kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Adresse: Brorsonsvej 33 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 6270 Tønder BBR-nr.: kr./år Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: kwh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af uisolerede varmerør i kælder kwh kr kr. 1,3 år 2 Udskiftning til energisparepærer i vaskeri. 516 kwh el kr. 300 kr. 0,3 år 3 Efterisolering af massive ydervægge ved radiator med 20 mm. 4 Efterisolering af konstruktioner mod taget. 5 Efterisolering af gulve over krybekælder og uopvarmet kælder kwh kr kr. 4,6 år kwh kr kr. 19,6 år kwh kr kr. 27,4 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.

2 SIDE 2 AF 11 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 11 Forslag til forbedringer 6 Efterisolering af lukket etageadskillelse med indblæsning af 100 mm isoleringsgranulat. Årlig besparelse i energienheder kwh Årlig besparelse i kr.inkl.moms kr. 7 Isolering af væg (1. sal) mod uopvarmet rum med 100 mm kwh 8 Udførelse af nyt terrændæk kwh 9 Efterisolering af muret ydervægge kwh 10 Efterisolering af isolerede varmerør i kælder og krybekælder kwh 11 Udskiftning af træ vinduer kwh 12 Udskiftning af PVC vinduer kwh kr kr kr kr kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Isoleringsstanden er typisk for en bygning af samme alder, hvor der ikke er udført væsentlige isoleringsmæssige forbedringer. Der vil derfor være en del rentable forslag til forbedringer i energiplanen. Energispareforslagene er alle en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Det anbefales at indhente tilbud på de ønskede forbedringer før arbejdet bestilles til udførelse. Energimærket omfatter Tønder Andelsboligforening afd. 5. Afdelingen består af 25 lejligheder med forskudte planer (kælder, stue, 1. sal og 2. sal) fordelt på 8 bygninger. Boligen er opført i 1949 og sparsomt efterisoleret. Der kan udføres nogle gode energiøkonomiske rentable forbedringer. Badeværelser er blevet renoveret i Køkkener er renoveret fra 1996 og fremefter. Der er 3 stk der mangler at blive renoveret. Ved besigtigelsen blev Frilandsvej 10, 7 og 21 gennemgået.

4 SIDE 4 AF 11 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Skråvægge i tagetagen er isoleret med 50 mm mineraluld. Skråvægge i tagetagen på Frilandsvej 21 er isoleret med 200 mm mineraluld. Lodrette skunkvægge er isoleret med 20 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet skunk er isoleret med 20 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet skunk på Frilandsvej 21 er isoleret med 100 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum på 2. sal er isoleret med 50 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum på 1. sal er isoleret med 20 mm mineraluld. Loft mod uopvarmet tagrum på Frilandsvej 21 er isoleret med 300 mm mineraluld. Lukket etageadskillelse ved gang på 1.sal er isoleret med 20 mm mineraluld. Det flade tag ved udestuer er isoleret med 100 mm mineraluld. Lodrette skunkvægge ved Frilandsvej 21 er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 4: Efterisolering af lodrette skunkvægge med 250 mm, hvor der er isoleret med 20 mm isolering. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 250 mm, hvor der er isoleret med 20 mm isolering. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Efterisolering af loft ved værelser på 1. Sal mod uopvarmet tagrum med 200 mm, hvor der er isoleret med 50 mm isolering. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Eksisterende 50 mm isolering fjernes ved skråvægge og erstattes af 100 mm ny isolering, ved renovering af taget. Efterisolering af skunkgulve med 150 mm, hvor der i forvejen er isoleret med 100 mm. Efterisolering af skunkgulve, hvor der i forvejen er isoleret med 20 mm isolering med 250 mm. Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag ved udestuer, med 150 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Forslag 6: Efterisolering af etageadskillelse ved gang på 1. sal med indblæsning af 100 mm isoleringsgranulat + ny belægning. Ydervægge

5 SIDE 5 AF 11 Bygningsdele 30 cm teglmur med 7,5 cm hulrum. Ydervæggen er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Væg mod uopvarmet gang på 1. sal er udført som let væg med indvendig pladebeklædning. Væg er uisoleret. Ydervægge ved udestuer er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Ydervægge ved radiatorniche består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). Forslag 9: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Forslag 7: Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet gang på 1.sal med 100 mm mineraluld. Isolering udføres i skeletvæg og fastholdes med tråd. Der skal i forbindelse med isoleringsarbejdet sikres en effektiv dampspærre på den varme side af isoleringen. Forslag 3: Efterisolering af radiatornicher med 20 mm isolering. Vinduer, døre og ovenlys Den overvejende del af vinduer er ældre træ vinduer med termoruder. Hoveddøre og terrassedøre er i PVC med termoruder i hoveddørene og energiruder i terrassedørene. Der er oplyst, at der er træk ved vinduer i udestuer. Forslag 11: Udskiftning af trævinduer til vinduer med energiruder. Samt nye fuger ved vinduer. Forslag 12: Udskiftning af PVC vinduer som har termoruder med vinduer der har energiruder. Gulve og terrændæk

6 SIDE 6 AF 11 Bygningsdele Etageadskillelse mod krybekælder består af bjælkelag uden isolering mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Etageadskillelse mod krybekælder ved 3 stk. lejligheder består af bjælkelag med 50 mm mineraluld mellem bjælker. Gulve er udført i træ. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Der er ikke isoleret mellem strøer. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Forslag 5: Efterisolering af uisolerede krybekældre med 150 mm isolering. Efterisolering af isolerede (50 mm) krybekældre med 100 mm isolering. Efterisolering af uisolerede etageadskillelse med 150 mm isolering mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning, under eks. loft, der skal undersøges om dette giver problmer med rumhøjden. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft. Forslag 8: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Kælder Der er uopvarmet kælder og krybekælder i denne afdeling. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af aftræksventiler i beboelsesrum og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Huset er lidt utæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er lidt uintakte. Forslag 11: Udskiftning af trævinduer til vinduer med energiruder. Samt nye fuger ved vinduer. Køling

7 SIDE 7 AF 11 Ventilation Der er ikke køling i denne afdeling. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. De fleste radiatorer er af støbejern. Der er ingen gulvarme i badeværelset. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør gennemsnitlig 1 meter. Rørene er uisoleret. Forslag 1: Isolering af uisolerede 3/4" varmefordelingsrør ved varmeteknik med 30 mm mineraluldsskåle afsluttet med pap og lærred. Isolering af uisolerede 1/2" tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 20 mm mineraluldsskåle afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg, der er oplyst at der er gulvvarme i Frilandsvej 14. Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Varmefordelingsrør i kælderen og krybekælderen er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Varmefordelingsrør ved tilslutning af stik til lejligheder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 10: Efterisolering af 3/4" varmefordelingsrør, der er isoleret 30 mm, med yderligere 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af 1/2" varmefordelingsrør, der er isoleret med 20 mm, med yderligere 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 1: Isolering af uisolerede 3/4" varmefordelingsrør ved varmeteknik med 30 mm mineraluldsskåle afsluttet med pap og lærred. Isolering af uisolerede 1/2" tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 20 mm mineraluldsskåle afsluttet med pap og lærred.

8 SIDE 8 AF 11 Varme Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke solvarme i denne afdeling. Varmepumper Der er ikke varmepumper i denne afdeling. Solceller Der er ikke solceller i denne afdeling. El Belysning Der er i fællesvaskeriet registeret 3 stk. pærer (60 W) og 2 stk. lysstofrør (36 W). Forslag 2: Udskiftning af almindelige glødepærer (3 stk. á 60 W) til energisparepærer (3 stk. á 11 W). Andre elinstallationer Der er et fællesvaskeri med 2 stk. vaskemaskiner én Bauknecht og én Nyborg type 905. En Vølund industri tørretumbler og én Vølund centrifuge. Vand Toiletter Der er 1 skylstoiletter af mærket Ifö i lejlighederne. Armaturer Der er en blanding af termostatventiler og to grebsbatterier i lejlighederne.

9 SIDE 9 AF 11 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1949 År for væsentlig renovering: 1989 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 2480 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 2480 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,68 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,60 kr. pr. år Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen Varmeopgørelsen sker fra Tønder Fjernvarme og kun én gang om året. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

10 SIDE 10 AF 11 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 4 vær kr. 5 vær kr. 4 vær. med udestue kr.

11 SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Bygnaf 15, 6100 Telefon: Haderslev jrq@ramboll.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.