Tema: Politisk beslutsomhed og borgerinddragelse. Kristian Borch, Seniorforsker DTU

Transkript

1 Tema: Politisk beslutsomhed og borgerinddragelse Kristian Borch, Seniorforsker DTU

2 InnovationsFonden støtter projektet Wind2050 med 20 mio.kr. Et stort beløb, der afspejler at projektets kobling mellem innovative IT-værktøjer, økonomiske modeller og sociologiske analyser har potentiale til helt at ændre den måde, man planlægger og forankrer større energi-projekter i et demokrati. Danmarks Tekniske Universitet Københavns Universitet KORA Aalborg Universitet Concito Vindmølleindustrien Queens University Belfast RPS Group Ireland University College London GK Energi ApS Sønderborg Kommune Aarhus Kommune Guldborgsund Kommune Kalundborg Kommune HoFor Danmarks Vindmølleforening Project Zero A/S Vestas Wind Systems A/S EDF engergies nouvelles Svendborg Kommune Eurowind Energy A/S Vattenfall A/S Kommunernes Landsforening Naturstyrelsen Energistyrelsen Siemens Wind Power Energinet.dk Ringkøbing-Skjern Kommune

3 Sur smiley under projektforløb = noget er galt Lille accept Neutral Stor accept Idefasen Møllerne snurrer Projektfasen

4 Øget fokus på optimal teknisk løsning & nødvendigheden af regulativer Små < 10 MW - Projekternes størrelse - Store > 100 MW Projektets fokus Forsyningsselskab Fjerntliggende Koncern Kommunalt ejerskab Lokale forretningsdrivende Lokale borgere (møllelaug) Fond (Støtter lokale formål) Lodsejer Øget fokus på samarbejde og lokalt ejerskab

5 Øget fokus på optimal teknisk løsning & nødvendigheden af regulativer Små < 10 MW - Projekternes størrelse - Store > 100 MW Forsyningsselskab Prøvestenen Storkoncern (fjernkontrol) Nørrkær Enge I Klim Virksomhedsmodellen (lokale forretningsdrivende) Ulvemose Østrup Kommunalt medejerskab Samsø Møllelaug (lokale borgere) Middelgrunden Nørrekær Enge II? Fondsejet (Støtter lokale formål) Hvidesande Øget fokus på Samarbejde og lokalt ejerskab

6 Øget fokus på optimal teknisk løsning & nødvendigheden af regulativer Spørgsmål: Andre kommunale planlægningsopgaver, som passer ind i modellen? Øget fokus på samarbejde og lokalt ejerskab

7 Inklusion og det lokale demokrati Forskellige opfattelser af hvad det gode demokrati skal måles på: Proces Resultat Hvem der deltager Hvad planlægningens rolle er Boon & Reimer (2015):

8 Systemdemokratiet Tager afsæt i, at politikerne er demokratiets repræsentanter, hvor lokal modstand forebygges ved en velgennemtænkt planlægning og inddragelse. Hvad er så ulemperne? Planlægning er passiv Processen garanterer ikke, at borgerne føler sig inkluderet Medfører ofte massiv brug af klageadgangen

9 Forretningsdemokratiet Tager afsæt i, at politikerne er demokratiets repræsentanter, men resultater skal give indtjening og beskæftigelse i kommunen og det er vigtigere end processen. Hvad er så ulemperne? Kræver politisk enighed Svært at sikre, at det er lokale kræfter, der kommer på banen inden for lovens rammer

10 Fællesskabsdemokratiet Tager afsæt i ideen om, at politikernes væsentligste opgave er at skabe noget, man kan være fælles om, og hvor folk føler sig inkluderet. Hvad er så ulemperne? Konsensus er formentlig ikke mulig i hvert fald ikke hvis alle skal føle sig inkluderet Det kan være svært som kommune at få borgerne til at tage ejerskab til en fælles vision formuleret af politikerne og ikke af lokalsamfundene selv

11 Græsrodsdemokratiet Tager afsæt i et fokus på samskabelse mellem kommune og borgere. Borgerne skal tage medansvar for og initiativ til at skabe et velfungerende samfund og ikke blot se sig som kunder i velfærdsbutikken. Hvad er så ulemperne? Investorer har for længst lagt optioner på landskabet gennem bilaterale aftaler med lodsejere Vindmøllerne kan ikke være kommunalt ejede, så borgerne må selv rejse kapital

12 Spørgsmål: Hvilke udfordringer giver dette for kommunalpolitikere og planlæggere? Hvad vil vi med landområderne? Hvordan undgås, at kortsigtede økonomiske gevinster sker på bekostning af langsigtede lokale interesser? Hvordan inddrages borgerne?

13 Kommunikation med borgeren Traditionelle Annoncering Høring Tilrettelagt

14 Kommunikation med borgeren Sociale medier Nem adgang Bruges strategisk men kun af modstanderne Uforudsigelig 1084 opslag om vindmølleprojekter fra de 40 mest aktive brugere på Facebook fordelt på emner Er der støj og lavfrekvent støj? Har det betydning for landskabets Er virkningerne på miljøet undersøgt Kan man have tillid til myndigheder og Konstruktive forslag Opslag i % Er der skyggevirkninger? Er det sikkert? Andet

15 Borch, Dahlgaard & Munk, 2017

16 Borch, Dahlgaard & Munk, 2017

17 Sociale medier: Virtuelt forsamlingshus

18 Hvorfor borgerinddragelse? Myndigheder og udviklere har en tendens til at fokusere på operationelle udfordringer ved borgerinddragelse f.eks. Hvordan får man borgerne til at interessere sig for planlægning Hvordan får man borgerne i tale Håndtering af klager Uigennemskuelig gøre-det efter-bogen proces

19 Hvorfor borgerinddragelse? Effektiviteten og opfattelsen af borgerinddragelse afhænger af den specifikke sammensætning af lokalsamfundet bl.a. Social kapital Sociale netværk Fordeling af økonomiske ressourcer Demografi Lokal tilknytning Lokal vækst og identitet

20 En konklusion? Der findes ingen lette løsninger! Så hvordan kan forskningsbaseret viden om komplekse forhold bidrage til løsning af problemer på teknik- og miljøområdet?