Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen, modul 14. Annika Barakat, studienr & Tine Larsen, studienr

Transkript

1 Stuegangens betydning i forhold til patienten. Bachelor projekt. Annika Barakat & Tine Larsen Afleveringsdato: 3. Juni Antal anslag med mellemrum: Billedet er fra Regionh.dk Modul 14 F2011, hold E. Vejleder: Lene Brogaard. Opgaven må anvendes internt i uddannelsen. I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1 og 2: Annika Barakat Tine Larsen Side 1 af 39

2 Resume Dette projekt omhandler hvilken betydning det har for patienten i forhold til den måde stuegang foregår på. Dette er med udgangspunkt i samarbejdet, relationen og kommunikationen under stuegangen. Desuden indeholder projektet en diskussion af den ulige ansvarsfordeling mellem læge og sygeplejerske. Projektet er et kvalitativt studie, hvor patientens perspektiv på den nuværende stuegangsform, kommer til udtryk gennem et interview, og den indsamlede empiri bliver bearbejdet med meningskondenseringen. Det har resulteret i to tema, der er blevet analyseret. Resultaterne viser sig at samarbejdet mellem de forskellige sundhedsprofessionelle, har stor betydning for patienten og forløbet, og alle aktører bør inddrages og deltage til stuegangen. Desuden bør de sundhedsprofessionelle gøre en indsats i at skabe en god relation og kommunikation med patienten, samt at inddrage de pårørende, da de kan være en stor ressource og støtte i behandlingsforløbet. Vi anbefaler at man har nogle overordnede retningslinjer for stuegangsfunktionen og evt. en ny implementering af stuegang hvor den foregå i enerum. Abstract This project addresses the importance for the patient of how the ward round is being conducted. This is based on cooperation, relationship and communication during the ward round. Furthermore, the project also includes a discussion of the unequal distribution of responsibilities between doctors and nurses. The project is a qualitative study where the patient's perspective on the current ward rounds activity is expressed through an interview, and then the collected empirical data is processed with a meaning oriented analysis approach. This has resulted in two issues that was analyzed. The results prove that cooperation between the various health professionals is important for the patient and the process, and that all participants should be involved and participate in the ward round. Furthermore, health professionals should make an effort in building a good relationship and communication with the patient, and involving the families, as they can be a big resource and support during treatment. We recommend the setup of some general guidelines for ward rounds activity and possibly an implementation of ward rounds where activity is conducted in private. Side 2 af 39

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) Sygeplejefaglig Problemstilling Stuegang Sygeplejerskens perspektiv Patient i historisk perspektiv Samfundsmæssig Litteratursøning Afgrænsning og problemformulering (Fælles) Problemformulering (Fælles) Metode og teorivalg (Fælles) Videnskabsteoretisk position (Fælles) Hermeneutikken (Annika) Kvalitativ metode (Tine) Etik (Fælles) Analysestrategi (Fælles) Teorivalg (Fælles) Per Lauvås & Kirsti Lauvås Joyce Travelbee Vibeke Zoffmann & Margit Kirkevold Analyse (Fælles) Samarbejdspartner og medinddragelse af patient i sygdomsforløbet under stuegang Relation og kommunikation Diskussion (Fælles) Stuegangsmetoden Metodekritik Side 3 af 39

4 6.2.1 Interviewet Verifikation Reliabilitet Validitet Generalisering Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste (Fælles) Bilagsliste... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1- LUP diagrammer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2. Søgeprotokol... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3. Samtykke erklæring for oberservationsstudie... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 4. Observationsskema... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 5. Interviewguide... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 6. Samtykke til indhentning af empiri... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 7. Meningskondensering af det transskriberet interview... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Side 4 af 39

5 1. Indledning (Fælles) I de følgende afsnit vil vi belyse projektets kliniske sygeplejefaglige problemstilling og dens baggrund heraf. Dette vil blive suppleret med de subjektive oplevelser og observationer, som vi har gjort os i klinisk praksis. Problemstillingen bliver understøttet med en systematisk litteratursøgning, som vil blive beskrevet i afsnittet, litteratursøgning. I den afsluttende del vil problemstillingen blive afgrænset og udmunde til projektets problemformulering. 1.1 Sygeplejefaglig Problemstilling Under vores sidste klinik på modul 11 og 12 i Region Hovedstaden, var den planlagte studieaktivitet undervisning i tværfaglig samarbejde og kommunikation i forhold til stuegangen. Undervisningen var for sygeplejerske og medicinstuderende som sammen skulle indgå i et tværfagligt samarbejde ved en simuleret stuegang. Denne undervisning var med til at underbygge, nogle af de ting vi havde observeret i klinikken, hvorved vi begyndte at lægge mere mærke til det tværfaglige samarbejde og hvordan stuegangen foregik. Vi observerede flere gange i klinisk praksis, at stuegangen blev nedprioriteret af blandt andet sygeplejerskerne, da de ikke havde tid eller mente at lægen selv kunne klare det. Efter stuegangen blev patienterne, hverken mundtlig eller skriftligt informeret og vejledt af sygeplejersken, og det var uanset om sygeplejersken havde deltaget til stuegang eller ej. Vi oplevede at patienterne gik rundt med ubesvarede spørgsmål, undren eller ting de ikke havde forstået under stuegangen. Desuden oplevede vi, at stuegangen nogen gange fandt sted i offentlige rum samt at stuegangen på stuen foregik med medpatienterne ved siden af. Vi valgte derfor i modul 13 at lave et observationsstudie af stuegangen på den ene af vores afdelinger. Her observerede vi, at det kun var lægen, der var repræsenteret til selve stuegangen inden hos patienterne, og sygeplejersken i de fleste tilfælde ikke var med til afholdelsen af stuegangen. Man har på afdelingen valgt at nedprioritere før-stuegangen og oftest også efter-stuegangen. Efter endt stuegang blev sygeplejerskerne kun kontaktet telefonisk, hvis lægen fandt det relevant. Vi observerede at der gik information tabt i forhold til kommunikationen mellem læge, sygeplejerske og patient. Side 5 af 39

6 Desuden observerede vi, at der lå medpatienter ved stuegangen på selve stuen, bag gardinet. Der hvor det var muligt, blev de ikke bedt om af personalet at vente udenfor af personalet under stuegangen. 1.2 Stuegang Stuegang er en arbejdsform med en lang historie, som praktiseres i et sundhedsvæsen, der er præget af en høj grad af specialisering, udvikling af ny teknologi og krav om rationalisering. I dag har patientforløbene meget kortere indlæggelses tid, end tidligere. De nyeste tal fra 2013 viser at i 2008 var indlæggelsestiden 4,6 dag og i 2012 var den 3,7 dage i region hovdestaden(danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Maj 2013). Der stilles derfor større krav til de sundhedsprofessionelles evne til at have en mere effektiv planlægning, koordinering og informationsudveksling, og dermed stilles der i dag større krav til stuegangen som den funktion, der samler alle trådene i patientforløbet(sundhedsstyrelsen, 2006). Desuden er stuegang en rutine, der udføres på de danske sygehuse og beskrives som en patientkonsultation, hvor der er et fysisk og et socialt møde mellem patient, læge og sygeplejerske. Handlingerne som foretages, er relateret til patientens pleje, behandling og det overordnet formål ved stuegangen er, at sikre at patienten får en optimal behandling og pleje, samt at afdække forskellige problemstillinger og planlægge udredning. Desuden bruges stuegangen til at informere, diskutere og evaluere behandlings - og plejemæssige tiltag med patienten(kjerholt, 2003). 1.3 Sygeplejerskens perspektiv Sygeplejerskens rolle i forhold til stuegangen har igennem tiderne ændret sig, og i dag har sygeplejersken et ansvar overfor samfundet, kollegaer, arbejdsgiver, patienten og de pårørende. Ansvarsområder for sygeplejersker inddeles i tre kategorier, juridiske, professionelt og stillingsbetinget. Juridisk kan det fx være loven, der angiver hvilken pligter sygeplejersken har. Professionelt, er det sygeplejerskens faglige grundlag, viden, holdninger og de færdigheder sygeplejersken besidder. I det stillingsbetingede ansvar, er man som sygeplejerske dels forpligtet af hensynet til patienterne, etisk, juridisk og dels har arbejdsgiveren, arbejdspladsen nogle krav og forventninger, som forpligter sygeplejersken(weile, 2003). Side 6 af 39

7 Ifølge Sundhedsstyrelsen har sygeplejersken et etisk ansvar overfor patienten som dennes advokat. Desuden har sygeplejersken et ansvar til at udføre lægens ordinationer, samt et ansvar i forhold til afdelingen og samfundet om at få ressourcerne til at slå til. Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen beskriver, at sygeplejerskens advokat rolle kommer til udtryk, når sygeplejersken påtager sig rollen som oversætter og forbindelsesled mellem lægen og patienten. Det gælder om, at få patienten til at forstå fagsprog og hjælpe med at oversætte den medicinske viden til, hvad diagnose og behandling har af betydning for den enkeltes hverdag. Derved kan patienten være med til at træffe et valg og give et informeret samtykke til sit behandlingsforløb(sundhedsstyrelsen, 2006). I følge de sygeplejeetiske retningslinjer, som er en guide, kommer sygeplejerskens rolle blandt andet til udtryk ved at Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg (Dansk Sygeplejeråd, 2004). 1.4 Patient i historisk perspektiv I starten af 1800-tallet var patienterne autodidakte og autonome og agerede i et frit sygdomsmarked. Dette ændrede sig i slutningen af 1800-tallet, da lægernes autoritet fik et gennembrud. Behandlingsmulighederne var i hurtig udvikling og lægernes prestige og autoritet tog til, samtidig med at patienternes autonomi forsvandt(patientologi, 2010). I 1900-tallet foregik det på lægernes præmisser, og den umyndiggjorte patient, som var i bunden af rangfølgen var dybt taknemmelig. Omkring 1950 erne toppede autoritetstro og fremmedgørelse, og hele sygdomsbilledet forvandlede sig efter udviklingen af antibiotika og vacciner. Der var sket store fremskridt inden for lægevidenskaben, og lægernes behandlingssucces gjorde, at de herskede uindskrænket på hospitalerne. Man så patienterne som kroppe og ikke som individer, og ofte omtalte man dem, som det de var indlagt med, fx blindtarmen på stue 5 i stedet for fru XX(Ibid). I 1970 erne sker der en ændring. Hierarkiet går i opløsning på hospitalerne. Hospitalerne bliver kæmpestore, der kommer nye faggrupper ind i patientforløbene og lægernes autoritet er ikke længere uimodsagt. Der kommer en ny type patienter, som stiller spørgsmål og som har deres pårørende med som støtte, og der udgives bøger af patienter, som skriver om deres Side 7 af 39

8 oplevelser i systemet. I 70 erne gjorde man op med autoriteter i hele samfundet og derfor var det naturligt, at det også nåede hospitalsverden. Det er også omkring denne tid, at der sker en ændring. Der sker noget med livssynet. Fra at have den indstilling, at der var en mening med deres sygdom, at de kunne lære noget af sygdommen, og at de ville komme stærkere ud på den anden side, begyndte man i højere grad at mene at sygdommen havde en årsag, fxl fordi man havde røget eller spist forkert. Livsstilssygdomme og forebyggelse kommer på programmet, og derved fik sundhedsvæsenet brug for selvstændige og kritiske patienter(ibid). Først i 1998 kom der krav om medinddragelse, gennem lov om patienternes retsstilling, således at patienterne giver informeret samtykke til behandling, og de har ret til at få information om behandlingsmuligheder, komplikationer, bivirkninger og helbredstilstand(ibid). I dag skal den moderne patient tage ansvar for sig selv. Den moderne patient, er den som oftest mødes med store forventninger af sundhedsvæsnet, som bliver mere komplekst og bygger på udveksling af informationer. Desuden er patienternes forventninger til sundhedsvæsnet også store(bjørnsson, 2013). I dag har patienterne en anden tilgang til sundhedsvæsenet. De bliver medinddraget og får flere informationer om behandlingsmuligheder og bliver inddraget i beslutninger, hvor det er relevant og muligt. Desuden møder mange patienter systemet med krav om indlæggelses garanti og second opinion(ibid). Dog er der en stor gruppe af moderne patienter, som ikke passer på forbruger patient, og det er ikke kun den sociale baggrund, som man har haft en tilbøjelighed til at tro, der er den disponerende faktor for om det er en svag patient. Nogle af de disponerende faktorer kan være sprog- og kulturforskelle, høj alder eller en livsstil som er traditionsbunden med en konservativ holdning til forandring, eller det at man har svært ved at læse eller forstå det man læser. Man har i dag store forventninger om, at patienter vil deres egen sundhed, er motiveret, at de forstår den information de får, og at de følger de standardiserede forløb. Dog skal man huske at de befinder sig i et kontinuum mellem det at være tryg, ressourcestærk og at være en svag patient(ibid). Side 8 af 39

9 1.5 Samfundsmæssig I det danske sundhedsvæsen er høj kvalitet et af målene, og der er kommet mere fokus på kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser og kvalitetsudviklingen. I 2002 blev Den Danske Kvalitets Model(DDKM) præsenteret af sundhedsministeriet som en fælles betegnelse for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, der har til formål at fremme gode og sammenhængende patientforløb, og at de oplever en forbedring af kvaliteten. I DDKM findes en standardbetegnelse for vigtige samtaler med patienten. Ifølge vejledning fra Indikator 1. definere de vigtige samtaler som: Vigtige samtaler dækker samtaler, hvor personalet planlægger at give patienten vigtig, klinisk information vedrørende fx prøveresultater, diagnose, behandlingsmuligheder og/eller sygdomsprognose (DDKM, 2013). Formålet er at sikre, at patienten oplever, at vigtige samtaler foregår respektfuldt og velforberedt, hvor de ansvarlige er ledere og medarbejder, som varetager de vigtige samtaler med patienterne. Heraf fremgår det i retningslinjerne, at den vigtige samtale skal foregå i rammer der tilgodeser behovet for ro og diskretion og, at den nødvendige tid er sat af til samtalen(ibid). Brugerperspektivet er i stigende grad kommet i fokus og derved er brugerundersøgelserne et vigtigt redskab for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Enhed for evaluering og brugerinddragelse er et videnscenter for patient og brugeroplevet kvalitet. De laver årligt landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser(lup), som bruges til at få inddraget patienterne og deres perspektiv. Det bliver herved belyst, hvordan patienterne oplever kvaliteten af ydelserne i de fem regioner. Siden år 2000 er der årligt blevet lavet LUP undersøgelser af hver enkelt hospital. Siden 2009 begyndte man at lave årlige rapporteringer for hver enkelt afdeling og ambulatorium. Derved kan afdelingerne selv sammenligne sig med andre tilsvarende afdelinger og på den måde få et kendskab til, hvordan kvalitetsniveauet er andre steder(gut et. al. 2011). Der er netop udkommet de nyeste tal for LUP undersøgelser for år Vi har udvalgt nogle spørgsmål, hvor vi har kigget og sammenlignet med sidste års resultater(bilag 1), i forhold til, Side 9 af 39

10 hvad patienterne mener ud fra følgende punkter, som vi synes er relevante i forhold til de observationer vi har gjort os(enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2013). Mulighed for at tale med plejepersonalet omkring behandling er god. Patienten er inddraget i beslutning om behandlingsforløb. Patienten for svar på spørgsmålene. Plejepersonalet er lydhør overfor patientens behov. Ud fra følgende spørgsmål, kan vi se i LUP undersøgelserne, at der er sket en lille forbedring, siden sidste år på den pågældende afdeling, hvor vores observationsstudie fandt sted. 1.6 Litteratursøning Vi har valgt at fortage en systematisk litteratursøgning, for at finde den mest relevante litteratur vedrørende stuegang ud fra sygeplejerskens rolle og patientens oplevelse af stuegangen. Vi valgte at søge på hjemmesiderne: sygeplejersken.dk og ugeskriftet.dk og databaserne Pubmed, Cinahl, SweMed+. I starten af søgeprocessen brugte vi søgeordene: stuegang, patient, barriere, som vi herefter oversatte til engelsk. For at indsnævre søgningen brugte vi en kombination af de booleskeoperatorer OR og AND. Desuden har vi valgt kun at medtage tekster fra: Danmark, Sverige, Norge og England som er de lande vi kan sammenligne os med(bilag 2). 2. Afgrænsning og problemformulering (Fælles) Der stilles i dag større krav til det danske sundhedsvæsen, og fokus er øget på kvalitetsudviklingen og akkrediteringen af de ydelser som bliver udført i sundhedsvæsenet(ddkm, 2013). Med kortere indlæggelsestid end tidligere, stilles der større krav til sundhedspersonalets evne til effektivt at kunne planlægge, koordinere og videregive information. Dermed stilles der større krav til stuegangen, da det er den funktion, der samler trådene i patientforløbet(sundhedsstyrelsen, 2006). Derudover er sygeplejersken en vigtig og nødvendig aktør ved stuegangen. Hvis sygeplejersken ikke deltager ved stuegangen, kan hun have svært ved at varetage sine sygeplejeopgaver og bidrage med sine observationer og socio-medicinske viden, udføre de lægelige ordinationer samt oversætte den medicinske viden for patienten. Det at Side 10 af 39

11 sygeplejersken ikke deltager ved stuegangen kan have konsekvenser for kommunikationen, sikkerheden og effektiviteten ved stuegang(ibid). Patientrollen er gennem tiden blevet udviklet. For ikke så mange år siden blev patienten primært opfattet som en passiv modtager af sundhedsydelser. Siden har der været en markant udvikling i retning af at give patienterne flere konkrete rettigheder. Det har styrket patienternes retsstilling og givet dem en platform som forbrugere af sundhedsvæsenets ydelser(patientologi, 2010). Patienterne er gennem årene også blevet mere kritiske overfor den behandling som de modtager. De søger viden omkring deres sygdom på internettet og bøger. De er blevet en aktiv medaktør og har fået medinddragelse i behandlingsforløbet. Patienternes mening og viden er blevet et vigtigt redskab i sundhedsvæsenet(ibid). I artiklen fra Cinahl, The safe and effective delivery of ward rounds, der tager udgangspunkt i en undersøgelse fra the Royal College of Physicians and the Royal College of Nursing on ward rounds in medicine, beskrives det at sygeplejersken har en afgørende rolle i forhold til stuegang, da de deler relevant viden med patienter og andet sundhedsfaglig personale, samt at de støtter patienten med at formidle deres synspunkter og behov. Det at sygeplejersken ikke deltager ved stuegang har klare konsekvenser for kommunikationen, sikkerheden og effektiviteten ved stuegang(tingle, 2012). Denne artikel er relevant at anvende, da den underbygger vigtigheden af sygeplejerskens deltagelse i stuegang, fordi det er sygeplejersken som dagligt ser, observerer og kommunikerer med patienten, og derved har sygeplejersken en masse viden omkring patienten, som skal videreformidles i det tværfaglige samarbejde. Vi har derfor valgt at vores fokus i dette projekt skal være på patientperspektivet. Ud fra vores oplevelser og observationer i klinisk praksis og til overstående empiri, kunne vi godt tænke os en nærmere undersøgelse af, hvad det har af betydning for patienten og behandlingsforløbet. Det fik os til at tænke over kvaliteten af stuegangen og hvilken holdning patienterne har og derved få deres perspektiv på deres holdning og kvaliteten af stuegang. Vi kom til at undre os over, hvilken betydning stuegangen har for patienten og særligt i forhold til patientmedinddragelsen, sikkerheden og tilfredsheden. Dette leder os frem til følgende problemformulering. Side 11 af 39

