FUNDRAISINGKURSUS FOR FORENINGER

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET FORÅRET 2011 FUNDRAISINGKURSUS FOR FORENINGER - ØRUM AKTIV CENTER, ONSDAG DEN 25. SEPTEMBER 2013

2 OM RASMUS Sponsorrådgiver Forfatter Fundraiser FUNDRAISER Ekstern lektor Oplægsholder

3 OM JER Foreninger i Norddjurs kommune

4 HVILKE UDFORDRINGER HAR ANDRE? Udvalgte citater At finde tiden til at fundraise og lave en ordentlig gennemarbejdet ansøgning. At have adgang til konkrete værktøjer til fundraising. At få finansieret lønninger og finde projektmidler til at lønne ansatte/projektledere. At skabe et overblik over fonde og hvad de vil/kan støtte især på lokalt plan. At udvikle projekter ud fra fondenes fokusområder. At vide præcis, hvilke ting fondene lægger vægt på. At finde nye vinkler på ansøgningerne. Hvilke udfordringer har I?

5 FORENINGER Et andet perspektiv end tidligere. En bevægelse hen mod at fokusere på medlemmernes interesser og at skabe aktiviteter. Føler sig ikke som en del af en større bevægelse men mere som en enhed. Citat: Bjarne Ibsen

6 FORENINGER De offentlige midler har hidtil været nok for de fleste foreninger, men er det ofte ikke mere. Private fonde har været en væsentlig kilde til finansiering af foreningers arbejde. De vil være det endnu mere i årene fremover. Der er ca foreninger i Danmark.

7 FORVENTET UDBYTTE AF KURSET PENGE Gode fif og råd når man skriver en ansøgning og til fundraising processen En tjekliste med råd og tips til at skrive succesfulde ansøgninger Blive skarp på at vinkle en ansøgning, der skiller sig ud fra de andre At blive gjort opmærksom på hvad man skal søge og hvornår Konkrete værktøjer Få et godt overblik over fondene, og hvad de støtter Generelle tips og tricks At I kommer videre (i mål?) med jeres projekt

8 PROGRAM FOR MODUL 1 Kl Om mig, om jer og jeres udfordringer Kl Introduktion til fundraising, udviklingstendenser og whats hot i 2013 Kl Støttemuligheder for jer. Kontakten med fondene. Kl Aftensmad Kl Ansøgningsteknik og succeshistorier Kl Feedback på jeres projektidéer Kl Information om modul 2 Små pauser bliver sat ind, hvor det skønnes nødvendigt

9 INTRODUKTION TIL FUNDRAISING NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

10 INTRODUKTION TIL FUNDRAISING Fundraising handler om at skaffe penge til sit projekt Fundraising forstås som en aktivitet, hvor der på baggrund af skriftlige ansøgninger søges eksterne midler hos fonde og puljer på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Pengeskaffer (Fund = penge, raising = skaffe)

11 FUNDRAISING HANDLER OM Fundraising handler om samarbejde Støtteydere ønsker medindflydelse og forpligtigende samarbejder med støttemodtagere. Der fokuseres i stigende grad på bæredygtighed, langsigtede perspektiver og gentagne bevillinger. Fundraising handler om synlighed og effekt Støtteydere er begyndt at satse på de projekter, der giver størst synlighed og effekt. Der opleves en øget forsigtighed hos især fonde, da de bliver associeret med de støttede projekter.

12 FUNDRAISING HANDLER OM Samarbejde Bæredygtighed Synlighed Effekt

13 FUNDRAISING PROCESSEN Udvikling Planlægning Ansøgning Afvikling Projektudvikling Projektplanlægning Projektansøgning Projektafvikling Projektvurdering Projektbeskrivelse Lobbyarbejde Projektafslutning Støttemuligheder Økonomi og budget Projektansøgning Afrapportering Benchmarking Fundraising strategi Projektdesign Evaluering

14 HVAD ER EN FOND? Fondene (13.500) uddeler ca. 7-8 mia. kr. om året Fondstyper Erhvervsdrivende fonde = ca Ikke erhvervsdrivende fonde = ca Almennyttige fonde Selvejende fonde de herreløse milliarder

15 HVAD ER EN PULJE? Puljerne (500?) uddeler ca. 2,5 mia. kr. om året Puljetyper Ministerielle puljer (150) Kommunale puljer Regionale puljer Nordiske støtteordninger (Nordisk ministerråd med 100 underpuljer) EU-rammeprogrammer (Horizon det 8.rammeprogram)

16 SPONSERING VS. FUNDRAISING Fundraising: at skaffe et økonomisk grundlag for at nå det formål en organisation har med sit virke. Sender en ansøgning. Sponsering: et kommercielt samarbejde med erhvervslivet omkring en række rettigheder/ydelser. Sender et tilbud.

17 Tid (fra idé til penge) TID OG MODYDELSER: NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER Fundraising Sponsering Modydelse

18 Drift DRIFT OG UDVIKLING: NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER Sponsering Fundraising Udvikling

19 UDVIKLINGSTENDENSER & TRENDS NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

20 FUNDRAISING I MEDIERNE Fondsmidler forbigår små aktører og færre får penge Matthæus-princippet... den, som har meget, skal mere gives Både staten og fondene er blevet mere strategiske i deres uddelinger. Sværere at tiltrække penge og opmærksomhed for mindre organisationer. Fonde kræver synlighed og effekt for deres penge. Fondene er på vej væk fra hattedame-princippet. Nye målgrupper og større samfundsmæssigt udbytte. Fondsuddelingerne stiger med ca % pr. år.

21 HVAD SIGER AKTØRERNE OM UDVIKLINGEN? Eksperterne siger: Fondsstøtte går lettest til det store, kendte og ikke-kontroversielle. Fondene vil sjældent forbindes med noget, der er samfundsmæssigt provokerende. Jørn Langsted Leder, Kulturpolitisk Forskningscenter Markus Bjørn Kraft Direktør, Kraft & Partners Tidligere var fondene en slags hattedamer, der delte ud til, hvad man lige i år syntes var spændende. I dag satser de store fonde i stedet på store markante projekter, der giver størst synlighed og effekt.

22 UDVIKLINGEN I KOMMUNAL FUNDRAISING Kommunalledelsen siger: Når vi har valgt at oprette en stilling som fundraiser, er det i erkendelse af de offentlige midler i stigende grad lægges ud i puljer, som kommunerne kan søge. Hvis vi vil udvikle vores kommune med nogle af de her midler, er vi nødt til at have kvalificerede medarbejdere, der kan søge de her puljer. Søren Kjærsgaard Borgmester, Holbæk Kommune Der flyttes i stigende grad midler fra bloktilskuddene til statslige puljeordninger. Samtidigt ligger der utroligt store beløb i både EU og private fonde, og mine forventninger er, at vi i 2011 henter 40 mio. kr. Den daglige drift kan vi fint klare via budgettet, men meget af det sjove flødeskummet vil fremover i stigende grad skulle hentes eksternt. Det bliver en kamp om milliarder. Jørgen Nielbæk Udviklingschef, Varde Kommune

23 HVAD SIGER AKTØRERNE OM UDVIKLINGEN? Støtteyderne siger: Hos Velux-fondene er vi nok blevet mere selvkritiske, end vi var tidligere. De projekter, som vi støtter, skal også hænge sammen Kjeld Juel Petersen Direktør, Velux Fonden økonomisk. Hans Edvard Nørregaard Formand for Ny Carlsbergfondet Vi har en status, som er nogenlunde ens i forhold til dengang, vi blev lavet for 102 år siden. Der blev vi sat i verden for at hente værdier hjem til det danske samfund.

24 FONDENE SIGER Villighed til at være i dialog både før, under og efter Sociale formål er hot Nye partnerskaber og nye samarbejdsformer er vigtige Fondene fylder ikke huller ud rent økonomisk Sekretariater er blevet oprettet i mange fonde medarbejderne vil gerne indstille de gode projekter Fondene har dannet fondsnetværk for kommunikationschefer, direktører og projektchefer

25 UDVIKLINGSTENDENSER OG TRENDS Projekter kan have mange vinkler Grøn vækst og reduktion af CO2 Intelligente løsninger og velfærdsteknologi Trivsel og sundhedsfremme Byudvikling og ghettoisering Bedre (livslang) uddannelse til alle Aktivering af frivillige ressourcer Landsdistriktsudvikling Kultur, Turisme og oplevelsesøkonomi Sociale formål International-isering og EU samarbejde Flere i arbejde og Integration Iværksætteri og styrket konkurrenceevne

26 UDVIKLINGSTENDENSER OG TRENDS Flere vinkler skaber flere støttemuligheder Realdania LOA AFF Interreg NKF Aktive unge TURISME INTERNATIONAL INTEGRATION KULTUR ISM CKU Priv. fonde Regionen

27 UDVIKLINGSTENDENSER OG TRENDS Øget fokus på fundraising (fx danske kommuner)

28 TO FREMTIDIGE SAMARBEJDSMODELLER Fonde Interessenter Puljer Leverandør Projekt Ansøger

29 EUROPÆISKE TENDENSER Det europæiske år for borgerne

30 UDVIKLINGEN I FONDE Fondstyper Erhvervsdrivende fonde Almennyttige fonde Selvejende fonde Karakteristika Løbende ansøgningsfrister og kortere behandlingstid Lempelige vilkår til afrapportering og dokumentation

31 UDVIKLINGEN I PULJER Puljetyper Ministerielle puljer Kommunale puljer Regionale puljer Nordiske og internationale støtteordninger Karakteristika Faste årlige ansøgningsfrister, længere behandlingstid og informationsmøder Strammere vilkår til afrapportering og dokumentation

32 UDVIKLINGEN I FUNDRAISING Den eksterne finansiering kom primært fra offentlige kilder Begrænset samarbejde mellem støttemodtager og støtteyder Mindre strategisk uddelingspolitik og lempelige vilkår Meget fokus på mindre projekter I dag Langt de fleste og største tilskud kommer fra fonde Øget samarbejde mellem støttemodtager og støtteyder Finanskrise Mere strategisk uddelingspolitik med fokus på synlighed og effekt Øget fokus på større og prestigefyldte kulturprojekter

33 UDVIKLINGEN I FUNDRAISING Paradigmeskift: Ansøgere drejer i stigende grad projekterne efter, hvad der støttes. Projekt Pulje/fond Pulje/fond Projekt

34 UDVIKLINGEN I FUNDRAISING NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

35 NY RAPPORT FRA MANDAG MORGEN +400 mia. kr. i samlede formuer. Top 10 uddeler ca. 6 mia. kr. årligt. Alle ca fonde uddeler ca. 8 mia. kr. årligt. Voksende interesse for fondenes adfærd og uddelinger ikke mindst grundet manglende kontrol og åbenhed. Ønske om at donationerne kombineres med langsigtede strategiske satsninger.

36 UDDELING AF EGENKAPITAL De 10 største fonde gav i gennemsnit 3% af deres egenkapital i Gennemsnittet for alle fonde er ca. 2%. I USA er fonde forpligtigede til at uddele 5% af deres egenkapital årligt. Hvis vi gjorde det samme i Danmark, så ville danske fonde på 10 år bidrage med 200 mia. kr. til udvikling af Danmark.

37 DET GÅR JO GODT NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

38 MANGLENDE ÅBENHED? NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

39

40 BIKUBENFONDEN FØRER AN NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

41 JERES ERFARINGER MED FONDE/PULJER? Gode oplevelser? Dårlige oplevelser? Jeres hitrate? Hvad har I lært?

42 STØTTEMULIGHEDER FOR JER

43 MARKEDSSTØRRELSEN De ca private fonde har en formue på mia. kr.

44 NORDEA-FONDEN Nøgletal (2012) Egenkapital: 5,5 mia. kr. Ansøgninger modtaget: Beløb uddelt i alt: 198 mio. kr. Nationalt og lokalt Støtteområder Sundhed, motion, natur og kultur Det gode liv

45 BIKUBENFONDEN Nøgletal (2012) Egenkapital: 1 mia. kr. Ansøgninger modtaget: (1.000) Beløb uddelt i alt: 67 mio. kr. Projekter over og under kr. Støtteområder Sociale formål, kulturelle formål, natur og miljø samt forskning og uddannelse.

46 AUGUSTINUSFONDEN Nøgletal (2012) Egenkapital: 11,7 mia. kr. Ansøgninger modtaget: Beløb uddelt: 145 mio. kr. Støtteområder Kulturelle, sociale formål, undervisning, bogudgivelser mv.

47 A.P. MØLLER FONDEN Nøgletal (2012) Egenkapital: 85 mia. kr. Ansøgninger modtaget: ca Beløb uddelt i alt: 1 mia. kr. Støtteområder Det maritime, Syddanmark, danskheden, alment velgørende formål og hvad fonden ellers lige beslutter at støtte som fx kunstgræsbaner mv.

48 OTICON FONDEN Nøgletal (2012) Egenkapital: 6,6 mia. kr. Ansøgninger modtaget: Ansøgninger støttet: 1746 Beløb uddelt i alt: 70 mio. kr. Støtteområder Kulturelle, sociale, kunstneriske og uddannelsesmæssige formål.

49 TUBORGFONDET Nøgletal (2010) Egenkapital: Beløb uddelt i 2010: 14 mio. kr. Ansøgninger modtaget: Ca Hitrate på 20%! Støtteområder Frivillige, foreninger, ildsjæle. Anskaffelser af ting At gøre en forskel

50 LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN Nøgletal (2012) Egenkapital: ca. 120 mio. kr. Beløb uddelt i alt: 80 mio. kr. Støtteområder FOND: Idrætsfaciliteter, kulturhuse, faciliteter til friluftsliv (min. 1 mio. kr. projekter) PULJE: Mindre projekter som fx multibaner, klubhuse, aktivitetspladser med mere til maks. 1 mio. kr. Støtter kun mursten eller arkitektkonkurrencer

51 VKR-FONDENE (VELUX OG VILLUM) Nøgletal (2012) Egenkapital: 11 mia. kr. Beløb uddelt i alt: 961 mio. kr. Støtteområder Større opgaver til fremme af videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sociale og miljømæssige formål Alment velgørende Klimasatsning

52 SALLING FONDENE Nøgletal (2012) Egenkapital: 11 mia. kr. Beløb uddelt i alt: 220 mio. kr. Støtteområder Kultur, kunst, sport og livskvalitet Landsdækkende organisationer Aarhus, Aalborg og Randers?

53 TRYGFONDEN Nøgletal (2012) Egenkapital: 19 mia. kr. Beløb uddelt i alt: 451 mio. kr. Trygfondens 11 indsatsområder: Sikkerhed: badesikkerhed, trafiksikkerhed, brandsikkerhed. Sundhed: akutindsatser, patientsikkerhed, sundhed og sygdomsforebyggelse, indsats for mennesker med kronisk sygdom, bedre tilbud til døende. Trivsel: forebyggelse af vold, forebyggelse af mobning, inklusion.

54 HUSK DE SMÅ OG LOKALE FONDE Virksomheders medarbejderfonde Virksomheder som er ejet af fonde Carlsbergs sportsfond - Tuborgfondet Bankernes fonde og marketingkroner (Fonden Sparekassen Midtdjurs fond, Spar Nord Fonden, Sparekassen Kronjylland m.fl.) Hvad med lokale fonde, sponsorer, rigmænd?

55 FONDEN SPAREKASSEN MIDTDJURS Alle med tilknytning til det område, der var Sparekassen Midtdjurs virkeområde, defineret som fortrinsvis Djursland, er velkomne til at søge. Vi modtog til forårsudlodningen 2013 ialt 36 ansøgninger til projekter for i alt 4,0 mio. hvoraf der blev ansøgt om 1,2 mio. kr. Vi har valgt at honorere nedenstående 9 projekter med et samlet beløb på ialt kr.

56 HVOR FINDER JEG FONDENE? Medudvikler og indholdsleverandør Norddjurs Kommune har betalt for adgangen for jer Ide, forberedelse, ansøgning og gennemførelse

57 LAG DJURSLAND Udløber i 2013 men kommer igen i 2014 i nye rammer 50% støtte Mellemstore projekter Støtteområder Nye arbejdspladser i landdistrikterne fx mikro-virksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Attraktive levevilkår i landdistrikter fx netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefacilieter, fornyelse af landsbyer fx i form af renovering af bygninger, miljøprojketer ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Tilmeld nyhedsbrev

58 DE STØRSTE PULJER DUF Lokale grønne partnerskaber Kulturministeriets puljer Styrelsen for International Udd. Regionale puljer Kommunale puljer Friluftsrådet Socialministeriets puljer Tips- og Lottomidler Lokaludvalg Landdistriktsmidler EU s støtteordninger 18 midler i kommunerne Nordisk Ministerråd (Nordisk Kulturfond) DUF s Initiativstøtte

59 TIPSMIDLER Almen kultur og idræt Forskningsformål Friluftsliv Humanitære og andre almennyttige formål Landsdækkende oplysningsforbund Sociale formål Sygdomsbekæmpende organisationer Undervisning Ungdomsformål

60 EU Horizon 2020 program EU s 8. rammeprogram - et budget på ca mia. kroner fra Forskning Innovation Vækst Interregionale midler Transport

61 EU - DANMARKSKONTORET CentralDanmarks EU-kontor har som udgangspunkt to hovedydelser: Internationale finansieringsmuligheder International kontakt- og vidensformidling

62 GODE RÅD VEDR. STØTTEMULIGHEDER Abonnér på nyhedsbreve Google underretninger Tjek nyhedsmedier (websites, aviser, m.fl.) Tjek brancheforeninger og interesseorganisationer Tjek lokaludvalg, kommunen og regionen Undersøg tidligere støttemodtagere (benchmarking) Byg gerne videre på tidligere støttede projekter Opdater løbende en fundraising logbog og brug den!

63 OPRET EN LOGBOG NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

64 FUNDRAISING LOGBOG NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

65 KONTAKTEN MED FONDENE

66 HVOR MANGE OPNÅR STØTTE? De store danske fonde modtager årligt ml ansøgninger Antallet af fondsansøgninger er ofte baggrunden for etablering af elektroniske ansøgningssystemer Generelt får under 10% af indkomne ansøgninger støtte

67 HVORDAN TÆNKER EN FOND? Hvordan skiller dit projekt sig ud fra de andre?

68 DET STØRRE PERSPEKTIV Herreløse fonde/ Store virksomheder Den lokale købmand Erhvervsdrivende fonde (Lundbeck, Velux, Nordea) alment velgørende fonde Anonym giver Synlighed, Markedsføring Et større perspektiv

69 HVORDAN KOMMER DIT PROJEKT IGENNEM NÅLEØJET? Høj kvalitet Vær ambitiøs! Perspektiv kunstnerisk, samfundsmæssig nødvendighed Organisering, strukturering, ansvarsfordeling Nytænkning (nye målgrupper, nye metoder etc.) Kend din målgruppe og forhold dig til den gerne analyser Hvordan vil du følge op på projektet? Skal projektet fortsætte?

70 HVORDAN TÆNKER EN FOND? Indledning (Hvad søger du støtte til og hvor meget ansøger du om?) Projektbeskrivelse Indhold hvad, hvor og hvornår? Baggrund formål og hensigt hvorfor? (perspektivet) Succeskriterier (er vi lykkedes med projektet?) Målgruppe for hvem (og hvorfor)? Organisering af hvem (og evt. samarbejdspartnere)? Baggrundsinfo især om økonomi (offentlig/kommunal støtte) Markedsføring Afrapportering, opfølgning, evaluering og effektmåling Budget et spørgsmål om tillid Udgifter og finansieringsplan

71 DET ALTAFGØRENDE FORARBEJDE Er det relevant at ansøge om midler hos denne fond? Sæt dig ind i, hvordan lige præcis denne fond tænker og prioriterer Fondens mission, vision og værdier Find eksempler på allerede støttede projekter på fondens hjemmeside Er der ansøgningsfrister, særligt ansøgningsskema eller andre særlige krav, du skal være opmærksom på? Hvad ønsker denne fond i forhold til opfølgning, effektmåling osv.?

72 DE VISE ORD Kan samfundet undvære dit projekt? SÅ KAN FONDEN OGSÅ!

73 HVORDAN ARBEJDER EN FOND? Sagsbehandling, projektudvikling, evaluering m.v. Fagligt personale/ sagsbehandlere Direktion Beslutning Bestyrelse

74 HVORDAN TÆNKER FONDEN? Er projektet relevant i forhold til vores fundats og uddelingsstrategi? Er ansøgningen troværdig? Er projektet nyskabende? Hvad er målet med projektet? Hvad er nytteværdien i projektet? Kommer det samfundet og den enkelte til gode? Gør det en forskel? Det almennyttige. Hvad sker der, når projektet er gennemført? Vil det være en engangsforeteelse, eller er der en strategi for, hvordan projektet kan følges op, udvikles og evt. blive permanent? Hvilken opmærksomhed vil projektet få? Vil projektet blive kendt i en større kreds, kan en anden organisation have glæde af projektets resultater, erfaringer? Almennyttigheden.

75 DE VISE ORD Vær omhyggelig og præcis! Vær kortfattet!

76 HVAD FORVENTER FONDEN? Projektets nødvendighed og det større perspektiv i fokus Andel i det større perspektiv Kreditering og presseomtale, samarbejde om kommunikation Evaluering, opfølgning (+/-, Hvad ville vi gøre anderledes, hvis vi skulle lave projektet igen? Lever projektet videre? Hvordan?) Udbetalingsanmodning Ansøgningen er en slags kontrakt ændrer du projektet, skal du kontakte fonden Respons fra målgruppen

77 GIV IKKE OP! Hvis du får afslag, betyder det ikke nødvendigvis, at ansøgningen er dårlig eller at projektet ikke er relevant for fonden. Og så er det bare op på hesten igen

78 HVORDAN TÆNKER EN FOND? Afslag Begrundelser I hører Vi begrunder ikke. Der er for mange ansøgninger. Bestyrelsen traf desværre et andet valg. Begrundelser I ikke hører Budgettet så ud til at være oppustet Hattedameprincippet dvs. formål, som vi kan være enige om, men som næppe ændrer noget Mangelfuld definition af målgruppe og succeskriterier Mangelfuld finansieringsplan Ukritisk brug af fundraiser

79 Hvem kan søge? Enkeltpersoner / privatpersoner Foreninger Offentlige parter og institutioner Kommercielle parter Et konsortie af forskellige parter

80 HVOR MEGET SKAL MAN SØGE OM? Der ikke findes noget endegyldigt svar på det! - Se hvad fonden tidligere har givet støtte til - Vurder, om der er en enkelt aktivitet, der passer til fonden, eller om der skal søges generelt tilskud til hele projektet? - Støtteberettigede udgifter - Stol på din mavefornemmelse - Kontakt evt. fondens sekretariat

81 ANSØGNINGSTEKNIK NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

82 ANSØGNINGSTEKNIK Den gode ansøgningsstruktur Følgebrev Resumé Ansøgningsskema Projektbeskrivelse Bilag Obligatorisk Opmærksomhed Overblik Detaljering Troværdighed Udfyld alle rubrikker Hvorfor denne fond? Hurtigt overblik Baggrund og indhold Budget- og finansiering Henvis ikke til bilag Max. 1 side Max. ½ A-4 side Formål og målgruppe Tilbud fra leverandører Overhold formalia Personlig underskrift Inkluder det vigtigste Organisering Støttebreve

83 ANSØGNINGSTEKNIK Den innovative projektbeskrivelse En god projektbeskrivelse fungerer som det fyrtårn, man styrer efter, når der skal tages beslutninger og handles i projektet. (Kilde: ukendt)

84 ANSØGNINGSTEKNIK Inspiration til projektbeskrivelsens punkter 1. Titel, forside og indholdsfortegnelse 2. Problemstilling / Baggrund 3. Præsentation af ansøger 4. Formål og succeskriterier 5. Metode 6. Relevans og forventede resultater 7. Målgrupper 8. Nyskabelse og innovation 9. Tids- og handlingsplan 10. Projektorganisation og kvalitetssikring 11. Usikkerhedsfaktorer / Risici 12. Formidling 13. Evaluering 14. Tilskyndelsesvirkning 15. Økonomi

85 SKRIV EN SUCCESFULD ANSØGNING FEJL Ambitionsniveauet er for lavt og for kortsigtet. Projektidéen passer ikke til støtteyders formål. Der mangler grafik til illustration af projektstruktur, tidsplan, organisationsdiagram m.v. Ansøgningen er meget ordrig og vanskelig at læse. RÅD Vær ambitiøs og fokuser på effekt. Check projektets relevans gennem dialog med støtteyder. Brug Excel og PowerPoint til at generere grafik og tabeller. Få en anden skribent til at gøre ansøgningen mere læsevenlig.

86 SKRIV EN SUCCESFULD ANSØGNING FEJL Partnernes kompetencer er ikke klart beskrevet. Antallet af slutbrugere er begrænset. Manglende commitment fra slutbrugere. Budgettet er oppustet og uspecificeret. Copy-paste agtige ansøgninger RÅD Beskriv partnernes specifikke kompetencer i forhold til deres roller. Sørg for tilstrækkelige slutbruger, flere målgrupper og typer af anvendelser. Vedlæg altid støttebreve fra målgruppen. Sørg for at der er budgetnoter til udgiftsposterne og at tal er realistiske. Brug gerne skabeloner og inspiration, men skab jeres eget materiale.

87 ANSØGNINGSTEKNIK Bilag hvad er vigtigt? Budget og finansieringsplan CV og profil Interessetilkendegivelser (støttebreve) Vedtægter og årsrapporter Publikationslister og udgivelser Artikler og presseudklip Tilbud og prisoverslag Tegninger og skitser

88 STØTTEBREVE NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

89 ANSØGNINGSTEKNIK Litteratur (Kilde:

90 LIDT OM ØKONOMI OG BUDGETTER Finansieringsstrategi International Lokal Finansieringsstrategi National Regional

91 LIDT OM ØKONOMI OG BUDGETTER Budget- og finansieringsplan Oversigt over omkostninger og hvordan man har tænkt sig at finansiere disse. Projektansøgere glemmer ofte, at vise: Hvor finansieringen skal komme fra Hvordan man selv vil bidrage (egenfinansiering) Budgetnoter

92 HUSK EGENFINANSIERING Penge Frivillig arbejdskraft Medfinansiering EGEN- FINANSIERING Lokaler m.v. Eksisterende aktiviteter Egne timer

93 EN ANSØGNING ER ET SLAGS VISITKORT NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

94 UNDLAD AT SKRÆDDERSY ANSØGNINGEN NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

95 SKRIV IKKE KUN SE BILAG NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

96 SKRIV TYDELIGT! NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

97 TIDS- OG HANDLINGSPLAN Gantt-skemaet giver en tidsmæssig dimension fra venstre mod højre. Aktiviteternes tidsmæssige placering angives med stave (Stavdiagrammet). Dato Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Opgave Indsamle data Analysere Skrive rapport Godkendelse Korrektur Aflevering

98 PROFESSIONELLE FUNDRAISERE

99 PROFESSIONELLE FUNDRAISERE Organisering af fundraising Intern eller ekstern funktion (afhænger bl.a. af organisationens størrelse) Hvem varetager hvilke arbejdsopgaver (videreformidler, ansøgning, m.v.)? Professionelle fundraisere Fra No Cure No Pay (NCNP) og succesfee til fast honorar og timeløn Succesfee: 5-20%, fast honorar: kr., timeløn: kr.

100 CASES - FONDE NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

101 HIPHOP TIL DANSKE ASYLCENTRE Freestyle Phanatix vil gennemføre en intensiv danseteater turné og workshops til danske asylcentre, som skal bidrage børn og unge til at følge deres rollemodellers eksempel om at lave noget, som man brænder for. Projektet skal bidrage til at skabe grobund for nye venskaber og inspirere børnene til en positiv livsstil. Projektet har bl.a. fået støtte fra TrygFonden, Det Obelske Familiefond, Heises Legat og Bikubenfonden. Donation: kr. fra private fonde

102 DEN GAMLE KØBMANDSGÅRD I ÆRØSKØBING Købmandsgården, som er fra 1840 erne, ligger i øjeblikket uvirksomt hen uden lejere, er nedslidt og skæmmer bybilledet på det gamle, smukke og særdeles unikke og historiske torv i hjertet af Ærøskøbing. Ærøskøbing er hårdt ramt af butikslukninger, nedgang i antal besøgende og generelle aktiviteter i byen. Derudover mangler byen et samlings- og mødested centralt i byen. Her ligger den gamle købmandsgård perfekt. Donation: kr. fra Nordea-fonden, Ærøskøbingfonden samt virksomheder og privatpersoner

103 UDVIKLING AF SKALAMODELLER Det er projektets formål at udbrede kendskabet og glæden ved byrummets beskedne emner og forståelse for deres store betydning i dagligdagen. Designmuseum Danmark har besluttet at opsætte en udstilling om teknikken bag, baggrunden for og den positive tilgang til Københavns design historie, projektet BYENSdesign menes at kunne bidrage til. Projektet har bl.a. fået støtte fra Oticon Fonden, L.F. Foghts Fond, Dreyers Fond, Realdania og Københavns Kommunes Kulturudvalg. Donation: kr. fra private fonde og offentlige puljer

104 BOGUDGIVELSE Pia Schutzmann skildrer sine oplevelser fra den tidlige barndom og opvækst og sit liv i kunstens verden. Pia Schutzmanns barndom har været særpræget med en psykisk syg mor, som i begyndelsen af anden verdenskrig forlod hendes far og rejste gennem Hitlers Tyskland tilbage til København med sit lille barn. Ikke for at give det en nem opvækst. Tilgengæld har modgangen givet hende en forbløffende iagttagelsesevne både på papir og lærred. Donation: kr. fra private fonde (Jorcks Fond m.fl.) og personer

105 DONATION AF KRIDTMASKINE Kridtmaskine til opkridtning af banerne. Fodboldklub i Odense havde ikke nogen i forvejen og ansøgte fonden om den med en simpel ansøgning. Donation: kr fra Albani fonden

106 INTERNATIONALT ANERKENDTE STEMMER Oticon Fonden valgte i 2003 (og igen i 2008) at støtte Københavns Drengekor med et femårigt sponsorat, der primært går til at støtte korets omfattende og imponerende rejseprogram. Det verdensberømte drengekor, der udspringer af sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium, er en enestående del af dansk kulturarv. Donation: 5-årigt sponsorat fra Oticon Fonden

107 FRUGTBUSKE TIL ASEBO I VEJLE Asebo har fået doneret frugtbuske fra Matas Miljøfond. De blev plantet til Legepladsdagen, hvor Matas Miljøfond kom på besøg og uddelte diplom og poser med balloner og et æble Pr. 1. august 2011 har fonden behandlet i alt ansøgninger, og mere end hver 2. ansøger har fået en bevilling til grønnere og mere skyggefulde omgivelser. Donation: Frugtbuske fra Matas Miljøfond

108 BOULES OG BOLD-CASINO I AULUM Til aktiviteterne boules og bold-casino til sportseftermiddage i Aulum har Aktiv Sport Aulum fået fondsstøtte. Omkring 35 pensionister samles en gang om ugen til sportseftermiddag i Aulum. Der er mulighed for aktiviteter med mange forskellige spil i Aulum-Hallen. Donation: kr fra Tuborgfondet

109 OPTIMISTJOLLE Silkeborg Sejlklub har modtaget kr. til køb af en ny optimistjolle. Ud af klubbens 300 medlemmer er der 35 ungdomssejlere, som meget manglede en ny optimistjolle. Donation: kr fra Tuborgfondet

110 NORDISK HUMORWEEKEND Projektets formål er at samle unge nordiske mennesker under en weekend i Reykjavik for at lære om hinandens kultur (fremfør alt humor), lære hinanden at kende, styrke den nordiske identitet, sprogku Alle Foreningen Nordens Ungdomsforbund (d.v.s. FNUF Sverige, FNU Danmark, FNU Norge, PNU Finland, Sorlak Grønland og Nordklubben Island) bliver inviterede til projektet men det er dog åbent for alle så længe som man er mellem 16 og 30 år.ndskab og samarbejde. Donation: kr. fra Nordisk Kulturfond

111 HAL TIL IDRÆTSEFTERSKOLEN ULBØLLE Skabe nye og målrettede idrætsfaciliteter, der giver unikke muligheder for at matche vores elevers forskellighed og forskellige behov med skolens læringsfilosofi og anvendelse af idræt som specialpædagogisk redskab. Idrætshallen skal give os muligheder, som vi ikke havde før, og sætte os i stand til at få endnu større succes med vores arbejde. Donation: kr. fra A.P. Møllers Fond kr. fra Nykredits Fond

112 GLUD LEGE-, MOTIONS- OG OPLEVELSESPLADS Idéen bag er at skabe et område, som mange mennesker fra lokalområdet ønsker at besøge og bruge til forskellige fysiske aktiviteter og samvær. Kort sagt: Sundhed og socialisering. Beliggenheden giver mulighed for at få de forskellige brugere til at benytte området hele dagen lang. Donation: kr. fra LAG-Hedensted kr. fra LOA kr. fra Hede Nielsens Fond kr. fra Energi Horsens kr. fra Friluftsrådet fra Sydbanks fond

113 MØDESTED OG MULTIBANE TIL B67 Integrations- og motionsprojekt i en forening : Netværksdannelse, socialisering, integration og et aktivt liv skabelsen af et mødested og en aktivitetsbane i det sydøstlige Odense Området skal bidrage til at give børn og unge i området de helt rette betingelser for at mødes på tværs af kulturer og aldre og danne netværk. Donation: kr. fra Odens Kommunes forstadspulje kr. fra Fionia Fond fra LOA

114 T.H.LANGS SCIENCECENTER Skabelse af et dynamisk kraftcenter, ikke bare for skolen, men for udvikling af science-undervisning i det hele taget. Det har været væsentligt at skabe et hus, hvor mennesker kan mødes og udveksle tanker og ideer og blive inspireret til at arbejde, lege og lære af hinanden. Projektet vil være et helt nyt tiltag i forhold til naturfagsundervisningen Donation: kr. fra A.P. Møllers Fond kr. fra Nykredits Fond kr. fra Danfoss

115 10 GODE FUNDRAISING RÅD 1 Vær opsøgende 2 Gør det ikke for pengenes skyld 3 Tag del i medfinansieringen 4 Vær nytænkende 5 Bidrag til samfundsudviklingen 6 Søg flere steder 7 Læs vejledningerne grundigt 8 Overhold formalia og deadlines 9 Hold orden i papirer 10 Tænk langsigtet og vær tålmodig

116 DIALOG, DISKUSSION OG FEEDBACK NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

117 JERES PROJEKTER Intro til jeres projektidéer! Hvad skal I huske på? Sådan kommer I videre! Brug Puljeguiden

118 MODUL 2 NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER

119 MODUL 2 Indhold Opfølgning på første modul Værktøjer, konkrete og specifikke råd til jeres projekt og ansøgningsprocessen Hvordan vinkler og matcher du dit projekt til fondene og hvad skal man gøre for at komme i betragtning til at modtage fondsstøtte? Diskussion, dialog og individuel sparring Praktiske oplysninger Næste modul er den kl til Ørum Aktiv Center, Skolebakken 43, 8586 Ørum Medbring jeres projekt og en computer pr. gruppe

120 TILMELD NYHEDSBREV NORDDJURS KOMMUNES FORENINGER