Voksenlærling og prismodtager. Side 4-5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voksenlærling og prismodtager. Side 4-5"

Transkript

1 nr. 10 Oktober 2005 Europas første kvindelige våbenmekaniker: Voksenlærling og prismodtager Side 4-5 Mere end hver 10. har dårlig hørelse Side 6-7 Fællesskabet skal der være tid til Side 8-9 Alt for mange huller i lov om lønstatistik Side 15

2 Vi skal arbejde endnu mere Leder Grundlovens paragraf 38 stk. 1 siger, at på det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger. Og det gjorde han så, statsminister Anders Fogh Rasmussen på Folketingets åbningsdag den 4. oktober. Det blev til en gang tomme floskler og ubeskrivelig og kvalmende selvros og stort set ikke et eneste ord om, hvad regeringen vil. Skal man tro statsministeren, er der fremgang i Danmark, beskæftigelsen stiger, økonomien er i europæisk topklasse, der er solidt overskud på betalingsbalancen og eksporten viser fremgang. Og for at det ikke skal være løgn er også luft- og badevandskvaliteten forbedret væsentligt og naturen og miljøet har det bedre. Ifølge statsministeren er Danmark et af de rigeste samfund i verden, og det mest lige samfund for blot at tage et par af bemærkningerne. Den sidste bemærkning var ikke mindst rettet mod socialminister Eva Kjær Hansen og hendes forsøg på at lufte Anders Fogh Rasmussens egne tidligere liberale ideer om fordele ved ulighed i samfundet. Udtalelser hun måtte trække tilbage, fordi de ikke længere var politisk korrekte eller snarere ikke passede ind i statsministerens politiske strategi. Rigere hverdag Vi fik i åbningstalen at vide, at det er tid til forandring, og at vi står foran gennemgribende reformer af det danske samfund, som på afgørende områder vil give danskerne en bedre, enklere og rigere hverdag. Vi fik løfter om uddannelser og forskning i verdensklasse, verdens bedste folkeskole, erhvervsuddannelser i top og forskningsmiljøer og uddannelser i verdensklasse og verdens bedste konkurrenceevne osv., osv. Men ikke et ord om reformerne eller hvordan de skal gennemføres, og hvem det rammer eller hvorfor de overhovedet skal gennemføres i et land, hvor alt tilsyneladende går fremragende - både når det gælder økonomi, eksport og beskæftigelse. Stort set kun på et eneste punkt var statsministeren bare lidt konkret, nemlig når det gælder tidspunktet for, hvornår almindelige mennesker skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi bliver nødt til gradvist at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdslivet, lød det lidt kryptisk. Ikke et ord om højere pensionsalder eller forringelser i efterlønsordningen, selv om det er, hvad der reelt ligger bag de meget forblommede vendinger. Anders Fogh Rasmussen overlod også her initiativet til en af de mange kommissioner og nævn, regeringen har nedsat for selv at slippe for at tage stilling til ømtålelige politiske spørgsmål. Senere tilbagetrækning Til december kommer Velfærdskommissionen med sin rapport med forslag til reformer af det danske velfærdssamfund. Det eneste statsministeren dristede sig til at røbe var, at et centralt tema bliver spørgsmålet om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Med andre ord: At vi alle skal bestille endnu mere og endnu længere. Undtaget er naturligvis de rigtig velstillede, der i kraft af kæmpelønninger og pensioner samt guldrandede fratrædelsesordninger kan trække sig tilbage til golfbanerne i whisky-bæltet og feriepaladserne i Sydfrankrig for at nyde deres sikkert velfortjente otium, når de bliver 60 år eller deromkring. Alle andre dødelige skal med vold og magt blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis altså virksomhederne overhovedet vil have de lidt ældre, og ikke som hidtil bare bevidstløst smider folk på gaden, når de når op i nærheden af de 60 år - og i stedet prøver at få åbnet grænserne for billig og underbetalt arbejdskraft. Eller sender arbejdspladserne til lande, hvor anstændige lønog arbejdsvilkår for de ansatte er ikke-eksisterende. Bare for at sikre en ekstra gevinst til aktionærerne. indhold Offentliggør direktørens løn 3 Voksenlærling og prismodtager 4 Mere end hver 10. har dårlig hørelse 6 Fællesskabet skal der være tid til 8 Nu vil jeg fiske alt det jeg er bagefter med 10 Globaliseringen kan ramme alle 12 Alt for mange huller i lov om lønstatistik til TekSam årsdag 16 Stop støj på arbejdspladserne 17 International fagbevægelse 18 Faglig orientering 22 Haarder vil ændre erhvervsuddannelsen 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf bk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forside: Europas første kvindelige våbenmekaniker Ann-Marie Skov Birlø Foto: Rikke Madsen.

3 Af Ingrid Pedersen Foto Polfoto direktørens NØRBY-UDVALGET: Direktørens løn De medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer er enige i Nørbyudvalgets anbefalinger om, at direktørens løn skal offentliggøres Chefens løn skal offentliggøres. Det mener de medarbejdervalgte medlemmer af aktieselskabers bestyrelser, og det er en af anbefalingerne fra Nørby-udvalget, der 15. august afleverede sin endelige rapport til Københavns Fondsbørs. Lars Rohde, direktør i ATP, der er en af landets største investorer, var selv medlem af Nørby-udvalget. Han siger: - Set fra investorside ville det være en fordel, hvis direktionens løn blev offentliggjort. Men det er ikke afgørende, at vi får oplysningerne på individniveau. Det er tilstrækkeligt at få den samlede sum, for så kan vi selv beregne gennemsnittet. Men i sine høringssvar har arbejdsgiverne, bl.a. Dansk Industri, argumenteret for, at offentliggørelse af de enkelte direktørers lønninger højst kunne give stof til sladderspalterne. Virksomhederne er ikke forpligtet til at offentliggøre den enkelte direktørs løn, men kan nøjes med det samlede beløb. Så skal de blot forklare, hvorfor oplysningerne ikke gives på individniveau. Det kaldes følg eller forklar-princippet. EU-Kommissionen har anbefalet, at direktørlønningerne kommer frem i lyset, og det betragtes også som en nødvendighed, hvis danske virksomheder skal tiltrække internationale investorer. De store udenlandske erhvervsskandaler får investorerne til at kræve gennemsigtighed. Hemmelighedskræmmeri Ifølge dagbladet Børsen oplyser kun fem af 54 børsnoterede danske selskaber, der har mere end én direktør, hvor meget direktørerne får i løn. De fem er: tdc, Novo Nordisk, Lundbeck, GN Store Nord og NKT. Anne Marie Kverneland, medarbejdervalgt i Novo Nordisks bestyrelse, siger: - Det er godt, at der er offentlighed om lønningerne. Det er med til at fjerne myterne, hvis nogen forestiller sig, at lønningerne er endnu højere. Også Niels Aasted Nielsen, Epoke i Askov, er fortaler for offentlighed om chefens løn. - Det ville afmystificere meget, siger han, og Christian Uldal fra Radiometer er enig. - Vi har set i pressen, at vores amerikanske topchef, Larry Culp, er en af verdens højest lønnede direktører med mange, mange millioner i årsløn. Det ville være rart at vide, om rygterne taler sandt, siger han. På lige fod De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får ikke nogen særlig omtale i anbefalingerne, og det er helt bevidst. - De er som alle andre bestyrelsesmedlemmer, så derfor gør vi ikke noget særligt ud af dem, siger Lars Nørby Johansen. - De har ingen særlige rettigheder og forpligtelser, så vi mente ikke, det var hensigtsmæssigt specielt at fremhæve dem, understreger han. I rapporten opfordres virksomhederne dog til at gøre opmærksom på systemet, da udenlandske investorer typisk ikke har kendskab til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Medarbejderrepræsentation på det niveau er ukendt i eksempelvis USA og England, mens medarbejderne i tyske virksomheder kan sidde på op til halvdelen af bestyrelsespladserne. Regelsæt Københavns Fondsbørs nedsatte i 2001 et udvalg med Lars Nørby Johansen, Falck, som formand. Udvalget skulle udarbejde et regelsæt for god selskabsledelse. 17. maj i år blev et nyt sæt anbefalinger offentliggjort og sendt til høring hos organisationer og virksomheder. Den endelige rapport og høringssvarene blev offentliggjort 15. august. Herefter skal Københavns Fondsbørs indarbejde anbefalingerne i reglerne for de børsnoterede selskaber. Læs mere på: under co-industri/pjecer og tryksager. Læs udvalgets samlede rapport, Anbefalinger til god selskabsledelse, og høringssvar på Anbefalingen af offentliggørelse af direktionens lønninger har tiltrukket størst opmærksomhed, men anbefalingerne drejer sig også om: bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed rekruttering af bestyrelsesmedlemmer opdelingen i A- og B-aktier åbenhed og gennemsigtighed - De medarbejdervalgte indgår på lige fod med andre bestyrelsesmedlemmer. Derfor er der ingen særlig fokus på dem i anbefalingerne, siger Lars Nørby Johansen. aktionærernes rolle og dialog med ledelsen risikostyring bestyrelsens opgaver og ansvar CO-Magasinet side 2-3

4 voksenlær Af Ingrid Pedersen Foto Rikke Madsen Voksenlærling og prismodt - Jeg blev ved med at plage ham. Ann-Marie Skov Birlø ville gerne have en læreplads - Til sidst gav våbenfab og han har netop uddannet en af landets dygtigste svende - Hun fik bronze Ann-Marie Skov Birlø plagede i flere år Arne Holgersen om en læreplads. Han blev ved med at sige nej, for han ville ikke have bøvl med lærlinge. Men til sidst gav han efter, og nu, fire år senere, har Ann-Marie Skov Birlø fået Industriens Uddannelsespris og en bronzemedalje for sit svendestykke, en sidelås til et haglgevær. Uden at tænke over det, da han sagde ja, kom Arne Holgersen til at uddanne Europas første kvindelige våbenmekaniker eller bøssemager, som han selv kalder det. - Jeg ansatte dig kun, fordi det er god reklame for virksomheden, griner han. Ann-Maries karrierevalg har vist sig at være en god historie i flere aviser. - Han vidste godt, at jeg elsker at pille ting fra hinanden og sætte dem sammen igen. Det var nok derfor, han lod sig overtale, forklarer hun. Arne Holgersen har kendt Ann-Marie Skov Birlø i over 40 år. Hun er hans nabos datter, født og opvokset på den samme vej i Jordløse ved Haarby på Sydfyn, som hans virksomhed ligger på. Hele sit liv har hun boet der. Nu har hun overtaget huset fra forældrene. Hun har også på et tidspunkt ejet den bygning, våbenfabrikken ligger i. Der drev hun for år tilbage en chinchillafarm. Men da den type frakkedyr blev umoderne, pelsede hun de sidste og solgte bygningen til våbenfabrikken. Mekanikken interesserer Ann-Marie Skov Birlø har aldrig interesseret sig for hverken våben eller jagt. Det er mekanikken, der interesserer hende. Man da hun kom i lære, tog både hun og hendes mand Dennis jagttegn, og det har i øvrigt vist sig at være godt for kødgryderne. På sin første jagt nedlagde hun to vildænder og brugte kun to skud. Totalt har hun nedlagt 11 stykker vildt med 12 patroner. - Og jeg kan godt gå på jagt uden at skyde, siger hun. Men oprindelig tog hun jagttegn, fordi hun ønskede at forstå kundernes interesse for jagt og dele den med dem. Hovedparten af de våben, der fremstilles, sælges eller repareres i fabrikken, er haglbøsser og rifler til jagt, men også små håndvåben kommer til reparation. Arne Holgersen og Ann-Marie Skov Birlø reparerer mange fornemme, antikke våben. - Denne her ville jeg gerne have i min håndtaske, siger Ann-Marie Skov Birlø og finder en fin lille damerevolver frem fra en skuffe. Den er pakket ind i sort fløjl og er en raffineret lille, forgyldt sag, der sagtens kunne skjules i en kosmetikpung. Arne Holgersen viser også sine klenodier frem. Har man ikke forstand på våben, kan man læse i hans ansigt, at nogle af dem er sande mesterværker. Det gælder blandt andet en Bockbüsflinte, der har både haglog riffelløb, så den kan bruges til at skyde såvel fasaner som råvildt med, og en blank, nikkelbelagt Colt tromlerevolver fra Det er en rigtig cowboyrevolver. - Den er sikkert overbevisende, hvis man skal hæve kassekreditten, konstaterer Arne Holgersen, inden han låser dem forsvarligt inde i et våbenskab. Der er masser af våben i fabrikken, som derfor er forsvarligt sikret. Desuden ligger den langt ude på landet, og skulle en tyveknægt prøve at rende med varelageret, vil han på vejen væk næppe kunne undgå at støde ind i politiet. Opbakning Ann-Marie Skov Birlø har haft mange forskellige job, inden hun kom i lære. Hun har arbejdet på alderdomshjem, gjort rent, været dagplejer og været på en plastfabrik. Desuden har hun tre børn på 10, 17 og 19 år - og en mand, der er værkfører på Montana Møbelfabrik. Der var totalt opbakning i familien, da hun ønskede at komme i lære. Hun kunne blive voksenlærling, og det betyder, at hun fik en højere løn end unge lærlinge, så det kun kostede et indtægtstab på cirka kr. om måneden, at hun var under uddannelse. En stor udgift var, at hun skulle tage den teoretiske del af uddannelsen på København Tekniske Skole. Hun boede på Håndværkerskolen i Valby fem uger af grundskolen og senere i tre gange ti uger og var kun hjemme hos familien i weekenderne. Før skoleopholdene havde hun kun to gange i sit liv besøgt Sjælland.

5 ling Til svendeprøven skulle Ann-Marie lave en sidelås. ager rikanten efter, medalje Det er det indvendige af en haglbøsse. Alt er lavet helt fra grunden af et stykke jern. Selv skruerne har hun selv drejet. Ann-Marie Skov Birlø havde kun været på Sjælland to gange, før hun flyttede ind på Håndværkerskolen i Valby, da hun skulle på teknisk skole. Ann-Marie Skov Birlø blev sammen med 38 andre nyuddannede lærlinge hædret ved et arrangement i Det Kongelige Bibliotek, da de modtog ML-prisen. Den uddeles af Metalindustriens Lærlingeudvalg, der hører under Industriens Uddannelser. Ann-Marie Skov Birlø var eneste kvinde - se side 24 og med sine 41 år den ældste af modtagerne. Fabrikken er godt beskyttet mod tyverier, og kun en enkelt vej fører til den, så eventuelle tyve har svært ved at slippe væk igen. - Men når jeg ville have den uddannelse, var der jo ikke andet at gøre end at starte Volvoen og komme af sted, siger hun. - Pigernes drengevenner syntes vist, det var lidt sejt, at jeg skulle være våbenmekaniker, griner hun. Ann-Marie Skov Birlø elsker at få beskidte fingre. Men hun elsker også blomsterbinding og syning. - Jeg har faktisk lige syet min tredje brudekjole, siger hun. Brudekjolerne er nogle, hun syr for andre. Selv har hun kun haft brug for en, da hun blev gift med Dennis for længe siden. Ann-Marie lægger ikke skjul på, at hun håber, hun en dag får lov til at købe fabrikken. Ejerens to egne døtre er ikke interesserede. - Men jeg har altså sagt til ham, at han ikke skal vente til han er 80 med at gå på pension. Der er næsten 20 år til, og så bliver jeg for gammel, erklærer hun. De seneste år har Arne Holgersen været alene på fabrikken. Hans tidligere medarbejder gik på pension som 73-årig. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Kiri Kesby Foto Tinie Rasmussen Værkfører Thomas Høegh (tv) og Claus Hansen fra Ib Andresen Industri i Langeskov. Mere end hver 10. har dårlig hørelse Claus Hansen har brugt høreapparat siden han var 20 år - Han oplever stor imødekommenhed på sin arbejdsplads og anbefaler alle virksomheder at tage høresagen alvorligt Omkring danskere over 18 år hele 16 procent af befolkningen har så nedsat hørelse, at de oplever vanskeligheder ved at følge med i en samtale. Og problemet er langtfra kun udbredt blandt ældre. Tværtimod viser undersøgelser, at 60 procent af alle hørehæmmede er under 65 år, og at det er mere end hver tiende person på arbejdsmarkedet, der døjer med hørelsen. Især er der gennem de senere år sket en markant stigning i antallet af hørehæmmede i aldersgruppen år. Specialarbejder Claus Hansen fra Odense er en af de mange danskere, der er høreskadet. Han har brug for både høreapparater og øvrige tekniske hjælpemidler for at kunne klare sig i hverdagen. Heldigvis har Claus Hansens arbejdsplads, stålvirksomheden Ib Andresen Industri i Langeskov, stor forståelse for Claus Hansens situation. Vigtigt med åbenhed - Jeg har været ansat her i 7 år og er altid blevet behandlet godt. Min politik er at være åben og ærlig omkring de problemer, min høreskade giver. Og min erfaring er, at hvis man er åben, så møder man imødekommenhed fra kolleger og chefer, siger Claus Hansen. Hans værkfører, Thomas Høegh, er enig: - Vi ser det ikke som noget problem at have en medarbejder med dårlig hørelse. Claus er jo en dygtig arbejdskraft, og vi tager gerne de små hensyn, der skal til for at samarbejde med en hørehæmmet, siger Thomas Høegh. Ib Andresen Industri har tæt ved 500 timelønnede, som er beskæftiget med at bukke, stanse og skære stålplader til pejse, læskure, broer, støjskærme m.v. Passer på kollegernes hørelse Claus Hansen arbejder ved store maskiner i det såkaldte Lok- og Stans-område, ligesom han har ansvar for en række serviceopgaver. Han er medlem af Dansk Metal i Odense og uddannet som maskinarbejder. Desuden har han for nylig taget truckcertifikat. Claus Hansen er ligeledes stærkt engageret i bestyrelsesarbejde under Landsforeningen for Bedre Hørelse og fungerer i det daglige som høreambassadør på sin arbejdsplads. F.eks. er han hurtig til at råbe vagt i gevær, hvis han ser kolleger i produktionen, som arbejder uden høreværn eller hørepropper. - Jeg prøver både på arbejdet og privat at påvirke folk til at passe godt på deres hørelse. Jeg er sikker på, at det stigende antal høreproblemer blandt yngre mennesker skyldes, at mange overbelaster deres hørelse med for meget støj fra maskiner på arbejdet, computerspil, musik via hovedtelefoner, koncerter osv., forklarer Claus Hansen. Tekniske hjælpemidler Claus Hansen har brugt høreapparat, siden han var 20 år, og har i dag brug for en forstærkning på 75 db for at kunne høre, hvad andre siger. Problemerne afhjælpes i hverdagen via høreapparater, en hals-teleslynge med bl.a. en indbygget mikrofon, der kan transportere andre personers tale direkte ind i Claus Hansens høreapparater, en lille fjernbetjening, der kan fjerne baggrundsstøj, og en moderne mobiltelefon med bluetooth. Desuden omgås medarbejderne hos Ib Andresen Industri Claus Hansen med en række små hensyn. F.eks. går de altid væk fra maskinlarmen og til et mere roligt sted, når Claus skal have en længere besked. Hørehensyn i virksomheder - Der kræves ikke hverken dyre eller store, forkromede løsninger for at virksomheder kan indføre en hørepolitik. Der er kun behov