12 3. Problemformulering (Fælles) Hvilken betydning har samarbejdet, kommunikation og relationen for patienten, ved stuegang? 4. Metode og teorivalg (Fælles) I følgende afsnit vil der blive redegjort og begrundet for valg af den videnskabsteoretiske tilgang for at få svar på projektets problemformulering. Der vil også være en gennemgang af design og metode som anvendes til indsamling af empiri og herved de juridiske og etiske overvejelser, som er gjort i forbindelse med empiri indsamlingen. Derudover vil den anvendte litteratur blive begrundet. 4.1 Videnskabsteoretisk position (Fælles) I dette projekt er ønsket at opnå viden om patientens oplevelse af stuegang. Til det vil vi bruge en humanvidenskabelig tilgang og udfra dette menneskesyn kan man opnå en viden om menneskets subjektive følelser og tanker. Med denne tilgang kan man søge at opnå en forståelse af andre mennesker og deres handlinger. Ved det humanistiske menneskesyn, er det ud fra menneskets forståelse af sig selv og omverdenen, hvorved den skal forstås som en helhed, hvor imod man i det naturalistiske menneskesyn splitter de enkelte dele op(birkler, 2011). 4.2 Hermeneutikken (Annika) Den tyske filosof Hans Georg Gadamer er kendt inden for hermeneutikken. Vi har valgt at tage udgangspunkt i hans teori om den hermeneutiske forståelseproces. Gadamer definerer mennesket som historiske væsener, som allerede er og altid er påvirket af historie. Mennesket er født ind i en allerede eksisterende tradition, som er en del af os og vi kan ikke frasige os dens påvirkning. Vi kan bruge teorien som et redskab til at opnå en forståelse af patientens oplevelse af stuegangen, og patientens oplevelse af sygeplejerskens tilstedeværelse under stuegangen. Idet at vi vælger den hermeneutiske tilgang bliver det hermed muligt for os at opnå en forståelse af det, som vi syntes uforståeligt før(birkler, 2011). Gadamer mener som forudsætning, at for enhver forståelse må vi have en forforståelse af det, vi ønsker at forstå. Vores forforståelse omfatter alt det, vi ved på forhånd, og som vi møder vores problemstilling med. Vores forforståelse opstår fra det vi har med os i bagagen, Side 12 af 39

13 og det vi er styret af. Gadamer bruger begrebet situation om vores forståelse. Situationen er udgangspunktet for vores forståelse. Den er det ståsted, vi har i en forståelseshandling, det sted, hvorfra vi ser og skal forstå den anden, og situationen vil på den ene eller den anden måde præge vores mulighed for at forstå. Ifølge Gadamer skal vi altså anerkende, at vores forforståelse influerer på forståelsen, hvorfor vi er nødt til at være opmærksom på denne, men også accepter at vi ikke kan afdække den fuldstændigt, og vi må derfor acceptere, at forforståelsen er der(ibid). For at udvide ens forforståelse, kan man tage udgangspunkt i Gadamers hermeneutiske cirkel, som er et billede på en kontinuerlig proces. Tanken i denne tilgang er, at helheden kun kan forstås gennem delene, og delene kun kan forstås i forhold til helheden(dahlager & Fredslund, 2012). Vekselvirkning mellem helhed og delforståelse kan forstås som en spiral, hvor vi vil få af- eller bekræftet vores forforståelse, når vi går i gang med at undersøge vores problemformulering ved hjælp af teori og interviews, og herved danner vi en ny delforståelse, som så fører til en ny helhedsforståelse. Derved vil vores helhedsforståelse hele tiden blive revideret, og vores forståelseshorisont vil kontinuerligt blive udvidet. Hver gang en ny delforståelse reviderer vores helhedsforståelse, vil der være tale om en horisontsammensmeltning, som tilsammen skaber en ny horisont, et fælles rum, også kaldet et fælles tredje(ibid). 4.3 Kvalitativ metode (Tine) I denne opgave er der taget udgangspunkt i den kvalitative metode, som er en undersøgelsesmetode der anvendes, når man ønsker at undersøge en række forhold, som er vanskelige at iagttage og måle. Vi har valgt at gøre brug af vores observationsstudie fra modul 13(Bilag 3), samt at lave et interview. Ved deltagerobservation ønsker man at tage del i en aktivitet for at se hvilken position aktørerne har, og hvad de udtrykker, uden at forskerne nødvendigvis selv stiller spørgsmål. Det giver mulighed for at registrere om og hvordan mennesker oplever aktiviteten. Ved observations seancen kan man opholde sig fysisk på det sted man gerne vil observere fænomenet, og denne metode kan enten være strukturerete eller åben. Ved at anvende den strukturerede observationsmetode, kan man dokumentere det i et særlige skema med nogle Side 13 af 39

14 faste kategorier(bilag 4). Dette er velegnet, da man kan tage udgangspunkt i problemstillingen(tjørnhøj-thomsen & Whyte, 2012). Steinar Kvale beskriver forskningsinterviewet som en professionel samtale, som er baseret på dagliglivets samtaler. Interviewet har til formål at indhente oplysninger om den interviewedes livsverden. Det kvalitative forskningsinterview er velegnet, når forskningsformålet er at få viden om og forståelse af menneskers oplevelser, intentioner, handlinger, og motiver. Det kan være undersøgelser af syge menneskers oplevelse, vurdering og forståelse af egen sygdom, samt den behandling som de modtager(christensen, et.al. 2012). I dette projekt er det valgt at indsamle empiri til at analysere problemformuleringen i form af et semistruktureret interview, som er et planlagt og fleksibel interview, da vi er interesseret i at få en subjektiv opfattelse af den interviewedes livsverden. Denne interviewform åbner op for mulige ændringer undervejs. Ved et semistruktureret interview er der i forvejen fastlagt et eller nogle emner som man ønsker at få belyst, og formålet er at interviewpersonen skal fortælle frit med sine egne ord(ibid). Hvordan spørgsmålene til interviewet skal være og formuleres for at få bedst muligt svar på vores problemformulering, er vi inspireret af Kvales Indledende spørgsmål. Ved at anvende åbne og ledende spørgsmål, kan det føre til at den interviewede får spontane og indholdsrige beskrivelser, samt at den subjektive opfattelse og holdning kan komme frem(kvale & Brinkmann, 2009). Vi har udformet en interviewguide, som indeholder de spørgsmål som stilles, for at få interviewpersonen ind på det ønskede emne(bilag 5). Vi har gennem patientforeningen fået kontakt med en tidligere patient, som gerne vil interviewes. Han er 62 år, gift, har to børn og har en akademisk uddannelse. Vi har valgt at interviewe en tidligere patient, som ikke er indlagt mere og interviewet finder sted i et enerum. Dette har vi valgt for ikke at blive forstyrret, samtidig med at der er mulighed for fortrolighed og patienten kan være ærlig omkring emnet og ikke være bekymret for at samtalen bliver overhørt af andre. Vi vil spørge, om vi må optage samtalen for nemmere at kunne transskribere interviewet, og det er kun en af os som stiller spørgsmål, for ikke at skabe forvirring. Den anden kan dog supplere, hvis det bliver nødvendigt. Side 14 af 39

15 4.4 Etik (Fælles) Ved interviews skal der indhentes samtykkeerklæring fra vores vejleder om tilladelse til at indhente empiri og anvende dette i opgaven til videre bearbejdelse. Patienten skal give et skriftligt informeret samtykke til at være informant og skal informeres mundtligt og skriftligt om formålet med interviewet(bilag 6). Der skal sikres anonymitet og fortrolighed med det indhentede materiale, og det vil efter endt brug blive makuleret(sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling 2011). Da interviewet er med en tidligere patient omkring hans oplevelser, er vi klar over at vi kan komme omkring nogle emner som er følsomme, og derfor er vi inspireret af princippet om ikke at gøre skade, fra de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Det indebærer ikke at gøre skade på de personer som deltager og forsøge at mindske de skadelige påvirkninger, der kan være(etiske retningslinjer i Norden, 2003). Derfor har vi på forhånd informeret patienten om formålet med interviewet og overvejet, hvordan vi spørger ind til tingene. Vi informerer ham om, at han gerne må kontakte os, hvis der skulle komme nogle eftervirkninger og at han kan springe fra til enhver tid. Vi forhører os, om han har andre, han kan tale med, hvis det bliver nødvendigt. 4.5 Analysestrategi (Fælles) Til at analysere den indsamlede empiri i dette projekt, har vi valgt at bruge meningskondensering som Kvale og Brinkmann introducerer. Denne form kan anvendes til at analysere komplekse og omfattende interviews ved at kigge efter meningsenheder og omformulere dem til nogle centrale temaer. Temaerne kan herefter gøres til genstand for en omfattende fortolkning og teoretisk analyse. Metoden indebærer de meninger, den interviewede udtrykker, og som herefter omformuleres kort for at få en helhed, efter en gennemlæsning af det transskriberede interview. Meningskondensering indeholder fem trin. En gennemlæsning af hele interviewet, for at få en fornemmelse af helheden, derefter bestemmer forskeren de naturlige meningsenheder, som udtrykkes af den interviewede, og derefter omformulerer de mest dominerende meningsenheder så enkelt som muligt og tematiserer udsagnene. Herefter stilles der spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsens specifikke formål, og derved kan man analysere sig frem til nogle temaer som knyttes sammen til deskriptive udsagn(kvale & Side 15 af 39

16 Brinkmann, 2009). Efter meningskondenseringen er vi kommet frem til 2 temaer, som vi vil arbejde videre med for at analysere og besvare vores problemformulering. Tema 1. Samarbejdspartner og medinddragelse af patienten i sygdomsforløbet under stuegang og tema 2. Relation og kommunikation(bilag 7). 4.6 Teorivalg (Fælles) Per Lauvås & Kirsti Lauvås Ved bearbejdelse af tema 1 har vi valgt at bruge bogen Tværfagligt samarbejde af Kirsti Lauvås og Per Lauvås fra år Kirsti Lauvås er uddannet cand.paed.spec og er ansat ved Institutt for specialpedagogik i Oslo og Per Lauvås er professor ved Østfold University College og arbejder med kvalitetsudvikling på det pædagogiske område. Vi har valgt at koncentrere os om følgende begreber fra bogen: roller, tværfagligt samarbejde da vi mener det kan relateres til samarbejdet mellem sygeplejersken, patienten og pårørende. Desuden vil vi også bruge dem i forhold til kommunikation. Da disse begreber kan give forskellige perspektiver på det tværfaglige samarbejde og for at forstå, hvorfor det ikke altid fungerer, vælger vi at inddrage disse begreber Joyce Travelbee Joyce Travelbee blev uddannet sygeplejerske i 1946, og fik en bachelorgrad i sygepleje i 1956, samt en mastergrad i sygepleje i Vi har valgt at inddrage Travelbees relationsteori, da den er lavet på baggrund af et eksistentialistisk menneskesyn. Vi vil anvende Travelbees teori Menneske-til-menneske-forholdet, og her er de 5 faser som fører til etablering af et menneske-til-menneske-forhold. Dette tager udgangspunkt i at betragte hinanden som ligeværdige og unikke individer. Ved at have gennemgået en række samspilsfaser, kan der skabes en gensidig forståelse og derved kan der etableres en relation, som er vigtig i samarbejdet mellem patienten og sygeplejersken. Travelbee beskriver kommunikationen som en streng nødvendighed for god sygepleje. Hvis man ikke kommunikerer med den syge har sygeplejersken ingen mulighed for at blive bekendt med den syges behov(travelbee, 2010). Man kan risikere at sygeplejersken ikke opnår den nødvendige forståelse for patientens behov, hvis sygeplejersken ikke bruger tid sammen med patienten(ibid). Side 16 af 39

17 4.7.3 Vibeke Zoffmann & Margit Kirkevold. Vibeke Zoffmann er sygeplejerske med MPH og Ph.d., og seniorforsker i klinisk sygepleje hos Steno Diabetes Center, Marit Kirkevold er sygeplejerske med en Ph.d grad i sygepleje, og arbejder som professor ved institutt for sygeplejevidenskaben universitet i Oslo. Vi vil inddrage Zoffmann og Kirkevold's teori omkring de tre typer af relationer der kan være mellem sygeplejersken og patienten. I Jeg-Du-Distanceret Professionel dominans, bliver patientens oplevelser og meninger ikke inddraget af personalet, og derved bliver patienten objektiveret og bliver passiv. I den Jeg-Du-sløret Sympati bliver problemerne bagatelliseret til almene, fælles problemer, og derved komme patientens problemer til at træde i baggrund. Den Jeg-du-sorteret Gensidighed tager udgangspunkt i patientens oplevede følelser, og her udveksles der forskellige synsvinkler mellem patienten og sygeplejersken, derved kan patienten i sidste ende træffe beslutninger(hansson, 2010). Denne teori er valgt for at få en forståelse af forskellige relationstyper i mellem sygeplejersken og patienten, samt hvilken indflydelse det har på patienten og medinddragelsen ved stuegang. Vi vil anvende Jeg-Du- Distanceret professionel Dominans og Jeg-Du-Sorteret Gensidighed i analysen. 5. Analyse (Fælles) I det følgende afsnit vil vi besvare vores problemformulering ved at tage udgangspunkt i de to temaer, som er fremkommet af den indsamlede empiri og den efterfølgende meningskondesering, som er beskrevet ovenfor, og som vi har fundet relevant. Temaerne vil blive analyseret med afsæt i de valgte teorier, og desuden vil andet relevant litteratur blive anvendt i større eller mindre grad. Temaerne har overskrifterne: Samarbejdspartner og medinddragelse af patienten i sygdomsforløbet under stuegang. Relation og kommunikation. I analysen vil interviewpersonen blive omtalt som informanten eller han, samt sygeplejersken vil blive omtalt som hun, hende eller sygeplejersken. 5.1 Samarbejdspartner og medinddragelse af patient i sygdomsforløbet under stuegang. Det at blive patient og at blive syg indebærer en reduktion af ens egen handlefrihed, og man bliver afhængig af hjælp fra sundhedsvæsenet. Det betyder, at man skal gå ind i en rolle som patient, og at man har en forventning om at de sundhedsprofessionelle tager sig af en. Side 17 af 39

18 I interviewet starter vi ud med at spørge informanten om, hvem han synes skal deltage til stuegangen, og til dette svarer han følgende: Det synes jeg at patienten skal og hvis patienten har en pårørende...og så skal lægen selvfølgelig være med, og så er det bestemt en fordel, hvis der også er en sygeplejerske med, eller jeg ved ikke, om der er andre der tilser den givne patient, men det er normalt sygeplejersken som er på kommandoen på det, og det er hende som bruger mest tid inde hos patienten (Informant). Informanten udtrykker her, at han synes det er patient, pårørende, læge og sygeplejerske, som skal deltage til stuegang. Han siger, at han bestemt mener, at det er en fordel at en sygeplejerske deltager til stuegangen, og han forklarer det med, at det er fordi, at det er hende som ofte bruger mest tid, inde hos patienten. Under vores observationsstudie, observerede vi at det kun var lægen, som var repræsenteret til stuegangen, og at sygeplejerskeren nedprioriterede dette. Desuden var før og efter stuegangen blevet nedprioriteret af de sundhedsprofessionelle. I artiklen Stuegang er til for patienten, siger sygeplejerskerne at den form for stuegang, hvor en læge og sygeplejerske går rundt til hver patient ikke er nødvendigt, da de mener at lægen kan gå alene, og efterfølgende rapportere videre til sygeplejersken om forløb, beslutninger og planer. Denne holdning bliver ikke delt med forskerne i artiklen(kjerholt & Moe, 2000). Det overordnede mål med stuegangen er at indhente oplysninger fra patienten og formidle denne...patient, læge og sygeplejerske ser eller opfatter patientens sygdomsbillede ud fra hver sit perspektiv og er dermed specialister på hver sit område (Kjerholt & Moe, 2000). De mener, at det er vigtigt at både sygeplejerske, læge og patient deltager til stuegangen, fordi de har forskellige perspektiver på behandlingsforløbet, og dermed er de specialister på hver deres område. De understreger, at sygeplejerskens opfattelse af patientens komplekse sygdomsbillede kan være anderledes end lægens, og derfor kan stuegangen bruges til at opnå en enighed omkring, hvad der vil være til størst gavn for patienten. Det viser sig, at det er vigtigt, at der er et samarbejde mellem de forskellige sundhedsprofessionelle og patienten, da alle har forskellige roller i behandlingsforløbet, og de er specialister indenfor deres eget område, og der er brug for alle perspektiver til stuegangen, for at træffe den bedst mulige beslutning. Det fremgår i artiklen, at det særligt er sygeplejersken, som har en vigtig rolle i Side 18 af 39

19 behandlingsforløbet, da det er hende som er bindeleddet mellem de forskellige samarbejdspartnere. Hvis lægen går stuegang alene og efterfølgende refererer til sygeplejersken, vil det medføre den ulempe, at dialogen ikke tager sin begyndelse i et fælles udgangspunkt. Det kan føre til misforståelser eller simple procedurefejl med risiko for forkert diagnostik, behandling og pleje (Kjerholt & Moe, 2000). Lauvås og Lauvås definerer tværfagligt samarbejde, som et samarbejde mellem forskellige professioner med hver deres kernekompetencer, og forskellige ansvarsområder i processen med at arbejde mod et fælles mål(lauvås & Lauvås, 2010). Endvidere mener de, at et dårligt samarbejde kan give et dårligt arbejdsmiljø for de ansatte, og at patienterne er dem, der lider mest skade, når det tværfaglige samarbejde ikke fungerer. Patienterne vil i ringere grad være sikret en behandling, der er helhedsrelateret, og kontakten til de sundhedsprofessionelle kan blive mangelfuldt koordineret, og herved kan patienterne risikere at gå glip af hjælp og støtte, som de har krav på og ret til(ibid). Kommunikation ved stuegang opfatter man som patient måske 5-10% af det, der blev sagt. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken deltager, så man har en man kan vende tingene med bagefter, og at hun viser en forståelse og interesse for ens situation og er der til at hjælpe med at fortælle det, og det er vigtigt (Informant). Ifølge rapporten fra DSI om stuegang, har sygeplejersken en viden som betegnes sociomedicinsk viden. Gennem dialog og observationer af patienten skaber sygeplejersken denne viden, og ved at være i tæt kontakt med patienten opfattes de, som dem der kender patienterne bedst og det er afgørende for at fremme patientens pleje og behandling. Det anses her for at sygeplejersken har en vigtigt rolle i forhold til patienten og ved stuegang. Det er sygeplejersken som gør de daglige observationer, har samtaler med patienten og andet sundhedspersonale i løbet af dagen, og derved giver det hende et overblik over patienten og patientens situationen, som hun skal videreformidle i forhold til læge og andet sundhedspersonale. I følge Lauvås og Lauvås rolleteori defineres rolle, som forventninger der er knyttet til bestemmte stillingere eller funktioner. Rolle er en social position, som et individ befinder sig i, hvilket medfører en række forventninger og normer til, hvordan man skal opføre sig, Side 19 af 39

20 rolleadfæreren bliver reguleret af normer og forventninger. Rolleforventningerne udspringer fra samfundet og individets omgivelser, alle som interagerer i et social system har forventninger til hinandens roller. I et tværfagligt samarbejde mellem faggrupperner vil man have forventninger til hinanden om rollernes indhold, samt at de har nogle klare forventninger til deres egen rolle. Hvis samarbejdet skal blive tværfagligt, skal identiteten af faggrupperne imellem afstemmes, respekteres og opretholdes(lauvås & Lauvås, 2010). Tilsammen udgør forventningerne det sociale pres med hensyn til, hvordan hun eller han skal, bør og kan udføre sin rolle (Lauvås & Lauvås, 2010 s.71). Den enkeltes rolle identitet afhænger af arbejdsmiljøet og kollegaernes sociale sammenspil med hinanden. Alle som indgår i et samarbejde, har forskellige roller, og forventningerne der stilles vil også komme udefra, og ikke kun fra de enkelte individer og de faggrupper som indgår i samarbejdet. I et tværfaglig samarbejde, stræbes det efter at få afstemt rollerne både ens egen rolle, samt de andre faggruppers rolle, desuden skal faggruppernes identitet opretholdes og respekteres. Informanten fortæller om, hvordan han har oplevet sygeplejersken omkring stuegang og siger: Jeg opfatter, at det meget er sygeplejerskerne, som netop dem, der i kraft af, at de har været med lægen, som allerede er gået videre, at hun bliver der, kommer tilbage senere og tjekker lige op er det forstået sådan og sådan, er der nogle ekstra spørgsmål, er der noget dit og dat, og det har været vældig godt, at hun bruger tid på at møde mig, hvor jeg er og sætte sig ind i min situation. Det tror jeg næsten alle har behov for (Informant). Ud fra ovenstående citat fortæller informanten, at han mener sygeplejersken har kommunikeret med lægen, og at hun herudfra har fået en viden og forståelse omkring forløbet, samt at det er hende som efterfølgende henvender sig til patienten og følger op på patientens behov, undren og at det er hende, der har styr på situationen. Det anses for, at sygeplejersken har en afgørende rolle i forhold til at deltage i stuegangen, i forhold til at hendes observationer, viden om patienten, og at patientens situationen bliver videreformidle til det andet sundhedspersonale, så der kan tages de rigtige beslutninger omkring behandlingsforløbet, og at patienten derved føler sig medinddraget og at hans behov bliver dækket. Side 20 af 39

21 Informanten fortæller også, at han synes det er vigtigt at inddrage de pårørende, og endvidere fortæller han, at det er vigtigt at de pårørende også får mulighed for at deltage til stuegangen. Han anser dem som værende vigtig og en god ressource for sundhedspersonalet i den situationen, som patienten nu befinder sig i. en pårørende eller måske et par pårørende, er det meget vigtigt, at de os får mulighed for at være med og være der som et ekstra ører og så er det en meget god ide at sørger for at få efterlyst nogle pårørende til dem som, ligger på hospitalet og bruge noget tid på det (Informant). Travelbee pointerer, at det som påvirker de pårørende også kan komme til at påvirke patienten. Hvis en sygeplejerske hjælper de pårørende, opmuntrer og støtter dem, har den pårørende større mulighed for at give støtte og opmuntring til patienten, gennem forløbet(travelbee, 2010). Det er ikke kun patienten som har brug for hjælp, men det kan også være de pårørende. Sygeplejersken bør gøre en indsats for at lære de pårørende at kende, da de også har behov for at blive støttet, hørt og informeret. De pårørende kan have en påvirkning på patientens behandlingsforløb og ved at inddrage dem, kan de være der som en støtte for patienten og ses som en samarbejdspartner, som kan bidrage med informationer omkring patienten, dennes behov og ressourcer, og de kan være med til at rådgive patienten i processen. Ifølge rapporten fra DSI om stuegang, beskrives det, at patienterne ikke er herre over, hvad der skal ske med dem. De overgiver deres kroppe til de sundhedsprofessionelle og er afhængig af, at de giver dem den mest optimale behandling. For at bevare håbet om at blive rask, må patienterne have tillid til, at de sundhedsprofessionelle gør deres arbejde ordentligt(sundhedsstyrelsen, 2006). Det betyder, at et afhængighedsforhold som dette gør, at patienten kan have vanskeligt ved at forholde sig kritisk til de sundhedsprofessionelle under sin indlæggelse. En af de ting sygeplejersken kan gøre for at skabe en relation er at skabe en relation, hvor omsorg, tillid og værdighed er en selvfølge. I interviewet udtrykker informanten, at han synes, at relationen har en stor betydning for plejen og behandlingen, og ikke mindst for hvor meget patienten bliver lyttet til og Side 21 af 39

22 medinddraget i behandlingsforløbet. Det er vigtigt at der skabes en tillid mellem mig og sygeplejersken, og at hun er lydhør over for mig og mine behov og prøver så vidt muligt at tilgodese dem (Informant). I artiklen The safe and effective delivery of ward rounds, beskrives det, at stuegangen ikke kun handler om at dele information, men at det også er vigtigt, at der bliver opbygget en tillid og at sygeplejersken støtter patienten. Det beskrives således:... nurses have a crucial role on ward rounds, not only sharing key information between the patient and the healthcare team, but also supporting patients in articulating their view and preferences Ward round present a vital opporturnity to build trust and rapport with patients ( Tingle, 2012). Ifølge Travelbee er sygepleje en mellemmenneskelig proces, som har til formål at hjælpe et individ, en familie med at håndtere eller mestre sygdommen og lidelsen, samt at finde en mening med disse erfaringer. Ved enhver kontakt og ved den omsorg sygeplejersken yder modtageren, kan det være et trin på vejen mod at skabe et menneske-til-menneskeforhold(travelbee, 2010). I et menneske-til-menneske-forhold er der fokus på at opfylde de sygeplejebehov, som patienten har brug for. Travelbee mener, at det forhold, kan opnås ved at patienten og sygeplejersken i et sammenspil har gennemgået 4 forskellige faser, som munder ud i en 5 og sidste fase, hvor man har opnået en gensidige forståelse(ibid). Sygeplejersken vil hurtig kunne spotte efter noget tid med patienten, hvordan hun skal gribe denne patient an og yde sin omsorg (Informant). I den første fase, er det mødet mellem sygeplejersken og patienten. Her observerer de hinanden, og der udvikles antagelser og værdidomme ud fra en generaliserende stereotype. Observationerne og den efterfølgende udvikling af antagelserne har en stor betydning, da de danner grundlag for de efterfølgende interaktioner. Travelbee pointerer, at patienten og sygeplejersken skal løsrive sig fra stereotyperollerne, og se hinanden som unikke personer i stedet for, som patient og sygeplejerske. Travelbee anser tilliden i det indledende møde, som grundlæggende for en videre etablering af relationen imellem sygeplejerske og patient. Side 22 af 39

23 I den anden fase vil de respektive identiteter og personligheder gradvis fremstå for den anden, og hermed etableres et bånd. Sygeplejersken og patienten begynder at se hinanden som unikke individer og ikke som roller. For at dette kan ske, er sygeplejersken nød til ikke at sammenligne patienten med andre patienter, som hun har været med til at pleje. Travelbee beskriver empati og sympati som sin trejde og fjerde fase. Empati er at sætte sig ind i eller forstå en andens situation. Ved at sygeplejersken udviser empati overfor patienten, forsøger hun at forstå patienten, dette kan gøre det nemmere at forstå patientens reaktioner, tanker og følelser. Det er vigtigt i sygeplejen, at patienten føler sig set, hørt og forstået. Sympatien udspringer af empatien. Sympatien er en ægte bekymring og interesse for den anden, og det er her sygeplejersken oplever en trang eller et ønske om at lindre og kunne hjælpe patienten og anvende den viden og de færdigheder, som hun besidder til at hjælpe patienten videre i processen. Sygeplejersken giver patienten sin følelsesmæssige støtte, så patienten ikke bærer alene rundt på en byrde(travelbee, 2010). Det er normalt sygeplejersken, som bruger mest tid inde hos patienterne, det er hende som lytter, viser empati og sympati og er der ofte når man har behov for det (Informant). Ud fra det overstående citat, formodes det, at det betyder noget for informanten, om sygeplejersken giver sig tid til patienten, og forsøger at sætte sig ind i hans situationen og behandlingsforløb. Udfra det han udtrykker, kan det indikere, at det er et trin på vejen til at skabe et menneske-til-menneske-forhold, som Travelbee beskriver. Det kommer til udtryk ved at sygeplejersken henvender sig til ham, er lydhør, viser sin forståelse, og at hun udviser empati og sympati overfor patienten. Travelbee beskriver, at efter patienten og sygeplejersken har gennemgået disse 4 faser sammen, opstår en 5 fase som er gensidig forståelse. Ved gensidig forståelse, menes det dybest set måden, hvorpå to individer opfatter og opfører sig overfor hinanden. Det er en evne til at opfatte hinanden som et unikt menneske og værdsætte hinandens personlighed. På baggrund af den gensidige forståelse, kan sygeplejersken yde sin sygepleje og sine interventioner, som på denne måde kan munde ud i en relation, som bygger på tillid, værdighed, respekt og forståelse for hinanden(travelbee, 2010). Side 23 af 39

24 Det at en sygeplejerske stræber efter at lytte, opleve og føle med patienten på en professionel måde, kan være med til at gøre det lettere at støtte patienten, forstå hans situationen og reaktion. Det vil have betydning i forhold til patientens behandlingsforløb og den pleje som ydes. Sygeplejersken må kommunikere sin fortolkning og formodning med patienten for at underbygge, om hun tolker rigtig eller forkert, herved underbygger hun relationen og medinddragelsen af patienten. 5.2 Relation og kommunikation En af sygeplejerskens virksomhedsområder er, at hun skal kunne formidle sygepleje, som er rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje. Relation og kommunikation er en stor del af sygeplejen. Sygeplejersken kommunikerer hver dag med patienten, pårørende og tværfagligt med sundhedspersonalet. Stuegangen er et forum, hvor patienten kan give og modtage oplysninger fra sundhedspersonalet, og der må stræbes efter, at de beslutninger som træffes, sker på et grundlag af god kommunikation, mellem patient, sygeplejerske, de sundhedsprofessionelle og fagpersonerne indbyrdes(sundhedsstyrelsen, 2006). Ved at kommunikere med mig løbende, er der en opgave i for sygeplejersken at få lokket de nødvendige informationer ud af mig som patient, så man er forberedt til stuegang (Informant). Sygeplejersken skal have en viden om, hvordan patienten oplever sin sygdom og livssituation, for at kunne være med til at lindre patientens lidelse, og dette kan hun gøre gennem sin kommunikation med patienten. Det formodes ud fra ovenstående citat, at kommunikationen er en vigtig del for at kunne opnå den relation, som er helt væsentlig for at kunne hjælpe den syge frem til at finde en mening. Hvis man ikke kommunikerer med den syge, har sygeplejersken svært ved at blive bekendt med den syges behov. Ifølge Travelbee, er kommunikation en gensidig proces. Det er her sygeplejersken får og giver oplysninger, og det er her patienten og de pårørende søger deres hjælp. I de sygeplejeetiske retningslinjer som er vejledende beskrives det at: Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (Sygeplejeetisk råd, 2014). Side 24 af 39