Anerkendelse på de sociale medier

Transkript

1 Anerkendelse på de sociale medier Af: Casper Rosenbeck Joensen, Casper Raagard, Ida Trøiborg Laursen, Jonas Mortensen Tjelberg, Lasse Ingstrup Eg og Tine Knutzen 2014 Hus 22.2 Gruppe semester 1

2 Navn Studienummer Casper Rosenbeck Joensen Casper Raagaard Ida Trøiborg Laursen Jonas Mortensen Tjelberg Lasse Ingstrup Eg Tine Knutzen Antal anslag:

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problemfelt... 6 Afgrænsning... 8 Problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål... 9 Erkendelsesskema Projektdesign Visualisering af projektdesign Begrebsafklaring Metode Kvalitativ metode Dokumentanalyse Brug af dokumentanalyse Valg og anvendelse af kvalitativ metode Kvantitativ Metode Operationalisering Survey Overvejelser i forbindelse med survey Survey resultater Gruppering af kvalitative besvarelser Videnskabsteori Indledning Hermeneutik Socialkonstruktivisme Empiri Facebook og Instagram Facebook Instagram Forskellen mellem Facebook og Instagram Teori Erving Goffman Scenen & individet Udtryksstyring Optræden

4 Personlig facade Idealisering Anvendelse af Goffman Kritik af Goffman Teoretisk afgrænsning Manuel Castells Strømmenes rum Tidløs tid Anvendelse af Castells Kritik af Castells Teoretisk afgrænsning Abraham Maslow Behovspyramiden Udvidelse af behovspyramiden Anvendelse af Maslow Kritik af Maslow Teoretisk afgrænsning Analyse Har unge behov for anerkendelse? Historisk udvikling af anerkendelsesbegrebet Miskendelse Udvikling af unges behov for anerkendelse Delkonklusion Hvordan bruger unge de sociale medier til at opnå anerkendelse? Unges brug af de sociale medier Personlig facade Udtryksstyring og idealisering Anerkendelse via social interaktion Eliten på Instagram Delkonklusion Hvorfor søger unge anerkendelse via de sociale medier? Indledning Daglig let tilgængelighed Beskyttelse mod miskendelse Et givet udtryks betydning Et afgivet udtryks betydning Betydningen af likes

5 Idealisering Delkonklusion Er det hensigtsmæssigt at unge i højere grad søger anerkendelse via de sociale medier? Facadekontrol Anerkendelse på tværs af tid og rum Manglende miskendelse Anerkendelse online og offline tid Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag... 1 Bilag 1 Kvantitative survey resultater... 1 Bilag 2 Gruppering af kvalitative besvarelser

6 Indledning Problemfelt Internettet er et fænomen, der siden 1990 erne kun har vundet større og større indpas i vores hverdag og i vores liv. Siden fænomenets fødsel er udbredelsen af internettet ekspanderet kraftigt. Udbredelsen er markant i både geografisk omfang, såvel som i forbrugsomfang, og internettet har i dag mange steder i verden, infiltreret de fleste områder af vores hverdag og vores rutiner. I 2012 skønnedes det, at 2,4 milliarder af verdensbefolkningen benyttede sig af internettet, og at 86 procent af den danske befolkning havde adgang til internettet fra hjemmet (Den Store Danske, u.å internettet - udbredelse og anvendelse). Internettets mange funktioner og muligheder bliver af de fleste benyttet i forskellige sammenhænge til forskellige formål og på tværs af forskellige sfærer i samfundet. For rigtig mange mennesker er internettet uundværligt både i fritiden og i særdeleshed i arbejdssammenhænge. Dette ses bl.a. ved, at store dele af den offentlige forvaltning, herunder kommunikationen mellem stat og borger, er blevet digitaliseret. Kommunikationen foregår nu online og forvaltningen varetages digitalt. Ligeledes benytter en stor procentdel af den danske befolkning sig af netbank, e-boks og lignende online institutioner, og mange modtager ligeledes både lønsedler og regninger i online form. Yderligere kan funktionen e-handel nævnes, som efterhånden benyttes i både offentlige institutioner, i erhvervslivet og af private. E-handel har flere gange de seneste år været meget omdiskuteret, da det af nogen bliver set som en mulig trussel for de fysiske butikker. Dette må siges endnu en gang at understrege internettets enorme indflydelse og potentiale. Dog understreges internettets muligheder og indflydelse i særlig grad, når der fokuseres på hvordan det benyttes til kommunikative og social-kommunikative formål. I denne sammenhæng må de sociale medier siges at være det bærende element, idet de har ændret måden hvorpå vi kommunikerer med hinanden. De sociale medier giver os i dag mulighed for, i langt højere grad end tidligere, at kommunikere på tværs af tid og rum og på tværs af samfundets forskellige sfærer. Dette ses ved den øgede brug af funktionen , som den foretrukne kommunikationsform i arbejdssammenhænge og i stort omfang også i private sammenhænge. Yderligere er sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat og Twitter nogle af de mest globalt udbredte kommunikationsformer, der eksisterer på nuværende tidspunkt, og en stor procentdel af vores kommunikation foregår nu online via disse medier. Udbredelsen af de sociale medier er et globalt fænomen, denne bølge er danskerne hoppet med på. Faktisk er Danmark et af de førende lande, når det kommer til udbredelsen og brugen af de sociale medier. Det mentes at ca. 57 % af danskerne var på Facebook i 2013 (Denice Brun 2013, Sociale medier penetration i Danmark). Det er ikke længere nok kun at være til 6

7 stede, der hvor man fysisk befinder sig, man skal være socialt tilstede overalt og i mange forskellige sfære på en gang. De sociale medier sørger for, at tid og rum ikke længere er en begrænsning. Grundet den teknologiske udvikling er man, ved hjælp af disse medier, tilgængelig, hvor end man befinder sig. Dette gøres muligt ved altid at være i nærheden af mobiltelefon, tablet eller computer. Særligt blandt unge er denne øgede tilgængelighed og brug udbredt. Ifølge Danmarks statistik benyttede hele 92 procent af danske unge mellem 16 og 24 år sig af sociale medier i 2011 (Danmarks Statistik, 2011, Brug af sociale medier og internet fordelt på aldersgrupper. 2011). Unge som gamle holder sig opdaterede ved hjælp af de sociale medier og udnytter mulighederne for at holde kontakten ved lige med venner og bekendte. De sociale medier muliggør mange forskellige former for kommunikationsmuligheder; tekstbeskeder, billeder, likes, prik og videosamtaler er blot nogle af de muligheder vi som brugere, har for at kommunikere med hinanden. Disse kommunikationsformer giver os mulighed for at følge med i, kommentere på og bedømme andres liv, eller i hvert fald den del af andres liv som gøres tilgængelig på de sociale medier. Samtidig giver de os mulighed for at dele og iscenesætte vores eget liv, via det vi vælger at poste, de billeder vi vælger at lægger op, og de ting vi åbenlyst vælger at like og følge med i. Ideen om at de sociale medier giver os mulighed for selv at iscenesætte vores liv og at mange søger anerkendelse i form af likes og kommentarer understøttes af det faktum at sociale medier, bl.a. Facebook og Instagram, kun er i besiddelse af en såkaldt like-funktion. Medierne har ikke et tilsvarende alternativ, eksempelvis en dislike-funktion, og dette medfører, at det kun er muligt for brugerne at høste den positive respons og dermed anerkendelse, idet det ikke er muligt at se, hvor mange der har valgt ikke at like dit opslag eller hvem der har valgt ikke at anerkende din statusopdatering, dit billede eller din holdning. Sociologen Rasmus Willig mener, at der skabes en form for falsk omgang mennesker imellem og at der er gået inflation i anerkendelsen. Med det menes, at størstedelen af det der uploades på de sociale medier, uploades med et formål om at opnå anerkendelse og likes. Men hvorfor har specielt den unge generation, som er det største brugersegment, behov for at iscenesætte deres liv på de sociale medier? Har vi/de behov for anerkendelse eller opmærksomhed i en særlig grad, der ikke tidligere har været kendt? Er de sociale medier blevet en del af de unges identitetsdannelse? Eller er det nogle helt andre behov, der søges dækket ved det store forbrug af de sociale medier? Yderligere er det interessant at sætte fokus på, hvilke konsekvenser det har for den unge generation, at en stor del af deres liv leves på de sociale medier og en stor del af deres kommunikation foregår online på tværs af tid og rum. Mange voksne har gennem tiden opponeret imod de unges behov for altid at være online på Facebook, Instagram e.l., selvom de fysisk befinder sig til en familiefødselsdag eller sidder i et klasselokale til undervisning. Skaber denne udviskede fornemmelse for tid og 7

8 rum problemer, når de unge skal ud og fungere i den fysiske verden og i samfundet? Eller er det en fordel for de unge, at de fra en tidlig alder har lært at skulle tilpasse sig forskellige sfærer og være til stede i flere sammenhænge på en gang? Distancerer de unge sig fra det virkelige liv, ved at lade de sociale medier overtage væsentlige dele af deres hverdag og deres kommunikation? Eller opnår de unge helt nye former for sociale kompetencer, ved hele tiden at færdes på tværs af tid og rum? Og vigtigere endnu, er det behovet for anerkendelse eller frygten for at gå glip af noget, der ligger til grund for unges store behov for at være online på de sociale medier? Afgrænsning Når emnet falder på unges brug af de sociale medier og konsekvenserne heraf, er fokusområderne nærmest uendelige. Vi har derfor udelukkende valgt at koncentrere os om unges behov for anerkendelse gennem de sociale medier og hvordan det påvirker deres behov for anerkendelse i den offline virkelige verden. Yderligere skal det nævnes, at vi har valgt at koncentrere vores undersøgelse om og basere vores survey på unges brug af henholdsvis Facebook og Instagram. Vi har valgt disse to sociale medier, da vi mener, at de dels udgør to af de største sociale medieplatforme i Danmark og dels er repræsentative for en online arena, hvori unges selviscenesættelse og søgen efter anerkendelse er særdeles tydelig. Dertil skal det tilføjes, at vi, i vores undersøgelse af unges brug af Facebook, kun har koncentreret os om deres brug af de funktioner, der efter vores vurdering har relevans for belysningen af deres søgen efter anerkendelse. Vi undersøger altså ikke unges brug af spil, Youtube-videoer eller lignende. Derudover er det vigtigt at definere, hvordan vi har valgt at afgrænse vores teoriapparat og vores inddragelse af relevante teoretikere. Vi har valgt at inddrage teorier af henholdsvis Erving Goffman, Manuel Castells og Abraham Maslow. På trods af et ellers oplagt teorivalg har vi fravalgt at inddrage teorier af Axel Honneth. Selvom Honneth oftest forbindes med teorier om anerkendelse, har vi vurderet, at han ikke er ligeså relevant for vores problemstilling som ovennævnte teoretikerer. Honneths primære fokus på konsekvenserne af manglende anerkendelse er ikke et oplagt valg til belysning af vores problemfelt med fokus på unges søgen efter anerkendelse. 8

9 Problemformulering Hvordan afspejles unges søgen efter anerkendelse i deres anvendelse af de sociale medier? Og i hvilken grad er følgevirkningerne af denne søgen efter anerkendelse ideel? Arbejdsspørgsmål - Har unge behov for anerkendelse? - Hvordan bruger de unge de sociale medier til at søge og opnå anerkendelse? - Hvorfor bruger de unge de sociale medier til at søge og opnå anerkendelse? - Er det hensigtsmæssigt at unge i højere og højere grad søger anerkendelse på de sociale medier? 9

10 Erkendelsesskema Erkendelsesopgave Arbejdsspørgsmål Teori/Empiri/ Metode Fantom resultat Definition af anerkendelsesbegrebet Historisk perspektiv på anerkendelse og en beskrivelse af udviklingen af unges behov for anerkendelse Har unge behov for anerkendelse? Ved inddragelse af teori af Abraham Maslow og Erving Goffman samt Til forsvar for Kritikken af Rasmus Willig Historisk set er behovet for anerkendelse ikke et nyt fænomen. Unge mennesker har alle dage haft behov for anerkendelse, dog har måden hvorpå den søges, ændret sig gennem tiden Undersøgelsen skal give indsigt i, om unges behov for anerkendelse kommer til udtryk på de sociale medier og på hvilken måde Hvordan bruger de unge de sociale medier til at søge og opnå anerkendelse? Ved inddragelse af teori af Erving Goffman og Manuel Castells samt ved inddragelse af den udarbejdede survey og relevante artikler Unge benytter de sociale medier til at opnå anerkendelse. De opnår anerkendelse i form af likes og bliver afhængige af anerkendelse på de sociale medier Undersøgelsen skal give indsigt i årsager til hvorfor unge vælger at søge anerkendelse på de sociale medier frem for i den virkelig verden Hvorfor bruger de unge de sociale medier til at søge og opnå anerkendelse? Ved inddragelse af teori af Erving Goffman, Manuel Castells og den udarbejdede survey samt ved inddragelse af relevante artikler De unge bruger de sociale medier til at søge anerkendelse idet anerkendelsen her er lettere tilgængelig og kan søges i større mænger på tværs af tid og rum Diskussion af de positive og de negative konsekvenser ved unges søgen efter anerkendelse på de sociale medier samt en normativ vurdering af hvorledes denne udvikling er hensigtsmæssig Er det hensigtsmæssigt at unge i højere og højere grad søger anerkendelse på de sociale medier? Ved inddragelse af teori af Erving Goffman, Manuel Castells og Abraham Maslow samt ved inddragelse af den udarbejdede survey Den øgede anerkendelse på de sociale medier skaber ikke et mindre behov for anerkendelse i den fysiske verden, idet behovet for anerkendelse er umætteligt 10

11 Projektdesign Første del af dette projekt indledes ved en kort præsentation af undersøgelsens problemfelt, der har til formål at afgrænse og præciserer projektets genstandsfelt. Ligeledes beskrives undersøgelsens samfundsmæssige relevans og generelle aktualitet i problemfeltet, og der redegøres for sammenhængen mellem problemfelt og problemformulering. Herunder følger en kort afgrænsning, der har til formål at afgrænse undersøgelsens fokus fra andre mulige problemstillinger, og yderligere beskrives de fravalg, der er taget både empirisk og teoretisk. Herefter følger et afsnit om den opstillede problemformulering og de dertilhørende arbejdsspørgsmål. Herunder beskrives de enkelte arbejdsopgaver opført i skemaform, der har til formål at beskrive de enkelte erkendelsesopgaver, der knytter sig til hvert arbejdsspørgsmål. Her sættes der særligt fokus på, hvad vi ønsker at opnå ved hvert arbejdsspørgsmål, og hvilken empiri og teori der benyttes hertil. Yderligere fremgår de såkaldte fantomsvar, der giver læseren en idé om, hvilke resultater vi forventer. Dernæst følger en begrebsafklaring, der har til formål at indføre, forklare og definere de mest relevante begreber, der benyttes løbende i undersøgelsen. Hernæst følger et afsnit omhandlende projektets design og disposition. Herunder først et beskrivende afsnit der har til formål at skabe overblik over projektets afsnit, og som kan fungere som en læsevejledning for læseren. Dette følges op af en visualisering af projektdesignet, der skaber et visuelt overblik over projektets opbygning og udformning. Herefter følger projektets metodeafsnit, som har til formål at beskrive og begrunde vores valg af metode. Metodeafsnittet udgøres af afsnit om henholdsvis kvalitativ og kvantitativ metode og følges op af et emipiriafsnit. I empiriafsnittet begrundes og forklares de empiriske overvejelser, der er gået forud for undersøgelsen, og der redegøres kort for den benyttede empiri. Herunder følger et afsnit omhandlende de overordnede empiriske forskelle på henholdsvis Facebook og Instagram. Slutteligt følger et kildekritisk afsnit, der forholder sig kritisk til projektets valg og udførelse af metode samt til vores valg og indsamling af empiri. Så følger et afsnit omhandlende den benyttede teori med særligt fokus på, hvordan de enkelte teorier benyttes i undersøgelsen analyse. Herunder et afsnit om styrkerne og svaghederne ved de valgte teorier. 11

12 Ovenstående afsnit danner grundlag for besvarelsen af de fire delspørgsmål, der i sig selv danner rammen for analysedelens fire overordnede afsnit. Hvert af disse afsnit munder ud i en delkonklusion, og slutteligt sammenfattes disse delkonklusioner i en endelig konklusion der besvarer den opstillede problemformulering. Slutteligt følger en perspektivering, der indeholder en reflektering over hvilke emner og problemfelter, der eksempelvis kunne fokuseres på ved videre arbejde med emnet. 12

13 Visualisering af projektdesign Problemfelt Problemformulering Metode Teori Dokumentana- Survey Abraham Maslow Manuel Castells Erving Goffman lyse Empiri Har unge behov for anerkendelse? Redegørelse for anerkendelsesbegrebet samt dets udvikling Diskussion og redegørelse af udviklingen af unges behov for anerkendelse Hvordan bruger de unge de sociale medier til at søge og opnå anerkendelse? Analyse af hvordan de unge bruger de sociale medier til at opnå anerkendelse Hvorfor bruger de unge de sociale medier til at søge og opnå anerkendelse? Analyse af hvorfor de unge bruger de sociale medier til at opnå anerkendelse Er det hensigtsmæssigt at unge i højere og højere grad søger anerkendelse på de sociale medier? Diskussion af konsekvenserne ved unges søgen efter anerkendelse på de sociale me- Normativ vurdering af hvorledes denne udvikling er hensigtsmæssig Perspektivering Konklusion 13

14 Begrebsafklaring I dette afsnit følger en oversigt over de vigtigste begreber der løbende vil blive indført i opgaven. Begreberne bliver defineret og beskrevet og samtidig gøres det klart hvordan vi forstår begreberne og dermed hvordan vi bruger dem i undersøgelsen. Afhængighed: Begrebet afhængighed er i dette projekt defineret som overdreven brug af de sociale medier eller trang til at tjekke de sociale medier. Den offline virkelige verden: Dette begreb dækker over den fysiske verden vi befinder os i når vi ikke er online på de sociale medier. Den sociale interaktion foregår i alle former for sociale konstruktioner og foregår face-to-face mellem mennesker der fysisk befinder sig sammen sted. Vi benytter begrebet som den diametrale modsætning til den online virtuelle verden, og til at beskrive den eneste arena hvori det var muligt at søge anerkendelse inden teknologien og de sociale medier opstod. Den online virtuelle verden: Vi benytter dette begreb til at beskrive den online verden der eksisterer på internettet og de sociale medier. Begrebet bliver i denne undersøgelse brugt som beskrivelse af den arena der er opstået som alternativ til den offline virkelige verden og hvori der kan søges anerkendelse uden fysisk social interaktion. Sociale medier: Sociale medier kan defineres som en web-baseret teknologi, hvor en interaktion mellem virksomheder og brugere skabes i den eksterne kommunikation (Kommunikationsordbogen, u.å). Det skal altså forstås som medier for social interaktion hvor lettilgængelige kommunikative teknikker gør online socialt samspil muligt. I denne undersøgelse henholder vi os til ovenstående definition. Men da vores undersøgelse udelukkende koncentreres om Facebook og Instagram, henviser begrebet sociale medier gennemgående i undersøgelsen til netop disse to sociale medier. Tagge: Tagge beskriver det at tilføje et navn i et opslag, så den nævnte person modtager en notifikation. Untagge: Untagge beskrives som det modsatte af at tagge. Det er når en tagget person bevidst fjerner sig fra et opslag. 14

15 Unge: Unge vil i dette projekt defineres som personer i alderen år. Metode I det følgende afsnit vil der blive redegjort for de forskellige metodiske tilgange, der er gjort brug af i besvarelsen af den opstillede problemformulering. Herunder følger en redegørelse for de enkelte metodetilganges styrker og svagheder med særligt fokus på deres relevans for projektets problemstilling. Yderligere følger en forklaring og en begrundelse for de metodiske til- og fravalg, der er taget, og de empiriske overvejelser der er gået forud for det metodiske arbejde vil ligeledes blive belyst. Hertil tilføjes en gennemgang af de metodiske overvejelser, der er gået forud for valget af relevant samfundsfaglig teori. De metodiske overvejelser, valg og fremgangsmåder sættes ind i en videnskabsteoretisk kontekst, og dette danner grundlag for en overordnet videnskabsteoretisk vurdering af de valgte metoders ontologi og epistemologi. Slutteligt gennemgås og forklares de valgte videnskabsteoretiske retning(er), der er valgt i henhold til, på bedst mulig vis, at kunne besvare den opstillede problemformulering. Vi har i dette projekt valgt at arbejde kvantitativt såvel som kvalitativt, og derfor følger to afsnit, der omhandler henholdsvis den kvantitative og den kvalitative metode og deres relevans for og brug i vores projekt. Vi har valgt at udforme en survey til brug i vores analyse, og derfor følger et afsnit om dette kvantitative metodiske redskab, som i sig selv er en omfattende metodisk disciplin, der kræver mange overvejelser og en del forberedelse, der skal be- eller afkræfte vores hypoteser. Herefter følger et afsnit om den kvalitative metodiske disciplin: dokumentanalyse, som vi har valgt at bruge som metodisk supplement til vores surveyundersøgelse. Det videnskabsteoretiske afsnit handler primært om den valgte videnskabsteoretiske retning hermeneutik. Sammenfattet følger et afsnit omhandlende den benyttede empiri herunder en beskrivende gennemgang af henholdsvis Facebooks og Instagrams offentligt manifesterede eksistensgrundlag. Empiriafsnittet vil derudover sætte særligt fokus på samspillet mellem projektets teori, metode og empiri. Slutteligt følger et overordnet kildekritisk afsnit, der sætter fokus på eventuelle svagheder, faldgruber og fejlkilder der unægteligt vil fremkomme i arbejdet med både teori, empiri og metode. Kvalitativ metode 15

16 Vi benytter kvalitativ metode til behandling af de udvalgte teoretiske tekster og i dele af den udarbejdede survey. Ydermere benytter vi os også af metoden, i form af dokumentanalyse, som har til formål at kvalificere og behandle de valgte teoretiske tekster og de supplerende artikler. Derudover fungerer en lille del af den udarbejdede survey, i form af nogle få spørgsmål, som kvalitative interviewspørgsmål der har til formål at give et forklarende og normativt indblik i de adspurgtes handlingsmønstre. Den kvalitative metode benyttes primært, når man ønsker at undersøge forhold, som kan være vanskelige at måle og iagttage. Det er oftest ideelt at benytte den kvalitative metode, når man ønsker at beskrive, forklare, forstå, fortolke eller dekonstruere hverdagslivet og samfundets fænomener og problemstillinger (Brinkmann & Tanggaard, 2010:17). Modsat den kvantitative metode, som retter sig mod at frembringe data, der kan måles og derved analyseres statistisk, ligger den kvalitative metode vægt på frembringelse af beskrivende og forklarende data. Ved brug af den kvalitative metode arbejdes der ikke med generaliteter og gennemsnitlighed, men med menneskelige oplevelser og konkrete situationer og sociale processer. Den kvalitative metode er ikke direkte imod generalisering af forskningsresultater, men modsat den kvantitative metode understreges det, at en eventuel generalisering skal ske på andre præmisser end ved at tage udgangspunkt i målbare data og statistiske test (ibid.: 17f) Det kan tilføjes, at ved brug af den kvalitative metode arbejdes der ofte induktivt, hvorimod den deduktive metode i høj grad knytter sig til kvantitativitet (ibid.: 17f). Dokumentanalyse Vi bruger den kvalitative metode til at bearbejde og analysere vores teoretiske empiri ved hjælp af dokumentanalyse, som er en underliggende kvalitativ forskningsmetode. Vi ønsker en dybdegående vurdering og analyse af den valgte teori, idet det kan være med til at sikre, at den ikke benyttes ukritisk i analysen. Dokumentanalyse er med til at sikre en højere grad af saglighed i en analyse, og den fokuserer primært på, at der tages højde for fejlkilder, forfatternes forudindtagede holdninger og andre omstændigheder der kan påvirke analysen i højere eller mindre grad. Dokumentanalyse ses ofte, som en forholdsvis triviel undersøgelsesmetode, da den tit bruges uden videre omtanke i næsten alle former for empiriske undersøgelser. Dette skyldes ikke metodens manglende relevans eller betydning for en undersøgelse, men blot det at læse et dokument og herefter inddrage det i en undersøgelse ofte tages for givet som en selvfølgelig kompetence (Lynggaard, 2010: 137). Dog er det svært at forestille sig en empirisk undersøgelse, hvor der ikke på den ene eller den anden måde inddrages et dokument. Vigtigheden af hvordan et dokument læses og behandles kan derfor ikke understreges tydeligt nok. Et dokument er en bred betegnelse, der i generelle termer dækker 16

17 sprog, som er fikseret i tekst og tid. (ibid.: 138). Et skrevet dokument kan fx være en rapport, en avisartikel, en retslig tekst som for eksempel et lovforslag, et manifest eller et teoretisk værk. Begrebet tekst benyttes også, i visse tilfælde, om billeder, fysiske objekter e.l., men da vi udelukkende inddrager skrevne dokumenter i dette projekt, er disse fortolkninger ikke relevante for vores videre analyse. Dog skal man være opmærksom på, at der kan skelnes mellem primære, sekundære og tertiære dokumenter (ibid.: 138). De primære dokumenter er kendetegnet ved, at offentligheden har begrænset adgang til dem. De er ofte skrevet til og cirkulerer blandt et begrænset sæt af aktører. Et eksempel på et primært dokument kan være et mødereferat, personlige breve e.l. Et sekundært dokument er principielt offentligt for alle, der måtte ønske det, men er ikke som udgangspunkt udformet med offentligheden som målgruppe. Sekundære tekster er fx lovtekster eller regeringsrapporter. Et tertiært dokument er også tilgængeligt for alle, der ønsker det, men er ofte udformet efter den begivenhed eller situation, som teksten refererer til. Akademiske bøger og teoretiske tekster er gode eksempler på tertiære tekster. De har det til fælles, at de forholder sig analytisk til begivenheder eller situationer en vis periode efter de har udspillet sig (ibid.: 138ff). Vi arbejder i dette projekt primært med tertiære tekster, i form af teoretiske og historiske tekster, og det er en fordel at definere, de tekster der arbejdes med i henhold til at kunne forholde sig til den historiske kontekst, som teksten er skrevet i. Derudover arbejder vi i et vist omfang med sekundære tekster, i form af de resultater og data, som genereres via vores survey. Det er nyttigt at definere teksttypen i forhold til at kunne bestemme tekstens målgruppe, forfatterens hensigt med teksten og den givne kontekst den er udformet i. Dette fører til en vurdering af hvilken type information, der kan uddrages af teksten (ibid.: 138ff). Når man skal udvælge tekster, der skal belyse et bestemt område eller en bestemt problemformulering, kan man fokusere på flere forskellige udvælgelseskriterier. Man kan bl.a. fokusere på objektivitet, afsenderens funktion og status eller en teksts eventuelle centrale position eller lovmæssige værdi. Beslutningen om hvilke udvælgelseskriterier der skal fokuseres på bestemmes ud fra hvilken information, der ønskes uddraget af teksterne (ibid.: 141ff). Teksterne som vi benytter i vores analyse er udvalgt på baggrund af det valgte problemfelt og vores generelle fokusområde. Det vil altså sige, at de valgte teoretiske tekster ikke er valgt, fordi de er specielt tidssvarende eller nødvendigvis fører til en høj grad af objektivitet eller faktuel sandhed om emnet. De er udvalgt, fordi de er udformet af anerkendte teoretikere med en vis erfaring og indsigt inden for området grundet deres profession og tidligere beskæftigelsesområder. De er valgt, fordi de hver især belyser forskellige sider af det valgte fokusområde. Den opstillede problemformulering lægger op til en normativ analyse og vurdering, og de valgte tekster er derfor udvalgt med henblik på at kunne nuancere besvarelsen af 17

18 problemformuleringen. Dette er grunden til, at vi primært har udvalgt tertiære tekster, fordi de er ideelle at inddrage i en videnskabelig og teoretisk analyse. Brug af dokumentanalyse Vi bruger i dette projekt dokumentanalysen til at vurdere brugbarheden af de valgte teoretiske tekster og til at opnå maksimalt indholdsmæssigt udbytte af de enkelte tekster. Inden den egentlige analyse kan begynde, er det er særdeles vigtigt at gøre sig klart, hvilke tekster der arbejdes med, hvem forfatterne/ophavsmændene er, hvornår og under hvilke forhold de er skrevet og hvilken funktion de oprindeligt havde, da de blev udarbejdet. Vi arbejder i alt med tre teoretiske tekster, henholdsvis Netværkssamfundet og dets opståen af Manuel Castells og Hverdagslivets Rollespil af Erving Goffman. Vi benytter også Saul McLeods fortolkning af tre af Maslows værker (A Theory of Human Motivation og Motivation and Personality og Religions, values, and peak experiences). Derudover benytter vi os af udvalgte avisartikler: Hvor afhængig er du af de sociale medier? og Du er hvad du deler af Berlingske Tidende, samt Anerkendelse på Facebook gør dig ikke til den, du håber på af Information og Der er gået inflation i anerkendelse af Politiken. Teksterne vurderes overordnet i forhold til henholdsvis deres troværdighed, deres autencitet, deres repræsentativitet og tekstens mening og formål (ibid.: 147). Herunder skal der fokuseres på en lang række variabler, der kan have indflydelse på, hvordan teksten kan læses og benyttes. Det er bl.a. relevant at undersøge, hvilken historisk kontekst teksten er skrevet i, om den er skrevet med udgangspunkt i et politisk tilhørsforhold, om forfatteren har haft en personlig agenda med udarbejdelsen, eller om teksten er påvirket af andre udefrakommende faktorer. Vi interesserer os primært for den indholdsmæssige kvalitative del af teksterne, da de ikke nødvendigvis behøver at være uafhængige af tid, kontekst og ideologier for at kunne bidrage med relevant viden til analysen. Teksterne må nødvendigvis analyseres individuelt, derfor følger nu en oversigt over de vigtigste dokumentanalytiske overvejelser, der er gået forud for arbejdet med de teoretiske tekster (ibid.: 141ff). Netværkssamfundet og dets opståen udkom i 1996, og derfor skal der tages forbehold for at de gennemgåede teorier ikke er skrevet i en samtidig kontekst. Dette betyder ikke at teorierne ikke kan benyttes som relevant empiri, men blot, at denne tidsmæssige kontekst skal medtages som forbehold, når teorierne bruges i vores analyse af nutidige sociale medier. Derudover er det vigtigt at 18

19 tage forbehold for tekstens repræsentativitet. Da der er tale om et teoretisk værk, kan man konstatere at, selvom der foretages logiske og faktuelle analyser og sondringer, er de teoretiske konklusioner primært et udtryk for Manuel Castells personlige meninger om det, han kalder for netværkssamfundet. Derfor er det vigtigt ikke at benytte hans teorier som den eneste sandhed. Det er, derfor ikke helt problemfrit at overføre hans teorier til andre samfundsforhold og repræsentativiteten er derfor ikke så høj, som man kunne ønske sig. Manuel Castells teoriapparat er dog stadig særdeles relevant for vores undersøgelsesspørgsmål, og tager man forbehold for de forskellige fejlkilder, bidrager hans teorier med en stor indsigt, der på mange måder sagtens kan overføres til de nutidige samfundsmæssige problemstillinger, vi forsøger at belyse. Sproget i teksten, og dermed tekstens mening, er i sammenligning med mange ældre teorier mere nutidig. Hans teorier er ganske komplekse og Castells skriver i et meget farverigt og abstrakt sprogbrug, hvilket har gjort teksten svært læselig. Dog skal det tilføjes, at netop Manuel Castells teoribegreber omkring det såkaldte netværkssamfund har været med til at påvirke det nutidige diskursive begrebsapparat, der præger debatten om vores globaliserede samfund. Selvom teksten er skrevet i 1996, skal det slås fast, at vi valgte at inddrage Manuel Castells og hans teorier, netop fordi han beskriver den teknologiske udvikling og dennes påvirkning af samfundet. Den danske oversættelse af The Presentation of self in everyday life, Hverdagslivets Rollespil (2014) af Erving Goffman er skrevet i Den tidsmæssige referenceramme er uden tvivl, det største forbehold der skal tages i forbindelse med brug af Goffmans teorier i besvarelsen af den opstillede problemformulering. Dog er den danske oversættelse udkommet i november 2014, hvilket kunne indikere teoriernes nutidige relevans. Teksten beskriver den interaktion, der finder sted imellem mennesker i alle tænkelige sociale situationer. Men da de sociale medier og dermed den form for interaktion der foregår over internettet, ikke var opfundet i 1959, kan man ikke uden forbehold overføre Goffmans teorier til analysen af de sociale medier. Grunden til at vi har valgt at inddrage Goffmans teorier er, at de beskriver mange af de basale former for interaktion, der foregår mellem mennesker og disse teorier må nødvendigvis danne grundlag for sammenligningen af interaktion i den fysiske verden og interaktion på de sociale medier. Meningen i teksten er tydelig og sproget gør de komplekse teorier forholdsvis nemme at forstå. Mange af Goffmans teorier bruges stadig i dag, og dette skyldes bl.a. at de fleste af hans teorier bygger på faktuelle observationer. Dette medfører, at teksten har en forholdsvis høj grad af troværdighed, der i mange sammenhænge kan overføres til de fleste former for menneskelig interaktion. Man skal dog medregne, at Goffman var mikrosociolog, og derfor er der en risiko for, at der i hans teorier ikke tages hensyn til samfundets overordnede påvirkning af menneskets handlingsmønstre. Dette er med til at svække tekstens repræsentativitet. 19

20 Maslow s Hierarchy of Needs er skrevet i 2007 og opdateret i 2014, og er skrevet af Saul McLeod. Da det er en hjemmeside, vi har taget udgangspunkt i, skal vi være opmærksomme på, at hjemmesiden kommer med skribentens subjektive fortolkning af Abraham Maslows teori. Således kommer projektet til at fortolke på en fortolkning. Dog har hjemmesiden referencer til Maslows forskellige værker, hvilket gør kilden mere valid, da man således har muligheden for at slå det op og tjekke, om det stemmer overens med projektets fortolkning af Maslows behovspyramide. Udover de teoretiske tekster vi har brugt, har vi også benyttet os af artikler fra henholdsvis Politiken, Berlingske Tidende og Information, samt en artikel fra et psykologi college i Australien og New Zealand. Disse artikler beskriver i forskellig afstøbning, hvordan unges brug af sociale medier påvirker dem, og hvordan denne anerkendelse de får over de sociale medier, ikke nødvendigvis er god. Det væsentligste forbehold man bør tage til disse artikler, er de forskellige tidsskrifters politiske dagsorden, da disse vil være med til at danne grundlag for hele artiklen. Således vil det være en given holdning til det pågældende emne, der kommer til udtryk, og dette er med til at sænke troværdigheden i de udvalgte artikler, da det vil betyde at der kan blive undladt faktorer. Derudover bruger artiklerne enten en form for ekspert inden for feltet, eller gør brug af interviews af relevante personer, som øger troværdigheden. Dog er det uvist, dels hvor mange de har spurgt, og dels hvem de har spurgt, altså hvorvidt de er i samme aldersgruppe eller samfundsklasse. Dette kan skabe lidt usikkerhed, i forhold til hvem denne udtalelsen dækker over. Ligeledes vil en forfatters fortolkning af et udsagn også være med til at sænke troværdigheden, frem for hvis forfatteren havde citeret den givne ekspert. De udvalgte tekster er alle forholdsvis nye, således at der ikke er tale om en tidsmæssig barriere. Artiklernes repræsentativitet svækkes, da artiklerne ikke inddrager en form for statistik eller belæg for, at flere eksperter mener det samme, men blot bruger enkelte stikprøver. Overordnet set arbejder vi primært analytisk-induktivt, idet vi forsøger at finde mønstre eller tematikker i de valgte teoretiske tekster. Vi uddrager en teoretisk tolkning, der tager udgangspunkt i en bred vifte af teorier, teoretiske begreber og teoretisering af nyopdagede sammenhænge i teksterne (ibid.: 145). Fælles for de benyttede tekster er, at vi primært er interesserede i teksternes mening og det kvalitative indhold. Altså teorierne i sig selv. Dette skyldes, at vi dermed kan sammenholde forskellige teorier og observationer, som i samspil kan besvare vores problemstilling. Da undersøgelsesspørgsmålet lægger op til en normativ besvarelse, er det vigtigste ved inddragelsen af de teoretiske tekster, at kunne belyse problemstillingen fra flere vinkler og dermed skabe en forståelsesramme for analysen af den data som den udarbejde surveyundersøgelse har genereret. Dokumentanalysen sørger altså for at kvalificere vores tekster, samt for at vi forholder os kritiske til vores empiri. 20

21 Valg og anvendelse af kvalitativ metode Vi har både valgt at benytte os af kvalitativ og af kvantitativ metode i besvarelsen af vores problemformulering, idet de to metoder gensidigt supplerer hinanden, og derved minimeres eventuelle metodiske svagheder og fejlkilder. Denne kombination af de to metodetilgange kaldes også for mixed methods (Brinkmann og Tanggaard 2010:19), og er et oplagt valg at benytte sig af, idet vores problemformulering lægger op til en besvarelse, der kræver både kvantitative og kvalitative undersøgelser. Herunder følger et afsnit om den kvalitative metodes styrker og svagheder, primært med fokus på den benyttede metodedisciplin dokumentanalyse. Den kvalitative forsknings gyldighed, kvalitet og pålidelighed kan vurderes med udgangspunkt i fire aspekter; troværdighed, transparens, overførbarhed og Konsistens (Lund, 2011: 136ff). Undersøgelsens troværdighed giver en indikation af resultatets sandhedsværdi og afhænger i høj grad af, om der er en tydelig sammenhæng mellem den valgte empiri, valg og begrundelse af metode og undersøgelsens formål. Vi har, for at øge undersøgelsens troværdighed mest muligt, gjort brug af tankerne bag flere forskellige former for triangulering. Bl.a. benytter vi os af teoritriangulering, idet vi benytter flere forskellige teorier til at besvare samme problemstilling, og yderligere gør vi brug af datatriangulering ved at afprøve samme spørgsmål på flere forskellige kilder fx i vores survey (ibid.: 136ff). Det havde dog været ideelt for undersøgelsens troværdighed også at benytte metodetriangulering i form af flere forskellige former for dataindsamling. Et dybdegående kvalitativt interview med en eller flere interviewpersoner havde været gavnende som supplement til den kvantitative survey og den kvalitative teori. Undersøgelsens transparens bestemmes af graden af objektivitet og gennemsigtighed. Det er afgørende for undersøgelsens gyldighed, at man ikke lader personlige værdier eller holdninger påvirke analysen, og at neutraliteten holdes så høj som muligt. Vi har forsøgt at holde undersøgelsens transparens høj, ved at fokusere på at alle argumenter skal bygge på saglige belæg og ved forholde os kritisk til al den benyttede empiri. I denne henseende er dokumentanalysen en gavnlig metode, idet der fokuseres på alle tænkelige forbehold, der kunne påvirke empiriens kvalifikationer. Yderligere har vi gjort brug af tankerne bag forskertriangulering, idet alle gruppens medlemmer har haft indflydelse på samtlige dele af opgaven (ibid.: 136ff). Dog vil der ved brug af den kvalitative metode altid indgå en grad af fortolkning, og derfor er det vanskeligt at opnå 100 % objektivitet. 21

22 Overførbarheden i undersøgelsen drejer sig om i hvor høj en grad undersøgelsens resultat, kan overføres til andre lignende tilfælde, og om hvor generelt gældende resultatet kan siges at være. Det er i denne sammenhæng vigtigt at beskrive den aktuelle kontekst, som resultatet er funderet i, og herunder er det ligeledes vigtigt med en detaljeret beskrivelse af, de til- og fravalg der er taget. Vi benytter dokumentanalysen til at beskrive, under hvilke omstændigheder og med hvilke forbehold de enkelte teorier er udarbejdet. Dermed gøres det tydeligt for læseren, under hvilke forhold resultatet gør sig gældende, og dermed under hvilke omstændigheder resultatet kan overføres til lignende tilfælde (ibid.: 136ff). Dog må man medregne, at vores problemformulering i mange henseender lægger op til en normativ besvarelse, og derfor må man forvente, at graden af overførbarhed ikke er ret høj. Til sidst må man vurdere undersøgelsens konsistens, som i store træk kan forklares som undersøgelsens pålidelighed. Denne pålidelighed er i høj grad afhængig af sammenhængskraften og læserens mulighed for at følge med i undersøgelsens udvikling (ibid.: 136ff). Dette sikrer vi i undersøgelsen ved at være grundige i vores argumentation og i vores dokumentation, bl.a. når de enkelte teorier analyseres og fortolkes ved hjælp af dokumentanalyse. Opsummerende må vi slå fast, at der, som tidligere nævnt, altid vil indgå en grad af fortolkning, når der arbejdes kvalitativt. Det ligger i den kvalitative metodes natur. Dette skal ikke nødvendigvis ses som en fejlkilde, da den kvalitative metodes opgave jo netop er at forstå og fortolke områder, der ikke kan beskrives objektivt. Man skal dog være opmærksom på, at graden af fortolkning har indflydelse på resultatets overførbarhed og graden af replicerbarhed. Fordi vi har valgt at tage udgangspunkt i teorier udarbejdet af i alt tre specifikke teoretikere, er det altså langt fra sikkert, at andre forskere ville nå frem til samme resultat, hvis de skulle undersøge samme problemstilling og evt. valgte at tage udgangspunkt i nogle andre teorier. Styrken ved den kvalitative metode er altså ikke generaliserbarheden, som vægtes højt i den kvantitative metode, men derimod genereringen af dybdegående og forklarende viden. Kvantitativ Metode Den kvantitative forskningsteknik er en metode, der skal bistå til at frembringe og skabe ny data på et givent område. Den kvantitative metode anvendes, når et forskningsfelt skal gøres målbart, og når hensigten er at skabe overblik over store datamængder eller dokumentation af påstande (Olsen, 2013: 226f) Denne metodeform indsamler data ved at fokusere på en gruppe af en valgt størrelse, 22

23 og man ser en forskel i forhold til kvalitativ metode, hvor fokus er på at indsamle og skabe viden fra eksempelvis en ekspert. I den kvantitative metodeform er det altså det brede spektrum, man kigger på. (ibid.: 226f). Vi benytter spørgeskemaundersøgelse i form af survey, som skal hjælpe os med at be- eller afkræfte vores hypoteser, der er udarbejdet ud fra de valgte teorier, som kommer til syne i problemformuleringen (ibid.: 229). Problemstillingen der undersøges, er unges anerkendelsesbehov gennem sociale medier. Dette besvares bl.a. ved en surveyundersøgelse på Facebook. I den indledende fase af vores udformning af surveyet vurderes pålideligheden af vores kvantitative undersøgelse og gyldigheden af vores resultat. For at opnå højest validitet af undersøgelsen er der nogle parametre, der skal være i fokus. Parametrene der skal være i fokus, er pålideligheden af undersøgelsesfeltet, i dette tilfælde unge der har sin daglige gang på henholdsvis Facebook og Instagram. Det andet der er i fokus er at opnå en høj gyldighed af resultatet. Disse parametres succeskriterier har en sammenhæng, da man opnå gyldighed af resultatet ved en høj pålidelighed af undersøgelsen. For at opnå vores undersøgelse kan opnå høj pålidelighed, benytter vi os af den fordel, der er i, at vi i gruppen har seks forskellige omgangskredse på Facebook, hvilket vil være med til at sikre et ganske bredt og nuanceret spektrum af resultater. Der skal dog tages det forbehold, at alle seks gruppemedlemmer bor i Københavnsområdet og universitetsstuderende, og har nogenlunde samme alder, hvilket kan medføre en mindre grad af validitet, grundet at udsnittet af adspurgte ikke er ligeligt fordelt på aldersgrupper eller samfundsklasser. Operationalisering Operationalisering er processen, hvor man oversætter det der undersøges, altså til målbare enheder. I dette tilfælde omsættes teoretiske begreber til operationelle begreber, dvs. at disse teoretiske begreber omformes til målbare enheder, uden at essensen går tabt. Det essentielle ved operationalisering er, at spørgsmålene skal dække dimensionen i de teoretiske afgrænsninger, så spørgeskemaet er fyldestgørende (Hansen & Andersen, 2000: 21f). Survey Ifølge Rea & Parker er en survey undersøgelse en stikprøve undersøgelse, hvorpå man tager et udsnit af en given population og stille de relevante spørgsmål. Denne kvantitative metode benyttes til at erhverve sig data af personlig og selvrapporterende karakter, som ikke kan skaffes fra nogle offentlige instanser. Denne metode giver mulighed for at generalisere på en større population ved 23

24 kun at tage en stikprøve af en mindre population. Efterfølgende behandles dataene og benyttes til at analysere på ud fra det opstillede analyseapparat. For at survey undersøgelsen kan opnå den legitime validitet, skal man sørge for, at undersøgelsesspørgsmålene er repræsentativt (Rea & Parker 2005: 10f). Da vi undersøger om, hvorvidt folk søger anerkendelse gennem de sociale medier, fremstår repræsentativiteten i, at en survey er en refleksion af forsøgspersonernes præferencer, holdninger, kulturelle baggrunde og ideologiske overbevisninger (ibid.: Preface: xi).der er en række forskellige metoder, hvorpå man kan udfører et survey. Den valgte er surveymetoden. Den type der er valgt i projektet, er et web-baseret survey, hvilket er et alternativ til et mail-baseret survey, da den sendes over Facebook (ibid.: 11f). Ifølge Rea & Parker er der en række fordele og ulemper ved at sammensætte og udføre en survey undersøgelse. Fordelene ved undersøgelsen er af forskellig karakter. Først beskrives, at surveyen har mulighed for, at den kan være økonomisk besparende, da den kan sendes ud til respondenterne med mail eller, i dette tilfælde, med Facebook. Der er ingen omkostninger ved denne uddeling. Udover at der er et besparende aspekt ved surveyen, er der også en fordel i bekvemmeligheden ved denne metodeform, da respondenten kan udføre den, når det tidsmæssigt passer og at der ingen tidsbegrænsning er ved udførelsen. Som respondent har man tid til at udforme svar og har betænkningstid. Man har mulighed for at skabe et spørgeskema af signifikant legitimitet og troværdighed, da spørgsmålene kan formuleres således, at man netop opnår disse parametre. En væsentlig fordel er anonymiteten i det, at modtagerens identitet ikke fremgår i svaret. Ydermere er der en fordel i, at modtageren har en reduceret partiskhed over for intervieweren, da modtageren ikke bliver udsat for interviewerens stemmeføring, hvilke kan give grund til en ændret opfattelse af spørgsmålet (ibid.: 8f). I forhold til ulemper, nævner Rea & Parker, at den tidsperiode man skal bruge til at få et fyldestgørende resultat, ofte er længerevarende end et interview over eksempelvis telefonen, hvor man får et resultat med det samme. En anden ulempe kan opstå i, hvilke respondenter surveyen sendes ud til. Det problem der kan opstå er, at man ikke tager højde for modtagerens uddannelse, altså om de er kvalificeret til at svare på eventuelle spørgsmål af højere sværhedsgrad. Ydermere er der respondenter, som kan have diagnosticeret en mere eller mindre form for sproglig udfordring. Her henvises der til eksempelvis ordblindhed. Det kan skabe en udfordring i forståelsen af spørgsmålet for respondenten, hvilket kan give et svar af mere eller mindre anvendelig grad (ibid.: 8f). 24

25 Til udførelsen af denne survey skal man, ifølge Rea & Parker, se processen som 11 stadier: Det første stadie er, hvor intervieweren konstaterer, at tilfredsheden ved valget af at benytte sig af surveymetoden, er fyldestgørende til besvarelse af problemstillingen. Herefter skal intervieweren tage stilling til to fundamentale punkter: Først og fremmest skal intervieweren fastslå og definere målet med surveyen.i næste led skal intervieweren fastslå, hvilket format der skal benyttes til at udsende det survey som er planlagt. I det andet stadie skal intervieweren have fastlagt en given tidsperiode for, hvor længe surveyen skal figurere. Ifølge Rea & Parker skal der tages højde for uforudsete forsinkelser af forskellig art. Det er væsentligt at resonere over tidsperiodens længde, så man får en fyldestgørende survey (ibid.: 24f). Ved det næste stadie skal man fastlægge den nødvendige information og data omhandlende emnet, så man kan udforme repræsentative og valide spørgsmål, der kan give besvarelser af den ønskede grad (ibid.: 24f). Næste led i processen er, hvor man vurderer den population, man sender spørgeskemaet ud til, for at klarlægge om det er fyldestgørende for projektet. Dette skal skabe en selvsikkerhed for intervieweren. Herefter skal man fastlægge størrelsen af populationen, altså respondenterne der skal modtage surveyen. De parametre man skal vurdere ud fra, er tidsperioden der er sat af til surveyen i forhold til størrelsen af populationen (ibid.: 25f). Videre i udformningen af surveyen rettes fokus mod et fundamentalt punkt i survey-processen. Ved dette stadie udformes selve spørgeskemaet. Her er det essentielt, at spørgsmålene er upartiske og velstruktureret med baggrund i den information, man har erhvervet sig i det første stadie af processen. Ydermere skal man overveje længden af spørgeskemaet, da man, ifølge Rea & Parker, ser en lavere responsrate af ens spørgeskema (ibid.: 26f). Efter at et udkast til skemaet er færdiggjort og gennemlæst, er det relevant at få det præ-testet, så man kan identificere de faldgruber der er. Her opstår muligheden for at omformulere ringe formulerede spørgsmål. Næste skridt er herefter at benytte et format, hvorpå man nemt kan få let anvendelig data. Herefter udsendes surveyet i den form man nu har valgt. Det sidste led i survey-processen er at konvertere den indsamlede data til den form, man finder mest anvendelig. Her menes der, om det skal være i en tabel, i procenter eller i en anden form (ibid.: 27f). I henhold til denne survey fokuseres der på første del af problemformuleringen. Her arbejdes der mod at udarbejde spørgsmål, der giver indsigt i unges behov for anerkendelse via de sociale medier, 25

26 samt i hvilken grad og hvordan dette kommer til udtryk. Eventuelt vil der blive kigget på, hvilken form for anerkendelse tendensen viser, at de søger mest (ibid.: 28f). I næste led fokuseres der på anden del af problemformuleringen. Her vil vi arbejde mod at udarbejde spørgsmål, der giver indsigt i, hvordan dette behov for anerkendelse har indflydelse på unges færden i den online virtuelle verden og den offline virkelige verden. Mere specifikt om der kan være tale om, at anerkendelsessøgning via de sociale medier, er lettere tilgængelig, mere givende og har indflydelse på almen opmærksomhed i den offline virkelige verden. Som tidligere nævnt, er vores valgte surveymetode at benytte Facebook og derigennem trænge ud til så stor en population så muligt, hvilket skal give et så effektivt udsnit, af den generelle population, som muligt (ibid.: 28f). I dette projekt afprøves holdbarheden af opstillede hypoteser og dermed gyldigheden af de teorier, vi har valgt at benytte. Her kan der opstå en mangel på præcision af de valgte teorier, hvilket kan så tvivl om, hvor vellykket operationaliseringen har været af netop disse teorier. Vi vil inddrage vores problemfelt og tage udgangspunkt i vores problemformulering: Hvordan afspejles unges søgen efter anerkendelse i deres anvendelse af de sociale medier? Og i hvilken grad er følgevirkningerne af denne søgen efter anerkendelse ideel? Overvejelser i forbindelse med survey Der har været mange overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af surveyen. Den udarbejdede survey har været essentiel til besvarelse af projektets problemformulering, samt arbejdsspørgsmålene. Spørgsmålene i surveyen er af den grund udarbejdet ud fra arbejdsspørgsmålene og de anvendte teorier. Gennem operationalisering udarbejdede gruppen spørgsmål med simple ja/nej svarmuligheder. Den operationelle stige benyttes til at formulere de pågældende hypoteser og finde frem til det præcise genstandsfelt, hvorefter spørgsmålene udarbejdes (Hansen & Andersen, 2000: 21f). De opstillede hypoteser er følgende: Den første hypotese bygger på, at unge i Danmark har behov for anerkendelse, som lettere kan opnås og tilfredsstilles ved brug af de sociale medier end gennem aktiv deltagelse i andre sociale sammenhænge. Den anden hypotese fokuserer på tid og rum kontra evnen til at være til stede i en given social situation. Med fokus på anerkendelsesbehov, rum og tid 26

27 vil der i dette projekt forsøges at undersøge og analysere, hvordan og om der kan findes en sammenhæng mellem manglen på Dislikes og det at skifte fra at søge anerkendelse hos familie og venner til at søge den på de sociale medier. I surveyen er der anvendt kvantitative såvel som kvalitative spørgsmål. De kvantitative spørgsmål skal give indblik i unges praktiske brug af og handlingsmønstre på de sociale medier. De hjælper til forståelse af, hvordan og til hvad de sociale medier bruges. De kvalitative svar skal give indsigt i individernes livsverden, samt et indblik i individernes egen forståelse af, hvorfor de handler, som de gør på de sociale medier. Spørgsmålene i surveyen er forsøgt udarbejdet så objektive som muligt med det forbehold, at vi er bevidste om at fuldkommen objektivitet ikke kan opnås. Det har vi gjort således, at gruppens holdninger ikke udstilles i spørgsmålenes formulering. Derudover spiller reliabilitet og validitet en vigtig rolle i den udarbejdede survey. Udgangspunktet for målgruppen i surveyen var, at den skulle udarbejdes med henblik på at kunne matche Danmarks statistiks tal omhandlende danskernes køn, alder, beskæftigelse og uddannelse. Dette var, i teorien, for at kunne vurdere repræsentativiteten og sikre gyldighed. På trods af intentionerne om at sikre reliabiliteten formåedes dette ikke tilstrækkeligt, da ikke alle kategorierne i surveyen matchede de undersøgte kategorier fra Danmarks Statistik. Dette skyldes, at vi i surveyen, i et kvantitativt spørgsmål, havde samlet beskæftigelse og uddannelse, hvilket Danmarks Statistik havde adskilt. Dertil kan det tilføjes, at tallene fra Danmarks Statistik tilhørte forskellige årstal. Sammenblandingen i spørgsmålet resulterede i, at nogle af respondenterne satte kryds i både uddannelse og beskæftigelse, hvor andre ikke gjorde. Denne fejlkilde umuliggjorde at sammenligne vores tal med Danmarks Statistik, inden for de givne kategorier. Selvom reliabiliteten spiller en vigtig rolle, i form af at kunne påvise en genanvendelig metode til at sikre sig data, er det gyldigheden der er af afgørende karakter (Olsen, 2013: 194ff). Gyldigheden sikres gennem udsendelsesmetoden, da surveyen blev sendt ud via Facebook. Gruppen er klar over, at dette udelukker den del af befolkningen, der ikke benytter Facebook. Ikke desto mindre sikrer det gruppen svar fra personer, der ligger inden for projektets genstandsfelt og af denne årsag er en medvirkende faktor til at sikre gyldigheden. Survey resultater Analyse af resultaterne fra surveyen forekommer umiddelbart efter lukningen af surveyen. Eftersom at projektets fokus er rettet mod unges brug af de sociale medier, er målgruppen blevet afgrænset 27

28 til en bestemt aldersgruppe. Den udvalgte aldersgruppe der skal undersøges nærmere indbefatter de årige. Valget af aldersgruppen begrundes i, at det minimerer genstandsfeltet og giver mulighed for at analysere i dybden. Derudover medtages kun de respondenter der har gennemført hele surveyen. Dvs. de respondenter der har undladt at svare på alle spørgsmålene, ikke er medtaget i dette projekt. Det er ydermere blevet vurderet af gruppen, at de respondenter der ikke har indleveret en fyldestgørende besvarelse, ikke kunne medtages, da dette kunne påvirke pålideligheden. Dette skyldes i høj grad at antallet af respondenter til hvert spørgsmål ville være forskellig. De indsamlede data ville ligeledes være mindre håndterbare, da analysen af resultaterne skulle tage hensyn til de forskellige mængder af respondenter. Gruppering af kvalitative besvarelser Der er udført en gruppering af de kvalitative besvarelser. Grupperingen er foretaget for at give et mere overskueligt overblik over de kvalitative besvarelser. Respondenter der ikke har forholdt sig til spørgsmålet eller har kommet med uforståelige besvarelser, er blevet grupperet under ugyldige besvarelser. Ligeledes er respondenter, der ikke har besvaret spørgsmålene blevet grupperet som ugyldige. Af alle de kvalitative spørgsmål er der et spørgsmål, der ikke har været muligt at gruppere, da besvarelserne har været for differentieret. Det drejer sig om spørgsmålet: Beskriv kort hvordan du har det med at uploade en statusopdatering i forhold til at formidle det til dine venner face-toface?. Spørgsmålene er hver især blevet tildelt 2-5 grupperinger og de blevet foretaget ud fra subjektiv vurdering. Videnskabsteori I det følgende afsnit vil der redegøres for de videnskabsteoretiske valg, der er blevet foretaget. De videnskabsteoretiske retninger der er valgt, er som udgangspunkt hermeneutikken nærmere den filosofiske hermeneutik. Ydermere inddrages socialkonstruktivismen. Der begrundes og diskuteres for relevansen af de valgte retninger. Indledning Videnskaben forsøger at kortlægge sandheden og give en dybere indsigt i den verden, vi lever i. Men er den indsamlede viden troværdig, kan vi være sikre på at det videnskabelige arbejde vi ud- 28

29 fører, skaber nyttig og brugbar viden, som kan stoles på? Det er altså dette videnskabsteorien beskæftiger sig med. Den behandler ikke teorier omhandlende samfundet eller naturen. Fokus er rettet mod den viden, der gennem videnskaben skabes (Juul & Pedersen 2012: 11f). Historisk set var det, under oplysningstiden, Kongen og kirken der havde patent på, hvad sandheden var og videreførte den viden. Det er der midlertidigt blevet gjort op med, efter videnskabens indtræden. Viden blev set som neutral og objektiv, og fik betegnelsen positivismen. Opgøret kan defineres som positivismen vs konstruktivismen, hvor konstruktivismen anser samfundets strukturer som konstrueret og fortolkningen af indsamlet viden som subjektiv (ibid.: 11f). Hermeneutik Den hermeneutiske cirkel Helt overordnet er hermeneutikken en fortolkende videnskabelig praksis, der har en række retninger af forskellige opfattelser af hvad fortolkning er. Den bygger på ontologien, som er læren om verden, og epistemologien som er læren om viden (ibid.: 107f). Når hermeneutikken omtales, er den hermeneutiske cirkel ikke til at komme udenom, den omhandler, at man som forsker eksempelvis læser en tekst ud fra en intuitiv forforståelse og fortolker derefter. Som der ses på illustrationen til venstre, skabes der en ny forståelse for hver gang der fortolkes. Den erkendelse vi forsøger at finde frem til, skal ses som en pendling mellem helhedsforståelsen og delforståelsen af vores fortolkning af genstandsfeltet (ibid.: 110). (Friis-Mikkelsen, 2012, Den hermeneutiske spiral) Den filosofiske hermeneutik I forsøget på at belyse den opstillede problemstilling og dertilhørende arbejdsspørgsmål samt hvilken viden der er fyldestgørende, har projektet en filosofisk hermeneutisk videnskabelig retning. Ifølge Heidegger & Gadamer[1] omhandler retningen, hvordan man som forskere anskuer enhver fortolkning som usikker, da det ikke ses som muligt at fortolkningen kan erkende verden, som den egentlig er (ibid.: 110). Hovedsageligt i den filosofiske hermeneutik er det en fundamental pointe, at det ikke 29

30 er muligt at placere sin egen forforståelse i parentes og derved rejse en objektiv form for viden om virkeligheden (ibid.: 121). Da vi bevæger os inden for feltet: sociale medier, er vi ikke udestående men placeret inden for feltet. Dette ses, da vi alle i gruppen selv er en del af de sociale medier i mere eller mindre grad. Et andet vigtigt aspekt i den filosofisk hermeneutiske retning er funktionen af vores fordomme. Ifølge Gadamer skal fordomme ikke ses som en negativ tilføjelse til vores forståelse og fortolkning. Tværtimod skal vores fordomme ses som et effektivt tillæg til erkendelsen, og gør os i stand til at stille relevante spørgsmål (ibid.: 122). Vi erkender i gruppen, at vi i vores rolle som forskere og en del af de sociale medier har betydning for den viden vi producerer, og derfor anser vi den filosofisk hermeneutiske retning for fyldestgørende i projektet. Det reflekterende metodevalg består i, at der eksplicit gives udtryk for, hvilket perspektiv problemstillingen ses fra. Det filosofisk hermeneutiske videnskabsteoretiske perspektiv har sit afsæt i en ontologisk og epistemologisk elementær forudsætning. Det ontologiske afsæt er, at man som forsker har et subjektivt syn på virkeligheden og dens beskaffenhed. Det epistemologiske afsæt er i det erkendende perspektiv. Dette skal forstås, som vores antagelse om hvad viden er, hvad vi kan opnå af viden om og hvordan vi bevæger os i videnskaben for at opnå denne viden (Ibid.: 14f). Der kan opstå en problematik i, at der ofte ses en sammenhæng mellem svarene der gives på henholdsvis ontologiske og epistemologiske problemstillinger. Det skal dog fastslås, at der er en klar og relevant adskillelse, da der er forskel i, hvilke antagelser forskeren har om virkeligheden, og hvilke antagelser der er om mulighederne i erkendelses af den (ibid.: 15f). Som sagt er fortolkning et vigtigt aspekt, når man arbejder hermeneutisk, som vi i gruppen praktiserer. Fortolkningen skal ses som usikker og bygger primært på vores evne til at overskride, hvad vi ser som det umiddelbare, og derved fortolke den mening som skjuler sig i den (ibid.: 109f). Dermed bevæger vi os, som hermeneutiske forskere, ud i et spekulativt område, som gør op med positivismens faktabaserede paradigme. Det er her vores socialkonstruktivistiske syn kommer til skue (ibid.: 109f). Socialkonstruktivisme Den viden, vi i gruppen har omkring virkeligheden, som vi fortolker og forstår som det sande og objektive, bliver i en konstruktivistisk forståelsesramme en opfattelse af virkeligheden, vi har konstrueret gennem sammenspil med andre. Enten gennem direkte interaktion, eksempelvis gennem 30

31 opdragelse eller uddannelse, eller ved mødet med opfattelser, der er fastsat som normer og diskurser. Vi erkender i gruppen, at sandheden ikke opdages gennem videnskaben, men den konstrueres eller skabes (ibid.: 188). Epistemologisk set er den viden, vi opnår, omhandlende de unges anerkendelse på de sociale medier ikke objektiv, da vi ser det fra eget perspektiv (ibid.: 190). I forhold til ontologiske perspektiv erkender vi i gruppen, at vi ikke kan opnå én sandhed, da vi skaber forståelse og fortolker ud fra vores egne værdigrundlag. Den virkelighed der er skabt, som vi tager udgangspunkt i, reproducerer vi, som mennesker på baggrund af vores forfortolkninger af den viden, vi har om virkeligheden. Den fortolkning det udmunder i fremstår som den midlertidige sandhed. Dog udvides denne sandhed ved videre indsigtsforståelse og fortolkning. Den viden vi reproducerer og viderefører skal ses ud fra vores egen ageren på de sociale medier, samt vores opstillet survey og den indsamlede teoretiske empiri. Det er ud fra dette standpunkt, at vi forsøger at be- eller afkræfte de opstillede hypoteser omkring unges søgning for anerkendelse på de sociale medier (ibid.: 229). Vi vil derfor ud fra vores undersøgelser finde ud af hvorvidt vores forfortolkninger i forhold til problemstillingen stemmer overens med hvad der er anerkendt for at være sandt. Ifølge den socialkonstruktivistiske retning er alt læren om viden subjektiv og skabt ud fra den sociale kontekst, vi befinder os i. Dette stemmer overens med valget af den filosofiske hermeneutik, da vi vælger at placere os selv inden for genstandsfeltet, vi undersøger. Dette anser vi i gruppen som en styrke, da vi selv er en del af de sociale medier. Dermed er det vores subjektive fortolkning af begrebet anerkendelse Empiri I dette afsnit følger en redegørelse for, hvilken empiri der i projektet tages udgangspunkt i. Særligt vil det blive belyst, hvordan empirien er indsamlet, og hvordan den benyttede empiri danner grundlag for de metodiske og analytiske overvejelser og fremgangsmåder. Vi har valgt selv at indsamle en del af vores empiri i form af den udformede survey. Surveyen er udformet med henblik på at give os et indblik i unges brug af, og forhold til, henholdsvis Facebook og Instagram med særligt fokus på deres behov for anerkendelse. Vi har valgt selv at indsamle 31

32 statistisk kvantitativt materiale, da det er sparsomt med fyldestgørende statistikker vedrørende unges brug af sociale medier. Vores problemfelt, og det eksisterende empiri på området, lægger overvejende op til en normativ og beskrivende konklusion. Dog kvalificeres og forbedres undersøgelsens og konklusionens gyldighed ved inddragelse af statistisk data i analysen. Derfor er det et oplagt valg selv at udarbejde en survey, der giver os mulighed for at indsamle statistisk empiri, som beskriver lige netop vores problemstilling. Dermed skabes muligheden for at belyse vores problemstilling ved inddragelse af både kvalitativt og kvantitativt empiri. Resultaterne af den udarbejdede survey udgør den primære del af det kvantitative empirigrundlag. Surveyresultaterne bliver primært benyttet i 2., 3. og 4. delspørgsmål til at belyse unges generelle brug af Facebook og Instagram og deres søgen efter anerkendelse gennem de sociale medier. Ydermere benyttes resultaterne til sammenligning med Goffmans teorier omkring anerkendelse, der foregår i den fysiske sociale verden. Yderligere inddrager vi allerede indsamlet kvantitativ data i form af statistikker, der giver et generelt billede af brugen af de sociale medier og omfanget deraf. Undersøgelsens kvalitative empiriske grundlag udgøres primært af henholdsvis teoretiske værker af Abraham Maslow, Erving Goffman og Manuel Castells og af den teoretiske litteratur, der er benyttet i de metodiske afsnit. Goffmans Hverdagslivets rollespil og Castells Netværkssamfundet og dets opståen, samt Saul McLeods fortolkning af tre Maslows af værker danner tilsammen projektets teoretiske grundlag. Yderligere har vi både i undersøgelsens forberedende fase og i analysen inddraget relevante artikler fra aviser, dagblade og lignende. Artiklerne har i den forberedende fase bidraget til vores generelle forforståelse af unges brug af de sociale medier og den offentlige debat der knytter sig til emnet. Vi har læst flere interviews, der har givet os indblik i, hvilke tanker unge gør sig om anerkendelseskulturen og om den stigende afhængighed af de sociale medier. Vi har udvalgt fire centrale artikler som inddrages i vores analyse; Du er, hvad du deler og Hvor afhængig er du af de sociale medier? trykt i Berlingske tidende, Der er gået inflation i anerkendelse fra Politikken, Anerkendelse på Facebook gør dig ikke til den, du håber på trykt i Information. Artiklerne benyttes udelukkende som supplerende empiri, da de i høj grad bygger på subjektive meninger og observationer. De benyttes, i det omfang det er kildekritisk forsvarligt, og bidrager hovedsageligt med uddybende og beskrivende tanker samt observationer. Slutteligt inddrager vi Rasmus Willigs bog Til forsvar for kritikken, der bidrager til definitionen af begrebet anerkendelse og den historiske forståelse af begrebets betydningsmæssige udvikling. Facebook og Instagram 32

33 I det følgende afsnit vil der forelægge en beskrivelse af både Facebook og Instagram, samt en sammenligning af dem og uddybelse af hvad de bibringer projektet. Facebook Facebook opstod, som de selv beskriver det, som et forsøg på at samle og forbinde verden ét sted. Et sted hvor man kunne dele billeder og oplevelser med sine venner og bekendte, og ligeledes følge med i, hvad andre foretager sig (Facebook, u.å, Mission). Facebook har udviklet sig meget siden grundlæggelsen i 2004, og der blevet tilføjet en masse funktioner. Det er i dag muligt at chatte, dele eller kommentere på billeder, videoer og tekstopslag, abonnere på forskellige sider, spille spil, læse nyheder m.m. på Facebook. Det er verdens største sociale medie med over en milliard brugere på verdensplan. I 2013 ansloges det at der omtrent var 3 millioner danskere på Facebook svarende til ca. 57% af befolkningen. Facebook er dog stadig mest udbredt blandt den yngre del af befolkningen. (Denice Brun, 2013, Demografi alder og kønsfordeling). Eksempel på en Facebook-profil Coverbillede Tidslinje Profilbillede Profilnavn Menu Mulighed for at lave opslag (Både for profilen selv og profilens venner) Oplysninger om profilen Et eksempel på et opslag på væggen Knapper der gør det muligt at blive venner med personen, samt at skrive/chatte med Instagram Instagram blev startet i 2010, og grundideen bag var, at folk nemt og hurtigt skulle kunne dele billeder med hinanden (Instagram 2014a). Modsat Facebook, som opkøbte Instagram i 2012, har Instagram ikke ligeså mange funktioner (Instagram 2014b). Det handler om billeder og ens personlige fotoalbum, som man har mulighed for at dele med andre og omvendt. Der er stadig mulighed 33

34 for at følge andre og kommentere på deres billeder, men tilbyder ikke mere end det. Selve Instagram mobilappen giver brugeren mulighed for at tage billeder, hvorefter man har mulighed for at lægge et såkaldt filter på sit billede, så billedet ændrer udseende. I Danmark var 5% af befolkningen på Instagram i 2013 (Denice Brun, 2013, Sociale medier penetration i Danmark). Eksempel på en Instagram-profil Diasshow over billeder Profilbillede Profilnavn Oplysninger om profilen Billedgalleri/fotoalbum Eksempel på et billede profilen har lagt op og delt Følg-knap (Knap der muliggør en anden bruger at følge denne) Oversigt over hvor mange følgere profilen har, samt hvor mange profiler der følges Forskellen mellem Facebook og Instagram Det kan være svært at skelne mellem de to sociale medier Facebook og Instagram, specielt hvis man ikke er daglig bruger af disse to. Facebook er det klassiske sociale medie, hvorimod Instagram er mere unikt. Facebook er klassisk i den forstand, at det indeholder mange funktioner og profilerne indeholder tekst og billeder af dem selv. Derudover er det på Facebook muligt at kommunikere til en og mange på en samme tid. Man kan betegne Facebook som værende mere socialt anlagt. Instagram skiller sig ud, fordi det ikke er fællesskabet, der er i centrum. Det er i højere grad brugerens egen profil det handler om, og endnu vigtigere brugerens billeder. Profilen fungerer som et slags udstillingsvindue, hvor brugeren selv bestemmer, hvordan han/hun vil udstille sig. Det samme er muligt på Facebook, men det foregår ikke i samme grad som på Instagram. Et andet eksempel på hvor Facebook og Instagram adskiller sig er i forhold til venner og følgere. På Facebook er man venner, hvorimod man på Instagram følger andre, og andre følger en. Både Facebook og Instagram har mange ligheder, men Instagram kan betegnes som værende mere individualiseret. 34

35 Teori I det følgende teoriafsnit redegøres der for teorierne af Erving Goffman, Manuel Castells og Abraham Maslow. Der begrundes og diskuteres valg af teori, behandlingen af teorierne i projektet, samt afgrænsning inden for de valgte teoretiske rammer. Erving Goffman Erving Goffman var Canadisk-Amerikanske sociolog ( ), og forfatter af værket Hverdagslivets rollespil (The Presentation of Self in Everyday Life) som siden føhrste udgivelsen på original sprog i 1959, har været inspiration for nye tænkemåder og perspektiver inden for mikrosociologien (Goffman, 2014: 7f). Teorien benyttes i sammenspil med teorierne af Manuel Castells og Abraham Maslow og en udarbejdet surveyundersøgelse, med det formål at udarbejde en teoretisk besvarelse af arbejdsspørgsmålene. Værket Hverdagslivets rollespil omhandler den sociale interaktion mellem individer i samfundet og beskriver, hvordan individers adfærd og selviscenesættelse kan betragtes ud fra et dramaturgisk perspektiv, der behandler den sociale sfære som værende lig en teaterscene. Goffmans formål var, at udarbejde en teori, der italesatte og kategoriserede gennemgående træk ved den fysiske sociale interaktion mellem mennesker, og som efterfølgende kunne benyttes i enhver social konstruktion (Goffman 2014: 51). Overordnet set belyser teorien, under hvilke forskellige forudsætninger interaktion i hverdagslivet foregår, forventninger individerne imellem, samt de semi-underbevidste bevæggrunde, der får individer til at variere deres fremtoning og adfærd, alt efter hvilken kulisse de befinder sig i (ibid.: 23ff). Scenen & individet Ifølge Goffman foregår den sociale interaktion, på det han betegner som værende scenen. Specielt for scenen er, at Goffman, rent teoretisk, opdeler deltagerne på scenen i tre separate dele, hvor individet, første del, har påtaget sig en rolle eller karakter, og udspiller den over for et andet individ. Anden del er deltagere, som også har påtaget sig en rolle. Publikum udgør tredje de.l. Her er publikum en tredje gruppe, der deltager i interaktionen. Interaktionen i det offline virkelige liv adskiller sig herved, at det repræsenterer en virkelig interaktion, og at der der kun er tale om to partier, da Goffman forener medspilleren og publikum. Dvs. at her påtager og tilpasser individet sig en rolle, på 35

36 baggrund af den rolle som medspilleren har påtaget sig. Derefter spiller individet sin rolle til medspilleren/publikum, som også former deres adfærd ud fra individets optræden (ibid.: 51). Når individet møder andre individer, er der flere faktorer der spiller ind, og som hjælper med at indikere, i hvilken social kontekst individet befinder sig. Individet vil så vidt muligt fremstille sig selv, så han falder i god jord og bliver accepteret af medspillere og publikum. Dette gør han ud fra en vurdering af, hvilken færden eller væremåde der er forventet fra de andre individer. Dvs. jo mere information individet har om et givent socialt rum, eller de personer det interagerer med, jo bedre kan individet forestille sig, hvad der forventes, og kan derfor ud fra disse indikatorer bedre tilpasse sig og interagere socialt i forummet (ibid.: 57f). De allerede tilstedeværende individer har til formål at søge denne nye information og hvis muligt inddrage på forhånd kendt information om individet. Dette søger de, fordi de vil bedømme individets intentioner, socialstatus og andre personlige informationer der siger noget om hvem individet er. Herefter kan de så beslutte, hvordan de selv skal præsentere sig selv og agere over for individet (ibid.: 53). Denne information, som de andre individer efterspørger fra individet, indikeres via to forskellige udtryksformer: verbal og non-verbal symboler. Disse udtryksformer hænger sammen med individets evne, og vilje, til at sætte sit præg på situationen. Individet vil forsøge at vinde kontrol over de andres opførsel, og dermed have medbestemmelse i den måde hvorpå medspiller samt publikum responderer til individet. Dette gør individet ved at udtrykke sig på en måde, der influerer den definition, de andre individer havde af situationen, inden det trådte ind i rummet. Ved at udtrykke sig på denne måde efter en given situation, har individet forhåbninger, om at de andre individer vil følge trop og agere i overensstemmelse med den måde, individet havde planlagt at kommunikationen skulle forløbe. I netop sådan en situation vil individet via sine handlinger præsentere sig selv i overensstemmelse med sin egen opfattelse af et ønskværdigt billede. Her er der tale om det udtryk individet giver og det udtryk det afgiver, hvor det individet giver indikeres via verbale symboler, og det individet afgiver via non-verbale symboler (ibid.: 54ff). Udtryksstyring De verbale symboler er forholdsvis lette for individet at kontrollere eller manipulere med, da de omhandler tale, intentionelle fysiske gestikuleringer og lignende, hvor de non-verbale symboler, som fx attitude og adfærd, som er det de andre individer også bedømmer ham ud fra, enten ikke er 36

37 noget individet altid opfanger, beskæftiger sig med, eller ikke har nogen kontrol over. Dog vil individet være klar over, at de andre individer nu prøver at udlede viden om det, udfra den måde hvorpå individet agerer, og vil derfor også via udtryksstyring forsøges at manipulere eller kontrollere sin egen non-verbale præsentation (ibid.: 58ff). Optræden Hvis individer påtager sig en rolle i en given situation, er der tale om optrædener, som andre deltagende individer kan opfange, og som de bliver en integreret del af (ibid.: 67). Optrædener er derfor altid bundet til en speciel situation, som kan have indvirken på andres adfærd og respons, og kan ændres under kontekstuelle forhold. Hertil kommer facade, der beskriver den del af optrædener, som kan observeres med det samme af tilskuerne, og som ofte er en fast konstant del af de forskellige optrædener (ibid.: 71). Personlig facade Når et individ optræder, er der visse standardiserede udtyksmekanismer, som kan benyttes til at fastsætte og definere situationen. Disse bliver omtalt af Goffman som værende facader. Goffman skelner mellem to slags facader: Kulissen og personlig facade, hvor kulissen repræsenterer individets fysiske og materielle omgivelser, der kan hjælpe med at fortælle, i hvilket forum individet udspiller sin optræden. Personlig facade repræsenterer fx individets udseende, artikulering og bevægelser. Her skal det forstås, at personlig facade er noget der følger individet, hvor end det går. Nogle af disse indikatorer er fastsat, såsom individets udseende, hvor fx individets artikulering kan skifte fra situation til situation. Personlig facade deles yderligere i to kategorier: Ydre som omhandler social status og fortæller noget om hvor i samfundshierarkiet individet står, og manerer som omhandler rollen i interaktionen. Et eksempel på manerer kan fx være den del af individets opførsel, der indikerer for de andre, om han vil være en aktiv del af samtalen, og derfor også fortæller dem, hvilken rolle det har påtaget sig - i dette tilfælde et socialt individ der ikke er genert (ibid.: 70ff). Ifølge Goffman kan et individs facade være institutionaliseret. Dvs. at facaden gemmes i et arkiv af præsentationer, som tit bliver valgt til en given situation i stedet for at udforme en ny facade. Man kan altså som individ påtage sig en facade, som er udformet til at passe til et vis publikum, hvor individet næste gang det optræder for samme publikum, påtager den samme facade. Derfor er den information, der udledes af facaden, håndgribelig og generel, da den kan være indøvet, og det kan derfor lade sig gøre at udspille mange forestillinger på baggrund af få facader (ibid.: 74f). 37

38 I modsætning til at individet kan kontrollere sin optræden, kan det også komme i situationer, hvor det underbevidst ikke kontrollerer alle aspekter.i Goffmans værk beskrives tre måder hvorpå individer kan komme til at løfte sløret og afvige fra sin rolle: Den første er, at individet ubevidst kommer til at udstråle utilstrækkelighed over for sin egen rolle. Den anden at individet viser kvaliteter, som tyder på amorale eller uhøflighed. Den tredje omhandler respektløshed og ukontrolleret adfærd, som et individ gør ubevidst, som fx et gab, et fald og lignende. I disse tilfælde kan individet i et øjeblik komme til at træde ved siden af sin rolle, ved enten at virke for ligeglad eller for optaget af uheldet og udstråle nervøsitet. Dermed afsløre adfærd der ikke stemmer overens med den facade individet har påtaget sig, og dermed bliver de andre individer opmærksomme på, at der er noget ved individet, det ikke stemmer overens i forhold til det han giver og det han afgiver (ibid.: 95f). Idealisering Ifølge Goffman er det væsentligt at rette blikket mod et vigtigt aspekt i socialiseringsprocessen hvor der fokuseres på et idealbillede af individet. Her fokuseres der på den tendens, hos de optrædende, der omhandler det, at der tilbydes et idealiseret indtryk til iagttageren. For at eksemplificere dette forklarer Goffman (ibid.: 81f): (...) når individet fremstår for andre, vil hans optræden gerne omfattes og eksemplificere samfundets officielt anerkendte værdier, faktisk i højere grad end hans adfærd som helhed (ibid.: 82) Denne optrædens omfang skulle gerne fremhæve de samfundsmæssige værdier, som den forekommer i. Hvis den optrædendes udtryk anerkendes som ægte og virkelig, ses det, som det udtryk der vinder indpas hos modtageren (ibid.: 82). Dvs. at individerne vil forsøge at fremstå, så det afgiver det bedste indtryk, for dermed at leve op til et idealbillede, som er formet ud fra de omliggende anerkendelsesværdier. For at gøre dette bliver individet nødt til at skjule, eller undertrykke, de handlinger der ikke stemmer overens med dette idealbillede (Goffman 2014:87). Goffman taler om, at en en optræden kan have forskellige områder, hvor forskellig adfærd kan finde sted. I facadeområdet, som er den del af optræden der finder sted i kulissen, kan publikum og medspillere se og høre alt. Derfor ses det i dette område, at individet vil fremhæve den del af dets optræden, som det gerne vil blive bedømt ud fra. Det er derfor i denne del af optræden, at man ser de dele af facaden, ydre og manerer. Modsat vil der være dele af sin optræden, som individet ikke 38

39 vil dele og undertrykker derfor disse dele til bagsideområdet (bagscene), når det befinder sig i en kulisse, hvor individet kun vil vise den optræden der er tilpasset facadeområdet (ibid.; 141ff). Goffman beskriver de to områder, som værende på scene og bag scenen. Således kan individerne i bagsideområdet, bryde deres rolle, være ærlige overfor sig selv, oplagre deres rekvisitter og forberede sig den del af rollen der skal udspilles på scenen, eller i det som Goffman kalder facadeområdet (ibid.: 146f). Anvendelse af Goffman Ovenstående er med til at udgøre teorirammen om et sæt sociale mønstre, der kan overføres til ethvert socialt rum (ibid.: 51). I dette projekt benyttes dele af Goffmans teoriramme til at beskrive den sociale interaktion i den offline virkelige verden, men den overføres samtidig til at beskrive interaktionen i den online virtuelle verden, samt bevæggrunde for at individerne ønsker at opstille en personlig facade over for hinanden. Flere af Goffmans begreber bliver direkte overført til den online virtuelle verden med det henblik at sammenligne de to verdener, og den anerkendelses søgning der kan observeres og begrundes teoretisk. Kritik af Goffman Da Goffmans værk blev publiceret, var internettet ikke opblomstret endnu, og derfor er der en betydelig forskel, på de omstændigheder teorien er blevet udarbejdet under og omstændighederne, for vores genstandsfelt, omhandlende de sociale medier. Med ovenstående in mente mener vi dog at teorien stadig er aktuel og relevant, da den omhandler observationer interaktionen mellem mennesker, som sociale medier giver anledning til. Som nævnt er Goffman mikrosociolog, og mange af observationerne stammer fra hans studie af landbrugssamfundet på de Skotske Shetlandsøer, og må derfor også i en grad bære præg af dette (ibid.: 29). Dog findes teorien stadigt relevant, da projektets genstandsfelt primært er mikrosociologisk og omhandler en social konstruktion, som kan observeres i den online virtuelle verden og i den offline fysiske verden. Teoretisk afgrænsning I Hverdagslivets rollespil beskriver Goffman den sociale interaktion mellem individer. I forlængelse af denne interaktion og begreberne optræderen, kulisse og facade m.fl. beskriver Goffman således også, hvordan netop disse forhold og sammenspil udfolder sig solidarisk (ibid.: 117ff). Dette vil ikke 39

40 blive fokus i projektet, da der primært bliver fokuseret på optræden fra et-individs perspektiv, da fokusområdet er de enkelte individers anerkendelsessøgning, og ikke hvordan de i fællesskab opnår dette. Manuel Castells Den spanske sociolog og byplanlægger Manuel Castells blev født 1942, og blev uddannet på Barcelonas Universitet og på Sorbonne i Paris. Han blev professor i sociologi og byplanlægning ved Berkley Universitet, Californien i 1979 (Castells 2003a: Omslag). Hans primære forskningsområder koncentreres omkring det såkaldte netværkssamfund og kommunikation med særligt fokus på kommunikation i relation internettet og han beskriver den voldsomme udvikling, som internettet har gennemgået siden 90 erne. Internettet influerer altså på vores arbejde, sociale interaktion, underholdning, transport osv. Dog er vi ikke uden indflydelse da det er vores brug som definerer kommunikationen. Castells taler om hvordan internettet er den første kommunikationsform der har muliggjort en fra mange til mange kommunikation (ibid.: 10). Han sætter fokus på, hvordan internettet påvirker menneskets dagligdag og de omkringliggende sociale sfærer og hvordan det de sociale relationer påvirkes og influeres af internettet og dets mange muligheder. Internettet har medført, at antallet af netværk er uendelige, og at vi er en del af netværkssamfundet, om vi vil det eller ej. Derudover har det skabt en kommunikation, som er uafhængig af tid og rum. Der vil i følgende blive redegjort for Castells teorier først ved strømmenes rum og derefter tidløs tid. Til sidst vil der komme en kritisk vurdering af anvendelsen af Castells, samt en kort forklaring omkring hvordan vil vil bruge ham i opgaven. De nye kommunikationssystemer forvalter radikalt tid og rum, og kan beskrives som de fundamentale dimensioner i menneskelivet (Castells 2003b: 346). Geografiske positioner mister sine kulturelle, historiske og geografiske betydning og genintegreres i funktionelle netværk, og dette skaber strømmenes rum, som man kan tale om træder i stedet for den klassiske rumforståelse. Fortid, nutid og fremtid kan programmeres til at interagere med hinanden grundet det omfattende kommunikationssystem, og man kan tale om at tiden udslettes. Strømmenes rum og tidløs tid udgør tilsammen det materielle fundament for en ny kultur (ibid.: 346). Strømmenes rum 40

41 Castells indfører i sin bog Netværkssamfundet og dets opståen, et nyt perspektiv omhandlende tid og rum. Han mener, at den tidligere forståelse af tid og rum er i forandring grundet netværkssamfundets indtræden og det informationsteknologiske paradigme (ibid.: 351f). Han indfører i denne forbindelse begrebet strømmenes rum som defineres som en modsætning til den tidligere forståelse af rumteorien, som Castells refererer til som stedernes rum. Stedernes rum er, modsat strømmenes rum, geografisk afgrænset. Castells definerer begrebet strømme som: (...) bevidste, gentagne, programmerbare udvekslings- og interaktionssekvenser mellem fysisk adskilte positioner, som indtages af sociale aktører inden for samfundets økonomiske, politiske og symbolske kulturer (ibid.: 379). Ifølge Castells er samfundet bygget op af strømme. Strømmene består af forskellige former for kapital, teknologi, billeder, lyd, information osv., og gennemstrømmer alle dele af samfundet og kloden. Der eksisterer altså ét stort rum, hvor strømmene frit bevæger sig på tværs af forskellige sfærer i samfundet. Den moderne kommunikationsteknologi har medført en opløsning af tidligere fysiske og stedsbestemte grænser, da informationsstrømmene kan bevæges og flyde frit mellem alle tænkelige sfærer samtidigt (ibid.: 351f). Strømmenes rum defineres af Castells som: Den materielle organisation af de sociale praksisformer i fælles tid, som udtrykker sig i strømme. (ibid.: 379) Strømmenes rum kan yderligere beskrives ud fra tre materielle lag: Det første lag består af kredsløb af elektroniske udvekslinger, der tilsammen udgør grundlaget for afgørende processer i netværkssamfundet. Dette være sig mikroelektronik, telekommunikation, computerbearbejdning, radio- og tv systemer samt højhastighedsoverførsel - også baseret på informationsteknologier (ibid.: 380). Den rummelige artikulation finder sted i det interaktionsnetværk, der bliver muliggjort af informationsteknologien. I dette netværk eksisterer ingen steder i sig selv, da positionerne defineres af udvekslingen af strømme. Man kan ikke tale om at stederne forsvinder, men deres betydning og logik bliver defineret af udvekslingen af strømme i netværket (ibid.: 380). Man kan forestille sig en teknologisk infrastruktur, som udgør netværket og definerer og kobler det nye rum sammen, netop som jernbanerne definerede økonomiske regioner og nationale markeder under industriøkonomien (ibid.: 380). 41

42 Det andet lag forklarer, hvordan strømmenes rum ikke er stedløst, selvom dets strukturelle logik er. Dette lag af strømmenes rum udgøres af knudepunkter og centre, hvori elektroniske netværk forbinder de specifikke steder med sociale, kulturelle, fysiske og funktionelle karakteristika (ibid.: 380). Castells beskriver centre som udvekslingssteder, kommunikationscentre, som har en koordinerende rolle for den uhindrede interaktion mellem de integrerede elementer i netværket. Netværkets knudepunkter samler så centrenes lokalt forankrede aktiviteter og organisationer om en nøglefunktion i netværket. Det lokale træder altså i forbindelse med hele netværket gennem knudepunkterne (ibid.: 380). Castells forklarer knudepunkter ved at tage udgangspunkt i virksomheder og især globale industribyer hvor økonomiske og elektroniske strømme florerer, men forklarer ligeledes hvordan knudepunkterne ikke blot findes på globalt plan, men også kontinentalt, nationalt og regionalt (ibid.: 380). Her er der altså tale om et elektronisk netværk, som er et link mellem de specifikke steder med specifikke funktioner, fx kommunikation og udveksling, som knudepunkter og centrene udgør. De dominerende processer i vores samfund tildeler hvert sted forskellige roller og vægt og former et hierarki, som bestemmer hver enkelt lokalitets skæbne. Der findes et hierarki som ordnes og ændres efter deres relative betydning i netværket. Nogle steder bliver således afkoblet fra netværket, hvilket kan føre til tab af betydning og hermed økonomisk, socialt og fysisk forfald (ibid.: 380). Det tredje og sidste lag omhandler den rumlige organisation af de dominerende aktører. Disse ledende aktører der besætter de førende positioner i samfundet, udgør, med Castells egne ord, eliten af det informationelle samfund. Castells skriver: Kort sagt: Eliterne er kosmopolitiske, folket er lokalt orienteret. Magtens og velstandens rum projiceres ud i verden, mens folks liv og erfaringer er rodfæstet i deres steder, deres kultur og deres historie. (ibid.: 382). Eliten sætter standarden for, hvad der er god og dårlig smag. De sætter rammerne for en international kultur, som ikke er geografisk bestemt, men derimod bestemt i netværket (ibid.: 382ff). Castells forklarer ligeledes, hvordan eliten strømliner deres rum, således at de distancerer sig fra samfundet. Dette være sig VIP-loger i lufthavne, internationale hoteller med ens udsmykning og design og generelt globalt arkitektonisk ensartethed. Hovedtransportvejene i strømmenes rum er også med til at opretholde en distance fra eliten, ved personlig onlineadgang til telekommunikationsnetværkene, således at den rejsende elite aldrig er alene (ibid.: 383). Disse forhold, skabt af eliten selv, medfører et verdenshierarki, hvor eliten er øverst, og gennem strømme kan sætte den internationale dagsorden inden for politik, økonomi, kultur osv. 42

43 Tidløs tid Den tidløse tid skal ses som, at den klassiske forståelse af tid er opløst af de teknologiske muligheder for interaktion på tværs af grænser. Man kan i dag, grundet den teknologiske udvikling, kommunikere med personer på den anden side af kloden på få sekunder. Dermed undermineres tidsforståelsen, da afstand ikke længere betyder noget. Man kan nu komme i kontakt med en person i fx Australien på samme tid, og måske endda hurtigere, som med sin nabo. Castells kalder det en spirende ny tidsopfattelse (ibid.: 400). Han mener altså, at vi i dag lever i en tidløs tid, og dette kan forsøges forklaret ved, at der i tidløs tid sker en ændring af fx de klassiske arbejdsforhold og en udviskelse af tanken om en klassisk arbejdsdag fra otte til seksten. Man har grundet den teknologiske udvikling mulighed for at tage arbejdet med hjem, og dermed afgrænses arbejdsdagen ikke længere til et bestemt tidsrum. Man er ikke længere begrænset af, at arbejde eller socialt samvær foregår i det fysiske rum. Da man altid er online og opkoblet til internettet, så stopper relationerne ikke, når man eksempelvis tager hjem fra skole, arbejde, fest osv. Netop denne udvikling, samt den teknologiske udvikling, medfører, at man har mulighed for altid at være online og dermed tilgængelig, i det som Castells betegner som strømmenes rum. Man er tilgængelig fireogtyve timer i døgnet, og man kan derfor tale om at vi lever i en tidløs tid (ibid.: 403ff). Castells anvender kapitale strømme og det globale marked til at forklare, og påvise, den nye tidsopfattelse. Han udformer sit syn på dette under overskriften Tiden som kilde til værdi: det globale kasino (ibid.: 401). Castells beskriver, hvordan han mener, at tiden ikke blot er en foranderlig, ikkehåndgribelig ting, men også at den nye opfattelse er afgørende for hele klodens værdi. Han forklarer ydermere, hvordan strømmenes rum og tidløs tid er koblet sammen, således at de interagerer med hinanden, og er afgørende for hinandens eksistens. Castells henviser her til David Harveys fremstilling af kapitalismens forandringer ved begrebet tids-/rumkomprimering (ibid.: 401). De kapitale strømme foregår med en helt usammenlignelig hastighed, muliggjort gennem nye informationsteknologier og telekommunikationsnetværk (ibid.: 401). Der beskrives, i Netværksamfundet og dets opståen, hvordan computerformidlet kommunikation muliggør en samtidig dialog i mangesidede chatrum, og hvordan disse rummer et nærvær, der overvinder tidsbarrieren, da de nye kommunikationsteknologier gør tidsforskudte svar ubetydelige. Dette forklares ved sammenligningen med den gammeldags telefon, der ikke egner sig til lange pauser, og den nye kommunikationsforms fleksibilitet, hvor man kan forlade spillet for at skaffe 43

44 sig ny information inden samtalen genetableres (ibid.: 421). Castells peger altså på en ny tidsfleksibilitet i den moderne samtidige dialog og beskriver at vores samfunds fremherskende tidsopfattelse; tidløs tid: (...) indtræffer, når egenskaberne ved en given kontekst nemlig det informationelle paradigme og netværkssamfundet medfører et systemisk opbrud i den sekventielle ordning af denne kontekst fænomener (ibid.: 423). Dette citat er vigtigt for forståelsen af Castells tanker omkring tidløs tid, og skal forstås som det opbrud med tiden som opstås når sekventialiteten elimineres og skaber udifferentieret tid. Altså evighed (ibid.: 423). Han remser nogle grundlæggende fænomener op, som han mener er karakteristiske for netværkssamfundet, og som systematisk blander tiderne. Dette være sig fx kapitaltransaktioner på brøkdele af et sekund og flekstid i virksomheder (ibid.: 423). Den tidløse tid er forsaget af de moderne kommunikationsteknologiers opståen, og den fremstår tidløs, da den klassiske forståelse af tid er opløst af de teknologiske muligheder for interaktion på tværs af grænser. Trods Castells italesættelse af den nye forståelse af tid, erkender han, at der findes tidsbevidste sociale aktører, der forsøger at bringe tidløshedens ahistoriske dominans under kontrol (ibid.: 426). Hermed mener han, at ikke alle accepterer den nye tid, men bevidst eller ubevidst, forsøger at holde fast i en klassisk forståelse af kronologisk tid. Hertil skriver Castells: Tidløsheden sejler på et ocean omgivet af kyster, hvorfra man stadig kan høre veråb fra stakkels tidsbundne væsner (ibid.: 426). Altså vil de der ikke hopper med på den kommunikationsteknologiske bølge, eller tsunami om man vil, stå fortabte tilbage. Uciviliserede og fyld med anger. Denne meget teatralske skildring viser, hvor meget Castells tror på den teknologiske- og kommunikative fremdrift og vigtigheden af dette. Tidløs tid og strømmenes rum er begreber, der utvetydigt hænger sammen. Strømmenes rum opløser tiden ved at opløse begivenhedernes rækkefølge og gøre dem samtidige (ibid.: 425). I modsætning til de fleste klassiske socialteorier der antager, at tiden styrer rummet, går Castells ud fra, at rummet organiserer tiden i netværkssamfundene. Tid og rum er af natur sammenflættede, og begreberne kan anvendes hver for sig, men bør forstås i en sammenhæng (ibid.: 351). 44

45 Anvendelse af Castells Når vi anvender Castells opnås et tværfagligt perspektiv gennem plan, rum og ressourcer. Vi bruger Castells teorier til at forklare kommunikationsteknologiens udbredelse som forudsætning for de sociale mediers opståen. Tidløs tid og strømmenes rum skal tydeliggøre, hvordan nye kommunikationsformer har opløst grænser, hvilket vi vil bruge til at belyse unges muligheder for at søge anerkendelse på mange forskellige steder på samme tid. Yderligere anvendes Castells til at forklare, hvordan dem som ikke får deres behov for anerkendelse stillet i det fysiske rum, kan søge denne på de sociale medier, og kan gøre det på flere platforme og i flere forums ad gangen. Kritik af Castells Vi må have for øje, at Castells teorier er formuleret inden de sociale mediers opblomstring. Fx taler Castells om, at det hovedsageligt er den informationelle elite, der former og er en del af strømmenes rum. Denne del af Castells teori er ikke længere tidssvarende, da den informationelle elite i dag også inkluderer bloggere, kendte, personer med mange følgere på de sociale medier og andre som har et talerør til masserne og altså har mulighed for at trendsætte, som ellers før var forbeholdt verdens økonomisk stærke individer. Det skal in mente, at der har været en rivende teknologisk udvikling siden Castells skrev sine teorier så de skal tilpasses opgaven. Vi mener stadig, at hans teorier overordnet er legitime da de beskriver en udvikling som er den samme i dag, blot længere fremme. Teoretisk afgrænsning Castells har et fokus på økonomi og erhvervsliv, men det er den sociale dimension, som han også beskæftiger sig med, der er interessant for vores projekt (Castells 2003b: 351f). Derfor har vi bevidst valgt ikke at fokusere på de økonomiske dele af Castells teori, selvom det ikke kan undgås at behandle nogle dele, da han bl.a. bruger det til at forklare af strømmenes rum. Fortolkningerne af Castells økonomiske tanker til de sociale medier skal derfor nøje overvejes og drages med omhu. Abraham Maslow I dette afsnit redegøres der for den amerikanske psykolog Abraham Maslows teori om den såkaldte behovspyramide. Maslow studerede blandt andet menneskets værdier, religion og videnskabens psykologi, men vi benytter dog primært hans teori om behovspyramiden, som også er hans mest 45

46 kendte. I det følgende redegøres der for behovspyramidens fem stadier, der også kan beskrives som motivationsbehov. Yderligere indføres Maslows udvidede udgave af behovspyramiden, som indeholder tre ekstra niveauer (McLeod, 2014, Maslow's Hierarchy of Needs). Behovspyramiden Maslows behovspyramide ser i dens grundform således ud (Den Store Danske, u.å, Abraham Maslow. Maslows behovspyramide. (Illustration)): Den nederste del af behovspyramiden beskriver Maslow som den vigtigste del for mennesket, da det dækker over behovet for mad, muligheden for at gå på toilettet, åndedræt, søvn, sex m.m. Det er altså de absolut basale overlevelsesbehov. Det skal dog slås fast, at sex i denne sammenhæng skal forstås som behovet for reproduktion og dermed behovet for at sikre artens overlevelse (McLeod, 2014, The original hierarchy of needs five-stage model includes). Det næste lag i pyramiden er defineret af de følelsesmæssige behov og behovet for sikkerhed. Denne sikkerhed dækker over både helbred, moral, ressourcer, arbejde m.m. Det vil altså sige behovet for et godt helbred, behov for glæde i hverdagen og for et arbejde, der sikrer, at man har råd til de fornødne ressourcer. Yderligere dækker det over behovet for at være sikret mod udefrakommende farer som eksempelvis ekstreme uvejr eller lignende (ibid.). Det midterste lag i pyramiden dækker over behovet for social omgang. Med dette menes der samvær med venner, familie eller andre man har kær. Det er her vigtigt for individet at indgå i sociale sammenhænge, hvor det modtager accept fra den nære sociale omgangskreds. Et eksempel på dette behov er et barns behov for tryghed og kærlighed fra dets forældre. Yderligere kan et individs 46