Provstiprofil Næstved Provsti 2011

Transkript

1 Provstiprofil Næstved Provsti 2011

2 Profil af Næstved Provsti Juni 2011 Næstved Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni 2011 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004 og 2008 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende folkekirkemedlemsskab, provstistatistik for Næstved Provsti og stiftsstatistik for Roskilde Stift. Kirkestatistisk materiale fra Danmarks Statistik Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Indledning...4 Befolkningssammensætning...5 Udlændinge...9 Børnetallet...11 Mobilitet og pendling...13 Husstande og husstandsindkomster...16 Arbejdsstyrke og uddannelse...20 Folkekirkemedlemskab...23 Kirkelige handlinger...32 Til slut...35 Side 3

4 Indledning Når man som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at man ved så meget som muligt om sognet eller provstiet. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste demografiske tal fra Danmarks Statistik (2008), som sognene også har adgang til. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som man kan bruge til at blive klogere på befolkningen i provstiet. I provstiprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan provstiets befolkning var sammensat i Tallene fra 2008 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er inddraget de nyeste tal herfor (pr , og ) fra Danmarks Statistik. Provstiprofilen indeholder også provstiets talsæt for årene 1996, 2000, 2004 og 2008, og på baggrund af disse tal præsenterer vi i flere diagrammer et billede af den befolkningsudvikling, som provstiet har gennemgået i løbet af 12 år. I den forbindelse bemærkes det, at talsættene for 1996, 2000 og 2004 ikke indeholder tal for de 9 sogne, som overgik til Næstved Provsti i 2007 i forbindelse med de nye provstigrænser. Demografiske oplysninger for disse 9 sogne er således først medtaget i talsættet for Der vedlægges desuden nøgletal for Danmark, stift, provsti og sognene i provstiet for 1996, 2000, 2004 og Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Relevante demografiske tal fra 2008 for provstiets sogne vedlægges i skemaform bagerst i talmaterialet tillige med oversigter vedrørende folkekirkemedlemsskab 2008, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger Nøgletallene og skemaerne 1-7 kan være nøgleværktøjer, når I skal se på forskelle og ligheder mellem provstiets sogne. Vi håber, I får glæde af provstiprofilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Pr boede der personer i Næstved Provsti. I 1996 havde provstiet indbyggere, og har således haft en befolkningstilgang på i alt personer, svarende til en fremgang på 18,4 % i løbet af 12 års perioden. Det må siges at være en temmelig markant stigning i befolkningstallet. Godt og vel halvdelen af forøgelsen kan tilskrives befolkningen i provstiets 9 nye sogne, mens resten er befolkningstilvækst i anden form. Befolkningsudviklingen i provstiet Antal indbyggere år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + I ovenstående diagram vises udviklingen i befolkningen siden 1996 opgjort i 16 aldersgrupper. I 1996 var der i Næstved Provsti i alt børn i aldersgrupperne mellem 0-14 år. I perioden frem til 2008 er antallet steget meget og der er nu børn i disse aldersgrupper. Stigningen svarer til, at der er blevet 28,9 % flere børn i provstiet i løbet af 12-års perioden. De 0-4 årige lå nogenlunde stabilt frem til 2004 og herefter oplevede gruppen en pæn fremgang i antal svarende til 13,4 %. De 5-9 årige har oplevet en jævn stigning for hvert måleår, og antallet af børn i denne aldersgruppe er næsten steget med 30,1 % i perioden. Den største fremgang i antal finder man blandt de årige, som oplevede pæne stigninger i perioden frem til 2004 og en næsten eksplosiv stigning i Antallet af børn i denne aldersgruppe er forøget med hele 45,4 %. Antallet af unge i aldersgruppen år formindskedes en smule fra , men oplevede herefter først en mindre vækst i 2004 og så en langt større vækst i Samlet set har aldersgruppen haft en pæn fremgang på 19 % siden udgangspunktet i Side 5

6 De unge voksne mellem år har som de eneste aldersgrupper i provstiet oplevet en tilbagegang i antal siden 1996, hvor der samlet var personer i grupperne. I 2008 er dette tal faldet til 7.942, svarende til et fald på 14 %. I gruppen af årige ses dog en lille stigning igen fra , men altså ikke stor nok til, at antallet nærmer sig udgangspunktet i Mens antallet af årige har ligget nogenlunde stabilt i hele perioden, er antallet af årige steget pænt, især fra 2004 og frem. Stigningen svarer til 15,3 %. Aldersgruppen år lå meget stabilt i de første 3 måleår, men i 2008 skete der en markant vækst i antallet af indbyggere i denne gruppe. I 1996 var der i alt personer i aldersgruppen, og i 2008 var antallet vokset til svarende til en stigning på 23 %. Det er i øvrigt værd at bemærke, at dette i dag er provstiets største aldersgruppe. Befolkningen i aldersgruppen år oplevede et mindre fald i 2000, men dette er opvejet og lidt til af en stigning i 2008, således at antallet af personer i denne gruppe er nogenlunde status quo i forhold til udgangspunktet i I aldersgruppen år er der samlet set sket en stigning i antal svarende til 12,1 % siden udgangspunktet i 1996, men perioden frem til 2008 har både budt på stigninger og fald, dog senest en stigning. I aldersgrupperne år har provstiet oplevet en eksplosiv fremgang i antal. I 1996 var der i alt personer i disse grupper, men i 2008 er antallet vokset til eller med i alt personer. Dette svarer til en samlet stigning på 56,1 %. Ser man på grupperne hver for sig, er antallet af årige steget med 45,9 % over perioden dog med et næsten ubetydeligt fald i Antallet af årige er steget med hele 83,6 % kontinuerligt over hele perioden, dog særligt meget i Det er værd at bemærke, at denne aldersgruppe i 1996 var blandt de 3 mindste i provstiet, mens den i 2008 er vokset til at være provstiets 2. største aldersgruppe! Antallet af årige oplevede især i 2008 en stor stigning og samlet er gruppen vokset med 39,9 % siden Også provstiets ældste borgere er steget i antal. I aldersgruppen lå antallet nogenlunde stabilt frem til 2004 og herefter var der lille en stigning frem til Siden udgangspunktet i 1996 er aldersgruppen vokset med 16,6 %. Aldersgruppen 75 + er steget jævnt fra og med noget mere frem til Samlet set er gruppen vokset med 19,5 % siden Side 6

7 Sammenfattende giver ovenstående et billede af et provsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen er: Stor stigning i antallet af indbyggere som helhed (+ 18,4 %) Markant stigning i antallet af børn fra 0-14 år (+ 28,9 %) Tilbagegang i antallet af årige (- 14 %) Stor stigning i antallet af årige (+ 23,0 %). Provstiets største aldersgruppe. Markant stigning i antallet af årige (+ 56,1 %) (Tabel 1) Side 7

8 Befolkningsprofil i provstiet sammenholdt med profilen på landsplan 2008 Næstved Provsti Danmark 9 8 7, ,8 6,2 6,5 6,2 6,4 7,0 7,0 7,1 7,0 7,2 7,0 Procent 5 4 4,9 5,0 5,2 3, år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i provstiet sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at andel af børn og unge mellem 0-19 år ligger nogenlunde på niveau med gennemsnittet på landsplan. Provstiets andel af unge voksne mellem år ligger en del under landsgennemsnittet, og også andelen af de årige ligger under landstallene, men dog ikke nær så meget. Provstiets andel af voksne fra år ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet, mens andelene af indbyggere i aldersgrupperne år ligger noget over niveauet for landet som helhed. Andelen af provstiets ældste, de over 70 årige, ligger fuldstændig jævnt landsgennemsnittet. Samlet set viser diagrammet, at der er tale om et provsti, der domineres af årige, med et pænt højt niveau af børn, meget få unge voksne og en ældregruppe der er lidt højere eller på niveau med landsgennemsnittet. Det lave antal af unge voksne især mellem år er helt typisk for forstads- og landsogne generelt, fordi disse aldersgrupper ofte flytter nærmere deres uddannelsessted, som ofte er beliggende i større byer. Da Næstved Provsti omfatter mange forstads- og landsogne, ser vi altså også dette billede her. (Tabel 1) Side 8

9 Udlændinge Andel af udlændinge i provstiet % 90% 80% I n d b y g g e r e 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år år år år år år år år år år år 74 år + Efterkommere Indvandrere Danskere I Danmark er der i ,1 % indvandrere og 2,3 % efterkommere. I Næstved Provsti er 4,6 % af befolkningen indvandrere og 1,3 % er efterkommere af indvandrere. Der er således væsentligt færre indvandrere og efterkommere af indvandrere i Næstved Provsti end i Danmark som helhed. I 1996 var 3,0 % af provstiets indbyggere af udenlandsk oprindelse og i 2008 er det 5,9 %, med andre ord er andelen af personer med anden herkomst end dansk meget lille og særligt set i forhold til andre steder i Danmark. I absolutte tal var der i 1996 i alt personer med udenlandsk baggrund i provstiet, og i 2008 var tallet vokset til Antallet er altså mere end fordoblet, men fra et meget lavt udgangspunkt. Der har altså været en fremgang af indvandrere og efterkommere i provstiets sogne i løbet af 12-års perioden. De vedlagte nøgletalsark i bilagsmaterialet giver et overblik over, hvilke sogne, som har de højeste andele af udlændinge og udviklingen i antallet. Skt. Jørgens Sogn har p.t. provstiets højeste andel af indvandrere med 11,8 % tæt fulgt af Skt. Peders Sogn med 10,9 % og Hyllinge Sogn med 9,0 %. I den modsatte ende finder man Krummerup Sogn, som slet ikke har nogle personer med udenlandsk baggrund i befolkningen. Faktisk har hele 7 af provstiets sogne mindre end 2 % udlændinge blandt deres indbyggere. Andelen af provstiets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 15 år og opefter, mens efterkommerne naturligt mest er at finde i aldersgrupperne 0-14 år. Side 9

10 Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. Procentandelene kan måske være anderledes i Næstved Provsti. (Tabel 1) Side 10

11 Børnetallet Børneårgangenes størrelse i provstiet og Danmark 2008 Næstved Provsti Danmark ,6 6,2 5,8 6,3 5,7 6,1 6,1 6,3 6,2 6,4 6,3 6,2 6,8 6,8 6,4 6,8 Procentandel af børn år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte aldersgrupper på landsplan, ligger samtlige børneårgange i Næstved Provsti meget tæt på landsgennemsnittet. Der er tale om et provsti med en meget jævn aldersfordeling blandt børnene og med en ganske svag overvægt af børn over 7 år. Et kig på nøgletalsarket for 2008 afslører dog, at der er temmelig store procentuelle forskelle på antallet af børn sognene imellem. Det børnerigeste sogn i provstiet er Førslev Sogn med 27,7 % børn mellem 0-15 år, mens Skt. Peders Sogn har laveste procentandel børn i aldersgruppen med 14,1 %. (Tabel 3) Side 11

12 Udviklingen i børnetallet i provstiet Antal børn år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Ovenfor ses udviklingen i antallet af børn i Næstved Provsti fra i absolutte tal. Diagrammet viser, at samtlige aldersgrupper fra 0-15 år har været i vækst siden En del af denne udvikling skyldes naturligvis befolkningstilgangen fra de 9 nye sogne, der kom til provstiet i I 1996 var der børn i provstiet og i 2008 er tallet vokset til , svarende til personer eller en vækst på i alt 31,3 %. Antallet af børn i aldersgrupperne 0-4 år har haft den laveste vækst med mellem 8 % og 20 %, mens aldersgrupperne fra 8 år og fremefter har haft betydelig større vækst med mellem 34 % og 61 %. I diagrammet ser man, at der har været en vis forskydning i børnegruppen i 12 års perioden. I 1996 var provstiets antalsmæssigt største aldersgrupper 0-, 1- og 3-årige, mens de mindste aldersgrupper var de 8-, 11- og 12-årige. I 2008 er billedet vendt og de mindste aldersgrupper antalsmæssigt findes blandt de mindste børn (0-, 2- og 4-årige), mens de største aldersgrupper antalsmæssigt er at finde bland de større børn (9-, 14- og 15-årige). Overordnet kan man altså sige, at udviklingen i børnetallet i Næstved Provsti har været markant stigende siden 1996, og at provstiet er gået fra at have en vis overvægt af yngre børn til i 2008 at stå med en lidt mere jævn børnegruppe fordelt på alle årgange med en lille overvægt til de ældste børn. (Tabel 3) Side 12

13 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i provstiet sammenstillet med bevægelserne på landsplan 2008 Næstved Provsti Danmark 25 Procentandel af alle indbyggere ,2 11,5 18,7 19,1 1,1 1,2 1,1 1 1,2 0,7 0,4 0,7 0,6 0 Fødte Døde Flyttehyppighed i alt Flyttehyppighed under 30 år 0,8 Indvandrede Udvandrede Netto tilgang Diagrammet ovenfor viser befolkningsbevægelserne i provstiet sammenlignet med befolkningsbevægelserne på landsplan. I Næstved Provsti flytter årligt 11,2 % af den samlede befolkning ind og ud af provstiet. På landsplan er tallet en ganske lille smule højere, nemlig 11,5 %. Statistisk set udskiftes befolkningen i provstiet på lige omkring hvert 9. år, og dette betyder, at Næstved Provsti har en meget stabil befolkning. Andre steder i landet og især i bysogne er flyttehyppigheden så høj, at befolkningen statistisk set udskiftes på 3 år. Flyttehyppigheden for de under 30 årige er med 18,7 % mindre end på landsplan, hvor tallet er 19,1 %. Så også blandt den yngre del af befolkningen er der altså en smule større stabilitet end gennemsnitligt i Danmark. I Næstved Provsti ligger antallet af fødte og antallet af døde så tæt, at det procentuelt er helt lige, men den lave flyttehyppighed samt et overskud af indvandrede i forhold til udvandrede giver provstiet en befolkningstilvækst på 0,8 % i (Tabel 2) Side 13

14 Pendlingen til og fra provstiet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15 år, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på provstiets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. Grundet forskellige opgørelsesmetoder for 2004 og 2008 vedrørende den erhvervsaktive befolkning, er der i ovenstående diagram benyttet 2004-tal for det nye Næstved Provsti, altså tal inklusive de nye 9 sogne. På denne vis kan udviklingen i befolkningens pendling bedst illustreres. Vær opmærksom på, at de medfølgende talsæt for 2004 således ikke afspejler tallene i dette diagram personer eller 36,7 % af provstiets natbefolkning, dvs. den del af provstiets indbyggere, som er i beskæftigelse og over 15 år, pendler ud af provstiet hver dag for at arbejde et andet sted. Samtidig pendler der også nogle ind i provstiet for at arbejde, men det er dog en del færre, nemlig personer eller svarende til 20,2 % % af natbefolkningen. Næstved Provsti er altså ikke et provsti med lige så mange arbejdspladser, som der er befolkning, og det betyder, at dagbefolkningen er noget mindre end natbefolkningen, svarende til 79,2 % eller godt 1/5 mindre. Af yderste højre kolonne kan det ses, at antallet af arbejdspladser i provstiet er steget med siden 2004 og kolonne 2 om indpendling viser os samtidig, at yderligere indpendlere har været med til at besætte disse ekstra arbejdspladser. Ind- og udpendling fra provstiet betyder, at lige omkring 40 % af provstiets dagbefolkning er indpendlere og dermed ikke umiddelbart har tilknytning til det kirkelige liv i provstiet. Et kig på nøgletalsskemaet for 2008 viser, at Skt. Peders Sogn med en dagbefolkning svarende til 175 % af natbefolkningen er det sogn i provstiet med flest arbejdspladser, mens Vrangstrup Sogn med en dagbefolkning på kun 12 % af natbefolkningen er det sogn, som affolkes mest i dagtimerne. Side 14

15 Ovenstående tal skal tages med det forbehold, at tallene er pr Finanskrisen har påvirket beskæftigelsen i mange sogne i nedadgående retning. (Tabel 7) Arbejdsstyrkens fordeling i provstiet Procent Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Finansiering og forretningsservi ce Handel, hotel og restauration Industri Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Offentlige og personlige tjenester Transport, post og tele Nat befolkning 10,0 0,5 10,0 19,3 11,5 3,2 35,5 5,6 Dag befolkning 9,70 0,27 8,97 20,47 10,32 3,83 41,72 4,31 Ovenstående skema viser beskæftigelsesområderne for hhv. natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i provstiet). For natbefolkningens vedkommende er Offentlige og personlige tjenester langt den største gruppe, hvorefter kommer Handel, hotel og restauration. Mange er også beskæftiget i Industri, Bygge og anlæg samt Finansiering og forretningsservice. Næsten samme billede viser sig for dagbefolkningens vedkommende, men forskellen ligger i en noget større andel beskæftigede i Offentlige og personlige tjenester samt en smule flere i Handel, hotel og restauration. I de fleste sogne i Danmark er Offentlig service mm. den største gruppe, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale service-områder. (Tabel 7) Side 15

16 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 2008 Øvrige husstande 6% Enlige (-49) uden børn 16% Par med børn 22% Enlige (+50) uden børn 23% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i provstiet 2008 Øvrige husstande 6% Enlige (-49) uden børn 13% Par med børn 22% Enlige (+50) uden børn 24% Par (+50) uden børn 23% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Ovennævnte diagrammer viser husstandstyper i Danmark og Næstved Provsti opgjort i hhv. single-husstande (blå) og par-husstande (rød). Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller Næstved Provsti sig, hvad angår husstandstyper, sig ikke så meget fra landsgennemsnittet. Side 16

17 Provstiet har en lidt større overvægt af par-husstande med 57 % mod landsgennemsnittets 55 %. Det betyder med andre ord også, at provstiets andel af single-husstande er en smule lavere end gennemsnitligt. Ser vi nærmere på fordelingen, er forskellen til landstallene at finde i Enlige (-49) uden børn, som ligger 3 % lavere, i Enlige (+50) uden børn, som ligger 1 % højere samt i Par (+50) uden børn, som ligger 2 % højere end landstallene. På landsplan udgør de samlede husstande med børn 28 % og i Næstved Provsti er andelen fuldstændig tilsvarende. Gruppen Øvrige husstande er husstande med mere end to personer over 18 år fx plejehjem, kollegier, bofællesskaber og kollektiver, men det kan også være par med hjemmeboende børn over 18 år. I Næstved Provsti ligger andelen af denne type husstande også helt på niveau med landsgennemsnittet på 6 %. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Næstved Provsti er da med 2,16 personer pr. husstand også meget tæt på samme tal for Danmark som helhed på 2,15 personer pr. husstand. (Tabel 4). Side 17

18 Husstandsindkomster i Danmark 2008 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i provstiet 2008 Høj indkomst 20% Lav indkomst 19% Høj mellemindkomst 21% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremgår af diagrammet ovenfor. Sammenligner man fordelingen i Næstved Provsti i de tilsvarende intervaller, er heller ikke her den store forskel fra landstallene. Eneste forskel er 1 % færre husstande i gruppen Lav indkomst og de findes i stedet i andelen for husstande med Høj mellemindkomst. At der lidt færre husstande i lavindkomstgrupperne og lidt flere i højere indkomstgrupper betyder ikke nødvendigvis, at indbyggerne i provstiet er rigere end andre steder i landet. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand og ikke pr. person. Da der i provstiet er en lidt højere andel af par-husstande (dermed to indtægt i husstanden), vil husstandsindkomsterne således også forventeligt være lidt højere end gennemsnittet. Side 18

19 Derfor er provstiets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele provstiet) på kr. også en smule højere end den tilsvarende i Danmark, som er på kr. Det er naturligt, når der er flere husstande med to indtægter. Der er meget store forskelle i bruttomedianindkomsten sognene imellem. På nøgletalsarket for 2008 ses det, at Vrangstrup Sogn, som også har provstiets højeste andel af par med børn, har langt den højeste bruttomedianindkomst med kr I den modsatte ende af skalaen finder man Skt. Jørgens Sogn, der har provstiets højeste andel af indvandrere og højeste arbejdsløshedsprocent, og her er bruttomedianindkomsten på bare kr (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 2008-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af befolkningen. Side 19

20 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i provstiet og i Danmark 2008 Næstved Provsti Danmark 70 64,7 Procentandel af befolkningen over 15 år ,5 7,4 10,6 40,6 1,6 27,6 2,1 25,4 5,1 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Næstved Provsti ligger en ganske lille smule over landsgennemsnittet mht., hvor stor den samlede arbejdsstyrke er. I provstiet tilhører 64,7 % arbejdsstyrken, mens der på landsplan er 64,4 % i arbejdsstyrken. Ser vi på arbejdsstyrken, har Næstved Provsti en lidt lavere andel af lønmodtagere i højeste niveau og en lidt større andel af øvrige lønmodtagere end landsgennemsnittet. De øvrige grupper i arbejdsstyrken ligger stort set som niveauet på landsplan. I grupperne af personer uden for arbejdsstyrken ser man en lidt større andel af pensionister i forhold til landsgennemsnittet. I Næstved Provsti er der 25,4 % pensionister, efterlønsmodtagere eller førtidspensionister, mens tallet for hele Danmark er 23,8 %. Andelen af uddannelsessøgende er 0,4 % lavere end på landsplan og andelen af personer, som ikke er permanent udenfor arbejdsmarkedet, er blot 0,2 % højere end landstallet. Sidstnævnte gruppe dækker over personer, som modtager flg. ydelser: Barselsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, aktiveringsydelse m.fl. Diagrammet viser desuden, at provstiet ligger lige over gennemsnittet, hvad angår andelen af personer permanent udenfor arbejdsmarkedet, hvilket primært skyldes, at antallet af pensionister i provstiet er forholdsvist højt. Lige over ¼ af provstiets indbyggere er således pensionister, efterlønsmodtagere eller førtidspensionister. (Tabel 5) Side 20

21 Højeste fuldførte uddannelse i Danmark og i provstiet 2008 Næstved Provsti Danmark 40 37, ,1 Procent af befolkningen over 15 år ,3 5 5,2 4,2 3,4 0 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ovenstående diagram viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser ikke med. Man tæller først med i en af grupperne i det øjeblik, en uddannelse er fuldført. I Danmark er der normalt en overvægt i første kolonne, der viser grundskole, som højeste fuldførte uddannelse. I denne gruppe tæller de mange børn og unge, som endnu ikke har afsluttet en gymnasial eller erhvervsmæssig uddannelse, og tillige den del af den voksne befolkning, der ikke har uddannet sig efter grundskolen. Ofte vil disse være at finde i den ældste del af befolkningen. I Næstved Provsti ligger andelen af indbyggere med grundskole-uddannelse på 37,5 % og dermed noget over landsgennemsnittets 34,4 %. Også andelen af indbyggere med erhvervsfaglig uddannelse på 34,1 % er et pænt stykke over landsgennemsnittets 30,8 %. Antallet af personer med gymnasial uddannelse ligger under landsgennemsnittet, hvilket også gælder de lange videregående uddannelser. Andelen af personer med en kort videregående uddannelse svarer til landsgennemsnittet, mens andelen af personer med en mellemlang videregående uddannelse hæver sig en ganske lille smule (0,2 %) over landstallene. (Tabel 6) Side 21

22 Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat-, læge-), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader: læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog m.fl. Side 22

23 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i Danmark var 81,9 % pr En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten hvert år falder med ca. 0,5 %, og dette passer godt med, at medlemsprocenten pr var nede på 80,9 % og på 80,4 % pr Det absolutte medlemstal er p.t. på personer ud af det samlede befolkningstal på indbyggere Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift Andele af befolkningen i procent Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 1990, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. Københavns Stift har det hastigst dalende medlemstal af alle med gennemsnitsfald på 0,9 % om året i de seneste 4-5 år, og pr var folkekirkemedlemsskabet helt nede på 63,2 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare15 år stå uden for folkekirken. Andre steder i landet går udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. har landets højeste medlemsandel med 88,8 % og har gennem de seneste 20 år oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med 0,3 % årligt. I Roskilde Stift er medlemsprocenten pr ,3 %. Side 23

24 Folkekirkemedlemskabet i Næstved Provsti Folkekirkemedlemskabet i provstiet sammenstillet med Danmark 2008 Næstved Provsti Danmark Procentandel af befolkningen år år år år år år år år år år år år år år år 75 --> år Nedenstående tekst er baseret på medlemsoplysningerne for 2008, idet detaljerede oplysninger for de nyere tal endnu ikke er udarbejdet af Danmarks Statistik. På landsplan er medlemsprocenten i pr som nævnt 81,9 %, mens den i Næstved Provsti er på 86,1 % og dermed langt over landsgennemsnittet. Sammenligner man som i diagrammet ovenfor andelen af medlemmer af folkekirken med tallene på landsplan, ligger alle aldersgrupper over landsgennemsnittet og særligt aldersgrupperne år ligger pænt over gennemsnittet. Blandt provstiets ældre indbyggere over 60 år ligger folkekirkemedlemsskabet meget tæt på landsgennemsnittet, men dog en smule over. Den høje medlemsprocent blandt børn og unge viser, at det i Næstved Provsti stadig hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret! Typisk stiger folkekirkemedlemsskabet højere i takt med alderen og det gælder også blandt indbyggerne i Næstved Provsti, selv om niveauet blandet provstiets indbyggere generelt er højt. Provstiets samlede andel af medlemmer er faldet fra 89,4 % i 1996 til 86,1 % i 2008, altså et fald på 3,3 % procent over en periode på 12 år. Dette svarer til et årligt fald i gennemsnit på 0,27 % og altså væsentligt under de ca. 0,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert år på landsplan. Side 24

25 Kirkeministeriet opgør folkekirkemedlemsskabet hvert kvartal og de nyeste tal fra ministeriet pr. 1. januar fra de seneste 3 år er illustreret nedenfor. De viser et yderligere fald i medlemsprocenten i Næstved Provsti til 85,3 % pr. 1. januar Siden er medlemsprocenten altså faldet med 0,80 %, svarende til 0,26 % årligt, og man må altså sige, at provstiet fastholder det lave årlige fald i medlemsprocenten. Når disse nye tal ikke er medtaget i diagrammerne i dette afsnit, skyldes det, at de kommer fra en anden del af Statistikbankens oplysninger og at opgørelsen af aldersgrupperne er forskellig fra de tabeller, som denne analyse bygger på. Derfor kan man ikke umiddelbart bruge tallene til sammenligning i et diagram ,8 % 85,5 % 85,3 % (Tabel 1). Side 25

26 Hvert år sker der både ind og udmeldelser af folkekirken og tallene for Næstved Provsti fra ses i nedenstående diagram. Provstiet har i årene et nogenlunde stabilt antal indmeldelser, hvis man tager højde for fødselstallet i de samme år. Først i 2010 ser man et større fald i antallet af indmeldelser, som ikke kan forklares med et tilsvarende stort fald i fødselstallet (se skema 7). Antallet af udmeldelser har været meget stabilt undtagen i 2009, hvor et markant større antal indbyggere meldte sig ud af folkekirken. Denne tendens er dog gældende for hele Danmark. Det skal bemærkes, at antallet af udmeldelser ikke omfatter frafald ved dødsfald, men er udtryk for reelle udmeldelser. Ind- og Udmeldelser i Næstved Provsti Indmeldelser Udmeldelser Personer Som det ses nedenfor, har Roskilde Stift som helhed har oplevet et faldende antal indmeldelser og et stigende antal udmeldelser med højdepunkt også i Ind- og udmeldelser i Roskilde Stift Indmeldelser Udmeldelser Personer Side 26

27 Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund, man kommer fra. Derfor kigger vi nedenfor på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggere af udenlandsk herkomst. Folkekirkemedlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst 2008 Næstved Provsti Danmark 100 Procentandel af befolkningen med dansk baggrund år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor mange indbyggere af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i Næstved Provsti. Her ses det tydeligt, at det fortsat hører til skik og brug i denne gruppe af befolkningen at være medlem af folkekirken. Samtlige aldersgrupper ligger på niveau med eller lige over landsgennemsnittet, og medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst er samlet set 90,8 % mod 88,9 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de 0-4 årige skiller sig ud ved at ligge lidt lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse år generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I Næstved Provsti ligger medlemskabet på 80,7 % blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen 0-4 år og dermed pænt over landsgennemsnittets 77,2 %. Side 27

28 Folkekirkemedlemskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 2008 Næstved Provsti Danmark 100 Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Aldersgrupper Diagrammet ovenfor viser hvor mange af provstiets indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at mange af provstiets indvandrere/efterkommere kommer fra kulturer, hvor medlemskab af den danske folkekirke ikke er naturligt. For de fleste aldersgruppers vedkommende ligger niveauet for folkekirkemedlemsskab lige lidt under landsgennemsnittet eller præcis på højde hermed. Det er i de ældre aldersgrupper fra 60 år og op, man finder provstiets højeste medlemsprocent blandt indbyggere af udenlandsk herkomst og kun i aldersgruppen år, er medlemsprocenten højere end den er på landsplan. I Næstved Provsti er 11,4 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 15,8 %. Det skal bemærkes, at man normalt regner med, at % af alle indvandrere kommer fra kristne kulturer, men det er i den forbindelse væsentligt, at de færreste af de kristne indvandrere kommer fra kulturer med en evangelisk-luthersk kirke. Der kan derfor være flere kristne indvandrere i provstiet end tallene for folkekirkemedlemsskab blandt indvandrere giver udtryk for. (Tabel 1) Side 28

29 Det er også interessant at kigge på folkekirkemedlemsskabet i provstiets 42 forskellige sogne. Diagrammet nedenfor bygger på oplysningerne i nøgletalsarket for 2008 i bilagsmaterialet og viser folkekirkemedlemsskabet i procent i hvert enkelt sogn. 95 Folkekirkemedlemsskabet i sognene - Næstved Provsti Procent Aversi Sogn Bavelse Sogn Everdrup Sogn Fensmark Sogn Fodby Sogn Fuglebjerg Sogn Fyrendal Sogn Førslev Sogn Glumsø Sogn Gunderslev Sogn Haldagerlille Sogn Hammer Sogn Herlufmagle Sogn Herlufsholm Sogn Holme Olstrup Sogn Holsted Sogn Hyllinge Sogn Hårslev Sogn Karrebæk Sogn Krummerup Sogn Kvislemark Sogn 95 Procent Marvede Sogn Mogenstrup Sogn Næsby Sogn Næstelsø Sogn Rislev Sogn Rønnebæk Sogn Sandby Sogn Sankt Jørgens Sogn Sankt Mortens Sogn Sankt Peders Sogn Skelby Sogn Snesere Sogn Ting Jellinge Sogn Toksværd Sogn Tybjerg Sogn Tystrup Sogn Tyvelse Sogn Vallensved Sogn Vejlø Sogn Vester Egesborg Sogn Vrangstrup Sogn Der er nogle udsving i medlemsskabsprocenten i provstiets sogne, og især stikker Gunderslev Sogn, Tystrup Sogn og Skt. Jørgens Sogn ud med et for provstiet lavt medlemskab på mellem 79,7 % - 80,7 %. Mens det lave medlemskab i Skt. Jørgens Sogn kan forklares med, at de der har provstiets højeste procentandel af udlændinge med 11,8 % af befolkningen, så er det ikke tilfældet for Gunderslev og Tystrup Sogne, som har en udlændingeandel på hhv. 2,2 % og 1,7 %. I Tystrup Sogn kan forklaringen findes i, at de har provstiets højeste uddannelsesniveau, og et højt uddannelsesniveau har ofte sammenfald med et lavt medlemskab af folkekirken. I Gunderslev Sogn er der i statistikken ingen oplagt forklaring på det lave medlemskab. Side 29

30 I den anden ende side af vægtskålen finder man 6 sogne i provstiet, hvor folkekirkemedlemsskabet er på mindst 90 % og dertil yderligere 11 sogne, hvor medlemsprocenten er over 89 %. Højeste medlemsprocent findes Holme Olstrup Sogn med 90,8 %. Kigger man på, hvordan medlemsprocenten i sognene stemmer overens med medlemsprocenten blandt de 0-4 årige, kan man se overraskende store forskelle sognene imellem: I det børnerige Vester Egesborg Sogn er 90 % af befolkningen medlem af folkekirken, og medlemsprocenten blandt de 0-4 årige er også på 90 %. I Kvislemark Sogn, som har meget få ældre over 65 år, er 88,7 % af befolkningen medlem af folkekirken, men dette gælder kun for 40 % af de 0-4 årige. I Bavelse Sogn er 87,3 % af befolkningen medlem af folkekirken, mens tallet for de 0-4 årige er på 100 %! Diagrammet her nedenfor viser udviklingen i medlemskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. Udviklingen i medlemskabet af folkekirken i provstiet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Man siger normalt, at procentandelen af folkekirkemedlemmer stiger i takt med alderen. Hvis man ser på tendensen i Næstved Provsti, er dette som sådan også tilfældet, dog med den undtagelse, at medlemsniveauet blandt de årige ved udgangspunktet i 1996 lå noget højere end aldersgrupperne år, således at kurven for 1996 bevæger sig som en bølge. Pr har billedet ændret sig og kurven er fladet meget ud allerede fra aldersgruppen år og fremefter. De vigtigste tendenser for udviklingen i medlemsskabsprocenten for provstiet er: Side 30

31 Blandt de 0-4 årige har der været stabilitet indtil 2004, hvorefter der er sket et større fald. Niveauet af folkekirkemedlemsskab er dog stadig 5,6 % højere end på landsplan Blandt de 5-9 årige har der været stabilitet i hele perioden Blandt de årige har der været pæn stabilitet dog med mindre fald i hhv og De unge voksne fra har i stor stil oplevet markante fald i hvert måleår og medlemsprocenten er faldet lige over 6 % for begge aldersgrupper siden Det betyder en nedgang på gennemsnitligt 0,5 % årligt mod et gennemsnitligt fald i hele provstiets befolkning på bare 0,26 %. De årige oplevede en mindre stigning fra , hvorefter medlemsprocenten faldt en smule i 2004 og mere markant i Aldersgruppen har siden 2000 haft et fald i medlemsprocenten på 5,2 %. de årige er meget stabile i hele perioden med ganske små fald i hvert måleår Aldersgrupperne fra år har haft en jævnt faldende medlemskabsprocent siden 1996 Provstiets ældste indbyggere fra 70 år og ligger meget stabilt i hele perioden, hvilket er helt typisk for samfundets ældste borgere også på landsplan. (Tabel 1) Side 31

32 Kirkelige handlinger I det nedenstående skal vi kigge på antallet af kirkelige handlinger i provstiet i perioden Tallene findes i bilagsmaterialets Skema 7, som indeholder tilsvarende tal for samtlige sogne i provstiet. Dåbshandlinger - Næstved Provsti Fødte Døbte i kirke Hjemmedøbte Anden dåb Antal Diagrammet ovenfor sammenligner antallet af fødte børn med antallet af dåbshandlinger samme år, og det fremgår, at dåbstallet har haft nogle udsving. Hvis man skal forsøge at sætte procentandel på dåben, kan der sammenlignes med antallet af fødte det pågældende år og en sådan opstilling giver følgende resultat: Fødte Døbte Dåbsprocent 88,9 93,0 90,5 98,1 87,3 Dåbsprocenten svinger som det ses meget op og ned med et absolut højdepunkt på 98,1 % i 2009 og året efter var dåbsprocenten så mere end 10 % lavere. Man kan altså ikke sige, at der tegner sig en tendens eller et mønster for udviklingen i dåbsprocenten. Det skal bemærkes, at i dette afsnit om Kirkelige handlinger måles der kun på en enkelt årgang, nemlig de, der blev født i det pågældende måleår. Man ved ikke præcis, hvor mange af disse børn, der er omfattet af antallet af døbte i samme måleår. Nogle af de 0 årige kan fx være født sent i måleåret og bliver måske først døbt det efterfølgende år. Nogle bliver måske først døbt langt senere i livet. Dermed er der en hvis usikkerhed om, hvor mange af de fødte i det pågældende år, der også døbes i det pågældende år. Side 32

33 Dertil kommer, at antallet af døbte dækker alle døbte i måleåret, og dermed også personer døbt fx i forbindelse med konfirmation eller senere i livet. Det er altså ikke muligt at give et faktuelt tal for, hvor mange af de børn, der blev født i måleåret, der blev døbt i måleåret, og dermed er ovenstående oversigt heller ikke at betragte som faktuel viden, men alene som et fingerpeg om dåbsprocentens udvikling. Det skal desuden bemærkes, at det altid vil give større udsving, når man måler på en meget lille gruppe, som det sker her i afsnittet om kirkelige handlinger, hvor der kun måles på en enkelt årgang, og når der måles hvert år. Der kan fx også være forskelle i, hvor mange børn, der fødes af dansk og udenlandsk herkomst det pågældende år. I afsnittet om Folkekirkemedlemsskab måles folkekirkemedlemsskabet i aldersgrupper med 5 årgange i hver. Fx dækker den første aldersgruppe alle børn, der var mellem 0-4 år pr i måleåret. Diagrammet på side 30 (tabel 1) indeholder faktuelle tal, da man præcis ved, hvor mange af disse børn, der var medlem af folkekirken pr i måleåret. Her ser vi, at folkekirkemedlemsskabet pr blandt 0-4 årige faktuelt er på 76,6 %, selv om ovenstående skema viser en flot høj dåbsprocent på 90,5 % for det pågældende år. Side 33

34 Nedenstående diagram viser udviklingen i øvrige kirkelige handlinger i perioden Kirkelige handlinger - Næstved Provsti Vielser Konfirmerede Dødsfald Begravet/bisat m. præst Antal Antallet af kirkelige vielser i Næstved Provsti er faldet en smule i løbet af perioden med undtagelse af i 2008, hvor antallet lå på sit højeste. Det skal bemærkes, at antallet af vielser er temmelig lavt i provstiet. Antallet af konfirmationer er meget svingende i den viste periode. Sammenligner man med diagrammet over børnetallets udvikling på side 12, og går ud fra, at børn i Næstved Provsti konfirmeres som14-årige, burde antallet af konfirmationer statistisk set være steget både i 2009 og 2010, fordi antallet af hhv. 12 og 13 årige i 2008 (som så burde konfirmeres hhv. i 2010 og 2009) er højere end antallet af 14 årige i Men i 2010 ser man altså et fald i antallet af konfirmationer, hvilket tyder på et større fravalg af konfirmationen i den årgang. Antallet af kirkelige begravelser holder sig i den viste periode meget stabilt sammenholdt med antallet af dødsfald. I hele perioden bliver mellem 91,2 % - 92,7 % af de afdøde kirkeligt begravet. (Skema 7) Side 34

35 Til slut Hermed videregives analysen af tallene og oplægget til samtale om provstiets kirkeliv, forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder i tallene eller analysen, er det vigtigt for både jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af uklarheder i materialet. Vi ønsker jer held og lykke med det forestående arbejde! Venlig hilsen Kirkefondet Side 35