SLAGELSE VISION OG HANDLING KVALITET OG VISIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLAGELSE VISION OG HANDLING KVALITET OG VISIONER"

Transkript

1

2 KVALITET OG VISIONER SLAGELSE VISION OG HANDLING Slagelse, vision og handling... 4 Slagelse og broerne til europa... 6 Slagelse og de stærke sider... 8 Slagelses stærke sider styrkes...9 Agenda Centerstruktur Bymidten og Vestsjællandscentret, - Tvillingecentret, Bymidtens strøggader...14 Center Syd...16 Et godt sted at bo Forskellige måder at bo på...18 Banebyen...19 Nordbyen, Valmuevej- og Århusvejkvarteret...20 Østbyen, Kassebjerggårdområdet...21 Landsbyerne...22 Erhverv, arbejdspladser...23 Erhvervsområdet Bakkevej...24 Erhvervsområde syd, Slipset...25 Erhvervsområde "Brundtland"...26 Bilag: Kort med hovedstrukturen 3

3 KOMMUNEPLAN KVALITET OG VISIONER SLAGELSE VISION OG HANDLING Kommuneplanen er byrådets konkrete bud på, hvordan vi frem til år 2012 skal arbejde på at virkeliggøre vore visioner for Slagelses fremtid. De to vigtigste dokumenter i Slagelse Kommuneplan er nærværende hovedstrukturdel, Slagelse Kommuneplan ,, Vision og handling. og rammedelen, Slagelse Kommuneplan , RAMMER for lokalplanlægningen, som består af et hæfte for hver af de 8 lokalområder. Her fastlægges, hvad der kan bygges, - og hvordan der kan bygges. Udover hovedstruktur - og rammedel foreligger der baggrundsmateriale af forskellig karakter, herunder en beretning samt enkelte sektornotater, bl.a. befolknings- og boligprognosen. Slagelse Kommuneplan ,, Vision og handling, er et udtryk for byrådets visioner på såvel kort som på lang sigt. Inden for enkelte udvalgte hovedtemaer beskrives en række af de forhold, som byrådet finder er de mest væsentlige for Slagelses videre udvikling. Det er således byrådets strategi for - og forventninger til - fremtidens Slagelse, set i forhold til den kommunale indsats og dermed også i vid udstrækning i forhold til den private sektors indsats og muligheder. Kommuneplanens hovedstruktur er fremstillet i en form, der sigter mod at så mange som muligt får lyst til at bruge den. Byrådet og de enkelte forvaltninger forventer at hovedstrukturen er et fælles værktøj for både kommunen og det private erhvervsliv, - entreprenører, bygmestre, boligselskaber, ingeniører, arkitekter m.fl. samt for alle, der er, eller ønsker at blive, engageret i Slagelses og deres egen fremtid. De 3 hovedtemaer Blandt de mange emner, der kan være væsentlige at belyse, har byrådet allerede i debatperioden, udvalgt 3 emner som hovedtemaer i denne kommuneplans hovedstruktur: Bymidtens strøggader Grøn Kommune/Agenda 21 Nye erhvervsarealer Disse 3 hovedtemaer omtales i Hovedstrukturen. Bag i hæftet er lagt et oversigtskort der viser arealanvendelse og -udlæg. De øvrige emner kan hver for sig være lige så vigtige, og de kan tages mere detaljeret op i de kommende revisioner af Slagelse Kommuneplan. Eksempelvis temaer som børn/unge/ældre eller det visuelle miljø, indfaldsveje m.m.. 4

4 Skoler Byrådet har vedtaget en ny skolestrukturplan. Der vil ske omfattende udbygninger på de eksisterende skoler. Skolestrukturplanen indeholder ikke planer om bygning af ny skole. Agenda 21 En lokal Agenda 21 er et handlingsprogram, der ganske kort kan udtrykkes således: - Helhedssyn og tværsektoriel tænkning. - Aktiv borgerinddragelse - Kredsløbstankegang - Inddragelse af globale hensyn. - Styrkelse af det langsigtede perspektiv. Agenda 21 er som noget nyt en integreret del af kommuneplanen. Andre temaer Der er sket - og sker fortsat - store forandringer inden for trafikområdet. Nye veje og stier er etableret. En omfattende og detaljeret plan for bymidten og dens trafik med hovedmålet en smukkere og mere kunde- og beboervenlig bymidte er udarbejdet. Den nye busstation, hele banebyplanen og den øvrige byfornyelse viser vej for en fortsat fornyelse. Et nyt plejecenter er opført på et areal umiddelbart øst for banegård/ posthus. Gode boliger Kommuneplan og tillæg til kommuneplanen Kommuneplanen har været et både robust og brugbart instrument for den planlægning, der er styret ud i livet via lokalplaner. Til tider har det været nødvendigt at udarbejde tillæg til kommuneplanen, dvs. selvstændige supplerende dokumenter. I denne kommuneplan er alle disse tillæg indarbejdet, både i hovedstrukturens kortbilag og i rammedelen (8 enkelthæfter). På Slagelse byråds vegne, maj

5 SLAGELSE OG BROERNE TIL EUROPA De faste forbindelser over Store Bælt og Øresund har forandret billedet af Danmark med hensyn til afstand og tid. Dermed er den geografiske struktur for Slagelse-området radikalt ændret. Det åbner helt nye perspektiver, at Slagelse by som trafikknudepunkt, med sin højt udviklede centerstruktur, attraktive bolig- og erhvervsområder, er placeret som en af de betydelige perler på snoren mellem København/Malmø, Odense/Fyn, Trekantområdet og Esbjerg/England, henholdsvis Flensborg/Hamborg og Århus/Ålborg/Norge. Slagelse vil kunne få en anden betydning på landkortet. Og det kan udnyttes til gavn for byen og egnen, når vi hele tiden er opmærksomme på det, dvs. planlægger og handler ud fra den nye erkendelse af vores situation. Vi er bogstaveligt talt blevet forbundet med det europæiske kontinent og med det øvrige Skandinavien. Slagelse har sin plads i bymønsteret langs den nationale øst-vestgående hovedakse, som udgår fra København og som forløber tværs over Danmark. Slagelse er den største by i Vestsjællands Amt og således hjemsted for en række overordnede store statslige og regionale funktioner. Således er der netop med det nye forsvarsforlig blevet besluttet at samle en række militære funktioner på den i forvejen store Antvorskov Kaserne. Tilsvarende på uddannelsesområdet er det blevet besluttet at videreudvikle de store uddannelsesinstitutioner, både gennem tilførelse af nye funktioner samt gennem nye samarbejdsformer. 6

6 Det er Slagelse Byråds opfattelse, at funktionsdelingen i Vestsjællands Amt må ske efter princippet om at styrke de enkelte kommuners stærke sider efter, hvad de er gode til og ikke som tidligere ud fra et ligeligt udviklingsprincip. Nye initiativer og tiltag skal ske under hensyntagen til fællesskabet og på et såkaldt bæredygtigt, afbalanceret grundlag. Samarbejdet er vigtigt på regionalt plan, ligesom det gavner både fællesskabet og den enkelte kommune/ by. På kort sigt kan eksisterende fælles projekter m.m. udvides og forøges i antal. På længere sigt kan større og tilsyneladende vanskeligere områder tages med ind i samarbejdet. Eksempelvis byøkologi, informationsteknologi, uddannelse, erhverv og transport. Vestlig omfartsvej i Slagelse Et eksempel på en konkret sag er et ønske om, at de overordnede vejmyndigheder opprioriterer trafik-aksen fra Sydmotorvejen via Næstved til Vestmotorvejen ved Slagelse, og videre vest om Slagelse i retning mod Kalundborg. Slagelse byråd vil arbejde på at den vestlige omfartsvej anlægges så hurtigt som muligt. Det vil lette byområdet for megen tung og gennemkørende trafik, - og tilhørende gener for omgivelserne. I erkendelse af at den vestlige omfartsvej er et stort og kostbart anlægsarbejde er en etapevis realisering en mulighed. Her vil en vejstrækning nord på fra Skælskørvej være en god 1. etape. Den kan tage den tunge trafik, der i dag belaster veje i boligdominerede områder i vestbyen. 7

7 SLAGELSE OG DE STÆRKE SIDER Slagelse er en stærk enhed, sammensat af Slagelse by, som med sine 5 bydele rummer ca. 85% af de ca indbyggere samt landområderne mod øst og mod vest samt sommerhusområdet ved Storebælt. Byrådet vil udnytte og forstærke de særlige fortrin Slagelse har fået gennem den historiske udvikling. Til gavn for byen, kommunen og hele regionen. HANDELS-, ERHVERVS- OG UDDANNELSESBYEN Byens pladsering med gode vejforbindelser fra alle dele af regionen har altid betydet en usædvanlig stor handel i Slagelse bymidte samt Slagelse byområder i øvrigt. Byrådet vil søge at fastholde og udbygge denne stærke side. Ligeledes har byen igennem en årrække tiltrukket en række store videregående uddannelsesinstitutioner. Byrådet vil tilsvarende indenfor dette område fremme initiativer for fortsat udvikling. De mange beslutninger, der træffes af Slagelse Byråd, har konsekvenser for helheden og de 5 bydele, de 2 landområder og for sommerhusområdet. Service i form af institutioner, skoler, butikker og kollektiv trafik er bygget op omkring lokalområder-ne, bydele med mere, som naturligt nok har store indbyrdes forskelle i karakter og indhold. Den kommunale styring sker via udlæg af arealer, bestemmelser for anvendelser af arealer, etablering af veje, stier, fritidsanlæg o.s.v. Dette er den aktive direkte styring. Hertil kommer en indirekte styring gennem samarbejde med det private erhvervsliv. Slagelse Kommune har netop igangsat et godt og konstruktivt samarbejde med Slagelse Erhvervsforening. Dette samarbejde har i første omgang resulteret i udarbejdelse af en erhvervspolitik. I denne erhvervspolitik tilkendegiver kommunen og erhvervsforeningen i et samarbejde og hver for sig, at ville arbejde for en række tiltag til styrkelse af kommunen. Herunder bl.a. at fremme Slagelse som handelsby og uddannelsesby. At forskønne bymidten, styrke kulturlivet og forbedre infrastrukturen. Og naturligvis at udbygge den kommunale service, markedsføre byen i forhold til omverdenen m.v. Flere af disse initiativer er allerede igangsat. 8

8 SLAGELSES STÆRKE SIDER STYRKES! Slagelse byråd arbejder under fællesnævneren grøn tankegang frem mod en såkaldt bæredygtig helhed, der samtidig er aktiv og dynamisk. Gennem bl.a. grøn kommune- projekter har Slagelse Kommune været med i front i en årrække. Vi er langt fremme i både formulering og realisering af en Lokal Agenda 21-plan. Byrådet har fastlagt en strategi for arbejdet, der gennem koordinering af grønne initiativer, synliggør de forskellige tiltag. I et kommende stort erhvervsområde omkring Bakkevej, vil visuelle og miljømæssige kvaliteter indgå side om side med rationelle krav og ønsker. Byrådet vil samtidig starte drøftelser omkring en mulig opbygning af endnu et erhvervsområde. Et erhvervsområde, der kan fungere som et selvstændigt, lukket grønt kredsløb. Vi har givet projektet arbejdstitlen: Brundtlands-parken. Under en grøn paraply vil byrådet i kommuneplanens periode styrke følgende områder: Bymidtens omdannelse. Trafiksanering, P-søgerute, gågader med og uden kørsel tilladt, omlægning af pladser m.m. En fortsat fornyelse i bymidten og i randområderne mellem bymidten og de øvrige bydele. Et helt aktuelt område er Baneby Nord, mellem Nordre Stationsvej og Nordre Ringgade. Byggemodning af arealer til nye attraktive boliger af forskellig art, herunder også eksklusive. Der er store velbeliggende arealer i nordbyen og i østbyen. Kultur-, fritids- og idrætsområdet. Her er funktioner i og omkring Træskogården en vigtig brik. Udbygning af moderne og smukt anlagte erhvervsområder, der også kan tilgodese de krav som fremtidens virksomhedstyper stiller. Området omkring Bakkevej i østbyen er udlagt som det største nye erhvervsområde. En fortsat indsats for at styrke Slagelses rolle som landsdelens uddannelsesby. Fire af byens vigtigste uddannelsesinstitutioner er samlet ved Vestre Ringgade. Området er velbeliggende i forhold til banegård/busterminal Slagelse bys rolle som regionens stærke og smukke indkøbscenter med en utrolig dækning, både kvalitativt og kvantitativt. De mange indsatser trækker i samme retning: De styrker positivt byens udseende, og dermed attraktionen i forhold til omgivelserne 9

9 A G E N D A GRØN PLAN Slagelse Kommune er velbeliggende med adgang til både skov og strand. Skovene mod syd og øst indgår i det sammenhængende naturområde, der har sit tyngdepunkt omkring Tystrup- Bavelsesøerne. Den 8 km lange kyststrækning er velegnet til badning, ophold og turformål. Slagelse Byråd ønsker, at kommunen i samarbejde med grønne organisationer, friluftsorganisationer og borgere udarbejder en egentlig grøn plan for kommunen. Den grønne plan skal rette opmærksomheden mod de umiddelbart iøjnefaldende grønne åndehuller, som findes i eller kan skabes indenfor Slagelse Bys grænser og de interessante naturmiljøer, som findes i det åbne land. Den grønne plan skal fastlægge de helt konkrete indsatser, der bør gøres for, at Byrådets målsætninger for det grønne område kan realiseres. Alle borgere skal have nem adgang til bolignære friarealer, som skal give mulighed for leg, spil og sport for børn og voksne i alle aldre. Lokal Agenda 21: En dagsorden for bæredygtig udvikling vedtaget på en FN konference i Rio i Her opfordres lokale myndigheder til i samarbejde med lokalbefolkningen, at skabe en handlingsplan der lokalt og globalt sikrer natur, miljø og en bæredygtig udvikling i fremtiden. I alle bydele skal der være områdeparker til rekreation, organiseret og uorganiseret sportsudfoldelse. I alle bydele skal der være adgang til større rekreative områder, som kan indeholde større sportsanlæg o.lign. Stadionanlægget sammen med lystanlægget skal fastholdes som hele byens park og rekreative område. De nuværende kolonihaveforeninger skal opretholdes og evt. nye kan etableres. Den grønne ring omkring byen skal fortsat udbygges, som et samlet rekreativt bælte med sammenhængende stiforbindelser. Der skal sikres mulighed for gangog cykelture fra byen til udvalgte naturmiljøer, f.eks. ådale og moser i det åbne land. Der skal sikres etableret et sammenhængende net af trafikstier og rekreative stier i kommunen. 10

10 A G E N D A 21 I LOKAL PLANLÆGNINGEN Slagelse Kommune udarbejder hvert år en lang række lokalplaner, som er et udtryk for det høje aktivitetsniveau og den store investeringslyst, der præger kommunen. Det er Byrådets klare mål, at lokalplanerne i Slagelse Kommune skal udvikles til et brugbart værktøj til fremme af en miljørigtig og bæredygtig udvikling. Ved bæredygtighed forstår kommunen: at opfylde nuværende generationers behov uden at kommende generationers mulighed for at få opfyldt deres behov bringes i fare. Lokalplanernes redegørelse skal udvikles så diskussionen mellem politikere og borgeren om den enkelte plan bliver gennemskuelig og åben for alle parter. Lokalplaner skal blandt andet redegøre for: hvorledes realisering af et lokalplanforslag vil påvirke nabobebyggelser, terrænforhold, flora og fauna og arkitektur. de miljøforbedrende foranstaltninger i projektet m.h.t. regnvandsbehandling, kollektiv transport, stisystemer, kompostering m.m. om der er alternativer til projektet. Lokalplaners bestemmelser skal, så vidt det er muligt, sikre: at der skabes og bevares attraktive boligområder, erhvervsområder m.m. at eksisterende bebyggelse bevares. at kriminalpræventive løsninger indarbejdes i bebyggelsesplanens udformning. at der ved nybyggeri anvendes formmæssige, funktionelle og byggetekniske løsninger, så energi- og ressourceforbruget i anlægs- og driftsfasen begrænses mest muligt. at terræn og naturindhold bevares. Specielt skal større træer, beplantninger, levende hegn og vådområder bevares. at flora og fauna sikres de bedste betingelser bl.a. ved at begrænse brug af pesticider og bekæmpelsesmidler naturlig nedsivning af regnvand. at det indendørs støjniveau i boliger ikke overstiger 30 db. gode cykel- og gangstiforbindelser. at graden af kildesortering og kompostering øges. GRØNT REGNSKAB Borgere og politikere har krav på information om miljøtilstanden i lokalområdet. Slagelse Kommune har valgt det Grønne regnskab til at fortælle om miljøtilstanden i lokalområdet. Regnskabet viser tilstand og udvikling for udvalgte miljøtemaer indenfor Slagelse Kommunes geografiske opland. Temaerne skal synliggøre miljøtilstanden og andre emner, der har betydning for en bæredygtig udvikling i vores lokalområde. De skal danne basis for indsigt og engagement i det lokale Agenda 21 arbejde, skabe et bedre miljøimage og på længere sigt anvendes som grundlag for den politiske styring af kommunen. Regnskabet behandler temaer der indgår i FN s internationale Agenda 21 dokument f.eks. ressourceforbrug, forurening, livskvalitet, uddannelse og sundhed. Det Grønne regnskab er et dynamisk dokument. Det betyder bl.a. at det udarbejdes af en tværfaglig kommunal projektgruppe, og at Slagelse Grønne Råd og borgerne generelt opfordres til direkte at kommentere regnskabet og foreslå nye temaer. I forbindelse med det Grønne regnskab vil der blive opsat konkrete mål for energi- og ressourceforbruget. F.eks. målet om 50% genanvendelse af affald og mindre end 10% spild fra lokale vandforsyningsledninger. Slagelse Kommune vil i løbet af planperioden fremlægge en egentlig Agenda 21 handlingsplan, der omhandler de opsatte mål, og de handlinger der skal iværksættes. Med denne årligt tilbagevendende proces omkring udarbejdelse af det Grønne regnskab, kan Slagelse Kommune løbende justere det lokale Agenda 21 arbejde, være på forkant med udviklingen og fastholde det lokale og globale miljøansvar

11 CENTER- STRUKTUR Slagelse har været klædt godt på til de voldsomme ændringer i detailhandlen i 90'erne. Slagelse vil, med et fortsat aktivt samarbejde mellem byrådet og de erhvervsdrivende, også fremover kunne klare sig i den stadig hårdere kamp om kunderne. Byen vil kunne fastholde sin stærke position som detailhandelsmagnet. Samtidig vil det være muligt at opretholde og styrke lokalområdernes egne centre. Lokalområderne vil endog kunne styrkes gennem hensigtsmæssige placeringer af enkeltbutikker. Næstvedvej. Her er tale om et effektivt butikscenter-miljø på i alt ca m². Andre butikker og servicefunktioner i området er kommet til i de seneste år. Øst for Sdr. Ringvej suppleres butikscenteret m.m. af en række offentlige funktioner, svømmehal, skole og politistation. Her kan nye funktioner komme til. F.eks. funktioner der drager nytte af mulighederne omkring Antvorskov-ruinen. Centerstrukturen i Slagelse Den overordnede centerstruktur er utrolig enkel og ligger i meget faste rammer. Slagelse har gennem en årrække fastholdt og styrket sin position som et dynamisk og meget stærkt handelscenter på de 3 niveauer: Bymidten/Vestsjællandscentret - Tvillingecentret Slagelses historiske bymidte er rammen om en række udvalgs- og specialvarebutikker med varieret udbud, 1. Slagelse bymidte/vestsjællandscentret som et tvillingecenter midt i byområdet og Center Syd med Bilka og andre funktioner i den sydlige bydel. 2.Bydelscentrene. I den sydlige bydel udgøres bydelscentret af bl.a. Bilka. I nordbyen er der i tilknytning til banebyen lokalplanlagt en mulig centerbebyggelse på op til ca m². 3.Enkeltbutikker i bydelene, primært langs trafikveje, i landzonelokalcenterbyerne og i sommerhusområdet. kendetegnet ved kvalitet og et højt serviceniveau. Den charmerende bymidte er under omdannelse og yderligere forskønnelse, så den til stadighed kan leve op til sit ry som hele egnens hyggelige og atmosfærefyldte hovedcenter for handel og kultur. Den ret enestående situation i Slagelse er sammensmeltningen af den historiske bymidte med det moderne, mere effektive og strømlinede Vestsjællandscenter. Via Casino-torvet og en helt ny udbygning på Vestsjællandscentret, er dette koblet helt tæt op på bymidten. Det har skabt tvillingecentret med gensidig synergi-effekt. Center Syd I Slagelses andet store detailhandelsområde er Bilka hjørnestenen. Centeret er beliggende tæt på motorvejstilslutningen ved Sdr. Ringvej/ Bydelscentre og enkeltbutikker De nuværende bydelscentre, som ofte er placeret sammen med institutioner og skole i bydelene, søges fastholdt. Deres rolle kan måske endda styrkes ved hensigtsmæssigt placerede enkeltbutikker, dvs. placeringer, der f.eks. ikke trafikalt set skaber farlige situationer for de der handler. En del af udviklingen inden for området salg af dagligvarer, er i et vist omfang gledet over på tankstationer og døgnkiosker. Det kan vise sig at være et aktiv for den lokale butiksforsyning. I den sidste ende er det også i høj grad et spørgsmål om godt gammeldags købmandsskab, der sikrer de lokale dagligvarer i levedygtige butikker. Byrådet kan, med en beskeden, men bevidst indsats omkring adgangs-, sti- og P-forhold m.m., være en aktiv medspiller. 12

12 BYMIDTEN OG VESTSJÆLLANDSCENTRET - TVILLINGECENTRET En gammel og smuk købstads strøggader, som indbyder til slentreture og oplevelser, koblet tæt sammen med et effektivt, moderniseret og udvidet overdækket center. Det er, hvad Slagelse ret suverænt kan tilbyde egne borgere og gæster, lige midt i byen. Et par overdækkede handelsstrøg fører fra strøggaderne og Rådhuspladsen frem til Casinotorvet, som er forbindelsen til Vestsjællandscentret. Casinotorvet fungerer i sig selv som en sydlandsk markedsplads. Sammenfletningen af strøggaderne med det overdækkede center, giver kunder og besøgende mulighed for at sammensætte indkøbsturen eller ose-turen, efter hvad man har lyst til lige præcis her og nu. Her er det danske vejr også en aktiv med - eller modspiller: Forår, sol og sommer taler for strøggaderne, medens regn, slud og sne kan gøre det beskyttende center til den største magnet. En stadig vekselvirkning og en gensidig positiv påvirkning, strøggader/overdækket center imellem. Strøggaderne Den gamle middelalderbys struktur er stadigvæk tydelig i bymidten. Korte og let krogede gader forbinder større og mindre pladser og er rammerne omkring et spændende detailhandels- og kulturmiljø. Smukke belægninger og øvrigt byudstyr i høj kvalitet og tilsvarende design er nogle af de ingredienser, som byrådet tilsætter for yderligere at styrke bymidtens rolle. De trafikale ændringer som således gennemførtes i sidste halvdel af 90'- erne er vigtige for såvel strøggader og pladser som for de overdækkede centerarealer. Hovedlinierne er følgende: - Trafik, der ikke har noget ærinde i bymidten ledes udenom. - En P-søgerute med effektiv skiltning omkring bymidten servicerer de besøgende i forhold til et rigeligt antal velbeliggende P-pladser. - Gågader, pladser og sivegader sikrer at byrummene primært tilhører de gående og cyklende. - Helt eller delvis overdækkede smøger eller gårdrum kan supplere opholds- og oplevelsesmulighederne. Tvillingecentret vil med en indbygget dynamik stadig være i bevægelse og forandring, og byde på nye og anderledes oplevelser. Her spiller byråd og detailhandel fortsat sammen for at opnå de bedste resultater. For byen, for erhvervslivet, for kulturlivet, - for helheden. 13

13 BYMIDTENS STRØGGADER ANVENDELSE AF STUE- ETAGER I den historiske bymidtes centrale strøggader skal sikres optimale muligheder for fortættede, bymæssige kvaliteter, som virker samlende og skaber et levende, homogent bycentrum. For at fastholde og give muligheder for forbedring af det eksisterende købstads- og handelsmiljø ønsker Slagelse Byråd at indføre et stop for nyetablering af liberale erhverv i de centrale strøggaders stueetager. Bymidtens centrale strøggader defineres som de gader, der omkranser de 4 torve Schweizerpladsen, Gl. Torv, Nytorv og Rådhuspladsen. For dette område vil der blive udarbejdet lokalplan Anvendelsen af stueetagen i strøggaderne bestemmer i høj grad, hvordan byen bruges. Det er målet at fremme handel og ophold (bylivet) ved at prioritere egentlige butikker og publikumsorienterede serviceerhverv som restauranter og lign. Derfor skal det eksisterende indhold af liberale erhverv i stueetagerne ikke øges (bank, ejendomsmæglervirksomhed, forsikringsselskab, klinik m.v.). eller i områder udenfor strøggaderne. På denne måde kan butikkerne bevare dominansen i gadebilledet og Slagelse vil blive styrket som handelsby. Det er af stor vigtighed, at området med de centrale strøggader omkring Sct. Mikkels Kirke er nært forbundet med Casinotorvet som videre adgang til/fra Vestsjællandscentret. De 3 passager Cityarkaden, Rådhuspassagen og adgangen fra Jernbanegade, som alle peger mod Casinotorvet, er således vigtige forbindelser til at sikre denne sammenhæng. Strøggaderne skal virke tiltrækkende på kunder og besøgende med spændende, varierede vareudbud og udstillingsvinduer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at placere fremtidige kontorvirksomheder og lign. på 1. sal 14

14 Den ret enestående situation i Slagelse er sammensmeltningen af den historiske bymidte med det moderne Vestsjællandscenter. Via Casinotorvet og den nyere udbygning på Vestsjællandscentret, er dette koblet helt tæt op på den historiske bymidte. Dette har skabt tvillingecentret med gensidig synenergieffekt. Bygningernes stuefacader mod de centrale strøggader skal, hvad angår materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter, og eksisterende bebyggelse skal i nævnte henseender ændres med varsomhed. Facadeændringer skal udføres således, at der tilvejebringes en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende gadefacades arkitektoniske særpræg. Arkitektoniske detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og dørindfatninger og lign. skal udformes under hensyntagen til det overordnede facadeudtryk. Butiksfacader skal fremtræde med udstillingsvinduer. Vinduer må ikke blændes ved tildækning og lign., således at de får karakter af facadebeklædning. Skiltning, facadebelysning, opsætning af markiser og andet facadeudstyr skal ligeledes vurderes arkitektonisk. 15

15 CENTER SYD Slagelses andet store center domineres af detailhandelsgiganten Bilka, som er placeret strategisk perfekt, specielt set i forhold til bilister. For både byområdet og for det meget store opland, er centret meget let tilgængeligt. Andre funktioner, som f.eks. en Mc Donald, er skudt op i området nord for Idagårdsvej, og flere kan komme til her. Men også i området umiddelbart øst for Sdr. Ringgade er der allerede i dag mange funktioner, anlæg m.m., der giver området som helhed karakter af og indhold som et stort supplerende centerområde. Her findes bl.a. svømmehal, skole, politistation og Antvorskov Slotsruin. Sidstnævnte område kan blive rammen om nogle udadvendte funktioner, måske endog en ny attraktion i Slagelse som supplement til Trelleborg... Et velplaceret og ordentligt udført stinet i sydbyen sikrer, at også cyklister og gående kan færdes trygt til og fra centerområdet. Slipset - trafik- og transportcenter Sjælland Byrådet ønsker at satse yderligere på den styrke, der ligger i Center Syds placering i forhold til Danmarks og Sydskandinaviens vigtigste øst-vest gående motorvej. Trafik - og transportcenter Sjælland A/ S placeres således i krydset mellem motorvej E 20 (Kolding - København - Sverige) og hovedvej 22 (Kalundborg - Næstved - Rødby). Centeret passeres i døgnet af ca køretøjer, hvilket må siges at være et meget stort potentiale for et trafik- og transportcenter. Centeret omfatter i en etape m2, og vil blive byggemodnet efter strenge miljøkrav. På grund af det stærkt kuperede terræn, indrettes arealet i forskellige plateauer omkranset af grønne randbeplantninger. Der er allerede i 1998 udarbejdet lokalplan for hele området - lokalplan nr Der er i området mulighed for at købe grunde eller leje lokaliteter. Der er mulighed for, på et senere tidspunkt, at udvide trafik- og transportcenteret med yderligere m2 på et areal syd for 1. etape, ligeledes grænsende op til hovedvejen. Center Syd 16

16 ET GODT STED AT BO... Slagelse byråd vil generelt støtte, opmuntre og deltage i fortsatte bestræbelser på at miljøhensyn / økologiske hensyn spiller en væsentlig rolle i fremtidens boligbyggeri. Vi har været tidligt med i grøn by - området i bymidten og ønsker fortsat at være grønne. Byrådet overvejer at tilplante de kommende boligområder med skov. De nye boligkvarterer vil da kunne bygges ind i attraktive grønne rammer. En bred og varieret vifte af boligområder byder på plads til de nye boliger, der kan opføres frem til år De forskelligartede rammer og de planlagte strukturer for smukke boligkvarterer giver de valgmuligheder, der kan dække nye beboeres ønsker og behov. Boligudbygningen omfatter en fortsat bolig- orienteret fornyelse i bymidten og randområderne, bl.a. i Baneby-området. I eksisterende boligområder er yderligere plads til flere hundrede boliger. Hertil kommer nye områder, - smukt, men forskelligt beliggende, og med forskellig karakter. På de efterfølgende sider viser en række skitser, hvordan de nye boligområder kan komme til at se ud i fremtiden. Det gælder de ubebyggede dele af områderne i nordbyen, øst og vest for Andersvænge, samt det højt beliggende Kassebjerggård område,- det nye område, som sammen med området umiddelbart syd for Byskovvej er Slagelses største samlede nye boligområde. Her er der en rummelighed svarende til boliger, alt afhængig af sammensætningen af forskellige boligtyper. Ud over boligområderne i Slagelse by er der muligheder for at bosætte sig i landsbyerne Kirke Stillinge, Havrebjerg og Nordrup samt i beskedent omfang i de helt små landsbyer. Byfornyet Fruegade Mulighederne er mange for at finde, eller bygge lige præcis den bolig man ønsker sig, - hvad enten man er tilflytter eller blot trænger til at skifte bolig. 17

17 FORSKELLIGE MÅDER AT BO PÅ Yngre og ældre, børnefamilier og enlige, unge under uddannelse. Mennesker har i forskellige perioder igennem livet forskellige ønsker og krav til boligen. Både til dens beliggenhed, type og størrelse m.m. Der bliver et øget behov for boliger til unge og ældre. Nye og byfornyede boliger i bymidten og bymidtens randområder er primært tiltrækkende for unge, midaldrende og ældre. Vel nok i mindre grad for familier med småbørn. Det at være en del af en BY, tæt på det hele, butikker og kulturelle institutioner, banegård og busterminal er indbegrebet af livskvalitet for Bymennesket. Eventuelt i bofællesskaber, - eller hvis man er blevet så gammel, at man ikke kan klare det hele selv, så i en ældrevenlig bolig eller på et moderne plejecenter. I Slagelse har vi i bymidten nogle af de mest attraktive bo-muligheder for ældre, bl.a. centralt beliggende i baneby-området. I de mere perifere områder kan både almindelige boliger, nye parcelhuse/tæt-lav-bebyggelse/moderne etageboliger og mere eksklusive store villaer opføres i smukke, grønne omgivelser. Med gennemgående grønne træk, et varieret landskab og ofte en flot og vidtstrakt udsigt. Parcelhuse kan opføres på små grunde, store grunde eller i landlige omgivelser. Tætte, lave boligområder kan udformes meget varieret, - i smuk arkitektur og velforsynet med grønne friarealer. Bofællesskaber, ollekoller (bofællesskaber for ældre), eller hvad man nu skulle have lyst til. 18

18 BANEBYEN Byrådet ønsker at fastholde antallet af boliger i bymidten, samt at øge antallet i Baneby-området.Den vellykkede fornyelse der kendes i bymidten f.eks. i kvarteret omkring Fruegade, eller fra banebyområdet langs Nordre Stationsvej, er i høj grad forbillede i den fortsatte byfornyelse. Med et rimeligt islæt af boliger i de centrale byområder er det muligt at opleve en aktiv by, også efter butikkernes lukketid. I første halvdel af 90'erne udarbejdede Slagelse byråd en omfattende plan for omdannelse af områderne omkring banegården, både nord og syd for jernbanen. Under overskriften Slagelse Baneby blev der skitseret en helhedsplan, som bl.a. omfattede en flytning af bus- og rutebilstationen fra sydsiden til nordsiden af jernbanen. Planens hovedidé var opbygget over 4 torvedannelser: Stationspladsen og Godsbanetorvet syd for jernbanen samt Mølletorvet og Kvægtorvet nord for jernbanen. Syd for jernbanen: Renoveret godsbanegård. Nye bebyggelser øst og vest samt nyt kontorhus syd-vest for godsbanegården. Nord for jernbanen: Ny busterminal, servicebygning med ungdomsboliger, nye og eksperimenterende boligbebyggelser i stedet for nedslidte erhvervsbygninger, siloer m.m. Hertil kommer, at en lokalplan åbner mulighed for at etablere et lokalcenter på op til m² vest for busterminalen. Den del af denne store byomdannelse, der allerede er realiseret omkring Nordre Stationsvej i første halvdel af 90'- erne, ønskes fortsat videre mod nord. Det drejer sig her om et område med mere eller mindre forladte erhvervsgrunde og bygninger omkring Kvægtorvsvej og langs Nordre Ringgade, samt tyndt bebyggede bolig- og BANEBYEN fritidshaveområder ved Hellig Andersvej og Nørregade. Skitsen her på siden viser en mulig fremtidig situation og struktur i området. Her kan der, med genbrug af enkelte større og gedigne bygninger samt nybyggeri og etablering af grønne elementer skabes et meget attraktivt bykvarter. Tæt på bymidten og tæt på trafikterminal, man kunne næsten sige tæt på Det Kongelige Teater, Malmø Kunsthal og Odense Teater, - for blot at nævne nogle af de muligheder der ligger lige om hjørnet, sådan da... BYOMDANNELSESOMRÅDE 19

19 NORDBYEN VALMUEVEJ - OG ÅRHUSVEJOMRÅDET I nordbyen har vi allerede taget hul på to boligområder, som indtil videre er bebygget med parcelhuse, opført på almindelige grunde, dvs. grunde på m². De to store boligområder er hver især smukt beliggende, med hver deres kvaliteter. De har tilsammen en yderligere rummelighed svarende til boliger, afhængig af boligtyper. Andersvænge skyder sig, med sin meget smukke karakter af park-bebyggelse, ind imellem boligområderne. VALMUEVEJ- OG ÅRHUSVEJKVARTERET 20 NORDBYEN Illustrationen viser en mulig principiel struktur og indretning af områderne. Store sammenhængende grønne strøg og friarealer er via hovedstier forbundet med naboområderne. Området rummer i bydelscentret ved Rosenkildegården, Nørrevangsskolen, udbygget med idræts- og servicefaciliteter som bl.a. sportsbaner, idrætshal og en arkitektonisk meget smuk kirke. I området er det muligt sammen med nye boliger, at opføre ældrecenter, børneinstitutioner og måske en lokalbutik. Århusvejområdet afsluttes - mod det åbne land - længst mod nord, af et smukt grønt element, havekolonien Nørrevang.

20 ØSTBYEN KASSEBJERGGÅRD- OMRÅDET Området er landskabeligt smukt beliggende helt i øst, mellem Sorøvej /jernbanen og Byskovvej, - og længere mod syd-øst motorvejen. Det let hævede landskab giver mulighed for at placere en større del nye boliger med en vidtstrakt udsigt, bl.a. mod Slagelse lystskov. Medtages arealerne mellem Byskovvej og motorvej kan der, afhængig af typer, opføres mellem 350 og 450 boliger i området. Mindre områder omkring H.C. Andersensvej og Stikkelsbærvej er allerede udbygget med parcelhuse og tæt - lav almennyttig boligbebyggelse. På Kassebjerggårdområdet er der ved at blive gennemført en byggemodning med henblik på parcelhuse og tæt - lav bebyggelse. Skitsen viser i grove træk en struktur og indretning af området. På arealerne syd for Byskovvej kan der gennemføres tæt - lav boligbebyggelse. På området mellem boligbebyggelsen og motorvejen kan der etableres støjdæmpende foranstaltninger i form af f.eks. en jordvold. KASSEBJERGGÅRD - NYT BOLIGKVARTER ØSTBYEN 21

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 Kærbæk Kvie Sø Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj www.furesoe.dk/hoering OBS: Ny høringsfrist den 11. marts 2016 Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj Furesø Kommune igangsætter en

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 2.26 Høje Taastrup Landskabelig støjvold 10. april 2002 Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan 2.26 Lokalplan for en landskabelig støjvold langs Holbækmotorvejen

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere