud har skabt. Jeg mener verdens måde at tænke og gøre tingene på. Gruppepresset som vil ensrette os. Og ikke mindst: Guds modstander, Satan, som vil gøre livet surt for os. Paulus skriver igen: "Ved Ham (Jesus) er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden." (Gal. 6:14). Du er ikke længere bundet til de vaner, som præger verden omkring dig. Du kan bryde ud af menneskers forventninger og forudfattede meninger. Du er fri til at adlyde Guds Ord, når Han gør det levende for dig. Du er ikke engang tvunget til at gøre det, som Satan foreslår. Sammen med den kendsgerning, at du døde fra synden, døde du fra loven - men ikke nok med det: Du døde også fra denne verdens tidsånd, fra Guds modstander, som gennem sine "magter og myndigheder" vil trælbinde dig. Læs, hvad der videre står i Kolossenserbrevet, som vi citerede tidligere: "Han (Jesus) slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; Han fjernede det ved at nagle det til korset. (Og nu kommer det:) Han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus." (Kol. 2:14-15). Alt dette er du adskilt fra gennem Jesu død. Det er dette, som bekræftes i dåben: Synden (og dermed loven), egoet og verden har ikke længere noget at skulle have sagt i dit liv. Du kan lægge afstand til det. For at bekræfte dette lader du dig døbe. Ligesom Jesus pegede frem mod sin egen død, kan du pege tilbage på Hans død og din død med Ham, gennem dåben! Hvilken herlig begravelse! Hvor skønt officielt at sige farvel til sit gamle liv, sine vaner og lyster! Hvor skønt at leve fri for en dårlig samvittighed. Og hvor herligt at forkynde for Satans magter og myndigheder, at de er besejret og 30

31 ikke længere har nogen magt i din tilværelse! Vi skal fortsætte i næste kapitel og se på den anden side af dåbens betydning: Du er opstået til et helt nyt liv! Spørgsmål og tankevækkere: 1) "Synd" er de bommerter og fejltrin, vi laver, fordi vi har en tendens til det i vor egen "gamle" natur. Men der er forskel på at "falde" i synd (komme til at synde) og at "leve" i synd (acceptere en syndig livsstil). Prøv at beskrive forskellen. a. At blive en kristen indebærer en ny livsstil. Er der vaner i dit liv, der skal ophøre eller ændres? b. Efter at du er blevet en kristen, er du sikkert kommet til at tænke, sige eller gøre noget forkert. Hvordan følte du det? c. Læs 1. Joh. 1:9 og beskriv, hvordan man får tilgivelse og kommer ud af vanens magt. 2) Prøv at beskrive, hvordan det er at have en god samvittighed. Når Gud tilgiver, kan loven ikke længere anklage os for synden - vi er fri! 3) Tænk efter - tager du dig selv for højtideligt, betyder det meget for dig, at du får ret...? Når du forstår, hvor meget Gud elsker dig, og hvor meget Han har tilgivet dig for, kan du begynde at slappe af fra dig selv! 4) Hvilke tankemønstre og adfærdsmønstre er de dominerende i verden? Sammenlign dem med de guddommelige principper, du kender. Du er også "død" fra verden, dvs. du behøver ikke længere at gøre som flertallet... 31

32 6. K A P I T E L Et helt nyt liv! Dåben er en begravelse, en endegyldig bekræftelse på, at det gamle liv er slut. Du er død, adskilt fra synden, loven, selvet og verden. Ganske vist kan det dukke op i dit liv igen - men du er ikke tvangsbundet til at handle efter det gamle mønster. Du kan bryde ud af fængslet, komme op af de gamle hjulspor! For Gud har døden ikke det sidste ord. Og derfor er begravelsen ikke kun afslutningen på det gamle liv. Det er også begyndelsen til et nyt. En af de vigtigste kristne grundsandheder er læren om opstandelsen. Jesus Kristus opstod på tredje dagen efter sin død - og på samme måde skal du opstå til et helt nyt liv. Men lad os først vende tilbage til Jesus. Der stod i Matt. 3:16: "Men da Jesus var døbt, steg Han straks op fra vandet..." Han var gået ned i vandet - det var et billede på Hans død. Han blev neddykket i vandet - det var et billede på Hans begravelse. Og Han steg op af vandet - det var et billede på Hans opstandelse! Hvorfor siger jeg "neddykket"? Fordi ordet "dåb" på Ny Testamentes grundsprog betyder at "dyppe, nedsænke". Vi så også i Romerbrevet 6, at dåben sammenlignes med en begravelse. Man begraver ikke nogen ved jordpåkastelse alene, ej heller ved en delvis nedsænkning i jorden. Det er logisk. På samme måde er den bibelske dåb en fuldstændig nedsænkning i vand. Men Jesus steg op af vandet igen. På samme måde opstod Han igen efter sin død på korset. Og nu er det en realitet for enhver, som tror: Du er opstået til at leve et helt nyt liv. Dette er lige så sikkert, som det faktum, at du er død fra din fortid. Læg mærke til følgende afsnit i Romerbrevet 6: "Vi blev altså begravet sammen med Ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med Ham ved en død, der ligner Hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner 32

33 Hans...Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med Ham." (v. 4-5,8). Der er ingen forskel i Jesu død og vor død, Jesu opstandelse og vor opstandelse. Begge dele er en virkelighed, en kendsgerning muliggjort ved Jesu død og opstandelse. Lad os så se, hvad du er opstået til (før så vi jo, hvad du er død fra): Du er opstået til en ny ånd. Ånden er det inderste i mennesket, ligesom Guds Ånd er det inderste i Gud. Gud skabte os i sit billede med en ånd, dvs. en åndelig dimension, som kunne have fællesskab og kommunikere med Gud. Men på grund af synden tog vor ånd skade. Bibelen fortæller os, at den "døde". Igen betyder død adskillelse, for vi blev adskilt fra Gud, vi døde i forholdet til Ham. Bibelen siger: "Også jer har Han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder..." (Ef. 2:1). Men da vi hørte om Jesus og Hans død i vores sted, blev vi stillet på valg. Hvorfor? Jo, fordi der kom et alternativ ind i vor tilværelse. Vor intuition sagde os, at det med Jesus var værd at prøve. Bibelen kalder det tro: "Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord." (Rom.10:17). Da vi sagde "ja" til dette, begyndte der noget nyt. En ny dimension kom ind i vort liv, den åndelige dimension. Vores ånd blev genfødt: "Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden (Guds Ånd), er Ånd." (Joh. 3:6). Så er spørgsmålet: Hvad er det, der gør dette mirakel muligt? Hvor ligger hemmeligheden til denne fødselskraft? Den ligger i opstandelsen! Hvis ikke Jesus var opstået, var vores tro en tom teori, uden praktisk effekt. Ved Jesu opstandelse er vi opstået til et helt nyt liv, et liv som har født vor ånd på ny, uanset hvor skadet og død den var. Hvordan er dette nye liv? Hvad sker der nu i vor ånd? Bibelen lærer os for det første, at dette nye liv altid vil være nyt. "I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin Skabers billede til at have erkendelse." (Kol. 3:9-10). Det nye liv fornyes hele tiden i fællesskabet med Gud. Det betyder, at det hele tiden er nyt, og at det hele tiden ligner Gud. Det er, når vi slipper dette nye liv løs, at hele vor personlighed forvandles til at ligne Gud. For det andet: Dette nye liv er fyldt med kraft. Ja, faktisk rummer det den samme kraft, som oprejste Jesus fra de døde: Paulus beder om, at vi må få øjnene op for, "hvor overvældende stor Hans magt er hos os, der tror i kraft af Hans mægtige styrke. Med den 33

34 magt virkede Han i Kristus, da Han oprejste Ham fra de døde... (Ef. 1:19-20). Læg mærke til, at der står: "Med den magt!" Hvilken? Den magt, som bor i os, som tror! Jesu opstandelseskraft virker mægtigt i vor genfødte ånd! For det tredie: Det nye liv er evigt. Det er altid nyt, det sprudler af kraft, og det varer hele evigheden! Se f.eks. Joh. 3:16, hvor der står, at den, der tror, har evigt liv! Så vi er opstået til en ny ånd i vort indre. En ny dimension har åbnet sig for os. I vor ånd kan vi have fællesskab med Gud. Fra vor ånd kan vi hente kraft til hverdagens udfordringer. Du er opstået til et fornyet sind. Ånden er en modtager for Guds impulser. Der åbenbarer Gud sig for os. Men hvordan bliver vi os det bevidst? Ved at vort sind fornyes. "Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje..." (Rom. 12:2). Hvordan sker det? Ved at vi aflægger det gamle og ifører os det nye, dvs. ved at Jesu død og opstandelse får konsekvenser i vort liv! Ikke kun i dåbshandlingen, men i hele vor tilværelse. Læg mærke til,i hvilken sammenhæng ordene "sind" og "fornyes" befinder sig i det næste afsnit: "I skal aflægge det gamle menneske...og I skal fornyes i sind og ånd, og iføre jer det nye menneske..." (Ef. 4:22-24). Fornyelsen sker, når vi aflægger os det gamle og ifører os det nye ved tro på Jesus. Opstandelseskraften slår igennem i vort sind, og vi fornyes! Du er opstået til et levendegjort legeme! Ved at Guds Ånd har født din ånd på ny, og ved at dette nye opstandelsesliv fornyer dit sind, vil du også opleve en kraft i dit legeme. Sundhed og lægedom er naturligt for en kristen. Vi skulle ikke blive overraskede over en helbredelse, men snarere over det modsatte. For i din krop bor Guds Ånd og et fornyet sind. Begge dele taler Bibelen om med det resultat, at legemet "gøres levende": "Og når Hans Ånd, Han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal Han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin Ånd, som bor i jer." (Rom. 8:11). "Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne." (Ordsprogenes bog 17:22). Det er sundt at være en kristen. Dit legeme har godt af, at Guds Ånd bor i dig, og at dit sind er under Åndens påvirkning. Og til sidst, når Gud 34