Beskæftigelsesplan 2013 Samsø Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013 Samsø Kommune

2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplanen Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 6 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og lang sigt 7 3. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 8 Den virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret 13 2

3 Beskæftigelsesplan Samsø 2013 Samsø kommune har fra fået dispensation for det forpligtende samarbejde og nærværende beskæftigelsesplan for 2013 er således fuldt ud udarbejdet lokalt med god støtte fra beskæftigelsesregionen og LBR Beskæftigelsesplanen beskriver mål og fokusområder for beskæftigelsesindsatsen samt hvilke redskaber, der kan anvendes på Jobcenter Samsø for at støtte Samsø Kommunes borgere i at få eller bevare tilknytningen på arbejdsmarkedet og for at sikre at virksomhederne kan få den ønskede arbejdskraft. Beskæftigelsesplanen gælder principielt i et år ad gangen, men da en række udfordringer, opgaver og indsatsområder er gennemgående fra år til år vil man i plan for 2013 genkende beskrivelser fra beskæftigelsesplan Jobcenteret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, ledighedsydelse, ansatte i fleks- og skånejob, sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcenteret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. I jobcenteret sikres fokus på beskæftigelse ved at yde en differentieret indsats over for borgere og virksomheder: Differentieret således, at indsatsen målrettes virksomhedernes konstaterede behov og ud fra en individuel vurdering sikrer borgeren den korteste kvalitative vej til selvforsørgelse Vision for jobcenteret: - Vejlede borgerne til korteste kvalitative vej til selvforsørgelse - I samarbejde med virksomhederne sikre den arbejdskraft, de har behov for på kort og langt sigt - Medvirke til at skabe rummelighed på det lokale arbejdsmarked - Sikre størst mulig synlighed på arbejdsmarkedet Strategiske mål for jobcenteret: - Ved en tæt dialog med virksomhederne medvirke til at sikre balance og afhjælpe flaskehalse ved hjælp af de forskellige redskaber, der er til rådighed i Jobcenteret - Sikre borgeren en tidlig tværfaglig fleksibel indsats rettet mod aktuelle og fremtidige beskæftigelsesmuligheder, herunder fokus på relevant uddannelse og efteruddannelse - Visitation af alle jobcentrets jobsøgende borgere ud fra fælles vurderingskriterier, som sætter fokus på den enkeltes beskæftigelsessituation og den indsats som skal iværksættes - Helhedsorienteret indsats for alle målgrupper med fokus på korteste kvalitative vej til selvforsørgelse - Høj grad af samarbejde med alle aktører på hele arbejdsmarkedet 3

4 Samsø Kommune vil følge beskæftigelsesplanens målområder med måltal og redegørelser for målopfølgning samt den dertil knyttede udgiftsudvikling. Opfølgningen vil ske i forbindelse med kommunens sædvanlige budgetrevisioner samt på LBR-møderne. 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2013: Jobcentrene skal sikre, at 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Målene er omdrejningspunktet for planlægningen af indsatsen, og skal derfor være en del af beskæftigelsesplanen. Ved fastlæggelsen af de konkrete mål for Samsø, er der taget udgangspunkt i de beregninger og vurderinger, der er lavet af Beskæftigelsesregion Midtjylland i publikationen 2013 Arbejdsmarkedet i Samsø kommune. De konkrete tal er baseret på arbejdsmarkedsstyrelsens målesystem Jobindsats.dk., dvs.også resultatsrevisionen 2012 og dialogen med de lokale arbejdsmarkeds parter indgår som grundlag for fastlæggelse af mål. Ministerens mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af offentligt forsørgede unge er uændret det seneste år - men antallet ligger fortsat på et højt niveau. Aktuelt er 11,5 pct. af de unge på Samsø på offentlig forsørgelse, hvilket dog er under niveauet for klyngen. Samsø har relativt flere unge jobklare kontanthjælpsmodtagere og relativt færre unge dagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere end klyngen. 26 af de 28 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere på Samsø har ikke en uddannelse. De 2 uddannede i gruppen er dagpengemodtagere 13 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 2010, er aktuelt under uddannelse. Over de seneste 5 år har 10,8 pct. af de unge på Samsø modtaget kontanthjælp som 18-årige. Ud af de borgere på Samsø, der var kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 1. kvartal 2008, har to tredjedele efterfølgende været i job og/eller uddannelse. Det er over niveauet for hele Midtjylland dvs. overlevelseskurven viser at en positiv effekt af håndholdt indsats for gruppen.. Det er især job, som er lykkedes for gruppen, mens uddannelse kun har været aktuelt for 11 pct. Manglende uddannelse øger risiko for fremtidig ledighed. Det er derfor af største betydning at jobcenter i 4

5 samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og arbejdsmarkeds parter får motiveret unge til at gå i gang med erhvervskompetencegivende uddannelse og/eller erhvervsrettede aktiviteter som beskrevet i deres individuelle uddannelsesplaner. Manglende uddannelse blandt unge kan få den konsekvens, at det bliver vanskeligere at skaffe kvalificeret arbejdskraft til private og offentlige virksomheder i fremtiden. Det giver en særlig udfordring i forhold til at erstatte de mange ældre med uddannelse, som forventes at forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Arbejdsmarkedet på Samsø kendetegnes ved, at de fleste jobåbninger typisk stiller få eller ingen krav om specifikke kvalifikationer, ligesom der heller ikke er de store uddannelsesmuligheder på Samsø. Den manglende efterspørgsel kan være udtryk for at arbejdsgivere ikke tror at behov kan dækkes lokalt, det bør undersøges ifm. en øget virksomhedsindsats i 2013 De unge ufaglærte på Samsø arbejder inden for landbrug, detailhandel, sociale institutioner eller hotel/restauration. Sæsonledigheden søges sædvanligvis udfyldt med kortere kurser, truckcertifikat, levnedsmiddelhygiejne, sprøjtecertificat etc. Mål 1 er for Samsø: Uddannelsesgraden skal for Samsø unge øges til minimum 27 % ved udgangen af 2013 dvs. en stigning med minimum 4,3 %point Ministerens mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forbygge, at så mange personer førtidspensioneres Aktuelt er 9,8 pct. af befolkningen på Samsø på førtidspension. Det er på niveau med klyngegennemsnittet. På Samsø er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra 15 personer i 2008 til 9 i Afgangen er på 19 personer i 2011, så det samlede antal personer på førtidspension er væsentligt nedbragt. Da arbejdsmarkedet på Samsø er kendetegnet ved en større andel job, hvor der forekommer fysisk nedslidning, vil der fortsat være risiko for tilgang til fleksjob og førtidspension. Det er for hele Samsø en udfordring at tage op hvordan vi fremadrettet kan minimere denne risiko. I 2010 og 2011 er tilgangen til førtidspension reduceret til 5 og 9 mens henholdsvis 13 og 19 personer er afgået fra førtidspension. 72 af 213 fuldtidspersoner på førtidspension er 60 år og derover, dvs. inden for de næste 4 år vil et væsentlig antal førtidspensionister overgå til folkepension. I fødekæden til førtidspension dvs. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet personer, der har modtaget overførselsindkomst i mindst 80 pct. af tiden i hvert af de seneste 3 år eller mere, ses en stigning på a-dagpenge i perioden fra 3,6 til 7,7 (dog kun 2 fuldtidspersoner), på kontanthjælp fra 57,1 til 61,5 (16 fuldtidspersoner) og revalidering på 7,1 til 15,4 (4 fuldtidspersoner) men et fald på sygedagpenge fra 10,7 til 3,8 (1 fuldtidsperson) og ledighedsydelse fra 21,4 til 11,5 (3 fuldtidspersoner)(jf. Jobindsats.dk) 5

6 Især for gruppen af langvarigt ledige seniorer kontanthjælpsmodtagere har jobcenter en udfordring i at undgå yderligere udstødning fra arbejdsmarkedet. For stort set alle i gruppen af længerevarende ledige yngre kontanthjælpsmodtagere (under 50 år) ses der udviklingspotentialer. Mål 2 er for Samsø: Tilgangen til førtidspension skal begrænses for 2013 med en tilgang på højst 7 personer Ekstra mål kunne være etablering af 5 nye skånejob Fortsat fokus på indsatsen ifm. nytilkendelser af fleksjob samt at holde fleksjobgodkendte i aktivitet frem mod fast arbejdsmarkedstilknytning Ministerens mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. I januar 2012 var der 18 langtidsledige på Samsø. Det er et fald på 66 pct. ift. året før. I klyngen faldt antallet af langtidsledige med 7 pct. De langtidsledige udgør 1,1 pct. af arbejdsstyrken på Samsø, sammenlignet med 2,3 pct. i klyngen Alle de genbeskæftigede langtidsledige på Samsø har fået job i en ny branche. 31 pct. fandt nyt job i en anden kommune. På Samsø aktiveres langtidsledige 46 pct. af tiden. Det er tæt på niveauet for klyngen på 49 pct. Blandt de langtidsledige på Samsø er størstedelen seniorer. I lighed med indsatsen for unge kan der gøres en individuel tilrettelagt indsats for hver eneste borger. På Samsø er der allerede intensiveret tiltag for at undgå udfald fra a-dagpenge, og der er særlig opmærksomhed på de personer, som er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet i 2013 Mål 3 er for Samsø: Antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt, mål er at højst 18 personer er langtidsledige i december 2013 Ministerens mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet medvirksomhederne om beskæftigelsesindsatsen En væsentlig forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen er at have et tæt samarbejde med virksomhederne, herunder kendskab til de lokale virksomheders behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcenter Samsø har haft en praksis, hvor den opsøgende kontakt overvejende har haft et konkret borgerrettet formål, dvs. for etablering af virksomhedspraktik, løntilskud, kontakt ifm. en sygemeldt medarbejder m.v., dvs. kontakten har overvejende været ift. enkeltsager i Jobcenteret 6

7 I 2011 øgedes andre typer virksomhedsbesøg f.eks. ifm. landsdækkende kampagne for voksenlærlinge med formålet at drøfte fremtidige arbejdskraftsbehov. I voksenlærlingekampagne for 2012 ventes på samme måde at der er kontakt omkring afdækning af fremtidige behov. Det skal for mål 4 drøftes konkret hvordan Jobcenter Samsø kan skabe kontakt ind i alle virksomheder o. 5 ansatte således at virksomhedens behov er kendt for Jobcenter ligesom Jobcenters redskaber er kendt for virksomhederne. Arbejdskraftbehov på kort og lang sigt skal være synligt og gennemsigtigt således, at øens virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft enten ved den rigtige efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken på Samsø eller ved indpendling. Ifm. at Jobcenter Samsø er blevet selvstændigt jobcenter er det nødvendigt at lave en opsøgende kontakt med Jobcentrene i Østjylland for at sikre informationsudveksling om især kortlægning af arbejdskraftsbehov og kvalificering af arbejdsstyrken Mål 4 er på Samsø: Al virksomhedskontakt bør være synlig, dvs. der skal registreres kontakt i lighed med registrering af samtaler med borgere Alle ledige job bør slås op på Jobnet Jobcenter skal medvirke til etablering af rotationsprojekter, konkret er der drøftelse om rotation for sosu-hjælpere og sygeplejegruppen i hjemmeplejen. Et selvstændigt mål kan være etablering af minimum tre enkeltmands-jobrotations-forløb i private virksomheder 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Lokale samt øvrige udfordringer i forhold til ministerens mål De fire væsentligste udfordringer i 2013 og de næste mange år er Mangel på arbejdskraft i sæsonen og for alle brancher på mellemlang sigt Stor aldersbetinget afgang Demografisk modvind Fortsat grupper med overledighed og grupper med arbejdskraftpotentiale Den vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordring for Samsø er at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i hovedsæsonen. Inden for mange mangelområder