Folketinget. på christianborg. Det danske folkestyre. Rigets midtpunkt i 800 år. Fra idé til lov. Folketingets værksteder
|
|
- Adam Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folketinget Det danske folkestyre på christianborg Det danske folkestyre Rigets midtpunkt i 800 år Fra idé til lov Folketingets værksteder
2 2 folketinget Folketinget Kommunikation Christiansborg 1240 København K Redaktion: Finn Tørngren Sørensen Layout: Julie de Tengnagel Fotos: Henrik Sørensen, forside og side 8 Christoffer Regild, side 3, 5 og 9 Lars Schmidt, side 3 og 10 Thorkild Jensen, side 4 Billedet på side 3 og 6 af det første Christiansborg er benyttet med tilladelse af Kongehuset. Oplag: Tryk: Formula 2008
3 folketinget 3 Indhold Det danske folkestyre side 4 Den frie valgret er folkestyrets fundament. Dette princip blev fastslået i Junigrundloven fra 1849, hvis hovedprincipper stadig gælder i den nuvær ende grundlov af 5. juni Rigets midtpunkt i 800 år side 6 Christiansborg er et meget rummeligt slot. Det blev oprindelig opført i 1700-tallet for at danne ramme om den danske enevældes hof. Folketingets værksteder SIDE 8 Det er i Folketingssalen, de overordnede politiske drøftelser foregår, og det er her, de formelle beslutninger træffes. Men det er i Folketingets udvalg, beslutningerne bliver forberedt. Fra idé til lov SIDE 10 Grundloven fastslår i 41, at en lov skal behandles tre gange i Folketinget, inden den kan vedtages.
4 4 folketinget Det danske folkestyre! Den 5. juni 1849 underskrev Frederik den Syvende Danmarks første grundlov. Derfor fejrer vi grundlovsdag hvert år den 5. juni. Det foregår med politiske taler rundt omkring i landet. Det danske demokrati, folkestyret, bygger på tanker, der blev udviklet i Europa i løbet af tallet som en reaktion mod den kongelige enevælde, der forgreb sig på undersåtternes frihed. Magten i samfundet skulle ikke udgå ovenfra, men nede fra folket. Alle mennesker er født lige og frie og har derfor ret til at deltage i valg til de lovgivende forsamlinger på forskellige niveauer: Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Den frie valgret er folkestyrets fundament. Dette princip blev fastslået i Junigrundloven fra 1849, hvis hovedprincipper stadig gælder i den nuvær - ende grundlov af 5. juni Pligter og rettigheder Et grundlæggende træk ved folkestyret er, at statsstyret baseres på en frivillig aftale mellem den indskrænkede kongemagt og landets borgere. Borgerne afgiver deres direkte medbestemmelse i statens styre, men udøver magten indirekte gennem valgretten. Gennem folkeafstemninger er der givet mulighed for den direkte folkelige magtudøvelse. Borgerne anerkender samtidig princippet om flertallets ret til at bestemme og pligten til at overholde lovene og til at betale skat, yde værnepligt osv. Til gengæld for dette giver grundloven borgerne nogle vigtige rettigheder og friheder, så vælgerne står frit over for deres valgte repræsentanter. Grundloven indeholder bl.a. en række frihedsrettigheder, som garanterer borgene mod overgreb fra staten. Grundloven er ændret tre gange: i 1866, 1915 og I 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret. Demokratiet sikres foruden af grundloven også af valgloven. Valgsystemet med forholdstal garanterer, at alle landsdele og synspunkter organiseret i større mindretal eller græsrodsbevægelser vinder mandater efter deres stemmetal. Vederlaget til de folkevalgte gør det økono misk muligt for alle og uanset indtægt at lade sig vælge til Folketinget. Gennem valgretten kan et flertal af borgerne få fjernet politikere, som de finder uegnede til at have magt. Og i grundlovens sidste del ( 71-85) garanteres alle borgere den personlige frihed og beskyttelse mod overgreb, bl.a. i form af tale- og forsamlingsfrihed, sikring af ejendomsretten, lige ret til erhverv samt retten til social forsorg. Magtens tredeling For yderligere at sikre, at folkestyret bliver stabilt, og for at forhindre magtmisbrug deles den højeste magt i Danmark ligesom i de fleste andre vestlige demokratier i tre uafhængige organer, der kon trollerer hinanden: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Folketinget har eneretten på at give love. Disse skal dog også underskrives af dronningen for at være gældende. I praksis står monarken uden for magtens tredeling, men dronningen eller kongen har en formel indflydelse bl.a. som den, der udnævner og afskediger ministrene. Den lovgivende og den udøvende magt afbalancerer hinanden på den måde, at et flertal blandt Folketingets 179 medlemmer har mulighed for at vælte regeringen eller en minister ved at stille et mistillidsvotum. Til gengæld kan statsministeren til enhver tid opløse Folketinget og udskrive ny - valg i håb om at få et mere velvilligt flertal.
5 Folketinget er det danske parlament. Det består af 179 medlemmer: De 175 vælges i Danmark, 2 vælges i Grønland, og 2 vælges på Færøerne. Folketinget vedtager love og fører kontrol med regeringen. Ministrenes ansvar er et kernepunkt i folkestyret. De har vide beføjelser, men kontrolleres af Folketinget og dets 25 stående udvalg. Ministre kan i særlige tilfælde indklages for Rigsretten. Offentlighed i politik Det hører til folkestyrets vigtigste kendetegn, at det er åbent og gennemskueligt for offentligheden. Det politiske system bliver fra top til bund kontrolleret og kritiseret af vælgerne gennem pressen og de øvrige medier. Der er også gen - nem ført åbenhed i den offentlige forvaltning, så alle borgere kan få aktindsigt i sagerne og klage til Ombudsmanden eller domstolene, hvis de føler sig dårligt behandlet. Partier og partiforeninger dominerer opstillingen af kandidater til Folketinget. Valgsystemets regler for opstilling går tilbage til en tid, hvor en stor del af befolkningen var organiseret i et parti. Man har bibeholdt disse regler, selv om partiernes medlemstal er faldet markant i de senere årtier. I dag bestemmer godt 5 pct. af vælgerne, hvem der kan stemmes på på valgdagen. Her møder pct. af danskerne op for at øve indflydelse på, hvem der vælges til Folketinget. Det danske folkestyre har fungeret inden for grundlovens rammer i over 150 år, selv om befolkningen er blevet flerdoblet i den tid og borgernes politiske selvbevidsthed styrket. Den politiske kamp står ikke alene mellem anskuelser, men også om økonomiske interesser. Det har i perioder givet voldsom bølgegang i det politiske liv og en fornemmelse af afstand mellem vælgere og valgte. Men sammenlignet med andre demokratier har folkestyret dybe og stærke rødder i Danmark.! En parlamentarisk regeringsform betyder, at regeringen dannes af det parti eller den partikoalition, der har flertal i parlamentet (i Danmark Folketinget). I Danmark har vi negativ parlamentarisme, dvs. at en regering ikke må have et parlamentarisk flertal imod sig
6 6 folketinget Rigets midtpunkt i 800 år Med sit høje, kobberdækkede tårn, der slutter med tre kongekroner på toppen, kan Christiansborg ses viden om. Det store bygningskompleks rager op over den indre bys huse og indtager en central plads i byen København, ja, er af flere grunde et midtpunkt i hele landet som ramme om det danske folkestyre. Det store hus Christiansborg er et meget rummeligt slot. Det blev oprindelig opført i 1700-tallet for at danne ramme om den danske enevældes hof. Dengang var Danmark et stort rige: De enevældige konger herskede også over Norge og de to rige hertug - dømmer Slesvig og Holsten. For at prale over for udlandet og for at få plads til et hof, der til tider udgjorde mere end personer, besluttede Christian den Sjette at gøre det første Christiansborg rummeligt. Det blev så stort, at slottet i sin nuværende skikkelse stadig har plads til alle folkestyrets vigtigste organer: foruden Folketinget også dronningens repræsentationslokaler, Stats ministeriet og Højesteret. Absalons borg og Københavns Slot Christiansborg ligger på en ø, Slotsholmen. Nu er den kun omgivet af smalle kanaler, men i middelalderen lå øen et godt stykke fra land og det lille fiskerleje Havn. Biskoppen i Roskilde, Absalon, var interesseret i stedet som forbindelsespunkt over til ærkebiskopsædet i Lund. Han opførte derfor i 1160 erne en fæstning på Slotsholmen: et stort borgtårn med en mur omkring som beskyttelse mod vendiske vikinger. Borgen stod i godt 200 år. Men i 1370 blev Valdemar Atterdag besejret af hansestæderne i Nordtyskland. Som en del af fredsbetingelserne blev borgen revet ned til grunden. I de følgende århundreder byggede danske konger på Slotsholmen et slot, hvor de nu bosatte sig fast København blev rigets hovedstad. Det første Christiansborg brændte i 1794, 50 år efter det var bygget færdigt. Ridebanen og Hofteatret blev skånet af flammerne og er en del af det nuværende Christiansborg.
