KUNSTIS OG SKØJTEKULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNSTIS OG SKØJTEKULTUR"

Transkript

1 KUNSTIS OG SKØJTEKULTUR 1

2 2 Claus Bøje, Idrætsforsk. KUNSTIS OG SKØJTEKULTUR Lokale- og anlægsfonden Grafisk tilrettelægning: Tegnestuen Trojka Forsidefoto: Stig Nørhald Fotos: Stig Nørhald side 24 og 26, René Kural side 43, Tomas Bertelsen/Billedhuset side 28, Søren Svendsen/ Billedhuset side 6, Lars Bahl/2. maj side 27 og 33, Erkki Laine/2. maj side 38 og 39, Lars Gejl/Biofoto side 35 og 41, Ole Akhøj/Biofoto side 30 Tekniske illustrationer og 3D-grafik: Carl Bro as, side 36, 43, Repro: F.Hendriksens Eftf. Tryk: P.J.Schmidt Maj 1998 ISBN Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin Nyt liv i gamle idrætshaller 1998

3 3 KUNSTIS OG SKØJTEKULTUR Claus Bøje Bemærkninger til en udvikling i vandkulturen LOKALE & ANLÆGSFONDENS SKRIFTRÆKKE 3

4 4

5 Indhold 5 Forord 7 MØDET MED ISEN 9 KULTURHISTORISKE TRÆK 17 Skøjteløbet 17 Kunstisbanen 21 DEN DOMINERENDE SKØJTEHAL 25 NYE IDRÆTSMULIGHEDER 31 Fremtidens idrætsplanlægning 31 Skøjtebanen som udfordring 32 FORSKELLIGE SKØJTEBANER 37 Skøjtehallen 37 Multihallen 40 Friluftsbanen 40 Rundbanen 45 Bandybanen 47 Sammenligning af forskellige banetyper 48 Tekniske bilag: BANEOPBYGNING 53 Stationære skøjtebaner 53 Mobile skøjtebaner 55 Mobile skøjtebaners opbygning 56 Anlægsomkostninger for en mobil skøjtebane 57 Driftsudgifter for en mobil skøjtebane 57 MILJØFORHOLD 61 Kilder 63

6 6

7 Forord 7 Hvor de to første udgivelser i Lokale- og anlægsfondens skriftrække har beskæftiget sig med udviklingsmulighederne for to så fundamentale anlæg for den danske idrætskultur som svømmehallen og idrætshallen, begiver fonden sig med dette bind ind i overvejelser om en facilitetstype skøjtebanen som ikke har, men måske på mange måder burde have den samme centrale placering. Skøjtebanen er en del af den danske idrætskultur. De fleste har erfaringer med skøjteløb fra vintre, hvor kulden var tilstrækkelig hård til at skabe mulighederne, og de fortæller om deres barndoms skøjteoplevelser med en særlig glød i øjnene og en varme i stemmen, som skyldes minderne om kropslige udfordringer, leg, lokalt fællesskab og oplevelse af naturen. Når frosten dækkede den lokale sø med is, skabtes et mødested af uforlignelig tiltrækningskraft midt i lokalsamfundet. Trods isens tilbud om alle mulige former for leg, boldspil, artisteri, dans, samvær, hurtigløb og motion er det i løbet af de sidste 40 år kun blevet til 16 kunstfrosne skøjtebaner i Danmark. Mens der blev bygget næsten 300 svømmehaller og mere end 1200 idrætshaller, blev skøjtebanen glemt. Havde forklaringen været, at den danske natur gav så rige muligheder for skøjteløb på de mange søer vinter efter vinter, ville den manglende interesse for kunstis være forståelig, men sådan forholder det sig jo ikke. Måske viser de eksisterende skøjtehaller, at der har været tænkt lidt for snævert i forhold til isens udfoldelsesmuligheder. Det er i hvert fald, hvad denne bog søger at rejse en diskussion om. Skøjtehallerne er fremragende og også kostbare faciliteter for først og fremmest ishockey og for kunstskøjteløb. Men for den almindelige skøjteudfoldelse repræsenterer de begrænsede muligheder. Der er behov for at diskutere andre løsninger, hvad enten de tager udgangspunkt i åbne baner af forskellig udformning eller i særlige specialanlæg med store kapacitetsmuligheder som f.eks. rundbanerne. Og frem for alt kan der være grund til at inddrage skøjtebanerne i overvejelser om byfornyelse og idrættens vilkår i storbyen. Det spændende ved skøjtebanen som idrætsfacilitet er, at den i princippet kan anlægges hvorsomhelst, der er en plads eller en park uden at lægge nævneværdigt beslag på det allerede fuldt optagne byrum. Og den nye mobile skøjtebaneteknik gør, at sporene kan fjernes i sommerhalvåret. Den åbne skøjtebane repræsenterer en mulighed for at bringe legen og idrætten tilbage til den centrale del af byen på et tidspunkt, hvor byen fremstår allermindst indbydende: I vinterhalvåret. Inge Nesgård Formand for Lokale- og anlægsfonden

8 8 Skøjteløbere i Ostfriesland 1868.

9 9 MØDET MED ISEN I Dag denne skønne Januardag, kan vi igen løbe paa Skøjter! Skøjteløberforeningens store Bane paa Stadsgraven har faaet et godt Døgns Tø, saa kom i Nat stærk Frost. Og Isen laa blank paany. Ved Middagstid blev det Rimtaage, og nu ligger Banen straalende for os ak, hvor uforglemmelig skøn, et Eventyr i hvidt, hyllet i let graa Taage. Om Morgenen havde jeg med Baneinspektøren, den udmærkede Skøjtekonge Arkitekt Th. Groth, været oppe at hente Mandskabet i Logihuset Holger Danske i Farvergade. Der sad i den skumle Skænkestue ved Snaps og Øl en Flok dagdrivende Sjovere, men det var sløjt med Pengene. Drikningen var gaaet i staa, og da vi saa bød dem en lille Dagløn for nogle Timers Isarbejde, slog Mand straks til. Jamen vi skal da ogsaa have en Snaps og Øl inden vi skal til det? Og det fik de. Saa vandrede vi med hele Flokken over og satte dem i Arbejde med at glatte Isen, høvle Ujævnhederne bort, hælde varmt Vand i Revnerne o.s.v. Inspektør Christensen, den lille, tykke og firkantede, rare Mand tog Kommandoen, han fik sine Skøjter paa og overvaagede godt nok, at ingen drev. Han var baade her og der, passede Skrabningen og lod Musikpavillonen, der løb paa Kælke, trække ud midt paa Banen. Ja, i Dag skulde vi have Musik. Nu kunde der snart lukkes op de tidligste begyndte saa smaat at komme, Overspændemester Lind Brolæggerdrengen, der nu dirigerer Paaspændingen paa Peblingesøen er i sin graa Uniform og mønstrer Spændedrengene. Portneren Christiansen, kendt som Fanebærer for mange af Højres Tog, en sorthaaret, køn, velvoksen Mand, har taget sin Post ved Indgangen ved Siden af det lille, tarvelige Kontor, hvor Kontormanden senere Overretssagfører Thorvald Henriksen har placeret sig med Sivsko, Petroleumsovn og Halm paa Gulvet. Han er beredt til at tage imod Indmeldelser. Af dem kommer der jo saa smuk en Dag altid mange. I Dag er det saa tillokkende som sjældent. Banen kridhvid, kridhvide Træer, Solen anes bag Taagen, der trækker mere og mere tynd og saa Musik skal vi have. Hele Byen aander godt Vejr og Glæde. Nu begynder Publikum at komme og faa sine Jern i Garderoben af ingen ringere end Thor Jensen, den senere saa famøse Vært inde i Tivoli. Han var døbt Ar-

10 10 thur Jensen, havde været Kadrejer og Lystfisker og Gud ved hvad. Han kunde egentlig alt muligt også senere hen ved en Stige opad Tivoliplankeværket ved Kildepavillonen samlede han sit Natte-Publikum til Tivolibetjentenes uskrømtede Forbavselse. Thi hver Gang de kom forbi, var der flere, end Portvagten havde set gaa ind. Naa, der kommer mellem de første den gamle, skikkelige Konditor Boldt fra Kronprinsessegade, i sin Tid Byens bedste Leverandør af Kager og Is, og den lille, sirlige Urtekræmmer Nielsen fra Halmtorvet, begge løber de med lange Frakker og høje Silkehatte, de havde været flinke Løbere, nu kommer de for Motionens skyld og for at konversere Damerne. Men nu har vi en Mand, der kan løbe, og det ganske dejligt, let og elegant, Overretssagfører Ole Jensen fra Tordenskjoldsgade, og der er en til af samme Art, den fikse, spinkle Løjtnant Hamburger. Det var altid en Fornøjelse at se en af dem i svævende Herresving hen over Banen. Saa kom den martialske Kaptajn Schønberg Svømmetornysterets opfinder med Døtre, der løb nydeligt. Han var en Tid Formand. I fast Strøm saa Spændedrengene ikke kunde følge med hentede nu Folk deres Skøjter, der blev travlt og fuldt overalt, Liv og Bevægelse. Saa kom Musikken, 8-10 Mand, Dirigenten er den kendte Kragelund den rigtige med Den er af Kragelund, hvor forresten kun denne Strofe var af ham, Resten en fransk Melodi og de spillede trods Frosten saa raskt, at det kunde høres vidt omkring til Glæde for Folk, der samledes i tætte Skarer paa Volden Kirsebærgangen var jo aflaaset. Og det var et skønt og livfuldt Skue, Voldens høje og pudrede Træer gav Lune og Læ. Den med en monumental Rødstensport aflaasede bedækte Vej som hver Eftermiddag blev efterset af en Patrulje lukkede Folk ude fra gamle Gianelles Ishus til Ryssensteens Badeanstalt. Saa dækkede Tivolis høje Træer og Industriforeningen Resten. Den lune Bane lod altid en stille Plet..., f. eks. mellem Øen Capri og Tivoliøen, og her øvede mange sig og blev flinke Løbere. Bygningerne var der, nogle gammeldags og tarvelige som Kontoret, Smedens Hus og det gamle Konditori, men de nye var fikse og nydelige, baade det store Konditori og den lille, kønne Damepavillon inde under Voldens høje Træer. Den var med sine fikse Møbler helt charmerende vistnok en Gave fra Formanden, Grosserer Hans Puggaard. Der blev drevet mange Slags Løjer Sport var det ikke altsammen. Vi fik, naar Banen om Eftermiddagen tømtes, fat i et langt Tov, en hel Række løb med hverandre fast i Haanden, og yderst løb en med den frie Ende af Tovet. Saa bremsede Kæden, og nu svingede Manden ud over den hele Bane i sindssvag Fart. Vedkommende faldt tit og slog sig slemt; engang var der en, der flækkede Panden og laa besvimet, men det gjorde saamænd ingenting. Og vi dansede Amagerdans og hvad det nu hed, almindeligvis to Herrer sammen, men ogsaa af og til med Dame.

11 11 Store Kvadriller var ret almindelige, de tog sig pragtfuldt ud. Hvor løb Fru Johanne Louise Heibergs tre Døtre yndigt, behændigt, kunstfuldt og ladylike, ypperligt i Kvadrillerne. Mere og mere fyldtes Banen, der kom Sværm paa Sværm. Her har vi Smedemester Laurentius Saul med sine sølverne Skøjter. Han løber, skønt han er temmelig lille og tyk, nydeligt, men paa en affekteret Maade. Den Lyriske kaldte vi ham derfor. En Gæst fra Frederiksberg Skøjteløberforening, Ingeniør Freddy Edwards en ypperlig Skøjteløber og nuværende Landstingsmand C.V. Bunch og hans Brødre. Den engelske Ingeniør Rowan ses nu paa Bakken, den bekendte, udmærkede sejler! Han er længe om at faa sine gammeldags Træskøjter paa. Men har han dem paa, saa skal de bare se. Han tager sig tit af de unge og lærer dem i Krogene ved Tivolisøen. Af unge Drenge, maa man vel sige, har vi flinke Fyre, f. eks. Harald Fritsche, Anton og Niels Petersen, Overretsprokurator P.A. Petersens Sønner, Ulf Hansen og Frode Hass. De arbejder flittigt og leger samtidig naa, det gør jo Drenge. Jam venit res ad triarios der kommer en Mester. Telegrafist William Schmidt, Skøjteløbere i Regent s Park, London, af B. Read,

12 12 Friesisk skøjteløb ham, om hvem der blev sagt, at han ingen Ben havde, men Guttapercha den utrolig smidige Løber, der kunde alle de vanskeligste og mest indviklede Kunster, og udførte dem, uden at man saa Anstrengelse. Arkitekt Groth, ja vist, han var Skøjtekongen, og hans store skikkelse, hans Plastik og hans Kraft gjorde ham dertil men Schmidt kunde mere og interesserede Tilskuerne mere. Til Slut, nu da Musikken allerede er begyndt, kommer Hans Puggaard med sin Frue Magna og lille Datter Karen, de samler om sig en muntert passiarende, leende og spøgende Kreds, de er Selskabets Centrum der er Fru Octavius Hansen, født Wulff, med sine Børn og nu spredes Kredsen over Banen, Taagen er lettet og i straalende Skønhed ligger den pragtfulde Bane. Men der var en Tid, den var endnu skønnere, det var en Frostnat med Maaneskin, dog kom der kun en enkelt. Naar vi kom fra Bal! Nu er al Skønheden begravet under Boulevardens Brolægning og Mursten, nu er der kun et Minde om en glad og ung Tid. (Kjøbenhavns Skøjteløber Forening , s ).

13 13 Andreas Buntzens skildring fra 1881 af aktivitet og stemning på Kjøbenhavns Skøjteløberforenings store bane på Stadsgraven kan godt give et sug af længsel i enhver, der har prøvet at stå på skøjter på den lokale sø, når frosten har dækket den med et sikkert lag is. For selv om skildringen fortæller om en særlig bane i København, hvor det bedre borgerskab udfoldede sig, rummer den alle de elementer, som gør is og skøjter til en så fascinerende kombination: Udfordringen i forsøget på at beherske mødet med den djævelsk glatte overflade. Lykkes det at leve op til udfordringen, opstår gradvist fornemmelsen af kropslig frihed. Alle bevægelser på skøjterne forekommer at være en forædling af bevægeligheden på landjorden. Accelleration, opbremsninger, vendinger, drejninger, hastighed alt foregår på et niveau højt hævet over den skøjteløse krops muligheder. Løbet på skøjterne er glidende, kontinuert i modsætning til løb på landjorden, som er hoppende brud på løberetningen en uafbrudt kamp mod tyngdekraften. Bøjer man i knæene og læner sig frem på et par skøjter, begynder man at glide. Gør man det samme uden skøjter falder man. Skøjteløb tager udgangspunkt i svingninger i hofterne, hvor almindeligt løb foregår med fastlåste hofter. De rytmiske bevægelser i hofterne og letheden fra skøjternes berøring med isen lægger op til et forløb af ubesværet gentagelse, giver bevægelsen en selvforstærkende kraft; og skøjtestålets glatte møde med isen giver mulighed for en svimlende fart, man selv har skabt. Man føler sig hævet over tyngdekraften og leger med centrifugalkraftens svingende, cirklende tillokkelser. Man danser! Men Buntzens skildring rummer også en drøm, som i virkeligheden ofte forbliver uopfyldt i danske vintre. Selv om skøjteoplevelser står klart i erindringen hos de fleste og forbindes med barndommens og ungdommens typiske vinteroplevelser, så er sandheden, at de næppe kan tilskrives det normale danske vintervejr. I Kjøbenhavns Skøjteløber Forenings historie fra var 11 ud af 69 registrerede vintre fuldstændig uden muligheder for at løbe på skøjter, mens andre 11 vintre kun havde mellem én og ti løbedage. På den anden side var der i 16 vintre åben bane i mere end 50 dage, og rekorden blev sat i 1893 med fire måneder. De kolde vintre gav henholdvis 72, 61 og 84 dage med skøjteløb. Af mangel på tilsvarende registreringer efter 1944, kan oplysninger fra Danmarks Meteorologiske Institut inddrages for at få en fornemmelse af vintrenes hårdhed de seneste årtier. Tabel 1 (næste side) viser variationen i sammenhængende perioder med frostvejr i årene Tallene er udarbejdet på grundlag af døgngennemsnit, der er det mest rimelige til belysning af fordelingen af sammenhængende dage med frost, hvori der godt må forekomme perioder med tøvejr. Tallene skal læses på den måde, at der f.eks. har været 70 hændelser med en frostperiode af kun een dags varighed dvs. med tøvejr både den foregående og den efterfølgende dag og at der har været fire hændelser med en sammen-

14 14 Antal sammenhængende dage med frost (< 0 o C) Tabel 1 Antal hændelser Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut hængende frostperiode af ti dages varighed. Tabellen illustrerer, hvor få perioder af mere end en uges varighed, der har været i tidsrummet kun 22, selv om kriteriet er valgt så mildt som 0 grader eller derunder. Tabel 2 på næste side viser antallet af døgn med frostvejr på årsbasis for perioden Også denne form for opgørelse illustrerer den betydelige variation i forløbet fra blot ni døgn i 1990 til 85 døgn i Ingen af tabellerne er dog i stand til at angive omfanget af mulighederne for at løbe på skøjter på naturis. På et forholdsvis lavtbundet vandområde vil der normalt kunne løbes på skøjter efter en uge med to-fem graders frost, men for lidt større søer må forhold som vanddybde og strømforhold tages i betragtning, før man vover sig ud. Generelt vil hastigheden af isdannelsen afhænge af vandtemperaturen, før frosten sætter ind, af vindhastigheden og af omfanget af strålingstabet, som bestemmes af, om det er klart vejr eller skydække. Baggrunden for variationen i mulighederne for at komme til at løbe på skøjter er Danmarks beliggenhed omtrent midt i det nordlige tempererede bælte på grænsen mellem et verdenshav og et udstrakt fastland. Det giver et tempereret kystklima, og den fremherskende vestenvind driver lav- og højtryksfronter ind over landet i østlig retning. Vintrene bliver derfor som regel milde og ustadige og somrene kølige og svigefulde. Undtagelser forekommer. Det hænder, at østenvinden bliver den fremherskende og vinteren dermed streng. Perioden vil i manges erindring nok været præget af milde vintre, og det er næppe en overdrivelse at påstå, at en generation af børn er vokset op uden egentlige erfaringer med skøjteløb om vinteren. Men så pludselig opstår muligheden: Frosten bider sig fast, sådan som den gjorde det fra før jul i 1996 til et godt stykke ind i 1997, og tilmed som barfrost, hvilket gav helt exceptionelle løbemuligheder. Ingen hindringer for skøjteløbet i form af sne og ingen hindringer i form af periodevis tø og sneslud, som når frosten sætter ind igen kan være fuldstændig ødelæggende for muligheden for at løbe på skøjter, fordi der dannes en makronagtig, porøs overflade. Da oplever man, at lørdage og søndage, hvor vejret er smukt og frosten moderat, er alle af hus. Søen, der før skilte lokalsamfundet ad, er nu pludselig en slags fælles torv fyldt med mennesker, som har fundet skøjterne frem og nu kaster sig rundt i herresving og damesving, vaklende løb og stilsikker beherskelse, kædetagfat og kongeløber, ishockey og bandy. Uanset niveau er glæden ved skøjternes glid umiskendelig. At se sit lokalsamfund på søen en frostklar søndag eftermiddag er som at opleve det for første gang. Entusiasmen, latteren, imødekommenheden, spontaniteten, den fælles oplevelse ingen kan forstille sig på et par skøjter, og det giver gemytlighed og kontakt. I København blev Peblingesøen denne vinter en lege-, idræts- og mødeplads af næsten overrumplende dimensioner. Titusinder af københavnere demonstrerede på søens is den tiltrækning, som dette forunderlige element udgør.

15 15 Hvis man kan tale om kollektive erfaringer, så deler en stor part af den københavnske befolkning efter vinteren et fata morgana af pludselig og næsten uvirkelig udfoldelse midt i storbyens kropsfjendske stenørken. Et drømmesyn af sprudlende udendørs aktivitet i kontrast til vinterens kulde og mørke var samtidig året, hvor København var udnævnt til europæisk kulturby. I kommunens planer for årets festligholdelse og udbud af kulturelle tilbud indgik et projekt, hvor Israels Plads beliggende i hjertet af hovedstaden skulle forsynes med en kunstfrossen udendørs skøjtebane. På trods af et samlet udgiftsniveau for kulturbyåret på næsten 1,1 mia.kr. og på trods af tilsagn om særlige tilskud (Københavns Kommune havde afsat 1 mio.kr. og Lokale- og anlægsfonden havde givet tilsagn om et tilsvarende beløb) til netop dette formål, som om noget kunne have markeret kulturpolitikkens vilje til at skabe et nybrud i den folkelige kropsudfoldelse, blev planerne aldrig realiseret. De henlagdes på grund af kommunalpolitiske uoverensstemmelser, idet politikerne da det kom til stykket ikke kunne blive enige om, hvor banen skulle ligge. Årstal Antal frostdøgn Tabel 2 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

16 16 Skøjtebanen på Königsee 1889.

17 17 KULTURHISTORISKE TRÆK SKØJTELØBET Skøjteløb er ikke en ny foreteelse. Man brugte skøjter både som nytteredskab og som fornøjelse i det 16. århundrede. Billeder af Bruegel dokumenterer dette for Nederlandene og beretninger af Olaus Magnus for Skandinavien. I Holland har man endog en skøjteløbets helgen Sct. Lydwina. Hun kom alvorligt til skade under en skøjteudflugt i 1395 og var resten af sit liv, der prægedes af syner og undere, lidelsesfuldt lænket til sygesengen. Hun døde i 1433 og blev kanoniseret i Men løb på skøjter har i realiteten ifølge fund og beretninger været praktiseret allerede i vikingetiden og formentlig helt tilbage i stenalderen. I Heimskringla praler kong Øystein Magnusson med sin hurtighed på skøjter over for sin bror, Sigurd Jorsalafar, som han beskyldte for at være som en ko på isen (Wahlqvist, s. 133), og en forfatter fra 1100-tallet beretter om Londons borgere, at de løb på skøjter ved Moorfield syd for byen. Skøjterne har været forarbejdet af skinneben af rensdyr, hest, okse eller får og derfor ikke kunnet skære tilstrækkeligt i isen til afsæt eller figurløb, så løb foregik ved at stage sig frem ved hjælp af ispigge. Den ældst bevarede skøjte er et ca år gammelt tildannet benstykke fundet ved udtørring af en sø i nærheden af Rom. Benskøjter er blevet brugt helt frem til begyndelsen af tallet altså længe efter, at stålskøjten kom frem. Skøjteløb fik et opsving i slutningen af 1700-tallet. Det var endnu ikke som senere sportens hurtigløb og kapløb, der prægede skøjtekulturen, men figurløb. Heri var der en sammenhæng med den ældre, adelige eksercitiekultur, og det var da også ofte adelen, som dansede på skøjter i deres haver og på deres slotsdamme. Det nye var, at skøjteløb nu også blev en del af den sundheds- og friluftsaktivitet, der anbefaledes af oplysningstidens filantropiske filosoffer, som betonede legemskulturens betydning for menneskers udvikling. I Tyskland gik filantropiske pædagoger som Gutsmuths og Vieth i 1780 erne ind for skøjteløb. Klopstock digtede oder til skøjteløbet, Goethe og Herder besang dets skønhed i litteraturen og øvede sig på isen.

18 18 Skøjteløbet begyndte for alvor at blive populært i anden halvdel af 1800-tallet. To innovationer fra Amerika bidrog hertil. I 1860 erne kom amerikanske skøjter til Europa. De var helt af jern og kunne skrues på støvlen. Især den såkaldte Halifax-skøjte blev populær. Samtidig demonstrerede den amerikanske isdanser Jackson Haynes, at man ikke kun opnåede energi til svinget ved tilløb eller ved at støde fra, men gennem kroppens svingninger. Jackson Haynes gav i vinteren en større offentlig Forestilling i Skøjteløbning, mere fuldendt, end man før havde seet, og viste, at denne Sport kunne drives til en Rigdom og Elegance i Bevægelsesmaader, som langt overgik Datidens Skøjteløberes dristigste Drømme (Hansen , I s ) Nogle år efter Jackson Haynes opvisning dannedes Kjøbenhavns Skøjteløber Forening i 1869 med det formål at udvikle skøjtesporten. Foreningen havde sin bane på Sortedamssøen, senere på voldgraven ved Tivoli og fra 1886 ved Peblingesøen. Ved sin etablering fik foreningen tildelt en bane på et stykke Goethe på isen i Frankfurt a.m., af L. Pietsch, 1864.

19 19 af Sortedamssøen, som blev afspærret og forbeholdt medlemmerne. Det vakte harme, og der blev talt om, at borgerrettighederne var blevet krænket. Ud over fascinationen af skøjteløbet som æstetisk udfoldelse havde det tilsyneladende på dette tidspunkt fået tilslutning som del af den borgerlige livsforms interesse for motion og sundhed, idet De fleste komme med paa Isen for at faa sig en sund, god Motion og ønske naturligvis at være saa lidt som muligt besværede af deres Klæder. Derfor bør disse sidde bekvemt og ikke være af for stivt stof. Overtøjet lægges gjerne under Løbet, da man i Reglen let løber sig varm foruden det (...) Vil man blive en dygtig Skøjteløber, må man, som ved al anden Sport, føre et maadeholdent Levnet, hvorved Muskelkraften styrkes, og Maven ikke overlæsses. (...) Sluttelig vil det være rigtigt af fraraade Tobaksrygning paa Isen og under Løbet. Lungerne skulde her fungere saa frit som muligt og bør ikke generes ved Røg (Hansen , I s ). De første skøjtekonkurrencer er dokumenteret for Nederlandene 1801 og for England En tiltagende sportificering fandt sted, og stævner blev afholdt i Hamborg 1849, Norge 1863 og Wien Men skøjteløbet opfattedes fortsat som en samlet aktivitet bestående af mange forskellige og uopdelte isaktiviteter: Motionsløb, figurløb, hurtigløb, spring, boldlege, fange- og gruppelege. Sportificeringen førte efterhånden til en specialisering af disse aktiviteter, til adskilte organisationer og til hurtigløbets opblomstring. Udviklingen tog fart i 1890 erne. Fra 1891/93 afholdtes de første europa- og verdensmesterskaber. Danske mesterskaber i hurtigløb for herrer afholdtes i 1908 og baglænsløb ligeledes for herrer i I kunstløb afholdtes danske mesterskaber for herrer for første gang i 1906 og for damer i Kunstløb udskilte sig snart i sololøb og parløb (1922), senere kom isdans til. Skøjteløb i Holland, af Hendrick Averkamp, 17. århundrede.

20 20 Blandt boldspillene på is fik bandy og senere ishockey sportslig betydning. Bandy overførtes fra Holland til England omkring 1800, men kom først til Norden omkring 1890, hvor det blev det mest dyrkede vinterspil i Norge, Sverige og Finland. I Danmark, hvor det indførtes i 1895, fik det aldrig større betydning på grund af de milde vintre, men modtagelsen var særdeles positiv: Det morsomme Spil samlede en Mængde Tilskuere, saavel paa Isen som paa Land. Det er meningen at dyrke dette Spil paa en fast indhegnet Bane hver dag. (Kjøbenhavns Skøjteløber Forening , s. 53). Ishockey blev det dominerende boldspil på is. Bandyspiller, St. Moritz, af Willy Sluiter, 1910.

21 21 KUNSTISBANEN For at videreudvikle kunstskøjteløbet forsøgte man tidligt at skabe kunstfrosne baner. I første halvdel af 1800-tallet kendte man ikke den nødvendige teknologi, men forsøgte at skabe en form for kunstiserstatning. I december 1841 fremvistes det første iserstatningsforsøg i London. Henri Kirk havde udtaget et patent på a substitute for ice for skating and sliding purposes, som først og fremmest bestod af alun, som blandet med svinefedt opvarmedes i en kobberkedel og umiddelbart derefter hældtes i to centimeter høje forme af en kvadratmeters størrelse. Svinefedtet forhøjede glatheden på den efter afkølingen hærdede masse. I 1842 åbnede den første erstatningsisbane, der sammensat af disse forme udgjorde 40 x 90 meter. Malerier af alpine scenarier på væggene skulle skabe en vinterlig atmosfære. Da blandingen imidlertid virkede meget hæmmende for skøjternes glid i sving, og styrt i den opkørte, stærkt lugtende substans også var temmelig ubehageligt, faldt den oprindelig store interesse hurtigt, og banen lukkede allerede i Først i 1876 lykkedes det englænderen John Gamgee at skabe forudsætningerne for en holdbar, kunstig isflade produceret af et kølerørssystem indeholdende en glycerin-saltvandsblanding afkølet med ammoniak eller æter. Dette John Gamgee Glacerium på ca. 7 x 21 meter var udelukkende et legetøj for de rige. Men på baggrund af erfaringerne herfra skabtes senere samme år i Manchester den første offentligt tilgængelige kunstishal i Europa. I 1892 åbnedes en tilsvarende skøjtehal i Tyskland, men Linde-Eis-Maschinen-Gesellschaft havde allerede i 1881 opført en kunstisbane i forbindelse med en messe i Frankfurt a.m. Snart byggedes tilsvarende anlæg andre steder i Europa, og det udviklede sig i retning af de ispaladser, der blev idégrundlaget for kunstisbanerne. Ispaladser opførtes i Paris (1893), Bruxelles (1896), Lyon (1900), Nice (1906), Glasgow (1907), Berlin (1908, 1910, 1911), Warszawa (1912), Antwerpen (1913), Madrid (1922) og Milano (1923). I Nordamerika åbnede det første i San Francisco (1894). Der blev konstrueret baner, hvor mere end 1000 skøjteløbere kunne løbe samtidig, og gallerier, saloner og restaurationer omkring banen var beregnet til det dobbelte. Den luksuriøse indretning af paladserne lagde op til, at de skulle være centrum for det mere mondæne borgerskab. Selv om ispaladset, som i 1908 opførtes i Berlin, udgjorde træningsbasis for de kunstskøjteløbere, der skulle til de olympiske lege i London samme år, definerede initiativtagerne ikke projektet i forhold til en støtte eller ophjælpning af kunstskøjteløbet. Idéen var en helt anden, idet formålet med ispaladset var at skabe en ramme eller et institut for selskabelige sammenkomster af verdensborgere, som dagen igennem kan føre nogle timers inspirerende samtale, dyrke kropskulturen i dens højeste udformning, hylde en forædlet idræt og udøve en videnskabelig afprøvet kropspleje i behagelige omgivelser og efter metodisk afprøvede former (Hampe 1996, s. 13).

22 22 Kunstskøjtesporten var altså ikke det primære, men et blikfang, der kunne tiltrække og inspirere. Et varieret program af Eisshows blev udbudt, og koncerter, biografer, casinoer og bade kunne være en del af adspredelserne. Men ispaladserne havde væsentlige tekniske og praktiske problemer i form af ringe iskvalitet, dårlige lysforhold, mangelfuld luftcirkulation og tågedannelser på banen. Selv om der blev skruet op for fryseanlægget, kunne det være svært at fastholde en ordentlig hårdhed på isen pga. af varmen fra ispaladsets mange besøgende. Samtidig forudsatte de enorme investeringsomkostninger i de luksuriøse paladser en særdeles givtig indtægtsside, hvis rentabiliteten skulle opretholdes. Det kneb, og ispaladserne måtte i stort tal lukke. Danmark blev aldrig en del af denne udvikling af kunstispaladser. Men noget af den samme stemning og kraft i sammenkædningen af skøjteløbet med musikken, underholdningen og selskabeligheden, som ispaladserne stod for på den tid, kan fornemmes i mange beskrivelser af skøjteløbet i vintre, hvor muligheden opstod. Når Frosten endelig saa kom og lagde sit spejlblanke Parketgulv over Vandet, naar Musikken klang festligt på Banerne, og faklerne om Aftenen kastede deres røde, varme Lys over det myldrende Folkeliv, så gøs Teaterdirektørerne. De klagede den Gang ligesaa højlydt som nu over al den Konkurrence, der paaførtes dem, og som deres to værste Fjender regnede de: Skøjteløbning og Cirkus (Muusmann i Clausen og Krogh 1935, s. 136). Det nærmeste man i Danmark kommer en bygningsmæssig pendant til denne multikulturelle iscenesættelse af skøjteløbet, som ispaladserne var udtryk for, er vel i virkeligheden Søpavillonen ved Peblingesøen i København. Københavns Skøjteløber Forening fik i i 1894 opført denne paladsagtige bygning tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup som i sin henvisning til det højere borgerskab, selskabelighed, forlystelse, restauration og café, musik, foreningsliv og kropskultur rummer et udsagn om en tid, hvor skøjteløbet havde fascinationskraft til at være et omdrejningspunkt for det kulturelle liv. I 1934 fremkom et projekt for en kunstfrossen bane på Søpavillonens grund i København udarbejdet af arkitekt Rohweder og ingeniør Diemar, men projektet fik afslag af kommunen. Uafhængighed af ispaladsernes forretningsmæssige grundlag opstod først, da det lykkedes den tyske ingeniør Eduard Engelmann at konstruere et rørsystem nedlagt i beton, som kunne anvendes til udendørs skøjtebaner. Den første åbnede i Wien i 1909, og sammenlignende beregninger fra 1927 af Berliner Sportpalast og den nye type baner viste, at omkostningerne pr. kvadratmeter for kunstisen på udendørsbanen var ca. 30 gange lavere. Dermed kunne foreningslivet og sporten få råd til at rykke ind som de primære brugere.

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS

ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS ISNEHUS FRA SKØJTEHAL TIL ISNEHUS Indholdsfortegnelse LOKALE OG ANLÆGSFONDEN KANONBÅDSVEJ 4A, 1437 KØBENHAVN K +45 32830330 FONDEN@LOA-FONDEN.DK WWW.LOA-FONDEN.DK COBE TRANGRAVSVEJ 6, 1436 KØBENHAVN K

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Frederiksberg Kommunes evaluering: Forsøg med voksskøjtebane i Lindevangsparken 2009-2010

Frederiksberg Kommunes evaluering: Forsøg med voksskøjtebane i Lindevangsparken 2009-2010 Frederiksberg Kommunes evaluering: Forsøg med voksskøjtebane i Lindevangsparken 2009-2010 Indledende bemærkninger De udendørs skøjtebaner er et alternativ til den traditionelle organiserede idræt. Banerne

Læs mere

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser Etablering af skøjtebane i Kalundborg DATO 1. august 2012 SAGSNR. Baggrund I forlængelse af planseminaret har Økonomiudvalget anmodet om at der udarbejdes et notat om muligheder og omkostninger ved etablering

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer.

Forslag til etablering af en mountainbike bane. -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Forslag til etablering af en mountainbike bane -på og omkring Struer Stadion i forbindelse med etableringen af Fritidscenter Struer. Først lidt information om hvem vi er: Struer Cykelklub er en motions

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

AEROBIC FAKTA GODT AT VIDE OM AKTIVITETEN. Du kan også gå til aktiviteter, som minder lidt om aerobic f.eks. zumba, som er motion med rytme og dans.

AEROBIC FAKTA GODT AT VIDE OM AKTIVITETEN. Du kan også gå til aktiviteter, som minder lidt om aerobic f.eks. zumba, som er motion med rytme og dans. AEROBIC AEROBIC Aerobic er en træningsform, som handler om at få pulsen op og sved på panden. Du laver små bevægelsesserier til musik, som gentages flere gange, så du kan mærke, at hele kroppen arbejder.

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Opsamling på workshops

Opsamling på workshops S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen Aalborg Kommune Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen 2016-17 Idræt og Kultur Har du lyst til at deltage eller har brug for flere oplysninger, så kontakt os på følgende tlf nr. Britt :25 20

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste:

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årets gang 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årgang 98 har haft en meget flot sæson, hvor hovedmålet var at lære at spille den rigtige fodbold a la AB, og helst i den bedste

Læs mere

Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Lørdag den 24. oktober 2015 Kl. 15.30

Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Lørdag den 24. oktober 2015 Kl. 15.30 Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Lørdag den 24. oktober 2015 Kl. 15.30 Hermed indkaldes til Aktivitetsmøde i Udvalget Gymnastik for Alle Lørdag den 24. oktober 2015 kl. 15.30 Dagsorden 1. Velkomst

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Ungdom. spot på sporten // MARTs 2012. Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Ungdom. spot på sporten // MARTs 2012. Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor: Ungdom Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene spot på sporten // MARTs 2012 Hovedsponsor: Ungdom FORÅRET ER PÅ VEJ - ØV :-) Foråret er på vej - både i flg. kalenderen og når vi kigger ud mod

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Den gyldne sten.indd 3

Den gyldne sten.indd 3 Ole Bering Den gyldne sten Lohses Forlag Den gyldne sten.indd 3 Ole Bering Den gyldne sten Lohses Forlag, 2005 Korskærvej 25, 7000 Fredericia Omslagstegning: Caroline O Neal Tilrettelægning: Thomas B.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Rejsen til AnyWhere. Tiger Camera 2012

Rejsen til AnyWhere. Tiger Camera 2012 Rejsen til AnyWhere Tiger Camera 2012 PriceWinner Tigers Fotokonkurrence 2012 Et stærkt billede med stor aktualitet, et generationsportræt med humor og bid. Billedet af en bevægelse, men det er ikke ungdommen,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

PIs gymnastikhold indtager. opvisningsgulvene. Af Sidsel Andersen, gymnast på PI Opvisningsholdet

PIs gymnastikhold indtager. opvisningsgulvene. Af Sidsel Andersen, gymnast på PI Opvisningsholdet GYMNASTIKAFDELINGEN... PIs gymnastikhold indtager opvisningsgulvene Af Elisabeth Arnsdorf Haslund, bestyrelsesmedlem i PI-Gymnastik Fotos Gudrun Clausen, skavenfoto.dk Opvisningssæsonen er i fuld gang,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR leverer spændende og funktionelt byrumsinventar. ZENZO OUTDOOR har specialiseret sig i holdbare,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014 DET SPORTSLIGE Vores far/mor/barn-hold har igen i år samarbejdet med gymnastikafdelingen, dette har været en et godt samarbejde. Gymnastikafdelingen har givet udtryk for

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget

Børne- og Ungeudvalget Det er igen tid til at gøre status i forhold til Børne- og Ungeudvalgets arbejde her i kredsen. Det har på mange måder været et godt år med forandringer, succes, glade spillere og trænere som hoved indtryk.

Læs mere

på målet Chang er tæt Tekst og fotos: Niels Henriksen

på målet Chang er tæt Tekst og fotos: Niels Henriksen Chang er tæt på målet Tekst og fotos: Niels Henriksen Alle kan huske Chang. Det var nemlig Aalborg Chang, der under stor mediebevågenhed måtte begynde helt forfra, da FC Nordjylland blev nødt til at lukke

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33

Læs mere

Sports efteruddannelse New York City

Sports efteruddannelse New York City Sports efteruddannelse New York City Baggrund og formål Initiativet til turen kom fra Frits Nielsen, tidligere ishockeyspiller og medlem af Dansk Ishockeyunions Hall of Fame samt tidligere journalist hos

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 1 Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 Velkommen til 25 år jubilæum i Frederikshavn Golfklub. Velkommen til medlemmer, ansatte, sponsorer, samarbejdspartnere og andre venner af Golfklubben og selvfølgelig

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE D D R Æ T S M I L J Ø I T O E G G N F O R U GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE 13-19 ÅRIGE I FOKUS DANMARKS IDRÆTS-FORBUND INGEN SELVFØLGE AT UNGE DYRKER SPORT Det første store dyk

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Nyhedsarkiv 2013. Michael Terp Olesen 5 dobbelt Vest Dansk Mester 2013-12-02

Nyhedsarkiv 2013. Michael Terp Olesen 5 dobbelt Vest Dansk Mester 2013-12-02 Nyhedsarkiv 2013 Michael Terp Olesen 5 dobbelt Vest Dansk Mester 2013-12-02 Struer svømmeklub holdte i weekenden Vest Danske årgangsmesterskaber for gruppe 1 i Struer Svømmehal. Struer svømmeklub deltog

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN Esrum Gymnastik TINGBAKKESKOLEN Mandag start den 20.9.10. TINGBAKKEHALLEN 2010-2011. 16.30 17.30 i SALEN Drenge far 5 til 8 år Ved Stig serup Bevægelse og motion i leg med redskaber, der giver sved på

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

GIF s. Start uge 38 2010/2011. Vintersæson

GIF s. Start uge 38 2010/2011. Vintersæson Start uge 38 GIF s Vintersæson 2010/2011 Velkommen til en ny sæson. Guldborg IF. byder alle velkommen - både nye og tidligere medlemmer. Vi har et aktivt instruktørteam, der står klar med motion, hyggeligt

Læs mere

krydser grænsen Oldboys for at spille fodbold

krydser grænsen Oldboys for at spille fodbold 52 Oldboys krydser grænsen for at spille fodbold DGF-Flensborgs oldboyshold har hjemme i Flensborg, men holdet spiller med i DBU Jyllands turnering. Det betyder, at holdet hver anden uge skal krydse grænsen

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk

Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk Christianshavns Lokalråd Beboerhuset Dronningensgade 34 1420 København K www.christianshavnslokalraad.dk Christianshavn den 22. juli 2009 Frank Jensen Socialdemokraterne Artillerivej 34 2300 København

Læs mere

Det elektriske lys har i høj grad frigjort os fra at leve efter døgnets rytme. Når solen forsvinder bag horisonten, er vi ikke begrænsede i vore

Det elektriske lys har i høj grad frigjort os fra at leve efter døgnets rytme. Når solen forsvinder bag horisonten, er vi ikke begrænsede i vore Tænd for magien Det elektriske lys har i høj grad frigjort os fra at leve efter døgnets rytme. Når solen forsvinder bag horisonten, er vi ikke begrænsede i vore gøremål, som man var for omkring et århundrede

Læs mere