er der på både kort og lang sigt fortsat få eller ingen personer i arbejdskraftreserven, og derfor er der behov for en særlig indsats for at øge arbejdsudbuddet f.eks. ved omskoling, opkvalificering, voksenerhvervsuddannelser mv., og som det i høj grad sker på Samsø, ved at hente udenlandsk arbejdskraft I hovedsæsonen er der en stor indvandring af arbejdskraft især fra Østeuropa. Der vurderes at være ca. 600 EU-borgere i perioder af op til 6 måneder. Det er fortsat en væsentlig udfordring på det samske arbejdsmarked at skabe balance mellem udbuddet af faglært, ufaglært og tillært arbejdskraft i højsæsonen, hvor der hentes udenlandsk arbejdskraft og samtidig fastholdelse af arbejdstilknytning og udvikling af den fastboende del af arbejdsstyrken. 7

8 Arbejdskraftmanglen ses i nogen grad også for arbejdskraft, hvor der kræves et mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau. Kravet til arbejdsstyrkens geografiske og faglige mobilitet er stigende. De to største erhverv på Samsø er landbrug og turisme, som begge i kortere eller længere perioder er ramt af sæsonafmatning. Øens fleste øvrige erhverv har afledt effekt heraf med periodevis højt og intensivt arbejdspres. På Samsø findes et højt antal tidligere traditionelle landbrug omlagt til frilandsgartneri, hvilket både har skabt flere arbejdspladser samt forlænget sæsonen for beskæftigelse. Ved grøntsagsavl høstes der langt hen i efteråret, ligesom afgrøderne lagres og pakkes ad hoc vinteren igennem. De seneste år er endvidere opstået flere nye job i nicheproduktioner især i forædling af lokale landbrugsprodukter. Udfordringen inden for turismeområdet er at udvide sæsonen. I hovedsæson i juli er der maksimalt pres på samtlige virksomheder og dermed på alle ansatte. Arbejdsudbud dækkes i nogen grad af hjemrejsende unge og helårsansatte som dobbeltjobber, med de risici der er forbundet hermed. Før og efter skolernes sommerferie er kun få turisme-servicevirksomheder åbne, hvilket giver en udfordring ift. at sikre at der er tilbud til de turister, som kommer til øen og ikke mindst ift. at sikre højt informationsniveau herom. Under ét giver turismeerhvervet arbejdsmiljømæssigt en særlig udfordring, at være parat når det kræves for så i en kort periode at yde maksimalt. Forventede vækstområder er bygge- og anlægsopgaver (havne, veje og eventuelt hotelbyggeri) og forskellige afledte opgaver ifm. udnyttelse af bæredygtig energi En væsentlig del af de ledighedsberørte i arbejdsstyrken er i tæt kontakt med arbejdsmarkedet, med fuldtidsbeskæftigelse om sommeren og delvis beskæftigelse om vinteren, men arbejdsstyrken er også samtidig i risiko for at blive ramt af arbejdsbetinget nedslidning. Det er en udfordring for Samsø at sikre at denne risiko minimeres mest muligt. Endvidere er der risiko for fraflytning når retten til supplerende dagpenge er opbrugt På Samsø er der et stort uudnyttet potentiale blandt de 25,1 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse. Det svarer til 554 borgere på Samsø, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. De stærkere målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Det kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser m.v. for gruppen. 8

9 Generelt set skal jobcenter have fokus på øge uddannelsesniveauet for især den ufaglærte og tillærte arbejdskraft, dette kunne ske ved systematisk at få udarbejdet kompetenceplaner og FVU-test for alle ledige. 3. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats - den borgerrettede indsats Jobcentrets udfordringer for den borgerrettede indsats er overordnet set at sikre at arbejdskraftsudbuddet er så stort og kvalificeret som muligt. Der er fokus på, at arbejdsstyrken skal udvides og på at sikre at de rette kvalifikationer er til stede. I første omgang gennem at fastholde de ældre ansatte på arbejdsmarkedet og samtidig sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft til at tage over. Ungeledigheden mærkes også på Samsø, for gruppen gælder, at mange ledige er uden færdiggjort uddannelse. Det giver en særlig udfordring at kvalificere denne målgruppe, da uddannelsesmulighederne på Samsø er begrænsede. Der arbejdes med indsats via særlige virksomhedsrettede forløb kombineret med AMU-kurser med den nødvendige støtte til den fagligt/boglige del. Der er et særligt fokus på at motivere unge til at vælge og gennemføre en håndværksmæssig uddannelse og arbejdsgiverne til at tage unge lærlinge. Resultaterne fra undersøgelse vedr. frafald i ungdomsuddannelserne peger i retning af at det særligt er på de tekniske skoler, der ses frafald. Der er fortsat meget håndværksarbejde på Samsø, som varetages af virksomheder uden for øen. Med flere unge i gang med en håndværkeruddannelse vil jobbene og den afledte økonomi kunne forblive på øen. Der har for unge u. 30 år været succesrige tiltag med virksomhedsrevalidering kombineret med AMU-kurser og tilknyttet mentor. Denne model er for alle jobcenters målgrupper oplagt ift. arbejdsmarkedet og arbejdskraftsbehov på Samsø. Der er således løbende drøftelser med a-kasserne om hvordan a-kasse-medlemmer kan undgå perioder med supplerende dagpenge. Det har været drøftet om der kan etableres enkelt-mands-jobrotation efter denne model. Det er fortsat en udfordring at sikre at de svageste grupper får tilknytning til arbejdsmarkedet. Den forstærkede indsats for kontanthjælpsmodtagere skal fortsætte. Medarbejdernes og de tværfaglige samarbejdspartneres indgående kendskab til målgruppen betyder, at de ved hvem, der har en realistisk mulighed for at anvende mere af arbejdsevnen, eller hvad der skal til for at rykke nærmere arbejdsmarkedet. Kompetenceafklaring og kompetenceløft er aktive redskaber i en tværfaglig indsats for denne målgruppe. Målgruppen er så lille og hver enkelt borger kendes af medarbejderne, så der i høj grad etableres håndholdt indsats. Dette ses afspejlet i overlevelsekurverne både på kort men også på lang sigt. Udfordringen også for kontanthjælpsmodtagerne er at få seniorerne tilbage på arbejdsmarkedet. Længerevarende ledighed og fravær fra arbejdsmarkedet pga. sygdom samt aldrig opnået arbejdsmarkedskendskab for ungegruppen betyder risiko for forkortet tilknytning dvs. sen indgang til og for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. 9

10 Nyledige henvises som hovedregel til job eller aktivering efter en kort afdækkende vejledningssamtale. Udover i samarbejde med alle tænkelige aktører at forsøge at tiltrække arbejdskraft har Jobcenter Samsø mulighed for at øge arbejdsstyrken ved: at bevare et godt arbejdsmarkedskendskab og synliggøre jobåbninger at støtte til at nedbringe varigheden af ledigheden, optimalt via forlængelse af arbejdsperioder med uddannelse med refusion at have tidlig indsats og tæt opfølgning i sygedagpengeindsatsen at modvirke tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. sygdom og nedslidning, gennem tidlig forebyggende indsats, arbejdspladsindretning og/ eller eksempelvis personlig assistance at støtte ungegruppen i at udvikle solid arbejdsidentitet gerne ved brug af mentorer at arbejde målrettet med et godt match og tæt opfølgning i virksomhedspraktik for de af Jobcenterets målgrupper, som har behov for at støttes i tilknytning til en arbejdsplads at opkvalificere ledige til områder med gode arbejdsmuligheder/ helårlig beskæftigelse, kompetenceafklaring og kompetenceløft er aktive redskaber i en tværfaglig indsats at søge at motivere til at ældre bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet også selv om der kun er tale om periodevis tilknytning Ved opfølgningssamtaler i Jobcenteret foretages der løbende risikovurdering i forhold til borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er altid opmærksomhed på om den enkelte persons ledighedsperioder bliver kortere eller længere end foregående år. Bliver ledighedsperioder længere, skal der ske øget indsats, idet erfaringerne viser, at dette er en sikker indikation på mistrivsel. Der kan være tale om begyndende alvorlig nedslidning, psykiske lidelser, et øget alkoholforbrug, o.a. I samtalerne inddrages faglig organisation/a-kasse, egen læge og andre relevante parter efter konkret vurdering Arbejdsmarkedet på Samsø er kendetegnet ved en forholdsvis høj grad af fysisk arbejde med risiko for tidlig nedslidning, men samtidig også på Samsø spiller langvarig stress/overbelastning ind med risiko for psykisk udbrændthed. Et fokusområde i 2013 er fortsat at få fleksjobgodkendte (match 1 og 2) i gang. Samsø Kommune har et af landets højeste procentvise antal personer ansat i fleksjob i forhold til befolkningens størrelse. Mange er i privat ansættelse. Ved at bevare/skabe arbejdsmarkedstilknytning forventes det at man kan forebygge flere førtidspensioner. Der ses allerede nu positive tendenser, hvor personer på ledighedsydelse får privat ansættelse, vel at mærke personer, hvor medarbejdergruppen var i tvivl om graden af restarbejdsevne. På sygedagpengeområdet fortsætter indsatsen for sager over 26 uger. Jobcenter Samsø har ift. klyngen en stor andel sygemeldte (28,1% april 2012) i enten delvis raskmelding eller virksomhedspraktik med formålet at fastholde og udvikle arbejdsevnen. Blandt langvarige sygedagpengemodtagere ses også tendensen med et procentuelt stort antal seniorer. Indsats unge 10

11 Ungeindsats skal sikre dels at færre unge søger offentlig ydelse og dels arbejde for, at de unge, som er på offentlig ydelse, er det i kortere tid. Fokus i samtaler med unge uden uddannelse skal være vejledning og motivation ift. ordinær uddannelse Fra er UU-vejleder fysisk placeret i Jobcenter, hvilket ventes at øge samarbejdet og give bedre resultater på de unges uddannelsesgrad. LBR-projektet vedr. Frafald fra ungdomsuddannelse giver anbefalinger som understøtter konkret indsats. Landsdækkende rapport (Deloitte) om uddannelsespålæg peger på anbefalinger til at unge kommer hurtigere i ungdoms-uddannelse. Erfaring med mentorstøtte til vekselforløb med virksomhedspraktik og uddannelsesforberedelse og gennemførelse af AMU-kurser frem mod GVU viser god effekt. For de unge som har særlige barrierer ventes, at Jobcenter videreudvikler mentorsamarbejdet. For at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling har Samsø kommune et unge-team, hvor sagsbehandlingen for udsatte unge sker tværfagligt. Indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet begrænse tilgang til førtidspension For at begrænse tilgangen til permanente ydelser, og for at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft fremover, skal jobcenteret i alle samtaler have fokus på de enkelte borgeres ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet så risikoen for permanent offentlig forsørgelse mindskes. Mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer, derfor skal fokus være på en helhedsorienteret indsats. Samsø kommune har nedsat et voksenteam i lighed med ungeteam til indsats for de udsatte borgere, og der er høj grad af tværfagligt samarbejde med øvrige afdelinger, psykiatri og sundheds- og familieafdeling. Der har vist sig god effekt af de virksomhedsrevalideringer, der hidtil har været anvendt, og der skal fremad også tænkes i relevant efter og videreuddannelse med de udfordringer, der nu engang er ved at være en ø-kommune. I det omfang, der er ressourcer hertil, bør der være fokus på etablering af skånejob og socialfagligt samarbejde for gruppen af allerede tilkendte førtidspensioner. De borgere som har skånejob er særdeles stabile i deres ansættelse. Det skal bemærkes, at der før krisen ramte Samsø var flere henvendelser fra borgere med tilkendt førtidspension, som forespurgte, om der kunne være efterspørgsel på det, de kunne yde. Idet der fortsat hentes meget arbejdskraft til Samsø i sæsonen, kan man forestille sig, at der i lavsæson kunne arbejdes på at finde et match mellem virksomhed og borger således at førtidspensionister med kendte skånehensyn kan opnå beskæftigelse i sæsonen. Indsats langtidsledigheden skal bekæmpes Arbejdsmarkedet på Samsø er som allerede nævnt karakteriseret ved store sæsonudsving og deraf vekslende behov for arbejdskraft. Det er derfor en af Jobcenterets største udfordringer at undgå længerevarende ledighedsperioder samt at undgå at forsikrede ledige mister retten til supplerende dagpenge. Dette giver risiko for fraflytning fra øen og dermed tab af kvalificeret tillært arbejdskraft. For seniorernes vedkommende er tværfaglig indsats nødvendig for om muligt at sikre, at der ikke bliver nødvendigt at etablere seniorjob og især for at minimere risikoen for at overgå til anden offentlig ydelse, herunder permanent offentlig ydelse. 11

12 Der er en øget tendens til at virksomheder og a-kasser henvender sig til Jobcenteret for forebyggende trepartssamtaler. A-kasser, fagforeninger og jobcenter har en lang erfaring i at spotte hvilke grupper og enkeltpersoner, der er i risiko for at blive ramt af langtidsledighed eller langvarig eller gentagne sygeperioder. Tidlig indsats med samtaler med fokus på vejledning om geografisk og faglig mobilitet og synliggørelse af konkrete jobåbninger, der matcher den lediges kompetencer, ventes at kunne minimere risiko. Der er allerede i 2012 afholdt tværfaglig opfølgning for de udfaldstruede forsikrede ledige. I samtaler med den ledige deltager sagsbehandlere med indgående kendskab til de socialfaglige tiltag, så der kan ske en helhedsorienteret indsats. Denne indsats skal fortsætte og intensiveres i 2013 i en mere struktureret form, hvor der kan etableres egentlig aktiveringstilbud med jobsøgning, opkvalificering og løbende tværfaglige samtaler. De centrale virkemidler til at begrænse stigningen i langtidsledigheden er redskaber, som Jobcenter Samsø har anvendt gennem en årrække. Det er nødvendigt som borger på Samsø at være meget fleksibel i sin tilknytning til arbejdsmarkedet, man skal søge og stå til rådighed i meget bred forstand. Det betyder, at der er flere borgere, som har kvalifikationer, der rækker ud over deres aktuelle jobområde, men også at der udvises stor kreativitet i at anvende disse eventuelle kvalifikationer på virksomhederne. Jobcenter skal holde fokus på opkvalificering af voksne via f.eks. voksenlærlingeforløb eller jobrotation. På grund af det relativt lave antal ledige såvel forsikrede som ikke-forsikrede forventes det, at kontakten også 2013 kan være mere intensiv end minimumsrettighederne beskriver. For langtidsledige seniorer skal der være fokus på fastholdelse i aktiv jobsøgning Idet eventuelt aktiveringskrav følger med over til næste ledighedsperiode, vil der fortsat i 2013 være særlig fokus på rettidighed. Nogle personer kan være aktiveringsberettigede fra første ledighedsdag. Indsats virksomhedskontakt og dialog med lokale virksomheder Det er afgørende for at kunne lykkes med indsatsen, at samarbejdet med de lokale virksomheder udbygges således at jobcenter har en samlet fælles viden. Det er en særlig udfordring for Samsø som ø-kommune at motivere til efter- og videreuddannelse, kommunen som arbejdsgiver kan gå foran som rollemodel. Jobcenter skal sikre, at så meget viden som muligt er til stede som fælles viden ved at holde en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne samt de øvrige Jobcentre i Østjylland. I 2012 er sket drøftelser i VEU-regi med arbejdsmarkedskontoret, VUC, turist- og erhvervskontoret og VEU-Østjylland, denne indsts fortsætter i 2013 Jobcenter har afholdt møde med Jobrotationskonsulenterne fra Beskæftigelsesregionen og der samarbejdes allerede nu om etablering af jobrotation for sygeplejersker i hjemmeplejen til eventuel start i 2013 og Sosu-hjælpere med start i Aktiveringstilbud Det har gennem en årrække været en af de store udfordringer for beskæftigelsesindsatsen på Samsø, at der er et begrænset antal muligheder for at tilbyde opkvalificerende aktivering. 12

13 Jobcenteret har haft godt samarbejde med virksomhederne om enkeltstående virksomhedspraktikker og løntilskud. Der arbejdes også på at etablere mere faste aftaler med enkelte større virksomheder om etablering af virksomhedscentre, hvor der løbende kan henvises ledige til afklaring og praktik. Sideløbende med fokus på den virksomhedsrettede aktivering er der indgået aftale med kommunens sundhedsafdeling om individuelt tilrettelagte sundhedstilbud for sygemeldte borgere. I det omfang der kan etableres hold på de enkelte aktiviteter, vil sundhedsafdelingen gøre dette. Tilbud er fleksibelt tilrettelagt, således at det er muligt at være i deltidsbeskæftigelse eller virksomhedspraktik sammen med denne indsats for at minimere barrierer. Uddannelse Jobcenteret samarbejder med Arbejdsmarkedskontoret (AMK) om at etablere relevante korterevarende kvalificerende kurser til efteruddannelse i forhold til de behov, der er på Samsø. Det skal søges implementeret fuldt, at ledige, som er i kontakt med Jobcenter Samsø, får tilbudt afklarende test og screening ift. AVU/FVU-tilbud. Tilbud vil forventet kunne anvendes bredt ift. Jobcenterets målgrupper Samtlige medarbejdere i Jobcenter Samsø har ift. virksomhedskontakt og individuel kontakt med borgere fokus på vejledning, voksen(erhvervs)-uddannelse og omskoling. - den virksomhedsrettede indsats Det er af stor betydning, at arbejdskraftsbehovet er kendt i Jobcentret, også selv om Jobcentret ikke umiddelbart er i stand til at formidle ledig arbejdskraft. Strategien med at øge brugen af Jobnets markedsandele skal fortsætte i 2013, ligesom det tilstræbes at indhente overvågningsinformationer til virksomhedsregisteret ved alle virksomhedsbesøg. Der skal ske dialog og samarbejde med øvrige aktører omkring indsatsen. Overvågningsinformationerne er et redskab til en fælles virksomhedsstrategi og fælles indsats for alle Jobcenterets målgrupper. Således er information om mulige praktikpladser en vigtig information til indsatsen for at få sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet, ligesom viden om det hul, en langvarigt sygemeldt efterlader, er vigtig information til indsatsen for at give andre målgrupper en ordinær arbejdsmarkedstilknytning. Et fortsat tema i den virksomhedsrettede indsats i 2013 er medinddragelse af målrettede sundhedsfremmetiltag. Det drøftes løbende i hvilket omfang man kan identificere og etablere forebyggende kurser med fokus på at modvirke afgang fra arbejdsmarkedet pga. sygdom og nedslidning mv., dvs. kurser eller tiltag som kan medvirke til holde medarbejdere i løn i stedet for ledighedsperioder. Det er fortsat en del af strategien i den virksomhedsvendte indsats at motivere arbejdsgiverne til at fastholde medarbejderne i helårs beskæftigelse og udnytte lavsæsonen til at efteruddanne medarbejderne. Her tænkes ikke blot på teknisk-faglige kompetencer, men også fag som dansk, matematik og IT. Der arbejdes på at etablere et fleksibelt udbud af kurser i samarbejde med 3F, Arbejdsmarkedskontoret, VUC, Aarhus Tech og erhvervs- og turistkontoret. Jobrotation søges øget i 2013, idet dette redskab dels sikrer efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken samt opkvalificering og øget virksomhedskontakt for ledige, optimalt søger den ledige også ind i et nyt arbejds- eller uddannelsesområde. 13

14 Det rummelige arbejdsmarked Samsø Kommune har et markant højt antal borgere ansat i fleksjob. Godt 2/3 af alle i fleksjob er ansat i private virksomheder. Ledigheden for borgere godkendt til fleksjob er steget, det er derfor vigtigt at holde et særligt fokus på denne gruppe borgere for at sikre deres fortsatte arbejdsmarkedstilknytning Der er fokus på at fastholde alle med arbejdsevne i job, men også på at anvende de mange forskellige støttemuligheder så det så vidt muligt skal ske på ordinære vilkår. 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Strukturtekst Budget Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter regler gældende før Førtidspension med 35 pct. refusion - tilkendt efter regler gældende fra Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i Arbejdsmarkedsforanstaltninger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative Beskæftigelsesordninger