7 Det første Christiansborg I 1660 blev Danmark et enevældigt kongerige, og kongerne fandt nu Københavns Slot for lille til deres magt og vælde. I 1736 blev det revet ned, og Christian den Sjette byggede i stedet det pragt fulde første Christiansborg: et firefløjet rokokopalads med ridebane, hofteater der begge står der endnu og slotskirke samme sted som den nuværende. I knap 50 år udfoldede der sig et stor slået hofliv på slottet. Men i 1794 udbrød der brand i hovedfløjen, og slottet med slotskirken udbrændte. Det andet Christiansborg Det andet Christiansborg blev opført i i tidens stil, klassicismen. Denne stils strenghed og beskedenhed passede til landets fattigdom efter Napoleonskrigene. Det var omkring dette slot, at begivenhederne ved landets overgang fra ene - vælde til folkestyre udspillede sig. I marts 1848 samledes et folketog foran Christiansborg. Resultatet blev, at Danmark fik sin første demokratiske grundlov. Kongen afstod siden nogle af sine gemakker til Rigsdagen, som begyndte sin virk somhed i januar 1850 i den samme fløj af Christians borg som den, hvor Folketingssalen i dag ligger. Det andet Christiansborg fik kun en levetid på omkring 50 år. I oktober 1884 nedbrændte slottet og det midt under den alvorligste krise i dansk politik. Venstre og Højre var politiske modstandere, og de kunne ikke enes om genopbygningen. Slottet lå derfor i ruiner i 20 år, før byggeriet af det tredje Christiansborg kunne begynde. Det tredje Christiansborg Fra 1906 opførtes det nuværende og tredje Christiansborg med brug af de samme mure som de to foregående slotte. Stilen blev nybarok, og bygningens tyngde og soliditet skulle understrege slottets betydning som rigets politiske midtpunkt. Facaderne blev udsmykket med symboler på slottets betydning: Soklen mod Slotspladsen blev dækket med granitsten, der blev indsendt fra alle landets kommuner; og dekorationer i sandsten over vinduerne viser landets by- og amtsvåben og berømte danske politikeres ansigtstræk. Folketinget anvender nu den største del af Christiansborg, i alt ca m 2 gulvareal opdelt på 1500 rum. Midtpunktet er Folketingssalen med dens imposante formandssæde og talerstol samt det stærkt dekorerede stukloft med natio nale symboler. Bag salen løber den lange vandrehal som en hovedfærdselsåre gennem bygningen, tids -typisk ved sin enkle frise i skønvirkestil, de smukke hvælvinger og solide paneler. For at give Tingets 179 medlemmer rimelige arbejdsforhold lægger Folketinget nu beslag på lokalerne over staldene i den ene fløj af Ridebanen samt i Christian den Fjerdes gamle provianthus fra Knap mennesker færdes på mødedage i Folketingets lokaler og befolker dermed det slot, hvor parykklædte hoffolk før udfoldede sig. C.F. Hansen var arkitekten bag det andet Christiansborg. Slottet var endnu ikke fyldt 100 år, da det brændte. I dag er kun slotskirken tilbage af det tidligere slot.! Det tredje og nuværende Christiansborg begyndte man først at bygge i 1906 efter mange års politisk og kunstnerisk strid om byggeriet. I 1918 rykkede Folketinget og Landstinget ind efter i 34 år at have boet i en kaserne i Fredericiagade i de bygninger, hvor Østre Landsret har til huse i dag.
8 8 folketinget Folketingets værksteder! Når en minister har fremsat et lovforslag, udpeger de enkelte folketingsgrupper en ordfører. Ordføreren er gruppens ordfører på lovforslaget både i Folketingssalen og i det udvalg, som lovforslaget skal behandles i. En del af lovgivningsprocessen går ud på, at organisationer, myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren. Disse bemærkninger kaldes for høringssvar. Udvalgene Folketingets værksteder Det er i Folketingssalen, de overordnede politiske drøftelser foregår, og det er her, de formelle beslutninger træffes. Men det er i Folketingets udvalg, beslutningerne bliver forberedt. Man kan derfor sige, at udvalgene er Folketingets værksteder. Udvalgenes arbejde knytter sig først og fremmest til behandlingen af lov- og beslutningsforslag. Herudover følger udvalgene på forskellig vis med i udviklingen på deres arbejdsområder. Udvalgsmøder er som hovedregel lukkede, men udvalgene kan også holde åbne møder. Udvalgene Folketinget har 25 stående (faste) udvalg. Hvert udvalg har 17 medlemmer med undtagelse af Udvalget for Forretningsordenen, der har 21 med - lemmer. Et udvalgs arbejdsområde svarer stort set til arbejdsområdet for et ministerium. To af de stående udvalg er specielt magtfulde: Finansudvalget og Europaudvalget. Finansudvalgets hovedopgave er at behandle finans- og tillægsbevillingslove og at tage stilling til aktstykker om ekstra bevillinger fra de enkelte ministre i årets løb. Europaudvalget beskæftiger sig med spørgsmål, der har med Den Europæiske Union (EU) at gøre. Det er her, ministrene får deres forhandlingsmandat. Det betyder, at en minister ikke kan tilslutte sig beslutninger i EU, hvis Europaudvalgets flertal er imod. Europaudvalget kan også holde åbne møder med deltagelse af blandt andre de danske medlemmer af Europaparlamentet. Folketinget kan nedsætte særlige udvalg til at tage sig af enkel t sager eller særlige emner. I begyndelsen af folketingsåret eller efter et valg vælger Folketinget medlemmerne af udvalgene. Som udgangspunkt er de enkelte partier repræsenteret i udvalgene i forhold til deres størrelse, men når udvalgene skal sammensættes, slår partierne sig ofte sammen i valgforbund for at få flest mulige medlemmer i udvalgene. Lov- og beslutningsforslag Når et forslag er blevet førstebehandlet i Folketingssalen, bliver det behandlet i et udvalg. De 25 stående udvalg behandler ca. 250 lovforslag og ca. 200 forslag til folketingsbeslutning årligt. Udvalget gennemgår forslaget og stiller spørgsmål til den minister, under hvis sagsområde forslaget hører. Spørgsmål stilles som regel til skriftlig besvarelse. Udvalget kan også bede ministeren om at møde op i udvalget og mundtligt besvare spørgsmål i sam - råd. Der stilles ca spørgsmål og omdeles ca udvalgsbilag årligt. Betænkninger og beretninger Når udvalget er færdig med at behandle et lov - forslag, afgiver det en betænkning. Betænkningen kan indeholde følgende: Partiernes indstillinger. Ændringsforslag til forslaget. Udtalelser fra partierne, der forklarer, hvad de mener om forslaget og ændringsforslag. En beskrivelse af udvalgets arbejde med for - slaget. En oversigt over henvendelser vedrørende forslaget.