7 Gode råd, når du taler med hørehæmmet 1. Vær tålmodig. 2. Hav øjenkontakt, når I taler sammen. 3. Stå/sid et sted, hvor du kan ses tydeligt, så det er muligt at mundaflæse. 4. Tal tydeligt og ikke for hurtigt. 5. Tal med normal stemmestyrke. Lad være med at råbe især hvis den, der hører dårligt, bruger høreapparat. 6. Undgå at spise, tygge tyggegummi eller ryge, mens du taler, for så er det sværere at forstå, hvad du siger. 7. Tal aldrig, mens du sidder med munden skjult. 8. Tal kun til én person ad gangen. 9. Brug ordstyrer under møder, så der ikke tales i munden på hinanden. 10. Sørg for, at den, der hører dårligt, er med i samtaler med flere andre, og giv resumeer af, hvad der bliver talt om. 11. Hvis du ler af noget i nærheden af en person med nedsat hørelse, så fortæl, hvad du griner af. 12. Undgå unødvendig støj i omgivelserne, når I taler sammen. 13. Hvis du er i tvivl, så spørg den hørehæmmede, hvad du/i kan gøre for at forbedre kommunikationen. Kilder: og for nogle få og enkle forholdsregler i forhold til f.eks. kommunikation og så en vilje til at fastholde og imødekomme hørehæmmede på arbejdspladserne. I dag er der en trist tendens til, at mange hørehæmmede dropper ud af arbejdsmarkedet i en for ung alder, og det kan virksomheder afhjælpe via ordninger med fleksibilitet og små hensyn, påpeger Claus Hansen. Han fremhæver, at folk, som rammes af dårlig hørelse, f.eks. kan have behov for at blive flyttet til arbejdsopgaver, hvor de skal bruge ørerne mindre end hidtil. For en hørehæm met er det nemlig ekstra hårdt at være på hele tiden f.eks. at have et job, hvor man taler meget i telefon eller deltager i mange møder. - Det er også godt med ordninger, der giver mulighed for at gå ned i arbejdstid. Når man er hørehæmmet, er det nemlig anstrengende at indgå i arbejdsfællesskaber. Med fleksible ordninger kan man på én gang sikre, at hørehæmmede ansættes og fastholdes på arbejdspladserne, og at problemer med social isolation undgås, siger Claus Hansen. Der er kun brug for nogle få og enkle forholdsregler, når Claus Hansen (th) skal kommunikere med kollegerne. CO-industri med i forskningsprojekt Nyt forskningsprojekt skal være med til at forebygge høreproblemer og fastholde hørehæmmede på arbejdsmarkedet CO-industri har været med til at igangsætte et stort forskningsprojekt, der skal undersøge sammenhængen mellem dårlig hørelse, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og de samfundsmæssige omkostninger. Det er første gang i Danmark og internationalt at der forskes i dét emne. Forskningsprojektet finansieres af staten via den såkaldte Handicappulje under Beskæftigelsesministeriet. Undersøgelsen foretages af Socialforskningsinstituttet og løber frem til maj Bag forskningsprojektet står en styregruppe bestående af: CO-industri, Dansk Industri, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Landsforeningen for Bedre Hørelse, GN Re- Sound og Oticon. Hjælp til CO s medlemmer - Vi vil med forskningsprojektet meget gerne have nogle svar på, hvor stort problemet er, og hvordan organisationens medlemmer og øvrige lønmodtagere i højere grad kan blive hjulpet til at blive på arbejdsmarkedet, fortæller faglig sekretær Dennis Jensen fra COindustri. Undersøgelsen vil bl.a. gøre det muligt at beregne de samfundsmæssige omkostninger af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet p.g.a. dårlig hørelse målt på tabte arbejdsår og overførselsindkomster. Myndigheder og arbejdspladser bliver samtidig i stand til at sætte en indsats i gang, der kan forebygge høreproblemer. Med de kommende forskningsresultater i hånden får politikerne også bedre muligheder for at tilrettelægge fremtidens arbejdsmarked. CO-Magasinet side 6-7

8 fællesskab Af Tine Bjerre Larsen Fællesskabet Foto Tomas Bertelsen skal der være tid Hvis det sociale ikke var en del af det at gå på arbejde, kunne Gitte Cholod Nordisk, ikke komme op om morgenen. Men det kræver god planlægning at snak med kollegerne i en travl hverdag Sammen med kolleger og ledelse på arbejdspladsen indgår vi i et fællesskab, som fylder en stor del af vores tid og vores liv. Hvordan vi trives i det fællesskab, og hvordan tonen og det sociale klima er, er ikke ligegyldigt. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er tid til at pleje fællesskabet med kollegerne, når arbejdet bliver stadig mere individualiseret og effektiviteten skal være høj, for at virksomheden kan klare sig i konkurrencen på det globale arbejdsmarked? Anne Marie Kverneland, der er tillidsrepræsentant og formand for laborantklubben på Novo Nordisk, kan godt være lidt bekymret for, at fællesskabet ryger bagest i rækken i en travl hverdag. - Der er mere pres på i dag, og da folk ikke går på kompromis med deres privatliv, kan jeg godt frygte, at der bliver mindre tid til at koble af og bare snakke sammen. At man taler privat giver en anden forståelse og tolerance, som er meget værdifuld på en arbejdsplads. Jeg synes, at fællesskabet var større tidligere, hvor folk sad og snakkede mere sammen og havde strikketøjet med i kaffepausen. I dag tager man en kop kaffe med hen ved siden af computeren, og det er ikke alle steder, at der er faciliteter til, at man kan sidde og holde pause, siger Anne Marie Kverneland. At de mangler et pauserum vil Rikke Engel og Gitte Cholody give hende ret i. De arbejder som laboranter i Novo Nordisk i Gentofte i en afdeling, hvor man videreudvikler analysemetoder til produkter. De sidder på hver deres kontor på en lang gang, hvor der står køleskabe, rulleborde og tekniske ting. Her er ingen sofaer eller caféhjørner, så enten sidder man på kontoret med sin kaffekop eller også går man over i kantinen, som ligger i bygningen overfor. - Vi havde et pauserum, da jeg startede her i 1995, og det gjorde det nemmere lige at slippe arbejdet og tage et break. Man gider ikke altid gå over i kantinen bare for nogle minutter, siger Rikke Engel. Men pauser det holder de, og de ligger helt fast. Om morgenen mødes man i kantinen klokken ni til kaffe og morgenmad, og frokosten sørger de også for at holde sammen med kollegerne. - Jeg kan godt være slem til ikke at nå til frokost, hvis jeg sidder med noget, der skal være færdigt. Men når folk så står og venter og siger kom nu, så skal jeg have en meget god grund for ikke at gå med. Jeg vil også gerne, for ellers kommer man let til at køre ud ad en streng. Også for Rikke Engel er frokostpausen og det sociale meget vigtigt. - Jeg kan godt lide at give en bemærkning og grine sammen med de andre. Jeg bliver glad og får energi af at snakke med mine kolleger, og vi taler om alt muligt, og egentlig mindst om arbejdet, siger Rikke Engel. Lidt af en balancegang Tempoet er højt og arbejdsdagen mere presset i dag end tidligere. Så langt vil de give deres tillidsrepræsentant ret. Men det er ikke nået dertil, at det går ud over det sociale. - Vi løber bare hurtigere. Jeg tror også, at vi er blevet bedre til at strukturere vores dag og opgaver. Vi planlægger arbejdet, så vi har tid til at være sammen med kollegerne. I virkeligheden er man mest presset af sig selv. Man forsøger at få det hele til at gå op i en højere enhed, og når det ikke gør, er man alene om ansvaret. Men jeg synes, at vi er gode til at prioritere det sociale og sige fra, hvis presset bliver for stort, siger Gitte Cholody. På nogle laboratorier laver alle de samme analyser og har et arbejdsfællesskab at tale om og ud fra. Men i den afdeling, hvor Gitte Cholody og Rikke Engel er, arbejder de meget selvstændigt og individuelt. - Jeg tror, at de som er i afdelingen, er her netop fordi de kan lide at arbejde mere individuelt. Vi har individuelle mål, så det jeg laver er ikke det samme som det Gitte laver. Det betyder nok, at vi ikke i så høj grad sidder og underholder hinanden om vores opgaver, siger Rikke Engel. Men både hun og Gitte Cholody er medarbejdere, der lægger meget vægt på at få talt med deres kolleger. - Jeg er sådan en, der føler og fornemmer, hvordan folk har det. Om de er glade eller ej. Det er meget vigtigt for mig at have den fornemmelse, for så kan man tage aktion, hvis der er noget. - Og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle komme op om morgenen, hvis det ikke var for det sociale, jeg har sammen med mine kolleger. For mig er det så vigtigt at føle, at der er nogen, der venter på én og har respekt for det, man laver. Det handler om en følelse af, at jeg hviler i mig selv. Og selv om vi ikke ses privat, så har vi en omsorg for hinanden. Hvis jeg en dag først kommer klokken ni, kommer folk for at høre, hvad der er sket, siger Gitte Cholody. Rikke Engel har det på samme måde. Hvis hendes kollega ikke er mødt en dag, kimer hun hende ned for at høre, hvad der sker, og det samme gør kollegaen, hvis hun en dag er sent på den. Fællesskabet er alles ansvar Mange virksomheder arbejder bevidst på at skabe et stærkt fællesskab og en identitet, fordi det styrker og gavner både medarbej-

9 bet d til ody, laborant på Novo at få plads til den vigtige dere og virksomheden. Også på Novo Nordisk har man traditioner for sommerfester, julefrokoster og udflugter. I år var der arrangeret en heldagstur til Hven i afdelingen, og det rejste en lille diskussion i afdelingen om, hvem der har ansvar for, at fællesskabet fungerer. - Man skulle af sted tidligt om morgenen, og der gik kun én færge, så jeg tænkte åh nej. Jeg syntes, at det virkede uoverskueligt. Vi talte om det i afdelingen, og pludselig tænkte jeg: Helt ærligt, når vi får lov til at være væk en hel dag og bare nyde at gå rundt på Hven, så er det da for dårligt. Jeg tror ikke, at jeg har været her længe nok. For det er en del af firmakulturen, at man også selv tager ansvar og arrangerer halvdelen af turen, siger Gitte Cholody. Ansvar og omsorg i hverdagen handler også om at holde sine kolleger underrettet om, hvad der er sket, hvis de ikke har været der, mener hun. - Vi omorganiserede to dage før min ferie var slut, og der var en i afdelingen, som kom forbi og fortalte mig det, så jeg ikke var totalt uforberedt. Det er rart, at man hører det fra sine kolleger, inden man læser det på mailen. De fleste tænker over, hvordan deres kolleger har det med forskellige ting, og sørger for at spørge til hinanden, siger Gitte Cholody. Omsorgen er der, men ligesom i en moderne og travl familie er det sjældent, at alle medlemmer mødes samtidig. - I det daglige taler man med dem, man deler kontor med og lige møder på gangene. Men det er hyggeligt, når vi alle sammen ses på afdelingsmøderne og man får lejlighed til at hilse på dem, som man måske ikke har set i nogle dage. Det er vigtigt. Hvis man ikke har det godt socialt på sit arbejde, tror jeg ikke, at man arbejder godt, siger Rikke Engel. Gitte Cholody (tv) og Rikke Engel (th) efterlyser et pauserum. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Nu vil jeg fiske alt det jeg er bagefter med Verner Elgaard siger farvel efter næsten 14 år som daglig leder af CO-industri Den dag Verner Elgaard som 49-årig og endnu forholdsvis ny faglig sekretær i Dansk Metal tiltrådte som ny daglig leder af CO-industri, var globalisering stadig et fremmedord ligesom internet og . Endnu var CO-Metal ikke blevet til CO-industri, og overenskomstforhandlinger var stort set alene et anliggende for LO og DA. Det er kun godt 13 år siden. - Der var seks ansatte i CO, da jeg tiltrådte i begyndelsen af 1992, fire faglige og 2 HKere. Lynhurtigt derefter blev CO-Metal omdannet til CO-industri. Vi fik samtidig næsten nye medlemmer, og en lang række opgaver blev overflyttet fra medlemsforbundene og LO til CO. Forud gik nogle svære diskussioner, da forbundene måtte afgive opgaver og kompetence. Processen med at tilpasse de opgaver, CO-industri skal have, er sket glidende og er reelt ikke slut. Det kan godt være, at der er opgaver, der bliver trukket tilbage til forbundene, og andre, der bliver mere centralt placeret i CO. Det afhænger ikke mindst af strukturen i forbundene. Den fik et ordentligt skub med fusionen mellem SiD og KAD til 3F. Når det gælder de faglærte områder, har vi endnu ikke set nogen, der har haft modet til at tage de efter min opfattelse nødvendige skridt. Mistro Som eksempel på, hvor svært det er, nævner Verner Elgaard etableringen af seks faste udvalg i CO i sin tid. - Jeg husker det allerførste møde i uddannelsesudvalget. Hvis man bruger ordet mistro er det en mild formulering. Efter næsten 14 år er vi nået så langt, at vi er i stand til at lægge en fælles strategi for uddannelsesudvikling for på den måde at påvirke politikerne. Det har været en af gevinsterne ved at holde sammen. Forstår vi at spille på de rette tangenter og har et tilstrækkeligt stort netværk, bliver vi hørt politisk, siger Verner Elgaard. Han betegner det som en af de helt afgørende ændringer i CO, at det i 1993 lykkedes at samle seks overenskomster i én. - Det gav os et kolossalt løft. Det var måske ikke så svært, da arbejdsgiverne også var interesserede i én løsningen. Derfor fik vi også en god overenskomst. - En anden skelsættende udvikling var det, da vi 1995 fik vor egen funktionæroverenskomst med arbejdsgiverne. Det lykkedes, da Teknisk Landsforbunds overenskomst blev grundlaget for CO s funktionæroverenskomst. Selv om det går bedre har vi fortsat en stor opgave med at finde fælles fodslag mellem funktionærer og timelønnede. Det skyldes nok, at man ude på arbejdspladserne altid har haft et klart skel i hierarkiet mellem produktionen og administrationen. Produktionen har altid opfattet administrationen som arbejdsgivernes forlængede arm. Og administrationen har altid synes, at de ansatte i produktionen var nogle stivnakker. Men tingene glider mere og mere sammen i dag. Derfor skal vi forstå hinanden. Verner Elgaard født 13. oktober 1943 ved Langå Voksede op på en gård på Karup Hede Efter 7 års skolegang ud at tjene Udlært maskinarbejder fra Kjellerup Vægt- og Maskinfabrik Maskinassistent i A.P. Møllers tankflåde Værnepligtig i marinen, i en periode i u-båd 1969 til Canada med kone og den dengang 1-årige søn 1971 tilbage til Danmark og job på maskinfabrik i Viborg 1973 tillidsrepræsentant 1979 afdelingsformand Dansk Metal Viborg medlem af Dansk Metals Hovedbestyrelse 1. januar 1988 sekretær i Dansk Metals forhandlingsafdeling 28. januar 1992 daglig leder af CO-Metal, der 1. april samme år blev til CO-industri 1. november 2005 seniorkonsulent i CO-industri

11 Afskedsreception CO-industri holder afskedsreception for Verner Elgaard torsdag den 27. oktober 2005 kl i Dansk Metals Hovedbestyrelseslokale Nyropsgade 38, København V. Vrede i baglandet - En anden stor begivenhed var overenskomstforhandlingerne i I den 3-årige OK-periode fra så vi igen og igen arbejdsgiverne stramme deres signaler. Det kulminerede i efteråret 1997, da de meldte ud, at der ikke blev råd til noget som helst, og at man gik efter et nul-resultat. Det skabte en enorm vrede i baglandet og gjorde det uhyre vanskeligt for os som forhandlere. Da arbejdsgiverne undgik reelle forhandlinger måtte vi i Forligsinstitutionen; noget vi havde troet var utænkeligt for så stærk en organisation som DI. Det endte også med, at vi forlod Forligsinstitutionen og indgik et forlig, som så blev stemt ned. Den 11 dage lange konflikt er nok den hårdeste tid i mit liv med arbejde 20 timer i døgnet med dispensationer og alle mulige opgaver, som du ikke kan finde løsningen på i nogen lærebog. - Flere måneder efter var der et utal af utroligt besværlige forhold, der skulle udredes og afvikles. Men det er erfaringen som håber jeg både arbejdsgiverne og vi selv har lært noget af. Forstået på den måde, at skal der prøves kræfter, så skal det være på et reelt og afklaret grundlag og ikke på nogle utilslørede og forblommede signaler, siger Verner Elgaard. Konflikt gav opbakning - Selve konflikten i 1998 var samtidig med til at skabe opbakning på trods af de omkostninger, den havde for parterne. Til gengæld var der også medlemmer, der synes det var helt unødigt med en konflikt. Det skyldes nok udviklingen i samfundet: Der skal være noget til mig. Den enkelte vil ikke være med til kun at betale til de svagere grupper i en periode. Det gør det absolut ikke lettere at finde løsninger på de fremtidige overenskomster. Vi skal respektere det kollektive, men må forsøge at blive bedre til at se på, hvilke rammer vi kan give den enkelte person, siger Verner Elgaard. - I 1995 overtog CO også medlemskaberne i en række internationale organisationer, og internationaliseringen har i de seneste fire fem år taget mere fart. Vi havde håbet at komme tættere på med støtte og vejledning til klubber, men det har været virkelig svært. Klubberne føler måske, at det er en opgave, de selv kan løse. Men det er næsten umuligt for dem. De har heller ikke altid mulighed for at gå ud og presse aftaler igennem, der sikrer, at virksomhederne opfører sig ordentligt, når de etablerer sig i udlandet. Det er en af CO s kommende helt store opgaver. Nye opgaver - Når CO-industri i dag har næsten 40 ansatte, er det ikke bare udtryk for, at vi administrerer mere, men at der er kommet mange og store opgaver fra forbundene til CO. Vi har overtaget service for medarbejdervalgte i aktieselskabsbestyrelser og styringen af de europæiske samarbejdsudvalg samt opfølgningen omkring europæiske selskaber. Vi har overtaget administrationen af samarbejdsaftalen og har tilføjet et stort arbejdsområde med det psykiske arbejdsmiljø. Vi har overtaget branchemiljørådene. Vi har et stort projekt kørende omkring en lønsystemanalyse, og vi har overtaget lønkonsulentfunktionerne. På det faglige område har vi fået udvidet med en jurist og har tre-fire juridiske studenter. Vi har fået en informationsafdeling, og vi har i dag CO-Magasinet og en hjemmeside. 1. november fratræder Verner Elgaard definitivt og overgår til en post som seniorrådgiver. Det vil blive et helt nyt liv med tid til familien og de fritidsinteresser, der er blevet forsømt de seneste mange år. - Jeg skal først og fremmest i gang med at indrette vores nye hus i en seniorlandsby i Tjebberup ved Holbæk. Og ellers er det min plan at få fisket alt det jeg er bagefter og det kan godt tage lang tid at indhente det. Jeg har tidligere puslet lidt med slægtsforskning, det vil jeg gerne gå videre med. Jeg vil gerne lære at spille bridge. Vi bruger i dag alt for lidt tid sammen med vores kortklub, et vennepar i Jylland, der har spillet whist sammen i 32 år. Desuden regner jeg med at komme lidt tættere på arbejdet i andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, der ligger meget tæt på vores nye bopæl. Og jeg har en båd, der skal holdes i gang. Endelig planlægger vi at købe campingvogn igen, så vi kan tage den med rundt i landet, når vi skal besøge børn, børnebørn og venner. Næste år starter vi med en tur til Nordkap. Så jeg kommer ikke til at kede mig lige med det første. Verner Elgaard (th) sammen med Max Bæhring, Willy Strube og Thorkild E. Jensen under overenskomstforhandlingerne i 1998, der endte i storkonflikt og regeringsindgreb. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Karin Riggelsen Ingen er fredet: glo Globaliseringen kan - Globaliseringen kan ramme enhver - og derfor skal vi indstille os på livsl hvor regnskabsfunktioner flyttes til Polen - Selv om du har en kontorassistent-uddannelse, er du ikke færdiguddannet. Du skal i fremtiden uddanne dig hele livet. Det bliver meget vigtigt at være up-to-date med uddannelse. Svaret på globalisering og udflytning af job er livslang uddannelse og fleksible medarbejdere. Det mener Ulla Hahn, HK-tillidsrepræsentant ved Danfoss Nordborg, efter at Danmarks største industrivirksomhed i maj varslede udflagning af bogholderi, kreditor- og debitorstyring og almindelige bankforretninger til Polen. Udflytningen vil berøre omkring 100 medarbejdere ved Danfoss i Europa. Det er første gang, Danfoss flytter arbejdsopgaver, der hidtil har været varetaget af danske HK-medlemmer, til lavere lønninger i andre EU-lande. - Men globalisering og udflytning af job er en udvikling, som kan være meget vanskelig at standse, siger HK-tillidsrepræsentanten. Selv om du har fået et job, er det ikke sikkert, du sidder i samme job om ti år. Så vidt jeg kan se, kan vi som HK-medlemmer ikke gøre meget andet end at videreuddanne os. Og gøre os så attraktive - og fleksible - som muligt på arbejdsmarkedet. Hvis det kan lade sig gøre at flytte bogholderi, regnskab og finans til Polen, kan alle job komme i spil - og så kan ingen vide sig sikker i ansættelsen, konstaterer Ulla Hahn. - Jeg vil ikke have, at vi forsøger at tie globaliseringen ihjel. Jeg vil have en dialog om det her med Danfoss og med HK. Vi må forholde os til virkeligheden, selv om den kan være ubehagelig, siger hun. - Ingen havde troet, at jobfunktioner ved bogholderi og finans var på vej ud af landet. Det er derfor kommet som et chok for de personer, det går ud over. Trygheden krakelerer Ulla Hahn fortæller, at Danfoss har været en meget tryg og god arbejdsplads for funktionærer. - Men den tryghed er krakeleret, konstaterer hun. For de timelønnede i produktionen er det altid gået op og ned. De har været vant til fyringsrunder i forbindelse med nedgang i salg og produktion. Mange funktionærer har været heldigere stillet. - Mange har opfattet ansættelse ved Danfoss som en ansættelse til pensionsalderen. Nogle har endda følt sig så trygge, at de ikke følte behov for at være medlem af en fagforening, men den tendens har ændret sig i løbet af de sidste måneder, siger Ulla Hahn. Samarbejde på tværs - Globaliseringen rammer ikke kun HK. For nylig er vi blevet enige om, at vi vil til at samarbejde på tværs af fagforeninger. Vi har derfor nedsat et forum, hvor vi mødes for at diskutere ting af fælles interesse, fortæller Ulla Hahn med henvisning til et nyt tværfagligt samarbejde mellem 3F, Teknisk Landsforbund, HK, Metal, ingeniørerne og Ledernes Hovedorganisation. Ulla Hahn blev valgt som tillidsrepræsentant for HK erne i marts Hun blev opfordret til at stille op. Hun havde ikke tidligere været faglig aktiv, men hun tog imod udfordringen. - Mange trænger til et lille skub for at blive fagligt aktive. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at jeg stillede op. At være tillidsrepræsentant har været meget spændende og lærerigt, siger hun. Utålmodig Ulla Hahn har altid været glad for at have kontakt med sine kolleger. Mange har henvendt sig til hende. Hun synes, det mest spændende ved tillidshvervet er kontakten med kollegerne. - De spørger mig om alt mellem himmel og jord, siger hun. Min stærke side er, at jeg er god til at lytte. Min svage side som tillidsrepræsentant er, at jeg er meget utålmodig. Jeg vil gerne se resultater, her og nu. Ulla Hahn anslår, at hun i travle perioder bruger op imod halvdelen af sin arbejdstid på tillidshvervet. Outsourcingen af regnskabsfunktioner har medført mange utrygge kolleger og travlhed for tillidsrepræsentanten. Hun har dygtiggjort sig til hvervet ved at deltage i en række kurser for nyvalgte tillidsrepræsentanter. Lønsystem bygger på tillid Med virkning fra 1. januar 2005 er der indført et nyt lønsystem for alle funktionærer i Danfoss Danmark. - Lønsystemet bygger på tillid mellem medarbejder og leder og på, at vi selv kan administrere vor arbejdstid, fortæller Ulla Hahn. Tidligere stemplede HK erne ind og ud, men nu skal vi selv administrere vor arbejdstid uden brug af stempelure. Som tillidsrepræsentant har Ulla Hahn deltaget i forhandlinger og forarbejde til det nye lønsystem i halvandet år. Det nye lønsystem lægger op til nærmere dialog om lønnen mellem medarbejder og leder og skal synliggøre kvalifikationer og løn. Lederne skal kunne begrunde, hvorfor en medarbejder opnår en lønforhøjelse eller hvad der skal til for at vedkommende kan stige i løn, og de skal kunne forklare, hvorfor man får den løn man får. Medarbejderen får opstillet tre-fem mål, der skal opfyldes i løbet af året.

13 baliseringen ramme alle ng uddannelse, mener Ulla Hahn, HK-tillidsrepræsentant på Danfoss, - Når året er gået bliver det opgjort, i hvor høj grad den enkelte har nået de tre opstillede mål. Det kan udløse en bonus på to en halv procent. Desuden er der opstillet mål for de enkelte divisioner ved Danfoss, og hvis disse mål bliver nået, udløser det en bonus på to en halv procent. På den måde kan bonus udgøre op til fem procent af din årsløn, oplyser tillidsrepræsentanten. - Det nye lønsystem lægger op til, at man skal have den dialog med sin leder hvert år. Hvorfor fik jeg den lønstigning? Eller hvorfor ikke? Hvad skal der til for at udløse en større lønstigning? Mange medarbejdere har ikke vidst, hvorfor de får den løn, de får. Jeg tror det kan give en masse utilfredshed, hvis man ikke ved, hvorfor man får mere eller mindre i løn end kollegaen. Hvis du får den besked, at det er fordi du mangler sprog - for eksempel engelsk - kan du gøre noget ved det. Hvis Ulla Hahn skal nævne det resultat, hun er mest stolt af at have opnået, mens hun har været tillidsrepræsentant, svarer hun, at det efterhånden er lykkedes at komme i dialog med Danfoss. HK-medlemmerne har ikke tidligere været særligt fagligt aktive i forhold til de timelønnede medarbejdere i produktionen, men det går fremad - dels med at få organiseret flere kolleger, dels med større faglig aktivitet. - Nu synes jeg vi har fået en rigtig god dialog med Danfoss. Ulla Hahn, der arbejder i IT-afdelingen ved Danfoss, lever op til sit eget udsagn om livslang uddannelse. Hun er uddannet kontorassistent og informatikassistent og i fritiden læser hun til HD. - Med min alder - 45 år og ti års ansættelse ved Danfoss - har jeg ikke de store fremtidsplaner. Lige nu er jeg ved at læse til HD, så ser vi, hvad der sker. Navn: Ulla Lousen Hahn Alder: 45 år Fødested: Gråsten Bopæl: Augustenborg Arbejdsplads: Danfoss Nordborg Uddannelse: Kontorassistent, informatikassistent og i gang med HD-studiet Fagforbund: HK Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for HK-medlemmer ved Danfoss Nordborg og medlem af HK s afdelingsbestyrelse i Sønderborg, branchesektionen for produktion Familie: Mand og en datter på 20 år Fritidsinteresser: Videreuddannelse - læser til HD ULH@danfoss.com Trygheden for funktionærer på Danfoss krakelerer, siger HK-tillidsrepræsentant Ulla Hahn. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Erik Sandager svejsere Mangel på svejsere Mangel på svejsere, skibsbyggere og rørmontører For tiden mangler Lindøværftet på Fyn omkring 100 mand i produktionen. Det er navnlig svejsere, skibsbyggere og rørmontører der søges. Mange job har været ubesat i en længere periode. - Men folkene findes ikke. Det bliver sværere og sværere for os og for vore underleverandører at finde folk. Årsagen er, at der ikke er nok svejsere og skibsbyggere. Der er ikke nok, der vil arbejde i de fag, vi repræsenterer, konstaterer fællestillidsrepræsentant Lars Hansen, Lindøværftet. Tillidsfolkene på Lindø har i løbet af tre år budt 1500 nye kolleger velkommen på skibsværftet. Det har givet en øget arbejdsmængde for tillidsfolkene, der har været behjælpelige med at fremskaffe de mange nye folk, få dem introduceret og integreret på værftet. Det øgede timetals-forbrug medfører flere arbejdsopgaver i det daglige for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Når det A. P. Møller-ejede værft har haft så stort behov for at øge antallet af timelønnede, skyldes det primært, at byggetakten er sat op i takt med, at skibene bliver hurtigere bygget og søsat. Samtidig er skibene blevet mere komplicerede og arbejdskrævende, og der har været mange tillægsordrer, oplyser Lars Hansen. Antallet af timelønnede er steget med 500 mand fra 1900 til 2400 timelønnede indenfor det sidste år. - Vi tager løbende folk ind. Vi har søgt folk længe. Men der er stadig mange ubesatte job. Vi efteruddanner metal-folk og andre på livet løs. Der er efteruddannelse i gang, men det er ikke tilstrækkelig til at klare behovet. Hvert år stopper flere hundrede kolleger. De går på efterløn, pension eller finder andet arbejde. Det bliver sværere og sværere at finde nye folk. - Men på trods af, at vi har mange nye folk under oplæring hele tiden, laver vi hvert nyt skib på færre timer end det foregående, siger Lars Hansen.

15 Af Bjarne Kjær Illustration Lise Trampedach Alt for mange huller i lov om lønstatistik Kun omkring 10 procent af de ansatte på det private arbejdsmarked bliver omfattet af lov om kønsopdelte lønstatistikker Ligeløn Der er så mange smuthuller i det lovforslag om kønsopdelt lønstatistik, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremsætter, at kun omkring 10 procent af de ansatte på det private arbejdsmarked vil blive omfattet af loven. Det mener HK. Dels kommer forslaget kun til at omfatte virksomheder med over 35 ansatte og dels får virksomhederne mulighed for helt at komme uden om kravet om kønsopdelt lønstatistik, hvis de laver en handlingsplan i stedet. Lovforslaget om kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om ligeløn bliver fremsat omkring 1. december 2005 og lovforslaget sendes til høring midt i oktober Efter forslaget skal virksomhedernes arbejde med ligeløn sikres enten med en kønsopdelt lønstatistik eller - efter aftale med medarbejderne - med en redegørelse om ligeløn. Ordningen skal omfatte virksomheder med mindst 35 ansatte, og der skal ses i grupper med 10 kvinder og 10 mænd, som har samme arbejde. Anonymitet - Her giver det mening at diskutere lønforskelle. Det gør det ikke på mindre virksomheder. Lønnen for en ingeniør og en kantinemedarbejder kan ikke sammenlignes. Vi vil ikke pålægge virksomhederne unødige administrative byrder, som ikke i praksis er egnede til at reducere lønforskelle mellem mænd og kvinder, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Ren teknisk skal sammenligningen mellem mænds og kvinders løn ske ved at opgøre jobfunktionerne efter koder, der beskriver, hvad samme arbejde er. De enkelte gruppers anonymitet skal sikres, og grupper på mindst 10 personer af hvert køn betyder, at de enkelte personer ikke kan identificeres. Hvis virksomheden efter aftale med medarbejderne ønsker det, kan de i stedet udarbejde en redegørelse, der ud over lønforholdene også inddrager f.eks. forfremmelser, rekruttering, jobrotation og efteruddannelse. - Redegørelsen er et instrument, virksomheden kan vælge, hvis den ønsker at gå videre end det minimum, som en ligelønsstatistik er. Redegørelsen er ikke en måde at slippe ud af forpligtelsen på, siger beskæftigelsesministeren. For mange huller Socialdemokraterne mener, at der er alt for mange huller og undtagelser i lovforslaget. Virksomhederne kan slippe for at lave statistik, hvis under 10 mænd og 10 kvinder udfører samme arbejde, eller hvis man lokalt bliver enige om at udarbejde en handlingsplan for ligestilling. S mener, at det er for uambitiøst, da kun en meget lille del af arbejdsmarkedet vil blive dækket af kravet om kønsopdelte lønstatistikker. Formand for HK/Handel Jørgen Hoppe siger, at mange virksomheder vil kunne slippe uden om at lave sammenligning mellem mænds og kvinders løn på grund af de to grænser (35 ansatte/10 mænd og 10 kvinder, der udfører samme arbejde). Han regner med, at kun omkring 10 procent inden for HK s område bliver omfattet. Formanden for HK/Privat, Karin Retvig, kritiserer regeringen for at forsøge at tækkes kvinderne uden at gavne sagen. Det er den nuværende regering, der hindrede den tidligere lov i at træde i kraft. Det er et uacceptabelt forsøg på at skjule, at man ikke gavner ligestillingen, siger hun. Dansk Arbejdsgiverforening glæder sig over, at beskæftigelsesministeren vil friholde virksomheder for at kønsopdele lønstatistikken, hvis de i stedet laver en redegørelse for ligestilling. DA tror i øvrigt ikke på, at det kønsopdelte arbejdsmarked ændres ved at tvinge virksomhederne ud i mere bureaukrati. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen 400 til TekSam-årsdag Tæt ved 400 ledere og medarbejdere fra omkring 200 virksomheder over hele landet deltog i TekSam-årsdagen i Odense tidligere i denne måned. Temaet for årsdagen var samarbejdsudvalgenes håndtering af forandringer i virksomhederne. Der var oplæg af TekSams formand Bolette Christensen, DI, og næstformand i TekSam Børge Frederiksen, CO-industri, om udfordringer til samarbejdsudvalgene. Professor Peer Hull Kristensen, Copenhagen Business School, talte om det grænseløse samarbejde. Han mener, at den traditionelle danske samarbejdskultur mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er en stor gevinst i forbindelse med udenlandsk ejerskab og globalisering. Det har været med til at skabe store fordele ved udenlandske selskabers overtagelse af danske virksomheder. Formanden for samarbejdsudvalget i House of Prince, vicedirektør Jens Carlsen Virklund, smedenes tillidsrepræsentant Jens Larsen og HR-chef Mette Torpe fortalte om et kulturforandringsprojekt på tobaksfabrikken. Her har samtlige ledere og medarbejdere været på 3-5-dages kurser i relationer mellem mennesker. Det har været med til at give langt bedre samarbejdsklima, og samtidig er effektiviteten øget med 30 procent og kvaliteten er forbedret. Endelig fortalte den tidl. jægersoldat, cand.soc. Nicolai Moltke-Leth, hvordan samarbejdsudvalgene kan være med til at håndtere forandringer i hverdagen. Hele arrangementet var kædet sammen af journalist Morten Lykkegaard, der har sagt farvel til tv-avisen og de daglige nyheder for at starte sin egen virksomhed. Fra stemmeboks til tænkeboks - Forfatningstraktaten ligger i respirator efter det dobbelte nej, og i Danmark er vi gået fra stemmeboks til tænkeboks, sagde formanden for CO-industri, Thorkild E. Jensen, på CO-industris og Dansk Industris EU-konference på dagen, hvor danskerne skulle have været til folkeafstemning om den nye traktat. - Det må ikke betyde, at Europa går i stå. For CO-industri og dermed for de ansatte på de danske industrivirksomheder er det vigtigt, at EU begynder at producere konkrete resultater. Europa er gradvist ved at sakke agterud med vækstrater langt under det, vi ser i USA, Kina, Indien og flere andre steder. Europæernes relative velstand er på vej nedad. - Europa må skabe rammerne for vækst og ikke mindst nye europæiske arbejdspladser. Det er også muligt. Det indre marked skal sikres og må ikke sande til. - Skabelse af flere europæiske arbejdspladser vil bidrage stærkt til at sikre den folkelige opbakning til det europæiske samarbejde. Hvis de rigtige beslutninger bliver taget, og væksten vender tilbage til Europa, vil det sandsynligvis også blive lettere at vinde fremtidige folkeafstemninger, sagde CO-formanden. Socialdemorkaterens formand Helle Thorning-Schmidt efterlyste en offensiv strategi for Europas fremtid. - Siden vælgerne i Frankrig og Holland sagde nej til forfatningstraktaten, har EU s udvikling mere eller mindre stået stille. Det virker nærmest, som om de

17 Af Bjarne Kjær Stop støj på arbejdspladserne Den europæiske arbejdsmiljøuge oktober sætter fokus på problemer med støj på arbejdspladserne Støj på arbejdspladsen og især hvordan problemerne forebygges, inden der sker alvorlige skader, bliver temaet på den europæiske arbejdsmiljøuge oktober Baggrunden er dyster nok: Hver eneste dag udsættes millioner af lønmodtagere for støj på arbejdspladserne og for de risici, det betyder. I EU er høretab forårsaget af støj på arbejdspladserne den hyppigst anmeldte arbejdsbetingede lidelse. Og støj kan have ødelæggende virkninger for helbredet. Kraftig støj på arbejdspladsen er kædet sammen med højere stress-niveau, øget risiko for ulykker og endog fare for fosterskader. Men også generende støj påvirker stressniveauet og kan give børn indlæringsproblemer. I forbindelse med den fælles europæiske arbejdsmiljøuge vil en styregruppe med arbejdsmarkedets parter, eksperter og Arbejdstilsynet igangsætte en støjkampagne i Danmark. Der opbygges en mobil Noise City, hvor publikum kan gå på opdagelse og få deres syns- og høresanser skærpet. Støj-byen vil indeholde en højtalerpark, markedsplads, live-scene og en billedog lydkatedral. Noise City vil blive placeret centralt i tre byer. Desuden er det planen at åbne udvalgte virksomheder for besøgende for derved at vise, hvordan man lokalt arbejder med støj på arbejdspladserne. I støjkatedralen vises der på skærme og med surround-lyd eksempler på, hvordan stilhed og støj påvirker vores sanser og på længere sigt vores hørelse. Arbejdstilsynets tilsynscentre vil under støjugen holde en række konferencer i Ringsted, Kolding, København og Hadsten. I København, Odense og Herning kommer lydkatedralen og telte rundt med informationsmateriale, oplæg og eksempler på støj. Lydkatedralen vil være bemandet med kvalificerede støjfolk inden for en række faggrupper. Det foregår i København 24. og 25. oktober, i Odense den 26. og 27. oktober og i Herning den 28. oktober. De samlede aktiviteter i forbindelse med støjugen løber op i omkring 1 million kroner. Industriens Branchearbejdsmiljøråd har økonomisk støttet kampagnen med kroner og deltager i arrangementerne rundt om i landet. Du kan se mere om EU s arbejdsmiljøuge og kampagnen mod støjproblemer på arbejdspladserne på Se også artiklen side 6-7. europæiske ledere har fortolket den såkaldte tænkepause som en periode, hvor de helt kunne holde op med at tænke, sagde Helle Thorning-Schmidt på konferencen. Du kan se mere om forfatningstraktaten og udviklingen i EU på CO-industris og Dansk Industris fælles projekt Europa på arbejde på CO-formand Thorkild E. Jensen og S-formand Helle Thorning-Schmidt på EU-konferencen. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe 2,2 millioner dør på jobbet hvert år Antallet af mennesker, der hvert år dør som følge af arbejdsrelaterede sygdomme, er steget til 2,2 millioner, viser en ny rapport fra FN s arbejdsorganisation ILO. Alt for ofte bliver menneskers liv ødelagt helt unødvendigt på grund af dårlige arbejdsforhold og utilstrækkelige sikkerhedssystemer. Rapporten blev for nylig lagt frem på ILO s 17. verdenskongres i Orlando i Florida om sikkerhed og sundhed på jobbet. ILO skønner, at mindst mænd og kvinder i gennemsnit dør hver eneste dag som følge af arbejdsrelaterede sygdomme eller arbejdsulykker. Og tallet er steget med 10 procent siden Lederen af ILO s arbejdssikkerhedsprogram Jukka Takala mener tilmed, at det kun er toppen af isbjerget, man ser. ILO mener, at tallet er langt højere på grund af dårlige rapporteringssystemer. Det gælder ikke mindst i de hurtigt udviklende lande i Asien. ILO mener, at antallet af døde på grund af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme kun udgør en lille andel af antallet af ulykker og sygdomme. ILO skønner, at der årligt sker ikke mindre end 270 millioner ikke-dødelige ulykker, der hver forårsager mere end tre dages fravær fra jobbet, ligesom der tilsvarende er 160 millioner arbejdsrelaterede sygdomstilfælde. EU har opgjort omkostningerne ved arbejdsulykker (i år 2000) til 55 milliarder euro (ca. 420 milliarder kroner), og også her skønnes det reelle tal at være langt højere. VW-ansatte redder job Omkring ansatte ved folkevognsfabrikkerne i Wolfburg i Tyskland har foreløbig reddet deres job efter aftale mellem tillidsrepræsentanter, IG Metall og ledelsen om, at produktionen af en ny Golf-firehjulstrækker skal ske i Wolfburg og ikke i Portugal som ellers planlagt. Ifølge Berlingske Tidende betyder aftalen, at den nye bil-model skal produceres til lavere lønninger og dermed lavere produktionsomkostninger. Det sker efter en model, hvor de ansatte maksimalt arbejder 42 timer om ugen og får 20 procent mindre i løn end den ellers gældende overenskomst mellem IG Metall og folkevognsfabrikkerne. VW har tidligere bebudet, at der frem til 2008 skal spares tæt ved 10 milliarder kroner på personaleomkostningerne. Det kan betyde, at omkring af de VWansatte i Europa risikerer at miste deres job. Generalstrejke i Belgien Store dele af Belgien var 7. oktober lammet af generalstrejke, den første i 13 år. Offentlig transport, skoler, banker, byggepladser og supermarkeder var ramt af strejken. Arbejderne protesterede mod regeringens planer om at hæve grænsen for førtidspension fra 58 til 60 år. Det var den socialistiske fagforening FGTB, der stod bag endagesstrejken efter langvarige forhandlinger med regeringen, arbejdsgiverne og andre fagforbund. Regeringen vil gennemføre sine velfærdsreformer ændringer i pensionssystemet og det sociale sikringssystem uanset om man bliver enige med fagforeningerne eller ej. Fagforeningsleder myrdet Frie faglige internationale (ICFTU) har protesteret til Colombias præsident mod hvad ICFTU betegner som grusom tortur og mord på lederen af levnedsmiddelarbejdernes fagforening i Colombia, Luciano Enrique Romeo Molina. Han blev for nylig fundet død, bundet på hænder og fødder efter at have været udsat for grusom tortur. Hans lig blev fundet i et område kontrolleret af paramilitære enheder. Molina blev i oktober 2002 fyret fra Nestlévirksomheden CICOLAC efter en strid med fagforeningen. Han blev senere udsat for en lang række dødstrusler, hvorfor regeringen i Colombia blev anmodet om at sætte ham under et særligt program til beskyttelse af fagforeningsledere og menneskerettighedsaktivister. Regeringens eneste svar på anmodningerne var, at man forsynede ham med to mobiltelefoner. Klip fra fagbladene Sikkerhedsrepræsentant får »Hvis Joan Starklint ikke havde været sikkerhedsrepræsentant på sin arbejdsplads, havde der slet ikke været nogen sag. Så var hun blevet fyret uden en krone i erstatning. Nu kom det til at koste hendes arbejdsgivere kroner for en klart usaglig fyring. For sikkerhedsrepræsentanter har samme udstrakte beskyttelse som tillidsrepræsentanter. De kan ikke fyres uden at det koster kassen, for de skal tilbydes anden beskæftigelse på virksomheden, hvis den afdeling, de arbejder i, må lukke eller indskrænke.«faglig sekretær Liselotte Højer i HK Privatbladet (HK) om fyring af en advokatsekretær fra advokatkontoret Advodan I/S i Slagelse. Erstatning efter mobning»der kunne gå en hel dag, uden at chefen talte til mig. Jeg skulle kommunikere med ham på skrift. Det er meget ubehageligt at blive overset på den måde og blive behandlet som en dum-i-arbejde. Jeg blev ikke behandlet som den anden tekniske assistent i afdelingen. Sidst i 2003 havde jeg en del ondt i ryggen og ondt i maven, og jeg var nervøs for at komme på arbejde.«teknisk assistent Anette Matthiesen i Teknikeren (Teknisk Landsforbund). Hun har fået tilkendt en erstatning på kroner efter at have været udsat for massiv mobning på sin arbejdsplads Tarco Entreprise i Skovlunde ved København. Hun sygemeldte sig og blev fyret. Postfyring i strid med OK»Vi har konstateret, at overarbejde og brugen af vikarer er steget. Hvis baggrunden for det er nedskæringer i bemandingen, er det i strid med overenskomsten. Hovedprincipperne i aftalerne er, at man skal planlægge arbejdet ud fra postmængden. Overarbejde og vikarer er kun i orden, når der sker noget uforudset for eksempel højt sygefravær. Ellers skal posten deles ud inden for normal arbejdstid, og det kan man ikke, hvis man skærer stillinger væk.«forhandlingssekretær Ole Jespersen i Fagbladet (3F). Han mener, at Post Danmark læner sig op ad en arbejdsretssag.

19 l fagbevægelse vægelse ICFTU opfordrer Colombias præsident til at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af mordet. Hidtil har myndighedernes demokrati-sikkerheds-program i virkeligheden kun legitimeret para-militære aktiviteter og har kun ført til endnu flere mord på fagforeningsaktivister, siger ICFTU. Protest mod fattigdom i Letland En række fagforbund i Letland deltog 1. oktober i en massedemonstration imod fattigdom. Demonstrationen var arrangeret af Letlands LO med krav om at få indført en mindsteløn, der er til at leve af, en nedsættelse af momsen, etablering af et rimeligt sundhedssystem og pensioner, der i det mindste dækker leveomkostningerne. Arbejderne i Letland oplever i disse år en ekstrem fattigdom på trods af en bemærkelsesværdig økonomisk vækst. Den hurtige økonomiske vækst og efterfølgende højt inflation har reduceret købekraften af lønninger, pensioner og velfærdsydelser. I solidaritet med de lettiske arbejdere har IMF opfordret sine medlemsorganisationer til at sende protestbreve til Letlands finansministerium og til landets premierminister. Metalarbejdere strejker i Italien I slutningen af september nedlagde metalarbejdere over hele Italien arbejdet for at komme igennem med et krav om en lønforhøjelse på 130 euro (ca. 970 kroner) pr. måned. Som led i strejke-aktionerne deltog tusindvis af arbejdere i demonstrationer i en række italienske byer, således i Milano, Napoli, Reggio Emilia og Torino. Helt tilbage i januar i år indledte de tre italienske metalarbejderforbund FIM, FIOM og UILM forhandlinger med arbejdsgiverne om en lønforhøjelse. Arbejdsgivernes hidtidige tilbud har været en forhøjelse på 60 euro pr. måned inklusive en klausul, der vil give arbejdsgiverne total frihed (fleksibilitet) til at fastsætte arbejdstiden i fremtiden helt uden forhandlinger med de ansatte. Arbejderne har foreløbig gennemført 12- timers strejker for at få deres krav igennem ved midtvejsforhandlingerne om lønjusteringer i den eksisterende fire-årige nationale kollektive overenskomst. Casino-arbejdere fyret Den internationale sammenslutning af ansatte i spillekasinoer og spillesteder under UNI tager skarpt afstand fra fyringerne af medarbejdere fra et casino i Mainz og en spillehal i Bad Ems i Tyskland. Samtidig opfordrer UNI arbejdsgiverne til at opgive nedskæringer. De tyske fagforbund går imod en nedskæringsaftale vedtaget i bedriftsrådet i Mainz. De forstår ikke, hvorfor medarbejdernes repræsentanter har givet arbejdsgiverne grønt lys for yderligere nedskæringer. Der er samtidig frygt for, at andre casino-operatører vil følge efter Mainz. UNI opfordrer bedriftsrådene og arbejderne i Tyskland til at samarbejde med deres fagforbund ver.di. for at støtte de ansatte i de tyske casinoer. Baggrunden for striden er, at bedriftsrådet i Mainz har indgået en aftale om personalenedskæringer, der forringer arbejdsvilkårene for de ansatte, uden at konsultere fagforeningerne. Strejker slut i Korea Arbejderne ved Kia Motors og Hyundai Motors i Korea har sluttet langvarige strejker efter at have opnået en lønforhøjelse på 6,9 procent. Hyundai-arbejdernes fagforbund indgik i september en aftale med ledelsen, som indebærer en forhøjelse af basis-lønnen på 6,9 procent. Samtidig sluttede arbejderne ved Kia Motors deres serie af to-ugers strejker og genoptog arbejdet efter at have accepteret en lønstigning på ligeledes 6,9 procent. Ny aftale hos Boeing Mere end medlemmer i USA af den internationale sammenslutning af maskinog luftfartsindustriens arbejdere har afsluttet deres strejke, efter at de ved en urafstemning har stemt ja til en ny aftale med Boeing. 80 procent af arbejderne ved Boeing-fabrikkerne i Washington, Oregon og Kansas stemte ja til aftalen, der dermed sluttede en 28-dages lang strejke. Kræftfremkaldende passiv rygning»det er ikke underligt, at der er givet så få reaktioner på Arbejdstilsynets besøg. Årsagen er simpel nok. Der eksisterer ikke en grænseværdi for sikker passiv rygning. Arbejdstilsynet er heller ikke udstyret med måleudstyr, der kan registrere mængden af kræftfremkaldende stoffer i luften i et restaurationslokale. Det ville klæde beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet, hvis de forholdt sig til, at passiv rygning i restaurationslokaler netop er anerkendt som kræftfremkaldende af Arbejdsskadestyrelsen.«Miljøkonsulent Henrik Hansen i Well Done om Arbejdstilsynets meget få reaktioner over for passiv rygning i Hjælp syge kolleger»det er fint, at lægerne nu skal være med til at tage et større ansvar for sygemeldingerne. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det netop skal være en hjælp, og ikke et middel til at få smidt en syg medarbejder på porten. Derfor er det vigtigt, at tillids- og sikkerhedsrepræsentanter rundt om på arbejdspladserne hjælper deres syge kolleger så meget som overhovedet muligt, og at de holder øje med, at arbejdsgiverne ikke misbruger den adgang til flere oplysninger, de nu har fået.«forbundssekretær Toni Rytkønen i Service (Dansk Funktionærforbund) om nye regler, der giver arbejdsgiveren ret til at forlange flere oplysninger på lægeattesten ved sygdom. Billigere biler»registreringsafgiften på biler skal ned. Til gengæld foreslår vi en højere ejerafgift, der skal betales af personer med biler, som kører under et vist antal kilometer pr. liter. Det vil give folk et incitament til at købe biler med et lavt energiforbrug. Danskerne kommer til at pendle endnu længere til arbejde. Bilismen er en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked og samtidig en vigtig faktor i bestræbelserne for at skabe vækst i yderområderne. Sverige er et godt eksempel på et velfærdssamfund, der klarer sig godt uden tårnhøje afgifter.«næstformand Ole Ibsen i Metal (Dansk Metal) om Metals forslag om billigere biler. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Miljøplan skaber job Bedre miljø, renere natur og nye job kan blive resultatet, hvis en miljø- og jobplan som 3F og Det Økologiske Råd har udarbejdet gennemføres. Planen indeholder 29 konkrete forslag. Samlet vil planens gennemførelse koste 19,4 milliarder kroner, men pengene vil komme igen i form af flere job og dermed flere skatteindtægter. Blandt forslagene er modernisering af kloaknettet, efterisolering af offentlige bygninger, partikelfiltre på dieselbiler og tog, letbane i Århus, skrappere energikrav til byggeri, hurtigere fornyelse af togskinner, flere cykelstier og flere havvindmøller. Endelig foreslås det, at der sættes ind med øget økologisk produktion af frugt og grønt, ikke mindst etablering af æbleplantager. - Vi slår to fluer med et smæk. Flere vil komme i beskæftigelse og miljøet bliver varigt forbedret på én gang, siger forbundssekretær og miljøpolitisk ansvarlig i 3F Ulla Sørensen. Danish Crown lukker i Odense og Holbæk Danish Crown lukker slagteriet i Odense og pakkeafdelingen i Holbæk. I Odense bliver over 900 medarbejdere berørt, mens der i Holbæk er beskæftiget 150. I Odense lukkes i februar 2006, mens Holbæk følger måneden efter. Danish Crowns egne 840 medarbejdere i Odense vil blive tilbudt job i enten Ringsted eller Horsens, men slagterikoncernen gør opmærksom på, at det ikke er realistisk med jobtilbud til alle. I Odense medfører lukningen også, at 80 medarbejdere i veterinærkontrollen og hos ISS skal finde nyt job. J&B i betalingsstandsning Byggebranchens største kooperative virksomhed J&B Entreprise har indgivet anmeldelse om betalingsstandsning. Det er længere tids anstrengt likviditet, der har fået bestyrelsen til at kaste håndklædet i ringen. - Betalingsstandsningen giver virksomheden et pusterum til at forsøge en rekonstruktion for at videreføre hele eller dele af virksomheden, siger gruppeformand John Larsen, 3F. Han er næstformand i J&B Entreprise. I foråret blev J&B Entreprises jyske og fynske aktiviteter solgt til MT Højgaard. J&B har i dag 350 medarbejdere. 3F er største aktionær. Andre store aktionærer er AKF Holding, Arbejdernes Landsbank og Alka. Stresset hverdag Hver 5. medarbejder er stresset hver dag, og over 60 procent er stresset flere gange om måneden. Det viser en undersøgelse, som konsulentfirmaet Teglkamp & Co. har lavet. Undersøgelsen viser samtidig, at mange går og putter med deres stress, så i stedet for at sige fra forsøger de at løbe stærkere, indtil de går ned med flaget. Undersøgelsen bygger på 745 besvarelser og viser, at kvinderne føler sig mere stressede end mændene. 22 procent af kvinderne føler sig stresset hver dag mod kun 18 procent af mændene. Flere unge i uddannelse Erhvervsskolerne og gymnasierne skal ruste sig til nye elever. Frem mod 2015 vil antallet af unge, som afslutter en ungdomsuddannelse, stige med 37 procent, hvis regeringens mål skal nås. Det er, at 95 procent af en årgang skal gennemføre gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. En undersøgelse, som DA s ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har lavet, viser, at udviklingen i befolkningssammensætningen i sig selv giver flere elever i ungdomsuddannelserne. Dertil kommer yderligere elever som følge af målet på de 95 pct. I dag begynder 95 procent af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men omkring 15 procent falder fra, flest fra erhvervsuddannelserne. Læs for livet Op mod en million danskere er ikke dygtige nok til at læse og skrive. De kan derfor ikke leve op til de krav, samfundet stiller. I 3F anslås det, at op mod halvdelen af medlemmerne har læse- og skrivevanskeligheder. Det er baggrunden for, at Danmarks Radio nu sætter fokus på problemet gennem kampagnen Læs for livet. Den skal inspirere danskerne til at komme op af sofaen og få gjort noget ved det. Kampagnen starter 7. november på tv, på nettet og på tekst-tv og med en hotline, som kan hjælpe folk videre. 12 tv-programmer er rammen om kampagnen. Her følger DR almindelige danskere, som er i gang med at gøre noget ved deres læse- og skriveproblemer. Sidst i hvert program møder man en kendt dansker, som trods læse- og skrivevanskeligheder har klaret sig godt. Her kan de bl.a. møde Marianne Jelved og Jakob Lange På (fra den 7. november) kan du finde mere om tv-programmerne eller prøve de forskellige læse- og skrivetest. Fra november kan du ringe og få råd og vejledning til, hvordan du kommer videre på kampagnens hotline tlf Du kan følge udsendelsesrækken fra mandag den 7. november kl på DR2. Sendetidspunkterne er i øvrigt: Mandage kl DR2, onsdage kl. ca DR1, lørdage kl. ca på DR2 og søndage kl. ca på DR1. Kun få satser på seniorer Kun hver tredje danske virksomhed satser på at fastholde sine seniormedarbejdere i stedet for at lade dem gå på efterløn. Det viser en undersøgelse, som også afslører, at otte ud af ti medarbejdere i alderen år regner med at forlade arbejdsmarkedet senest når de bliver 62 år. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde mellem Finansforbundet, Dansk Sygeplejeråd og FTF og er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og er udarbejdet af Rambøll Management og Gerontologisk Institut. Serviceindustri i DI På en generalforsamling i Industriens Hus er Dansk Industris nye branchefællesskab ServiceIndustrien blevet stiftet. Den henvender sig til service-industrielle virksomhe-

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

A/S NYT. Chefens løn frem i lyset. Læs i dette nummer: - Chefens løn - På lige fod - Medarbejdervalgte. Nr. 2 - september 2005

A/S NYT. Chefens løn frem i lyset. Læs i dette nummer: - Chefens løn - På lige fod - Medarbejdervalgte. Nr. 2 - september 2005 Nr. 2 - september 2005 A/S NYT Chefens løn frem i lyset Læs i dette nummer: - Chefens løn - På lige fod - Medarbejdervalgte A/S NYT - 2005 1 Leder Det skal være ordentligt! Debatten om virksomhedernes

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

3/2018. Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG. Fællesskabet skal genskabes

3/2018. Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG. Fællesskabet skal genskabes 3/2018 Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG Fællesskabet skal genskabes Peders leder Tilbagetrækning Noget for noget Arbejdergiverne siger, at de

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Fjern de kønsbestemte lønforskelle.

Fjern de kønsbestemte lønforskelle. Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6 TILTRÆKKENDE MODEL Danmark vinder suverænt EM i at få folk i job Af Thomas Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 24. april 2018 Der er jobfest i Danmark. Langtidsledigheden er helt nede på 1,3 procent. Ingen andre

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev 28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Varenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen

Varenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Varenummer: 5504-5 Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Få et skræddersyet kursus Når du er ude og se på tøj, er det ikke sikkert, at du kan finde noget i butikkerne, der passer. Vi er jo alle

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Freelancere tiltrækkes af fleksibilitet: Men er mere stressede - UgebrevetA4.dk

Freelancere tiltrækkes af fleksibilitet: Men er mere stressede - UgebrevetA4.dk FRI FUGL Freelancere tiltrækkes af fleksibilitet: Men er mere stressede Af Cecilie Agertoft Mandag den 19. marts 2018 Langt fra alle bliver skubbet ud i tilværelsen som freelancer. Tværtimod værdsætter

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Danske tillidsfolk til Trump: Handelskrige er noget møg for Danmark - UgebrevetA4.dk

Danske tillidsfolk til Trump: Handelskrige er noget møg for Danmark - UgebrevetA4.dk GLOBALISERING Danske tillidsfolk til Trump: Handelskrige er noget møg for Danmark Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 4. september 2018 Globalisering og frihandel er en gevinst for danske virksomheder.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

LØNÅBENHED I STORBRITANNIEN

LØNÅBENHED I STORBRITANNIEN LØNÅBENHED I STORBRITANNIEN Storbritannien vedtog med virkning fra den 1. april 2017 et tillæg til The Equalities Act fra 2010. Loven omhandler offentliggørelse af lønoplysninger og omfatter 41 pct. af

Læs mere

Globaliseringsundersøgelsen 2017

Globaliseringsundersøgelsen 2017 Hovedresultater for: Automatisering og digitalisering International handel Outsourcing Udenlandsk arbejdskraft Efteruddannelse I svarer 5.7 danske lønmodtagere og dagpengemodtagere på, hvordan globalisering

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET KRAV OPPEFRA: SÆLG SÆLG SÆLG! Detailhandlen er under pres i Danmark. Det betyder, at vi som virksomhed

Læs mere

anden? Eller er vi på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, hvor daglejere falbyder deres arbejdskraft fra dag til dag?

anden? Eller er vi på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, hvor daglejere falbyder deres arbejdskraft fra dag til dag? DAGLEJER 2.0 Danskerne frygter løsarbejdersamfundet:»deleøkonomi giver ringere arbejdsvilkår«af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Fredag den 16. juni 2017 Frygten for usikre arbejdsforhold fylder mere

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder En tredje karriere Workshop for ledere - 26.nov. 2013 Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum At stoppe på jobbet en vigtig beslutning for mange! Hvordan er seniorpraksis en - på din arbejdsplads? Seniorsamtale

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for

Læs mere

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere

De klassiske medarbejdere

De klassiske medarbejdere De klassiske medarbejdere Rollespil 1: Servicecenterleder Lise Larsen Du sidder i virksomhedens servicecenter hvor I bl.a. skal holde styr på en masse aftaler, og det er efterhånden ved et være et mareridt.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere