AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCE VESTAS. Buy / Hold / Sell. Udarbejdet af Martin Østergaard, og Kenn Secher Petersen,

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCE VESTAS Buy / Hold / Sell Udarbejdet af Martin Østergaard, og Kenn Secher Petersen, Vejleder: Thomas Borup Christensen Antal anslag: Aarhus September 2013

2 Da opgaven er skrevet af to forfattere, følger her en oversigt over hovedansvarsområder. Martin Østergaard har haft hovedansvaret for den strategiske analyse, mens Kenn Petersen har haft hovedansvar for regnskabsanalysen, værdiansættelsen samt estimering af WACC. Resten af opgaven er udarbejdet i fællesskab. Price is what you pay. Value is what you get Warren Buffett 1

3 Abstract The purpose of this master thesis was to make a valuation of Vestas Wind Systems A/S, and thereby find the true value compared to the share price on June 28 of DKK 81,40. In order to achieve this goal the thesis was split into four main chapters: - A strategic analysis consisting of an external and an internal analysis. - A financial analysis. - A forecast based on the findings from the strategic and financial analysis. - A valuation based on the forecast. The external part of the strategic analysis consisted of a macroeconomic analysis and an industrial analysis. Within the macroeconomic part, special focus was on the political factors since these are of paramount importance for the future of wind power. Though the current situation is characterized by much uncertainty, it was found that the overall political focus on renewable energy combined with a growing general demand for energy worldwide indicate a prosperous future for wind power. The industrial analysis concluded an increasing competition within the industry. It was deemed unlikely that a major player like Vestas will be able to maintain its market shares in the future. However, due to the macroeconomic prospect of the future, it was concluded that Vestas would still be able to maintain growth. The internal analysis examined Vestas strategic value drivers. Being a global and flexible organization with a high level of technology, it was concluded that Vestas have a solid position for further competition. Furthermore, it was concluded that Vestas focus on the service segment, have created a two-legged business, which could be very valuable in the future. The financial analysis revealed a problem in Vestas profitability. Due to high production costs and high asset write-downs, Vestas bottom line is negative. However, Vestas has implemented a cost-cutting plan to ensure positive results for the future. In conjunction with the fact that the asset write-downs are non-continuous it was concluded that Vestas profitability would be reassured in the near future. Based on the findings from the strategic and financial analysis, a forecast of Vestas future was carried out, including an estimation of the future costs of capital. With the forecast in hand, the calculation of the value of Vestas could be carried out. An initial share price of DKK 139,73 was found, however, it was concluded that this number was highly uncertain. To cope with the uncertainty a Monte Carlo simulation was made. The simulation resulted in a distribution of the share price, and it was concluded that Vestas with 90 percent certainty is undervalued. Based on that result the authors advise to buy Vestas shares. 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Kildekritik Vestas Wind Systems Historie Vestas business model Strategisk analyse Ekstern analyse Pestel analyse Porter Five Forces Intern analyse Porter generiske strategier Værdikæden i Vestas Delkonklusion SWOT analysen Styrker Svagheder Muligheder Trusler Regnskabsanalyse Regnskabspraksis Reformulering af regnskabet Balancen Resultatopgørelsen Pengestrømsopgørelsen Rentabilitetsanalyse ROIC Frie cashflow Vækst analyse Finansiel struktur og likviditet Risici

5 4.4 Delkonklusion Forecast Det frie cashflow Omsætning Produktionsomkostninger Andre omkostninger Arbejdskapital Investeringer Nøgletal Det simplificerede forecast Terminalperioden WACC Ejerafkastkrav Den risikofrie rente Markedsrisiko præmie Beta Fremmedkapitalsomkostninger Kapitalstruktur Værdiansættelsen Worst case scenarie Best case scenarie Gennemgang af parametre Resultat af simulation Sensitivitet Refleksion Konklusion Litteraturliste Faglitteratur Publikationer Internetkilder Bilag

6 1.0 Indledning Fossile brændstoffer har igennem de sidste 100 år dannet grundlaget for den menneskelige vækst og udvikling. Forbruget af fossile brændstoffer er fortsat stigende, men de skadelige konsekvenser for naturen og miljøet er bekymrende. Det har startet en grøn bølge, hvor flere og flere virksomheder er hoppet med på bølgen for at fortælle om deres værn om miljøet og deres bæredygtige adfærd. Denne bølge har også ramt politikerne, som bakkes op af videnskaben. Den beviser at klimaændringer, som forhøjet vandtemperature og kraftigere storme, skyldes udledning af CO2 i vores atmosfære. Det er med afsæt i denne teori, at vedvarende energiprodukter skaber nye vækstmarkeder, da mængden af CO2 udledning herved mindskes. Den stigende interesse i vedvarende energi har skabt et stort marked for vindmølle producenter, som har gavnet den danske vindmølle producent Vestas Wind Systems (Vestas). Vestas har siden starten af 90 erne rejst vindmøller i det meste af verden. En succes som er drevet af den politiske villighed til at investere og give tilskud til CO2 neutralt produceret energi. Som verdens førende vindmølleproducent ramte Vestas finanskrisen den 29. august 2008 med en aktiekurs på 692 kroner. 4 år senere nåede aktiekursen bunden i 27,5 kroner. Aktien har siden rettet sig lidt og handles i sommeren 2013 til omkring kurs 100. Den seneste udvikling i kursen hænger dårligt sammen med udviklingen i Vestas regnskaber: Sammenhængen mellem Vestas økonomi og børskursens forløb har endnu en gang udviklet sig uden nogen forståelig form for synkronisering. Selv om resultatet for 1. kvartal var meget dårlig, sprang aktiens kursniveau op fra 50 til lige over Forfatterne til denne kandidatafhandling har tidligere beskrevet emnet Behaviroal Finance i bacheloropgaven, hvor investorernes manglende evne til at handle rationelt fandtes ødelæggende for beviset af den efficiente markedshypotese. Den seneste volatile udvikling i aktieprisen og med bagrund i den efficiente markedshypotese, findes det interessant at undersøge de underliggende værdier i Vestas. I tiden hvor virksomheder har svært ved at låne penge, og den politiske opbakning til vedvarende energi er forstærket af den seneste atom-katastrofe i Japan, styrkes interessen for at finde investorernes afkastforventninger og den reelle værdi af Vestas

7 1.1 Problemformulering Formålet med denne opgave, er at benytte kendte metoder og teorier til at værdiansætte Vestas. Ud fra regnskabsperspektivet going-concern er følgende hovedproblemstillingen givet for denne afhandling: Er værdien og aktiviteterne i Vestas afspejlet i den nuværende kursværdi? Kursværdien bør afspejle virksomhedens fremtidige indtjeningspotentiale i forhold til investorenes afkastkrav. En eventuel ubalance vil skabe en over- eller undervurderet aktiepris. Denne afhandling vil derfor kunne bruges som indikator på, om Vestas er prisfastsat rigtig, eller om man kan give en klar køb eller salgs anbefaling i forhold til aktieprisen den 28. juni 2013 på 81,40 kroner Metode For at kunne besvare problemformuleringen, er specialet opdelt i 4 afsnit. Det første afsnit, den strategiske analyse, vil analysere de interne og eksterne omgivelser for Vestas. I anden afsnit findes regnskabsanalysen, der fastlægger værdierne af kernedriften. I tredje afsnit budgetteres de fremtidige indtægter på bagrund af den strategiske analyse samt regnskabsanalysen. Værdiansættelsen præsenteres i fjerde afsnit. For at visualisere og skabe overblik, er den grundlæggende opbygning præsenteret i figur 1.1: Figur Opgavestruktur Strategisk analyse Ekstern analyse Intern analyse Regnskabs analyse Rentabilitets analyse Vækst analyse Forecast Frie cashflow WACC Værdiansættelse Montecarlo simulation sensitivitets analyse Kilde: Egen tilvirkning 2 6

8 I den strategiske analyse, analyseres de eksterne forhold ved PESTEL analysen og Porters Five Forces model. PESTEL analysen er valgt frem for PEST analysen da miljø- og lovmæssige faktorer vurderes til at have væsentlig betydning for vindmølleproducenters afsætningsmuligheder. Porters Five Forces model bruges til at analysere konkurrence intensiteten og rentabiliteten i vindmøllebranchen. De interne forhold undersøges ved brugen af Porters generiske strategier og værdikæden. Ved at undersøge Vestas interne forhold, bruges værdikædeanalysen til at bestemme værdiskabende aktiviteter i Vestas. Det vil kunne bestemme Vestas generiske strategi, for at se om det er muligt, at tjene penge i fremtiden med de interne ressourcer og kompetencer. Den strategiske analyse samles sammen i en SWOT analyse, der stiller de interne styrker op imod virksomhedens svagheder, og som sammen med de eksterne muligheder og trusler, vil give et grundlag for at identificere og analysere indikationer om fremtidens vækst i Vestas. Regnskabsanalysen, vil igennem en reformulering af Vestas resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse analysere kernedriften i Vestas. Med de historiske tal fra operationelle aktiviteter vil Vestas nøgletal, såsom ROIC (Return on invested Capital) og underliggende faktorer blive udregnet og analyseret. På denne måde vil de afgørende værdidrivere for Vestas findes. En vækstanalyse vil blive udført for at identificere mulige værdidrivere blandt Vestas forskellige segmenter. Fundene herved vil være afgørende for at kunne budgettere den fremtidige vækst. Ved en gennemgang af Vestas kapital struktur samt likviditet, vil Vestas generelle risici niveau blive fastlagt. Prognosen bliver lavet på baggrund af de tal og konklusioner der findes i den strategiske analyse samt fra regnskabsanalysen. Det vil derigennem være muligt at estimere de fremtidige kernedriftsresultater. Som tilbagediskonterings faktor for de frie cashflow, bruges WACC (weighted average cost of capital). Denne estimeres via ejerafkastkravet og gældsomkostningerne/prisen for fremmedkapital. CAPM bruges til at estimere ejerafkastkravet og gældsomkostningerne bliver estimeret via historiske priser, samt kreditvurderinger. Beta en estimeres via en simpel regression og markedsrisikopræmien estimeres på baggrund af historiske priser, samt Blume s formel. Selve værdiansættelsen laves på baggrund af Enterprise discounted cash flow model, også bare kaldet DCF modellen. Via denne estimeres Vestas aktieværdi til én bestemt kurs. Dette estimat forsøges forbedret via montecarlo simulering af de underliggende faktorer. På denne måde fremkommer der en fordeling med tilhørende sandsynligheder, frem for en 7

9 enkelt kursværdi. Simuleringen danner samtidig grundlag for en sensitivitetsanalyse af de underliggende faktorer. Generelt er den valgte fremgangsmåde inspireret af McKinsey & Company Inc. Valuation: Measuring and managing the value of companies (KGW), men der vil også blive suppleret med teori fra Bent Schack: Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse. Endeligt vil der især for afsnittet om WACC, blive trukket information og teori fra den Indisk amerikanske professor Aswath Damodaran. Afhandlingen er situeret i den erhvervsøkonomiske videnskab. Erhvervsøkonomisk videnskab er typisk anvendelsesorienteret, da erhvervsøkonomer søger at udvikle teorier, metoder og redskaber, som kan anvendes til at løse praktiske problemer i erhvervsvirksomheder og andre organisationer 3. Forskere i den anvendelsesorienterede teori, er placeret i en aktiv og ændringsorienteret rolle, der medvirker til at forandre og forbedre de nuværende realiteter. På baggrund af den anvendelsesorienterede videnskabsteori, fremhæver Andersen, to væsentlige egenskaber: 1. Hvis man vil forbedre virkeligheden, må man tage stilling til hvad der er godt og dårligt. I forhold til følgende opgave, vil denne stillingtagen blive en anelse abstrakt, da værdiansættelsen har store mængde antagelser, at det nærmer sig et kvalificeret gæt og ikke en påstand. 2. Hvis man vil forbedre virkeligheden, må man identificere forhold, som er utilfredsstillende og som kan ændres gennem menneskelig aktivitet. I forlængelse heraf påpeges det, at anvendelsesorienteret videnskab forudsætter et politisk valg, omkring hvis problemer, man ønsker at løse, og et moralsk valg af i hvor høj grad en god løsning skal tage hensyn til andre folks interesser. I forhold til følgende opgave ønskes det, at man vil forbedre investorers muligheder for, at værdiansætte Vestas og derved bekræfte eller afvise en god investering. Generelt vil der ikke være nogen at tage hensyn til, da materialet i denne opgave er offentligt tilgængeligt. Generelt for afhandlingen, vil det gælde at engelske udtryk vil indgå i besvarelsen af problemformuleringen. Dette skyldes enten, at begreberne generelt bliver udtrykt på engelsk, eller at der ikke findes en direkte oversættelse af udtrykket. Det vurderes, at den manglende oversættelse ikke vil forstyrre forståelsen eller læsningen af opgaven. 3 Heine Andersen, Videnskabsteori og metodelære, bind II erhvervsøkonomi 8

10 1.3 Afgrænsning Besvarelsen er afgrænset således at problemformuleringen besvares ud fra relevante analyser og diskussioner. Det sikrer, at specialet holder fokus omkring problemstillingen i opgaven, samt varetager en korrekt videnskabelig tilgang til vidensdelingen. Kursværdiens vurderingsdato er sat til den 28. Juni 2013, der vil derfor ikke blive brugt nyere data end denne dato. Dette vil sikre en videnskabelig korrekt værdiansættelse, da der ikke hentes data fra fremtiden. Specialet tager kun udgangspunkt i årsregnskaber fra Vestas Wind Systems koncern. Datterselskaber vil ikke indgå i analysen. Regnskabet blive behandlet efter going concern princippet, da due diligence eller likvidering af selskabet, vil være for omfangsrigt i forhold til opgavens størrelse. Opgaven vil kun indeholde offentligt tilgængeligt materiale, med BTM Wind rapport; World Market Update 2012 (BTM), samt Vestas årsrapporter som primære kilder. Da regnskaberne er opgivet i euro, vil dette ikke blive omregnet til danske kroner, ligesom regnskabsbetegnelser på engelsk vil være gennemgående for modeller. Opgavens modeller er lærte modeller fra studiet på Aarhus Universitet og er tidligere blevet brugt i undervisningssammenhæng. Modellerne er præsenteret i afsnit 1.2 og vil i opgaven blive fuldt af en argumentation for brugen. I den strategiske analyse, analyseres Vestas 5 største markeder, målt på antal leveret MW igennem tiden. Analysen er afgrænset til det generelle vindmølle markedet, og vil ikke blive opdelt i onshore og offshore. Det skyldes, at offshore markedet i 2012 kun bestod af 1,13 procent 4 af den samlede vindenergi. I industrianalysen, vil kun verdens største vindmølleproducenter blive taget I betrækning. Pestel analysen afgrænser sig fra at analysere samtlige samfundsfaglige faktorer, da det vil give enorm mængde information, som ikke vil være relevant for Vestas. Der afgrænses fra at lave en peer-group analyse. Dette skyldes at de væsentlige konkurrenter ikke som sådan er sammenlignelige. GE og Siemens er industrikonglomerater, der kun har vindmølleproduktion, som en lille del af deres virksomhed. Suzlon og Goldwind er udprægede lokale producenter og nye virksomheder, som derfor ikke kan siges at konkurrere på det samme marked som Vestas. 1.4 Kildekritik For at sikre kvaliteten af afhandlingens besvarelse af problemformuleringen, er bedømmelse af de anvendte kilders kvalitet af væsentlig karakter. Enhver kan skrive en bog eller lægge noget på internettet, som ikke er validt. Kilderne til dette speciale er 4 BTM, side xvii 9

11 gennemgået nøje for kritik af; forfatterens troværdighed, forfatterens faglige autoritet og status, samt kildens forklaringskraft. De primære kilder i denne opgave er; bøger, artikler og publikationer. Til brug ved værdiansættelser bruges store mængder af virksomhedens egne publikationer såsom regnskaber og pressemeddelelser. Disse materialer er udgivet af virksomheden selv, og må forventes at stille virksomheden i det bedst mulige lys. Regnskabstallene er godkendt af eksterne revisorer, som er beskikket af Vestas selv. Det antages at disse materialer kan indeholde subjektive beskrivelser og bruges derfor med forbehold. Faglitteraturen som bruges, er skrevet af kendte eller relativt kendte forfattere. Endvidere er de alle udgivet af kendte og respekterede forlag. Det antages derfor med stor sikkerhed, at alle disse kilder er fuldt troværdige. Brugen af artikler er underlagt samme krav som bøgerne, for at sikre troværdigheden af disse. Der ligges ydermere vægt på udgivelsesår og tidskriftet journalerne er publiceret i. Desuden er artiklerne valgt på bagrund af deres forklaringskraft. Den sidste form for kilder er hjemmesider. Det er her svært at bedømme og vælge kilder. Der findes meget invalid og forkert information på internettet, hvorfor det er væsentligt at undersøge hjemmesiders baggrund og eksistensgrundlag. Hjemmesider der refereres til, er store internationale firmaer og forfattere. Disse anses for værende troværdige. Andre hjemmesider er mere ukendte, og har ukendte forfattere. Det har her været nødvendigt, at undersøge hvert enkelt forfatters status og dermed troværdighed. Det vurderes samlet, at de valgte kilder opfylder den ønskede troværdighed, samt at de har den ønskede forklaringskraft. 10

12 2.0 Vestas Wind Systems 2.1 Historie Vestas Wind systems er navnet på den danske pioner virksomhed, som igennem de sidste 30 år, har produceret vindmøller med hovedsæde i Aarhus. Vindmøller er førende blandt vedvarende energikilder, som skaber strøm ved hjælp af vindkraft 5. Den internationale virksomhed Vestas, har rødder tilbage til Familien Hansen drev en smedeforretning som i midten af det 19. århundrede, havde udviklet sig til en eksport virksomhed, der solgte hydraulik kraner i 65 lande 6. Firmanavnet Vestas blev til i 1945, hvor Vestjysk Staalteknik A/S blev forkortet til VESTAS. I 1979 opfører Vestas deres første vindmølle i Danmark. Vestas bruger 10 år på at udvikle den første vindmølle, som ender med at kunne producere 30kW. I 1986 vælger Vestas udelukkende at fokusere på vindmølleproduktion. De sælger derfor de resterende forretningsområder fra og Wind Systems bliver tilføjet firmanavnet, for at understrege de strategiske ændringer. I midten af 90 erne udvider Vestas Wind Systems deres vindmølleportefølje. Fra kun at producere vindmøller til land, udvider de porteføljen således at vindmøllerne er mere modstandsdygtige over for ekstreme vejrforhold, således at de kan modstå de hårdere vindforhold på havet. I 1998 går Vestas Wind Systems på Københavns fondsbørs. Det sker samtidig med at Vestas er blevet verdensledende indenfor vindmølleproduktion, med produktion af over 20 procent af vindmøllerne i verden. I 2004 udvider Vestas forretningen, ved at opkøbe konkurrenten NEG Micon. Dette giver Vestas en samlet markedsandel på 32 procent. Året efter ansættes Ditlev Engel som CEO. Han er med til at åbne deres første vingeproduktion i Kina. Ditlev Engel lancerer i forbindelse med sin indtrædelse i 2005 strategien The Will To Win, som skulle gøre vindenergi konkurrencedygtig med fossile brændstoffer, som gas og kul. Vestas har installeret vindmøller i over 70 lande og har i slutningen af 2012 leveret i alt vindmøller på verdensplan. De største aftagere af vindmøller på det internationale marked er: USA, Tyskland, Kina, Indien og Danmark, målt i MW. I slutningen af 2012 har Vestas 17,196 medarbejdere på verdensplan, med en omsætning på 7 milliarder euro, fordelt over 73 lande Vestas business model Vestas business model er at sælge komplette vindmølle parker med service aftaler. Vestas laver prospekter, opstiller vindmøllerne, samt vedligeholder vindmøllerne. Deres primære fortjeneste ligger på salg af vindmøller, som udbydes på 4 forskellige platforme

13 Platformene kan producere fra 1,8 MW og op til 3,3 MW 8. Denne portefølje er delt op i offshore og onshore. Offshore vindmøller er konstrueret til hårdere vejrfænomener på havet, hvor tilgængeligheden til vindmøllerne er begrænset. Onshore vindmøller er designet og bygget til at stå på land, hvor fragten kræver at vindmøllerne kan deles yderligere op. For at Vestas kan opfylde denne business model, har de udarbejdet en langsigtet vision. Bringing wind on par with oil and gas - Vestas Vision 9 Gennem deres vision bestræber Vestas sig på at skabe en global elforsyning hvor mindst 20 procent leveres af vindenergi 10. Robert M. Grant definer en virksomheds vision som; Vision is an aspirational view of what the organization will be like in the future 11. Denne definition understøtter vigtigheden af visionen for Vestas, da den klart udtrykker virksomhedens langsigtede målsætning. En mission derimod, er mere et udtryk for virksomhedens formål. Robert M. Grant definerer en mission som; what the organization seeks to achieve over the long term 12. Vestas har formuleret en mission, således at de kan motivere til fælles indsats af medarbejderne og strækker sig til at omfatte alle involverede interessenter og partnere. Vestas ser deres mission som deres vedholdende ambition om, at opfylde eksempelvis deres kunders forventninger til, at levere høj kvalitet. Deres mission er formuleret således på deres hjemmeside: Together we deliver superior cost-effective wind technologies, products and services 13. Vestas tror på at de med denne vision og mission, kan guide Vestas i retningen af deres fælles målsætning og skabe resultater for virksomhedens interessenter. Frem til 2012 har Vestas udviklet sig både på markedsandele og produktion. Det vil derfor, ud fra deres historie og business model frem til 2012, være interessant at analysere de faktorer der har indflydelse på Vestas udvikling. I det følgende afsnit, vil den strategiske analyse blive gennemarbejdet Ibid. 11 Contemporary strategy analysis, side Ibid

14 3.0 Strategisk analyse The basic premise that underlies industry analysis is that the level of industry profitability is neither random nor the result of the entirely industry-specific influences it is determined by the systematic influences of the industry s structure Robert M. Grant 14 Med udgangspunkt i Robert M. Grants udtalelse, vil Vestas eksterne omgivelser blive analyseret. De analyseres med udgangspunkt i PESTEL analysen. Herefter klarlægges konkurrence intensiteten på markedet, for at finde Vestas nuværende position på vindmøllemarkedet. Kendskabet til deres nuværende position, samt en forståelse for markedet og deres konkurrenter, vil gøre det muligt, at vurdere en given profitabilitet for Vestas i fremtiden. Gennem en industrianalyse er det muligt at identificere graden af konkurrencemæssige fordel, samt muligheden for profit på længere sigt, ved enten at fastholde den nuværende struktur eller ændre til en mere lukrativ struktur. Den industrielle analyse udformes ved hjælp af Porters Five Forces 15. For at få et retvisende billede af hvilke ressourcer og kompetencer Vestas råder over, er de interne forhold i virksomheden også væsentlige at få klarlagt og analyseret. Ved hjælp af en værdikædeanalyse, bliver både de primære og sekundære aktiviteter beskrevet. Dette vil dermed give et klart billede af hvilke midler Vestas internt råder over, i forhold til deres ønske om at opnå deres vision. Den strategiske analyse vil klarlægge Vestas nuværende markedssituation. Det vil med denne analyse derfor blive muligt at vurdere om Vestas har de rette midler til at øge deres profitabilitet og cash flow, uden at gå på kompromis med deres ledende position inden for teknologi, kvalitet og service. 3.1 Ekstern analyse I dette afsnit analyseres de makroøkonomiske og samfundsmæssige faktorer der påvirker vindmølleindustrien. I analysen er der udvalgt de faktorer, som har direkte indflydelse på vindmølleindustriens indtjening og vækst. Analysen vil give investorer viden omkring industrien og hvilke udfordringer den står over for. PESTEL analysen er delt op i seks step, som behandler følgende punkter: Politiske, Økonomiske, Social, Teknologiske, Miljømæssige og Lovmæssige faktorer. PESTEL modellen adskiller sig fra PEST-modellen, ved at tillægge lovgivning og miljø en betydelig faktor for indtjeningsmulighederne. Dette vurderes at være aktuelt i vindmølleindustrien, da det anses at industrien er stærkt påvirket af disse faktorer. Da politiske vedtægter følges op af en lovgivning, der gør sammenhængen i de to faktorer betydelig. De politiske vedtægter og lovgivning, samles derfor under de politiske faktorer. De miljømæssige faktorer, er lagt ind under de sociale faktorer. Ydermere er en stringent opdeling af de 6 faktorer i PESTEL 14 Contemporary strategy analysis, side Contemporary strategy analysis, side 72 13

15 modellen umuligt i praksis, da flere af områderne har en direkte eller indirekte påvirkning af hinanden. Generelt for vindmølleindustrien er betydningen af de politiske faktorer. Politisk opbakning har stor betydning for væksten. Store dele af denne analyse, vil derfor have sit fokus her. Den politiske opbakning og deraf det økonomiske tilskud skyldes, at vindmølleenergi endnu ikke er udviklet til at være en rentabel forretning. Uden politisk opbakning vil virksomheder som Vestas derfor ikke kunne afsætte sine vindmøller. Det politiske afsnit vil fokusere på de 5 største markeder, målt på installeret MW af Vestas Pestel analyse Politiske faktorer I Danmark såvel som internationalt, har der i de seneste år været et stigende fokus på at reducere brugen af fossile brændstoffer, med henblik på at nedbringe det globale CO2- udslip. Det er vedtaget ved forskellige politiske tiltag, at støtte vedvarende energi herunder vindenergi. Det skyldes, at når vindmøller leverer en kilowatt-time til elnettet, spares produktionen på eksempelvis kul- og naturgasfyrede kraftværker. Derved spares miljøet for CO2 udledning 16. Vindmøllevirksomheder er derfor meget afhængige af politiske beslutninger og tiltag, som fremmer udviklingen og udbygningen af vindmølleparker. Grundlaget for at nedbringe klodens CO2-udslip, skyldes de klimaændringer som det forhøjede CO2-udslip i atmosfæren har bevirket. Det menes, at polernes iskapper vil smelte og derved få havvandet til at stige, som dermed udgør en trussel mod de mange områder som vil blive oversvømmet. Det er ikke noget nyt fænomen, at indholdet af CO2 koncentrationen i vores atmosfære er stigende. Tilbage i 1959 beviste Charles David Keeling, at CO2 indholdet i 3 kilometers højde var stigende 17. Der er på baggrund af det globalt stigende CO2-udsplip, indgået flere globale klimaaftaler, for at bremse denne udvikling Klima aftaler Ved verdenskonferencen om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992, underskrev 155 lande en rammekonvention, der skulle stabilisere atmosfærens CO2. Konventionen pålagde de rige lande at stabilisere udledningen af CO2 inden år Dette blev starten på en aktiv politisk kamp mod de stigende CO2 udslip. I 1997 på FN s klimakonference i Kyoto, blev det besluttet at CO2 udslippet skulle reduceres frem for at holdes stabilt. Aftalen indebar 38 industrilande, som frem mod skulle reducere deres udledning af CO2 med 5,2 procent i forhold til niveauet Aftalen bliver i dag

16 refereret til som Kyoto-aftalen og var den første globale miljøaftale, der tvang industrilande til at nedsætte CO2 udledningen. I 2005 trådte aftalen i kraft og indebar bland andet, at EU skulle nedbringe deres samlede CO2 udledning med 8 procent i forhold til deres niveau i I 2008 blev der vedtaget en klima- og energipakke i EU, om at reducere udslippet yderligere med 20 procent frem mod år Det blev samtidig vedtaget at 20 procent af det producerede elforbrug skal komme fra vedvarende energikilder. I 2009 ved afholdelsen af FN s klimakonference i København, som i medier og daglig tale kaldes COP 15, blev der indgået en ny aftale under navnet The Copenhagen Accord. I modsætning til Kyotoaftalen, forpligtede medlemslandende sig ikke juridisk til at sænke CO2 udledningen og imødekomme de nye CO2 kvoter. Kampen mod de stigende havvandstemperature kunne derimod få opbakning, og en aftale om at begrænse havets opvarmning med maksimalt to grader, for at undgå store oversvømmelser, blev underskrevet af de deltagende lande. Ved det sidste FN Klimakonference, COP18, blev der i forlængelse af The Copenhagen Accord, opnået enighed blandt de fleste lande om at nedbringe CO2 udslippet med 15 procent. Den store opgave for COP18 var, at finansiere nedbringelsen af CO2 i de fattige industrilande, som man udskød til COP19. COP19 afholdes i Polen til november år Det forventes fra politiske side, at lave en global bindende aftale for nedbringelsen af CO2 i FN s medlemslande i 2015, der kan finansieres og derved sikre at temperaturen i havene ikke stiger mere end 2 grader 20. De globale energiaftaler sikrer en bred politisk opbakning til vedvarende energi. Der er flere måder landende kan løse disse udfordringer på. Det undersøges derfor, hvordan man på de vigtigste markeder i vindmøllebranchen og for Vestas, løser de politiske løfter og derved kan sikre den fremtidige indtjening i vindmøllebranchen Klima- og energipolitik i USA I USA støttes vedvarende energi af to forskellige politiske ordninger, nemlig Production Tax Credit- ordningen(ptc) og Investment Tax Credit- ordningen (ITC). PTC ordningen giver skattefradrag til virksomheder der opstiller vindmøller. Fradraget udregnes med 2,1 cent per kilowatt-timer(kwh) anlægget producerer de første 10 år. PTC ordningen udløb den 31. december 2003, men er de seneste år blevet forlænget løbende. Dette skaber usikkerhed for investorer, da deres rentabilitet er afhængig af dette tilskud. Effekten kan ses i figur som viser antal MW der er blevet installeret i US over de sidste 14 år

17 Figur PTC ordningens indflydelse i USA Kilde: Tabellen viser udviklingen i det amerikanske marked for vindmøller. Vigtigheden af støtten tydeliggøres; når PTC-ordningen udløber, falder det årlige antal rejste vindmøller, målt i megawatt. Denne ordning er altså afgørende for den fremtidige vækst i det amerikanske marked og nævnes også i Vestas årsregnskab 2012; The extension of the Production Tax Credit scheme in the USA lends crucial support to Vestas 21. Ved ITC-ordningen gives ejere af vindmøllefarme 30 procent rabat på deres kapitalomkostninger på deres indkomstskat det første år 22. Det er en aftale som blev indgået i 2005, som siden er blevet forlænget fra 2008 til at udløbe i Aftalen gælder generelt for investeringer i vedvarende energisystemer. Den usikre amerikanske politik om vedvarende energi er skadelig for vindmøllebranchen i USA, da tilskuddet ikke er længerevarende. Det er derfor svært for investorer at planlægge projekter over en længere periode, da de økonomiske fordele ikke er garanteret i fremtiden. Det giver i midlertidig en fordel for producenter, som har en kort lead time til det amerikanske marked. Men en langsigtet energi politik, som endnu ikke er opnået, vil gøre det amerikanske marked mere attraktivt for investorer og producenter af vindmøller. Den nuværende tilskudsordning på 1 år, har en stagnerende effekt på vindmølle markedet i USA. 21 Vestas årsregnskab 2012, side

18 Klima- og energipolitik i Tyskland I Tyskland er vedvarende energi politik og lovgivning drevet af de politiske ambitioner fra EU, der vil reducere CO2-udledningen med 80 procent i 2050 i forhold til niveauet i Dette skal gøres ved hjælp af vedvarende energikilder. Opbakningen er ydermere forstærket af det stigende behov for energi i Tyskland, da man har valgt at udfase alt atomenergi. Beslutningen om at udfase Tysklands atomenergi, blev truffet på baggrund af ulykken på atomkraftværket i Fukushima. I 2011 blev det ramt af en tsunami og Japan oplevede den værste atomkraft ulykke siden udslippet i Tjernobyl. Atomkraftværkerne skal udfases inden udgangen af De nedlagte atomkraftværker skal blandt andet erstattes med vedvarende energi i form af vind- og solenergi. Den gældende lov for vedvarende energikilder, på tysk Erneuerbare-Energien-Gesetz (EEG), er alt afgørende for den fremtidige udvikling af vindenergi i Tyskland. Loven blev seneste revideret i 2012, som den løbende er blevet siden Loven tilsiger at minimum 35 procent af den producerede elektricitet i 2020, skal komme fra vedvarende energikilder. Denne minimumsgrænse stiger frem til 2050, hvor vedvarende energi mindst skal producere 80 procent af den procederede elektricitet i Tyskland. I EEG loven, ligger en vedtagelse af minimums priser, som energiselskaber skal købe grøn energi til. Grøn energi er energi som er produceret ved vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi. Prisstrukturen kaldes Feed-in tariff og vedtages for en 20 årig periode af gangen. Systemet giver tilskud til hver produceret kwh og er faldende over en 20 årig periode. Den faldende minimumspris tvinger vindmølleejere til at vedligeholde og renovere vindmøllerne over tid, for at opretholde samme indtjeningsniveau. Feed-in Tariff er steget kraftigt over de seneste år, og er ødelæggende for den tyske vækst. Som led i udfasning af atomkraft er priserne på el og varme steget og gjort Tyskland mindre konkurrencedygtig. Til september skal der være valg i Tyskland. Dette kan have afgørende betydning for de fremtidige tilskud til vedvarende energi. Den nuværende forbundskansler Angela Merkel antyder ved en klimakonference i Berlin i sommeren 2013, at investeringer i vedvarende energi skal sænkes 26. Det tyske marked forventes at stige, selvom støtten til vedvarende energi, vil være mindre. Det skyldes Tysklands basale behov for energi skal opfyldes og de høje målsætninger for landets andel i vedvarende energi

19 Klima- og energipolitik i Kina Kinas værste uvejr i årtier var ifølge FN's videnskabsmænd en illustration af, hvad et klima i forandring varsler for fremtiden. Som sådan blev det et vendepunkt i landets miljøbevidsthed. 27 I 2008 blev den sydlige del af Kina ramt af det værste uvejr i årtier og kostede 100 mennesker livet, mens det gjorde over mennesker hjemløse. Det var med til at starte markedet for vedvarende energi i Kina. Kina har i de seneste 30 år oplevet en økonomisk vækst på 9,7 procent hvert år, som siden 2009 har givet Kina en større CO2 udledning end USA 28. Denne vækst har ført til, at Kina i 2012 investerede over 65,1 milliarder i vedvarende energi og derved øgede investeringerne fra året før med 20 procent. Til sammenligning udgør Kinas investering i vindmøller, for 2012, 37 procent af den samlede investering i vindmøller for G20 landende 29. Miljøbevidstheden har sat sit præg på den seneste revideret 5 års plan for den kinesiske økonomi. I modsætning til tidligere, hvor fokusset var ubetinget og hurtig vækst, så fokuserer Kina i den 12. version af deres 5 års plan på bæredygtig vækst. Dette skal gøres igennem energibesparelser, miljøbeskyttelse, nye energiformer og energieffektive løsninger 30. Den kinesiske regering har sat som mål, at andelen af vedvarende energi i det samlede energiregnskab, skal udgøre 15 procent i I bestræbelser på at indfri regerings forventninger, er virksomheder som investerer i vedvarende energi kompenseret med skattelettelser. De skal således ikke betale skat de første 3 år, som normalt ville udgøre 25 procent af fortjenesten. De efterfølgende 3 år betales halv skat og efter 6 år, betales normal skat 31. Lovgivningsmæssigt har udviklingen i vedvarende energi, pålagt de kinesiske elselskaber at købe den grønne energi som produceres af vedvarende energikilder i Kina. Priserne fastsættes af den nationale kommission for udvikling og reform. Det er målet at 15 procent af Kinas elforbrug er dækket af vedvarende energi i Før dette mål kan imødekommes, skal de tekniske foranstaltninger ændres kraftig. I 2012 stod op mod 30 procent af vindmøller i Kina stille, da manglende infrastruktur ikke gjorde det muligt at koble den producerede energi på det eksisterende elnet Ibid 29 PEW 2012, Who s winning the Clean Energy Race? Side KPMG, Taxes and incentives for renewable energy, side 17 18

20 Den politiske opbakning til den vedvarende energi er i Kina mindre betydningsfuld, da det er landets infrastruktur der ødelægger væksten for vindmøllebranchen. Det skyldes at flere af de attraktive områder for vindenergi er mindre befolkede områder der gør, at energien skal transporteres over større afstande. Den øgede usikkerhed for at afsætte strømmen, kan derfor medfører en opbremsning i markedet Klima- og energipolitik i Indien Det oplyses i årsregnskabet 2012, at Vestas har nedjusteret deres aktiviteter i Indien, da mængden af aktive investorer er faldende 32. Den økonomiske støtte til vedvarende energi, blev i 2011 fjernet og som i USA, havde det en negativ effekt på aktiviteten på markedet for vedvarende energi. Den manglende støtte gjorde at markedet for vindmøller faldt med 42 procent i forhold til året før 33. I 2012 havde Indien en samlet kapacitet af vedvarende energi på MW, som svarer til 12,45 procent af det samlede energiforbrug i Indien 34. Ifølge Indiens seneste 5 års plan fra Ministry of New and Renewable Energy, skal dette tal fordobles inden udgangen af Det forventes at 50 procent af den vedvarende energi skal produceres med vindenergi. Denne plan bakkes op af en finansiel hjælpepakke på 145,5 millioner dollars, som genoptager de økonomiske tilskud til vedvarende energikilder. Indien oplevede i 2012 verdens største strømafbrydelse, da over 640 millioner mennesker var uden strøm i 2 dage 35. Det skyldes en overbelastning på elnettet, som menes at skyldes den svingende strøm fra sol og vindenergi produktionen. Det har medført at vindmølleparker på over 10 MW, skal forudse den strøm de har tænkt sig at levere til næste dag. Rammer forudsigelsen mere end 30 procent ved siden af, pålægges vindmølleparkerne bøder. Forudsigelsen skal gøres for hvert 15. min og kan for en vindmøllefarm på 100 MW koste 4,2 millioner dollars om året 36. Den manglende infrastruktur i Inden, vil på kort sigt være skadende for markedet, men med nye hjælpepakker, forventes væksten for vindmøller i Indien at være positiv. 32 Vestas årsregnskab, side

21 Klima- og energipolitik i Danmark Vindenergi dækkede ved udgangen af 2012 mere end 30 procent af det samlede elforbrug i Danmark 37. Danmark er dermed på vej til at indløse deres målsætning om at 50 procent af elforbruget i Danmark skal dækkes af vedvarende energi. For at nå denne målsætning har man i Danmark vedtaget en vedvarende energi lov (VE) som skal fremme væksten for vindenergi. De 4 vigtigste punkter er udvalgt til denne afhandling 38 : Garantifonden, som hjælper vindmøllelav og initiativ grupper med at stille en finansiel garanti på op til kr. Pengene er tænkt til at dække omkostninger ved forudgående undersøgelser for et vindmølleprojekt. Grøn ordning, som giver kommuner med opstillede vindmøller mulighed for at søge penge som kan gøre borgerne mere positivt stemt overfor vindmøller. Værditabsordning, som gælder for naboer til ny opstillede vindmøller. Hvis ejendommen har lidt et værditab, skal dette erstattes af vindmølle ejeren. Denne lov er vedtaget ved seneste revidering af VE-loven den 12. juni Køberetsordning, hvor de lokale borgere skal tilbydes at kunne købe mindst 20 procent af vindmølle projektet, hvor ejerandelene udbydes til kostpris. I Danmark får vindmølleejere et pristillæg på el produceret ved vindenergi. For nye vindmøller gælder det, at de første fuldlasttimer gives 25øre/kWh, hvor efter strømmen sælges til markedspris. Markedet for vindmøller i Danmark er begrænset, men kan fungere som et udstillingsvindue for industrien. Et land, som dækkes med 30 % af vindenergi, er godt eksempel på hvordan vindenergi, kan blive en vedvarende energikilde i fremtiden. Den danske infrastruktur vil kunne bruges i andre lande, som eksempel arbejder Danmark sammen med Kina. Her arbejdes på at løse Kinas manglende infrastruktur. Der udover har folketinget bevilliget midler til testcenterret af vindmøller i Østerild. Det understreger landets føring inden for vindenergi Økonomiske faktorer Vindmølleproducenters aktiekurs faldt drastisk da finanskrisen blev en realitet og ordretilgangen på nye vindmøller udeblev. Krisen ramte vindmøllebranchen senere end resten af den globale økonomi, da projekter planlægges over en længere tidshorisont. De tomme ordrebøger startede massefyring i 2009, hvor Vestas måtte fyre 1900 medarbejdere på verdensplan 39. Det skyldes at likviditeten på de finansielle markeder blev fjernet og 37 pct.html

22 sikkerheden for nye lån og projekter blev hævet. Finanskrisen kan stadig spores i vindmølleproducenternes regnskab som forsøger at skære omkostninger ned. Renten er på et historisk lavt niveau, men kravene for at låne penge er fortsat høje. Det gør det svært at låne penge til nye vindmølleprojekter. Likviditetskrisen har for nogle vindmølleproducenter haft en fordel. Det gælder især store internationale producenter som GE og Siemens, som har stået økonomisk stærkt i det finansielle uvejr. De har ved flere lejligheder hjulpet deres bedste kunder med finansiering af nye vindmøller, som har gjort projekterne mulige. De har hjulpet investorer til at kunne rejse nye vindmølleprojekter, som udover at gøre projekterne billigere har givet GE og Siemens støre markedsandele. Vi har ikke kunnet kompensere for bankernes manglende finansieringsvillighed, men i udvalgte tilfælde, hvor vi kender kunden, har vi hjulpet med finansiering, og det har været en fordel 40 - Direktør i Siemens, Andreas Nauen. Finansiering af projekter er ikke det eneste som gør sig gældende når nye projekter skal opnå kredit på det finansielle marked. Vindmølleproducenternes økonomiske sundhed bliver vejet, for at sikre de kan levere de aftalte vindmøller og servicekontrakter. Det er altså nødvendigt at opnå både kredit og troværdighed for at kunne handle vindmøller i de låste markeder: Når kunderne skal vælge vindmølle-leverandør, har kunderne ofte ikke penge til at finansiere projektet, og så skal bankerne involveres. De vil gerne sikre sig, at vindmølleproducenten eksisterer om år og står inden for deres garanti. siger analytiker Jacob Pedersen, Sydbank 41. Vestas er ikke selv i stand til at yde deres kunder finansiel hjælp, men eksportkreditfonden (EKF) har i de første 5 måneder af 2013 hjulpet Vestas med millioner kroner i form af køberkredit eller finansiering af vindmølleprojekter. Det sker på følgende måde; Typisk stiller vi en garanti for en udenlandsk bank, som derefter låner investorerne penge til projektet. Og når en udenlandsk bank har fået garantien fra os, bliver de meget mere interesserede i at låne pengene ud" Citat, Ole Lindhart fra det statsejet EFK 42. Der ligger altså en skjult statsstøtte, som eksportvirksomheder kan søge om. Det sikrer, at vindmølleprojekter kan finansieres over deres lange tilbagebetalings horisont. Finanskrisen blev udløst da investeringsbanken Lehman Brothers kollapsede i 2008 og omfanget af finanskrisen blev verdens kendt. Siden har centralbanker over det meste af verden sænket deres udlånsrenter samt gennemført massive opkøb af obligationer for at

23 sænke både den korte og lange rente. Denne manøvre blev gjort for at mindske konsekvenserne af finanskrisen. Her 5 år senere er renten på sit laveste og det har aldrig været billigere at låne penge. Det har også medført at regeringen i Danmark har sænket diskonteringsrenten fra 5 procent til 4 procent 43. Effekten heraf kan måles i rentabilitetsundersøgelser for projekter, hvor tilbagebetalingen sker hurtigere ved f.eks. nye vindmølleparker eller motorveje skal planlægges. Den fortsatte lave rente er altså positiv for vindmølleproducenter, så længe der kan stilles den nødvendige sikkerhed. Udover låneomkostninger er det afgørende for investorer hvad den producerede strøm kan afsættes for. Den vindproducerede energi handles på samme vilkår som elektricitet der er produceret ved forbrænding af fossile brændstoffer, som kul, gas og olie. Det blev i kapitel Politiske faktorer beskrevet hvordan flere regeringer støtter produktionen ved at give en mark up på grøn energi, for at dække de ekstra omkostninger der forsat er, ved at producere elektricitet ved vedvarende energikilder The EU Emission Trading System I EU har man indført The EU Emission Trading System (EU ETS) 44, som gør det muligt for virksomheder at handle CO2 kvoter. I EU er virksomheder pålagt restriktioner om hvor meget CO2 de må udlede. Har en virksomhed behov for at udlede mere CO2 end den tilgivet mængde, må de på EU ETS marked og købe flere kvoter. Systemet er aktivt i 31 lande i EU og har således over registrerede brugere, som består af industrivirksomheder, kraftværker og flyselskaber. Antallet af CO2 kvoter er faldende frem mod 2020, for at nå EU s overordnede mål for reduceringen i CO2 udledningen. Det faldende udbud i CO2 kvoter forventes at presse prisen op, og derved tvinge virksomheder til at reducere deres CO2 udledninger. Det forventes at virksomheder vil øge deres investering i vedvarende energi og efterspørgselen herpå vil derfor stige. Kvotesystem har ind til videre ikke haft den ønskede effekt, da kvoterne handles tæt på 0 kroner 45. Det betyder at virksomheder ikke er tvunget til at nedsætte forbruget og derved øge investeringer i vedvarende energi. Den lave pris på kvoterne skyldes, at virksomheder fra starten er tildelt for mange kvoter. For at øge priserne for CO2 kvoterne, stemte EU parlamentet i april 2013 om, at fastfryse prisen på kvoterne, for at opnå større investeringer i grøn energi. Forslaget blev nedstemt 46. I Tyskland indgår man tyveårige energi kontrakter, der sikrer vindmølleproducenter, således at de kan sælge deres produceret strøm. Da vindenergi som bekendt er dyrere at producere end traditionel energi, er det i Tyskland forbrugerne selv, der skal betale de ekstra omkostninger til produktionen af vedvarende energi. Det har skabt et politisk pres, da

24 finanskrisen har givet tyskerne mindre penge mellem hænderne og de er derfor mere opmærksomme på deres forbrug. Det har skabt en debat om produktionen af den vedvarende energi, som har mødt modstand i flere regioner. Lovforslag om ændringer af de 20 årige energiaftaler er i mellemtiden blevet afvist, da man ikke kunne opnå enighed om et alternativ. Dette har skabt fornyet optimisme for vindmøllebranchen i Tyskland 47. Når Vestas producerer en v mw turbine overstiger vægten mere end 350 tons og består af over 80 procent stål 48. I 2012 brugte Vestas således tons metal til at producere 2765 turbiner, hvilket gør vindmøllebranchen indtjeningsevne afhængig af priserne på råmaterialer 49. Priserne på råvare fluktuerer med udbud og efterspørgsel og kan derfor være meget svingende. De økonomiske faktorer, som gør sig gældende i vindmøllebranchen er investorernes muligheder for at låne penge til vindmølleprojekter, samt sikkerheden i at kunne afsætte den producerede energi. Den politiske opbakning til industrien er derfor livsnødvendigt for at vindmølleprojekterne kan være rentable. Hvis de politiske tiltag og lovgivning om at kraftværker skal købe den producerede energi, medfører forhøjet energipriser for slutbrugeren, kan det skabe forøget modstand mod vindmøller. Ved de direkte tilskud til vindmølleprojekter, som ITC-ordningen, betaler forbrugeren stadig, men er ikke direkte synlig for forbrugeren, da det betales over skatten. De økonomiske vilkår for vindmøllebranchen, vil fortsat være afhængige af politisk opbakning indtil vindenergi i sig selv, vil være rentabelt. Dette kan opnås ved stigende energipriser eller laver produktionsomkostninger på vindmøllerne Sociale og kulturelle faktorer Bevidstheden for miljøet er stigende og den økologiske bevidsthed tillægges nu en større værdi ved også at være bæredygtigt. De fleste virksomheder har igennem de seneneste 5-10 år oprettet en grøn profil, hvor forbrugeren har mulighed for få indsigt i virksomhedens værn for miljøet. Således har vindmøllebranchen skabt et nyt varemærke WindMade. Et globalt forbrugsmærke, der skal oplyse forbrugeren om hvor meget vindenergi der er brugt, på at producere den pågældende vare. I øjeblikket er 25 procent af Vestas strømforbrug produceret ved vindenergi. Varemærket skal give forbrugerne og virksomheder mulighed for at vise deres holdning til hvilken energi, der indgår i produktionen af de produkter de forbruger Vestas årsregnskab 2012, side Vestas årsregnskab 2012, side

25 WindMade, kan indirekte hjælpe vindmøllebranchen med at opnå større accept af vindenergi hos forbrugeren. I en global forbrugerundersøgelse ville 73 procent 51 foretrække produkter, produceret af vedvarende energi fremfor fossile brændstoffer. Det kan diskuteres hvor troværdige disse svar er, da lignende undersøgelser for økologiske varer er misvisende: Vi vil gerne fremstå bedst muligt i andres øjne. Vi vil gerne købe det rigtige, det miljøvenlige og det etisk mest korrekte Vi er i to vidt forskellige situationer på sofaen og i supermarkedet. Når vi står i butikken, er det andre ting - for eksempel prisen og smagen - der er afgørende.. Heidi Boye ph.d. forbrugeradfærd 52 Der har over den seneste tid dannet sig organiserede modstandere af vindmøller, som angriber de fysiske gener ved vindmøllerne. De mener at vindmøllerne har en negativ effekt på huspriserne, at støjen fra vindmøller kan medføre stress og i værste fald hjerte-karsygdomme. Disse påstande bliver i Vestas seneste kampagne i Australien, beskrevet af Morten Albæk, Group senior vicepræsident i Vestas: Anti-vind bevægelsen repræsenterer et lille, men velorganiseret og indflydelsesrigt mindretal, der har haft held til at lancere nogle uhyrlige påstande om vindkraft. I Vestas mener vi, at vindindustrien har fundet sig i det så længe, at det begynder at true både den nødvendige omstilling til grøn energi og vores forretning 53 For at imødekomme den skepsis, har Vestas skabt nye reklamefilm som argumenter imod disse påstande med videnskabelige artikler, der påviser at vindmøller ikke har de sociale konsekvenser som modstandsbevægelserne påstår. Den generelle holdning til vindmøller er positiv, som det fremgår af Danmarks vindmølleforening seneste rapport - Danskernes mening om vindmøller: Langt de fleste danskere går ind for vindenergi som en del af Danmarks energi- og miljøpolitik. Det har alle meningsundersøgelser samstemmende vist. Også i andre europæiske lande viser opinionsundersøgelser, at et stort flertal af befolkningen er positive overfor vindmøller og mener, at der bør produceres mere vindmøllestrøm. 54 I rapporten fremgår det at 88 procent af de adspurgte ønsker deres strøm i stikkontakten skal komme fra vedvarende energikilder, mens 81 procent af respondenterne der har vindmøller inden for 1 km, ingen gener oplever som nabo til dem. 51 Ibid Pressemeddelelse fra Vestas 18. juni

26 De målbare klimaændringer er med til at belyse de sociale konsekvenser af CO2 udledningen, og gør forbrugeren positivt stemt overfor vindmøller, men merprisen for vedvarende energi vil forbrugeren ikke betale. Det vil altså være vendepunktet for vindmøllebranchen, hvis vindmøllerne kan producere til samme priser, som fossile brændstoffer. Løsningen på dette, kan ligge i den teknologiske udvikling som vil blive behandlet i det næste afsnit Tekniske faktorer Der vil i det følgende afsnit blive analyseret de teknologiske faktorer i vindmølleindustrien, som gør sig gældende i en værdiansættelse af Vestas. Generelt er udviklingen af vindmøller koncentreret om den producerede energi, hvor producenterne konkurrerer om at levere vindmøller der kan yde fleste MW. En vindmølle handles som udgangspunkt til 1 million euro pr. MW den kan producere. Det gør større og kraftigere vindmøller billigere at anskaffe, da de fleste omkostninger til køb af vindmøller er i forbindelse med levering og installering. Vindmøller med større effekt, vil kunne klare den samme mængde energi som mange små vil kunne producere. Det samme gør sig gældende med havvindmøller, hvor fundamentet og monteringen sker på vandet, hvor vejrforhold kan udskyde rejsningen af nye vindmøller, som er bekostelig for vindmølleejerne. Fragten af vindmøller er ikke uden komplikationer, da vindmøllerne er svære at fragte f.eks. igennem rundkørsler. Størrelsen på vindmøller gør også, at afskibningen af vindmøller er kompliceret. I 2012 har Vestas forsøgt at transportere vindmøllerne ved togsæt, som både er tids- og omkostningsminimerende. Det reducerer også udledningen af CO2, da lastbilstransport er fulgt af op til flere servicevogne. I udviklingslande, hvor væksten er høj og kapaciteten på elnettet er begrænset, har vindmøller svært ved at koble på det eksisterende elnet. Det skyldes energi fra vindmøllerne leveres i kraft af, hvor meget vinden blæser. Derudover forbruges der mindre energi om natten, som skaber en overproduktion af strøm. Der arbejdes på at løse problemet med forskellige tiltag, men indtil videre er en decideret opbevaring af strøm stadig under udvikling. Opbevaring af strøm, vil gøre det muligt at anvende produceret strøm, når der er behov for den. I Kina, er kun 70 procent af de rejste vindmøller koblet op på el nettet. Det skyldes flere ting, i de mest vindrige områder i Kina, er forbruget af el meget lille, og strømmen skal transporteres over store afstande. Disse transportlinjer er ikke færdigbygget, mens andre elnetværker, ikke er moderne nok til at modtage den varierende strøm, som leveres fra vindmøllerne. I England har man forsøgt sig med diesel generatorer, som står standby, hvis vindenergien ikke kan følge med efterspørgslen. I andre lande bruger man overproduktionen til at pumpe vand op i tanke, som så kan bruges til Hydro energi. 25

27 Den seneste teknologi der tilgodeser naboer til vindmøller og de høje omkostninger ved at installere vindmøller på havet, er flydende vindmøller. Der eksperimenteres flere forskellige steder med den nye teknologi. For eksem har 10 af verdens største vindmølleproducenter siden 2011 samarbejdet om et projekt i Portugal, hvor en Vestas vindmølle på 2 MW bruges til forsøget 55. Fordelene ved flydende vindmøller er mange, og sammenlignes i nogle kredse med olieindustriens boom i 70 erne, hvor man begyndte at bruge flydende boreplatforme. Den teknologiske udvikling er høj i vindmøllebranchen og det kræver mange ressourcer og kompetencer at følge med. Det vil i konkurrenceanalysen blive set nærmere på vigtigheden af de teknologiske parametre i konkurrencemæssige sammenhæng. Det store teknologiske store gennembrud for vindmølleindustrien, vil være opbevaringen af den produceret energi Opsummering Pestel Pestel analysen har belyst hvilke udfordringer vindmølleindustrien står over for. De udfordringer som truer industrien, viser sig at være eksterne faktorer, som industrien har svært ved at kontrollere. Omgivelserne spiller en væsentlig rolle for industrien, og hver faktor som er analyseret i denne analyse, har påvirkning både på kort og lang sigt. Set ud fra Vestas perspektiv, har faktorerne væsentlig betydning for deres fremtidige indtjening. Industrien er meget følsom over for eksempelvis de politiske tiltag, så ændres der i en politisk beslutning omkring vedvarende energi, kan det være en dyr tilpasning for Vestas. Analysen har hjulpet til at få klarlagt den underliggende struktur for de faktorer som virksomhederne ikke kan ændre på. Disse strukturer er styrende for industrien og virksomhederne kan ikke gøre andet end at tilpasse sig. Nogle af faktorerne er langsigtede forhold, som ikke er dynamiske. Andre af faktorerne er svære at tilpasse sig, da de kan være omskiftelige hele tiden. Dette kan være svært for en stor global virksomhed at være dynamisk i beslutningsprocesser, således at de hurtigt kan tilpasse sig udefra kommende forandringer. I det følgende afsnit vil den strategiske analyse se på hvor attraktiv vindmølleindustrien er, da det vil sammen med PESTEL analysen give et klart billede af de eksterne faktorer der vil danne grundlag for værdiansættelsen Porter Five Forces Konkurrenceintensiteten og niveauet af profitabilitet er afgørende for om en industri er attraktiv. Dette afsnit vil undersøge de eksterne faktorer i markedet, der kan have indflydelse på industriens udvikling på længere sigt

28 Til at undersøge vindmøllebranchen anvendes Porter Five forces, der tager udgangspunkt i 5 konkurrence kræfter, som gør sig gældende i industrien. Modellen vil skabe et overblik over den nuværende konkurrence situation for Vestas, ved at analysere de 5 konkurrencekræfter der tilsammen giver et billede af det marked Vestas operere på 56. De 5 kræfter er illustreret i figur Figur Porter Five Forces Adgangsbarrierer Leverandørenes styrke Konkurrenceintensitet Kundernes styrke Substitution Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra Bent Schack Adgangsbarrierer A barrier to enter is any advantage that established firms have over entrants. The hight of a barrier to enter is usually measured as the unit cost disadvantage faced by would-be entrants Robert M. Grant 57 I en industri hvor profitabiliteten er høj, vil mulige konkurrenter finde industrien gunstig at indtræde i. Der kan dog være forskellige niveauer af adgangsbarriere, som bestemmer om industrien er let at indtræde i eller ej. Disse vil nu analyseres for vindmølleindustrien Stordriftsfordele Store etablerede virksomheder har på mange måder en fordel, frem for mindre virksomheder på samme marked, eller nye udefra kommende konkurrenter. 56 Bent Schack, Regnskabsanalyse og virksomhedsbedømmelse, side Contemporary Strategy Analysis, side 74 27

29 Vestas har leveret de første vindmøller siden 1979 og har gennem tiden etableret stordriftsfordele blandt andet i produktionen. Mange komponenter der indgår i en vindmølle er standardiserede produkter, som kan masse produceres. Dette giver spillerne på markedet en produktionsfordel, da de kan sprede faste produktionsomkostninger til flere enheder, således at de opnår stordriftsfordele. Udviklingsomkostninger kan også give stordriftsfordele, da disse omkostninger kan spredes ud på eksempelvis deres store kundegrupper. Deres kapacitet til at udvikle teknologi og differentiere sig fra konkurrenter, er også lettere for de store etablerede virksomheder, da der ikke vil være samme kapital til rådighed for en mindre virksomhed. Som etableret virksomhed i industrien, har eksempelvis Vestas en solid kundegruppe og på grund af deres størrelse, har de lettere ved at lave eksportaftaler sammenlignet med mindre virksomheder. Dermed kan man sige at Vestas, på grund af deres størrelse, opnår stordriftsfordele sammen med deres eksisterende store konkurrenter i industrien. Dette gør at små og mellemstore virksomheder, har svært ved at udkonkurrere de store virksomheder, da de ensidigt sidder på markedet på grund af deres stordriftsfordele. En trussel udefra kan dog være en stormagt fra en anden industri, der kan have kapacitet og kapital til at indtræde i markedet. Dette skete eksempelvis da GE valgte at differentiere sig fra deres oprindelige marked og indtræde i vindmølle industrien, da de i forvejen havde viden, infrastruktur og netværk til at indtage betydelige markedsandele i vindmølle industrien. Vindmølle industrien er derfor sikret for nye små udefrakommende konkurrenter, men store virksomheder kan være en mulig trussel Omkostningsfordele Vindmølleindustrien har et globalt netværk af produktionsfaciliteter. Det betyder at de etablerede virksomheder har en enheds omkostningsfordel over nye indtrædende på markedet. Dette hænger sammen med de ovenover nævnte produktionsomkostninger, som kan holdes nede på grund af stordriftsfordele. Denne fordel giver ekstra kapacitet i industrien, således at det giver de etablerede virksomheder en fordel inden for udvikling og læring. På den måde vil de hele tiden være et skridt foran, på grund af deres viden og udvikling, som udspringer af deres absolutte omkostningsfordele. En udvikling i industrien er netop denne standardisering af materialer og komponenter. I takt med at fremstillingen af vindmøller bliver mindre kompliceret, vil dette gøre det lettere for udefra kommende af indtræde. Dog er en vindmølle stadig et kompliceret produkt og det vil derfor stadig kræve enorme investeringer, at indtræde i vindmølleindustrien. 28

30 Produktdifferentiering Grundkonstruktionen i en vindmølle, er et tårn med en platform som indeholder en generator og 3 vinger. Da produktet er et teknologisk kompliceret produkt, konkurrerer industrien ikke på de synlige aspekter, men netop på hvem der er først med de teknologiske forandringer, der har størst effekt i forhold til at producere energi, og pris. Ifølge en rapport fra Emerging Energy Research sælges 75 procent af vindmøller i dag med en effekt fra 1,5 MW 2,49MW, som vil være dominerende frem til 2017, hvor efter markedet for 3 MW og større, vil overtage 58. Det bekræfter vigtigheden af udviklingen af vindmøller og at det derfor er vigtigt for de etablerede virksomheder, at de hele tiden følger med markedsudviklingen inden for den hurtigt udviklende teknologi. For udefra kommende konkurrenter, kræver den derfor enorme mængde indsamling af viden omkring teknologien, for at man kan være med på industriens udvikling. Dette vil være meget omkostningsfuldt hvis man ikke har viden inden for teknologien i forvejen. Viden er derfor en barriere der gør det svært for nye konkurrenter. Dog skal det tages i betragtning at teknologien ikke er utilgængelig, så det er ikke en alt afgørende faktor for at holde konkurrenter ude fra markedet Kapitalkrav Det kræver betydelig kapital at starte en vindmølle virksomhed. Dertil har de mest kapitalstærke producenter som Generel Electric og Siemens vundet markedsandel på at stille kapital til deres investorer, hvilket er refereret fra afsnit Det er lykkedes asiatiske firmaer at etablere sig på markedet, men det er billige vindmøller, som halter efter på kapacitet og udvikling. De kapitaltunge produktionsomkostninger vil være med til at begrænse antallet af nyetableringer Adgang til distributionskanaler Vindmøller fragtes i dag ved skibe og lastbiler der varetages af en tredjepartner. Det er derfor ikke svært at fragte nye vindmøller, men prisen kan være højere for nye indtræder, da de etablerede vindmølleproducenter har et langvarigt samarbejde med tredjepart transportfirmaer, der indgår langvarige aftaler Lovgivning, patenter og koncessioner I 2012 opnåede Vestas 65 patenter alene i USA 59, det værner om en teknologisk udvikling på vindmølle markedet. Det blev i PESTEL analysens politiske afsnit , fremlagt lovgivning og politiske støtter til vindmølleproducenter, og det er alt andet lige spillereglerne for alle Vestas årsregnskab 2012, side 25 29

31 vindmølle producenter. Det store lobbyarbejde Vestas har gjort for politikken igennem de seneste år, vil være en styrke når fremtidens vindmølleproducenter skal vælges til offentlige vindmølleprojekter. Lobbyarbejdet gavner hele vindmøllebranchen, og har for eksempel været med til at synligøre de arbejdspladser vindmøllebranchen skaber, for de lande som investerer i vedvarende energi. Det afgørende for nye konkurrenter i vindmøllebranchen er de høje kapital krav til produktion og levering af vindmøller. Da produktet er et højteknologisk produkt at fremstille, dog med komponenter som kan fremstilles som et standardiseret produkt, anses industrien som en industri med høje adgangsbarriere. Det kræver høj grad af teknologi og det kræver lave produktionsomkostninger, hvilket er to afgørende faktorer for at kunne overleve i industrien. Tidligere opkøb i vindmøllebrancher værner også om denne vigtighed, hvor GE købte Enron Wind tilbage i , som ellers var erklæret konkurs. Med overstående punkter taget i betragtning, vurderes nye konkurrenter på vindmøllemarkedet for meget små, da det kræver enorm mængde kapital for at indtræde i industrien Mulighed for substitution En branche afgrænses til produkter og service som kan erstatte det nuværende behov. I Vestas tilfælde er alle former for energi produktion et substituerende produkt. Et hurtigt overblik over verdens forbrug kan fås ved figur som er præsenteret i energi rapporten fra BP- Statistical review of world energy :

32 Figur Verdens energi forbrug Kilde: BP Statistical review of world energy 2013 Det samlede energiforbrug steg i 2012 med 1,8 procent, hvor vedvarende energi, herunder vindenergi steg med 15,2 procent. Olie er fortsat den største kilde med 33,1 procent markedsandel. Som det ses af figur er energiforbruget steget siden 1987, mens olieforbruget forsat har en faldende andel Atomkraft Den mest anvendte energikilde til produktion af elektricitet er kul og naturgas ifølge World Bank Atomkraft er uden sammenligning den kraftigste energikilde, der i dag forsyner verden med 4,5 procent 63 af det samlede energiforbrug. Atomkraft produktionen faldt i 2012 med 6,9 procent og er i dag på sit lavest siden Det skyldes hovedsageligt atomulykken i Japan, som lukkede 4 reaktor i Japan og fastholdte Tysklands udfasning. Atomkraft får medvind i EU, da det er en billig måde at producere energi på og de nuværende vedvarende energi kilder er for dyre 64. Ved atomkraftværker er der ingen CO2 udslip, men ved fremstillingen af brændselstaves udledes store mængder CO2, så atomkraftværker, opfattes ikke som CO2 neutrale. Dertil kommer at atomkraftværker producerer den samme mængde el hele tiden og kan derfor ikke justeres efter forbrug. Eksempelvis i Danmark, bruges mere energi om dagen end om natten, og dermed umuligøre det atomkraft som den eneste energi form i Danmark