9 Udvalgene behandler lovforslagene efter førstebehandlingen i Folketingssalen og skriver en betænkning. I betænkningen stiller partierne ofte ændringsforslag og forklarer, hvad de mener om selve forslaget. I Folketinget er der 25 udvalg, som hver har 17 medlemmer. De største partier har flest medlemmer. Hvis der er udvalgsmateriale, f.eks. spørgsmål til og svar fra ministeren, som er særlig interessante, kan udvalget optrykke det som bilag til betænkningen. I stedet for at afgive en betænkning kan udvalget afgive en beretning over forslaget, hvis udvalget ikke sender forslaget til behandling i Folke tingssalen. Et forslag falder bort, hvis det ikke bliver færdigbehandlet inden folketingsårets udløb. Når udvalget har afgivet betænkning, bliver for - slaget andenbehandlet i Folketingssalen. Herefter stemmes der om ændringsforslagene. Lovforslaget kan nu enten gå direkte til tredje behandling eller, hvis der er nogen, der har bedt om det, blive be - handlet endnu en gang i udvalget. Udvalget kan så enten afgive en tillægsbetænkning over for slaget eller en såkaldt mundtlig indstilling i Folketingssalen. Øvrige opgaver og aktiviteter Ud over at behandle lov- og beslutningsforslag kan udvalgene tage andre spørgsmål inden for ud valgets område op på det, der kaldes udvalgsarbejdets almindelig del. Udvalget stiller ofte spørgsmål til ministeren for at følge med i udvik - ling en på området. Udvalget kan endvidere afgive en beretning over et emne af særlig politisk interesse. Udvalget har mulighed for at afholde temamøde om hovedemner inden for udvalgets arbejdsområde. Udvalget kan endvidere afholde høringer. Her kan eksperter og andre komme med deres viden og synspunkter om et emne, som interesserer udvalget. Udvalget kan invitere udefrakommende til at overvære en høring. Henvendelser Udvalgene modtager også henvendelser fra borgere og organisationer. De kan enten skrive til udvalget eller søge om at få lov til at komme i deputation og forelægge deres synspunkter mundtligt for udvalget. Under et sådant foretræde kan udvalget stille spørgsmål til dem, der møder frem. De fremmødte må derimod ikke stille spørgsmål til udvalget.
10 10 folketinget Fra idé til lov regler eller vedtage nye. Et flertal i Folketinget uden om regeringen kan også pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om et bestemt emne. Uanset hvor ideen er opstået, kan en minister ned - sætte et udvalg eller en kommission, der nærmere skal undersøge behovet for lovgivning på et be - stemt område. Arbejdet resulterer i en betænkning, der eventuelt indeholder et udkast til et færdigt lovforslag. Ved at lade såvel eksperter som repræsentanter for interesseorganisationer del tage i udvalget bliver så mange hensyn som muligt tilgodeset i forslaget. Endelig skal en del af direktiverne fra EU gennemføres ved lov. Med lov skal land bygges. Ordene indleder Jyske Lov fra 1241 og udtrykker, at et ordnet samfund kræver visse fælles retningslinjer; ellers ender man som man siger uden for lands lov og ret. En lov er derfor på alle måder et politisk anliggende. Nu må Folketinget gribe ind Vi kender alle denne bemærkning. Den kan falde i et interview i radio og fjernsyn, afslutte et læser - brev eller sætte trumf på et synspunkt fremført hjemme ved kaffebordet. I sidste ende er det dog op til regeringen og Folketingets medlemmer at afgøre, om et problem skal løses politisk gennem lovgivning. Ideen til en lov kan således komme udefra og blive taget op af regeringen eller et af partierne uden for regeringen. Ofte stammer ideen imidlertid fra politikerne selv. Alle medlemmer af Folketinget kan fremsætte lovforslag, men de fleste forslag bliver fremsat af regeringen. En minister kan f.eks. af sine embedsmænd blive gjort opmærksom på problemer og mangler ved gældende love, og det kan danne grundlag for at ændre de eksisterende Fra fremsættelse til vedtagelse Grundloven fastslår i 41, at en lov skal behandles tre gange i Folketinget, inden den kan vedtages. Der skal være tid til eftertanke, så loven ikke er båret af en pludselig oppisket stemning. Grundigheden i lovgivningen sikres også ved det udvalgsarbejde, der ligger mellem 1. og 2. behandling i Folketingssalen, og ved, at der er indført en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Tabellen side 11 viser de enkelte trin i processen fra lovforslag til gældende lov. Som det fremgår, går man efterhånden længere og længere ned i detaljerne: 1. behandling er principiel, i udvalgene bliver detaljerne gennemgået, under 2. behandling dis kuteres de enkelte paragraffer, og der vedtages ofte ændringsforslag, inden det samlede forslag ved 3. behandling eventuelt bliver vedtaget. Hvert år fremsættes omkring 250 lovforslag, hvoraf hovedparten ender med at blive gældende lov. Love er der således mange af. Men som Jyske Lov fortsætter ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, så behøvede man ikke nogen lov.
11 folketinget 11 Sådan bliver en lov til Uformel påvirkning: Medier, interesseorganisationer og borgere Formel påvirkning: Regering og Folketing Medier og organisationer via medier kan forsøge at gøre deres indflydelse gældende under hele processen. De kan advare politikerne om, at hvis de vedtager det ene eller det andet, vil det få alvorlige følger. En minister, et folketingsmedlem, en organisation, medierne eller en borger bliver opmærksom på et problem. Sagen tages op politisk. En minister kan nedsætte en kommision eller en arbejdsgruppe med eksperter og berørte parter. Et eller flere menige medlemmer af Folketinget fremsætter et lovforslag. Regeringen fremsætter et lovforslag. Organisationer med forskellige interesser søger størst mulig indflydelse i det lovforberedende udvalg. Jo tidligere det sker, jo større bliver indflydelsen. Ved 1. behandling i Folketinget kommer lovforslaget til en principiel debat. Efter 1. behandling sendes forslaget til behandling i et af Folketingets 25 stående udvalg. Udvalget afgiver en betænkning, der ofte indholder ændringsforslag. 2. behandling af forslaget i Folketinget, hvor der stemmes om evt. ændringsforslag. Betænkningen indgår i behandlingen. Forslaget kan enten på ny blive sendt til behandling i udvalget, eller Folketinget kan vælge at lade forslaget gå direkte til 3. behandling. 3. og sidste behandling i Folketingssalen. Efter en kort behandling stemmes om evt. ændringsforslag og til sidst om det samlede forslag. Hvis organisationerne yderligere vil forsøge at påvirke lovgivningen, kontakter de regeringen, partierne eller udvalgte folketingsmedlemmer. Repræsentanter for organisationer kan ligesom almindelige borgere bede om at få foretræde for det folketingsudvalg, der behandler lovforslaget. Før den vedtagne lov træder i kraft, skal den underskrives af dronningen og offentliggøres i Lovtidende. Opnår forslaget ikke flertal, bortfalder det.
12 Dette hæfte giver en introduktion til det danske folkestyre på Christiansborg og indgår i en serie af informationsark med fakta om folketingsvalg, Folketingets medlemmer, Folketingets arbejde og opgaver, Christiansborg og de politiske partier. Informationsarkene kan downloades enkeltvis på folketinget.dk eller bestilles gratis som en mappe med alle informationsarkene hos Folketingets Oplysning på tlf eller fo@ft.dk. Folketinget Christiansborg DK-1240 København K Tlf Fax ft@ft.dk Folketingets Oplysning Tlf Fax fo@folketinget.dk Folketingets EU-Oplysning Tlf Fax euopl@folketinget.dk
Folketinget. det danske folkestyre på Christiansborg
Folketinget det danske folkestyre på Christiansborg Folketinget det danske folkestyre på Christiansborg Udgiver Folketingets Kommunikationsenhed Juni 2019 Oplag 2.000 Tryk Grafisk Rådgivning Foto Christoffer
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereKO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
Læs mereVelkommen til Udvalget vedrørende grønlandske forhold - GRU. Udvalgssekretær Jette Christensen tlf (
Grønlandsudvalget 2011-12 GRU alm. del Bilag 1 Offentligt Velkommen til Udvalget vedrørende grønlandske forhold - GRU Mødetidspunkt m.v. Udvalget vedrørende Grønlandske forhold har ingen fast mødedag,
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereForudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen
Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen
Læs mereLovgivningsprocessen i praksis
Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen
2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj
Læs merePositive konsekvenser/ mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang)
Vurdering af konsekvenser af lovforslag Positive konsekvenser/ mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/ merudgifter (Hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs merefolketingets statsrevisorer en præsentation
folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne
Læs mereVelkommen til Skatteudvalget - En guide til udvalgets arbejde.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 28. november 2007 Velkommen til Skatteudvalget - En guide til udvalgets arbejde.
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereSpillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies
Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.
Læs mereDato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereVejledning til formænd for Folketingets stående udvalg PRÆSIDIETS GUIDE TIL ARBEJDET I FOLKETINGETS UDVALG 2014
1 Vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg PRÆSIDIETS GUIDE TIL ARBEJDET I FOLKETINGETS UDVALG 2014 2 Vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg December 2014 Redaktion: Jørgen
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereVejledning til formænd for Folketingets stående udvalg
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 160 Offentligt 1 Vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg GUIDE TIL ARBEJDET I FOLKETINGETS UDVALG 2012 2 Vejledning til formænd for Folketingets
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereDer skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige
KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må
Læs mereVEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER
STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereSpørg om EU. Folketingets
Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereIndhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig
Indhold Forfatningsret d. 22/10 2013... 5 Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig sædvaneret... 7 Grundlovsfortolkning... 7 Forfatningsret d. 25/10
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Udvalget for Andragender 2018/2096(INI) 5.9.2018 UDKAST TIL BETÆNKNING om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden
Læs mereKlassisk magtdelingslære:
EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)
Læs mereL 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren
Læs mereDocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet
Stifters Vilje Initiativet 1. Organisering Initiativet er ikke et politisk parti i traditionel forstand, da partiet ikke optager medlemmer og ikke har et politisk program, og dermed heller ingen landsorganisation.
Læs mereDR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019
Opgave 1: Quiz om læseforståelse I denne opgave skal du læse en artikel. Derefter skal du svare på nogle spørgsmål. Artiklen kommer frem, når du klikker på dette link: Folketingsvalget afgør, hvem der
Læs mereBeretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde
Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets
Læs mereEn ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:
www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg
Læs mere1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.
OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,
Læs mereMedborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Torsdag den 30. november 2017 kl Prøvenummer
Medborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 30 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 11.00-11.30 Medborgerskabsprøven Medborgerskabsprøven
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg
2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen
Læs mereVedtægter for Nye Borgerlige
Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige
Læs mereVedtægter for Nye Borgerlige
Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde
Læs mereDerfor grundloven. Studiehæfte om grundloven
Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
2016/1 BTL 162 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. april 2017 Betænkning over Forslag til
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love
Til lovforslag nr. L 86 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 10. februar 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereKolofon. Demokrati på dansk
Demokrati på dansk S T U DI E H Æ F T E OM DA N S K D E M O K R AT I BEMÆRK VENLIGST, AT PUBLIKATIONEN ER UDGIVET FØR FOLKETINGSVALGET 2011, OG AT DER DERFOR VIL VÆRE TEKSTER OG BILLEDER, SOM IKKE ER OPDATEREDE.
Læs mereStatsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.
Læs mereBetænkning. I. Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked
2008/1 BTL 122 og L 123 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 16. april 2009 Betænkning over I. Forslag til lov
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven
Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven
Læs mereRigsrevisionen har fastlagt en række principper for, hvordan Rigsrevisionen betragter ministeransvar og ansvarsplacering, jf. pkt.
Rigsrevisionens syn på ministeransvar og ansvarsplacering i forhold til udøvelse af den statslige revision 17. april 2018 Indledning Formålet med dette notat er at klargøre Rigsrevisionens syn på ministeransvar
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mere- der henviser til Rådets fælles holdning (8558/2/ C5-0296/2003) 1,
P5_TA-PROV(2003)0456 Europæisk jernbaneagentur ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
Læs mereStatsborgerskabsprøven
Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 2. december 2015 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til statsborgerskabsprøven
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereForretningsorden for Folketinget
(Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2015 Ministerium: Journalnummer: XX Folketinget Senere ændringer til forskriften Ingen Forretningsorden for Folketinget Som vedtaget den 17. december 1953 med ændringer
Læs mereDerfor foreslår Enhedslisten at:
Der tales ofte om at beskytte vores demokrati mod udefrakommende farer, men vi glemmer, at demokratiet ikke er kommet af sig selv, men er noget, som generationer før os har tilkæmpet sig. Enhedslisten
Læs mereBekendtgørelse om Forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd
BEK nr 977 af 01/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/02365 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mere(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL
4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af
Læs mere2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.
2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereSocialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt
Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om
Læs mere2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.
2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om
Læs mere2. Ministre har ingen almindelig pligt til videregive oplysninger til Folketinget herunder pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 198 Offentligt Folketingets administration Lovsekretariatet 14. december 2004 J.nr. 17 Notat om ministres oplysningspligt i forhold til Folketinget 1. Indledning Den 15.
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereLovsekretariatet og 2. Udvalgssekretariat
Lovsekretariatet og 2. Udvalgssekretariat Den 16. august 2006 Notat om fagudvalgs muligheder for eventuelt at træffe beslutning om nedsættelse af en undersøgelseskommission, herunder i form af en udvalgsberetning
Læs mere* UDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2015/0296(CNS) 26.2.2016 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
Læs mereMin grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER
Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,
Læs mereSpørgsmål om tilvalgsordningen
Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015
Læs mereUdvalgsvejledningen. Præsidiets guide til arbejdet i Folketingets stående udvalg
Udvalgsvejledningen Præsidiets guide til arbejdet i Folketingets stående udvalg Udvalgsvejledningen 2 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 UDVALGENE GENERELT... 5 1. Udvalgsformandens rolle... 6 2. Sekretariatsbistand
Læs mereErhvervsudvalget L 122 Bilag 7, L 123 Bilag 7 Offentligt
Erhvervsudvalget 2008-09 L 122 Bilag 7, L 123 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 122 og L 123 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. april 2009 1. udkast Betænkning over
Læs mereSpørgeskema til danske interesseorganisationer
Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven
Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.9.2012 2011/2275(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om 28. årsrapport om kontrollen med anvendelsen af EU-retten (2010) (2011/2275(INI)) Retsudvalget Ordfører: Eva
Læs mereINATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT
INATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Alle billeder: Bureau for Inatsisartut med mindre andet er anført. Bureau for Inatsisartut Postboks 1060 3900 Nuuk
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereBetænkning. Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer
Skatteudvalget, Skatteudvalget (2. samling) B 52 - Bilag 5 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2005 Betænkning
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOLKETINGSGRUPPEN. Partiet Klaus Riskær Pedersen ( KRP ) Januar 2019
FORRETNINGSORDEN FOLKETINGSGRUPPEN Partiet Klaus Riskær Pedersen ( KRP ) Januar 2019 Når der i det følgende refereres til KRP eller Partiet : Hermed henvises til Partiet Klaus Riskær Pedersen, Gammel Strand
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
Arbejdsmarkedsudvalget L 19 - Bilag 12 O Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. april 2005 1. udkast Betænkning over Forslag til lov
Læs mere21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereudtalelse til Kommissionen. Fagudvalgene står for den indledende substansbehandling af et forslag.
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 33 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Social- og Indenrigsudvalget, Kulturudvalget, Erhvervs-,
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereAfslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018
2018-14 Afslag på at få oplæst en intern e-mail, som tidligere var læst op i anden sammenhæng Udlændinge- og integrationsministerens særlige rådgiver læste under en telefonsamtale med et folketingsmedlem
Læs mereBetænkning. Forslag til pensionsafkastbeskatningsloven [af skatteministeren (Kristian Jensen)]
Skatteudvalget (2. samling) L 10 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 10 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2007 2. udkast Betænkning over Forslag
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mere