Håndbog for Gildebrødre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog for Gildebrødre"

Transkript

1 Håndbog for Gildebrødre 2014

2 Kære gildebrødre! Med fornyelsen af denne håndbog for gildebrødre håber vi at kunne give alle et godt redskab til brug i deres gildetid. Vi håber, at den vil blive brugt flittigt, så vores arbejdsgrundlag bliver synliggjort indad- og udadtil. Håndbogen er blevet til som resultat af arbejdet med at revidere vores personlige udviklingstrin, og vi håber, at håndbogen ved at give en række konkrete oplysninger om såvel Spejderideen for voksne samt en orientering om de tanker, der lå bag gildebevægelsens start, kan være medvirkende til at give brugeren et grundlæggende kendskab til Sct. Georgs Gildernes arbejde. Forberedelsen af nye gildebrødre før optagelsen er utrolig vigtig, så det nye medlem virkelig føler sig hjemme i gildet - føler sig som gildebror. Forberedelsen som gildebror er et vigtigt led i arbejdet med os selv, og udover at uddybe kendskabet til gildet er formålet at stimulere gildebroderen til aktivt at arbejde med deres personlige udvikling på Sct. Georgs Gildernes idégrundlag - det grundlag, som fremgår af lov og løfte, og som ofte betegnes som gildebevægelsens etik. Vi håber, håndbogen vil leve op til intentionerne - og derudover vil kunne fungere som en god opslagsbog, når man lige står og mangler en oplysning om gildet. En stor tak skal lyde til alle, hvis materialer har været med til at danne grundlag for Håndbogen. Endelig en meget stor tak til alle, som har lagt et kæmpearbejde i udarbejdelsen af dette materiale. Vi ønsker alle rigtig god arbejdslyst med håndbogen! LANDSGILDELEDELSEN September 2014

3 Indhold Optagelse i Sct. Georgs Gilderne. side. 3 Spejderidéen for voksne.. side. 3 Fællesskabskultur i Sct. Georgs Gilderne.. side. 5 Materialer til ny optagne Gildebrødre side. 6 Gildehistorie side. 7 Gildehallens udvikling. side. 11 Ritualernes udvikling... side. 12 Metoder. side. 13 Organisation side. 13 Gildet. side. 14 Distriktsgildet. side. 16 Landsgildet. side. 17 Den internationale Gildebevægelse. side. 20 Interne forkortelser side. 21 Den personlige udvikling. side. 22 Symboler og ritualer.. side. 22 Gildehallen i dag. side. 23 De 3 udviklingsperioder side. 24 Gildearbejdet indadtil side. 27 Det internationale arbejde.. side. 28 Det udadvendte gildearbejde.. side. 29 Samarbejdspartnere.. side. 31 Sagnet om Sct. Georg side. 32 Spejderidéens grundlægger...side. 33

4 Optagelse i Sct. Georgs Gilderne Spejderidéen for voksne Sct. Georg Gildernes idégrundlag & formål Idégrundlag Sct. Georgs Gilderne i Danmark, der har udgangspunkt i spejderbevægelsens principper, er et fællesskab for voksne, hvor medlemmerne tilstræber at leve efter gildeidealerne og at omsætte disse i praksis. Gildebevægelsen er åben for alle uden hensyn til oprindelse, race eller tro. Gilderne arbejder i overensstemmelse med et formål, et princip og en metode. Formål Sct. Georgs Gildernes formål er at sikre det enkelte medlems mulighed for personlig udvikling. I fællesskab med andre medlemmer at påtage sig humanitære opgaver i lokalsamfundet nationalt og globalt Sct. Georgs Gilderne tager ikke stilling i partipolitiske anliggender. Derimod forventes det, at medlemmerne tager stilling i samfundsmæssige, etiske og religiøse spørgsmål. Gildeprincippet Princippet er 3-delt og danner grundlag for vores arbejde. Det enkelte medlem har ansvaret for sin egen personlige udvikling Den enkelte tager ansvar overfor eget Gilde og Gildebevægelsen Den enkelte viser ansvar overfor det samfund, vi er en del af.. Dette princip genfinder vi i Gildeloven og Gildeløftet Side 3

5 Gildeloven Enhver gildebror gør sit bedste for at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til grundlaget for sin tilværelse, at erkende sine fejl og rette dem, at nå til beherskelse af sit sind, at have respekt for det, der har værdi for andre, at være venlig og forstående overfor andre, at gøre livet gladere og lysere for andre, at tage medansvar i familie og samfund, at værne naturen og vore nationale værdier, at virke for international forståelse at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret. Gildeløfte Jeg lover oprigtigt at stræbe efter: at holde gildeloven, at hjælpe andre, at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv og for det, som efter min overbevisning er ret og rigtigt Metode Gildernes arbejdsform skal støtte gildebrødrene i det praktiske arbejde med at efterleve gildelov og -løfte og gildernes formål, idet der tilstræbes en vekselvirkning mellem individuel udfoldelse og samarbejde med andre. Arbejdsformen kan være: Personlig udvikling gennem svende-, væbner- og riddertid. Sikre at den enkelte altid besidder de kompetencer der skal til for at fællesskabet kan udføre sine opgaver. Arbejde i grupper hvor man støtter hinanden i udførelsen af de enkelte aktiviteter f. eks. indsamlinger til humanitære formål. Projekter hvor man samles i interesse fællesskaber med henblik på at løse specifikke opgaver på tværs af organisationen. Debatskabende aktiviteter og møder i Gildet. Side 4

6 Fællesskabskultur i Sct. Georgs Gilderne i Danmark Personlig udvikling Vi involverer os, søger ny viden, deler viden, hjælper på eget initiativ Vi arbejder på at udvikle os til HELE mennesker Vi lytter, giver positiv kritik og respekterer forskellighed Vi udvikler vores sociale netværk. Vi tager personlig stilling til grundlaget for vores tilværelse, herunder åndelige og etiske spørgsmål. Fællesskabet Vi respekterer andres værdier og anerkender faglighed og kompetencer Vi viser empati og anerkender, vi er forskellige og opfordrer til åbenhed Vi bakker op om vores Gilde og Gildebevægelsen Vi udvikler vores Gilde og Gildebevægelsen i takt med samfundets udvikling Samfundet Vi er aktive i lokalsamfundet og handler selvstændigt og i fællesskab Vi er parate til at engagere os i relevante opgaveløsninger Vi støtter spejderarbejdet i lokalområdet Vi udvikler og støtter humanitært arbejde Vi tager ansvar i samfundet Vi værner om miljøet og vore nationale værdier Vi arbejder for international forståelse Dette fremgår af nedenstående paragraf 4. i Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark, hvori der bl.a. redegøres for optagelseskriterierne oplyses om, at optagelse finder sted i en gildehal Side 5

7 4. Optagelse i gildebevægelsen I Sct. Georgs Gilderne kan som gildebrødre optages personer, der A. har nået den til enhver tid gældende myndighedsalder, B. er aktive spejdere, har været spejdere eller viser interesse for spejder- og gildebevægelsen og C. vil gå ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål. For at kunne optages skal ethvert nyt medlem være grundigt oplyst om gildebevægelsens idé og formål, lov og løfte af 2 eller flere af gildet udpegede gildebrødre. Optagelse foretages i en gildehal med aflæggelse af gildeløftet. Det enkelte gildes ledelse afgør, hvem der kan optages i gildet. Materialer til nyoptagne gildebrødre Til nyoptagne gildebrødre udleveres på optagelsesaftenen: det underskrevne gildebrev gildenål seneste nr. af Sct. Georg seneste nr. af eget gildeblad De nyoptagne gildebrødre har allerede af optagelsesudvalget modtaget Håndbog for gildebrødre til gennemsyn før optagelsen, og denne håndbog beholder de nyoptagne efter optagelsen. I håndbogen har gildekansleren indsat følgende: liste over gildets medlemmer gildets vedtægter gildets årsprogram distriktsgildets vedtægter distriktsgildets årsprogram Side 6

8 GILDEHISTORIE Gildetankens opståen Sct. Georgs Gilderne i Danmark blev stiftet i 1933 med det formål at vedligeholde sammenholdet med gamle spejderkammerater. Da det første Sct. Georgs Gilde oprettedes, havde tanken om en "gammelspejderforening" ligget i luften i det meste af en halv snes år og med to vidt forskellige udgangspunkter. For det første ville mange gamle spejdere gerne bevare kontakten til kammerater og spejdermiljøet, som havde betydet så meget for dem, og det havde flere steder ført til oprettelse af "Tropssamfund", og det lå nær at forestille sig tanken om en landsdækkende forening, som kunne samordne lokale initiativer og samtidig virke som støtteorganisation bag spejderarbejdet. Den anden bevæggrund til overvejelserne var, at de halv- og næsten-voksne spejdere var ved at blive et "problem" i mange troppe - man anede ikke, hvad man skulle stille op med de årige, der ikke havde vist lyst eller evner til at gå ind i en tropsledelse, men bare hang på. Problemet var blevet akut i England få år tidligere, hvor man så gav aldersgruppen navnet rovers. Baden-Powell udsendte bogen Rovering to Success i 1922, men som Ove Holm skrev om den, handlede den mere om, hvad man ikke måtte (spil, spiritus og piger) end positive anvisninger. Et nedsat "roverudvalg" gennemarbejdede spørgsmålet grundigt, og i deres betænkning, som blev offentliggjort i DDS' lederblad Spejdersport, skitseredes nogle retningslinier, der pegede bagud mod spejdertiden og fremad mod ansvarlige samfundsborgere. Grundtanken i forslaget var, at roverne som voksne mennesker selv har ansvaret for deres meritter og derfor må udskilles fra korpset i en selvstændig forening, der på demokratisk vis vælger deres ledelse og arbejdsform. Som foreningens navn blev foreslået Sankt Georgs Gildet, der altså her første gang sås på tryk. l de følgende numre af bladet fremkom 4-5 indlæg med kritik og modforslag, men nogen egentlig debat kom ikke i gang, og planen blev skrinlagt. Det betød dog ikke, at tankerne omkring en støtteforening af voksne gamle spejdere var opgivet, og i 1933 tog et team af 3 københavnske "veteraner" det endelige initiativ. Iværksætterne Erik Sjøquist var den mest aktive og den yngste af de tre. "Sjø" var 32 år, handelsuddannet, og han drev en velrenommeret sportsforretning i den indre by. Han havde i en række år været tropsfører og divisionschef på Vesterbro, og det var ham, der havde visionerne. Erik Dahl var noget ældre - tæt på at runde de 40 - og en helt anden type, med et nøgternt livssyn og "begge ben på jorden. Han havde fundet en niche i manufakturbranchen som flagfabrikant, og på spejderfronten var han distriktschef for København. Side 7

9 Den tredje var kaptajn Frode Heiberg-Jürgensen, ligeledes tidligere tropsfører og divisionschef, og i fællesskab var de et godt trekløver til at løse opgaven med at skabe mulighed for videreførelse af spejderkammeratskabet. Dér var himmelstormeren, dér var det nøgternt vurderende overblik(,) og den professionelt trænede garant for, at man fulgte det afstukne spor. Disse tre udarbejdede et opråb og forslag til vedtægter, som dels blev offentliggjort i Nordisk Spejdersport, dels blev udsendt til mange gamle spejdere. I det inden starten udsendte opråb indbydes til møde Sct. Georgs aften, men mødet blev først afholdt den 24. april: Starten Oprindeligt var ønsket at afholde det første møde om planen Sct. Georgs dag, men da dette var en søndag, mente man, det var bedre at udsætte det til mandag den 24. Begyndelsen var lovende, som det fremgår af et referat fra Nordisk Spejdersport: "Vi var alle spændte på, om det skulle lykkes at få gamle spejdere til at interessere sig for idéen og komme til stede til det første møde, der blev afholdt i Casino den 24. april Ca. 350 gamle spejdere var samlede, da divisionschef Erik Sjøquist, der sammen med fabrikant Erik Dahl og kaptajn Heiberg-Jürgensen er idéens fædre, bød velkommen og redegjorde for idéerne. Revisor Frans Bruun var valgt til dirigent, for gildernes formål og organisation. Han meddelte bl.a., at mødet var en "føler" for at mærke, om tidspunktet var inde til at danne disse samfund. Stemningen var vist ikke til at tage fejl af, idet Sjøquist næppe var blevet færdig, før Østerbroerne meddelte, at det første laug var dannet, - og herefter gik det slag i slag. Pigespejderne fra Helle-rup dannede "Gammel Hellerup Laug", flokførere "Ulvelauget", gamle Odenseførere "Sct. Knuds Laug" osv. Uden diskussion valgtes overretssagfører Haghfelt til gildemester for det nydannede Københavns gilde, Frans Bruun til skatmester og Sjøquist til kansler med Dahl og Heiberg-Jürgensen som hjælpere. Kort tid efter samledes laugsmestrene til laugsting for at diskutere laugenes nærmere arbejdsplan og tilrettelægge gildets første foretagende, en stor udflugt Sct. Hans aften. Efter afsyngelsen af en af overretssagfører Haghfelt til gildet skrevet sang, sluttede aftenen med pølser, øl og forevisning af Gilwell-filmen og Odense Kolonnes udmærkede film. Aftenen tegnede storartet, og nu venter vi snart, at provinsen skal melde om dannelsen af mange nye gilder. Hvordan skulle gilderne nu arbejde i praksis, og hvilke opgaver skulle de tage sig af? For at omsætte formålsparagraffen, der dengang lød således: a) At skabe et samlingssted for gamle spejdere, hvor de kan vedligeholde forbindelsen med spejderbevægelsen og gamle kammerater. b) At hjælpe unge mennesker i deres stræben efter at blive ansvarsbevidste, hjælpsomme og nyttige borgere, samt Side 8

10 c) At virke for spejderbevægelsens og spejderidealernes udbredelse i praksis, dannedes der 3 trin: svende, væbnere og riddere, hvis deltagelse i gildets opgaver svarede nøjagtig til hver sin del af formålsparagraffen. Svendenes opgave var således kun at skabe et samlingssted for tidligere spejdere, hvor de ville være i stand til at vedligeholde forbindelsen med spejderbevægelsen og deres gamle kammerater (formålets punkt a). Dette skulle ordnes på den måde, at svendene dannede laug efter den afdeling, de var udgået fra, dog således, at de kun virkede som rene oprindelseslaug uden specielt arbejdsprogram, idet man var fuldstændig klar over, at en stor del af medlemmerne på forhånd ville være stærkt optaget i det private liv, og de dels af manglende lyst og dels af mangel på tid, ikke kunne påtage sig noget specielt arbejde. Men den stadige påvirkning af spejderlovens ånd og tone ville bevirke, at de langsomt, men sikkert ville blive opdraget til at gå ind i væbnernes arbejde. Denne gruppe havde som hovedopgave at hjælpe den enkelte i hans stræben (formålets punkt b) og dette var tænkt virkeliggjort ved at danne interesselaug med praktiske formål, som f.eks. instruktørlaug, sproglaug, vandrerlaug, musiklaug, erhvervslaug etc. til gavn for deres egen udvikling og til støtte for korpsets arbejde. For at blive overført til væbnernes kreds måtte man forpligte sig til at gå ind i et sådant interesselaug ud fra den betragtning, at kun gennem arbejde og ansvar modnes og udvikles den enkelte. Det sidste trin - ridderne - skulle virke for spejderidealernes udbredelse ved at tage aktivt del i riddernes laugsarbejde, der skulle have idealistiske og sociale formål, som f.eks. lauget for ungdomsarbejde for arbejdet blandt arbejdsløse - for arbejdet blandt fattige børn - for bloddonorsagen osv. jvf. Formålets punkt c. Ridderne skulle være slutstenen på værket og føre det rent praktiske bevis for spejdersindets rigtighed ved at omsætte det i gerning, og derved lidt efter lidt gennemsyre det danske folk med spejderidealerne. Side 9

11 Man fastlagde lige fra begyndelsen 3 helt klare betingelser, som skulle opfyldes, for at arbejdet skulle lykkes: 1. Den nye organisation måtte være uafhængig af spejderkorpsene, oprettet til gavn for de gamle spejdere selv. 2. Alle tidligere spejdere, der havde været medlem af et anerkendt spejderkorps - altså også pigerne - skulle være selvskrevne som medlemmer. 3. Hverken klasse-, race- eller religionsforskel måtte være nogen hindring for medlemskab, for kun på den måde kunne man opfylde B-P s inderste tanker med spejderidealerne. Oprindeligt var det besluttet, at svendene i gildehallen skulle bære grønne spejdertørklæder samlet i en læderring, væbnerne blå tørklæder samlet i en sølvring med Sct. Georgs motivet og ridderne hvide tørklæder i en guldring, idet man lagde vægt på farvernes symbolske betydning - repræsenterende hhv. håbets, troens og renhedens farve, men allerede i 1936 blev tørklæderne afløst af skulderbånd (skærf) i de samme farver. Det er reminiscensen af disse skærf, der stadig findes på væbnerog ridderbrev. Side 10

12 Gildehallens udvikling Hurtigt efter starten kom man til den opfattelse, at det ville være ønskeligt, om optagelserne kom til at foregå med et præg af alvor og højtidelighed, netop fordi det ikke drejede sig om en almindelig forening, men en sammenslutning med høje og idealistiske mål, og ved at udarbejde et ritual for gildehallen, hvor optagelsen skulle finde sted, kunne man samtidig sikre sig, at de samme retningslinier blev fulgt overalt i landet. Ritualernes udvikling 1934 I januar og februar blev de første optagelser efter det nye ritual foretaget i hhv. Aabenraa og København Den 17. marts modtog de første 12 svende væbnerslaget i en væbnerhal Den første ridderhal, hvor 14 væbnere var tilsagt, blev afholdt den 14. marts Flere gilder får tildelt væbnerpatent, hvilket vil sige ret til at afholde væbnerhaller og til at slå væbnere. I væbnerhaller kan der kun deltage væbnere og riddere Gildeloven udarbejdes med roverloven som grundlag I København begynder man efter forslag fra Johan Asmussen at holde 5 minutters Sct. Georg i gildehallen,og det bliver hurtigt en fast del af gildehallen i alle gilder Den første friluftsgildehal bliver afholdt af gildet i København Et nyt svenderitual tages i brug Der foretages en mindre revision af gildeloven Nye gildebreve, samt væbner- og ridderbreve indføres, og de bærer som tegning de gamle skærf og gradstegn, der ikke længere kan uddeles på grund af materialemangel. Det vedtages, at det i fremtiden er provincialmestrene, der skal afholde ridderhaller Efter beslutning på landsgildeting ændres væbnerhal til gildehal med væbneroptagelse, og alle gildebrødre får adgang til denne hal Landsgilderådet vedtager nye ritualer, som er udarbejdet af ritualudvalget Landsgildetinget vedtager en lovændring, der afskaffer proponeringen. Side 11

13 1975 Der udsendes håndbog om gildehaller og ridderhaller Ved landsgildetinget vedtages ny gildelov og løfte Efter det ekstraordinære landsgildeting ved GM-Stævnet 1994, trådte de nye distrikter i kraft den På landsgildetinget blev et nyt sæt ritualer præsenteret, og her blev det besluttet, at ritualerne skulle være vejledende Ridderhaller afløses af distriktsgildehaller med ridderoptagelse Side 12

14 METODER GILDERNES ORGANISATION Det er gildebrødrene, der skaber bevægelsen, og vi har alle et medansvar for gildebevægelsens liv. Alene det, at vi bruger benævnelsen bevægelse om vores organisation, fortæller, at Sct. Georgs Gildernes indre liv løbende er underkastet en tilpasning til ændringerne i det omkringliggende samfund men med en høj grad af opmærksomhed på, at de grundlæggende værdier i gildebevægelsen skal holdes i hævd. Tilpasningen er gennem årene sket dels ved justeringer på det organisatoriske plan, dels ved justeringer i indhold og formuleringer af vort etiske grundlag. Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark fastlægger retningslinierne for det organisatoriske arbejde på landsplan, mens distriktsgilder og gilder normalt har egne vedtægter, der dog ikke må stride mod landsgildets love og bestemmelser. Sct. Georgs Gilderne i Danmark Landsgildeting Landsgildeledelsen Landsgildekontoret Distriktsgilder Lokale Gilder Gruppen Langt de fleste gilder er på en eller anden måde delt op i grupper en tæt og decentral arbejdsform, hvis store fordele kendes fra spejdertidens patruljer. Gruppearbejdet anses for meget værdifuldt for den videre udvikling af den enkelte gildebror og for sammenholdet i gildet. Gruppearbejdet foregår ofte på skift i de enkelte gildebrødres hjem, og mange steder deltager ægtefæller, der ikke er gildebrødre, med stor fornøjelse i gruppemøderne. Gruppemødernes form og indhold varierer meget fra gilde til gilde, men det er vigtigt, at alle gruppens medlemmer deltager på lige fod. Mange steder er de praktiske gøremål i forbindelse med gildehaller og gildemøder lagt i hænderne på gildets grupper på skift. Gildets grupper sammensættes på mange forskellige måder, for eksempel af gildeledelsen eller ved lodtrækning. De fleste steder ombrydes grupperne hvert andet eller hvert tredje år. Gruppelederen vælges som regel ved det første møde i gruppen eller er udpeget af gildeledelsen, og skal varetage opgaven med indkaldelse til møder, lede møderne, så de afvikles kontinuerligt og forløber med et godt indhold. Lederen deltager endvidere i gilderådsmøderne. Side 13

15 Lauget En anden form for arbejde i en tæt og decentral arbejdsform er laugene, som i byer med flere gilder ofte er dannet på tværs af gilderne. Laugene arbejder i modsætning til grupperne med bestemte opgaver, f.eks. spejderlaug, sangerlaug, frimærkelaug osv. Laugsledere vælges som regel ved det første møde i lauget eller er udpeget af gildeledelsen og skal varetage opgaven med indkaldelse til møder, lede møderne, så de afvikles kontinuerligt og forløber med et godt indhold. Udvalget Endelig kan der også ved gildetinget være dannet et eller flere udvalg eller arbejdsgrupper til varetagelse af bestemte opgaver, fx husudvalg, PR-udvalg, optagelsesudvalg osv. Gildet Oprettelse af nye gilder foregår normalt ved deling af bestående, hvorved en større eller mindre del udskiller sig og danner grundstammen i det nye gilde. Betingelsen for at oprette et nyt gilde er, at der er tre gildebrødre, der vil danne gildeledelsen i det nye gilde, og herudover mindst 12, der vil lade sig overføre eller optage som nye gildebrødre. Indvielsen af et nyt gilde foregår ved en gildehal, der ledes af landsgildemesteren eller et andet medlem af landsgildeledelsen. Gilderne er for så vidt frit stillet med hensyn til optagelse af et eller begge køn - der kan findes såvel fællesgilder som rene" mands- eller kvindegilder i et område. Gildetinget er gildets øverste myndighed. Det svarer til andre organisationers generalforsamling.. Organisatorisk kræves der, at der hvert år afholdes et gildeting med dagsorden i henhold til gildets vedtægter. Af hensyn til helheden skal alle gilder have afholdt gildeting før 1. april. Gildetinget vælger gildeledelsen og fastsætter gildets vedtægter. Alle gildets gildebrødre har stemmeret på gildetinget. Gildeledelsen har den udøvende myndighed i alle anliggender vedrørende gildets forhold og leder arbejdet under ansvar overfor gildeting og landsgildeledelse. Organisatorisk kræves der, at det enkelte gilde ledes af en gildeledelse på 3 personer (gildemester, gildekansler og gildeskatmester. Gildemester (GM) Gildemesteren leder gildet, planlægger dets arbejde, kommunikerer til og fra gildebrødrene, aktiverer og inspirerer gildebrødrene og fastholder i sin embedsførelse hele tiden gildebevægelsens idégrundlag. Gildemesterens arbejde udføres i samarbejde med den øvrige gildeledelse og gilderådet. I forbindelse med fordelingen af opgaverne skal gildemesteren være opmærksom på, at han/hun bærer hovedansvaret for, at opgaverne i gildet løses. Side 14

16 Gildekansler (GK) Gildekansleren er gildemesterens højre hånd. Kanslerens embede bestrides på forskellig måde i gilderne, men hans/hendes opgave er primært at være gildets sekretær og varetage gildets korrespondance. Gildeskatmester (GS) Gildeskatmesteren er gildets kasserer og har ansvaret for den daglige forvaltning af gildets økonomi indenfor de rammer, gildetinget fastsætter. Gildeskatmesteren behøver ikke være bogholderiuddannet, men skal dog have sans for økonomi og budgetlægning. Til gildeledelse kan der vælges gildebrødre, der fagligt kan varetage posten. Gildets internationale medarbejder (GIM) Gildets internationale medarbejder(gim) udpeges af gildeledelsen eller vælges på et gildeting i henhold til gildets vedtægter. Den Internationale Medarbejders arbejdsområder er de internationale interesser og opgaver, der påhviler gildet. GIM samarbejder desuden med Distriktets Internationale Sekretær (DIS) og medvirker således også i distriktets internationale arbejde. Gildets Internationale Medarbejder udfører opgaver for gildeledelsen formidler samarbejdet om internationale arbejde mellem gildet og distriktet samler ideer fra gildebrødre og arbejder videre med idéerne deltager i GIM-møder i distriktet orienterer såvel gildeledelse som gildebrødre om internationale aktiviteter Gildets Uddannelsesmedarbejder (GU) Gildets Uddannelsesmedarbejder udpeges af gildeledelsen eller vælges på et gildeting i henhold til gildets vedtægter, arbejdsområdet er især orientering ved optagelse af nye gildebrødre. GU deltager i møder med DUS (DUS-gruppe møder) Gildets Uddannelsesmedarbejder udfører opgaver for gildeledelsen og formidler kendskab til gildebevægelsens kurser, studiekredse, højskoler m.m., formidler kendskab til bevægelsens håndbøger og publikationer, er normalt formand for gildets optagelsesudvalg, er ikke begrænset af ovenstående. Embedets værktøjskasse kan medvirke til at løse en række opgaver i forbindelse med gildets indre liv: Inspiration, uddannelse og udvikling. - deltager i Landsgildets Udviklingsstævne som gildets repræsentant Hertil kommer typisk :en 1. herold (dørherold) og en 2. herold (faneherold) Herolderne - henholdsvis dørherold og faneherold - er gildeledelsens medhjælpere. Deres opgaver er knyttet til gildehallens forløb, hvor de medvirker ved gildehallens praktiske opbygning og nedtagning. Herudover er de ledelsens medhjælpere ved gennemførelse af gildehallen. Side 15

17 Ledelsesmøder Ledelsens tre medlemmer samles til møder, så ofte det skønnes nødvendigt for at drøfte gildets anliggender og detailplanlægge forestående arrangementer. Den internationale medarbejder og uddannelsesmedarbejderen har et tæt samarbejde med ledelsen, hvorfor de deltager i ledelsesmøderne, når det er relevant. Gilderådsmøder Mindst 2 gange om året afholdes der gilderådsmøde (udvidet ledelsesmøde). Gilderådet består af gildeledelsen, herolder, GIM, GU, gruppe- og laugsledere, redaktør og eventuelle udvalgsformænd. I gilderådet planlægges gildets årsprogram samt andre opgaver, der omfatter gildets liv. Distriktsgildet Alle landets gilder - med undtagelse af Nuuk, Sisimiut, 2. Bornholm og Baden-Powel Stammen - er tilknyttet et distriktsgilde. Hvis alle af distriktets gilder er hjemmehørende i samme by, kaldes distriktet ofte for stadsgilde (fx København, Aalborg, Århus og Odense), men det fungerer på samme måde som de øvrige distriktsgilder. Gennemsnitlig er der 9-11 gilder i et distrikt, men særlige geografiske forhold kan også spille ind, så der er færre gilder i et distrikt. Distriktsgildetinget er distriktets øverste myndighed. Det er sammensat af distriktsgildeledelsen (DGM, DGK, DGS, DUS og DIS dog mindst 3 medlemmer) og samtlige ledelsesmedlemmer fra gilderne i distriktet. I tinget deltager også formændene for eventuelle laug eller udvalg i distriktet. Alle øvrige gildebrødre har ret til at deltage i distriktsgildetingets debatter, men har ikke stemmeret. Distriktsgildeledelsen (DGL): Distriktsgildemesteren (DGM) har som hovedopgave at være inspirator og formidler af samarbejde og fællesløsninger for gilderne i eget distrikt. Distriktsgildemesteren formidler desuden informationer og inspiration mellem distriktets gilder og landsgildeledelsen. I forbindelse med nogle former for distriktsarrangementer kan der være store fordele i at samarbejde med nabodistrikterne. Distriktsgildemesteren er ansvarlig for afholdelse af ridderforberedelse og for gennemførelsen af distriktsgildehaller med ridderoptagelse i eget distrikt. Distriktsgildekansleren (DGK) varetager bl.a. opgaver vedr. kommunikationen til og fra distriktets enkeltgilder. Distriktsgildeskatmesteren (DGS) varetager den daglige forvaltning af distriktets økonomi. Distriktets International Sekretær (DIS) Varetager distriktets internationale arbejde i samarbejde med gildernes internationale medarbejdere og den øvrige distriktsgildeledelse. En vigtig opgave derudover er samarbejdet med andre distrikter og med landsgildets Internationale Udvalg. Side 16

18 Distriktets Uddannelsessekretær (DUS) undersøger kursusbehov, afholder lokale kurser, deltager i gennemførelse af landsdækkende kurser. Samarbejder med uddannelsesmedarbejderen og ledelserne i distriktets enkeltgilder og med landsgildets Kursusudvalg. Ligesom der er stor forskel på de forskellige gilder, vil der også være forskel på de opgaver, distrikterne udfører. Distriktsforum Afholdes som et weekendarrangement hvert år i januar. Her mødes landsgildeledelsen med distriktsgildemestrene. Formålet med møderne er at have en dialog om aktuelle emner af fælles interesse. Landsgildeledelsen Landsgildeledelsen forestår den daglige og administrative ledelse af Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Landsgildeledelsen repræsenterer Sct. Georgs Gilderne i Danmark i andre organisationer. Desuden påhviler det landsgildeledelsens medlemmer at repræsentere landsgildet ved særlige lejligheder i landets gilder. F.eks. er det landsgildemesteren, der forestår indvielsen af nye gilder. Landsgildeledelsen vælges på landsgildetinget med en funktionsperiode på 2 år. Landsgildeledelsen (LGL) består af 6 medlemmer Landsgildemesteren (LGM) Landsgildekansleren(LGK) Landsgildeskatmesteren (LGS) International Sekretær (LGIS) Uddannelsessekretæren (LGUS) PR-sekretæren (LGPR) LGM, LGK og LGS varetager på landsplan de opgaver som svarer til de tilsvarende poster i distrikter og gilder, omend det naturligvis drejer sig om opgaver, der i omfang er væsentlig større end for de øvrige gildeledelser. Landsgildets Internationale Sekretær (LGIS) varetager kontakten til det internationale gildearbejde og repræsenterer landsgildet ved internationale møder og konferencer m.v., leder det internationale arbejde på landsplan, og er formand for det af landsgildeledelsen nedsatte Internationale Udvalg (IU). Landsgildeledelsen fastlægger udvalgets kommissorium. Udvalgets opgave er at hjælpe landsgildeledelsen med at holde interessen for det internationale arbejde levende i gildebevægelsen, at fremme internationalt arbejde på landsplan og endvidere støtte IS i sit arbejde. Udvalget samarbejder med de internationale medarbejdere i distrikter (DIS) og i gilder (GIM) Side 17

19 Landsgildets Uddannelsessekretær (LGUS) leder udviklings- og uddannelsesarbejdet på landsplan, og er formand for det af landsgildeledelsen nedsatte Kursusudvalg (KU). Landsgildeledelsen fastlægger udvalgets kommissorium. Udvalget varetager landsgildets interesser på kursusområdet. Det er således udvalgets opgave at udarbejde materiale til støtte for kurser, seminarer o.l. på lokalt plan og tilskynde til gennemførelse af samme. Det er pålagt udvalget at vurdere behovet for kurser, seminarer o.l. på landsplan. Udvalget samarbejder med udviklings- og kursusmedarbejderne i distrikter (DUS). Landsgildets PR-sekretær (LGPR) er formand for det af landsgildeledelsen nedsatte PR Udvalg, og leder informations- og PR arbejdet på landsplan. Landsgildeledelsen fastlægger udvalgets kommissorium. Udvalget varetager landsgildets PR-interesser, og fremkommer med forslag til PR-aktiviteter såvel på landsplan som på lokalt plan. Udvalget fremkommer tillige med forslag til PR materialer til brug for arbejdet med at synliggøre Sct. Georgs Gilderne. Det er herudover udvalgets opgave at koordinere gildernes-/ distriktsgildernes og landsgildets PR-aktiviteter. Landsgildekontoret er beliggende i København. Arbejdet på kontoret varetages af en landssekretær. Arbejdet består fortrinsvis i administrative opgave for LGL, derudover har kontoret den daglige kontakt med distrikter og gilder. Side 18

20 Landsgildetinget Landsgildeting afholdes hvert andet år. Et gildeting svarer til andre organisationers generalforsamling. Landsgildetinget er Sct. Georgs Gildernes øverste myndighed. Det sammensættes af - Landsgildeledelsen - én repræsentant for hvert distriktsgilde / stadsgilde (normalt distriktsgildemesteren / stadsgildemesteren) - én repræsentant for hvert gilde (normalt gildemesteren). Alle øvrige gildebrødre har ret til at deltage i landsgildetingets debatter, men har ikke stemmeret. Landsgildetinget fastlægger love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark, og derigennem også retningslinierne for det organisatoriske arbejde på landsplan. Distriktsgilder og enkeltgilder har normalt egne vedtægter, der er afstemt med landsgildets love og bestemmelser. Gildemesterstævne afholdes som weekendmøde hvert andet år i de år, hvor der ikke er landsgildeting. Her mødes gildemestre og distriktsgildemestre (eller deres stedfortrædere) med landsgildeledelsen og eventuelt medlemmer af udvalg og arbejdsgrupper, nedsat af landsgildeledelsen. Formålet er dels at behandle sager af fælles interesse, dels at give deltagerne inspiration i deres ledelsesarbejde. Side 19

Håndbog for Gildebrødre

Håndbog for Gildebrødre Håndbog for Gildebrødre Side 1 af 70 OPTAGELSE I SCT. GEORGS GILDERNE... 5 Hvad er Sct. Georgs Gilderne?... 5 Optagelsesgrundlaget... 6 Love for... 7 Her kan du indsætte dit eksemplar af lovene... 7 Lovuddrag

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SCT. GEORGS GILDET I ØLSTYKKE. Gildets navn er»sct. Georgs Gildet i Ølstykke«. Gildet er tilsluttet»sct. Georgs Gilderne i Danmark«.

VEDTÆGTER FOR SCT. GEORGS GILDET I ØLSTYKKE. Gildets navn er»sct. Georgs Gildet i Ølstykke«. Gildet er tilsluttet»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. VEDTÆGTER FOR SCT. GEORGS GILDET I ØLSTYKKE 1. Navn. Gildets navn er»sct. Georgs Gildet i Ølstykke«. Gildet er tilsluttet»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. 2. Idegrundlag og formål.»sct. Georgs Gildet i

Læs mere

Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Sct. Georgs Gilderne i Danmark LOVE 2003 LOVE FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georgs Gilderne i Danmark 1. Navn og kendetegn Organisationens navn er»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. Organisationen - kaldet Landsgildet - omfatter

Læs mere

Mod nye horisonter. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur.

Mod nye horisonter. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur. Kendskab til Gildebevægelsen arbejdstitel på kurser/møder, der kan erstatte/stå ved siden af svend-væbner-ridder. Udvikling

Læs mere

SCT. GEORGS GILDEHAL DEN 26. APRIL 2016

SCT. GEORGS GILDEHAL DEN 26. APRIL 2016 1 SCT. GEORGS GILDEHAL DEN 26. APRIL 2016 HE: Herold vil du bede gildebrødre om at tage plads i gildehallen. (Herolden åbner døren og slår et slag i gulvet med sin stav) Jeg anmoder vore gæster og gildebrødre

Læs mere

INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG

INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG OG SVENDEORIENTERING SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK 1 OPTAGELSESUDVALGET FORORD / VEJLEDNING Formål. Hensigten med denne vejledning er at inspirere optagelsesudvalget i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR 15. SCT. GEORGS GILDE KØBENHAVN RØDOVRE

VEDTÆGTER FOR 15. SCT. GEORGS GILDE KØBENHAVN RØDOVRE VEDTÆGTER FOR 15. SCT. GEORGS GILDE KØBENHAVN RØDOVRE 1 A. Gildets navn er 15. Sct. Georgs Gilde i København/Rødovre. B. Gildets hjemsted er Rødovre kommune. 2 A. Gildet arbejder efter de til enhver tid

Læs mere

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 31. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2014 Herved indkaldes til distriktsgildeting tirsdag d. 13. maj 2014 kl. 19.30 i sundhedscentret Kernehuset, Hovvej

Læs mere

Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Orientering om Sct. Georgs Gilderne. 2.Skanderborg - Sct. Georgs Gilde

Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Orientering om Sct. Georgs Gilderne. 2.Skanderborg - Sct. Georgs Gilde Sct. Georgs Gilderne i Danmark Orientering om Sct. Georgs Gilderne 2.Skanderborg - Sct. Georgs Gilde Sct. Georgs Gilderne en dansk idé - en international bevægelse Sct. Georgs Gilderne Sct. Georgs Gilderne

Læs mere

Distriktsforum 22.-23. Januar 2011

Distriktsforum 22.-23. Januar 2011 Distriktsforum 22.-23. Januar 2011 LGM Lone Erkman bød velkommen og orienterede om året 2010, som var et arbejdsomt år. Det er håbet at alle har fået læst de udsendte materialer. Lone håber, at alle vil

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015 S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015 2. Gilde har mistet en tapper kriger - gildebroder Ejvinds kone, Karen, har fået fred. Karen beklagede sig aldrig

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

BUDSTIKKEN. Nr. 4 oktober/november/december 2015/januar 2016. Kommende arrangementer. Indholdsfortegnelse

BUDSTIKKEN. Nr. 4 oktober/november/december 2015/januar 2016. Kommende arrangementer. Indholdsfortegnelse BUDSTIKKEN 1. Sct. Georgs Gilde, Herning Nr. 4 oktober/november/december 2015/januar 2016 Kommende arrangementer 26. oktober Fellowshipdag, Rømersvej 6 B, Ikast In 8. november Dansk Flygtningehjælp, kl.

Læs mere

1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Vedtægter for Spejderne Stiftelse De fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark og Sydslesvig: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps

Læs mere

DEN KNU Maj. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31 Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN KNU Maj. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31 Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU Maj DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31 Årgang Nr. 310 Side 1 Hanne Danielsen Ingelise Petersen 8. maj 22. maj Redaktionen ønsker tillykke Knuden, igen. For godt 1

Læs mere

DEN KNU. December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN KNU. December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU December DEN 2016 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 395 Side 1 Stafetten Inge Hallum Dagen i dag er en mærkelig dag - den er din! Dagen i går slap dig ud af hænderne;

Læs mere

Broderloge nr. 48 Hertha Sønderborg

Broderloge nr. 48 Hertha Sønderborg Broderloge nr. 48 Hertha Sønderborg Vejledning til yngre brødre Dette skrift er ikke beregnet til udlevering til nye kandidater, men skal bruges som et redskab og huskeliste til brug for medlemmer af broderloge

Læs mere

Forretningsorden for 4. Sct. Georgs Gilde, Kolding. Emne Regel/norm/regulativ Rev

Forretningsorden for 4. Sct. Georgs Gilde, Kolding. Emne Regel/norm/regulativ Rev Forretningsorden Forretningsorden er et regelsæt, der beskriver 4. Gildes arbejdsgange. Det er på nuværende ikke et regelsæt der er godkendt af Gildetinget, men udelukkende et regelsæt/normer, der skulle

Læs mere

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder. Østjysk Distrikt og Aarhus Stadsgilde. Fellowship Day 2014

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder. Østjysk Distrikt og Aarhus Stadsgilde. Fellowship Day 2014 S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 31. ÅRGANG NUMMER 10 OKTOBER 2014 Østjysk Distrikt og Aarhus Stadsgilde Fellowship Day 2014 Kære Gildebrødre og giner i Østjysk Distrikt. Østjysk

Læs mere

DESIGN MANUAL. Oktober 2001 5-3-1

DESIGN MANUAL. Oktober 2001 5-3-1 DESIGN MANUAL Det er vigtigt, at Sct. Georgs Gilderne i Danmark har et fælles ensartet og let genkendeligt design og layout, når vi henvender os til omverdenen. Derfor bør denne manual ses som en hjælp

Læs mere

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde S T R A T E G I 2016 2018 Delege retmød e 2016 INDHOLD Indledning Side 3 Pigespejderidentitet og pigespejderværdier Side 4 Vejen mod Strategi 20162018 Side 6 Strategi 2016-2018 Side 8 Pigespejdere flytter

Læs mere

Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig

Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig 1 Navn og hjemsted Korpsets navn er Dansk Spejderkorps Sydslesvig e.v. (DSS). Korpset blev stiftet den 10. august 1919. Korpsets hjemsted er Tydal, Eggebek kommune.

Læs mere

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen Odd Fellow Ordenen er en verdensomspændende organisation med en gammelhistorie. Ordenen i Danmark har sit udspring i Amerika,

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. Danske Baptisters Spejderkorps

VEDTÆGTER FOR DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. Danske Baptisters Spejderkorps VEDTÆGTER FOR DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS Danske Baptisters Spejderkorps f~ïi.~\ Danske Baptisters Spejderkorps 1. Navn og hjemsted 1. Korpsets navn er Danske Baptisters Spejderkorps i daglig tale Baptistspejderne.

Læs mere

DEN 2008. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2008. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU Februar DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307 Side 1 Lise Linderstrøm Vibeke Raae Mogens Nielsen 8 februar 15 februar 17 februar Redaktionen ønsker tillykke

Læs mere

Fakta om KFUM-Spejderne

Fakta om KFUM-Spejderne Fakta om KFUM-Spejderne Hvem er vi KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps. Vi har ca. 600 grupper i hele Danmark med knap 30.000 medlemmer. I Danmark er der ca. 70.000 spejdere, fordelt på en række

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

Vedtægter for Holstebro Speedway Klub.

Vedtægter for Holstebro Speedway Klub. Vedtægter for Holstebro Speedway Klub. 1. Klubbens navn: Klubbens navn er Holstebro Speedway Klub, i det følgende forkortet HoSK. HoSK er tilsluttet Danmarks Motor Union (DMU), og er til enhver tid underlagt

Læs mere

S c h a n d t o r p. På Distriktets vegne Ole Danielsen, Distriktsgildemester

S c h a n d t o r p. På Distriktets vegne Ole Danielsen, Distriktsgildemester S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 29. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2012 Der indkaldes herved til Distriktsgildeting onsdag den 9. maj 2012 kl. 19.30 på Porskjær, Porskjærvej 45, 8464 Galten.

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

DEN KNU. Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN KNU. Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2013 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36. Årgang Nr. 358 Side 1 Christian Petersen Anna Rasmussen Ingrid Petersen 1. Marts 25. Marts 28. Marts Redaktionen ønsker

Læs mere

Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense

Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense Vedtægter for... 1 International Medical Cooperation Committee Odense... 1 Kapitel 1: Navn og relationer... 2 Kapitel 2: Vision og formål...

Læs mere

Love. For. Aaskov Y s Men s Club. Navn. Formål

Love. For. Aaskov Y s Men s Club. Navn. Formål Side 1 af 6 Love For Aaskov Y s Men s Club Navn 1 Klubbens navn er Aaskov Y s Men s Club anerkendt (chartret) under The International Association of Y s Men s Clubs, den 24. marts 1979. Klubbens medlemmer

Læs mere

Aars Y s Men s Club Chartret 26. august 1967. Vedtægter. Formål og opgaver: Medlemskab:

Aars Y s Men s Club Chartret 26. august 1967. Vedtægter. Formål og opgaver: Medlemskab: Aars Y s Men s Club Chartret 26. august 1967. Vedtægter. Y s Men International er et verdensomspændende kammeratskab af personer af enhver tro, som arbejder i gensidig respekt og hengivenhed på basis af

Læs mere

MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV...

MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV... INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV... 3 FORÆLDRENE... 4 MØDETIDER... 4 KONTINGENT...

Læs mere

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2009

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2009 S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2009 Der GENindkaldes herved til Distriktsgildeting Dagsorden iflg. Østjysk Distriktsgildes vedtægter Mandag den 11.

Læs mere

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 2 FEBRUAR 2010. Tegningen er en del af oplægget til 2. Gildes foredrag:

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 2 FEBRUAR 2010. Tegningen er en del af oplægget til 2. Gildes foredrag: S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 2 FEBRUAR 2010 Tegningen er en del af oplægget til 2. Gildes foredrag: Kvindernes placering i Vikingesamfundet og eksempler

Læs mere

MÅNEDSBREV. April. Maj. Evt. afbud til Vinni på telefon 86 54 16 75 eller mail til thomsen.odder@gmail.com. Nummer 4 47.

MÅNEDSBREV. April. Maj. Evt. afbud til Vinni på telefon 86 54 16 75 eller mail til thomsen.odder@gmail.com. Nummer 4 47. MÅNEDSBREV Nummer 4 47. årgang April 2014 Denne måneds aktiviteter April Sct. Georgs Aften onsdag den 23. april 2014 kl. 19:00 i Spejderhytten. Madgruppe 3 står for maden. Næste måneds aktiviteter Maj

Læs mere

GildeNyt Side 1 98 Marts 2015. 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr. 098 Marts 2015

GildeNyt Side 1 98 Marts 2015. 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr. 098 Marts 2015 GildeNyt GildeNyt Side 1 98 Marts 2015 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr. 098 Marts 2015 Stafetten Sct. Georgs Gilderne I Danmark 1864, første verdenskrig, og min familie. Jeg blev

Læs mere

Vedtægter for Danske Baptisters Spejderkorps, vedtaget april 2004

Vedtægter for Danske Baptisters Spejderkorps, vedtaget april 2004 1. Navn Korpsets navn er Danske Baptisters Spejderkorps. 2. Formål Korpsets formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og give dem mulighed for at udvikle selvstændighed, medansvar, demokratisk

Læs mere

DEN KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU Marts DEN 2007 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 30. Årgang Nr. 298 Side 1 Christian Petersen 1. Marts Anna Rasmussen 25. Marts Ingrid Petersen 28. Marts Redaktionen ønsker

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Stenlændernes Spejdermuseum 2013

Stenlændernes Spejdermuseum 2013 Stenlændernes Spejdermuseum 2013 v. 2.0/25.09.2013 Stenlændernes Spejdermuseum Kære alle. Så er tiden atter kommet til hyggeligt og udbytterigt samvær spejdermuseerne imellem. Det er tiden til at gøre

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

Vedtægter for IMCC. International Medical Cooperation Committee. Odense. Revideret

Vedtægter for IMCC. International Medical Cooperation Committee. Odense. Revideret Vedtægter for IMCC International Medical Cooperation Committee Odense Revideret 12.11.14 Indhold Kapitel 1: Navn og relationer... 3 1 Navn... 3 2 Relationer... 3 Kapitel 2: Vision og formål... 3 3 Vision

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret.

Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret. Side 1 / 9 Dirigentvejledning til Grupperådsmødet Opdateret af januar 2014 Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret. Disse er: - Forældre til medlemmer

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

F e b r u a r. Denne måned har navn efter en romersk renselsesfest for guden Juno med tilnavnet Februtis eller Februa, som blev fejret i denne måned.

F e b r u a r. Denne måned har navn efter en romersk renselsesfest for guden Juno med tilnavnet Februtis eller Februa, som blev fejret i denne måned. F e b r u a r SCT. GEORGS GILDERNE I FREDERICIA Denne måned har navn efter en romersk renselsesfest for guden Juno med tilnavnet Februtis eller Februa, som blev fejret i denne måned. Det gamle danske navn

Læs mere

GildeNyt. Stafetten. Sct. Georgs Gilderne I Danmark. 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr April De små ting!

GildeNyt. Stafetten. Sct. Georgs Gilderne I Danmark. 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr April De små ting! GildeNyt 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr. 1 1 0 April 2016 Stafetten De små ting! Sct. Georgs Gilderne I Danmark Hvad er det som virkelig betyder noget i hverdagen? Er det om

Læs mere

VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus

VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus 1 Navn og Hjemsted 1.1 Indre Missions kristne Fællesskab i Dejbjerg Missionshus benævnes herefter Det kristne Fællesskab i Dejbjerg

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse eller ledelse om man vil der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil.

Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse eller ledelse om man vil der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil. Fritids- og idrætsafdelingen Dr. Margrethesvej 28 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 31 50 13 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 40 44 kimjp@roskilde.dk

Læs mere

BILAG TIL GILDETING 2. GILDE 2015

BILAG TIL GILDETING 2. GILDE 2015 BILAG TIL GILDETING 2. GILDE 2015 Antal deltagere 18: Ilse, Kirsten, Troels, Anne Marie, Margit, Inger, Hans Jørgen, Kresten, Arne, Per, Birgit, Conni, Henrik, Bodil, Birthe, Alice, Susanne, Knud, Pkt

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

S c h a n d t o r p. Fellowship Day 2013. Hadsten, Hammel, 1.- 2.- 3. Horsens, Odder, Porskær, og 1. og 2. Skanderborg.

S c h a n d t o r p. Fellowship Day 2013. Hadsten, Hammel, 1.- 2.- 3. Horsens, Odder, Porskær, og 1. og 2. Skanderborg. S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 30. ÅRGANG NUMMER 10 OKTOBER 2013 Fellowship Day 2013 Kære Gildebrødre og giner i gilderne: Hadsten, Hammel, 1.- 2.- 3. Horsens, Odder, Porskær,

Læs mere

Referat fra Gildeting den 04. marts 2014 10. Sct. Georgs Gilde.

Referat fra Gildeting den 04. marts 2014 10. Sct. Georgs Gilde. Referat fra Gildeting den 04. marts 2014 10. Sct. Georgs Gilde. Gildemester Annie Sperling bød velkommen til Gildeting 2014. Der blev holdt en lille mindestund for Inger Carøe og Inger Lassen. Dagsorden

Læs mere

Love og Vedtægter for Y s Menetter, Region Danmark

Love og Vedtægter for Y s Menetter, Region Danmark Love og Vedtægter for Y s Menetter, Region Danmark NAVN OG MOTTO 1 Regionens navn er Y s Menettes Region Danmark under The International Association of Y s Men s Clubs, og dens motto er: At vedkende sig

Læs mere

Nr. 5 november - december 2008 56. årg.! " # $ $ % & % % ' (! & *$ ' % +,%, ' - * $. / +.

Nr. 5 november - december 2008 56. årg.!  # $ $ % & % % ' (! & *$ ' % +,%, ' - * $. / +. Nr. 5 november - december 2008 56. årg. 1! " # $ $ % & % % ' (! )%* & *$ ' % +,%, ' - * $. / +. Ukrainernes besøg i Østervangskirken august 2008. 0! 1 1 1 23% 45 2667 Indlæg til næste Gildenyt skal være

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS

Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS Mandag den 14. maj kl. 19.00 i festsalen, Det Jødiske Hus. DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent, ordstyrer og referent. 2. Behandling og godkendelse af vedtægter.

Læs mere

Vedtægter for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop

Vedtægter for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop Vedtægter for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop Bestyrelsen er i vedtægterne for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop benævnt grupperåd. 1. Navn og hjemsted. Stk.1. Gruppens navn er

Læs mere

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014.

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. 1 Navn: Organisationens navn er Afrika Kontakt. Afrika Kontakt er en landsdækkende organisation, med hjemsted i København.

Læs mere

DEN 2012. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 35. Årgang Nr. 347. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2012. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 35. Årgang Nr. 347. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Februar DEN 2012 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 35. Årgang Nr. 347 Side 1 Lise Linderstrøm 8 februar Vibeke Raae 15 februar Mogens Nielsen 17 februar Redaktionen ønsker tillykke

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende Institution. Ændringsforslag: X-Huset. i Vester Hæsinge. 1 Navn og hjemsted:

Vedtægter for Den selvejende Institution. Ændringsforslag: X-Huset. i Vester Hæsinge. 1 Navn og hjemsted: Vedtægter for Den selvejende Institution X-Huset Ændringsforslag: i Vester Hæsinge 1 Navn og hjemsted: Den selvejende institutions navn er: X-Huset. Den har hjemsted i Vester Hæsinge, Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Vejle kommune. 2.0 Formål.

Vejle kommune. 2.0 Formål. Gældende vedtægter for Jelling Lokalråd 1.0 Navn og hjemsted. 1.1 Rådets navn er JELLING LOKALRÅD med hjemsted i Vejle kommune. 1.2 Lokalrådets geografiske virkeområde er de dele af Jelling sogn, der er

Læs mere

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Vedtægter for Landsforening Team Succes Vedtægter for Landsforening Team Succes 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Foreningen Team Succes. 1.2 Foreningen har hjemsted i Vejle Kommune. 1.3 Foreningen er en landsdækkende, almennyttig

Læs mere

Lidt om en forretningsorden

Lidt om en forretningsorden Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold

VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold 210-15966 VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er TMS Ringsted Håndbold. Den er stiftet den 1. september 2000 og er hjemmehørende i Ringsted Kommune. Pr.

Læs mere

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø INGENIØRFORENINGEN I DANMARK 1. Navn og område Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Selskabets navn er IDA Arbejdsmiljø. IDA Arbejdsmiljø er et landsdækkende, fagteknisk selskab oprettet

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika 1. Navn og hjemsted Mission Afrika. Folkekirkelig Mission i Afrika (forkortet MA) er stiftet i Aalborg den 22. november 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission,

Læs mere

Her følger 3 dokumenter 1) Dagsorden ved stiftende generalforsamling i web-lystfiskerforeningen. (side 1) 2) Vedtægter for Fisketips Forening (side 2-4) 3) Praktiske retningslinier for generalforsamling

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012 BILAG 8

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012 BILAG 8 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012 BILAG 8 AD DAGSORDENENS PUNKT 4 b FORSLAG TIL BESLUTNING Forslag nr. 1: Faglige selskaber bilag 2. Fremsat af hovedbestyrelsen 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Vedtægter for Brugerråd i aktivitetshuse Kolding Kommune

Vedtægter for Brugerråd i aktivitetshuse Kolding Kommune Vedtægter for Brugerråd i aktivitetshuse Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen December 2016 1 1 - Formål Vedtægterne er gældende for Brugerråd på brugerstyrede aktivitetscentre og aktivitetshuse

Læs mere

Vedtægter for Omstillingsinitiativ for Ry og omegn. Foreningens navn er Omstilling Ry (forkortet OR)

Vedtægter for Omstillingsinitiativ for Ry og omegn. Foreningens navn er Omstilling Ry (forkortet OR) Vedtægter for Omstillingsinitiativ for Ry og omegn 1 Foreningens navn, hjemsted og tilsynsforhold Foreningens navn er Omstilling Ry (forkortet OR) OR er en forening, der drives af private personer med

Læs mere

Vedtægter for IMCC Esbjerg

Vedtægter for IMCC Esbjerg Vedtægter for IMCC Esbjerg Kapitel 1: Navn og relationer 1 Navn Lokalafdelingens navn er International Medical Cooperation Committee Esbjerg, forkortet og betegnet IMCC Esbjerg. 2 Relationer 1. IMCC Esbjerg

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Bestyrelsen i Slangerup Børne- og Ungdomsfilmklub Holger indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling lørdag den 11. februar 2017 kl. 10.00 i Slangerup

Læs mere

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening.

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening. Regionalforeningen SydØstjyllands Vejledende vedtægter for regionalforeningen stiftet d. 22/4-2015 ved genforening af Vejle Amts Dyrlægeforening samt Horsens og Omegns Foreningernes fælles historie er

Læs mere

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015.

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015. S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 32. ÅRGANG NUMMER 9 SEPTEMBER 2015 Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med Fellowship

Læs mere

Vedtægter 2016 for Ikast-Brande esport

Vedtægter 2016 for Ikast-Brande esport Vedtægter 2016 for Ikast-Brande esport 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Ikast-Brande esport. 1.2 Foreningen har hjemsted i Ikast-Brande Kommune. 2. Formål 2.1 Foreningens formål er at skabe,

Læs mere

Referat af Gildeting d. 6. marts 2013 kl. 19.15 i Gildeborgen 20 gildebrødre deltog

Referat af Gildeting d. 6. marts 2013 kl. 19.15 i Gildeborgen 20 gildebrødre deltog 1. Sct. Georgs Gilde, Aalborg Referat af Gildeting d. 6. marts 2013 kl. 19.15 i Gildeborgen 20 gildebrødre deltog Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. Forslag: Dirigent: Ove Olesen Referent: Flemming

Læs mere

Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus

Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus Vedtægter for FSK Foreningen for Sebber kulturhus 1: Foreningens navn: Foreningens navn er FSK Foreningen for Sebber Kulturhus. Kultur er her defineret som aktiviteter, formidling, møder og kreativitet.

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Forretningsorden for Haderslev Jægerforening. Denne forretningsorden supplerer Haderslev Jægerforenings vedtægter. 1 Konstituering 1.1 Umiddelbart efter generalforsamlingen, afholder bestyrelsen møde for

Læs mere

Vedtægter for CISV Danmark

Vedtægter for CISV Danmark Vedtægter for CISV Danmark 1 - Navn, tilknytning, hjemsted Stk. 1 - Foreningens navn er CISV Danmark. Stk. 2 - Foreningen er internationalt tilsluttet CISV International. Stk. 3 - Foreningens hjemsted

Læs mere

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne ydningen t daglige ørelse af og handspejderen ave et edt i for-. Landsmøde Debat Dette debatoplæg er det første i en række af tre.,, Vi tror, vi mener, vi lærer... November 2003 Debatoplæggene er tænkt

Læs mere

København Hvidovre. November 2013

København Hvidovre. November 2013 November 2013 København Hvidovre Nu, et godt stykke ind i oktober, er det stadig strålende sol, men sommeren er på hæld. Vejret betyder jo meget for os danskere, vi taler i hvert fald meget om det, nok

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

IMCC Lokalafdeling Århus VEDTÆGTER

IMCC Lokalafdeling Århus VEDTÆGTER IMCC Lokalafdeling Århus VEDTÆGTER Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Navn og relationer... 2 1 Navn... 2 2 Relationer... 2 Kapitel 2: Vision, mission og værdier... 2 3 Vision... 2 4 Mission og værdier...

Læs mere

Landsklubben S For by og rutebuschauffør

Landsklubben S For by og rutebuschauffør Faglig Styrke Landsklubben S For by og rutebuschauffør Sammenhold Slogan Organiseret chauffører i busserne For at styrke det faglige i busbranchen Hvorfor en Landsklub? For at forbedre løn og arbejdsmiljø

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Vedtægter for Kom og Dans Roskilde

Vedtægter for Kom og Dans Roskilde Vedtægter for Kom og Dans Roskilde 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Kom og Dans Roskilde. Foreningen er hjemhørende i Roskilde Kommune. 2 - Tilknytning Foreningen er en selvstændig lokalforening,

Læs mere