Gruppe nr. 1 / Qaanaaq

Transkript

1 Gruppe nr. 1 / Qaanaaq Gruppearbejde (nr.): 1 Ordstyrer: Referent: Dan D. Normann Fremlægger: Jens Gundersen & Dan D Normann Selvstyret: Skolelederne er tilfredse med resultaterne, der er nogle andre informationer, som er skrevet i skemaerne. Der står ellers 8 som var rest, men der er kun 2, som ikke er kommet videre. Men vi har tæt kontakt med eleverne.selvom eleverne er færdige med skolen. Skolevejlederne kan selvfølgelig være bedre, vi kan godt sige, at den er okay, men den er i bedring. Vi kan øge dem individuelle vejledning til de enkelte elever. Vi har diskuteret omkring at starte et slags uddannelsesmesse af dem, der er uddannet i byen, og få dem til at fremlægge. I Qaanaaq har vi en lokal radio (Kap York Radio), der har man sidst, her i vinterferie fået to elever fra GU til at fortælle om deres studieoplevelser. Vi følger eleverne i deres uddannelse og efterskole. Så vi har større samarbejde med forældrene også mht. vejledning. F.eks.forsøger vi at fastholde deres uddannelse, så vi er med dem hele vejen. Inerisaavik: Vi skal have flere uddannet og langtidsansatte lærere. Mere stabilitet i undervisningen. Vi mangler lærere. Skolebestyrelsen skal have mere sammenhold med lærerne f.eks. sammenkomster, ikke om politik, måske mere ind på fælles aktivitet. Skolebestyrelsen skal også have et månedsbrev om, hvad der er sket gennem måneden. Skoleledelsen skal være bedre til at informere skolebestyrelsen. Så skal trinlederne nå deres mål. Et af punkterne, som f.eks. i dansk og engelsk er resultaterne, som er meget lave, i forhold til landsresultaterne, kan selvfølgelig blive bedre, ligesom vores venskabsby Hundested, der har vi ikke i mange år kunne få vores elever på studietur, og få eleverne til at lære sproget mere at kende. Vi ved, at de andre byer, som eksempel Ilulissat får deres elever sendt hvert år, mens vi ikke rigtig kan få vores elever sendt på et skoleophold, vi har ikke rigtigt mulighed for det! Det må vi så arbejde mere på, og få det mere på banen. Vi skal have opfyldt trinmålene og bruge undervisning på tværs af klasserne. Vores gode forslag er: Forældresamarbejde, individuelle målsætninger. Trintestresultaterne A) Evalueringerne stemmer med vores eksisterende forventninger, der burde være forbedringer. B) Forbedret skolesamarbejde og forbedret kommunikation og generelle informationer. Der skal skabes større opmærksomhed omkring de enkelte elever. Fælles arrangement.

2 1. Yngstetrinnet, mellemtrinnet og ældstetrinnet er etableret SWOT analyse Nukittoqutit / Styrkerområder Inughuit Kultur i undervisning pga. isoleret sted. Gode fysiske rammer Glade elever God stemning Godt samarbejde Sangeequtit / Svagheder Manglende undervisningsplanlægning Struktur på mellemtrinnet Lærer mangel Omstillingsparathed (Undervisning) Periarfissat / Muligheder Aarleqqutit / Trusler

3 Gruppe nr. 2 / Upernavik Gruppearbejde (nr.): Ordstyrer: Karoline Rosin g Referent: Knud Sørensen Fremlægger: Sven Nielsen I konklusion ud fra trintest kan ses, at samme klasse gør fremgang i grønlandsk og dansk, men tilbagegang i matematik. A) Matematikundervisningen i mellemtrin bør varetages af lærere/timelærere med gode faglige kundskaber i faget (I pågældende periode blev undervisningen i Kullorsuaq såvel som i Upernavik varetaget af ufaglærte timelærere) B) Tilgang af uddannede lærere begge steder, så undervisning på yngstetrin og mellemtrin kan forbedres. (Dermed også flere tjenesteboliger) Fjernundervisning både til Upernavik og bygderne Ansættelse af socialpædagoger, der kan tage sig af både elever og ikke mindst forældre, hvor der er problemer, der kan forhindre børnene i hjemmearbejde, sove om natten osv. Udviklende aktivititer for 3 til 6 årige førskolebørn (gratis for forældre). Fremmødebonus til lærere som har et godt fremmøde året rundt. Ansættelse af lokal erhvervsvejleder (eventuelt en lærerfunktion i bygden i samarbejde med Piareersarfik i Upernavik) Ansættelse af en skoleudvikler på alle skoler. Styrkeområder: Effektiv pædagogik. Gode fysiske rammer. Svagheder: Forældrenes ofte frie opdragelse af deres børn, hvor de ikke i tilstrækkelig grad opdrages til ansvar og pligter (mange laver ikke lektier). Forældrenes egen sociale bagrund (ofte fattige, uden uddannelse og børnerig familie) deres viden om uddannelsesmuligheder er ofte ret begrænset og det er svært for dem at støtte deres børn økonomisk i en videre uddannelse. For mange ufaglærte undervisere. Muligheder: Give mulighed for et ekstra valgfrit skoleår til forbedring af sine karakterer. Op-kvalificering af dygtige grønlandsksprogede timelærere til en faglæreruddannelse (deres forhindring i videre uddannelse er almindeligvis manglende danskkundskaber). Morgenmad med efterfølgende lektielæsning i skolen ( ) Skolestart kl Trusler: Qaasuitsup Kommunias økonomiske problemer - manglende tilgang af uddannede lærere.

4 Gruppe nr. 3 / Uummannaq Gruppearbejde (nr.): 3 Ordstyrer: Peter Kruse Referent: Gry Vold Fremlægger: Gry Vold Nukittoqqutit/styrkesider: Afd. 1 og 2 mi Ingerlaavartumik naliliineq / Løbende evaluering Pilersaarutinik piviusunngortitsineq / Virkeliggørelse af planer Sanngeeqqutit/svagheder: Den røde tråd alloriarfinni tamani nukittorsagassaavoq / Den røde tråd skal styrkes i alle overgangene Afd. 3 mi Ingerlaavartumik naliliineq / Løbende evaluering IT fagini tamani atorneqarnerulernissaa aallunnerunqassaaq / IT i alle fag skal styrkes Projektimik ingerlatsinerulernissaq/ Projekt skal styrkes (alle afd.) Periarfissat/muligheder: Piareersarfiit suleqatigalugit ingerlariaqqiffissat atuartunut saqqummiunneqartarnissaat (8 10 kl.)/ Fremlægge forskellige uddannelsesmuligheder i samarbejde med Piareersarfiit (8 10 kl.) Ilisimasanik avitseqatigiinneq (ilinniartitsisut) / Vidensudveksling blandt lærere Atuartunik DK mut atuariartortitsineq (qaamm. 3 sut) / Skoleophold i DK (evt. 3 mdr.) Aarleqqutit/ Trusler: Atuarfitsinni atuarfiusut amigaataapput / Mangler klasseværelser (p.g.a. skimmelsvamp) Ilinniartitsisut qasusut atuartitsiviusut amigaataanera peqqutaalluni / Psykiske trætte lærere p.g.a. lokalemanglen. IT vejlederimik amigaateqarpugut / Mangler IT vejleder Bibliotekarimik amigaateqarpugut / Mangler en bibliotekar

5 Gruppe nr. 4 / Qeqertarsuaq Gruppearbejde (nr.): Ordstyrer: Referent: Kristian Broberg Fremlægger: Kristian Broberg 1. Man er blevet bedre til at følge Atuarfitsialaks mål. Det, der er nået, ligger ikke langt fra lovens intentioner. Det er tydeligt, at man stadig vil (spise)(måske skal der stå) udvikle sig. 2. Afholdelse af meget vigtige kurser savnes mere og mere. Lokaler, der kræves af Atuarfitsialak, mangler. 3. Større udvikling opnås ved større inddragelse af forældre samt større samkvem mellem lærere udenfor børnenes skoletid. Derfra kan energi hentes. 4. Skolen skal samarbejde med forældre for at udvikle sig ordentligt. Også når forældre ikke magter deres børn. Styrkesider: Godt samarbejde især trinnene imellem. Fælles forberedelse. Skolens årlige afholdelse af arrangement for alle lærere. Svagheder: Vores tilbageholdenhed over for dem, vi skal hjælpe/servicere. Forældre, der er svære at nå. Børn der har svært ved det boglige, men gode til det praktiske. Muligheder: Opbygning af viden samt opdatering af denne. Kurser. Vedvarende kontakt med forældre med et formål. Ny lys skole, hvor der er rart at komme. Forskellige faglokaler. Gode faciliteter til lærernes forberedelser. Trusler: Indskrænkning af kursusaktiviteter. Opfyldelse af forordningens krav. Manglende kompetence overfor børn i specialundervisningen. Man sakker bagud i forhold til udviklingen generelt kommer sidst i køen. Det er bekymrende, hvis vi hele tiden går ud fra fødselsår. Der er mange børn, der ikke er skoleklar og mange mindreårige, der er skoleklar.

6 Resume af Gruppe nr. 5 / Qasigiannguit Gruppearbejde (nr.): Ordstyrer: Minna Br. Møller Referent: Rakel Sandgreen Fremlægger: Lars Olsvig Antallet af de, der ikke fortsætter med videreuddannelse, var forventeligt. Denne klasse har i årenes løb været delt og kostet mange lærere * Hvis vi fremtiden skal undgå det skete, skal elevernes forberedelse foregå tydeligere og længere, ikke mindst i tæt samarbejde med forældrene. Konsulenten bør få mulighed for at virke allerede for elever i 6.-7.klasse. Det er også vigtigt at læreren løbende evaluerer sig selv. * Vi vil gerne overveje at danne en ekstraklasse blandt klasserne. Der kan eleverne uden at bekymre sig om eksamen beskæftige sig med mere praktisk arbejde. Endvidere efterlyses tættere samarbejde med Piareersarfik, også på et tidligere tidspunkt end nu. Det er vigtigt, at eleverne beskæftiger sig med kommende arbejdspladser på et tidligt tidspunkt. Der ønskes centrale tilskud til studierejser, og der bør laves retningslinjer til det. Trintest * Trintestene viser det vi har forventet. * Vi fastholder, at vi bør gore en ekstra indsats i fagene engelsk og dansk. Ved at omrokere timer har vi testet 1.klasserne i dansk, og 3.klasserne har fået lidt timer i engelsk. * I trin 2 har det været nødvendigt, resultaterne fra trintestene in mente, at øge timetallet i matematik, dansk og engelsk på bekostning af lokale valg. Ved prioriteringerne har reglerne vedrørende minimumstimetallet været en hæmsko. Det tilstræbes at læringsmålene præciseres og struktureres, selvom opdeling af klasser praktiseres. Vi tilstræber, at der er sammenhæng fra 1.klasse til 10.klasses eksamen. Ligesom for at understrege de gode intentioner, har Gammeqarfik folkene i går givet meddelelser om det videre arbejde. Prøveresultater * Hvis vi skal opnå gode resultater, har vi brug for, fra de mindste klasser af, gode uddannede lærere, der følger med tiden og forbereder sig løbende; og dette bør vores kommune arbejde seriøst imod. Det er disse ting, der er det grundlæggende for vores arbejde de kommende år. Hvis prøveresultaterne skal forbedres, skal skolernes daglige ledelse have mulighed for at følge tættere på undervisningen. Eleverne er blevet bedre til projektopgaven, dette understøttes fint af bestræbelserne i trin 2. Vi har et stort fælles potentiale i den nye storkommune.

7 Gruppe nr. 6 / Aasiaat Dato: 3. mart 2011 Gruppearbejde (nr.): 6 1 Ordstyrer: Sara J. Brandt Referent: Tom Ostermann Søholm Fremlægger: Sara J. Brandt Resultaterne matcher vores forventninger, hvad angår vores skole, da vi har prioriteret sprogundervisningen som indsatsområde i flere år. Det viste talmateriale bør bruges i en målrettet indsats, så skolens visioner kan realiseres. Resultaterne matcher vores forventninger, hvad angår vores skole, da vi har prioriteret sprogundervisningen som indsatsområde i flere år. Det er ærgerligt at resultaterne foreligger som de gør, følelsen af skuffelse kan kun fremkomme når man har faste mål, f.eks. når man vil nå et bestemt resultat på et givent tidspunkt. Hvilke bestræbelser skal vi have for at opnå udvikling i folkeskolen i QAKOM? Gennem omgivelserne og de ressourcer vi har: Skolen skal have en vision om, hvordan man bruger ressourcerne på en rimelig måde. På den måde sikres en udvikling med et mål. Samarbejde: Afdelingerne (trinnene) skal samarbejde om deres elever. Det foreslås, at der oprettes en læsevejlederfunktion for sprogundervisningen, for at fremme indlæringen. Minimer antallet af fritimer hos de ældste elever. Man kan indenfor kommunen hjælpe hinananden ved udfyldning af mangler, man kan vel også udveksle lærere ved akutte tilfælde?

8 Gruppe nr. 6 / Aasiaat Gruppearbejde (nr.): 6 II Ordstyrer: Sara J. Brandt Referent: Sara J. Brandt Fremlægger: Sara J. Brandt Nukittoqutit / Styrkeområder Opgaver der gives ved trinmøder klares på bedste vis Teamsamarbejdet går godt og udbygges Der er mange uddannede lærere Sanngeequtit / Svagheder. Brobygningen skal udbygges Forældresamarbejdet skal udvikles Unddragelse/ overdragelse af pligter Periarfissat / Muligheder: Kontraktstyringen skal genindføres Vedvarende forbedring af arbejdspladsen Brug af gamle mennesker, samt folk med specielle evner bør bruges i skolearbejdet Aarleqqutit / Trusler: Bedre drift af skolevæsenet færre penge til drift det hænger ikke sammen. Timetal på mindste niveau/ingen penge til forbedringer Redskaber/incitamenter til at bibeholde medarbejdere

9 Gruppe nr. 7 / Kangaatsiaq Gruppearbejde (nr.): 1 (SWOT) Ordstyrer: Jørn M. Larsen Referent: Frank T. Larsen Fremlægger: Frank T. Larsen Nikittoqutit / Styrkeområder Skole/hjem samarbejde min. 1 møde mellem lærere og forældre pr. måned (Ikerasaarsuk). Velfungerende samarbejde mellem skole og hjem (min. 4 møder pr. år) (Niaqornarsuk) Gode fysiske rammer, men (Niaqornarsuk) IT Samtaleperson 2 timer/uge. De tekniske intentioner er opfyldt (Kangaatsiaq). Skole-hjem samarbejde er under udvikling takket være en engageret skolebestyrelse. Sangeequtit / Svagheder Elever der ikke gør folkeskolen færdig (Ikerasaarsuk) Kulturen påvirker elever der ikke kommer videre med det samme (Ikerasaarsuk) For lidt samarbejde mellem skolebestyrelse og lærere (Niaqornarsuk). endnu problemer med at tilpasse sig helt til den åbne skole. Bedre fagvejledning. Nogle forældregruppers engagement i børnenes skolegang. (Kangaatsiaq) Forberedelse og evaluering af undervisningen. Indragelse af eleverne (engagering). Periarfissat / Muligheder Tilbud til elever efter 10. klasse samt til førskolebørn (Bygder) I Niaqornaarsuk er der plads til det, da skolen er bygget til 100 men har 52 elever. Udveksling af elever f.eks. til Dk / Ophold i Dk (Ikerasaarsuk). Der skal arbejdes med fælles forberedelse. (Kangaatsiaq) Der kan tilbydes mere hjælp til børn af forældrene der ikke selv magter opgaven. Der oprettes funktion som læsevejleder. Aarleqqutit / Trusler Afledte timer (Bygder) At eleverne ikke kommer videre (Ikerasaarsuk). Mangel på uddannede lærere (Bygder) Med få uddannede lærere bliver det svært at dække alle fagområder Faldende elevtal (Niaqornarsuk) Dårligt samarbejde mellem lærere og mellem skole og hjem (Kangaatsiaq) Mange sociale problemer

10 Gruppe nr. 8 / Ilulissat Atuarfik Mathias Storch Gruppearbejde (nr.): Ordstyrer: Leif Mathiesen Referent: Lis Møller Fremlægger: Maja Borup & Lis Møller 1.) Hvor langt vi er kommet i A.M.S. med udvikling ud fra Atuarfitsialak s intentioner? Vedrørende trintest i 3. & 7. klasse er der en del forringelse procentvis, i perioden 2006 frem til Dels skyldes det følgende: Der er ikke nogen garanti for, at to lærerordning giver et godt undervisningsresultat. Større faglighed giver bedre resultater, der viser det sig, at uddannede og kompetente faglærere har afgørende effekt resultatmæssigt. Har vi tilstrækkeligt med 1. og 2. klasses faglærere, så eleverne rustes til at kunne læse og skrive dansk og grønlandsk. Alle afdelinger har været med til Effektiv pædagogik kursus, hvilket burde kunne give flere værktøjer til undervisning. I starten af Atuarfitsialak var der kaos, men man kan efterhånden mærke, at lærergruppen har en mere ensartet holdning til Atuarfitsialak. Eleverne har efterhånden vænnet sig til at bruge forskellige arbejdsmetoder, f.eks. projektorienteret arbejdsgang og gruppearbejde og fremlæggelse af egne opgaver eller produkter. 2.) Hvad mangler A.M.S., for at det bliver godt? Hvad kan ændres på vores skole? Vedrørende læringsmål mangler vi Den røde tråd, hvor man klassevis kan se, hvilke læringsmål hver klasse skal have gennemgået i løbet af skoleåret. Mange forældre støtter deres barn, men der er stadigvæk for mange, som ikke har overskud til at kunne støtte, være engageret og give opbakning til deres barns skolegang. Bedre forståelse og videreudvikling af skole hjem samarbejde. Elever, som er motiveret, og møder op stabilt. Overbygningsklasse (11. klasse) til faglig svage eller umodne elever. 3.) Hvordan kan vi tænke os, A.M.S. udvikling skal fortsætte? De ny fysiske rammer giver mulighed for, at eleverne kan udvikle gruppekompetancer og fremlæggelse for andre klasser og forældre. Forsæt videre faglig udvikling. Tæt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og skolen. 4.) Hvilke barrierer er der for, at A.M.S. kan udvikle sig? Kommunens økonomi. Travl hverdag som forældre og som personale.

11 Gruppe nr. 9 / Ilulissat Atuarfik Jørgen Brønlund Gruppearbejde (nr.): Ordstyrer: Rebekka Geisler Referent: Ane Lone Bagger Fremlægger: Ane Lone Bagger A) Er resultaterne for Qaasuitsup Kommunia i perioden forventede, eller er der nye ting i det? Restgruppeprocentens størrelse 49,5% er en bekymrende nyhed, selvom tallet inkluderer efterskoleelever og AFS ere. Desuden er folk for tiden i arbejde, gravide m.m. inkluderet i tallene. Resultaterne fra det boglige område er lavere end forventet, da billedet er anderledes, end der gives udtryk for ved forældremøderne. Dette er bekymrende. Det føles som om man er forældrenes repræsentant, selvom man kun er en der skal skrive under, da samarbejdet mellem forældre og forældrenes repræsentanter kan virke anstrengt. Dem der bliver forældrerepræsentanter har brug for kurser. B) På baggrund af de nyudkomne oplysninger; hvad kan I foreslå der skal ske i Qaasuitsup Kommunia, hvad angår børneskolernes udvikling? En konsulent der kan rådgive børnene hele dagen. Een der ikke skal bruge kræfterne på noget andet. Det er ønskeligt om restgruppen deles op og specificeres. På den måde kan arbejdet med rådgivning bedre målrettes.