Håndbog for Gildebrødre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog for Gildebrødre"

Transkript

1 Håndbog for Gildebrødre 2014

2 Kære gildebrødre! Med fornyelsen af denne håndbog for gildebrødre håber vi at kunne give alle et godt redskab til brug i deres gildetid. Vi håber, at den vil blive brugt flittigt, så vores arbejdsgrundlag bliver synliggjort indad- og udadtil. Håndbogen er blevet til som resultat af arbejdet med at revidere vores personlige udviklingstrin, og vi håber, at håndbogen ved at give en række konkrete oplysninger om såvel Spejderideen for voksne samt en orientering om de tanker, der lå bag gildebevægelsens start, kan være medvirkende til at give brugeren et grundlæggende kendskab til Sct. Georgs Gildernes arbejde. Forberedelsen af nye gildebrødre før optagelsen er utrolig vigtig, så det nye medlem virkelig føler sig hjemme i gildet - føler sig som gildebror. Forberedelsen som gildebror er et vigtigt led i arbejdet med os selv, og udover at uddybe kendskabet til gildet er formålet at stimulere gildebroderen til aktivt at arbejde med deres personlige udvikling på Sct. Georgs Gildernes idégrundlag - det grundlag, som fremgår af lov og løfte, og som ofte betegnes som gildebevægelsens etik. Vi håber, håndbogen vil leve op til intentionerne - og derudover vil kunne fungere som en god opslagsbog, når man lige står og mangler en oplysning om gildet. En stor tak skal lyde til alle, hvis materialer har været med til at danne grundlag for Håndbogen. Endelig en meget stor tak til alle, som har lagt et kæmpearbejde i udarbejdelsen af dette materiale. Vi ønsker alle rigtig god arbejdslyst med håndbogen! LANDSGILDELEDELSEN September 2014

3 Indhold Optagelse i Sct. Georgs Gilderne. side. 3 Spejderidéen for voksne.. side. 3 Fællesskabskultur i Sct. Georgs Gilderne.. side. 5 Materialer til ny optagne Gildebrødre side. 6 Gildehistorie side. 7 Gildehallens udvikling. side. 11 Ritualernes udvikling... side. 12 Metoder. side. 13 Organisation side. 13 Gildet. side. 14 Distriktsgildet. side. 16 Landsgildet. side. 17 Den internationale Gildebevægelse. side. 20 Interne forkortelser side. 21 Den personlige udvikling. side. 22 Symboler og ritualer.. side. 22 Gildehallen i dag. side. 23 De 3 udviklingsperioder side. 24 Gildearbejdet indadtil side. 27 Det internationale arbejde.. side. 28 Det udadvendte gildearbejde.. side. 29 Samarbejdspartnere.. side. 31 Sagnet om Sct. Georg side. 32 Spejderidéens grundlægger...side. 33

4 Optagelse i Sct. Georgs Gilderne Spejderidéen for voksne Sct. Georg Gildernes idégrundlag & formål Idégrundlag Sct. Georgs Gilderne i Danmark, der har udgangspunkt i spejderbevægelsens principper, er et fællesskab for voksne, hvor medlemmerne tilstræber at leve efter gildeidealerne og at omsætte disse i praksis. Gildebevægelsen er åben for alle uden hensyn til oprindelse, race eller tro. Gilderne arbejder i overensstemmelse med et formål, et princip og en metode. Formål Sct. Georgs Gildernes formål er at sikre det enkelte medlems mulighed for personlig udvikling. I fællesskab med andre medlemmer at påtage sig humanitære opgaver i lokalsamfundet nationalt og globalt Sct. Georgs Gilderne tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at medlemmerne tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål. Gildeprincippet Princippet er 3-delt og danner grundlag for vores arbejde. Det enkelte medlem har ansvaret for sin egen personlige udvikling Den enkelte tager ansvar overfor eget Gilde og Gildebevægelsen Den enkelte viser ansvar overfor det samfund, vi er en del af.. Dette princip genfinder vi i Gildeloven og Gildeløftet Side 3

5 Gildeloven Enhver gildebror gør sit bedste for at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til grundlaget for sin tilværelse, at erkende sine fejl og rette dem, at nå til beherskelse af sit sind, at have respekt for det, der har værdi for andre, at være venlig og forstående overfor andre, at gøre livet gladere og lysere for andre, at tage medansvar i familie og samfund, at værne naturen og vore nationale værdier, at virke for international forståelse at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret. Gildeløfte Jeg lover oprigtigt at stræbe efter: at holde gildeloven, at hjælpe andre, at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv og for det, som efter min overbevisning er ret og rigtigt Metode Gildernes arbejdsform skal støtte gildebrødrene i det praktiske arbejde med at efterleve gildelov og -løfte og gildernes formål, idet der tilstræbes en vekselvirkning mellem individuel udfoldelse og samarbejde med andre. Arbejdsformen kan være: Personlig udvikling gennem svende-, væbner- og riddertid. Sikre at den enkelte altid besidder de kompetencer der skal til for at fællesskabet kan udføre sine opgaver. Arbejde i grupper hvor man støtter hinanden i udførelsen af de enkelte aktiviteter f. eks. indsamlinger til humanitære formål. Projekter hvor man samles i interesse fællesskaber med henblik på at løse specifikke opgaver på tværs af organisationen. Debatskabende aktiviteter og møder i Gildet. Side 4

6 Fællesskabskultur i Sct. Georgs Gilderne i Danmark Personlig udvikling Vi involverer os, søger ny viden, deler viden, hjælper på eget initiativ Vi arbejder på at udvikle os til HELE mennesker Vi lytter, giver positiv kritik og respekterer forskellighed Vi udvikler vores sociale netværk. Vi tager personlig stilling til grundlaget for vores tilværelse, herunder åndelige og etiske spørgsmål. Fællesskabet Vi respekterer andres værdier og anerkender faglighed og kompetencer Vi viser empati og anerkender, vi er forskellige og opfordrer til åbenhed Vi bakker op om vores Gilde og Gildebevægelsen Vi udvikler vores Gilde og Gildebevægelsen i takt med samfundets udvikling Samfundet Vi er aktive i lokalsamfundet og handler selvstændigt og i fællesskab Vi er parate til at engagere os i relevante opgaveløsninger Vi støtter spejderarbejdet i lokalområdet Vi udvikler og støtter humanitært arbejde Vi tager ansvar i samfundet Vi værner om miljøet og vore nationale værdier Vi arbejder for international forståelse Dette fremgår af nedenstående paragraf 4. i Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark, hvori der bl.a. redegøres for optagelseskriterierne oplyses om, at optagelse finder sted i en gildehal Side 5

7 4. Optagelse i gildebevægelsen I Sct. Georgs Gilderne kan som gildebrødre optages personer, der A. har nået den til enhver tid gældende myndighedsalder, B. er aktive spejdere, har været spejdere eller viser interesse for spejder- og gildebevægelsen og C. vil gå ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål. For at kunne optages skal ethvert nyt medlem være grundigt oplyst om gildebevægelsens idé og formål, lov og løfte af 2 eller flere af gildet udpegede gildebrødre. Optagelse foretages i en gildehal med aflæggelse af gildeløftet. Det enkelte gildes ledelse afgør, hvem der kan optages i gildet. Materialer til nyoptagne gildebrødre Til nyoptagne gildebrødre udleveres på optagelsesaftenen: det underskrevne gildebrev gildenål seneste nr. af Sct. Georg seneste nr. af eget gildeblad De nyoptagne gildebrødre har allerede af optagelsesudvalget modtaget Håndbog for gildebrødre til gennemsyn før optagelsen, og denne håndbog beholder de nyoptagne efter optagelsen. I håndbogen har gildekansleren indsat følgende: liste over gildets medlemmer gildets vedtægter gildets årsprogram distriktsgildets vedtægter distriktsgildets årsprogram Side 6

8 GILDEHISTORIE Gildetankens opståen Sct. Georgs Gilderne i Danmark blev stiftet i 1933 med det formål at vedligeholde sammenholdet med gamle spejderkammerater. Da det første Sct. Georgs Gilde oprettedes, havde tanken om en "gammelspejderforening" ligget i luften i det meste af en halv snes år og med to vidt forskellige udgangspunkter. For det første ville mange gamle spejdere gerne bevare kontakten til kammerater og spejdermiljøet, som havde betydet så meget for dem, og det havde flere steder ført til oprettelse af "Tropssamfund", og det lå nær at forestille sig tanken om en landsdækkende forening, som kunne samordne lokale initiativer og samtidig virke som støtteorganisation bag spejderarbejdet. Den anden bevæggrund til overvejelserne var, at de halv- og næsten-voksne spejdere var ved at blive et "problem" i mange troppe - man anede ikke, hvad man skulle stille op med de årige, der ikke havde vist lyst eller evner til at gå ind i en tropsledelse, men bare hang på. Problemet var blevet akut i England få år tidligere, hvor man så gav aldersgruppen navnet rovers. Baden-Powell udsendte bogen Rovering to Success i 1922, men som Ove Holm skrev om den, handlede den mere om, hvad man ikke måtte (spil, spiritus og piger) end positive anvisninger. Et nedsat "roverudvalg" gennemarbejdede spørgsmålet grundigt, og i deres betænkning, som blev offentliggjort i DDS' lederblad Spejdersport, skitseredes nogle retningslinier, der pegede bagud mod spejdertiden og fremad mod ansvarlige samfundsborgere. Grundtanken i forslaget var, at roverne som voksne mennesker selv har ansvaret for deres meritter og derfor må udskilles fra korpset i en selvstændig forening, der på demokratisk vis vælger deres ledelse og arbejdsform. Som foreningens navn blev foreslået Sankt Georgs Gildet, der altså her første gang sås på tryk. l de følgende numre af bladet fremkom 4-5 indlæg med kritik og modforslag, men nogen egentlig debat kom ikke i gang, og planen blev skrinlagt. Det betød dog ikke, at tankerne omkring en støtteforening af voksne gamle spejdere var opgivet, og i 1933 tog et team af 3 københavnske "veteraner" det endelige initiativ. Iværksætterne Erik Sjøquist var den mest aktive og den yngste af de tre. "Sjø" var 32 år, handelsuddannet, og han drev en velrenommeret sportsforretning i den indre by. Han havde i en række år været tropsfører og divisionschef på Vesterbro, og det var ham, der havde visionerne. Erik Dahl var noget ældre - tæt på at runde de 40 - og en helt anden type, med et nøgternt livssyn og "begge ben på jorden. Han havde fundet en niche i manufakturbranchen som flagfabrikant, og på spejderfronten var han distriktschef for København. Side 7

9 Den tredje var kaptajn Frode Heiberg-Jürgensen, ligeledes tidligere tropsfører og divisionschef, og i fællesskab var de et godt trekløver til at løse opgaven med at skabe mulighed for videreførelse af spejderkammeratskabet. Dér var himmelstormeren, dér var det nøgternt vurderende overblik(,) og den professionelt trænede garant for, at man fulgte det afstukne spor. Disse tre udarbejdede et opråb og forslag til vedtægter, som dels blev offentliggjort i Nordisk Spejdersport, dels blev udsendt til mange gamle spejdere. I det inden starten udsendte opråb indbydes til møde Sct. Georgs aften, men mødet blev først afholdt den 24. april: Starten Oprindeligt var ønsket at afholde det første møde om planen Sct. Georgs dag, men da dette var en søndag, mente man, det var bedre at udsætte det til mandag den 24. Begyndelsen var lovende, som det fremgår af et referat fra Nordisk Spejdersport: "Vi var alle spændte på, om det skulle lykkes at få gamle spejdere til at interessere sig for idéen og komme til stede til det første møde, der blev afholdt i Casino den 24. april Ca. 350 gamle spejdere var samlede, da divisionschef Erik Sjøquist, der sammen med fabrikant Erik Dahl og kaptajn Heiberg-Jürgensen er idéens fædre, bød velkommen og redegjorde for idéerne. Revisor Frans Bruun var valgt til dirigent, for gildernes formål og organisation. Han meddelte bl.a., at mødet var en "føler" for at mærke, om tidspunktet var inde til at danne disse samfund. Stemningen var vist ikke til at tage fejl af, idet Sjøquist næppe var blevet færdig, før Østerbroerne meddelte, at det første laug var dannet, - og herefter gik det slag i slag. Pigespejderne fra Helle-rup dannede "Gammel Hellerup Laug", flokførere "Ulvelauget", gamle Odenseførere "Sct. Knuds Laug" osv. Uden diskussion valgtes overretssagfører Haghfelt til gildemester for det nydannede Københavns gilde, Frans Bruun til skatmester og Sjøquist til kansler med Dahl og Heiberg-Jürgensen som hjælpere. Kort tid efter samledes laugsmestrene til laugsting for at diskutere laugenes nærmere arbejdsplan og tilrettelægge gildets første foretagende, en stor udflugt Sct. Hans aften. Efter afsyngelsen af en af overretssagfører Haghfelt til gildet skrevet sang, sluttede aftenen med pølser, øl og forevisning af Gilwell-filmen og Odense Kolonnes udmærkede film. Aftenen tegnede storartet, og nu venter vi snart, at provinsen skal melde om dannelsen af mange nye gilder. Hvordan skulle gilderne nu arbejde i praksis, og hvilke opgaver skulle de tage sig af? For at omsætte formålsparagraffen, der dengang lød således: a) At skabe et samlingssted for gamle spejdere, hvor de kan vedligeholde forbindelsen med spejderbevægelsen og gamle kammerater. b) At hjælpe unge mennesker i deres stræben efter at blive ansvarsbevidste, hjælpsomme og nyttige borgere, samt Side 8

10 c) At virke for spejderbevægelsens og spejderidealernes udbredelse i praksis, dannedes der 3 trin: svende, væbnere og riddere, hvis deltagelse i gildets opgaver svarede nøjagtig til hver sin del af formålsparagraffen. Svendenes opgave var således kun at skabe et samlingssted for tidligere spejdere, hvor de ville være i stand til at vedligeholde forbindelsen med spejderbevægelsen og deres gamle kammerater (formålets punkt a). Dette skulle ordnes på den måde, at svendene dannede laug efter den afdeling, de var udgået fra, dog således, at de kun virkede som rene oprindelseslaug uden specielt arbejdsprogram, idet man var fuldstændig klar over, at en stor del af medlemmerne på forhånd ville være stærkt optaget i det private liv, og de dels af manglende lyst og dels af mangel på tid, ikke kunne påtage sig noget specielt arbejde. Men den stadige påvirkning af spejderlovens ånd og tone ville bevirke, at de langsomt, men sikkert ville blive opdraget til at gå ind i væbnernes arbejde. Denne gruppe havde som hovedopgave at hjælpe den enkelte i hans stræben (formålets punkt b) og dette var tænkt virkeliggjort ved at danne interesselaug med praktiske formål, som f.eks. instruktørlaug, sproglaug, vandrerlaug, musiklaug, erhvervslaug etc. til gavn for deres egen udvikling og til støtte for korpsets arbejde. For at blive overført til væbnernes kreds måtte man forpligte sig til at gå ind i et sådant interesselaug ud fra den betragtning, at kun gennem arbejde og ansvar modnes og udvikles den enkelte. Det sidste trin - ridderne - skulle virke for spejderidealernes udbredelse ved at tage aktivt del i riddernes laugsarbejde, der skulle have idealistiske og sociale formål, som f.eks. lauget for ungdomsarbejde for arbejdet blandt arbejdsløse - for arbejdet blandt fattige børn - for bloddonorsagen osv. jvf. Formålets punkt c. Ridderne skulle være slutstenen på værket og føre det rent praktiske bevis for spejdersindets rigtighed ved at omsætte det i gerning, og derved lidt efter lidt gennemsyre det danske folk med spejderidealerne. Side 9

11 Man fastlagde lige fra begyndelsen 3 helt klare betingelser, som skulle opfyldes, for at arbejdet skulle lykkes: 1. Den nye organisation måtte være uafhængig af spejderkorpsene, oprettet til gavn for de gamle spejdere selv. 2. Alle tidligere spejdere, der havde været medlem af et anerkendt spejderkorps - altså også pigerne - skulle være selvskrevne som medlemmer. 3. Hverken klasse-, race- eller religionsforskel måtte være nogen hindring for medlemskab, for kun på den måde kunne man opfylde B-P s inderste tanker med spejderidealerne. Oprindeligt var det besluttet, at svendene i gildehallen skulle bære grønne spejdertørklæder samlet i en læderring, væbnerne blå tørklæder samlet i en sølvring med Sct. Georgs motivet og ridderne hvide tørklæder i en guldring, idet man lagde vægt på farvernes symbolske betydning - repræsenterende hhv. håbets, troens og renhedens farve, men allerede i 1936 blev tørklæderne afløst af skulderbånd (skærf) i de samme farver. Det er reminiscensen af disse skærf, der stadig findes på væbnerog ridderbrev. Side 10

12 Gildehallens udvikling Hurtigt efter starten kom man til den opfattelse, at det ville være ønskeligt, om optagelserne kom til at foregå med et præg af alvor og højtidelighed, netop fordi det ikke drejede sig om en almindelig forening, men en sammenslutning med høje og idealistiske mål, og ved at udarbejde et ritual for gildehallen, hvor optagelsen skulle finde sted, kunne man samtidig sikre sig, at de samme retningslinier blev fulgt overalt i landet. Ritualernes udvikling 1934 I januar og februar blev de første optagelser efter det nye ritual foretaget i hhv. Aabenraa og København Den 17. marts modtog de første 12 svende væbnerslaget i en væbnerhal Den første ridderhal, hvor 14 væbnere var tilsagt, blev afholdt den 14. marts Flere gilder får tildelt væbnerpatent, hvilket vil sige ret til at afholde væbnerhaller og til at slå væbnere. I væbnerhaller kan der kun deltage væbnere og riddere Gildeloven udarbejdes med roverloven som grundlag I København begynder man efter forslag fra Johan Asmussen at holde 5 minutters Sct. Georg i gildehallen,og det bliver hurtigt en fast del af gildehallen i alle gilder Den første friluftsgildehal bliver afholdt af gildet i København Et nyt svenderitual tages i brug Der foretages en mindre revision af gildeloven Nye gildebreve, samt væbner- og ridderbreve indføres, og de bærer som tegning de gamle skærf og gradstegn, der ikke længere kan uddeles på grund af materialemangel. Det vedtages, at det i fremtiden er provincialmestrene, der skal afholde ridderhaller Efter beslutning på landsgildeting ændres væbnerhal til gildehal med væbneroptagelse, og alle gildebrødre får adgang til denne hal Landsgilderådet vedtager nye ritualer, som er udarbejdet af ritualudvalget Landsgildetinget vedtager en lovændring, der afskaffer proponeringen. Side 11

13 1975 Der udsendes håndbog om gildehaller og ridderhaller Ved landsgildetinget vedtages ny gildelov og løfte Efter det ekstraordinære landsgildeting ved GM-Stævnet 1994, trådte de nye distrikter i kraft den På landsgildetinget blev et nyt sæt ritualer præsenteret, og her blev det besluttet, at ritualerne skulle være vejledende Ridderhaller afløses af distriktsgildehaller med ridderoptagelse Side 12

14 METODER GILDERNES ORGANISATION Det er gildebrødrene, der skaber bevægelsen, og vi har alle et medansvar for gildebevægelsens liv. Alene det, at vi bruger benævnelsen bevægelse om vores organisation, fortæller, at Sct. Georgs Gildernes indre liv løbende er underkastet en tilpasning til ændringerne i det omkringliggende samfund men med en høj grad af opmærksomhed på, at de grundlæggende værdier i gildebevægelsen skal holdes i hævd. Tilpasningen er gennem årene sket dels ved justeringer på det organisatoriske plan, dels ved justeringer i indhold og formuleringer af vort etiske grundlag. Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark fastlægger retningslinierne for det organisatoriske arbejde på landsplan, mens distriktsgilder og gilder normalt har egne vedtægter, der dog ikke må stride mod landsgildets love og bestemmelser. Sct. Georgs Gilderne i Danmark Landsgildeting Landsgildeledelsen Landsgildekontoret Distriktsgilder Lokale Gilder Gruppen Langt de fleste gilder er på en eller anden måde delt op i grupper en tæt og decentral arbejdsform, hvis store fordele kendes fra spejdertidens patruljer. Gruppearbejdet anses for meget værdifuldt for den videre udvikling af den enkelte gildebror og for sammenholdet i gildet. Gruppearbejdet foregår ofte på skift i de enkelte gildebrødres hjem, og mange steder deltager ægtefæller, der ikke er gildebrødre, med stor fornøjelse i gruppemøderne. Gruppemødernes form og indhold varierer meget fra gilde til gilde, men det er vigtigt, at alle gruppens medlemmer deltager på lige fod. Mange steder er de praktiske gøremål i forbindelse med gildehaller og gildemøder lagt i hænderne på gildets grupper på skift. Gildets grupper sammensættes på mange forskellige måder, for eksempel af gildeledelsen eller ved lodtrækning. De fleste steder ombrydes grupperne hvert andet eller hvert tredje år. Gruppelederen vælges som regel ved det første møde i gruppen eller er udpeget af gildeledelsen, og skal varetage opgaven med indkaldelse til møder, lede møderne, så de afvikles kontinuerligt og forløber med et godt indhold. Lederen deltager endvidere i gilderådsmøderne. Side 13

15 Lauget En anden form for arbejde i en tæt og decentral arbejdsform er laugene, som i byer med flere gilder ofte er dannet på tværs af gilderne. Laugene arbejder i modsætning til grupperne med bestemte opgaver, f.eks. spejderlaug, sangerlaug, frimærkelaug osv. Laugsledere vælges som regel ved det første møde i lauget eller er udpeget af gildeledelsen og skal varetage opgaven med indkaldelse til møder, lede møderne, så de afvikles kontinuerligt og forløber med et godt indhold. Udvalget Endelig kan der også ved gildetinget være dannet et eller flere udvalg eller arbejdsgrupper til varetagelse af bestemte opgaver, fx husudvalg, PR-udvalg, optagelsesudvalg osv. Gildet Oprettelse af nye gilder foregår normalt ved deling af bestående, hvorved en større eller mindre del udskiller sig og danner grundstammen i det nye gilde. Betingelsen for at oprette et nyt gilde er, at der er tre gildebrødre, der vil danne gildeledelsen i det nye gilde, og herudover mindst 12, der vil lade sig overføre eller optage som nye gildebrødre. Indvielsen af et nyt gilde foregår ved en gildehal, der ledes af landsgildemesteren eller et andet medlem af landsgildeledelsen. Gilderne er for så vidt frit stillet med hensyn til optagelse af et eller begge køn - der kan findes såvel fællesgilder som rene" mands- eller kvindegilder i et område. Gildetinget er gildets øverste myndighed. Det svarer til andre organisationers generalforsamling.. Organisatorisk kræves der, at der hvert år afholdes et gildeting med dagsorden i henhold til gildets vedtægter. Af hensyn til helheden skal alle gilder have afholdt gildeting før 1. april. Gildetinget vælger gildeledelsen og fastsætter gildets vedtægter. Alle gildets gildebrødre har stemmeret på gildetinget. Gildeledelsen har den udøvende myndighed i alle anliggender vedrørende gildets forhold og leder arbejdet under ansvar overfor gildeting og landsgildeledelse. Organisatorisk kræves der, at det enkelte gilde ledes af en gildeledelse på 3 personer (gildemester, gildekansler og gildeskatmester. Gildemester (GM) Gildemesteren leder gildet, planlægger dets arbejde, kommunikerer til og fra gildebrødrene, aktiverer og inspirerer gildebrødrene og fastholder i sin embedsførelse hele tiden gildebevægelsens idégrundlag. Gildemesterens arbejde udføres i samarbejde med den øvrige gildeledelse og gilderådet. I forbindelse med fordelingen af opgaverne skal gildemesteren være opmærksom på, at han/hun bærer hovedansvaret for, at opgaverne i gildet løses. Side 14

16 Gildekansler (GK) Gildekansleren er gildemesterens højre hånd. Kanslerens embede bestrides på forskellig måde i gilderne, men hans/hendes opgave er primært at være gildets sekretær og varetage gildets korrespondance. Gildeskatmester (GS) Gildeskatmesteren er gildets kasserer og har ansvaret for den daglige forvaltning af gildets økonomi indenfor de rammer, gildetinget fastsætter. Gildeskatmesteren behøver ikke være bogholderiuddannet, men skal dog have sans for økonomi og budgetlægning. Til gildeledelse kan der vælges gildebrødre, der fagligt kan varetage posten. Gildets internationale medarbejder (GIM) Gildets internationale medarbejder(gim) udpeges af gildeledelsen eller vælges på et gildeting i henhold til gildets vedtægter. Den Internationale Medarbejders arbejdsområder er de internationale interesser og opgaver, der påhviler gildet. GIM samarbejder desuden med Distriktets Internationale Sekretær (DIS) og medvirker således også i distriktets internationale arbejde. Gildets Internationale Medarbejder udfører opgaver for gildeledelsen formidler samarbejdet om internationale arbejde mellem gildet og distriktet samler ideer fra gildebrødre og arbejder videre med idéerne deltager i GIM-møder i distriktet orienterer såvel gildeledelse som gildebrødre om internationale aktiviteter Gildets Uddannelsesmedarbejder (GU) Gildets Uddannelsesmedarbejder udpeges af gildeledelsen eller vælges på et gildeting i henhold til gildets vedtægter, arbejdsområdet er især orientering ved optagelse af nye gildebrødre. GU deltager i møder med DUS (DUS-gruppe møder) Gildets Uddannelsesmedarbejder udfører opgaver for gildeledelsen og formidler kendskab til gildebevægelsens kurser, studiekredse, højskoler m.m., formidler kendskab til bevægelsens håndbøger og publikationer, er normalt formand for gildets optagelsesudvalg, er ikke begrænset af ovenstående. Embedets værktøjskasse kan medvirke til at løse en række opgaver i forbindelse med gildets indre liv: Inspiration, uddannelse og udvikling. - deltager i Landsgildets Udviklingsstævne som gildets repræsentant Hertil kommer typisk :en 1. herold (dørherold) og en 2. herold (faneherold) Herolderne - henholdsvis dørherold og faneherold - er gildeledelsens medhjælpere. Deres opgaver er knyttet til gildehallens forløb, hvor de medvirker ved gildehallens praktiske opbygning og nedtagning. Herudover er de ledelsens medhjælpere ved gennemførelse af gildehallen. Side 15

17 Ledelsesmøder Ledelsens tre medlemmer samles til møder, så ofte det skønnes nødvendigt for at drøfte gildets anliggender og detailplanlægge forestående arrangementer. Den internationale medarbejder og uddannelsesmedarbejderen har et tæt samarbejde med ledelsen, hvorfor de deltager i ledelsesmøderne, når det er relevant. Gilderådsmøder Mindst 2 gange om året afholdes der gilderådsmøde (udvidet ledelsesmøde). Gilderådet består af gildeledelsen, herolder, GIM, GU, gruppe- og laugsledere, redaktør og eventuelle udvalgsformænd. I gilderådet planlægges gildets årsprogram samt andre opgaver, der omfatter gildets liv. Distriktsgildet Alle landets gilder - med undtagelse af Nuuk, Sisimiut, 2. Bornholm og Baden-Powel Stammen - er tilknyttet et distriktsgilde. Hvis alle af distriktets gilder er hjemmehørende i samme by, kaldes distriktet ofte for stadsgilde (fx København, Aalborg, Århus og Odense), men det fungerer på samme måde som de øvrige distriktsgilder. Gennemsnitlig er der 9-11 gilder i et distrikt, men særlige geografiske forhold kan også spille ind, så der er færre gilder i et distrikt. Distriktsgildetinget er distriktets øverste myndighed. Det er sammensat af distriktsgildeledelsen (DGM, DGK, DGS, DUS og DIS dog mindst 3 medlemmer) og samtlige ledelsesmedlemmer fra gilderne i distriktet. I tinget deltager også formændene for eventuelle laug eller udvalg i distriktet. Alle øvrige gildebrødre har ret til at deltage i distriktsgildetingets debatter, men har ikke stemmeret. Distriktsgildeledelsen (DGL): Distriktsgildemesteren (DGM) har som hovedopgave at være inspirator og formidler af samarbejde og fællesløsninger for gilderne i eget distrikt. Distriktsgildemesteren formidler desuden informationer og inspiration mellem distriktets gilder og landsgildeledelsen. I forbindelse med nogle former for distriktsarrangementer kan der være store fordele i at samarbejde med nabodistrikterne. Distriktsgildemesteren er ansvarlig for afholdelse af ridderforberedelse og for gennemførelsen af distriktsgildehaller med ridderoptagelse i eget distrikt. Distriktsgildekansleren (DGK) varetager bl.a. opgaver vedr. kommunikationen til og fra distriktets enkeltgilder. Distriktsgildeskatmesteren (DGS) varetager den daglige forvaltning af distriktets økonomi. Distriktets International Sekretær (DIS) Varetager distriktets internationale arbejde i samarbejde med gildernes internationale medarbejdere og den øvrige distriktsgildeledelse. En vigtig opgave derudover er samarbejdet med andre distrikter og med landsgildets Internationale Udvalg. Side 16

18 Distriktets Uddannelsessekretær (DUS) undersøger kursusbehov, afholder lokale kurser, deltager i gennemførelse af landsdækkende kurser. Samarbejder med uddannelsesmedarbejderen og ledelserne i distriktets enkeltgilder og med landsgildets Kursusudvalg. Ligesom der er stor forskel på de forskellige gilder, vil der også være forskel på de opgaver, distrikterne udfører. Distriktsforum Afholdes som et weekendarrangement hvert år i januar. Her mødes landsgildeledelsen med distriktsgildemestrene. Formålet med møderne er at have en dialog om aktuelle emner af fælles interesse. Landsgildeledelsen Landsgildeledelsen forestår den daglige og administrative ledelse af Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Landsgildeledelsen repræsenterer Sct. Georgs Gilderne i Danmark i andre organisationer. Desuden påhviler det landsgildeledelsens medlemmer at repræsentere landsgildet ved særlige lejligheder i landets gilder. F.eks. er det landsgildemesteren, der forestår indvielsen af nye gilder. Landsgildeledelsen vælges på landsgildetinget med en funktionsperiode på 2 år. Landsgildeledelsen (LGL) består af 6 medlemmer Landsgildemesteren (LGM) Landsgildekansleren(LGK) Landsgildeskatmesteren (LGS) International Sekretær (LGIS) Uddannelsessekretæren (LGUS) PR-sekretæren (LGPR) LGM, LGK og LGS varetager på landsplan de opgaver som svarer til de tilsvarende poster i distrikter og gilder, omend det naturligvis drejer sig om opgaver, der i omfang er væsentlig større end for de øvrige gildeledelser. Landsgildets Internationale Sekretær (LGIS) varetager kontakten til det internationale gildearbejde og repræsenterer landsgildet ved internationale møder og konferencer m.v., leder det internationale arbejde på landsplan, og er formand for det af landsgildeledelsen nedsatte Internationale Udvalg (IU). Landsgildeledelsen fastlægger udvalgets kommissorium. Udvalgets opgave er at hjælpe landsgildeledelsen med at holde interessen for det internationale arbejde levende i gildebevægelsen, at fremme internationalt arbejde på landsplan og endvidere støtte IS i sit arbejde. Udvalget samarbejder med de internationale medarbejdere i distrikter (DIS) og i gilder (GIM) Side 17

19 Landsgildets Uddannelsessekretær (LGUS) leder udviklings- og uddannelsesarbejdet på landsplan, og er formand for det af landsgildeledelsen nedsatte Kursusudvalg (KU). Landsgildeledelsen fastlægger udvalgets kommissorium. Udvalget varetager landsgildets interesser på kursusområdet. Det er således udvalgets opgave at udarbejde materiale til støtte for kurser, seminarer o.l. på lokalt plan og tilskynde til gennemførelse af samme. Det er pålagt udvalget at vurdere behovet for kurser, seminarer o.l. på landsplan. Udvalget samarbejder med udviklings- og kursusmedarbejderne i distrikter (DUS). Landsgildets PR-sekretær (LGPR) er formand for det af landsgildeledelsen nedsatte PR Udvalg, og leder informations- og PR arbejdet på landsplan. Landsgildeledelsen fastlægger udvalgets kommissorium. Udvalget varetager landsgildets PR-interesser, og fremkommer med forslag til PR-aktiviteter såvel på landsplan som på lokalt plan. Udvalget fremkommer tillige med forslag til PR materialer til brug for arbejdet med at synliggøre Sct. Georgs Gilderne. Det er herudover udvalgets opgave at koordinere gildernes-/ distriktsgildernes og landsgildets PR-aktiviteter. Landsgildekontoret er beliggende i København. Arbejdet på kontoret varetages af en landssekretær. Arbejdet består fortrinsvis i administrative opgave for LGL, derudover har kontoret den daglige kontakt med distrikter og gilder. Side 18

20 Landsgildetinget Landsgildeting afholdes hvert andet år. Et gildeting svarer til andre organisationers generalforsamling. Landsgildetinget er Sct. Georgs Gildernes øverste myndighed. Det sammensættes af - Landsgildeledelsen - én repræsentant for hvert distriktsgilde / stadsgilde (normalt distriktsgildemesteren / stadsgildemesteren) - én repræsentant for hvert gilde (normalt gildemesteren). Alle øvrige gildebrødre har ret til at deltage i landsgildetingets debatter, men har ikke stemmeret. Landsgildetinget fastlægger love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark, og derigennem også retningslinierne for det organisatoriske arbejde på landsplan. Distriktsgilder og enkeltgilder har normalt egne vedtægter, der er afstemt med landsgildets love og bestemmelser. Gildemesterstævne afholdes som weekendmøde hvert andet år i de år, hvor der ikke er landsgildeting. Her mødes gildemestre og distriktsgildemestre (eller deres stedfortrædere) med landsgildeledelsen og eventuelt medlemmer af udvalg og arbejdsgrupper, nedsat af landsgildeledelsen. Formålet er dels at behandle sager af fælles interesse, dels at give deltagerne inspiration i deres ledelsesarbejde. Side 19

Håndbog for Gildebrødre

Håndbog for Gildebrødre Håndbog for Gildebrødre Side 1 af 70 OPTAGELSE I SCT. GEORGS GILDERNE... 5 Hvad er Sct. Georgs Gilderne?... 5 Optagelsesgrundlaget... 6 Love for... 7 Her kan du indsætte dit eksemplar af lovene... 7 Lovuddrag

Læs mere

INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG

INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG OG SVENDEORIENTERING SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK 1 OPTAGELSESUDVALGET FORORD / VEJLEDNING Formål. Hensigten med denne vejledning er at inspirere optagelsesudvalget i

Læs mere

Mod nye horisonter. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur.

Mod nye horisonter. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur. Kendskab til Gildebevægelsen arbejdstitel på kurser/møder, der kan erstatte/stå ved siden af svend-væbner-ridder. Udvikling

Læs mere

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 31. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2014 Herved indkaldes til distriktsgildeting tirsdag d. 13. maj 2014 kl. 19.30 i sundhedscentret Kernehuset, Hovvej

Læs mere

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015 S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015 2. Gilde har mistet en tapper kriger - gildebroder Ejvinds kone, Karen, har fået fred. Karen beklagede sig aldrig

Læs mere

DEN 2008. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2008. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU Februar DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307 Side 1 Lise Linderstrøm Vibeke Raae Mogens Nielsen 8 februar 15 februar 17 februar Redaktionen ønsker tillykke

Læs mere

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015.

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015. S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 32. ÅRGANG NUMMER 10 OKTOBER 2015 Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med Fellowship

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen Odd Fellow Ordenen er en verdensomspændende organisation med en gammelhistorie. Ordenen i Danmark har sit udspring i Amerika,

Læs mere

MÅNEDSBREV. September. Oktober. Nummer 8 46. årgang September 2013. Næste måneds aktiviteter. Denne måneds aktiviteter.

MÅNEDSBREV. September. Oktober. Nummer 8 46. årgang September 2013. Næste måneds aktiviteter. Denne måneds aktiviteter. MÅNEDSBREV Nummer 8 46. årgang September 2013 Denne måneds aktiviteter September Distriktsgildehal Mandag den 2. september 2013 kl. 19:00 I Spejderhytten. Næste måneds aktiviteter Oktober Fellowship Day

Læs mere

MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Sct. Georg. Beretning Regnskab Akureyri, Island. August 2003 NUMMER. IRC_scand 70.

MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Sct. Georg. Beretning Regnskab Akureyri, Island. August 2003 NUMMER. IRC_scand 70. NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg August 2003 Beretning Regnskab Akureyri, Island 4 IRC_scand 70. ÅRGANG LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Steen C. Andersen Gl. Sellingvej

Læs mere

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1. Navn Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1) Foreningens navn er Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK, der forkortes DFUNK.

Læs mere

Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense

Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense Vedtægter for... 1 International Medical Cooperation Committee Odense... 1 Kapitel 1: Navn og relationer... 2 Kapitel 2: Vision og formål...

Læs mere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS En vejledning for førere Danske Baptisters Spejderkorps, Gl. Gugvej 21, 9000 Aalborg Tlf. 98 16 62 50. E-mail: dbs@dbs.dk Spejderarbejdet tager udgangspunkt i 4

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

Kilden. 2. sektion. Referater fra gildeting og generalforsamling. Roskilde Bygilde: side 2. Roskilde-Hedebo distrikt side 5

Kilden. 2. sektion. Referater fra gildeting og generalforsamling. Roskilde Bygilde: side 2. Roskilde-Hedebo distrikt side 5 Kilden NYT FRA SCT. GEORGS GILDERNE I ROSKILDE 62. årgang Nr.: 4 Juni 2015 2. sektion Referater fra gildeting og generalforsamling. Roskilde Bygilde: side 2 Roskilde-Hedebo distrikt side 5 1. Roskilde

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

Side 1 af 6. Distriktsforum 2012. Velkommen Nu drejer vi skuden (citat fra Ulla i Odense)

Side 1 af 6. Distriktsforum 2012. Velkommen Nu drejer vi skuden (citat fra Ulla i Odense) Side 1 af 6 Distriktsforum 2012 Velkomst Lone Velkommen Nu drejer vi skuden (citat fra Ulla i Odense) Handlingsplanen 2011-2013. Hvordan er vi kommet fra start? Handlingsplan her er status; hvis nærmere

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

Sct. Georgs budskabet Gildernes højskole Ukrainsk aften MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Sct. Georg MAJ 2002 NUMMER 69.

Sct. Georgs budskabet Gildernes højskole Ukrainsk aften MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Sct. Georg MAJ 2002 NUMMER 69. NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georgs budskabet Gildernes højskole Ukrainsk aften Sct. Georg MAJ 2002 69. ÅRGANG 4 LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Steen C. Andersen Gl.

Læs mere

26. årgang April 2015 Nr. 5

26. årgang April 2015 Nr. 5 Fredslyset i InSide 2014 26. årgang April 2015 Nr. 5 Gildemester: Peder Spørring, Chr. Eriksens Vej 11, 8450 Hammel - 86 96 13 81 mail: peru@os.dk Gildeskatmester: Ruth Føns, Skanderborgvej 280, 8472 Sporup

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Internationalt Jubi-Træf Gambia projektet MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Sct. Georg MAJ 2001 NUMMER 68. ÅRGANG

Internationalt Jubi-Træf Gambia projektet MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Sct. Georg MAJ 2001 NUMMER 68. ÅRGANG NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Internationalt Jubi-Træf Gambia projektet Sct. Georg MAJ 2001 68. ÅRGANG 4 Sct. Georg LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Karin Boldsen Havnevej 28,

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

Vejle kommune. 2.0 Formål.

Vejle kommune. 2.0 Formål. Gældende vedtægter for Jelling Lokalråd 1.0 Navn og hjemsted. 1.1 Rådets navn er JELLING LOKALRÅD med hjemsted i Vejle kommune. 1.2 Lokalrådets geografiske virkeområde er de dele af Jelling sogn, der er

Læs mere

HEROLDEN MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I ÅRHUS 68. ÅRGANG NR. 3 APRIL 2010

HEROLDEN MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I ÅRHUS 68. ÅRGANG NR. 3 APRIL 2010 MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I ÅRHUS 68. ÅRGANG NR. 3 APRIL 2010 2. GILDE Onsdag d. 21. april kl. 19.30. Sct. Georgs gildehal med 6. og 9. Gilde i Fredenskirken. Vært 9. Gilde. 4. GILDE Fredag

Læs mere

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Vedtægter for Landsforening Team Succes Vedtægter for Landsforening Team Succes 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Foreningen Team Succes. 1.2 Foreningen har hjemsted i Vejle Kommune. 1.3 Foreningen er en landsdækkende, almennyttig

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Cykel Club

Vedtægter for Middelfart Cykel Club Vedtægter for Middelfart Cykel Club 1 Navn og hjemsted Stk.1. Foreningens navn er "Middelfart CykelClub". Stk. 2. Foreningen har hjemsted i Middelfart Kommune. Stk.3. Foreningen er medlem af Danmarks Cykle

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Rettelsesblad for Vedtægter

Rettelsesblad for Vedtægter Rettelsesblad for Vedtægter Rettelser april 2012 6 stk. 2: rettet til 4 medlemmer vedtaget på generalforsamlingen 6. april 2011. 5 stk. 1: Fællesantennelæg er slettet, da det ikke er relevant efter ændring

Læs mere

IMCC Lokalafdeling Århus VEDTÆGTER

IMCC Lokalafdeling Århus VEDTÆGTER IMCC Lokalafdeling Århus VEDTÆGTER Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Navn og relationer... 2 1 Navn... 2 2 Relationer... 2 Kapitel 2: Vision, mission og værdier... 2 3 Vision... 2 4 Mission og værdier...

Læs mere

Denne folder er udgivet af Danske Baptisters Spejderkorps. Ansvarshavende redaktør Stine Suhr Skovgård. Foto Korpsets fotografer

Denne folder er udgivet af Danske Baptisters Spejderkorps. Ansvarshavende redaktør Stine Suhr Skovgård. Foto Korpsets fotografer Denne folder er udgivet af Danske Baptisters Spejderkorps Ansvarshavende redaktør Stine Suhr Skovgård Foto Korpsets fotografer Layout Stine Suhr Skovgård Maria Skovgård Møller Tryk Glumsø Bogtryk Danske

Læs mere

MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Godt Gilde-Nytår Opdaterede love Ledertræning i Østeuropa. Sct. Georg. Februar 2012 NUMMER 79.

MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Godt Gilde-Nytår Opdaterede love Ledertræning i Østeuropa. Sct. Georg. Februar 2012 NUMMER 79. NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg Godt Gilde-Nytår Opdaterede love Ledertræning i Østeuropa Februar 2012 79. ÅRGANG 1 Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken

Læs mere

Mødereferat. GILDEMESTERMØDE Torsdag d. 19.03.2015 kl. 19.00 i Gildeborgen

Mødereferat. GILDEMESTERMØDE Torsdag d. 19.03.2015 kl. 19.00 i Gildeborgen Mødereferat GILDEMESTERMØDE Torsdag d. 19.03.2015 kl. 19.00 i Gildeborgen Deltagere: 1. SGM Flemming Hansen, SGS Klaus Cordes. Afbud fra SGK Lis Andersen, DUS Preben Nielsen. 2. Peter Jensen 1.g., Ulla

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Det var så den sommer!

Det var så den sommer! September 2013 København Hvidovre Det var så den sommer! Kære gildebrødre. I skrivende stund er det stadig mere end 25 grader og græs og urter mangler vand. Min/ vores sommer har været travl og fyldt med

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

26. årgang Februar 2015 Nr. 4

26. årgang Februar 2015 Nr. 4 Fredslyset i InSide 2014 26. årgang Februar 2015 Nr. 4 Gildemester: Peder Spørring, Chr. Eriksens Vej 11, 8450 Hammel - 86 96 13 81 mail: peru@os.dk Gildeskatmester: Ruth Føns, Skanderborgvej 280, 8472

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Forslag til nye Vedtægter for Foreningen Sct. Hans erne. Som aftalt på Sct. Hans ernes generalforsamling den 12/3-2015 fremlægges vedtægtsændringerne

Forslag til nye Vedtægter for Foreningen Sct. Hans erne. Som aftalt på Sct. Hans ernes generalforsamling den 12/3-2015 fremlægges vedtægtsændringerne Forslag til nye Vedtægter for Foreningen Sct. Hans erne. Som aftalt på Sct. Hans ernes generalforsamling den 12/3-2015 fremlægges vedtægtsændringerne på foreningen hjemmeside til gennemsyn. Vedtægter for

Læs mere

- Nye spændende aktiviteter, som styrker sammenholdet.

- Nye spændende aktiviteter, som styrker sammenholdet. Grupperne i Ho Bugt Distrikt Referat af DT-rådsmøde d. 2 maj 2012 Afholdt ved: Ådal gruppens hytte, Susåvænget 5 i Esbjerg Tilstede: Jesper fra Fourfeld gruppe, Jens Erik Nielsen, Janni Vester Bjerrum,

Læs mere

Håndbog for. gruppebestyrelser

Håndbog for. gruppebestyrelser Håndbog for gruppebestyrelser Indhold Kære medlem af gruppebestyrelse Fakta om De grønne pigespejdere Korpsets organisation De grønne pigespejderes Korpskontor Følg med: Nyheder og information fra korpset

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Stadsgildeting d. 04. maj 2011 Referat

Stadsgildeting d. 04. maj 2011 Referat Aalborg d. 23. maj 2011 Stadsgildeting d. 04. maj 2011 Referat Stadsgildetinget blev afholdt med deltagelse af 33 gildebrødre. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og protokolfører 2. Beretning fra stadsgildeledelsen

Læs mere

Vedtægter for Kom og Dans Roskilde

Vedtægter for Kom og Dans Roskilde Vedtægter for Kom og Dans Roskilde 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Kom og Dans Roskilde. Foreningen er hjemhørende i Roskilde Kommune. 2 - Tilknytning Foreningen er en selvstændig lokalforening,

Læs mere

Ansøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18)

Ansøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18) »ZLLOZ610 L099091 FREDERICIAKOMMUNE Ansøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18) Ansøgningen sendes til: Fredericia Kommune Pleje og Omsorg Rådhuset,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

København Hvidovre. Juni 2014. Gruppearbejde!

København Hvidovre. Juni 2014. Gruppearbejde! Juni 2014 København Hvidovre Gruppearbejde! Ideen med grupper i Gildet er mere eller mindre taget med fra patruljesystemet hos spejderne. Jeg har dog også hørt de ældre gildebrødre fortælle, at grupperne

Læs mere

Sct. Georg. Handicappet med hjælperordning og hjerne Baden-Powell Stammen en realitet Nye ritualer for ridderoptagelse NUMMER. August 2004 71.

Sct. Georg. Handicappet med hjælperordning og hjerne Baden-Powell Stammen en realitet Nye ritualer for ridderoptagelse NUMMER. August 2004 71. NUMMER Handicappet med hjælperordning og hjerne Baden-Powell Stammen en realitet Nye ritualer for ridderoptagelse MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg August 2004 71. ÅRGANG 4 LANDSGILDELEDELSEN

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME

VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME VEDTÆGTER FOR ORGANISATIONEN GAME 1. Navn og Formål 1.1 Organisationen er en forening 1.2 Organisationens navn er GAME stiftet 26. oktober 2002. 1.3 Organisationen er hjemmehørende i Københavns Kommune.

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Vedtægter DcH Svenstrup

Vedtægter DcH Svenstrup Vedtægter DcH Svenstrup 1 Foreningens navn er Danmarks Civile Hundeførerforening, Svenstrup (forkortes DcH). Foreningens hjemsted er Svenstrup i Aalborg Kommune. Foreningen er medlem af Landsforeningen

Læs mere

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT 1 NAVN. Sammenslutningens navn: SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT. Hjemsted:Sønderborg. Signatur: SFS. Postadresse: SFS-Hallen, Borgmester Andersens Vej 100,

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2011 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338 Side 1 Christian Petersen Anna Rasmussen Ingrid Petersen 1. Marts 25. Marts 28. Marts Redaktionen ønsker

Læs mere

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter for DKK Esbjerg Vedtægter for DKK Esbjerg 1 Lokalafdelingen 1) Lokalafdelingens navn er DKK Esbjerg og er hjemmehørende i Esbjerg Kommune. 2) Lokalafdelingen er en del af landsforeningen Dansk Kennel Klub (DKK). 3) Dansk

Læs mere

1.Sct. Georgs Gilde, Aalborg

1.Sct. Georgs Gilde, Aalborg 1.Sct. Georgs Gilde, Aalborg Gildeting tirsdag d. 3 marts 2015 kl. 19.15 i Gildeborgen Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. Forslag: Dirigent: Ove Olesen Referent: Henning Nielsen Begge blev valgt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG

VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG Kapitel 1. Navn og formål. 1. Foreningens navn er Højvangens Idrætsforening -HI Skanderborg. Foreningen er stiftet den 22. maj 1975 med hjemsted i

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

kalenderen Torsdag den 6. marts 2008 kl. 19:00 Gildeting i Spejderhytten

kalenderen Torsdag den 6. marts 2008 kl. 19:00 Gildeting i Spejderhytten Marts 2008 Centrum marts 2008. Side 2 kalenderen Torsdag den 6. marts 2008 kl. 19:00 Gildeting i Spejderhytten Onsdag den 23. april 2008 kl. 19:00 Sct. Georgs Aften i Spejderhytten Vi siger tillykke med

Læs mere

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening.

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER 1 Navn: Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. Stiftet den 15. maj 1941 Hjemsted: Hauge, Herning Kommune/Ringkøbing Amt

Læs mere

Aalborg Stadsgilde. Vejledning for gilder og laug.

Aalborg Stadsgilde. Vejledning for gilder og laug. Aalborg Stadsgilde Vejledning for gilder og laug. Elektronisk udgave 0.0 01.02.2012 Forord: Målet med denne elektroniske udgave af regnbuebogen, er at give alle gildebrødre en håndbog, hvori man kan søge

Læs mere

Denne måneds aktiviteter Næste måneds aktiviteter Klovnerier..

Denne måneds aktiviteter Næste måneds aktiviteter Klovnerier.. MÅNEDSBREV Nummer 3 45. årgang Marts 2012 Marts Denne måneds aktiviteter Gildeting tirsdag den 20. marts kl. 19:00 i Spejderhytten. NB: Er flyttet fra Kirkecenteret OBS! Ta service og bestik med som sædvanlig.

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN VEDTÆGTER for VARDE GARDEN Navn: Foreningens navn: Varde Garden Stiftet den: 17 AUG 1963 Hjemsted: Varde kommune 1 2 Formål: Stk. 1. Foreningens formål er, at skabe musikinteresse og et godt kammeratskab

Læs mere

1 Klubbens navn er Amager Triatlon Klub, og er stiftet i 2013, med tilhørsforhold til Københavns kommune.

1 Klubbens navn er Amager Triatlon Klub, og er stiftet i 2013, med tilhørsforhold til Københavns kommune. 1 Klubbens navn er Amager Triatlon Klub, og er stiftet i 2013, med tilhørsforhold til Københavns kommune. 2 Klubbens formål er at skabe en platform hvor triatlon interesserede på alle niveauer, kan finde

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold.

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold. 1. Navn og hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn: KIF-Support Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Kolding Kommune. Stk. 3: Foreningen er stiftet d. 20. september 2014. Stk. 4: Foreningen er ikke organisatorisk

Læs mere

Sct. Georg. Kammeratskab Ny landsgildeledelse KFUM-Spejdernes korpslejr NUMMER. December 2009 76. ÅRGANG

Sct. Georg. Kammeratskab Ny landsgildeledelse KFUM-Spejdernes korpslejr NUMMER. December 2009 76. ÅRGANG NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Kammeratskab Ny landsgildeledelse KFUM-Spejdernes korpslejr Sct. Georg December 2009 76. ÅRGANG 6 Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann

Læs mere

Love for Roskilde Haveselskab (Kolonihaveforbundets Roskildekreds)

Love for Roskilde Haveselskab (Kolonihaveforbundets Roskildekreds) Love for Roskilde Haveselskab (Kolonihaveforbundets Roskildekreds) 1. Formål 1. Roskilde Haveselskab er en sammenslutning af de haveforeninger, der er beliggende inden for kredsens område og er medlem

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Kære Gildebrødre! Her er en historie om to venner der vandrer i ørkenen. En gang kommer de op at skændes og

Kære Gildebrødre! Her er en historie om to venner der vandrer i ørkenen. En gang kommer de op at skændes og Kære Gildebrødre! Her er en historie om to venner der vandrer i ørkenen. En gang kommer de op at skændes og den ene giver den anden en ørefigen. Sidstnævnte, som får ondt men ikke siger noget, skriver

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET"

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET V E D T Æ G T E R for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET" Navn, hjemsted og formål: 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Bregnevænget". 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Højby Skytte - & Gymnastikforening vedtægter

Højby Skytte - & Gymnastikforening vedtægter Højby Skytte - & Gymnastikforening vedtægter 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er HØJBY SKYTTE- & GYMNASTIKFORENING (Højby S & G) og foreningen er hjemmehørende i Odense kommune. Foreningen er stiftet

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Jyderup

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Jyderup Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Jyderup 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Kom og Dans, Jyderup. Foreningen er hjemhørende i Holbæk Kommune. 2 - Tilknytning Foreningen er en selvstændig lokalforening,

Læs mere

Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012

Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012 Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012 Deltagere Morten Kerrn-Jespersen, Marianne Karstensen, Søren Eriksen, Rasmus Jensen, Karen Vejby, Katja Salomon Johansen, Erik Aabjerg Friis, Christine Fribert

Læs mere

Som I kan se på ovenstående, skal vi ud at gå i den ny udsprungne skov ved Fussingø Gods.

Som I kan se på ovenstående, skal vi ud at gå i den ny udsprungne skov ved Fussingø Gods. Gildenyt Sct. Georgs Gildet i Hadsten Maj 2014 www.sctgeorg-hadsten.dk Indbydelse til Gildemøde torsdag den 22. maj 2014, kl. 19.00. Som I kan se på ovenstående, skal vi ud at gå i den ny udsprungne skov

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

DEN 2015. KNU Maj. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39 Årgang Nr. 380. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2015. KNU Maj. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39 Årgang Nr. 380. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Maj DEN 2015 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39 Årgang Nr. 380 Side 1 Hanne Danielsen Ingelise Petersen 8. maj 22. maj Redaktionen ønsker tillykke En smilende Ingrid får besøg

Læs mere

Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub

Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub Begrundelse for ønsket om vedtægtsændringer. Af hensyn til mulighederne for at kunne søge om tilskud til kurser og lig. skal vedtægterne være i overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter for Ex-Table 111 Hammel

Vedtægter for Ex-Table 111 Hammel Vedtægter for Ex-Table 111 Hammel 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Ex-Table 111 Hammel, og den hjemsted er den til enhver tid herskende Formands bopæl. Må venskabets bånd aldrig briste. 2 Motto 3 Formål

Læs mere

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab VEDTÆGTER MAJ 2011 1. Platform IOGT Danmark er en frivillig, misbrugsbekæmpende organisation, der optager medlemmer uanset race, nationalitet, religion, social stilling eller politisk overbevisning. Målet

Læs mere

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægter for Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægt for Grundejerforeningen Vrold Bakker Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vrold Bakker. 2 Foreningens hjemsted er Skanderborg

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere