Håndbog for Gildebrødre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog for Gildebrødre"

Transkript

1 Håndbog for Gildebrødre Side 1 af 70

2 OPTAGELSE I SCT. GEORGS GILDERNE... 5 Hvad er Sct. Georgs Gilderne?... 5 Optagelsesgrundlaget... 6 Love for... 7 Her kan du indsætte dit eksemplar af lovene... 7 Lovuddrag med kommentarer... 8 Gildehal med svendeoptagelse Materialer til nyoptagne gildebrødre GILDEHISTORIE 14 Gildetankens opståen Gildehallens udvikling MÅL. 20 Handlingsplaner 22 GILDERNES ORGANISATION..23 Baden-Powell Stammen...24 Gruppen.24 Gildet 25 Gildets vedtægter og årsprogram 27 Distriktsgildet.28 Distriktsforum 28 Distriktsgildets vedtægter og årsprogram 29 Landsgildeledelsen..30 Landsgildetinget..32 Den internationale gildebevægelse...33 DEN PERSONLIGE UDVIKLING FOR EN GILDEBROR 35 RITUALER 35 Gildehallen i dag.38 DE TRE ARBEJSTIDER...39 SVENDETIDEN 39 Væbnertiden 40 Riddertiden..42 LEDELSESOPGAVER.43 Ledertræning 43 GILDEARBEJDE INDADTIL...45 MØDEVIRKSOMHED.45 Gruppemøder..45 Gildemøder..45 Gildehal...45 Eftergildehal...45 ANDRE GILDERS ARRANGEMENTER.45 Punktstævner og træf..46 DISTRIKTSKURSER...46 Studiekredsarbejde..46 LANDSKURSER OG STÆVNER 46 Rodbjerggårdtræf...46 DET INTERNATIONALE ARBEJDE 47 Eksempler på træf og stævner: 48 Eksempel på medvirken til oprettelse af gilder internationalt:..48 Side 2 af 70

3 GILDEARBEJDE UDADTIL GILDEBEVÆGELSENS HJÆLPEARBEJDE Eksempler på hjælpeprojekter, der er startet lokalt Eksempler på hjælpeprojekter, der er startet på centralt plan SCT. GEORGS GILDERNE OG SPEJDERBEVÆGELSEN Lokale aktiviteter Aktiviteter på landsplan Støtte til det internationale spejderarbejde...51 Gildet og spejderne. 52 Det Danske Spejderkorps 57 Danske Baptisters Spejderkorps.. 60 KFUM-Spejderne i Danmark De grønne pigespejdere Dansk Spejderkorps Sydslesvig Metodistkirkens Spejdere i Danmark 67 Grønlands Spejderkorps BAGGRUNDSMATERIALE LITTERATURLISTE Side 3 af 70

4 Forord Kære gildebrødre! Med udgivelse af denne håndbog for gildebrødre håber vi at kunne give alle gildebrødre et virkeligt godt redskab til brug i hele gildetiden. Håndbogen er blevet til som resultat af arbejdet med at revidere såvel Svende- som Væbnerforberedelseshefterne, og vi håber at håndbogen, ved at give en række konkrete oplysninger om såvel spejdersom gildebevægelsen samt en orientering om de tanker, der lå bag gildebevægelsens start, kan være medvirkende til at give brugeren et grundlæggende kendskab til Sct. Georgs gilderne. Forberedelsen før optagelsen og den efterfølgende svendeorientering er utrolig vigtig for, at det nye medlem virkelig føler sig hjemme i gildet - føler sig som gildebror. Væbnerforberedelsen er et vigtigt led i arbejdet med os selv, og ud over at uddybe kendskabet til gildet er formålet at stimulere gildebroderen til aktivt at arbejde med sin personlige udvikling på Sct. Georgs Gildernes idégrundlag - det grundlag, som fremgår af lov og løfte, og som ofte betegnes som gildebevægelsens etik. Vi håber håndbogen vil leve op til intentionerne - og derudover vil kunne fungere som en god opslagsbog, når man lige står og mangler en oplysning. En stor tak skal lyde til de gildebrødre og gilder, hvis materialer har været med til at danne grundlag for håndbogen, ligesom der skal lyde en stor tak til spejderkorpsene for informationer om spejderarbejdet i dag. Endelig en meget stor tak til Kursusudvalget, som har lagt et kæmpearbejde i udarbejdelsen af denne håndbog. Vi ønsker alle rigtig god arbejdslyst med håndbogen! LANDSGILDELEDELSEN Januar 1999 Håndbog for Gildebrødre er ajourført af KURSUSUDVALGET august Side 4 af 70

5 OPTAGELSE I SCT. GEORGS GILDERNE Hvad er Sct. Georgs Gilderne? Sct Georgs Gilderne i Danmark er en sammenslutning af tidligere og nuværende spejdere, samt andre med interesse for spejderidéen. Formålet med Sct. Georgs Gilderne: - i fællesskab at arbejde med personlig udvikling, at støtte spejderarbejdet og løse humanitære og andre samfundsopgaver. - at virke som samlingssteder, hvor forbindelsen med spejderbevægelsen og gamle og nye kammerater kan vedligeholdes. - at understøtte den enkeltes stræben i at leve efter spejder- og gildeidealerne og at omsætte dem i praksis. Hvad gi r gildet mig? - Hvorfor er jeg gildebror? - jeg er sammen med en masse herlige og glade mennesker. - jeg møder gildebrødre, som tror på at det nytter at arbejde med gildebevægelsens ideer og etik. - jeg synes, jeg i samarbejdet i gildet oplever noget, jeg kan bruge lige nu og i fremtiden. - jeg synes, det at være gildebror, er det bedste fællesskab, der findes. - jeg oplever, der er brug for mig. OPGAVER PERSONLIG UDVIKLING STØTTE SPEJDERARBEJDET LØSE HUMANITÆRE SAMFUNDSOPGAVER INTERNATIONAL KONTAKT SOCIALT NETVÆRK SAMVÆR PÅ TVÆRS AF ALDERSGRUPPER Side 5 af 70

6 Optagelsesgrundlaget I Sct. Georgs Gilderne kan som gildebrødre optages personer, der 1. har opnået den til enhver tid gældende myndighedsalder 2. er aktive spejdere har været spejdere eller viser interesse for spejder- og gildebevægelsen og 3. vil gå ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål. Dette fremgår af nedenstående paragraf 4. i Love for, hvori der bl.a. redegøres for optagelseskriterierne oplyses om, at optagelse finder sted i en gildehal. 4. Optagelse i gildebevægelsen I Sct. Georgs Gilderne kan som gildebrødre optages personer, der A. har nået den til enhver tid gældende myndighedsalder, B. er aktive spejdere, har været spejdere eller viser interesse for spejderog gildebevægelsen og C. vil gå ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål. For at kunne optages skal ethvert nyt medlem være grundigt oplyst om gildebevægelsens idé og formål, lov og løfte af 2 eller flere af gildet udpegede gildebrødre. Optagelse foretages i en gildehal med aflæggelse af gildeløftet. Det enkelte gildes ledelse afgør, hvem der kan optages i gildet. Side 6 af 70

7 Love for Lovene findes i deres fulde udstrækning på gildernes hjemmeside under bjælken Gilde Service og punktet Down-load Her kan du indsætte dit eksemplar af lovene SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK LOVE 2003 Side 7 af 70

8 Lovuddrag med kommentarer Lovene er meget enkelt opbygget, og binder kun de enkelte gilder på fundamentale punkter, og derudover har de enkelte gilder og distrikter frihed til at leve det liv, der passer i de pågældende områder, og som i almindelighed er meget stærkt præget af de lokale gildebrødre. Her gennemgås et uddrag i form af fire af de første fem paragraffer I paragraf 1. oplyses om organisationens navn og kendetegn, og om tilslutningen til ISGF. 1. Navn og kendetegn Organisationens navn er»«. Organisationen - kaldet Landsgildet - omfatter alle danske Sct. Georgs Gilder og er tilsluttet International Scout and Guide Fellowship (an organisation for adults) forkortet til ISGF. Sct. Georgs Gildernes kendetegn er det af den internationale sammenslutning anerkendte gildetegn. I paragraf 2. omtales formålsparagraffens tre led og deres personlige og gildemæssige betydning. 2. ldégrundlag og formål»«er en organisation, der har sine rødder i spejderbevægelsen. Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder- og gildeidealerne og at omsætte disse i praksis. Medlemmerne vil i fællesskab arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og løse humanitære og andre samfundsopgaver. Side 8 af 70

9 I paragraf 3. anvises den klare og lige vej til at nå målet gennem gildelov og gildeløfte. I øvrigt er midlerne til at nå målet mange og meget forskellige som livet i en spejderpatrulje var det. 3. Gildelov og gildeløfte Grundlaget for arbejdet angives i gildelov og gildeløfte, der lyder således: Gildelov: Enhver gildebror gør sit bedste for at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til grundlaget for sin tilværelse, at erkende sine fejl og rette dem, at nå til beherskelse af sit sind, at have respekt for det, der har værdi for andre, at være venlig og forstående overfor andre, at gøre livet gladere og lysere for andre, at tage medansvar i familie og samfund, at værne naturen og vore nationale værdier, at virke for international forståelse, at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret. Gildeløfte: Jeg lover oprigtigt at stræbe efter: at holde gildeloven, at hjælpe andre, at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv og for det, som efter min overbevisning er ret og rigtigt. Side 9 af 70

10 I paragraf 5. oplyses kort om svende-, væbner- og riddertiden og deres relation til vor 3-delte formålsparagraf. 5. Arbejdsform Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og aktive deltagelse i arbejdet søges udviklet gennem svende-, væbner- og riddertid. 1. Gildebrødre (svende) bør straks indtræde i en gruppe. De kan efter 1 års gildetid og skal normalt inden 2 år lade sig optage som væbnere. 2. Gildebrødre, som har været væbnere i mindst 5 år, eller som væbnere har været gildeledelsesmedlemmer i mindst 1 år, kan optages som riddere. Ritualer samt arbejdsformer for svende, væbnere og riddere fastlægges af Landsgildeledelsen. Ritualerne er vejledende. Side 10 af 70

11 Gildehal med svendeoptagelse Gennem besvarelse af de spørgsmål, der stilles af gildemesteren, præsenterer de nye gildebrødre sig for gildets medlemmer, og gør rede for nogle personlige overvejelser, der fortæller så meget om den enkelte, at han eller hun kan optages i kammeratskabskredsen som et menneske, man kender noget til. Beskrivelse af gildehallens form og indhold. Gildehallen åbnes med, at vi hilser Dannebrog, og gildemesterens ønske: at klare tanker, en fast vilje må præge os alle. Svendeoptagelsen: Den optagelsessøgende orienteres om, at vi i gilderne har sat os det mål at efterleve gildelovens idealer, og at vi venter af vedkommende, at han/hun også vil stræbe efter dette mål. Gildemesteren stiller den optagelsessøgende et par spørgsmål, hvis formål er at give en præsentation af den optagelsessøgende. Derpå gøres den optagelsessøgende bekendt med, hvilke forventninger gildet stiller til ham/hende, og samtidig har ordene bud til alle gildebrødrene i gildehallen, så vi stadig bliver mindet om, hvad gildet venter af os, uanset hvor længe vi har været gildebrødre. Gildeløftet bliver læst op, og gildeskatmesteren uddyber, hvorledes vi opfatter dette løfte. Herefter beder gildemesteren den kommende gildebror om at træde frem foran højsædet og - over gildeloven - at aflægge gildeløftet. Den nye gildebror bekræfter sit løfte ved at skrive sit navn i gildeskråen og modtager så gildetegnet samt et gildebrev. Når en optagelsessang er sunget, holder gildemesteren sin gildemestertale, som i starten er tilegnet den nye gildebror, men siden bliver en henvendelse til alle i gildet. Gildemestertalen er et af højdepunkterne i en gildehal, og dens hovedsigte er som oftest at fremholde gildebevægelsens etik som en rettesnor for gildebrødrenes daglige liv og tilskynde os til at holde de løfter, vi frivilligt har aflagt. Side 11 af 70

12 Efter gildemestertalen synges en sang eller der spilles et stykke musik, inden én af gildebrødrene holder "5 minutters Sct. Georg" om et selvvalgt emne. Gildemesteren kan også vælge at lade sin tale være en form for dialog med f.eks. gildekansler og gildeskatmester eller med en anden gildebror efter aftale, og i så fald holdes der ikke "5 minutters Sct. Georg". Ved gildehallens afslutning oplæses gildeloven og fanen rulles sammen, hvorefter gildemesteren lukker gildehallen. Nogle steder er det sådan, at kun gildebrødre har adgang til at deltage i gildehallen, og den optagelsessøgende gildebror føres evt. først ind i gildehallen efter åbningen. Andre steder lader man eventuelle gæster overvære hele gildehallen, idet der jo ikke er noget hemmeligt ved vore ritualer. Side 12 af 70

13 Materialer til nyoptagne gildebrødre Til nyoptagne gildebrødre udleveres på optagelsesaftenen: det underskrevne gildebrev gildenål seneste nr. af Sct. Georg seneste nr. af eget gildeblad gildemærkat til bilen De nyoptagne gildebrødre har allerede af optagelsesudvalget modtaget Håndbog for gildebrødre til gennemsyn før optagelsen, og denne håndbog beholder de nyoptagne efter optagelsen. I håndbogen har gildekansleren indsat følgende: liste over gildets medlemmer gildets vedtægter gildets årsprogram distriktsgildets vedtægter distriktsgildets årsprogram Side 13 af 70

14 GILDEHISTORIE gildetankens opståen gildehallens udvikling Gildetankens opståen blev stiftet i 1933 med det formål at vedligeholde sammenholdet med gamle spejderkammerater. Da det første Sct. Georgs Gilde oprettedes, havde tanken om en "gammelspejder-forening" ligget i luften i det meste af en halv snes år, og med to vidt forskellige udgangspunkter. For det første ville mange gamle spejdere gerne bevare kontakten til kammerater og spejdermiljøet, som havde betydet så meget for dem, og det havde flere steder ført til oprettelse af "Tropssamfund", og det lå nær at forestille sig tanken om en landsdækkende forening, som kunne samordne lokale initiativer og samtidig virke som støtteorganisation bag spejderarbejdet. Den anden bevæggrund til overvejelserne var, at de halv- og næsten-voksne spejdere var ved at blive et "problem" i mange troppe - man anede ikke, hvad man skulle stille op med de årige, der ikke havde vist lyst eller evner til at gå ind i en tropsledelse, men bare hang på. Problemet var blevet akut i England få år tidligere, hvor man så gav aldersgruppen navnet rovers. Baden-Powell udsendte bogen Rovering to Success i 1922, men som Ove Holm skrev om den, handlede den mere om, hvad man ikke måtte (spil, spiritus og piger) end positive anvisninger. Et nedsat "roverudvalg" gennemarbejdede spørgsmålet grundigt, og i deres betænkning, som blev offentliggjort i DDS' lederblad Spejdersport, skitseredes nogle retningslinier, der pegede bagud mod spejdertiden og fremad mod ansvarlige samfundsborgere. Grundtanken i forslaget var, at roverne som voksne mennesker selv har ansvaret for deres meritter og derfor må udskilles fra korpset i en selvstændig forening, der på demokratisk vis vælger deres ledelse og arbejdsform. Som foreningens navn blev foreslået Sankt Georgs Gildet, der altså her første gang sås på tryk. l de følgende numre af bladet fremkom 4-5 indlæg med kritik og modforslag, men nogen egentlig debat kom ikke i gang, og planen blev skrinlagt. Det betød dog ikke, at tankerne omkring en støtteforening af voksne gamle spejdere var opgivet, og i 1933 tog et team af 3 københavnske "veteraner" det endelige initiativ. Iværksætterne Erik Sjøquist var den mest aktive og den yngste af de tre. "Sjø" var 32 år, handelsuddannet og han drev en velrenommeret sportsforretning i den indre by. Han havde i en række år været tropsfører og divisionschef på Vesterbro, og det var ham, der havde visionerne. Erik Dahl var noget ældre - tæt på at runde de 40 - og en helt anden type, med et nøgternt livssyn og "begge ben på jorden. Han havde fundet en niche i manufakturbranchen som flagfabrikant, og på spejderfronten var han distriktschef for København. Side 14 af 70

15 Den tredje var kaptajn Frode Heiberg-Jürgensen, ligeledes tidligere tropsfører og divisionschef, og i fællesskab var de et godt trekløver til at løse opgaven med at skabe mulighed for videreførelse af spejderkammeratskabet: der var himmelstormeren, der var det nøgternt vurderende overblik, og den professionelt trænede garant for, at man fulgte det afstukne spor. Disse tre udarbejdede et opråb og forslag til vedtægter, som dels blev offentliggjort i Nordisk Spejdersport, dels blev udsendt til mange gamle spejdere. I det inden starten udsendte opråb indbydes til møde Sct. Georgsaften, men mødet blev først afholdt den 24. april: Side 15 af 70

16 Starten Oprindeligt var ønsket at afholde det første møde om planen Sct. Georgs dag, men da dette var en søndag, mente man, det var bedre at udsætte det til mandag den 24. Begyndelsen var lovende, som det fremgår af et referat fra Nordisk Spejdersport: "Vi var alle spændte på, om det skulle lykkes at få gamle spejdere til at interessere sig for ideen og komme til stede til det første møde, der blev afholdt i Casino den 24. april Ca. 350 gamle spejdere var samlede, da divisionschef Erik Sjøquist, der sammen med fabrikant Erik Dahl og kaptajn Heiberg-Jürgensen er ideens fædre, bød velkommen og redegjorde, efter at revisor Frans Bruun var valgt til dirigent, for gildernes formål og organisation og meddelte bl.a., at mødet var en "føler" for at mærke, om tidspunktet var inde til at danne disse samfund. Stemningen var vist ikke til at tage fejl af, idet Sjøquist næppe var blevet færdig, før Østerbroerne meddelte, at det første laug var dannet, - og herefter gik det slag i slag. Pigespejderne fra Hellerup dannede "Gammel Hellerup Laug", flokførere "Ulvelauget", gamle Odenseførere "Sct. Knuds Laug" osv. Uden diskussion valgtes overretssagfører Haghfeelt til gildemester for det nydannede Københavns gilde, Frans Bruun til skatmester og Sjøquist til kansler med Dahl og Heiberg-Jürgensen som hjælpere. Kort tid efter samledes laugsmestrene til laugsting for at diskutere laugenes nærmere arbejdsplan og tilrettelægge gildets første foretagende, en stor udflugt Sct. Hans aften. Efter afsyngelsen af en af overretssagfører Haghfelt til gildet skrevet sang, sluttede aftenen med pølser, øl og forevisning af Gilwell-filmen og Odense Kolonnes udmærkede film. Aftenen tegnede storartet, og nu venter vi snart, at provinsen skal melde om dannelsen af mange nye gilder. Hvordan skulle gilderne nu arbejde i praksis, og hvilke opgaver skulle de tage sig af? For at omsætte formålsparagraffen, der dengang lød således: a) At skabe et samlingssted for gamle spejdere, hvor de kan vedligeholde forbindelsen med spejderbevægelsen og gamle kammerater. b) At hjælpe unge mennesker i deres stræben efter at blive ansvarsbevidste, hjælpsomme og nyttige borgere, samt c) At virke for spejderbevægelsens og spejderidealernes udbredelse i praksis, dannedes der 3 trin: svende, væbnere og riddere, hvis deltagelse i gildets opgaver svarede nøjagtig til hver sin del af formålsparagraffen. Svendenes opgave var således kun at skabe et samlingssted for tidligere spejdere, hvor de ville være i stand til at vedligeholde forbindelsen med spejderbevægelsen og deres gamle kammerater (formålets punkt a) Dette skulle ordnes på den måde, at svendene dannede laug efter den afdeling, de var udgået fra, dog således, at de kun virkede som rene oprindelseslaug uden specielt arbejdsprogram, idet man var fuldstændig klar over, at en stor del af medlemmerne på forhånd ville være stærkt optaget i det private liv, og de dels af manglende lyst og dels af mangel på tid, ikke kunne påtage sig noget specielt arbejde. Side 16 af 70

17 Men den stadige påvirkning af spejderlovens ånd og tone ville bevirke, at de langsomt, men sikkert ville blive opdraget til at gå ind i væbnernes arbejde. Denne gruppe havde som hovedopgave at hjælpe den enkelte i hans stræben (formålets punkt b) og dette var tænkt virkeliggjort ved at danne interesselaug med praktiske formål, som f.eks. instruktørlaug, sproglaug, vandrerlaug, musiklaug, erhvervslaug etc. til gavn for deres egen udvikling og til støtte for korpsets arbejde. For at blive overført til væbnernes kreds måtte man forpligte sig til at gå ind i et sådant interesselaug ud fra den betragtning, at kun gennem arbejde og ansvar modnes og udvikles den enkelte. Det sidste trin - ridderne - skulle virke for spejderidealernes udbredelse ved at tage aktivt del i riddernes laugsarbejde, der skulle have idealistiske og sociale formål, som f.eks. lauget for ungdomsarbejde - for arbejdet blandt arbejdsløse - for arbejdet blandt fattige børn - for bloddonorsagen osv. jvf. formålets punkt c. Ridderne skulle være slutstenen på værket og føre det rent praktiske bevis for spejdersindets rigtighed ved at omsætte det i gerning, og derved lidt efter lidt gennemsyre det danske folk med spejderidealerne. Man fastlagde lige fra begyndelsen 3 helt klare betingelser som skulle opfyldes for at arbejdet skulle lykkes: 1. Den nye organisation måtte være uafhængig af spejderkorpsene, oprettet til gavn for de gamle spejdere selv. 2. Alle tidligere spejdere, der havde været medlem af et anerkendt spejderkorps - altså også pigerne - skulle være selvskrevne som medlemmer. 3. Hverken klasse-, race- eller religionsforskel måtte være nogen hindring for medlemskab, for kun på den måde kunne man opfylde B-P s inderste tanker med spejderidealerne. Oprindeligt var det besluttet, at svendene i gildehallen skulle bære grønne spejdertørklæder samlet i en læderring, væbnerne blå tørklæder samlet i en sølvring med Sct. Georgs motivet og ridderne hvide tørklæder i en guldring, idet man lagde vægt på farvernes symbolske betydning - repræsenterende hhv. håbets, troens og renhedens farve, men allerede i 1936 blev tørklæderne afløst af skulderbånd (skærf) i de samme farver. Det er reminiscensen af disse skærf, der stadig findes på væbner- og ridderbrev. Side 17 af 70

18 Gildehallens udvikling Hurtigt efter starten kom man til den opfattelse, at det ville være ønskeligt, om optagelserne kom til at foregå med et præg af alvor og højtidelighed, netop fordi det ikke drejede sig om en almindelig forening, men en sammenslutning med høje og idealistiske mål, og ved at udarbejde et ritual for gildehallen, hvor optagelsen skulle finde sted, kunne man samtidig sikre sig, at de samme retningslinier blev fulgt overalt i landet. Ritualernes udvikling 1934 I januar og februar blev de første optagelser efter det nye ritual foretaget i hhv. Aabenraa og København Den 17. marts modtog de første 12 svende væbnerslaget i en væbnerhal Den første ridderhal, hvor 14 væbnere var tilsagt, blev afholdt den 14. marts Flere gilder får tildelt væbnerpatent, hvilket vil sige ret til at afholde væbnerhaller og til at slå væbnere. I væbnerhaller kan der kun deltage væbnere og riddere Gildeloven udarbejdes med roverloven som grundlag. Side 18 af 70

19 1941 I København begynder man efter forslag fra Johan Asmussen at holde 5 minutters Sct. Georg i gildehallen, og det bliver hurtigt en fast del af gildehallen i alle gilder Den første friluftsgildehal bliver afholdt af gildet i København Et nyt svenderitual tages i brug Der foretages en mindre revision af gildeloven Nye gildebreve, samt væbner- og ridderbreve indføres, og de bærer som tegning de gamle skærf og gradstegn, der ikke længere kan uddeles på grund af materialemangel. Det vedtages, at det i fremtiden er provincialmestrene, der skal afholde ridderhaller Efter beslutning på landsgildeting ændres væbnerhal til gildehal med væbneroptagelse, og alle gildebrødre får adgang til denne hal Landsgilderådet vedtager nye ritualer, som er udarbejdet af ritualudvalget Landsgildetinget vedtager en lovændring, der afskaffer proponeringen Der udsendes håndbog om gildehaller og ridderhaller Ved landsgildetinget vedtages ny gildelov og løfte På landsgildetinget blev et nyt sæt ritualer præsenteret, og her blev det besluttet, at ritualerne skulle være vejledende Ridderhaller afløses af distriktsgildehaller med ridderoptagelse Side 19 af 70

20 MÅL 2. ldégrundlag og formål»«er en organisation, der har sine rødder i spejderbevægelsen. Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder- og gildeidealerne og at omsætte disse i praksis. Medlemmerne vil i fællesskab arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og løse humanitære og andre samfundsopgaver. 3. Gildelov og gildeløfte Grundlaget for arbejdet angives af gildelov og gildeløfte. Ligesom gildebevægelsen har sin rod i spejderbevægelsen, har gildeloven også sit udspring i spejderloven. Gildelovens ti led er grupperet således, at de tre første led vedrører den enkelte gildebrors arbejde med sig selv de tre næste led vedrører forholdet til ens medmennesker de tre følgende vedrører forholdet til samfundet og omverdenen og det sidste led er generelt. Side 20 af 70

21 Gildeloven Enhver gildebror gør sit bedste for - at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til grundlaget for sin tilværelse - at erkende sine fejl og rette dem - at nå til beherskelse af sit sind - at have respekt for det der har værdi for andre - at være venlig og forstående over for andre - at gøre livet gladere og lysere for andre - at tage medansvar for familie og samfund - at værne naturen og vore nationale værdier - at virke for international forståelse - at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret. Gildeløftet Jeg lover oprigtigt at stræbe efter - at holde gildeloven - at hjælpe andre - at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv og for det, der efter min overbevisning er ret og rigtigt. Gildeløftet er tredelt: - At holde gildeloven svarer til spejderløftets ord og understreger dermed, at vi ser gildebevægelsen som en naturlig fortsættelse af spejderbevægelsen. - At hjælpe andre bekræfter formålsparagraffens ord om at leve som en ansvarsbevidst, hjælpsom og nyttig borger. - At føre et Sct. Georgs sværd må opfattes som et symbolsk begreb i den enkeltes arbejde med sin livsanskuelse og sine holdninger. Løftet afgiver man først og fremmest over for sig selv. Det er den enkeltes egen samvittighed, der er den vigtigste prøvesten på, om man lever op til sit løfte. Det er også vigtigt at være opmærksom på indledningen til løftet. Vi erkender, at løfterne er skrevet af mennesker og for mennesker. Og vi bør være opmærksomme på, at ethvert løfte afgives under de forudsætninger, der er kendte når løftet afgives. Side 21 af 70

22 Handlingsplaner Som ramme for de mange aktiviteter og opgaver, der varetages af både landsgildet, distrikterne og enkeltgilderne, vedtager landsgildetinget handlingsplaner, der angiver kursen og beskriver mål og delmål for gildearbejdet. Her indsætter du Handlingsplaner for gildebevægelsen, du kan finde dem på gildernes hjemmeside under bjælken Gilde Service og punktet Down-load Distrikter og enkeltgilder bidrager aktivt og selvstændigt til planernes realisering gennem udarbejdelse af egne delmål. Side 22 af 70

23 METODER GILDERNES ORGANISATION Det er gildebrødrene, der skaber bevægelsen, og vi har alle et medansvar for gildebevægelsens liv. Alene det, at vi bruger benævnelsen bevægelse om vores organisation fortæller, at Sct. Georgs Gildernes indre liv løbende er underkastet en tilpasning til ændringerne i det omkringliggende samfund men med en høj grad af opmærksomhed på, at de grundlæggende værdier i gildebevægelsen skal holdes i hævd. Tilpasningen er gennem årene sket dels ved justeringer på det organisatoriske plan, dels ved justeringer i indhold og formuleringer af vort etiske grundlag. Love for fastlægger retningslinierne for det organisatoriske arbejde på landsplan, mens distriktsgilder og gilder normalt har egne vedtægter, der dog ikke må stride mod landsgildets love og bestemmelser. SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Side 23 af 70

24 Baden-Powell Stammen er en forsøgsgren under landsgildet, den blev oprettet i Medlemmerne i Baden-Powell Stammen forpligter sig til at deltage aktivt i spejderarrangementer på lokalt plan og i forbindelse med korpslejre. Man kan både være medlem af Baden-Powell Stammen og aktivt med i et gilde samtidig. Baden-Powell Stammen optager også helt nye gildebrødre, disse nye medlemmer aflægger gildeløftet ved optagelsen. Der stilles de samme krav til optagelse som gildebror i Baden-Powell Stammen som ved optagelsen i et gilde. Baden-Powell Stammen ledes af én til to koordinatorer. Gruppen Langt de fleste gilder er på en eller anden måde delt op i grupper en tæt og decentral arbejdsform, hvis store fordele kendes fra spejdertidens patruljer. Gruppearbejdet anses for meget værdifuldt for den videre udvikling af den enkelte gildebror og for sammenholdet i gildet. Gruppearbejdet foregår ofte på skift i de enkelte gildebrødres hjem, og mange steder deltager ægtefæller, der ikke er gildebrødre, med stor fornøjelse i gruppemøderne. Gruppemødernes form og indhold varierer meget fra gilde til gilde, men det er vigtigt at alle gruppens medlemmer deltager på lige fod. Mange steder er de praktiske gøremål i forbindelse med gildehaller og gildemøder lagt i hænderne på gildets grupper på skift. Gildets grupper sammensættes på mange forskellige måder, for eksempel af gildeledelsen eller ved lodtrækning. De fleste steder ombrydes grupperne hvert andet eller hvert tredje år. Gruppelederen vælges som regel ved det første møde i gruppen eller er udpeget af gildeledelsen, og skal varetage opgaven med indkaldelse til møder, lede møderne så de afvikles kontinuerligt og forløber med et godt indhold. Lederen deltager endvidere i gilderådsmøderne. Lauget En anden form for arbejde i en tæt og decentral arbejdsform er laugene, som i byer med flere gilder ofte er dannet på tværs af gilderne. Laugene arbejder i modsætning til grupperne med bestemte opgaver, f.eks. spejderlaug, sangerlaug, frimærkelaug osv. Laugsledere vælges som regel ved det første møde i lauget eller er udpeget af gildeledelsen, og skal varetage opgaven med indkaldelse til møder, lede møderne så de afvikles kontinuerligt og forløber med et godt indhold. Udvalget Endelig kan der også ved gildetinget være dannet et eller flere udvalg eller arbejdsgrupper til varetagelse af bestemte opgaver, fx husudvalg, PR-udvalg, optagelsesudvalg osv. Side 24 af 70

25 Gildet Oprettelse af nye gilder foregår normalt ved deling af bestående, hvorved en større eller mindre del udskiller sig og danner grundstammen i det nye gilde. Betingelsen for at oprette et nyt gilde er, at der er tre gildebrødre (væbnere / riddere), der vil danne gildeledelsen i det nye gilde, og herudover mindst 12, der vil lade sig overføre eller optage som nye gildebrødre. Indvielsen af et nyt gilde foregår ved en gildehal, der ledes af landsgildemesteren eller et andet medlem af landsgildeledelsen. Gilderne er for så vidt frit stillet med hensyn til optagelse af et eller begge køn - der findes såvel fællesgilder som rene" mands- eller kvindegilder - dog kræver lovene, at hvis der kun findes et gilde i en by eller et område, skal det være et fællesgilde, da der ikke må være nogen hindring for gamle spejderes eller andre interesseredes optagelse på grund af gildets karakter. Gildetinget er gildets øverste myndighed. Det svarer til andre organisationers generalforsamling.. Organisatorisk kræves der, at der hvert år afholdes et gildeting med dagsorden i henhold til gildets vedtægter. Af hensyn til helheden skal alle gilder have afholdt gildeting før 1. april. Gildetinget vælger gildeledelsen og fastsætter gildets vedtægter. Alle gildets gildebrødre har stemmeret på gildetinget. Gildeledelsen har den udøvende myndighed i alle anliggender vedrørende gildets forhold og leder arbejdet under ansvar overfor gildeting og landsgildeledelse. Organisatorisk kræves der, at det enkelte gilde ledes af en gildeledelse på 3 personer (gildemester, gildekansler og gildeskatmester), som alle har været så længe i gildet, at de er optaget som væbnere. Gildemester (GM) Gildemesteren leder gildet, planlægger dets arbejde, kommunikerer til og fra gildebrødrene, aktiverer og inspirerer gildebrødrene og fastholder i sin embedsførelse hele tiden gildebevægelsens idegrundlag. Gildemesterens arbejde udføres i samarbejde med den øvrige gildeledelse og gilderådet. I forbindelse med fordelingen af opgaverne skal gildemesteren være opmærksom på, at han/hun bærer hovedansvaret for, at opgaverne i gildet løses. Gildekansler (GK) Gildekansleren er gildemesterens højre hånd. Kanslerens embede bestrides på forskellig måde i gilderne, men hans/hendes opgave er primært at være gildets sekretær og varetage gildets korrespondance. Gildeskatmester (GS) Gildeskatmesteren er gildets kasserer og har ansvaret for den daglige forvaltning af gildets økonomi, inden for de rammer gildetinget fastsætter. Gildeskatmesteren behøver ikke være bogholderiuddannet, men skal dog have sans for økonomi og budgetlægning. Til gildeledelse kan kun vælges gildebrødre, der har aflagt væbnerløftet. Side 25 af 70

Håndbog for Gildebrødre

Håndbog for Gildebrødre Håndbog for Gildebrødre 2014 Kære gildebrødre! Med fornyelsen af denne håndbog for gildebrødre håber vi at kunne give alle et godt redskab til brug i deres gildetid. Vi håber, at den vil blive brugt flittigt,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SCT. GEORGS GILDET I ØLSTYKKE. Gildets navn er»sct. Georgs Gildet i Ølstykke«. Gildet er tilsluttet»sct. Georgs Gilderne i Danmark«.

VEDTÆGTER FOR SCT. GEORGS GILDET I ØLSTYKKE. Gildets navn er»sct. Georgs Gildet i Ølstykke«. Gildet er tilsluttet»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. VEDTÆGTER FOR SCT. GEORGS GILDET I ØLSTYKKE 1. Navn. Gildets navn er»sct. Georgs Gildet i Ølstykke«. Gildet er tilsluttet»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. 2. Idegrundlag og formål.»sct. Georgs Gildet i

Læs mere

INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG

INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG OG SVENDEORIENTERING SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK 1 OPTAGELSESUDVALGET FORORD / VEJLEDNING Formål. Hensigten med denne vejledning er at inspirere optagelsesudvalget i

Læs mere

Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Sct. Georgs Gilderne i Danmark LOVE 2003 LOVE FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georgs Gilderne i Danmark 1. Navn og kendetegn Organisationens navn er»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. Organisationen - kaldet Landsgildet - omfatter

Læs mere

VEDTÆGTER FOR 15. SCT. GEORGS GILDE KØBENHAVN RØDOVRE

VEDTÆGTER FOR 15. SCT. GEORGS GILDE KØBENHAVN RØDOVRE VEDTÆGTER FOR 15. SCT. GEORGS GILDE KØBENHAVN RØDOVRE 1 A. Gildets navn er 15. Sct. Georgs Gilde i København/Rødovre. B. Gildets hjemsted er Rødovre kommune. 2 A. Gildet arbejder efter de til enhver tid

Læs mere

Mod nye horisonter. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur.

Mod nye horisonter. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur. Kendskab til Gildebevægelsen arbejdstitel på kurser/møder, der kan erstatte/stå ved siden af svend-væbner-ridder. Udvikling

Læs mere

Distriktsforum 22.-23. Januar 2011

Distriktsforum 22.-23. Januar 2011 Distriktsforum 22.-23. Januar 2011 LGM Lone Erkman bød velkommen og orienterede om året 2010, som var et arbejdsomt år. Det er håbet at alle har fået læst de udsendte materialer. Lone håber, at alle vil

Læs mere

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 31. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2014 Herved indkaldes til distriktsgildeting tirsdag d. 13. maj 2014 kl. 19.30 i sundhedscentret Kernehuset, Hovvej

Læs mere

Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Orientering om Sct. Georgs Gilderne. 2.Skanderborg - Sct. Georgs Gilde

Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Orientering om Sct. Georgs Gilderne. 2.Skanderborg - Sct. Georgs Gilde Sct. Georgs Gilderne i Danmark Orientering om Sct. Georgs Gilderne 2.Skanderborg - Sct. Georgs Gilde Sct. Georgs Gilderne en dansk idé - en international bevægelse Sct. Georgs Gilderne Sct. Georgs Gilderne

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015 S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015 2. Gilde har mistet en tapper kriger - gildebroder Ejvinds kone, Karen, har fået fred. Karen beklagede sig aldrig

Læs mere

1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Vedtægter for Spejderne Stiftelse De fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark og Sydslesvig: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps

Læs mere

DEN KNU Maj. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31 Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN KNU Maj. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31 Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU Maj DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31 Årgang Nr. 310 Side 1 Hanne Danielsen Ingelise Petersen 8. maj 22. maj Redaktionen ønsker tillykke Knuden, igen. For godt 1

Læs mere

DESIGN MANUAL. Oktober 2001 5-3-1

DESIGN MANUAL. Oktober 2001 5-3-1 DESIGN MANUAL Det er vigtigt, at Sct. Georgs Gilderne i Danmark har et fælles ensartet og let genkendeligt design og layout, når vi henvender os til omverdenen. Derfor bør denne manual ses som en hjælp

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig

Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig 1 Navn og hjemsted Korpsets navn er Dansk Spejderkorps Sydslesvig e.v. (DSS). Korpset blev stiftet den 10. august 1919. Korpsets hjemsted er Tydal, Eggebek kommune.

Læs mere

BUDSTIKKEN. Nr. 4 oktober/november/december 2015/januar 2016. Kommende arrangementer. Indholdsfortegnelse

BUDSTIKKEN. Nr. 4 oktober/november/december 2015/januar 2016. Kommende arrangementer. Indholdsfortegnelse BUDSTIKKEN 1. Sct. Georgs Gilde, Herning Nr. 4 oktober/november/december 2015/januar 2016 Kommende arrangementer 26. oktober Fellowshipdag, Rømersvej 6 B, Ikast In 8. november Dansk Flygtningehjælp, kl.

Læs mere

Forretningsorden for 4. Sct. Georgs Gilde, Kolding. Emne Regel/norm/regulativ Rev

Forretningsorden for 4. Sct. Georgs Gilde, Kolding. Emne Regel/norm/regulativ Rev Forretningsorden Forretningsorden er et regelsæt, der beskriver 4. Gildes arbejdsgange. Det er på nuværende ikke et regelsæt der er godkendt af Gildetinget, men udelukkende et regelsæt/normer, der skulle

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. Danske Baptisters Spejderkorps

VEDTÆGTER FOR DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. Danske Baptisters Spejderkorps VEDTÆGTER FOR DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS Danske Baptisters Spejderkorps f~ïi.~\ Danske Baptisters Spejderkorps 1. Navn og hjemsted 1. Korpsets navn er Danske Baptisters Spejderkorps i daglig tale Baptistspejderne.

Læs mere

Fakta om KFUM-Spejderne

Fakta om KFUM-Spejderne Fakta om KFUM-Spejderne Hvem er vi KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps. Vi har ca. 600 grupper i hele Danmark med knap 30.000 medlemmer. I Danmark er der ca. 70.000 spejdere, fordelt på en række

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Stenlændernes Spejdermuseum 2013

Stenlændernes Spejdermuseum 2013 Stenlændernes Spejdermuseum 2013 v. 2.0/25.09.2013 Stenlændernes Spejdermuseum Kære alle. Så er tiden atter kommet til hyggeligt og udbytterigt samvær spejdermuseerne imellem. Det er tiden til at gøre

Læs mere

MÅNEDSBREV. April. Maj. Evt. afbud til Vinni på telefon 86 54 16 75 eller mail til thomsen.odder@gmail.com. Nummer 4 47.

MÅNEDSBREV. April. Maj. Evt. afbud til Vinni på telefon 86 54 16 75 eller mail til thomsen.odder@gmail.com. Nummer 4 47. MÅNEDSBREV Nummer 4 47. årgang April 2014 Denne måneds aktiviteter April Sct. Georgs Aften onsdag den 23. april 2014 kl. 19:00 i Spejderhytten. Madgruppe 3 står for maden. Næste måneds aktiviteter Maj

Læs mere

GildeNyt Side 1 98 Marts 2015. 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr. 098 Marts 2015

GildeNyt Side 1 98 Marts 2015. 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr. 098 Marts 2015 GildeNyt GildeNyt Side 1 98 Marts 2015 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr. 098 Marts 2015 Stafetten Sct. Georgs Gilderne I Danmark 1864, første verdenskrig, og min familie. Jeg blev

Læs mere

Referat fra Gildeting den 04. marts 2014 10. Sct. Georgs Gilde.

Referat fra Gildeting den 04. marts 2014 10. Sct. Georgs Gilde. Referat fra Gildeting den 04. marts 2014 10. Sct. Georgs Gilde. Gildemester Annie Sperling bød velkommen til Gildeting 2014. Der blev holdt en lille mindestund for Inger Carøe og Inger Lassen. Dagsorden

Læs mere

VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus

VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus 1 Navn og Hjemsted 1.1 Indre Missions kristne Fællesskab i Dejbjerg Missionshus benævnes herefter Det kristne Fællesskab i Dejbjerg

Læs mere

DEN KNU. December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN KNU. December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU December DEN 2016 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 395 Side 1 Stafetten Inge Hallum Dagen i dag er en mærkelig dag - den er din! Dagen i går slap dig ud af hænderne;

Læs mere

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 27. ÅRGANG NUMMER 11 DECEMBER 2010. 1. Gildes Nytårs Gildehal 2011

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 27. ÅRGANG NUMMER 11 DECEMBER 2010. 1. Gildes Nytårs Gildehal 2011 S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 27. ÅRGANG NUMMER 11 DECEMBER 2010 1. Gildes Nytårs Gildehal 2011 Mandag den 10. januar kl. 19.00 i Skanderborg Kirkecenter Kirkebakken 4 (v.

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder. Østjysk Distrikt og Aarhus Stadsgilde. Fellowship Day 2014

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder. Østjysk Distrikt og Aarhus Stadsgilde. Fellowship Day 2014 S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 31. ÅRGANG NUMMER 10 OKTOBER 2014 Østjysk Distrikt og Aarhus Stadsgilde Fellowship Day 2014 Kære Gildebrødre og giner i Østjysk Distrikt. Østjysk

Læs mere

GildeNyt. Stafetten. Sct. Georgs Gilderne I Danmark. 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr April De små ting!

GildeNyt. Stafetten. Sct. Georgs Gilderne I Danmark. 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr April De små ting! GildeNyt 1. o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr. 1 1 0 April 2016 Stafetten De små ting! Sct. Georgs Gilderne I Danmark Hvad er det som virkelig betyder noget i hverdagen? Er det om

Læs mere

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne ydningen t daglige ørelse af og handspejderen ave et edt i for-. Landsmøde Debat Dette debatoplæg er det første i en række af tre.,, Vi tror, vi mener, vi lærer... November 2003 Debatoplæggene er tænkt

Læs mere

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika

Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika Love for - Folkekirkelig Mission i Afrika 1. Navn og hjemsted Mission Afrika. Folkekirkelig Mission i Afrika (forkortet MA) er stiftet i Aalborg den 22. november 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission,

Læs mere

DEN 2012. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 35. Årgang Nr. 347. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2012. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 35. Årgang Nr. 347. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Februar DEN 2012 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 35. Årgang Nr. 347 Side 1 Lise Linderstrøm 8 februar Vibeke Raae 15 februar Mogens Nielsen 17 februar Redaktionen ønsker tillykke

Læs mere

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Vedtægter for Landsforening Team Succes Vedtægter for Landsforening Team Succes 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Foreningen Team Succes. 1.2 Foreningen har hjemsted i Vejle Kommune. 1.3 Foreningen er en landsdækkende, almennyttig

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

BILAG TIL GILDETING 2. GILDE 2015

BILAG TIL GILDETING 2. GILDE 2015 BILAG TIL GILDETING 2. GILDE 2015 Antal deltagere 18: Ilse, Kirsten, Troels, Anne Marie, Margit, Inger, Hans Jørgen, Kresten, Arne, Per, Birgit, Conni, Henrik, Bodil, Birthe, Alice, Susanne, Knud, Pkt

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer Odd Fellow Ordenen Odd Fellow Ordenen er en verdensomspændende organisation med en gammelhistorie. Ordenen i Danmark har sit udspring i Amerika,

Læs mere

Referat af Gildeting d. 6. marts 2013 kl. 19.15 i Gildeborgen 20 gildebrødre deltog

Referat af Gildeting d. 6. marts 2013 kl. 19.15 i Gildeborgen 20 gildebrødre deltog 1. Sct. Georgs Gilde, Aalborg Referat af Gildeting d. 6. marts 2013 kl. 19.15 i Gildeborgen 20 gildebrødre deltog Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. Forslag: Dirigent: Ove Olesen Referent: Flemming

Læs mere

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt.

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt. Maj 2012 Der var engang en blomsterkyndig, som skulle afgøre, hvilken blomst der er allersmukkest. Han rejste rundt i hele verden, Men alle sagde, at lige bestemt deres undlingsblomst er den smukkeste.

Læs mere

DEN KNU. Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN KNU. Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2013 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36. Årgang Nr. 358 Side 1 Christian Petersen Anna Rasmussen Ingrid Petersen 1. Marts 25. Marts 28. Marts Redaktionen ønsker

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 2 FEBRUAR 2010. Tegningen er en del af oplægget til 2. Gildes foredrag:

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 2 FEBRUAR 2010. Tegningen er en del af oplægget til 2. Gildes foredrag: S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 2 FEBRUAR 2010 Tegningen er en del af oplægget til 2. Gildes foredrag: Kvindernes placering i Vikingesamfundet og eksempler

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

S c h a n d t o r p. På Distriktets vegne Ole Danielsen, Distriktsgildemester

S c h a n d t o r p. På Distriktets vegne Ole Danielsen, Distriktsgildemester S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 29. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2012 Der indkaldes herved til Distriktsgildeting onsdag den 9. maj 2012 kl. 19.30 på Porskjær, Porskjærvej 45, 8464 Galten.

Læs mere

København Hvidovre Billede fra den smukke kirke i Nyord (ved Stege, Møn) kirke fotograferet af Claus.

København Hvidovre Billede fra den smukke kirke i Nyord (ved Stege, Møn) kirke fotograferet af Claus. juli - august 2013 København Hvidovre Billede fra den smukke kirke i Nyord (ved Stege, Møn) kirke fotograferet af Claus. Fødselsdage i juni: Engsig, Jan Helge 02-07 Karl Kæraa, 06-07 Nicolai E. Bach 25-07

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2009

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2009 S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2009 Der GENindkaldes herved til Distriktsgildeting Dagsorden iflg. Østjysk Distriktsgildes vedtægter Mandag den 11.

Læs mere

DEN 2008. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DEN 2008. KNU Februar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1 KNU Februar DEN 2008 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 31. Årgang Nr. 307 Side 1 Lise Linderstrøm Vibeke Raae Mogens Nielsen 8 februar 15 februar 17 februar Redaktionen ønsker tillykke

Læs mere

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde S T R A T E G I 2016 2018 Delege retmød e 2016 INDHOLD Indledning Side 3 Pigespejderidentitet og pigespejderværdier Side 4 Vejen mod Strategi 20162018 Side 6 Strategi 2016-2018 Side 8 Pigespejdere flytter

Læs mere

Skudår / skuddag - hvorfor nu det???

Skudår / skuddag - hvorfor nu det??? Skudår / skuddag - hvorfor nu det??? Den 24. februar er det skuddag. Den ekstra dag skal sikre, at vores kalender bliver ved med at følge årets gang. SCT. GEORGS GILDERNE I FREDERICIA Et år er det tidsrum

Læs mere

VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold

VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold 210-15966 VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er TMS Ringsted Håndbold. Den er stiftet den 1. september 2000 og er hjemmehørende i Ringsted Kommune. Pr.

Læs mere

Vedtægter DGI Midtjylland

Vedtægter DGI Midtjylland 1 - Navn Vedtægter DGI Midtjylland Landsdelsforeningens navn er DGI Midtjylland Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Midtjylland. 2 - Formål DGI Midtjylland vil styrke de frivillige foreninger som ramme

Læs mere

VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold

VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold 210-15966 VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er TMS Ringsted Håndbold. Den er stiftet den 1. september 2000 og er hjemmehørende i Ringsted Kommune. Pr.

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

26. årgang August 2014 Nr. 1

26. årgang August 2014 Nr. 1 26. årgang August 2014 Nr. 1 Gildemester: Peder Spørring, Chr. Eriksens Vej 11, 8450 Hammel - 86 96 13 81 mail: peru@os.dk Gildeskatmester: Ruth Føns, Skanderborgvej 280, 8472 Sporup - 86 96 88 08 mail:

Læs mere

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Indholdsfortegnelse 1 Navn...2 2 Formål...2 3 Tilhørsforhold...2 4 Aktiviteter...2 5 Bidragyderkreds...2 6 Generalforsamling...2 7 Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret.

Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret. Side 1 / 9 Dirigentvejledning til Grupperådsmødet Opdateret af januar 2014 Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret. Disse er: - Forældre til medlemmer

Læs mere

København Hvidovre. November 2013

København Hvidovre. November 2013 November 2013 København Hvidovre Nu, et godt stykke ind i oktober, er det stadig strålende sol, men sommeren er på hæld. Vejret betyder jo meget for os danskere, vi taler i hvert fald meget om det, nok

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009.

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/9 2009. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er DragonFactory, og foreningens hjemsted er Ballerup Kommune. Foreningen

Læs mere

Love. For. Aaskov Y s Men s Club. Navn. Formål

Love. For. Aaskov Y s Men s Club. Navn. Formål Side 1 af 6 Love For Aaskov Y s Men s Club Navn 1 Klubbens navn er Aaskov Y s Men s Club anerkendt (chartret) under The International Association of Y s Men s Clubs, den 24. marts 1979. Klubbens medlemmer

Læs mere

Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse eller ledelse om man vil der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil.

Alle foreninger er organiseret med en bestyrelse eller ledelse om man vil der forestår arbejdet indadtil og repræsenterer foreningen udadtil. Fritids- og idrætsafdelingen Dr. Margrethesvej 28 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 31 50 13 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 40 44 kimjp@roskilde.dk

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014. CONTRA DANCE PARTNERS Referat af generalforsamling afholdt torsdag den 8. maj 2014 kl. 19.00 på Roskilde Kro, Albertslund Dagsorden ifølge vedtægterne: 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent 3) Formandens

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015.

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015. S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 32. ÅRGANG NUMMER 9 SEPTEMBER 2015 Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med Fellowship

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012 BILAG 8

REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012 BILAG 8 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012 BILAG 8 AD DAGSORDENENS PUNKT 4 b FORSLAG TIL BESLUTNING Forslag nr. 1: Faglige selskaber bilag 2. Fremsat af hovedbestyrelsen 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

Læs mere

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1.

Aars Touring Club. Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Arne Binslev Himmerlandsgade 109 Postboks 140 9600 Aars L. Aarup Redigeret April 2009 VEDTÆGTER FOR AARS TOURING CLUB ******************************* FORENINGENS HJEMSTED, NAVN OG FORMÅL: # 1. Foreningens

Læs mere

Fakta om KFUM-Spejderne i Danmark og Nr. Aaby

Fakta om KFUM-Spejderne i Danmark og Nr. Aaby Fakta om KFUM-Spejderne i Danmark og Nr. Aaby Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem spejderarbejdet vil vi gerne lære børnene at danne deres egen

Læs mere

Nr. 5 november - december 2008 56. årg.! " # $ $ % & % % ' (! & *$ ' % +,%, ' - * $. / +.

Nr. 5 november - december 2008 56. årg.!  # $ $ % & % % ' (! & *$ ' % +,%, ' - * $. / +. Nr. 5 november - december 2008 56. årg. 1! " # $ $ % & % % ' (! )%* & *$ ' % +,%, ' - * $. / +. Ukrainernes besøg i Østervangskirken august 2008. 0! 1 1 1 23% 45 2667 Indlæg til næste Gildenyt skal være

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Forretningsorden for Haderslev Jægerforening. Denne forretningsorden supplerer Haderslev Jægerforenings vedtægter. 1 Konstituering 1.1 Umiddelbart efter generalforsamlingen, afholder bestyrelsen møde for

Læs mere

Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1. Fondens navn og formål

Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1. Fondens navn og formål Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1 Fondens navn og formål 1 Den erhvervsdrivende fond, hvis navn er Fonden Norsminde Lystbådehavn er stiftet af Norsminde Yachtclub i 1978,

Læs mere

Sct. Georg. Together build the future Verdenskonference i Lillehammer Landsgildeting 2005 NUMMER. August 2005 72. ÅRGANG

Sct. Georg. Together build the future Verdenskonference i Lillehammer Landsgildeting 2005 NUMMER. August 2005 72. ÅRGANG Sct. Georg NUMMER Together build the future Verdenskonference i Lillehammer Landsgildeting 2005 MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK August 2005 72. ÅRGANG 4 LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester

Læs mere

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens

Læs mere

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014.

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. 1 Navn: Organisationens navn er Afrika Kontakt. Afrika Kontakt er en landsdækkende organisation, med hjemsted i København.

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

I sne står urt og busk i skjul

I sne står urt og busk i skjul I sne står urt og busk i skjul 27. årgang Februar 2016 Nr. 4 Gildemester: Peder Spørring, Chr. Eriksens Vej 11, 8450 Hammel - 8696 1381 mail: peru@os.dk Gildeskatmester: Ruth Føns, Skanderborgvej 280,

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014.

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. AVALAK s VEDTÆGTER Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. ORGANISATIONENS NAVN: 1. AVALAK (Organisationen for Grønlandske Studerende i Danmark) Stk.

Læs mere

24. ÅRGANG NUMMER 4 APRIL 2007. Mandag den 16. april 2007 kl. 19.30 i Gildernes lokale Frederik Bajers Gade 28, Horsens

24. ÅRGANG NUMMER 4 APRIL 2007. Mandag den 16. april 2007 kl. 19.30 i Gildernes lokale Frederik Bajers Gade 28, Horsens S c h a n d t o r p 1. og 2. Sct. Georgs Gilder 24. ÅRGANG NUMMER 4 APRIL 2007 Sidste udkald til Distriktsgildeting Mandag den 16. april 2007 kl. 19.30 i Gildernes lokale Frederik Bajers Gade 28, Horsens

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere

VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS. En vejledning for førere VÆRDIER I DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS En vejledning for førere Danske Baptisters Spejderkorps, Gl. Gugvej 21, 9000 Aalborg Tlf. 98 16 62 50. E-mail: dbs@dbs.dk Spejderarbejdet tager udgangspunkt i 4

Læs mere

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. 1. Navn og tilslutning: Love Foreningens navn er Gentofte hospitals sportsforening Foreningen er stiftet den 13. august 1946. På ny igen ved generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense

Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Odense Vedtægter for... 1 International Medical Cooperation Committee Odense... 1 Kapitel 1: Navn og relationer... 2 Kapitel 2: Vision og formål...

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Centrum marts 2006 Side 2. mandag den 8. maj 2006 kl. 19.30

Centrum marts 2006 Side 2. mandag den 8. maj 2006 kl. 19.30 Marts 2006 Centrum marts 2006 Side 2 Nyt fra distriktet. DISTRIKTSGILDETING for alle gildebrødre i Østjysk Distrikt Der indkaldes herved til Distriktsgildeting mandag den 8. maj 2006 kl. 19.30 i Galten

Læs mere

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening.

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening. Regionalforeningen SydØstjyllands Vejledende vedtægter for regionalforeningen stiftet d. 22/4-2015 ved genforening af Vejle Amts Dyrlægeforening samt Horsens og Omegns Foreningernes fælles historie er

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Vedtægter for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop

Vedtægter for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop Vedtægter for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop Bestyrelsen er i vedtægterne for KFUM-Spejderne i Brørup, Harald Blåtand Trop benævnt grupperåd. 1. Navn og hjemsted. Stk.1. Gruppens navn er

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere