SLAGELSE VISION OG HANDLING KVALITET OG VISIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLAGELSE VISION OG HANDLING KVALITET OG VISIONER"

Transkript

1

2 KVALITET OG VISIONER SLAGELSE VISION OG HANDLING Slagelse, vision og handling... 4 Slagelse og broerne til europa... 6 Slagelse og de stærke sider... 8 Slagelses stærke sider styrkes...9 Agenda Centerstruktur Bymidten og Vestsjællandscentret, - Tvillingecentret, Bymidtens strøggader...14 Center Syd...16 Et godt sted at bo Forskellige måder at bo på...18 Banebyen...19 Nordbyen, Valmuevej- og Århusvejkvarteret...20 Østbyen, Kassebjerggårdområdet...21 Landsbyerne...22 Erhverv, arbejdspladser...23 Erhvervsområdet Bakkevej...24 Erhvervsområde syd, Slipset...25 Erhvervsområde "Brundtland"...26 Bilag: Kort med hovedstrukturen 3

3 KOMMUNEPLAN KVALITET OG VISIONER SLAGELSE VISION OG HANDLING Kommuneplanen er byrådets konkrete bud på, hvordan vi frem til år 2012 skal arbejde på at virkeliggøre vore visioner for Slagelses fremtid. De to vigtigste dokumenter i Slagelse Kommuneplan er nærværende hovedstrukturdel, Slagelse Kommuneplan ,, Vision og handling. og rammedelen, Slagelse Kommuneplan , RAMMER for lokalplanlægningen, som består af et hæfte for hver af de 8 lokalområder. Her fastlægges, hvad der kan bygges, - og hvordan der kan bygges. Udover hovedstruktur - og rammedel foreligger der baggrundsmateriale af forskellig karakter, herunder en beretning samt enkelte sektornotater, bl.a. befolknings- og boligprognosen. Slagelse Kommuneplan ,, Vision og handling, er et udtryk for byrådets visioner på såvel kort som på lang sigt. Inden for enkelte udvalgte hovedtemaer beskrives en række af de forhold, som byrådet finder er de mest væsentlige for Slagelses videre udvikling. Det er således byrådets strategi for - og forventninger til - fremtidens Slagelse, set i forhold til den kommunale indsats og dermed også i vid udstrækning i forhold til den private sektors indsats og muligheder. Kommuneplanens hovedstruktur er fremstillet i en form, der sigter mod at så mange som muligt får lyst til at bruge den. Byrådet og de enkelte forvaltninger forventer at hovedstrukturen er et fælles værktøj for både kommunen og det private erhvervsliv, - entreprenører, bygmestre, boligselskaber, ingeniører, arkitekter m.fl. samt for alle, der er, eller ønsker at blive, engageret i Slagelses og deres egen fremtid. De 3 hovedtemaer Blandt de mange emner, der kan være væsentlige at belyse, har byrådet allerede i debatperioden, udvalgt 3 emner som hovedtemaer i denne kommuneplans hovedstruktur: Bymidtens strøggader Grøn Kommune/Agenda 21 Nye erhvervsarealer Disse 3 hovedtemaer omtales i Hovedstrukturen. Bag i hæftet er lagt et oversigtskort der viser arealanvendelse og -udlæg. De øvrige emner kan hver for sig være lige så vigtige, og de kan tages mere detaljeret op i de kommende revisioner af Slagelse Kommuneplan. Eksempelvis temaer som børn/unge/ældre eller det visuelle miljø, indfaldsveje m.m.. 4

4 Skoler Byrådet har vedtaget en ny skolestrukturplan. Der vil ske omfattende udbygninger på de eksisterende skoler. Skolestrukturplanen indeholder ikke planer om bygning af ny skole. Agenda 21 En lokal Agenda 21 er et handlingsprogram, der ganske kort kan udtrykkes således: - Helhedssyn og tværsektoriel tænkning. - Aktiv borgerinddragelse - Kredsløbstankegang - Inddragelse af globale hensyn. - Styrkelse af det langsigtede perspektiv. Agenda 21 er som noget nyt en integreret del af kommuneplanen. Andre temaer Der er sket - og sker fortsat - store forandringer inden for trafikområdet. Nye veje og stier er etableret. En omfattende og detaljeret plan for bymidten og dens trafik med hovedmålet en smukkere og mere kunde- og beboervenlig bymidte er udarbejdet. Den nye busstation, hele banebyplanen og den øvrige byfornyelse viser vej for en fortsat fornyelse. Et nyt plejecenter er opført på et areal umiddelbart øst for banegård/ posthus. Gode boliger Kommuneplan og tillæg til kommuneplanen Kommuneplanen har været et både robust og brugbart instrument for den planlægning, der er styret ud i livet via lokalplaner. Til tider har det været nødvendigt at udarbejde tillæg til kommuneplanen, dvs. selvstændige supplerende dokumenter. I denne kommuneplan er alle disse tillæg indarbejdet, både i hovedstrukturens kortbilag og i rammedelen (8 enkelthæfter). På Slagelse byråds vegne, maj

