Bachelorprojekt - Modul 14. Plejen på neonatal med fokus på det relationelle samarbejde mellem forældrene og sygeplejersken

Transkript

1 Bachelorprojekt 2013 Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navn: Marie Bøgsted-Møller og Anna-Lena Stenholm Opgavetype: Bachelorprojekt Hold: Feb10 Måned/år: Juni 2013 Vejleder: Gitte Ferreira Antal tegn: Bachelorprojekt - Modul 14 Plejen på neonatal med fokus på det relationelle samarbejde mellem forældrene og sygeplejersken Vi bekræfter hermed med vores underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr. 714 af 27/06/ Denne opgave må udlånes:... Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved University College Sjælland, Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med forfatternes tilladelse.

2 Krav og kriterier for det skriftlige bachelorprojekt Kritisk undersøge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, herunder international faglitteratur og forskningsresultater, i forhold til at udvælge, beskrive og begrunde det valgte kliniske sygeplejefaglige område. Litteratursøgning s Søgeprotokol, bilag 3 VAKS-model s. 20, bilag 4 Afgrænse det beskrevne kliniske sygeplejefaglige område til en problemstilling. Problemstillingen danner udgangspunkt for en konkret problemformulering, der relaterer sig til sygeplejeprofessionen og sygeplejefaglig virksomhed med fokus på curologi og patientologi. Afgrænsning s. 10 Problemformulering s. 10 Begrebsafklaring s. 11 Beskrive formålet med at undersøge det valgte kliniske sygeplejefaglige problem. Formål s Redegøre for litteratursøgning samt begrunde teori- og metodevalg, der styrer indsamling og bearbejdning af relevante teoretiske og evt. empiriske data. Teoriog metodevalg skal begrundes videnskabsteoretisk. Litteratursøgning s Metodeafsnit s Begrundelse af teorivalg fremgår af s. 26 og s. 33 Bearbejde de indsamlede data, herunder analysere, fortolke, argumentere, dokumentere og vurdere dem. Analyse og diskussion s Transskribering, bilag 8 og 9 Strukturanalyse, bilag 10 og 11 1

3 Konkludere, formidle og diskutere undersøgelsens resultater i forhold til det valgte kliniske sygeplejefaglige problem, herunder forholde sig kritisk til resultaterne og muligheder for at anvende disse i sygeplejen. I diskussionen inddrages en kritisk stillingtagen til den valgte empiri, teori og metode. Konklusion s Perspektivere undersøgelsens resultater med henblik på at pege på nye undersøgelses- og udviklingsmuligheder samt reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater inden for sygeplejeprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed. Perspektivering s Formulere bachelorprojektet på dansk og i et forståeligt og klart sprog. Udarbejde et resume på dansk og engelsk på hver maksimum tegn inkl. mellemrum. Resumé s. 4 og Abtract s. 5 Modulbeskrivelse 7. semester modul 14 Hold FEB 10 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/

4 Resumé Dette bachelorprojekt omhandler behovet for at styrke relationen mellem forældre til børn indlagt på en neonatalafdeling og sygeplejersken med fokus på optimering af forældrenes medbestemmelse i plejen af deres barn. Formålet er at styrke og udvikle sygeplejen i det relationelle aspekt ved at belyse problemstillingen med afsæt i forældrenes medbestemmelse. Vores interesse for dette emne er baseret på vores erfaringer fra klinikken og i vores litteratursøgning. Det metodiske udgangspunkt er i humanvidenskaben, hvor vi videnskabsteoretisk har en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. De kvalitative interviews vi har valgt at udføre vil blive kritisk analyseret og diskuteret med relevant teori. Vi konkluderer, at der er et behov for at belyse de problematikker der vedrører det relationelle samarbejde mellem forældrene og sygeplejersken. For at skabe fokus på løsninger som på sigt kan implementeres på neonatalafdelinger, har vi i vores perspektivering reflekteret over potentielle innovative tiltag. Søgeord: Præmature børn, for tidligt fødte børn, forældre, sygeplejerske, neonatal afdeling, relation, medbestemmelse, kommunikation. Vi har valgt at anvende forkortelser i opgaven med læsevenligheden i højsædet. 3

5 Abstract Care in a Neonatal Unit, focusing on the relational cooperation between parents and nurse. This bachelor project concerns the need to strengthen the relationship between parents of children admitted to a Neonatal Unit and the nurse with a focus on parents' participation in the care of their child. The aim is to strengthen and develop nursing in the relational aspect while focusing on the parental involvement. Our interest for this particular topic is based on our experience from the clinic and in our literature search. Human science is our methodological point of departure, and the scientific theory has a phenomenological and hermeneutical approach. The qualitative interviews we have chosen to conduct will be critically analyzed and discussed with relevant background theory. The conclusion is a need to identify the issues that concerns the relational cooperation between parents and nurse. We have perspectively reflected on potential innovative actions to create a focus on solutions which ultimately can be implemented in a Neonatal Unit. We have chosen to use abbreviations with readability in mind. 4

6 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: 7 PROBLEMBESKRIVELSE: 8 AFGRÆNSNING: 11 PROBLEMFORMULERING: 12 BEGREBSAFKLARING: 12 FORMÅL: 12 METODEAFSNIT: 13 VIDENSKABSTEORI(MARIE): 13 SEMISTRUKTURERET LIVSVERDENSINTERVIEW (SLI) (MARIE): 17 INTERVIEWERENS ROLLE (ANNA-LENA): 18 INTERVIEWOVERVEJELSER (MARIE): 18 LITTERATURSØGNING (ANNA-LENA): 19 IN- OG EKSKLUSIONSKRITERIER FOR INFORMANTER: 20 VURDERING AF FORSKNINGSARTIKLER (ANNA-LENA): 20 ETISKE OVERVEJELSER (MARIE): 21 VALIDITET OG RELIABILITET (ANNA-LENA): 22 TRANSSKRIBERING (MARIE): 22 TEORI, ANALYSE OG DISKUSSION: 23 MENNESKE-TIL-MENNESKE-FORHOLD (MTM-FORHOLD) - JOYCE TRAVELBEE 24 ANERKENDELSE SOM FORÆLDRE 28 GUIDET-EGEN-BESLUTNING (GEB) - VIBEKE ZOFFMANN 30 OPLEVELSE AF TRIVSEL 31 MEDBESTEMMELSE SOM FORÆLDRE 32 SAMARBEJDE 36 KONKLUSION: 38 PERSPEKTIVERING: 39 LITTERATUR: 40 BILAG 1 - ANSØGNING TIL KLINISK UDDANNELSESSTED OM TILLADELSE TIL AT FORETAGE DATAINDSAMLING I FORBINDELSE MED OPGAVER OG PROJEKTER I SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN UCSJ ROSKILDE 46 BILAG 2 - SAMTYKKEERKLÆRING 49 5

7 BILAG 3 - SØGEPROTOKOL 51 BILAG 4 - EKSEMPEL PÅ BRUG AF VAKS-MODEL 53 BILAG 5 - INTERVIEWGUIDE: 75 BILAG 6 - BREV TIL FORÆLDRE 77 BILAG 7 - BREV TIL SYGEPLEJERSKE 78 BILAG 8 - TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW MED FORÆLDRE 79 BILAG 9 - TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW MED SYGEPLEJERSKE 85 BILAG 10 - STRUKTURANALYSE AF INTERVIEW MED FORÆLDRE 94 BILAG 11 - STRUKTUR ANALYSE AF INTERVIEW MED SYGEPLEJERSKE106 BILAG 12-5 FASER I MENNESKE-TIL-MENNESKE-FORHOLDET 122 6

8 Indledning: I Danmark er der 17 neonatalafdelinger, som kan behandle børn med behov for individualiseret pleje. Det er forskelligt, hvilke afdelinger der behandler børn med henholdsvis speciale i respirator- hjertebehandling eller i børn med mave- og tarmsygdomme (Præmatur.dk, 2013). Der fødes ca børn for tidligt hvert år, hvilket svarer til ca. 7 % af det samlede fødselstal (Sst.dk, 2012). At føde for tidligt vil sige at føde før udgangen af 37. graviditetsuge. Dette kan yderlige gradueres, så børn født før udgangen af 32. graviditetsuge betegnes som meget for tidligt fødte og børn født før 28. graviditetsuge betegnes som ekstremt tidligt fødte børn. Børn født før udgangen af 35. graviditetsuge vil efter fødslen som hovedregel blive indlagt på en neonatalafdeling, som er specialiseret i pleje og behandling af nyfødte og for tidligt fødte børn. Behandling af de ekstremt tidligt fødte børn kræver særlig intensiv pleje, behandling og overvågning. Dette er en specialistopgave, som er centraliseret til enkelte afsnit (Præmatur.dk, 2013). I neonatal behandling ligger fokus på hurtig og korrekt pleje i det akutte forløb efter fødsel fra enten fødegang eller operationsgang efter sectio, da barnets fysiologiske tilstand er påvirket af sygdom og skade, der kan give varige men. Teknologien indenfor neonatalogi er under stor udvikling, hvilket gør, at man kan redde børn født helt ned til graviditetsuge. Denne udvikling medfører, at der højest sandsynligt vil blive indlagt flere ekstremt præmature børn, også fordi der over de seneste år er sket en ændring i synet på initial pleje og behandling hos de allermindste børn. Forskning i Sverige viser, at denne ændrede tilgang til, hvor meget man bør og kan gribe ind i forhold til aktiv initial behandling, resulterer i at flere præmature børn overlever (Præmatur.dk, 2013). Ovenstående faktorer gør, at vi mener, der er behov for at sætte yderligere fokus på neonatal pleje, og hvad der kan styrke og bidrage til udvikling af kvaliteten på netop dette område. Dette fokus kan tage udgangspunkt i en undersøgelse af relationen mellem forældre og sygeplejersker, og hvordan denne kan styrkes og udvikles, som det fremgår af noget af den nyeste forskningsbaserede viden indenfor netop dette fokusområde fx i en artikel fra 7

9 2010, hvor den vigtigste faktor for, at forældrene oplever forløbet på neontalafdelingen som vellykket, er relationen til sygeplejersken (Reis, 2010). Problembeskrivelse: Vi har gennem vores klinikperiode bemærket, at selvom relationen mellem forældrene og sygeplejersken, og forældrenes deltagelse i plejen anerkendes som vigtige, bliver den relationelle samarbejde kun i mindre grad prioriteret. Dette kommer til udtryk i et mindre velfungerede samarbejde, hvor forældrene udtrykker frustration over at føle sig som tilskuere til deres barns pleje og behandling. Det fremstår klart af vores litteratursøgning, at et middel til at skabe mere fokus på den relationelle udvikling er at styrke forældrenes medbestemmelse ved at inddrage dem yderligere i plejen af deres barn. Dette stemmer overens med vores formodning, at forældrene tit udviser manglende overblik og kontrol over, hvad der skal ske med deres barn, og hvilken rolle de skal have for at yde bedst mulig omsorg til deres barn, hvilket medfører, at de må afgive ansvar til de fagprofessionelle med det resultat, at forældrenes medbestemmelse ikke er optimal, og de kan få problemer i den videre tilknytning til deres barn. En konsekvens af, at relationen ikke er etableret, kan være, at forældrene ikke har tillid til, at der følges op på, hvad der skal ske fremadrettet, og at de bliver udelukket fra at få information, som de mener, er vigtig for netop at kunne blive i stand til at aflæse deres barns signaler (Obeidat, 2009). Det er vigtigt, at sygeplejersken gennem relationen støtter forældrene i den første kontakt med deres barn, og at de igennem hele forløbet arbejder tæt sammen om plejen af barnet. Vores oplevelse fra klinikken er, at dette samarbejde ikke intensiveres, og derved opleves som overfladisk, især hvis der ikke er opbygget en velfungerende relation, som netop danner grundlag for medbestemmelse og åbenhed fra begge parter. Der er kommet øget fokus på forældrenes deltagelse i plejen for at styrke tilknytning og udvikling af barnet, og de betegnes i dag som de naturlige omsorgspersoner. Det stemmer dog ikke overens med forældrenes egen opfattelse af hvem der primært yder omsorg for deres barn. De føler ikke, at de 8

10 er med i beslutningsprocesserne omkring planen af plejen og behandlingen af deres barn. I og med, at relationen ikke opleves vellykket, giver forældrene udtryk for, at de ikke har den nødvendige tillid til at give udtryk for behov og ønsker (Reis, 2010). I vores litteratursøgning har vi fundet en forskningsartikel der problematiserer forældrenes manglende medinddragelse i plejen, behandlingen af deres barn og betydningen for relationen (Obeidat, 2009). Det fremgår af artiklen, at den manglende medinddragelse resulterer i, at forældrene kan føle angst og usikkerhed efter udskrivelsen. Et af de aspekter, der kan skabe stor usikkerhed er, at de ikke har haft mulighed for at lære barnets signaler at kende og derfor ikke kan tolke disse efter udskrivelsen. Dette kan medføre, at de føler, at de mislykkes som forældre, og det skal derfor medtænkes, at de kan have behov for psykisk støtte under såvel som efter plejeforløbet. Obeidat understreger, at det er nødvendigt, at der er etableret en relation for at forældrene kan få det optimale relationelle støttefundament (ibid, s ) Der kan let opstå barrierer for samspil mellem forældre og barn, når vedvarende kontakt mellem dem forhindres, især hvis barnet har behov for specialiseret respirationsbehandling, fx c-pap, eller er nødsaget til at være tilknyttet en kuvøse. Den store brug af monitorering, forældrenes usikkerhed, barnets udseende og skrøbelighed, og den nødvendige håndtering og pleje af barnet kan være med til at forhindre den naturlige tilknytningsproces. Det at kunne tolke barnets behov og tegn på kontakt er med til at give forældrene den selvtillid og tryghed, der skal til for at skabe en god start på familielivet, så de forældre der ikke bliver inddraget i plejen har ikke samme mulighed for at opnå succes i forældreskabet. For at ovenstående barrierer kan blive nedbrudt er en succesfuld relation uundværlig (ibid). I en stresssituation hvor forældrene følelsesmæssigt er ude af balance, vil de måske ikke få udnyttet og udviklet deres viden og naturlige omsorgsevner for barnet. Hvis de samtidig ikke føler, at de ikke har tillid til sygeplejersken, vil de ikke ytre sig om behov og ønsker. Dette kan have betydning for forældrenes medbestemmelse på sigt, da de kan opleve en usikkerhed i at træffe beslutninger om hvad der er bedst for deres barn og i stedet blive afhængige af ekspertudsagn. Det er sygeplejerskens ansvar gennem relationen at gøre det 9

11 klart, hvad de individuelle behov er for den enkelte familie i samarbejde med dem (ibid). Metoden Kangaroo-mother-care, hvor forældrene er i tæt og langvarig fysisk kontakt, har skabt opmærksomhed på deres adgang til deres indlagte barn (Conde, s ). Samtidig har forskningsresultater internationalt såvel som her i Danmark vist, at både præmature og mature børn plejet i tæt tilknytning til deres forældre klarede sig bedre end børn plejet på traditionel vis med sygeplejersken som primære omsorgsperson (Maastrup, 2010). Eftersom det er vores oplevelse at forældrene ikke har lyst til at ytre sig til sygeplejersken om essentielle og centrale spørgsmål, antager vi jævnfør ovenstående, at det er på baggrund af det ikke-fungerede relationelle samarbejde. I denne sammenhæng undrer vi os over om den gode relation er blevet mål i sig selv mere end en mulighed for at skabe en relation bygget på gensidighed og tillid? Der kan nemt opstå frustrationer og konflikter i det tætte samarbejde. Nogle af de frustrationer, der gives udtryk for er, at forældrene ønsker at blive inddraget mere i behandlingen af deres barn. Som det bliver beskrevet i en artikel fra Sygeplejersken, føler de angst for ikke at kunne leve op til de færdigheder der forventes både af dem selv og af samfundet. En af konsekvenserne kan være genindlæggelser. Disse kan undgås ved, igennem relationen at forberede forældrene bedre, hvilket vil mindske frygten for at komme hjem med det lille barn (Eg, 2006). Det er vores oplevelse fra vores klinikophold, at sygeplejerskens tanker om hvordan forældrene har det, hvordan de tackler situationen, undren over deres handlinger, tilstedeværelse eller mangel på samme, ofte kommer til udtryk i faglig dialog, men i mange sammenhænge ikke tages op med forældrene. I en anden forskningsartikel er der netop fokus på dette problemområde, da det fremgår at forældrene mener at de skal bedes om lov før der udføres plejeopgaver. At se sygeplejersken tage sig af deres barn fik dem til at føle sig som gæster, og de fik følelsen af ikke at kunne leve op til deres rolle som den primære omsorgsperson for deres barn. For at undgå konflikter og 10

12 uoverensstemmelser som disse er det vigtigt, at plejen ikke kun drøftes i et fagligt rum, men også med forældrene (Turan, 2008). Der er, i ovennævnte afdelings interne målsætning samt i de kliniske retningslinjer, krav om at planlægge og afholde samtaler mellem forældrene og sygeplejersken med fokus på forældrenes oplevelser, ønsker, problemer og behov, men disse aftaler bliver ofte nedprioriteret. Der opnås således ikke et optimalt grundlag for at kunne dele de involveredes opfattelse af situationen som basis for et gensidigt relationelt samarbejde med udgangspunkt i deres oplevelse. Vores nævnte undren kan understøttes i resultater fra en undersøgelse af dokumentation af sygeplejen i form af en akkreditering og audit af journaler fra 2010 fra Århus (DDKM, 2013). Undersøgelsen viste at kun i meget få journaler var forældrenes oplevelse af situationen beskrevet. Vigtige aspekter som viden om, hvordan de ønskede at være inddraget i beslutninger og omfanget af deres indblik i barnets pleje og behandling, kan her gå tabt. Afgrænsning: Vi har fra vores klinikophold erfaret, at relationen mellem forældrene og sygeplejersken ikke er optimal. Vi har videre gennem vores litteratursøgning fundet relevante forskningsartikler, der diskuterer problematikken i det gensidige relationelle forhold. Vi antager, at det der er den største barriere for at opnå en god relation er, at forældrene ikke føler sig medinddraget tilstrækkeligt i plejen og behandlingen af deres barn. Dette på baggrund af, at vi har oplevet at de ikke bliver informeret fyldestgørende, og samtidig ikke får lov til at deltage i beslutningerne omkring deres barns plejeforløb. Ydermere har vores litteratursøgning vist at forældrene ønsker mere medbestemmelse. Netop denne medbestemmelse styrker deres følelse af kontrol og selvtillid i forhold til at kunne give optimal omsorg for deres barn og kende deres barns signaler. Dette er en vigtig faktor for at sikre en optimal start på et sundt familieliv (who.int, 2013). Vi afgrænser os til at have fokus på problematikken omhandlende det relationelle aspekt mellem forældrene og sygeplejersken, og i den sammenhæng forældrenes manglende medbestemmelse i plejeforløbet af deres barn. 11

13 Problemformulering: Hvordan styrkes relationen mellem forældre til børn indlagt på en neonatalafdeling og sygeplejersken med fokus på optimering af forældrenes medbestemmelse i plejen? Begrebsafklaring: Nedenstående afdækker hvad vores forståelse er af nøgleordene i vores problemformulering, og hvilken betydning de har for netop vores bachelorprojekt. Børn indlagt på en neonatalafdeling: Præmature børn, født før uge 37, og mature børn, født efter uge 37. Forældre: De personer som er barnets primære omsorgspersoner. Det kan både være en mor og en far, en enlig mor, et parforhold med to mødre eller en mor og to fædre. Sygeplejerske: En autoriseret sygeplejerske der arbejder på en neonatalafdeling, som varetager plejen af børn indlagt på afdelingen. Relation: Det forhold der opstår mellem forældre og sygeplejerske. I denne sammenhæng sættes særligt fokus på de indbyrdes forventninger, som vil komme til udtryk i kommunikationen. Medbestemmelse: Forældrenes autonomi, og deres oplevelse af at have kontrol i situationen og føle, at de får tilstrækkelig information om behandlingen af deres barn. Samtidig at de får mulighed for at deltage i de beslutninger, de har kompetencer til. Formål: Vores formål er at blive klogere på, hvordan relationen mellem forældre til børn indlagt på en neonatalafdeling og sygeplejersken styrkes med fokus på optimering af forældrenes medbestemmelse i det relationelle aspekt. Vores 12

14 hensigt er at bidrage til udvikling af sygeplejen og i den forbindelse skabe ny forståelse. Derved kan vi bidrage til at give de bedste forudsætninger for en ideel start på familielivet og give de nødvendige kompetencer til at sikre tilknytningen til barnet. Formålet er samtidig at klargøre, hvordan sygeplejersken kan imødekomme de udfordringer, der måtte opstå med de forudsætninger de har. Udgangspunktet er bekendtgørelsen, hvor vi som studerende skal kvalificeres til at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske, og til at indgå i et tværfagligt samarbejde, som indeholder at kunne udføre, formidle og lede sygepleje af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (retsinformation.dk, 2013). Ovenstående har betydning for vores problemfelt i den forstand, at sygeplejersken skal kunne formidle information omkring behandlingen af barnet med baggrund i det tværfaglige arbejde med lægerne. Dette kan sikres ved at have etableret en velfungerende relation, da det er herigennem der kan opnås indblik i, hvad og hvordan informationen skal formidles, således at der er mulighed for at opnå medbestemmelse for forældrene. Vores formål er endvidere fremadrettet at forsøge at optimere det relationelle samarbejde, og derved være med til at sikre, at sygeplejen får et sundhedsfremmende og rehabiliterende udgangspunkt. Metodeafsnit: Videnskabsteori(Marie): Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt i dette bachelorprojekt er humanvidenskabeligt. I humanvidenskaben er det menneskets subjektive tanker og følelser, der er interessante (Birkler, 2010, s. 93). Til grund for hvilken videnskabsteoretiske tilgang vi vil gøre brug af, ligger vores problemformulering. Da vi gerne vil styrke relationen mellem forældrene og sygeplejersken, ligger vores fokus på relationen, som opfattes subjektivt (ibid, s. 45). Vi vil benytte en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, henholdsvis fænomenologisk tilgang under vores interview, og hermeneutisk under vores analyse. 13

15 Fænomenologien er grundlagt af Edmund Husserl, som var kritisk overfor den positivistiske tankegang om at adskille subjekt og objekt. Det vigtige var ikke at fokusere på bevidstheden som enten subjektiv eller objektiv, men til gengæld at forholde sig til den måde bevidstheden viser sig i relation til noget andet (ibid, s ) Fænomenologien beskæftiger sig med individers såkaldte livsverden, som er den verden vi oplever i. Det er således det mennesker oplever, og den tilstand de er i, man er interesseret i at undersøge (ibid). Derfor vil vores undersøgelse også være et udtryk for, hvad vores informanter oplever i deres livsverden og derfor kan resultatet ikke være repræsentativt for alle relationer mellem forældre og sygeplejersker. I og med, at vi ønsker at blive klogere på hvordan vi kan styrke relationen med fokus på optimering af forældrenes medbestemmelse, vil vi forsøge at sætte vores forforståelse i parentes. Dette vil vi gøre ved, at vores interviewguide består af få, neutrale og åbne spørgsmål, således at vi så lidt som muligt påvirker informanterne til at gå i en bestemt retning. Det er afgørende for, at resultatet bliver så dækkende som muligt, at det er vores informanter, der selv giver mening til deres livsverden (ibid). Ved at vi optager interviewene frem for at skrive ned undervejs sikrer vi, at vi ikke kommer til at fortolke svarene, mens vi skriver. Vi er opmærksomme på, at det, at der køre en optager kan påvirke informanterne. Vi har derfor valgt at bruge en lydoptager på en ipad, da tablets er almindelige i de flestes hverdag og derfor ikke kommer mellem interviewerne og den interviewede. Formår vi ikke at sætte vores forforståelse i parentes under vores interview, vil vi kunne påvirke informantens svar, og vores resultat vil ikke blive et reelt billede af hvad de oplever i deres livsverden (ibid). Vi vil anvende hermeneutikken i vores bearbejdning af vores data, fordi vi gerne vil forstå og fortolke. Det er ikke muligt for os at sætte vores forforståelse i parentes, når vi fortolker, da vi som mennesker fortolker ud fra vores forståelseshorisont. Vi skal i vores fortolkning være opmærksomme på vores egen forståelse og forforståelse, og hvilken betydning denne har for vores fortolkning. 14

16 I hermeneutikken beskæftiger teoretikerne sig med forståelse og forforståelse. I alle aspekter af livet vil disse spille en stor rolle, da det er her igennem vi skaber ny forståelse. Vi kan som mennesker aldrig lægge vores forforståelse fra os. Iflg. Hans Gadamer (herefter Gadamar) indeholder denne vores fordomme. Gadamar bruger begrebet horisont som et udtryk for en sammensmeltning af vores fordomme og forforståelse. Det er fra denne horisont, vi fortolker verden omkring os (ibid, s. 97). Denne horisont skabes således ud fra vores køn, uddannelse, sociale baggrund osv. Vi kan aldrig selv være objektive omkring vores egen horisont, da vi står midt i den. Vi kan, hvis vi sætter vores forforståelse i spil, opnå en ny forståelse, og vores horisont rykkes (Dahlager, 2008, s. 159). Forståelse er essentielt for livet, og hvis vi skal kunne bruge vores undersøgelse til at styrke relationen må vi først forstå den. For at kunne forstå denne er det vigtigt, at vi er vores forforståelse bevidst; vi vil aldrig kunne slippe den, og vi vil heller ikke have præcis den samme forståelse af relationen. Det er derfor vigtigt at vi er åbne omkring, hvordan vi forstår denne, og at vi er opmærksomme på, at vi heller aldrig vil kunne forstå den, sådan som vores informanter forstår den, da vi alle ser relationen fra hver vores forståelseshorisont. Det, der er målet, er under denne undersøgelse at opnå en horisontsammensmeltning, både mellem os som samarbejdspartnere, men også mellem os og vores informanter, og på den måde nå til en ny forståelse, der kan give os viden, som vi kan bruge til at skabe forbedringer. Kvalitativ metode(anna-lena): For at få svar på, hvordan det relationelle forhold styrkes med fokus på optimering af forældrenes medbestemmelse, har vi valgt at belyse begge parters perspektiver. Vores overvejelser omkring hvorfor vi vil spørge ind til begge parters oplevelse af relationen, udspringer i vores ønske om at få et indblik i deres oplevelser og holdninger til forældrenes medbestemmelse før vi kan vide, hvordan det relationelle samarbejde kan styrkes. Begge perspektiver skal belyses, fordi det er en styrkelse af relationen mellem to parter vi søger at opnå, da de tiltag der skal udvikles for at styrke det relationelle aspekt, både skal 15

17 kunne møde forældrenes behov og ønsker, og samtidig give mening i sygeplejerskens virke. Vores indgangsvinkel til vores metodiske fremgangsmåde har vi valgt at tage i Paul Ricoeur (herefter Ricoeur). Vi har valgt at lade os inspirere af Ricoeur og den første del af hans fortolkningsteori, den naive læsning, hvor den fænomenologiske tilgang anvendes (Ricoeur, 1970, s. 7-16). Det er essentielt, da vi vil have indblik i hvordan vi kan styrke det relationelle samarbejde gennem forståelse af forældrenes og sygeplejerskens oplevelse af dette samt forældrenes medbestemmelse i den relationelle sammenhæng. Iflg. Ricoeur kan beretninger påvirke den verden vi lever i, så man bedre forstår sin egen og den andens situation (ibid). Det er netop dette subjektive felt, der skal danne grundlag for vores undersøgelse af hvordan de relationelle aspekter styrkes. Formålet med vores dataindsamling er at få indblik i og forstå begge parters situation for at kunne være med til at styrke relationel sygepleje på området. Menneskers udsagn fordrer en anderledes måde at betragte på (Hermansen, 2002, s.71). Med denne nye viden vil det være muligt at begges synspunkter vil kunne medvirke til en ny og anderledes forståelse af, hvordan sygeplejen skal udformes. I den metode vi har valgt til analyse af udsagn, fortællinger og oplevelse, er det iflg. Ricoeur, en proces, som bevæger sig fra overfladisk fortolkning til mere dybdegående fortolkning. Vi vil efter endt transskribering gå fra en naiv læsning til analyse herunder tematisering og en efterfølgende diskussion samt fortolkning. Vi vil afklare og opstille perspektiver og pointer i temaer. I transskriberingen af interviewene vil fortællingen iflg. Ricoeur få en skæbne, når forfatteren/ intervieweren deler beretningen op i afsnit og temaer (ibid, s. 59). Beretningen bliver udsat for vores forståelse af, hvad vi mener de centrale elementer er, og bliver derfor allerede her påvirket i en bestemt retning. Dog vil der altid være en narrativ stemme i fortællingen, som fastholder forskellige pointer. Det er derfor vigtigt at understrege, at vi som interviewere er forfatterne, som har udformet fortællingen, mens informanten altid vil være en 16

18 levende taler iflg. Ricoeur en vox viva. Informanterne er dermed forfatterne til pointerne (Glasdam, 2012, s.156). Første del af Ricoeurs fortolkningsteori er gennemlæsning af hele det transskriberede interview, kaldet den naive læsning. Her skabes overblik, og vi er som fortolkere ikke konkluderende, men der vil være pointer som skal opfanges og bruges i strukturanalysen, som er fortolkende. Her inddeles teksten i meningsenheder, betydningsenheder og temaer, se bilag 10 og 11. Til slut analyseres og diskuteres temaerne (Graubæk, 2010, s ). Fokus for vores læsning og fortolkning er her at få en dybere forståelse af det relationelle samarbejde samt optimering af forældrenes medbestemmelse i denne sammenhæng. Når vi har analyseret og fortolket vores data kan vi udspecificere, hvad der skal til for at styrke det relationelle aspekt på baggrund af forældrenes og sygeplejerskens udsagn (ibid). Semistruktureret Livsverdensinterview (SLI) (Marie): For at kunne besvare vores problemformulering og skabe ideelle forudsætninger for at få belyst, hvordan det relationelle forhold kan styrkes, har vi valgt at gribe det semistruktureret an i forhold til udarbejdelse af en interviewguide, som tager udgangspunkt i, at det er informanternes livsverden der tages afsæt i (Kvale og Brinkmann 2009, s. 19). Vores overvejelser er, at vi gerne vil sikre os, at vores data bliver på baggrund af informanternes subjektive holdninger, så vi kan få viden om, hvordan vi kan styrke relationen og optimere forældrenes medbestemmelse. Vi er inspireret af den sokratiske spørgeteknik, som grundlæggende går ud på, at de involverede parter udforsker indhold og betydning af en given problemstilling. Det handler ikke om at komme med de rigtige svar, men at stille de rigtige spørgsmål (Padesky, 1993, s.1-6). På den måde kan vi få vores informanter til at reflektere, hvilket giver os mulighed for at få det bedst mulige indblik i informanternes livsverden. Det er vores opfattelse, at det først er gennem forståelse af informanternes oplevelse af relationen, der kan dannes et grundlag for netop det vi ønsker at 17

19 belyse, hvordan vi kan styrke relationen med fokus på optimering af forældrenes medbestemmelse. Vi som interviewere vil aldrig kunne opleve det de involverede parter, patienter såvel pårørende samt andre fagprofessionelle oplever. Det eneste vi kan være sikre på er, at vi kan skabe et grundlag for at blive klogere på det relationelle samarbejde ved brug af SLI, og den sokratiske dialog som redskab til at give plads til at lade øjeblikket tale for at finde ind til kernen i vores problemstilling. Vi tager udgangspunkt i en guide med spørgsmål, der underbygger de indledende spørgsmål vi har lagt fast, se bilag 5. Det gør vi for at tage højde for risikoen for, at informanterne ikke belyser relationen, hvilken grad af medbestemmelse forældrene fik under forløbet, samt hvilke tiltag de mener, der vil styrke relationen. Derfor er det en svær balancegang mellem at stille åbne spørgsmål og være vores forforståelse bevidst samtidig med, at vi fastholder fokus på problemformuleringen og danner grundlag for at kunne svare på denne. Interviewerens rolle (Anna-Lena): Viden der opstår under det kvalitative interview fremkommer på baggrund af det samarbejde, der udvikles under interviewet i det sociale rum. Med det sociale rum menes de korrespondancer, der opstår mellem informanten og intervieweren, og den samhørighed og fortrolighed der kommer til udtryk, når informanten udleverer en del af sig selv (Kvale og Brinkmann 2009, s.100). Metoden til at indsamle data er krævende i mere end én forstand. Når vi benytter os af retningslinjerne omkring SLI, skal vi kunne forholde os bedst muligt til det sagte og bede om uddybning, hvis det er nødvendigt. Det at holde inde og være passiv er samtidig én kunst, og at få informanten til at føle sig respekteret og ikke mindst at udvise ydmyghed overfor opgaven som interviewere (ibid), især med den minimale erfaring vi har som studerende. Interviewovervejelser (Marie): Ved brug af ipad til at optage interviewene sikrer vi os en registrering af alt, hvad der høres, som f.eks. suk, ord, stemmeføring, intonation og tænkepauser, som kan være afgørende for, hvordan de enkelte udsagn kan fortolkes. Dette er en væsentlig forudsætning for validiteten af vores fortolkning af informantens 18

20 svar, da det ikke vil blive en fyldestgørende fortolkning, hvis vi ikke medtager nonverbal kommunikation. Vi informerede informanterne om brug af ipad og behandling af data. De er fra start informeret om, at de til hver en tid kan trække sig ud af undersøgelsen, så at de ikke føler sig tvunget til at skulle deltage i undersøgelsen, hvis de fortryder (Christensen, 2011, s.70-76). Vi udarbejdede en skriftlig samtykkeerklæring, se bilag 1. Vi har været opmærksomme på forholdet mellem informanterne og os, og at det kan være asymmetrisk. Problematikken ligger i, at vi antager at langt de fleste informanter ønsker at være så eksemplariske og komme med udsagn de forestiller sig vil være berigende for vores undersøgelse. Konsekvensen kan komme til udtryk i undersøgelsens interne og eksterne validitet og tilsvarende i reliabiliteten, se afsnit om validitet og reliablitet (Kvale og Brinkmann, 2009, s.50-52). Vores refleksioner efter interviewene har drejet sig om, at det var sværere end forventet at holde sig til guiden, men at det samtidig også var vores intention at lade informanterne give udtryk for deres livsverden. Litteratursøgning (Anna-Lena): I første fase af vores litteratursøgning valgte vi at bruge søgedatabasen PudMed, hvor vi fandt inspiration i forskningsartikler som dækker netop det problemfelt vi ønsker at belyse. De fandtes dog ikke i fuldtekst. Vi søgte derefter i Cinahl, hvor vi vha. en detaljeret søgeproces kom frem til 3 forskningsartikler der præcist belyste det problemfelt vi ønsker at undersøge. Til at vurdere validiteten af disse artikler har vi benyttet os af VAKS-modellen, se bilag 3 og 4. Vi har også søgt på Dansk Sygeplejeråds database og fundet en relevant artikel, som beskrev forældrenes ønske om at få klar besked under indlæggelse på baggrund af kvalitative undersøgelser. Under vores søgning har vi været opmærksomme på faldgruber, som let kan opstå undervejs i en kædesøgning, hvor der er risiko for, at referencerne bliver ældre og ældre. Vi har derfor haft ekstra fokus på kildehenvisningerne i forhold til, hvilket år bogen eller artiklen er udgivet fra (Glasdam, 2012, s. 37). 19

21 Udover ovenstående har vi benyttet os af litteratur fra Sundhedsstyrelsen, Google Scholar, UCSJ Bibliotek. Sidstnævnte brugte vi til at finde frem til et relevant kandidatspeciale af Janne Weis omhandlende familiecentreret pleje på neonatalafdelinger. Som det fremgår af vores søgeprotokol, se bilag 3, har vi gjort brug af boolske søgeoperatører, som AND, OR og NOT, for at præcisere vores søgefelt og opnå et så optimalt resultat som muligt (Willman, s , 2007). Vi har fravalgt databaser som Psycinfo og Embase. Psycinfo er en database med fokus på psykiske problemstillinger, og Embase har fokus på biomedicin og farmakologi. (Glasdam, 2012, s.42-43). Søgeord i danske databaser: Præmature børn, for tidligt fødte børn, forældre, sygeplejerske, neonatalafdeling, relation, medbestemmelse, kommunikation. I databaserne PubMed og Cinahl har søgeordene været: Premature, parents, nurse, relationsship, communication, neonatal unit. Vi har begrænset os til at søge dansk og engelsk litteratur, herunder kandidatspecialer, bachelorprojekter, forskningsartikler og tidsskriftsartikler. In- og eksklusionskriterier for informanter: Vi har begrænset os til at beskæftige os med forældre med præmature børn født før uge 37, og mature børn født efter uge 37, der har været indlagt på en neonatalafdeling. Vi har inkluderet sygeplejersker der arbejder på en neonatalafdeling, og som har været kontaktsygeplejerske for indlagte familier. Vurdering af forskningsartikler (Anna-Lena): VAKS-modellen (Vurdering af Kvalitative Studier), har vi benyttet os af til udvælgelse og vurdering af de fundne artikler, der er skrevet på baggrund af kvalitative studier. Modellen er udgivet af Dansk Sygeplejeselskab. Vi fandt i vores litteratursøgning ikke frem til nogen kvantitative undersøgelser, der belyser vores problemstilling. Modellen er inddelt i kategorierne pålidelighed og validitet, troværdighed, overførbarhed, konsistens, og transparens (Høstrup, 2009, s. 1.8). Vi skal være 20

22 kritiske overfor de artikler vi anvender, og samtidig være kritiske overfor modellens anvendelse og resultatet i forbindelse med, om artiklen vurderes til at være anbefalelsesværdig. Der kan nemt opstå bias i brugen af modellen, så der opnås et ukorrekt vurderingsgrundlag. Vi skal derfor diskutere de enkelte kategorier hver for sig og derefter sammenligne de elementer, der spiller ind for den enkelte artikel. Dette har vi gjort og er nået frem til enighed om bedømmelsen af artiklerne, som det fremgår af bilag 4, hvor alle tre artikler er bedømt til at kunne blive anbefalet. Etiske overvejelser (Marie): I de etiske overvejelser og det faktum, at vi har et humanistisk menneskesyn, fokuseres der på, at mennesket er et mål i sig selv og derfor aldrig må bruges som middel (Birkler, 2007, s.121). Vi vurderede ikke, at det ville være etisk forsvarligt set fra forældrenes synsvinkel at udføre interviewet under indlæggelse, da det i forvejen kan være en udfordrende og oprivende periode. De fik dog alligevel mulighed for selv at bestemme hvor de mente, det var bedst at interviewet foregik. Vi vurderede, at det i vores sammenhæng ville være et mere udbytterigt interview, når de er blevet etableret derhjemme og har fået indlæggelsesforløbet på afstand. Samtidig kan interviewet også foregå i trygge rammer og på deres præmisser set i forhold til familielivets begrænsninger med et lille spædbarn. Ydermere var vi opmærksomme på, at vi har tavshedspligt overfor de informationer forældrene giver os, og samtidig være opmærksomme på at værne om deres integritet. Vores etiske overvejelser omkring at interviewe sygeplejersken er, at respektere de formelle krav, retningslinjer og etiske forpligtigelser der i forbindelse med tavshedspligt og andre formaliteter. Vi lagde op til, at det er sygeplejerskens egen beslutning hvor interviewet skulle foregå, men vi vil mene at det er mest hensigtsmæssigt på afdelingen, da vi i den sammenhæng kan sikre os at bevare fagprofessionaliteten samt at beskytte privatlivet. Det er vigtigt, at vi som interviewere er opmærksomme på, at autorisationen underlægger os og sygeplejersken at overholde Sundhedsloven og De Sygeplejeetiske Retningslinjer. De gældende etiske retningslinjer for 21

23 sygeplejersker er udviklet af Sykepleiernes Samarbeid i Norden (Sykepleie.no, 2003). Sundhedsloven bekendtgør bl.a. iflg. kap. 9 og 40, at sundhedspersoner varetager tavshedspligt omhandlende patientens behandling, helbredsforhold, private forhold og andre fortrolige oplysninger (Retsinformation.dk, 2010). De Sygeplejeetiske Retningslinjer kan bl.a. være relevante at inddrage for vores dataindsamling i forbindelse med retningslinjen 2.4, der siger, at sygeplejersken skal arbejde for at bevare patientens værdighed og integritet (Dsr.dk, Sygeplejeetisk Råd, 2004). Validitet og reliabilitet (Anna-Lena): Opgavens validitet er indeholdt i, om vi kan svare på, hvordan det relationelle samarbejde styrkes med fokus på optimering af forældrenes medbestemmelse, altså om resultaterne er gyldige i vores sammenhæng (Kvale og Brinkmann 2009 s. 206). Validitet kan inddeles i intern og ekstern validitet, hvor den interne vedrører, hvorvidt faktorer man mener, er afgørende, også er det. I vores opgave vil det b.la. komme til udtryk i, om forældrene og sygeplejersken mener, at medbestemmelse har en ligeså afgørende rolle, som vi antager. Ekstern validitet handler om, hvorvidt resultaterne kan generaliseres til andre personer, tider og steder (Larsen, 2006, s. 45). Reliabilteten af undersøgelsen vil sige, om den er pålidelig ud fra sine præmisser, og om slutresultatet kan overføres til andre undersøgelser med samme problemfelt (Kvale 2009 s. 270). Her drejer intern reliabilitet sig om, hvorvidt samme resultatet kan opnås, hvis undersøgelsen laves igen uden ændringer, altså med de samme informanter, og ekstern reliabilitet er, når andre laver en tilsvarende undersøgelse, ved hjælp af samme metode, og opnår det samme resultat. Reliabilitet har betydning for kvantitative studier, men kan ikke i samme grad anvendes konstruktivt til kvalitative studier, især ikke når vores videnskabsteoretiske indgangsvinkel er fænomenologisk og hermeneutisk (Larsen, 2006, s. 45). Transskribering (Marie): Når vi transskriberer vores interview er det vigtigt, at vi også her er opmærksomme på validitet og reliabilitet. Det skriftlige produkt, vi kommer frem til er ikke interviewforskningens grunddata, da transskriberingen indebærer en 22

24 række vurderinger og beslutninger, der kan påvirke det skriftlige produkt (Kvale 2000, s. 163). Vi kan opnå høj reliabilitet i forhold til vores transskribering ved at lade to uafhængige personer transskribere interviewet, og på den måde sikre, at vi ikke har ladet vores forforståelse påvirke os. Vi har læst hinandens transskribering, mens vi har lyttet til interviewet (ibid, s. 164). Høj validitet i forhold til transskriberingen er mere kompliceret end reliabiliteten. Iflg. Kvale er det ikke muligt at lave en sand og objektiv transformation af det mundtlige til det skriftlige, men da dette er en kvalitativ undersøgelse er vi heller ikke interesserede i en objektivitet (ibid, s. 166). Bias (Marie): Der kan opstå selektive bias forstået som problemer og skævhed i udvælgelsen, som fx kom til udtryk ved at, den ene informant, faderen i forældreparret, desværre ikke havde mulighed for at deltage alligevel. Samtidig kunne det have givet en mere valid dataindsamling hvis vi kun havde inkluderet informanter, som var tilknyttet samme afdeling, fordi der kan være stor forskel på retningslinjerne på de forskellige afdelinger. I forhold til informations- og sprogbias skal vi sikre os, at informanterne får væsentlig information om formålet med interviewet og at de forstår de spørgsmål vi stiller, da vores resultat vil blive påvirket hvis informanterne ikke har forstået hensigten. En anden bias kan være, at der er gået lang tid mellem udskrivelse og interview, hvilket kan medføre at der kan fortrænges elementer, der kan have påvirket relationen. Forvrængning eller misvisende resultater og et usammenligneligt udgangspunkt for at kunne konkludere på baggrund af pålidelige udsagn kan være konsekvenserne (Juul, 2012, s ). Teori, analyse og diskussion: I dette afsnit vil vi kort præsentere og argumentere for den anvendte teori. Derefter vil vi med udgangspunkt i Ricoeurs fortolkningsteori, kritisk analysere og diskutere temaerne, som de fremgår af strukturanalysen, se bilag 10 og 11. Vi vil anskueliggøre meningsenhederne ud fra de valgte teoriområder og 23

25 sammenfattende diskutere de fremanalyserede temaer for både interviewet med forælderen (mor) og sygeplejersken. Forælderen der interviewes kaldes M (Bilag 10). Sygeplejersken der interviews kaldes S (Bilag 11). Menneske-til-menneske-forhold (MTM-forhold) - Joyce Travelbee Vi har valgt at tage udgangspunkt i den amerikanske sygeplejeteoretiker Joyce Travelbees (herefter Travelbee) teori om MTM-forholdet i vores analyse. Det at blive klogere på, hvordan vi kan styrke relationen, indebærer, at vi i vores analyse har fokus på, hvordan sygeplejersken skaber en god relation, og her synes vi Travelbees teori er særdeles anvendelig. At blive mødt som et menneske med behov og ønsker M:..jeg vidste godt at jeg ville komme til at føde for tidligt, og var indlagt før jeg fødte. Så det kunne have været rart bare at have set afdelingen eller have snakket med en neonatalsygeplejerske før jeg fødte. Og det manglede lidt, altså den forberedelse....der var meget kaos.. Jeg syntes ikke heller ikke vi fik særlig god vejledning i alle de slanger og ting og sager de havde sat på hende. Jeg følte mig jo også ude af stand til at pusle hende med alle de slanger, så det var jo bare noget sygeplejerskerne gjorde. S:..så kommer de fra Grønland eller fra Færøerne så akut akut, og så holder vi ikke indlæggelsessamtale lige der, men så inden for de første par dage. Travelbee mener, at fokus i sygeplejen skal ligge på, hvad der sker med mennesket i sygeplejen frem for at holde en professionel afstand til mennesket (Travelbee 2006 s. 15). Iflg. Travelbee er det ikke muligt for sygeplejersken at danne en relation til det menneske, hun skal interagere med, hvis ikke der er dannet et MTM-forhold, hvilket sker gennem 5 faser. Det er sygeplejerskens ansvar at etablere et MTM-forhold til mennesket. Det vigtige i et MTM-forhold er, at både sygeplejersken og patienten eller pårørende forholder sig til hinanden som unikke mennesker (ibid, s ). M giver i ovenstående citat klart udtryk for fordelen ved af at have set og kendt lidt til afdelingen før det akutte forløb, som M beskriver som meget kaotisk. I 24

26 denne situation kunne forældrene let føle sig udenfor med en følelse af at være betydningsløse for deres barn. En følge af dette kan komme til udtryk i, at tilknytning mellem forældre og barn er i risiko for at blive forsinket. I en sådan situation er det iflg. Travelbee sygeplejersken, der skal skabe et MTM-forhold gennem kommunikation og på den måde hjælpe mennesker med at håndtere oplevelser omkring sygdom og lidelse. Netop at finde mening i sygdom og lidelse er iflg. Travelbee meningen med sygepleje (ibid, s.15). Samtidig er det en essentiel del af opnåelse af MTM-forholdet, hvor netop sympatifasen udspringer af at lindre, og på den måde støtte menneske i at mestre lidelsen (ibid. s ). Med udgangspunkt i Ms udtalelser viser der sig en dybereliggende årsag til at blive mødt som et menneske med følelsesmæssige behov og ønsker angående omsorg med udgangspunkt i velfungerende kommunikation, her at få en oplevelse af støtte og tillid, men der er ud fra Ms udtalelser i mindre grad fokus på de følelsesmæssige behov, da de i situationen overskygges af plejen til barnet. Travelbee mener, at for at det menneske som sygeplejersken interagerer med, skal kunne have tillid til hende, må de først være nået gennem alle 5 faser og på den måde være nået til en gensidig forståelse, se bilag 12. Den gensidige forståelse kommer til udtryk i, at mennesket har tillid til sygeplejersken, og at der er en form for indforståethed mellem de to. Tilliden opnås ved, at sygeplejersken ser mennesket som et unikt menneske og ved, at der er oprigtig forståelse for mennesket og et ønske om at hjælpe og lindre lidelse (ibid, s ). Det er en svær balancegang mellem det akutte og kritiske forløb, hvor barnet må have højeste prioritet, da det selvfølgelig er vigtigst, at barnets tilstand er stabil, og samtidig at tage sig af forældrenes følelsesmæssige behov. Iflg. Center For Kliniske Retningslinjer har forældrene krav på en indlæggelsessamtale indenfor det første døgn efter indlæggelsen (Kliniskeretningslinjer.dk, 2013). En sådan dialog både før og lige efter indlæggelsen kan iflg. M skabe ro og tryghed, som kan give det overskud og overblik, der er brug for i det akutte forløb. På samme tid er det ikke altid muligt at skabe fokus på både barnets akutte behandling og forældrenes individuelle ønsker og behov. Det er dog klart, at det er barnet, der er i fokus lige efter fødslen i det akutte forløb. I forhold til MTM er det en 25

27 udfordring at balancere mellem livsnødvendig behandling og samtidig sikre sig, at der bliver dannet grundlag for et vellykket indledende møde, så fremvæksten af identiteter kan skabe et kontaktforhold (ibid, s. 171). M: Det var sådan set først i løbet af de næste par dage, at vi fik af vide, at vi kunne gøre med hende hvad vi havde lyst til bare vi var opmærksomme på de censorer hun havde på og luft og sådan, men det var vi slet ikke blevet informeret om fra starten. Det kunne også bare have været godt at have vidst det på forhånd, og have haft en aftale med afdelingen før indlæggelsen. Konsekvensen af den mangelfulde information, som M beskriver kan antageligvis blive en barriere for etablering af en relation. Forudsætningen for etableringen af relationen er et MTM-forhold, hvor parterne ser hinanden i interaktionsprocessen og forholder sig til hinanden som unikke individer (ibid, s. 161). M beskriver store mangler i det indledende møde, som for hende er kaotisk, og at sygeplejersken ikke formåede at kommunikere den nødvendige information om det kommende forløb. M har behov for at blive mødt som en unik person. Dette væsentlige aspekt har således stor indflydelse på relationen. I Ms situation etableredes der ikke et tilstrækkeligt grundlag for at kunne opbygge næste fase, fremvæksten af identiteter. Her med hensyn til Ms kæreste, der uden større held, forsøgte at give udtryk for, hvad han havde behov for og ønsker. Nogle sygeplejersker formåede ikke at være deres fordomme bevidst, og har en stereotyp indstilling til at faderens behov ikke i samme grad har indflydelse som moderens. Faderens ytringer kunne tværtimod opfattes som en forurettelse, som det ses i nedenstående citat. M: Han kunne ikke rigtig være med, så han var frustreret over det mindste, og prøvede så også at sige det til sygeplejersken og nogen tog det fint og sagde, at vi skulle tage en snak om det, og andre blev nærmest sådan lidt fornærmet, hvis han kom og så sagde et eller andet med, at det syntes han ikke lige de skulle gøre og hvorfor de gjorde sådan. Sygeplejerskens attitude bliver en barriere for faderen, der identificerer faderrollen med dét at være tæt på sit barn, have tid sammen med barnet og udføre plejen, og ikke som de sygeplejersker M omtaler hvis fordomme 26