5 SLAGELSE OG BROERNE TIL EUROPA De faste forbindelser over Store Bælt og Øresund har forandret billedet af Danmark med hensyn til afstand og tid. Dermed er den geografiske struktur for Slagelse-området radikalt ændret. Det åbner helt nye perspektiver, at Slagelse by som trafikknudepunkt, med sin højt udviklede centerstruktur, attraktive bolig- og erhvervsområder, er placeret som en af de betydelige perler på snoren mellem København/Malmø, Odense/Fyn, Trekantområdet og Esbjerg/England, henholdsvis Flensborg/Hamborg og Århus/Ålborg/Norge. Slagelse vil kunne få en anden betydning på landkortet. Og det kan udnyttes til gavn for byen og egnen, når vi hele tiden er opmærksomme på det, dvs. planlægger og handler ud fra den nye erkendelse af vores situation. Vi er bogstaveligt talt blevet forbundet med det europæiske kontinent og med det øvrige Skandinavien. Slagelse har sin plads i bymønsteret langs den nationale øst-vestgående hovedakse, som udgår fra København og som forløber tværs over Danmark. Slagelse er den største by i Vestsjællands Amt og således hjemsted for en række overordnede store statslige og regionale funktioner. Således er der netop med det nye forsvarsforlig blevet besluttet at samle en række militære funktioner på den i forvejen store Antvorskov Kaserne. Tilsvarende på uddannelsesområdet er det blevet besluttet at videreudvikle de store uddannelsesinstitutioner, både gennem tilførelse af nye funktioner samt gennem nye samarbejdsformer. 6

6 Det er Slagelse Byråds opfattelse, at funktionsdelingen i Vestsjællands Amt må ske efter princippet om at styrke de enkelte kommuners stærke sider efter, hvad de er gode til og ikke som tidligere ud fra et ligeligt udviklingsprincip. Nye initiativer og tiltag skal ske under hensyntagen til fællesskabet og på et såkaldt bæredygtigt, afbalanceret grundlag. Samarbejdet er vigtigt på regionalt plan, ligesom det gavner både fællesskabet og den enkelte kommune/ by. På kort sigt kan eksisterende fælles projekter m.m. udvides og forøges i antal. På længere sigt kan større og tilsyneladende vanskeligere områder tages med ind i samarbejdet. Eksempelvis byøkologi, informationsteknologi, uddannelse, erhverv og transport. Vestlig omfartsvej i Slagelse Et eksempel på en konkret sag er et ønske om, at de overordnede vejmyndigheder opprioriterer trafik-aksen fra Sydmotorvejen via Næstved til Vestmotorvejen ved Slagelse, og videre vest om Slagelse i retning mod Kalundborg. Slagelse byråd vil arbejde på at den vestlige omfartsvej anlægges så hurtigt som muligt. Det vil lette byområdet for megen tung og gennemkørende trafik, - og tilhørende gener for omgivelserne. I erkendelse af at den vestlige omfartsvej er et stort og kostbart anlægsarbejde er en etapevis realisering en mulighed. Her vil en vejstrækning nord på fra Skælskørvej være en god 1. etape. Den kan tage den tunge trafik, der i dag belaster veje i boligdominerede områder i vestbyen. 7

7 SLAGELSE OG DE STÆRKE SIDER Slagelse er en stærk enhed, sammensat af Slagelse by, som med sine 5 bydele rummer ca. 85% af de ca indbyggere samt landområderne mod øst og mod vest samt sommerhusområdet ved Storebælt. Byrådet vil udnytte og forstærke de særlige fortrin Slagelse har fået gennem den historiske udvikling. Til gavn for byen, kommunen og hele regionen. HANDELS-, ERHVERVS- OG UDDANNELSESBYEN Byens pladsering med gode vejforbindelser fra alle dele af regionen har altid betydet en usædvanlig stor handel i Slagelse bymidte samt Slagelse byområder i øvrigt. Byrådet vil søge at fastholde og udbygge denne stærke side. Ligeledes har byen igennem en årrække tiltrukket en række store videregående uddannelsesinstitutioner. Byrådet vil tilsvarende indenfor dette område fremme initiativer for fortsat udvikling. De mange beslutninger, der træffes af Slagelse Byråd, har konsekvenser for helheden og de 5 bydele, de 2 landområder og for sommerhusområdet. Service i form af institutioner, skoler, butikker og kollektiv trafik er bygget op omkring lokalområder-ne, bydele med mere, som naturligt nok har store indbyrdes forskelle i karakter og indhold. Den kommunale styring sker via udlæg af arealer, bestemmelser for anvendelser af arealer, etablering af veje, stier, fritidsanlæg o.s.v. Dette er den aktive direkte styring. Hertil kommer en indirekte styring gennem samarbejde med det private erhvervsliv. Slagelse Kommune har netop igangsat et godt og konstruktivt samarbejde med Slagelse Erhvervsforening. Dette samarbejde har i første omgang resulteret i udarbejdelse af en erhvervspolitik. I denne erhvervspolitik tilkendegiver kommunen og erhvervsforeningen i et samarbejde og hver for sig, at ville arbejde for en række tiltag til styrkelse af kommunen. Herunder bl.a. at fremme Slagelse som handelsby og uddannelsesby. At forskønne bymidten, styrke kulturlivet og forbedre infrastrukturen. Og naturligvis at udbygge den kommunale service, markedsføre byen i forhold til omverdenen m.v. Flere af disse initiativer er allerede igangsat. 8

8 SLAGELSES STÆRKE SIDER STYRKES! Slagelse byråd arbejder under fællesnævneren grøn tankegang frem mod en såkaldt bæredygtig helhed, der samtidig er aktiv og dynamisk. Gennem bl.a. grøn kommune- projekter har Slagelse Kommune været med i front i en årrække. Vi er langt fremme i både formulering og realisering af en Lokal Agenda 21-plan. Byrådet har fastlagt en strategi for arbejdet, der gennem koordinering af grønne initiativer, synliggør de forskellige tiltag. I et kommende stort erhvervsområde omkring Bakkevej, vil visuelle og miljømæssige kvaliteter indgå side om side med rationelle krav og ønsker. Byrådet vil samtidig starte drøftelser omkring en mulig opbygning af endnu et erhvervsområde. Et erhvervsområde, der kan fungere som et selvstændigt, lukket grønt kredsløb. Vi har givet projektet arbejdstitlen: Brundtlands-parken. Under en grøn paraply vil byrådet i kommuneplanens periode styrke følgende områder: Bymidtens omdannelse. Trafiksanering, P-søgerute, gågader med og uden kørsel tilladt, omlægning af pladser m.m. En fortsat fornyelse i bymidten og i randområderne mellem bymidten og de øvrige bydele. Et helt aktuelt område er Baneby Nord, mellem Nordre Stationsvej og Nordre Ringgade. Byggemodning af arealer til nye attraktive boliger af forskellig art, herunder også eksklusive. Der er store velbeliggende arealer i nordbyen og i østbyen. Kultur-, fritids- og idrætsområdet. Her er funktioner i og omkring Træskogården en vigtig brik. Udbygning af moderne og smukt anlagte erhvervsområder, der også kan tilgodese de krav som fremtidens virksomhedstyper stiller. Området omkring Bakkevej i østbyen er udlagt som det største nye erhvervsområde. En fortsat indsats for at styrke Slagelses rolle som landsdelens uddannelsesby. Fire af byens vigtigste uddannelsesinstitutioner er samlet ved Vestre Ringgade. Området er velbeliggende i forhold til banegård/busterminal Slagelse bys rolle som regionens stærke og smukke indkøbscenter med en utrolig dækning, både kvalitativt og kvantitativt. De mange indsatser trækker i samme retning: De styrker positivt byens udseende, og dermed attraktionen i forhold til omgivelserne 9

9 A G E N D A GRØN PLAN Slagelse Kommune er velbeliggende med adgang til både skov og strand. Skovene mod syd og øst indgår i det sammenhængende naturområde, der har sit tyngdepunkt omkring Tystrup- Bavelsesøerne. Den 8 km lange kyststrækning er velegnet til badning, ophold og turformål. Slagelse Byråd ønsker, at kommunen i samarbejde med grønne organisationer, friluftsorganisationer og borgere udarbejder en egentlig grøn plan for kommunen. Den grønne plan skal rette opmærksomheden mod de umiddelbart iøjnefaldende grønne åndehuller, som findes i eller kan skabes indenfor Slagelse Bys grænser og de interessante naturmiljøer, som findes i det åbne land. Den grønne plan skal fastlægge de helt konkrete indsatser, der bør gøres for, at Byrådets målsætninger for det grønne område kan realiseres. Alle borgere skal have nem adgang til bolignære friarealer, som skal give mulighed for leg, spil og sport for børn og voksne i alle aldre. Lokal Agenda 21: En dagsorden for bæredygtig udvikling vedtaget på en FN konference i Rio i Her opfordres lokale myndigheder til i samarbejde med lokalbefolkningen, at skabe en handlingsplan der lokalt og globalt sikrer natur, miljø og en bæredygtig udvikling i fremtiden. I alle bydele skal der være områdeparker til rekreation, organiseret og uorganiseret sportsudfoldelse. I alle bydele skal der være adgang til større rekreative områder, som kan indeholde større sportsanlæg o.lign. Stadionanlægget sammen med lystanlægget skal fastholdes som hele byens park og rekreative område. De nuværende kolonihaveforeninger skal opretholdes og evt. nye kan etableres. Den grønne ring omkring byen skal fortsat udbygges, som et samlet rekreativt bælte med sammenhængende stiforbindelser. Der skal sikres mulighed for gangog cykelture fra byen til udvalgte naturmiljøer, f.eks. ådale og moser i det åbne land. Der skal sikres etableret et sammenhængende net af trafikstier og rekreative stier i kommunen. 10

10 A G E N D A 21 I LOKAL PLANLÆGNINGEN Slagelse Kommune udarbejder hvert år en lang række lokalplaner, som er et udtryk for det høje aktivitetsniveau og den store investeringslyst, der præger kommunen. Det er Byrådets klare mål, at lokalplanerne i Slagelse Kommune skal udvikles til et brugbart værktøj til fremme af en miljørigtig og bæredygtig udvikling. Ved bæredygtighed forstår kommunen: at opfylde nuværende generationers behov uden at kommende generationers mulighed for at få opfyldt deres behov bringes i fare. Lokalplanernes redegørelse skal udvikles så diskussionen mellem politikere og borgeren om den enkelte plan bliver gennemskuelig og åben for alle parter. Lokalplaner skal blandt andet redegøre for: hvorledes realisering af et lokalplanforslag vil påvirke nabobebyggelser, terrænforhold, flora og fauna og arkitektur. de miljøforbedrende foranstaltninger i projektet m.h.t. regnvandsbehandling, kollektiv transport, stisystemer, kompostering m.m. om der er alternativer til projektet. Lokalplaners bestemmelser skal, så vidt det er muligt, sikre: at der skabes og bevares attraktive boligområder, erhvervsområder m.m. at eksisterende bebyggelse bevares. at kriminalpræventive løsninger indarbejdes i bebyggelsesplanens udformning. at der ved nybyggeri anvendes formmæssige, funktionelle og byggetekniske løsninger, så energi- og ressourceforbruget i anlægs- og driftsfasen begrænses mest muligt. at terræn og naturindhold bevares. Specielt skal større træer, beplantninger, levende hegn og vådområder bevares. at flora og fauna sikres de bedste betingelser bl.a. ved at begrænse brug af pesticider og bekæmpelsesmidler naturlig nedsivning af regnvand. at det indendørs støjniveau i boliger ikke overstiger 30 db. gode cykel- og gangstiforbindelser. at graden af kildesortering og kompostering øges. GRØNT REGNSKAB Borgere og politikere har krav på information om miljøtilstanden i lokalområdet. Slagelse Kommune har valgt det Grønne regnskab til at fortælle om miljøtilstanden i lokalområdet. Regnskabet viser tilstand og udvikling for udvalgte miljøtemaer indenfor Slagelse Kommunes geografiske opland. Temaerne skal synliggøre miljøtilstanden og andre emner, der har betydning for en bæredygtig udvikling i vores lokalområde. De skal danne basis for indsigt og engagement i det lokale Agenda 21 arbejde, skabe et bedre miljøimage og på længere sigt anvendes som grundlag for den politiske styring af kommunen. Regnskabet behandler temaer der indgår i FN s internationale Agenda 21 dokument f.eks. ressourceforbrug, forurening, livskvalitet, uddannelse og sundhed. Det Grønne regnskab er et dynamisk dokument. Det betyder bl.a. at det udarbejdes af en tværfaglig kommunal projektgruppe, og at Slagelse Grønne Råd og borgerne generelt opfordres til direkte at kommentere regnskabet og foreslå nye temaer. I forbindelse med det Grønne regnskab vil der blive opsat konkrete mål for energi- og ressourceforbruget. F.eks. målet om 50% genanvendelse af affald og mindre end 10% spild fra lokale vandforsyningsledninger. Slagelse Kommune vil i løbet af planperioden fremlægge en egentlig Agenda 21 handlingsplan, der omhandler de opsatte mål, og de handlinger der skal iværksættes. Med denne årligt tilbagevendende proces omkring udarbejdelse af det Grønne regnskab, kan Slagelse Kommune løbende justere det lokale Agenda 21 arbejde, være på forkant med udviklingen og fastholde det lokale og globale miljøansvar

11 CENTER- STRUKTUR Slagelse har været klædt godt på til de voldsomme ændringer i detailhandlen i 90'erne. Slagelse vil, med et fortsat aktivt samarbejde mellem byrådet og de erhvervsdrivende, også fremover kunne klare sig i den stadig hårdere kamp om kunderne. Byen vil kunne fastholde sin stærke position som detailhandelsmagnet. Samtidig vil det være muligt at opretholde og styrke lokalområdernes egne centre. Lokalområderne vil endog kunne styrkes gennem hensigtsmæssige placeringer af enkeltbutikker. Næstvedvej. Her er tale om et effektivt butikscenter-miljø på i alt ca m². Andre butikker og servicefunktioner i området er kommet til i de seneste år. Øst for Sdr. Ringvej suppleres butikscenteret m.m. af en række offentlige funktioner, svømmehal, skole og politistation. Her kan nye funktioner komme til. F.eks. funktioner der drager nytte af mulighederne omkring Antvorskov-ruinen. Centerstrukturen i Slagelse Den overordnede centerstruktur er utrolig enkel og ligger i meget faste rammer. Slagelse har gennem en årrække fastholdt og styrket sin position som et dynamisk og meget stærkt handelscenter på de 3 niveauer: Bymidten/Vestsjællandscentret - Tvillingecentret Slagelses historiske bymidte er rammen om en række udvalgs- og specialvarebutikker med varieret udbud, 1. Slagelse bymidte/vestsjællandscentret som et tvillingecenter midt i byområdet og Center Syd med Bilka og andre funktioner i den sydlige bydel. 2.Bydelscentrene. I den sydlige bydel udgøres bydelscentret af bl.a. Bilka. I nordbyen er der i tilknytning til banebyen lokalplanlagt en mulig centerbebyggelse på op til ca m². 3.Enkeltbutikker i bydelene, primært langs trafikveje, i landzonelokalcenterbyerne og i sommerhusområdet. kendetegnet ved kvalitet og et højt serviceniveau. Den charmerende bymidte er under omdannelse og yderligere forskønnelse, så den til stadighed kan leve op til sit ry som hele egnens hyggelige og atmosfærefyldte hovedcenter for handel og kultur. Den ret enestående situation i Slagelse er sammensmeltningen af den historiske bymidte med det moderne, mere effektive og strømlinede Vestsjællandscenter. Via Casino-torvet og en helt ny udbygning på Vestsjællandscentret, er dette koblet helt tæt op på bymidten. Det har skabt tvillingecentret med gensidig synergi-effekt. Center Syd I Slagelses andet store detailhandelsområde er Bilka hjørnestenen. Centeret er beliggende tæt på motorvejstilslutningen ved Sdr. Ringvej/ Bydelscentre og enkeltbutikker De nuværende bydelscentre, som ofte er placeret sammen med institutioner og skole i bydelene, søges fastholdt. Deres rolle kan måske endda styrkes ved hensigtsmæssigt placerede enkeltbutikker, dvs. placeringer, der f.eks. ikke trafikalt set skaber farlige situationer for de der handler. En del af udviklingen inden for området salg af dagligvarer, er i et vist omfang gledet over på tankstationer og døgnkiosker. Det kan vise sig at være et aktiv for den lokale butiksforsyning. I den sidste ende er det også i høj grad et spørgsmål om godt gammeldags købmandsskab, der sikrer de lokale dagligvarer i levedygtige butikker. Byrådet kan, med en beskeden, men bevidst indsats omkring adgangs-, sti- og P-forhold m.m., være en aktiv medspiller. 12

12 BYMIDTEN OG VESTSJÆLLANDSCENTRET - TVILLINGECENTRET En gammel og smuk købstads strøggader, som indbyder til slentreture og oplevelser, koblet tæt sammen med et effektivt, moderniseret og udvidet overdækket center. Det er, hvad Slagelse ret suverænt kan tilbyde egne borgere og gæster, lige midt i byen. Et par overdækkede handelsstrøg fører fra strøggaderne og Rådhuspladsen frem til Casinotorvet, som er forbindelsen til Vestsjællandscentret. Casinotorvet fungerer i sig selv som en sydlandsk markedsplads. Sammenfletningen af strøggaderne med det overdækkede center, giver kunder og besøgende mulighed for at sammensætte indkøbsturen eller ose-turen, efter hvad man har lyst til lige præcis her og nu. Her er det danske vejr også en aktiv med - eller modspiller: Forår, sol og sommer taler for strøggaderne, medens regn, slud og sne kan gøre det beskyttende center til den største magnet. En stadig vekselvirkning og en gensidig positiv påvirkning, strøggader/overdækket center imellem. Strøggaderne Den gamle middelalderbys struktur er stadigvæk tydelig i bymidten. Korte og let krogede gader forbinder større og mindre pladser og er rammerne omkring et spændende detailhandels- og kulturmiljø. Smukke belægninger og øvrigt byudstyr i høj kvalitet og tilsvarende design er nogle af de ingredienser, som byrådet tilsætter for yderligere at styrke bymidtens rolle. De trafikale ændringer som således gennemførtes i sidste halvdel af 90'- erne er vigtige for såvel strøggader og pladser som for de overdækkede centerarealer. Hovedlinierne er følgende: - Trafik, der ikke har noget ærinde i bymidten ledes udenom. - En P-søgerute med effektiv skiltning omkring bymidten servicerer de besøgende i forhold til et rigeligt antal velbeliggende P-pladser. - Gågader, pladser og sivegader sikrer at byrummene primært tilhører de gående og cyklende. - Helt eller delvis overdækkede smøger eller gårdrum kan supplere opholds- og oplevelsesmulighederne. Tvillingecentret vil med en indbygget dynamik stadig være i bevægelse og forandring, og byde på nye og anderledes oplevelser. Her spiller byråd og detailhandel fortsat sammen for at opnå de bedste resultater. For byen, for erhvervslivet, for kulturlivet, - for helheden. 13

13 BYMIDTENS STRØGGADER ANVENDELSE AF STUE- ETAGER I den historiske bymidtes centrale strøggader skal sikres optimale muligheder for fortættede, bymæssige kvaliteter, som virker samlende og skaber et levende, homogent bycentrum. For at fastholde og give muligheder for forbedring af det eksisterende købstads- og handelsmiljø ønsker Slagelse Byråd at indføre et stop for nyetablering af liberale erhverv i de centrale strøggaders stueetager. Bymidtens centrale strøggader defineres som de gader, der omkranser de 4 torve Schweizerpladsen, Gl. Torv, Nytorv og Rådhuspladsen. For dette område vil der blive udarbejdet lokalplan Anvendelsen af stueetagen i strøggaderne bestemmer i høj grad, hvordan byen bruges. Det er målet at fremme handel og ophold (bylivet) ved at prioritere egentlige butikker og publikumsorienterede serviceerhverv som restauranter og lign. Derfor skal det eksisterende indhold af liberale erhverv i stueetagerne ikke øges (bank, ejendomsmæglervirksomhed, forsikringsselskab, klinik m.v.). eller i områder udenfor strøggaderne. På denne måde kan butikkerne bevare dominansen i gadebilledet og Slagelse vil blive styrket som handelsby. Det er af stor vigtighed, at området med de centrale strøggader omkring Sct. Mikkels Kirke er nært forbundet med Casinotorvet som videre adgang til/fra Vestsjællandscentret. De 3 passager Cityarkaden, Rådhuspassagen og adgangen fra Jernbanegade, som alle peger mod Casinotorvet, er således vigtige forbindelser til at sikre denne sammenhæng. Strøggaderne skal virke tiltrækkende på kunder og besøgende med spændende, varierede vareudbud og udstillingsvinduer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at placere fremtidige kontorvirksomheder og lign. på 1. sal 14

14 Den ret enestående situation i Slagelse er sammensmeltningen af den historiske bymidte med det moderne Vestsjællandscenter. Via Casinotorvet og den nyere udbygning på Vestsjællandscentret, er dette koblet helt tæt op på den historiske bymidte. Dette har skabt tvillingecentret med gensidig synenergieffekt. Bygningernes stuefacader mod de centrale strøggader skal, hvad angår materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter, og eksisterende bebyggelse skal i nævnte henseender ændres med varsomhed. Facadeændringer skal udføres således, at der tilvejebringes en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende gadefacades arkitektoniske særpræg. Arkitektoniske detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og dørindfatninger og lign. skal udformes under hensyntagen til det overordnede facadeudtryk. Butiksfacader skal fremtræde med udstillingsvinduer. Vinduer må ikke blændes ved tildækning og lign., således at de får karakter af facadebeklædning. Skiltning, facadebelysning, opsætning af markiser og andet facadeudstyr skal ligeledes vurderes arkitektonisk. 15

15 CENTER SYD Slagelses andet store center domineres af detailhandelsgiganten Bilka, som er placeret strategisk perfekt, specielt set i forhold til bilister. For både byområdet og for det meget store opland, er centret meget let tilgængeligt. Andre funktioner, som f.eks. en Mc Donald, er skudt op i området nord for Idagårdsvej, og flere kan komme til her. Men også i området umiddelbart øst for Sdr. Ringgade er der allerede i dag mange funktioner, anlæg m.m., der giver området som helhed karakter af og indhold som et stort supplerende centerområde. Her findes bl.a. svømmehal, skole, politistation og Antvorskov Slotsruin. Sidstnævnte område kan blive rammen om nogle udadvendte funktioner, måske endog en ny attraktion i Slagelse som supplement til Trelleborg... Et velplaceret og ordentligt udført stinet i sydbyen sikrer, at også cyklister og gående kan færdes trygt til og fra centerområdet. Slipset - trafik- og transportcenter Sjælland Byrådet ønsker at satse yderligere på den styrke, der ligger i Center Syds placering i forhold til Danmarks og Sydskandinaviens vigtigste øst-vest gående motorvej. Trafik - og transportcenter Sjælland A/ S placeres således i krydset mellem motorvej E 20 (Kolding - København - Sverige) og hovedvej 22 (Kalundborg - Næstved - Rødby). Centeret passeres i døgnet af ca køretøjer, hvilket må siges at være et meget stort potentiale for et trafik- og transportcenter. Centeret omfatter i en etape m2, og vil blive byggemodnet efter strenge miljøkrav. På grund af det stærkt kuperede terræn, indrettes arealet i forskellige plateauer omkranset af grønne randbeplantninger. Der er allerede i 1998 udarbejdet lokalplan for hele området - lokalplan nr Der er i området mulighed for at købe grunde eller leje lokaliteter. Der er mulighed for, på et senere tidspunkt, at udvide trafik- og transportcenteret med yderligere m2 på et areal syd for 1. etape, ligeledes grænsende op til hovedvejen. Center Syd 16

16 ET GODT STED AT BO... Slagelse byråd vil generelt støtte, opmuntre og deltage i fortsatte bestræbelser på at miljøhensyn / økologiske hensyn spiller en væsentlig rolle i fremtidens boligbyggeri. Vi har været tidligt med i grøn by - området i bymidten og ønsker fortsat at være grønne. Byrådet overvejer at tilplante de kommende boligområder med skov. De nye boligkvarterer vil da kunne bygges ind i attraktive grønne rammer. En bred og varieret vifte af boligområder byder på plads til de nye boliger, der kan opføres frem til år De forskelligartede rammer og de planlagte strukturer for smukke boligkvarterer giver de valgmuligheder, der kan dække nye beboeres ønsker og behov. Boligudbygningen omfatter en fortsat bolig- orienteret fornyelse i bymidten og randområderne, bl.a. i Baneby-området. I eksisterende boligområder er yderligere plads til flere hundrede boliger. Hertil kommer nye områder, - smukt, men forskelligt beliggende, og med forskellig karakter. På de efterfølgende sider viser en række skitser, hvordan de nye boligområder kan komme til at se ud i fremtiden. Det gælder de ubebyggede dele af områderne i nordbyen, øst og vest for Andersvænge, samt det højt beliggende Kassebjerggård område,- det nye område, som sammen med området umiddelbart syd for Byskovvej er Slagelses største samlede nye boligområde. Her er der en rummelighed svarende til boliger, alt afhængig af sammensætningen af forskellige boligtyper. Ud over boligområderne i Slagelse by er der muligheder for at bosætte sig i landsbyerne Kirke Stillinge, Havrebjerg og Nordrup samt i beskedent omfang i de helt små landsbyer. Byfornyet Fruegade Mulighederne er mange for at finde, eller bygge lige præcis den bolig man ønsker sig, - hvad enten man er tilflytter eller blot trænger til at skifte bolig. 17

17 FORSKELLIGE MÅDER AT BO PÅ Yngre og ældre, børnefamilier og enlige, unge under uddannelse. Mennesker har i forskellige perioder igennem livet forskellige ønsker og krav til boligen. Både til dens beliggenhed, type og størrelse m.m. Der bliver et øget behov for boliger til unge og ældre. Nye og byfornyede boliger i bymidten og bymidtens randområder er primært tiltrækkende for unge, midaldrende og ældre. Vel nok i mindre grad for familier med småbørn. Det at være en del af en BY, tæt på det hele, butikker og kulturelle institutioner, banegård og busterminal er indbegrebet af livskvalitet for Bymennesket. Eventuelt i bofællesskaber, - eller hvis man er blevet så gammel, at man ikke kan klare det hele selv, så i en ældrevenlig bolig eller på et moderne plejecenter. I Slagelse har vi i bymidten nogle af de mest attraktive bo-muligheder for ældre, bl.a. centralt beliggende i baneby-området. I de mere perifere områder kan både almindelige boliger, nye parcelhuse/tæt-lav-bebyggelse/moderne etageboliger og mere eksklusive store villaer opføres i smukke, grønne omgivelser. Med gennemgående grønne træk, et varieret landskab og ofte en flot og vidtstrakt udsigt. Parcelhuse kan opføres på små grunde, store grunde eller i landlige omgivelser. Tætte, lave boligområder kan udformes meget varieret, - i smuk arkitektur og velforsynet med grønne friarealer. Bofællesskaber, ollekoller (bofællesskaber for ældre), eller hvad man nu skulle have lyst til. 18

18 BANEBYEN Byrådet ønsker at fastholde antallet af boliger i bymidten, samt at øge antallet i Baneby-området.Den vellykkede fornyelse der kendes i bymidten f.eks. i kvarteret omkring Fruegade, eller fra banebyområdet langs Nordre Stationsvej, er i høj grad forbillede i den fortsatte byfornyelse. Med et rimeligt islæt af boliger i de centrale byområder er det muligt at opleve en aktiv by, også efter butikkernes lukketid. I første halvdel af 90'erne udarbejdede Slagelse byråd en omfattende plan for omdannelse af områderne omkring banegården, både nord og syd for jernbanen. Under overskriften Slagelse Baneby blev der skitseret en helhedsplan, som bl.a. omfattede en flytning af bus- og rutebilstationen fra sydsiden til nordsiden af jernbanen. Planens hovedidé var opbygget over 4 torvedannelser: Stationspladsen og Godsbanetorvet syd for jernbanen samt Mølletorvet og Kvægtorvet nord for jernbanen. Syd for jernbanen: Renoveret godsbanegård. Nye bebyggelser øst og vest samt nyt kontorhus syd-vest for godsbanegården. Nord for jernbanen: Ny busterminal, servicebygning med ungdomsboliger, nye og eksperimenterende boligbebyggelser i stedet for nedslidte erhvervsbygninger, siloer m.m. Hertil kommer, at en lokalplan åbner mulighed for at etablere et lokalcenter på op til m² vest for busterminalen. Den del af denne store byomdannelse, der allerede er realiseret omkring Nordre Stationsvej i første halvdel af 90'- erne, ønskes fortsat videre mod nord. Det drejer sig her om et område med mere eller mindre forladte erhvervsgrunde og bygninger omkring Kvægtorvsvej og langs Nordre Ringgade, samt tyndt bebyggede bolig- og BANEBYEN fritidshaveområder ved Hellig Andersvej og Nørregade. Skitsen her på siden viser en mulig fremtidig situation og struktur i området. Her kan der, med genbrug af enkelte større og gedigne bygninger samt nybyggeri og etablering af grønne elementer skabes et meget attraktivt bykvarter. Tæt på bymidten og tæt på trafikterminal, man kunne næsten sige tæt på Det Kongelige Teater, Malmø Kunsthal og Odense Teater, - for blot at nævne nogle af de muligheder der ligger lige om hjørnet, sådan da... BYOMDANNELSESOMRÅDE 19

19 NORDBYEN VALMUEVEJ - OG ÅRHUSVEJOMRÅDET I nordbyen har vi allerede taget hul på to boligområder, som indtil videre er bebygget med parcelhuse, opført på almindelige grunde, dvs. grunde på m². De to store boligområder er hver især smukt beliggende, med hver deres kvaliteter. De har tilsammen en yderligere rummelighed svarende til boliger, afhængig af boligtyper. Andersvænge skyder sig, med sin meget smukke karakter af park-bebyggelse, ind imellem boligområderne. VALMUEVEJ- OG ÅRHUSVEJKVARTERET 20 NORDBYEN Illustrationen viser en mulig principiel struktur og indretning af områderne. Store sammenhængende grønne strøg og friarealer er via hovedstier forbundet med naboområderne. Området rummer i bydelscentret ved Rosenkildegården, Nørrevangsskolen, udbygget med idræts- og servicefaciliteter som bl.a. sportsbaner, idrætshal og en arkitektonisk meget smuk kirke. I området er det muligt sammen med nye boliger, at opføre ældrecenter, børneinstitutioner og måske en lokalbutik. Århusvejområdet afsluttes - mod det åbne land - længst mod nord, af et smukt grønt element, havekolonien Nørrevang.

20 ØSTBYEN KASSEBJERGGÅRD- OMRÅDET Området er landskabeligt smukt beliggende helt i øst, mellem Sorøvej /jernbanen og Byskovvej, - og længere mod syd-øst motorvejen. Det let hævede landskab giver mulighed for at placere en større del nye boliger med en vidtstrakt udsigt, bl.a. mod Slagelse lystskov. Medtages arealerne mellem Byskovvej og motorvej kan der, afhængig af typer, opføres mellem 350 og 450 boliger i området. Mindre områder omkring H.C. Andersensvej og Stikkelsbærvej er allerede udbygget med parcelhuse og tæt - lav almennyttig boligbebyggelse. På Kassebjerggårdområdet er der ved at blive gennemført en byggemodning med henblik på parcelhuse og tæt - lav bebyggelse. Skitsen viser i grove træk en struktur og indretning af området. På arealerne syd for Byskovvej kan der gennemføres tæt - lav boligbebyggelse. På området mellem boligbebyggelsen og motorvejen kan der etableres støjdæmpende foranstaltninger i form af f.eks. en jordvold. KASSEBJERGGÅRD - NYT BOLIGKVARTER ØSTBYEN 21

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14.

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14. . Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B 08381 5700 Svendborg 14.~7B7 SVENDBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 001.156 for et område ved Korsgade,

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. marts 2015 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde ved Lauritshøj

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej.

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Lokalplan GL 80.2 For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål side 2 Lokalplanens område side 2 Lokalplanens indhold side

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt April 2007 1 Stenstuegade Løvegade Jernbanegade Nygade Casinotorvet Gl.Torv Klingeberg Nielsensminde Gørtlergade Anlægsstien Cityarkaden udvides, moderniseres og

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere