DSAM: Vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DSAM: Vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer"

Transkript

1 DSAM: Vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer 1. Generelle forhold Aldersloft på kørekort bortfalder 1.1. Gældende kørekorts kategorier og grupper 1.2. Vejledende helbredsmæssig køretest 2. Lægens ansvar og anmeldelsespligt Lægeligt kørselsforbud 2.2. Handlepligt 2.3. Anmeldelse til Sundhedsstyrelsen 2.4. Anmeldelse til politiet 3. Helbredsmæssige forhold 3.1. Synet 3.2. Hørelse 3.3. Førlighed 3.4. Hjerte kar sygdomme 3.5. Diabetes 3.6. Epilepsi, epileptisk anfald og andre bevidsthedsforstyrrelser 3.7. Synkoper og lipothymi 3.8. Cerebrovaskulær neurologisk sygdom 3.9. Andre neurologiske sygdomme Søvn og vågenhedsforstyrrelser Psykiske sygdomme eller svækkelser Demens og andre kognitive forstyrrelser Afhængighedsskabende lægemidler Vejledende døgndoser for føreregnethed ved behandling med afhængighedsskabende lægemidler Behandling med centralstimulerende lægemidler ved hyperkinetiske forstyrrelse Alkohol, narkotika og andre lægemidler Nyresygdomme Anden sygdom eller andre helbredsmæssige forhold

2 1. Generelle forhold Aldersloft på kørekort bortfalder 1. juli 2017 Fra 1. juli 2017 bortfalder aldersloft på kørekort og dermed krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse. Kørekortet fornys ved Borgerservice for 15 år ad gangen uanset alder. Læger har allerede i dag pligt til at reagere, hvis en person ikke er egnet til at have kørekort. DSAM vil derfor understrege pligten om udstedelse af lægeligt kørselsforbud og indberetningspligt i tilfælde af, at en patient er til fare for sig selv eller andre. Regler omkring jævnlig fornyelse af kørekort ved visse sygdomme, eksempelvis diabetes, gælder fortsat. Ved særlige helbredstilstande vil en vurdering fra speciallæge med særligt kendskab til den konkrete sygdom og til patient, være nødvendig. Udtalelsen kan begrænses til at omfatte oplysninger om patients føreregnethed. Denne vejledning henvender sig til læger i almen praksis og tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer (1). Mange passager i denne vejledning er kopieret direkte fra Sundhedsstyrelsens vejledning og kan betragtes som en opsummering med almen medicinsk vinkel. For uddybning henvise til den fulde vejledning fra Sundhedsstyrelsen (1). 1.1 Gældende kørekortskategorier og grupper Gruppe 1 AM: Knallert A1: Lille motorcykel A2: Mellem motorcykel A: Stor motorcykel B: Personbil B/E: Stort påhængskøretøj TM: Traktor og motorredskab Gruppe 2 C1: Lille Lastbil C: Stor lastbil D1: Lille bus D: Stor bus C1/E, C/E og D1E, D/E: Stort påhængskøretøj Udvidelser Erhverv B og D1, D: kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og godkendelse som kørelærer Der stilles generelt højere helbredsmæssige krav til gruppe 2 end til gruppe 1 på grund af den fare det udgør at køre et tungt køretøj eller transportere andre mennesker erhvervsmæssigt. 1.2 Vejledende helbredsmæssig køretest Ved væsentlige fysiske handikap og demenstilstande kan en vejledende helbredsmæssig køreprøve fortsat være relevant. Hvis dette er relevant udfyldes en lægeattest, som patienten afleverer til kommunen. Sagen vil blive behandlet som ved en ansøgning om udstedelse af et nyt kørekort eller fornyelse af et kørekort, hvor ansøgeren har helbredsmæssige. Der kan ikke påbegyndes en kørekortssag uden patientens samtykke. 2. Lægens ansvar og anmeldelsespligt efter autorisationslovens 44 Autorisationslovens 44 Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til pågældende embedslæge eller Sundhedsstyrelsen Lægeligt kørselsforbud Lægeligt kørselsforbud omfatter en periode, i hvilken en læge har vurderet, at en patient ikke kan føre motorkøretøj på betryggende måde på grund af sit helbred. Begrebet kørselsforbud anvendes i daglig tale, selv om lægen ikke har formal kompetence til at udstede et forbud mod at føre motorkøretøj. Lægen skal altid informere patienten, hvis dennes helbred udgør en fare ved motorkørsel, så patienten er klar over sin situation. Lægen skal fortælle patienten, at han/hun skal indstille sin motorkørsel (kørselsforbud).

3 Kørselsforbud skal for eksempel gives ved Neurologisk lidelse som krampeanfald, hjerneblødning med påvirkning af opfattelsesevne og/eller fysisk formåen Ikke behandlet søvnapnø eller narkolepsi Hjertesygdom med risiko for pludselig påvirkning af bevidstheden Ændring af synsfelt og eller synsstyrke Behandling med og indtagelse af visse lægemidler (2) 2.2. Handlepligt Lægen skal altid vurdere, hvornår patienten eventuelt kan genoptage kørslen og informere patienten om vurderingen. Det lægelige kørselsforbud kan være for en begrænset periode eller permanent. I det omfang det er muligt, skal lægen tage stilling til de enkelte kategorier af kørekort, som patienten har. Det er den læge, der i sin faglige virksomhed vurderer, at patienten ikke kan føre motorkøretøj på betryggende vis, der har handlepligten. Lægen kan IKKE opfylde sin pligt ved at videregive helbredsoplysninger om patienten til patientens egen læge for at få denne til at udstede et kørselsforbud. Handlepligten gælder kun i forbindelse med et læge patient forhold. Hvis lægen er overbevist om, at patienten er indstillet på at efterkomme det lægelige kørselsforbud, skal lægen ikke foretage sig yderligere. Kørselsforbuddet skal journalføres. Der er ikke en øvre tidsgrænse for længden af et lægeligt kørselsforbud, som i princippet kan være tidsubegrænset, uden at Sundhedsstyrelsen eller politiet skal have kendskab til det Anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed Vurderer lægen, at patienten ikke er indstillet på at overholde kørselsforbuddet, skal lægen anmelde det til Embedslægeinstitutionen. Hvis lægen observerer, at et kørselsforbud ikke overholdes, vil det være hensigtsmæssigt, at lægen følger op på dette i sit lægefaglige virke. Lægen kan videregive helbredsoplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed uden patientens samtykke, når det sker i forbindelse med anmeldelse om patientens sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, som har betydning for patientens evner til at føre motorkøretøj. Lægen skal dog forinden have forsøgt at indhente patientens samtykke til videregivelse af helbredsoplysningerne. Autorisationslovens 44 giver ikke lægen mulighed for uden patientens samtykke at videregive helbredsoplysninger til andre end Sundhedsstyrelsen (embedslægerne). Lægen kan således ikke kontakte andre myndigheder, som for eksempel kommunen (Borgerservice) eller patientens egen læge om problemstillingen Anmeldelse til politiet Lægen skal i helt særligt akutte situationer, hvor det er nødvendigt uden ophold at inddrage kørekortet, anmode om politiets bistand. Her kan helbredsoplysninger videregives til politiet uden patient samtykke, da det er nødvendig for berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Lægen skal dog forud have forsøgt at indhente patientens samtykke. 3. Helbredsmæssige forhold 3.1. Synet Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit A: Synet Gruppe 1: Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort a. Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en binokulær synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen. b. Ansøgeren eller føreren synsfelt skal i det horisontale plan være mindst 120, og synsvinklen skal være mindst 50 til venstre og højre og 20 i op og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20 fra det centrale synsfelt. c. Ved fremadskridende øjensygdom kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. d. Ved blindhed på det ene øje, dobbeltsyn mv., skal synsstyrken, eventuelt med korrigerende linse, på det seende øje være mindst 0,5. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret

4 så længe, at den pågældende har vænnet sig hertil, samt at synsfeltet på det (bedst) seende øje opfylder kravene under litra b. Gruppe 2: Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort a. Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte dioptrier (langsynet). Korrektionen skal kunne tåles godt. b. Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160, og synsvinklen skal være mindst 70 til venstre og højre og 30 i op og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30 fra det centrale synsfelt. c. Ansøgeren eller føreren må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn Hørelsen Ved hørenedsættelse kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere efter en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øre næse hals sygdomme. Der er normalt intet til hinder for at døve kan erhverve kørekort, når der sikres, at der er 2 sidespejle monteret. En eventuel høreundersøgelse udføres med talestemme og med patientens ryg mod undersøgeren Førlighed Hvis patienten har et fysisk handikap, vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis kunne anbefale kørekort, hvis bilinspektøren kan anbefale kørekort efter en vejledende helbredsmæssig køretest. Hvis det fysiske handikap er stationært, vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale kørekort uden særlig tidsbegrænsning. Lægen skal eventuelt undersøge for bevægelsesindskrænkninger i ryg og hals og sikre, at orientering bagud kan finde sted. Lægen skal i helbredsattesten oplyse om misdannelser eller deformiteter i ekstremiteterne, herunder nedsat herredømme over eller nedsat kraft eller sensibilitet i ekstremiteterne af betydning for betjening af styretøj, pedaler eller instrumenter. Endeligt skal lægen oplyse om tilstanden kan anses for stationær Hjerte kar sygdomme Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit D: Hjerte kar sygdomme 1. Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, udsættes for pludseligt svigt i hjerte eller kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden. Gruppe 1 2. Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen. 3. Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af angina pectoris, der opstår i hvile eller ved sindsbevægelse. 4. Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i hjertesygdomme, eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, for ansøgere og førere: a. der anvender pacemaker, ICD eller tilsvarende apparatur, b. der lider af blodtryksforstyrrelser, hvor blodtryksforstyrrelsen har medført komplikationer eller andre sygdomme, der kan udgøre en risiko for færdselssikkerheden, c. der inden for de sidste 5 år har haft tilfælde af hjerteinfarkt, d. der har eller har haft nedsat hjertefunktion/hjertesvigt, eller e. der har gennemgået operationer på hjertet, herunder hjertetransplantation. Gruppe 2 5. Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1, dog kun efter udtalelse fra speciallæge i hjertesygdomme. Lægen skal særligt udtale sig om de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Aortaaneurisme: Ved helbredsoplysning om ikke opereret aortaaneurisme, bør der foreligge en udtalelse fra relevant speciallæge med vurdering af risiko for ruptur. Ved rupturrisiko vurderet til under 10 % kan kørekort gruppe 1 kategori sædvanligvis anbefales. Ved rupturrisiko vurderet til under 5 % kan kørekort gruppe 2 kategori sædvanligvis anbefales.

5 3.5. Diabetes Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit E: Diabetes I de følgende afsnit defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assistance fra en anden person. En person anses for at lide af recidiverende alvorlig hypoglykæmi, når den pågældende har haft mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder. Gruppe 1 1. Kørekort kan kun udstedes, fornyes, eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes, og hvis: a. ansøgeren eller føreren ikke lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi og/eller nedsat erkendelse af tilstanden, og b. ansøgeren eller føreren ved lægeundersøgelsen godtgør, at den pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde. 2. Kørekort udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 5 år, dog højst 3 år, når ansøgeren behandles med medicin (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi. Gruppe 2 1. Kørekort kan efter reglerne for gruppe 1, udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes, såfremt der ikke behandles med medicin, som medfører risiko for hypoglykæmi. Behandles der med medicin, som ikke medfører risiko for hypoglykæmi, fastsættes tidsbegrænsningen dog højst til 3 år. 2. Kørekort kan kun i helt særlige tilfælde udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der behandles med medicin (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi, efter udtalelse fra egen læge, dersom det er denne som behandler og kontrollerer ansøgerens diabetessygdom. Udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes kan dog kræves såfremt det anses nødvendigt. I vurderingen skal der særligt tages hensyn til typen af diabetes og kørekortkategorien samt sygdommens stabilitet. Udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort skal ske med vilkår om en individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år og som minimum under følgende forudsætninger: a. der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder, b. ansøgeren eller føreren kan erkende og reagere på advarselssymptomer på tilstedeværelsen af hypoglykæmi, c. ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst 2 gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre, d. ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi, og e. der er ikke andre komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse) i forbindelse med diabetessygdommen, som kan medføre betydelig risiko for færdselssikkerheden. Patienten skal forstå risikoen ved hypoglykæmi og være i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde. Patienter som behandles med medicin, der kan medføre hypoglykæmi, skal have en diabetesattest. Patienter, der tilhører gruppe 1 og behandles med medicin, der kan medføre hypoglykæmi, bør udfærdiges en diabetesattest, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer. Sundhedsstyrelsens vurdering vedrørende lægemidler, der kan give hypoglykæmi: 1. Insulin. 2. Repaglinid (NovoNorm). 3. Sulfonylurinstof: Glimepirid (Amaryl), Tolbutamid (Acrosal), Gliclazid (Diamicron), Glibenclamid (Hexaglucon), Glipizid (Mindiab). Specielt for følgende lægemidler (listen er ikke udtømmende) skal det vurderes om patient ved monoterapi eller i kombinationsterapi med andre lægemidler, har lav reel risiko for udvikling af alvorlig hypoglykæmi: 1. GLP 1 analoger (Exenatid (Bydureon, Byetta), Liraglutid (Victoza)) og SGLT 2 hæmmere (Forxiga) 2. DPP IV hæmmere: Vildagliptin (Galvus), Sitapliptin (Januvia), Saxagliptin (Onglyza), Linagliptin (Tra jenta). Visse kombinationer mellem DPP IV lægemidler og andre antidiabetika end nævnt ovenfor (bl.a. Metformin) kan i nogle situationer medføre hypoglykæmi. Disse kombinationer vurderes som behandling med lægemidler, der ikke kan medføre hypoglykæmi. Resterende antidiabetika, alene eller i kombinationer uden lægemidler fra en af de tre førstnævnte grupper, vurderes som behandling med lægemidler, der ikke kan medføre hypoglykæmi.

6 3.6. Epilepsi og epileptisk anfald/krampeanfald Ved ny diagnosticeret epilepsi og epilepsilignende anfald kræves udtalelse fra speciallæge i neurologi Synkope og lipothymi (bevidsthedsforstyrrelser af anden årsag end epilepsi) Lipothymi/synkope, defineres som et forbigående, selvbegrænsende og kortvarigt tab af bevidsthed og muskeltonus på grund af cirkulationssvigt til hjernen. Trækninger i ekstremiteter kan forekomme. Der skelnes mellem uvarslet og situationsbestemt synkope: 1. Uvarslet synkope kan være uventet, pludselig indsættende, give personskade eller optræde under højrisikoaktivitet (bilkørsel, arbejde med maskiner). 2. Situationsbestemt synkope, der typisk kan forudsættes kun at opstå i en veldefineret situation. Det omfatter en synkope, der aldrig optræder under højrisikoaktiviteter og sjældent medfører personskade. Adskillelsen er ikke altid mulig, men opdelingen er værdifuld for vurderingen. De fleste synkopetilfælde der vurderes at have en kardiovaskulær årsag, kan påvises og behandles ud fra anamnese og undersøgelse. Ved klinisk mistanke hjertesygdom bør der være en kardiologisk speciallægeudtalelse, se afsnit 3.4. De resterende tilfælde kan opdeles i 5 typer, som angivet i den følgende tabel: Typer af synkoper Gruppe 1 kategorier Gruppe 2 kategorier 1. Refleks vasovagal synkope Veldefinerede provokerende faktorer, der vides at kunne medføre vasovagal synkope, og med prodromer (varslet synkope). Det er usandsynligt, at synkopen vil optræde i siddende eller i liggende stilling. Sædvanligvis ikke anbefaling af kørselsforbud eller observationsperiode. Ved gentagne anfald inden for 12 måneder anbefales sædvanligvis 3. mdr. symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode Sædvanligvis ikke anbefaling af kørselsforbud eller observationsperiode. Ved gentagne anfald inden for 12 måneder anbefales sædvanligvis 6. mdr. symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode. 2. Lipothymi/ tab af eller ændret bevidsthed Enkeltstående uforklaret synkope, hvor der er meget stor sandsynlighed for en refleks vasovagal synkope. Synkopen må ikke optræde under kørsel, i siddende eller i liggende stilling, og der må ikke være personskade. Der må ikke være tegn på hjertesygdom og EKG skal være normalt. Der må ikke være tegn på neurologisk sygdom. 3. Lipothymi/ tab af eller ændret bevidsthed Klinisk mistanke om kardiovaskulært årsag (dvs. ikke 1 eller 2). Risikofaktorer er f.eks.: personskade, optræder under kørsel eller i siddende eller i liggende stilling og flere tilfælde indenfor det sidste år. Kardiologisk speciallægeudtalelse vil være nødvendig. Sædvanligvis kun anbefaling af 3 måneders kørselsforbud eller observationsperiode i tvivlstilfælde/utilstrækkelige oplysninger. Ved gentagne anfald inden for 12 måneder anbefales sædvanligvis 3. mdr. symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode. Hvis årsag ikke findes, anbefales sædvanligvis 12 mdr. symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode. Sædvanligvis anbefaling af mindst 3 mdr. symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode. Ved gentagne anfald inden for 12 måneder anbefales sædvanligvis 6. mdr. symptomfri kørselsbud eller observationsperiode. Hvis årsag ikke findes, anbefales mindst 12 mdr. symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode. 4. Lipothymi/tab af eller ændret bevidsthed med indikation på anfald af epileptisk art. Der er stærk klinisk mistanke om anfald af epileptisk art, men uden sikkert bevis herfor. Risikofaktorer er f.eks.: Bevidstløshed over 5 minutter, amnesi over 5 minutter, tunge bid, urinafgang, postictal reorienteringsfase eller hovedpine. Neurologisk speciallægeudtalelse vil være nødvendig. Sædvanligvis anbefaling af mindst 12 mdr. symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode Anbefaling af mindst 5 års symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode. 5. Lipothymi/tab af eller ændret bevidsthed uden klinisk forklaring. Der er foretaget relevant neurologisk og kardiologisk undersøgelse og vurdering, uden der er fundet forklarende abnorme forhold. Sædvanligvis anbefaling af 12 mdr. Symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode. Anbefaling af mindst 12 mdr. symptomfri kørselsforbud eller observationsperiode

7 3.8. Cerebrovaskulær neurologisk sygdom Transitorisk cerebral iskæmi (TCI), let apopleksi Varigheden ved TCI mindre end 24 timer. Ved en let apopleksi forstås en apopleksi, hvor symptomerne er remitteret inden for 1 uge. Er der ved CT eller MR scanning påvist et infarkt, er diagnosen apopleksi uafhængig af varigheden. Apopleksi Hvis symptomerne ikke er remitteret inden for 1 uge, foreligger der en moderat/svær apopleksi. Let apopleksi/tci Kørselsforbud afhænger af patientens recidivrisiko og skal vurderes ud fra: EKG og UL af halskar Risikofaktorer ud fra SP II kriterierne: SP II kriterier: Let apopleksi/tci Aktuel apopleksi (ikke TCI) Alder 70 Hypertension (BT > 140/90 mmhg) Iskæmisk hjertesygdom Tidligere apopleksi Diabetes Erkendt hjerteinsufficiens 2 point 2 point 1 point 1 point 3 point 3 point 3 point Gruppe 1 kategorier (A1, A2, A, B, B/E og TM) Patienter under 4 point, hvor UL af halskar viser under 50 % stenose uden AF, anbefales ikke kørselsforbud. Hvis UL og EKG ikke er udført, og der er mere end 50% stenose og AF, eller SP II er mellem 4 og 7 point, anbefales 3 måneders kørselsforbud. Ved 8 eller flere point 6 måneders kørselsforbud efterfulgt af vurdering af speciallæge i neurologi. Gruppe 2 kategorier (C1, C, C/E, D1, D, D/E, erhverv B, erhverv D1 og D og kørelærer) Det anbefales at kørselsforbuddet har den dobbelte længde i forhold til gruppe 1. Mellem 0 og 3 point anbefales 3 måneders kørselsforbud. Hvis UL og EKG ikke er udført, og der er mere end 50% stenose, eller hvis patient har AF eller SP II er mellem 4 og 7 point anbefales 6 måneders kørselsforbud. Hvis patienten har 8 eller flere point, anbefales 12 måneders kørselsforbud efterfulgt af vurdering af neurolog. Vilkår for kørekort Når kørselsforbuddet er overstået uden anfald, anbefales kørekort for 2 år og eventuelt med vilkår om, at patient tager ordineret medicin. Såfremt der herefter ikke forekommer anfald, anbefales kørekort for 5 år og herefter uden tidsbegrænsning. Apopleksi Ved apopleksi, der medfører et handicap, anbefales, kørselsforbuddet opretholdt indtil handicappet er tilstrækkeligt rehabiliteret. Bilkørsel kan tidligst genoptages efter endt rehabilitering, som regel efter 3 6 måneder, under forudsætning af, at risikofaktorer er kortlagt, og korrekt profylaktisk behandling er begyndt. I tvivlstilfælde anbefales en vejledende køretest. Hvis der er komplekse symptomer med en blanding af motoriske og kognitive symptomer, anbefales 6 måneders kørselsforbud. I tilfælde hvor der er tvivl om føreregnethed, anbefales vejledende køretest. Anbefaling vedrørende kørsel afhænger af patientens recidivrisiko for apopleksi og skal vurderes ud fra følgende risikofaktorer: Alder under 70 år, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, tidligere apopleksi og diabetes

8 Ved AF med AK behandling og uden andre risikofaktorer (uanset alder), 3 måneders kørselsforbud. AKbehandlingen skal være tilfredsstillende i 1 måned. Ved symptomgivende carotis stenose > 70 %, men ingen andre risikofaktorer, bortset fra hypertension, kørselsforbud til gruppe 1 kategorier mindst 1 måned efter carotis endarterektomi, dog tidligst genoptagelse af bilkørsel 3 måneder efter apopleksi. Til gruppe 2 dobbelt så langt kørselsforbud som til gruppe 1. Gruppe 1: 6 måneders kørselsforbud når patient har flere risikofaktorer og er startet relevant profylaktisk medicinsk og evt. kirurgisk behandling. Gruppe 2: 12 måneders kørselsforbud under samme forudsætninger som gruppe 1. Vilkår for kørekortet Hvis kørselsforbuddet overstås uden yderligere anfald anbefales kørekort for 2 år, eventuelt med vilkår om at patient tager ordineret medicin. Hvis der herefter ikke er yderligere anfald, anbefales kørekort for 5 år og herefter uden tidsbegrænsning. Der anbefales en vejledende køretest, hvis der er beskrevet mere end ubetydelige restlammelser eller kognitive deficits. Den vejledende køretest anvendes også til at afdække behovet for specialindretning af køretøjet. I svære tilfælde kan vurdering foretages af neuropsykolog. Særlige forhold ved TCI og apopleksi forårsaget af karotisstenose eller AF uden specifikt behandlingstilbud Der gælder særlige forhold ved TCI og apopleksier forårsaget af karotisstenose eller AF, hvor der ikke kan tilbydes behandling, eller hvor tilstanden er ustabil. Risikoen for en ny tromboemboli er i disse situationer høj, og der anbefales derfor længere kørselsforbud og krav om en vurdering af patient foretaget af neurolog. Gruppe 1: Der anbefales mindst 6 måneders kørselsforbud og krav om vurdering af patient foretaget af neurolog. Gruppe 2: Der anbefaler 12 måneders kørselsforbud, og at patient altid vurderes af neurolog. Vilkår for kørekortet: Når kørselsforbuddet er overstået uden yderligere anfald, anbefales sædvanligvis en vis tidsbegrænsning af kørekortet. Længden af tidsbegrænsningen afhænger af neurologens vurdering. Drop attacks Drop attacks er pludseligt fald uden bevidstløshed på grund af tonustab i underekstremiteterne af sekunders varighed. Anfaldene kan enten være epileptiske (atoniske anfald), mens andre henføres til kompromitteret basilariskredsløb pga. af emboli eller afklemning af a. vertebralis for eksempel ved hoveddrejning. Kørselsforbud: Drop attacks skal udredes som TCI. Der anbefales under alle omstændigheder 6 måneders symptomfrihed for alle kategorier, før patient må genoptage kørsel, idet ikke alle drop attacks er betinget af TCI. Vilkår for kørekortet: Efter kørselsforbuddet er overstået uden yderligere anfald, anbefales sædvanligvis tidsbegrænsning af kørekortet. Længden af tidsbegrænsningen afhænger af sygdomsforløbet m.m Andre neurologiske sygdomme Multipel sklerose og Mb. Parkinson Der skal foreligge en vurdering om føreregnethed ved en speciallæge i neurologi. I sværere tilfælde skal der foreligge en aktuel neuropsykologisk undersøgelse. Poliomyelitis paretica, cerebral parese m.v. I sværere tilfælde skal der foreligge en aktuel vurdering om af en neurolog. Tourettes syndrom Tourettes syndrom i let form uden behandling giver sjældent alene anledning til kørselsforbud eller tidsbegrænsning af kørekortet, men eventuelt krav om medicinsk behandling. Ved svært Tourettes syndrom skal der indhentes aktuel udtalelse hos neurolog. Cerebrale aneurismer Risikoen for et aneurisme, der er fundet tilfældigt, rumperer er 2 4 % om året. Efter veloverstået behandling uden mén er risikoen for blødning stort set den samme som for resten af befolkningen.

9 Transitorisk global amnesi Transitorisk global amnesi er formentlig en migrænelignende tilstand, med betydelig lavere risiko for recidiv end TCI og epilepsi. Svimmelhed inklusiv mb. Menière Hovedreglen er, at uvarslede anfald af balanceforstyrrelser og svimmelhed, som indebærer trafiksikkerhedsrisiko, er hindrende for kørekort. Det betyder, at hvis anfald af svimmelhed er varslede og ikke ekstremt voldsomme, anbefales sædvanligvis kørekort til gruppe 1 med tidsbegrænsninger som ved lipotymi. Det vil sige 2 år ved første forelæggelse og 5 år ved anden forelæggelse, hvis tilstanden er stabil, derefter ingen tidsbegrænsning, hvis sygdommen er i ro. Aktiv mb. Menière Her anbefales sædvanligvis ikke kørekort til gruppe 2, herunder erhverv B, D1 og D. Med aktiv sygdom forstås i denne forbindelse anfald inden for de sidste 12 måneder, dog 24 måneder for erhverv D1 og D. Neuritis vestibularis Der bør ikke køres bil før den subjektive og objektive kompensation, det vil sige fraværet af nystagmus og svimmelhed ved kraftig hovedbevægelse er indtrådt. BPPV (benign paroxysmal positions vertigo) Har ikke større betydning for føreregnetheden og trafiksikkerheden, hvis der kun opstår symptomer ved kraftige fremad eller bagudbøjning Søvn og vågenhedsforstyrrelser Obstruktiv Søvnapnø syndrom (OSAS) Obstruktiv søvnapnø er kendetegnet ved bl.a. dagtræthed og/eller søvnanfald om dagen, samt apnø og hypopnø under søvn. Ved en søvnundersøgelse kan antallet af vejrtrækningsstop/nedsatte vejrtrækninger (kaldet Apnøhyponøindex =AHI) måles. AHI over 15 er ensbetydende med søvnapnø i moderat grad, og over 30 i svær grad. Dagtræthed kan subjektivt kvantificeres ved Epwoth Sleepiness Scale (ESS). ESS score over 15 ses ved søvnapnø i middel til svær grad. Foreligger der mistanke eller oplysning om søvnapnø, bør der foreligge en udtalelse om føreregnethed fra speciallæge i neurologi eller anden speciallæge med særligt kendskab til søvnforstyrrelser. Narkolepsi Narkolepsi sidestilles med epilepsi i forbindelse med kravene til anfaldsfrihed og medicin. Behandlingseffekten ses i løbet af 3 til 6 måneder. Anfaldene recidiverer, hvis patient ikke tager den lægeordinerede medicin Psykiske sygdomme eller svækkelser Ved oplysning om forekomst af alvorlig sindslidelse, bør der foreligge udtalelse fra den behandlende speciallæge. I udtalelsen bør føreregnetheden være vurderet. Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit G. Psykiske sygdomme eller svækkelser 1. Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord genkaldelse) skal udføres ved fornyelse af kørekort fra det 70. år, og i øvrigt hvor der er begrundet mistanke om svækket kognitivt funktionsniveau. 2. Ved kognitiv svækkelse skal patienten eller føreren henvises af egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi til en vejledende helbredsmæssig køretest. Gruppe 1: 3. Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning for patienter og førere, a. der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb, b. der er alvorligt mentalt retarderede, eller

10 c. der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden. Gruppe 2: 4. Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Egen læge eller speciallæge i relevant speciale skal særligt udtale sig om de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Depression Der anbefales sædvanligvis kørekort, også til erhverv B, D1 og D, hvis habitualtilstand er opnået. Isoleret affektreaktion Der kan erhverves kørekort, også til erhverv B, D1 og D, hvis habitualtilstand er opnået. Skizofreni Der anbefales kørekort til kategori A1, A2, A, B, TM, C1, C, D1 og D og E, hvis sygdommen er stabil. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis kørekort med tidsbegrænsning på 2 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler kun undtagelsesvist kørekort til erhverv B, D1 og D. Bipolar affektiv sindslidelse (psykosis manio depressiva) Der anbefales kørekort, hvis sygdommen er stabil uden mani på fortsat velkontrolleret medicinsk behandling med tidsbegrænsning på 2 år. Posttraumatisk stress syndrom Der anbefales kørekort. PTSD i lettere grad indikerer ikke tidsbegrænsning. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis tidsbegrænsning ved komorbiditet med skizofreni og affektiv lidelse samt ved alvorlig PTSD, som kræver indlæggelse. Personlighedsforstyrrelse Ved mistanke om personlighedsforstyrrelse, hvor der er holdepunkter for nedsat dømmekraft, manglende impulskontrol eller adfærdsforstyrrelser, der kan være farlige i trafikken, anbefales ikke kørekort Demens og andre kognitive forstyrrelser Ved kognitiv svækkelse skal patienten eller føreren henvises af egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi til en vejledende helbredsmæssig køretest. Mental retardering (psykisk udviklingshæmning) Selvom en psykisk udviklingshæmmet person gennem praktisk træning kan bestå en praktisk prøve, er det ikke sikkert, at funktionsevnen i øvrigt er tilstrækkelig, for eksempel i en akut opstået vanskelig færdselssituation. Der bør foreligge en udtalelse om føreregnethed udført af relevant speciallæge, for eksempel speciallæge i neurologi, eventuelt med neuropsykologisk undersøgelse Afhængighedsskabende lægemidler Gruppe 1 Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for patienter, der regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til uden risiko at føre motordrevet køretøj, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Gruppe 2 Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Egen læge eller speciallæge i relevant speciale skal særligt udtale sig om den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe Vejledende døgndoser for føreregnethed ved behandling med afhængighedsskabende lægemidler

11 Stærk smertestillende medicin (Opioider) Det er vurderingen, at det ikke vil være muligt at opnå en stabil døgndækkende smertebehandling med kortvirkende opioider, også selvom disse tages som fast intervaldosis. Derfor vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis ikke kunne anbefale kørekort, når patienten får kortvirkende opioider. Tages midlerne kun som en enkelt dosis, undtagelsesvist og i særlige situationer, anbefales det, at der ikke føres motorkøretøj i tiden efter indtagelsen, under hensyntagen til halveringstiden for det pågældende præparat og den individuelle påvirkning. Sundhedsstyrelsen vil sædvanligvis ikke anbefale kørekort ved behandling med korttidsvirkende præparater som fx (listen er ikke udtømmende): Ketogan (findes ikke som depotpræparat). Hydromorphon (Palladon) som instant release. Fentanyl andre administrationsformer end plaster. Morfin (bortset fra depotmorfin fx Contalgin). Oxycodon (bortset fra depotpræparatet Oxycontin). Pethidin. Nicomorphin. Tramadol (bortset fra depotpræparatet) Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at stabil døgndækkende opioidbehandling, fx kan opnås med lægemidler, der er angivet i tabel 1. Tabel 1 Opioider (listen er ikke udtømmende) Generisk navn Hydromorphon depotpræp. 32 Fentanylplaster Metadon 120 Morfin depotpræp. 360 Oxycodon depotpræp. 110 Tramadol depotpræp. 400 Buprenorphin resoribletter Absolut maksimal døgndosis (mg) for anbefaling af kørekort 100 mikrogram/time 1) se nedenfor 1) Buprenorphin er en partiel agonist, og ved vurdering af egnethed til at oppebære kørekort vil personer i buprenorphinbehandling, uanset dosis, blive vurderet som personer i behandling med mindre end 120 mg metadon. Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Sundhedsstyrelsens anbefaler sædvanligvis ikke, at der føres motorkøretøj under fast behandling med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler med lang halveringstid (> 10 timer). Ved fast behandling med benzodiazepiner med halveringstid på højst 10 timer, herunder korttidsvirkende benzodiazepinlignende midler til søvninduktion, vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale en tidsbegrænsning i kørekortet på ét år. Kørekort (alle kategorier) kan sædvanligvis ikke anbefales ved samtidig brug af stærk smertestillende medicin i fast dosering og benzodiazepiner/benzodiazepinlignende midler, undtaget når de kortidssvirkende midler (halveringstid < 5 timer) anvendes mod søvnløshed i anbefalet dosering, og kørslen ikke finder sted i timerne efter indtagelsen.

12 Tabel 2 Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (listen er ikke udtømmende) Søvnbesvær Halveringstid (timer) Ekvieffektiv dosis (mg) Max døgndosis (mg) for anbefaling af kørekort (alle kat.) Flunitrazepam 24 0,5 Kørekort kan ikke anbefales Lormetazepam Nitrazepam 24 5 Kørekort kan ikke anbefales Triazolam 3 0,125 0,125 Zaleplon 1 til Zolpidem Zopiclon 5 7,5 7,5 Angst og uro Halveringstid (timer) Ekvieffektiv dosis (mg) Max døgndosis (mg) for anbefaling af kørekort (alle kat.) Alprazolam 12 0,5 Kørekort kan ikke anbefales Bromazepam 15 3 Kørekort kan ikke anbefales Chlordiazepoxid Kørekort kan ikke anbefales Clobazam Kørekort kan ikke anbefales Diazepam 72 5 Kørekort kan ikke anbefales Lorazepam 12 1 Kørekort kan ikke anbefales Oxazepam Clonazepam 40 0,5 Kørekort kan ikke anbefales ved ikke registreret indikation Behandling med centralstimulerende lægemidler ved hyperkinetiske forstyrrelser Vurdering af indikation for behandling med centralstimulerende lægemidler er en speciallægeopgave. Der bør foreligge en lægeudtalelse, eventuelt fra speciallæge i psykiatri med oplysning om tilstandens sværhedsgrad, stabilitet og compliance, og om lægen vurderer, at patienten kan køre bil på forsvarlig vis. Ved behandling med centralstimulerende midler vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale følgende maksimale doser af centralstimulerende midler ved motorkørsel: Methylphenidat: Højst 3 mg/kg/døgn fordelt på 3 4 doser (Dexamfetamin anvendes i halv dosering i forhold til methylphenidat). Atamoxetin: Højst 1,2 mg/kg/døgn, og > 70 kg maksimalt 100 mg/døgn Når patient behandles med centralstimulerende lægemidler, hvor der er god behandlingseffekt og god kompliance, anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis kørekort til gruppe 1 kategorier med vilkår om, at patienten tager den lægeordinerede medicin og med individuel tidsbegrænsning på 2 år første gang og herefter for 5 år ved stabil tilstand. Til gruppe 2 kategorier, inklusive erhverv B og erhverv D1 og D, anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis i første omgang kørekort for 1 år og med vilkår om indtagelse af lægeordineret medicin. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis ved efterfølgende ansøgninger til kategorierne C1, C, D1, D og erhverv B og D1 og D kørekort med individuelt fastsat tidsbegrænsning fra 2 år til maksimalt 5 år Alkohol, narkotika og andre lægemidler Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit H. Alkohol, narkotika og lægemidler

13 Alkohol 1. Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside. Gruppe 1: 2. Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for patienter eller førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde kørsel i motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og indtagelse af alkohol adskilt. 3. For patienter eller førere, der har været kroniske alkoholikere (alkoholafhængighedssyndrom), kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en periode, hvori den pågældende beviseligt har været afholdende, og efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Gruppe 2 4. Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal udtale sig om den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Narkotika og lægemidler 5. Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for patienter eller førere, som er afhængige af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om. Regelmæssig indtagelse: Gruppe 1 6. Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for patienter eller førere, der regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til uden risiko at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Gruppe 2 7. Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Egen læge eller speciallæge i relevant speciale skal særligt udtale sig om den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Alkohol Kronisk alkoholiker som anført i Cirkulære om kørekort: en person, der har et afhængighedsforhold, således at der foreligger et afhængighedssyndrom (iflg. ICD en række adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske effekter, der udvikler sig efter gentagen brug af et stof eller et medikament, og som typisk omfatter et stærkt ønske om at indtage stoffet eller medikamentet, svækket kontrol over dets brug, vedvarende brug trods skadelige konsekvenser, højere prioritet for indtagelsen end for andre aktiviteter og forpligtelser, forøget tolerans og sommetider fysisk abstinenstilstand). Narkotika/euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer Narkotika/euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer påvirker føreregnetheden på forskellig måde. Hvis de indtages før eller under kørsel kan færdselssikkerheden være i fare. Hvis der foreligger et varigt forbrug, selv om stoffet/stofferne ikke bruges i forbindelse med kørsel, er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at det må antages, at føreregnetheden vil kunne være varigt påvirket. Behandling af stofmisbrugere med Metadon eller Buprenorfin Substitutionsbehandling med Metadon eller Buprenorfin må efter tilvænning antages at medføre en begrænset trafiksikkerhedsrisiko. Behandling med andre lægemidler Flere lægemidler kan nedsætte opmærksomhed, reaktionsevne eller kritisk sans i samme omfang som alkohol. Det gælder specielt ved kombination af flere lægemidler, lægemidler der kan medføre en risiko for trafiksikkerheden er sædvanligvis markeret med en rød advarselstrekant.

14 Antidepressiva Sedation og akkomodationsparese (tricykliske antidepressiva) kan påvirke føreregnetheden. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kørsel undlades ved opstart af behandling og ved dosisøgning, eventuelt også på grund af sygdommen som indicerer behandlingen. Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI præparater) vurderes ikke at have betydning for føreregnethed. Antipsykotika Sygdommen i sig selv samt sedation og de motoriske bivirkninger af den medicinske behandling kan gøre kørsel risikofyldt. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis, at kørsel undlades ved opstart af behandling og ved dosisøgning, indtil reaktionen på lægemidlet er kendt. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis, at behandling og sygdom vurderes samlet. I tvivltilfælde bør der foreligge en udtalelse fra speciallæge i psykiatri med oplysning om tilstandens stabilitet og behandlingskompliance og en vurdering af føreregnethed. Antihistaminer Selektive H1 blokkere har ikke betydning for trafiksikkerheden. Ved brug af sederende antihistaminer (for eksempel prometazin) anbefaler Sundhedsstyrelsen sædvanligvis kørselsforbud i 24 timer efter indtagelsen. Antiepileptika Disse midler kan have udtalte sedative og psykomotoriske virkninger. Den neurologiske speciallæge bør vurdere, om behandlingen påvirker føreregnetheden. Det er oftest epilepsien, og ikke behandlingen, som kan påvirke trafiksikkerheden. Anabole steroider Brug af disse midler i forbindelse med fysisk træning kan medføre aggressivitet og svigtende impulskontrol. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis ikke kørekort ved misbrug af anabole steroider Nyresygdomme Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit I. Nyresygdomme Gruppe 1 1. For patienter eller førere med alvorlig nyreinsufficiens kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Gruppe 2 2. For patienter eller førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares i særlige tilfælde efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning Anden sygdom eller andre helbredsmæssige forhold Bekendtgørelsens bilag 2, afsnit J. Andet 1. For patienter eller førere, der lider af en anden sygdom end de i pkt. A I nævnte, som kan nedsætte evnen til på betryggende måde at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. Gruppe 1 2. For patienter eller førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

15 Gruppe 2 3. Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Egen læge eller speciallæge i relevant speciale skal særligt udtale sig om den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe. Respirationsinsufficiens og iltbehandling ved bilkørsel For patienter til kategori B, som på grund af lungesygdom har behov for iltbehandling, eventuelt også under kørsel, bør der foreligge en udtalelse fra speciallæge i lungemedicin med resultat af lungefunktionsundersøgelse samt oplysning om arteriel ilt og kuldioxidtension (PaO2 og PaCO2) før og eventuelt efter 30 minutters iltbehandling. Oplysningerne bør endvidere indeholde en samlet klinisk vurdering af, hvorvidt patienten er klar og orienteret og har tilstrækkelig muskelkraft til at kunne føre motorkøretøj på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig vis. Sundhedsstyrelsen anbefaler sædvanligvis kørekort til gruppe 1 kategorier med tidsbegrænsning på 1 år. REFERENCER Cirkulære nr af 1. januar 2013 om kørekort med tilhørende bilag 1.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. maj 2011 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-810-0037 Dok.: HAA40942 Udkast Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse

Læs mere

KØREKORT OG HELBREDSFORHOLD

KØREKORT OG HELBREDSFORHOLD KØREKORT OG HELBREDSFORHOLD Lægen vurderer de helbredsmæssige forhold i forbindelse med udstedelse og fornyelse af kørekort (udfylder helbredsattest). OBS! Læger har også pligt til at vurdere om en patient

Læs mere

Kørekort 1. Juli 2017 lovændring. Sammendrag af ændringer fra tidligere bekendtgørelser. Egon Juul-Andersen, tidligere praktiserende læge i Brabrand,

Kørekort 1. Juli 2017 lovændring. Sammendrag af ændringer fra tidligere bekendtgørelser. Egon Juul-Andersen, tidligere praktiserende læge i Brabrand, Kørekort 1. Juli 2017 lovændring. Sammendrag af ændringer fra tidligere bekendtgørelser. Egon Juul-Andersen, tidligere praktiserende læge i Brabrand, nu konsulent ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Vejledningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer VEJ nr 9584 af 10/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen/J.nr. 3-5010-223/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort

Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort Page 1 of 8 VEJ nr 10335 af 30/11/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-02-2008 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Den fulde tekst Vejledning om neurologiske sygdomme og kørekort Denne vejledning henvender

Læs mere

VEJLEDNING OM NEUROLOGISKE SYGDOMME OG KØREKORT

VEJLEDNING OM NEUROLOGISKE SYGDOMME OG KØREKORT VEJLEDNING OM NEUROLOGISKE SYGDOMME OG KØREKORT 2008 Denne vejledning henvender sig primært til læger, som behandler patienter med neurologiske sygdomme. Denne vejledning henvender sig primært til læger,

Læs mere

Dato Sagsnr / Sagsbehandling af kørekortssager vedrørende søvnapnø og trafikfarlig medicin fra 1.

Dato Sagsnr / Sagsbehandling af kørekortssager vedrørende søvnapnø og trafikfarlig medicin fra 1. Dato 07-01-2017 HLH Sagsnr. 3-5010-564/1 72229375 Notat vedrørende Sagsbehandling af kørekortssager vedrørende søvnapnø og trafikfarlig medicin fra 1. januar 2017 Resume Følgende er gældende fra 1. januar

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Indhold Introduktion 1. Generelle forhold 1.1. Vejledningens opbygning 1.2. Helbredsattest og helbredskrav 1.3. Speciallægeudtalelse

Læs mere

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn

MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL. Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn MEDICIN, STOFFER OG KØRSEL Cecilie Bryld, afdelingslæge Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Øst & Tilsyn Embedslægeinstitutioner Sundhedsstyrelsen Lokaliteter Randers (Nord) Kolding (Syd) København

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer

Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Side 1 af 17 VEJ nr 9606 af 12/12/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-12-2011 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den fulde tekst Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til

Læs mere

Udkast. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort

Udkast. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. maj 2011 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret Sagsnr.: 2010-810-0037 Dok.: HAA40994 Udkast Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort I cirkulære nr. 27 af 2. april

Læs mere

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen

Søvnkonference 2015. Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader. Henrik L Hansen Søvnkonference 2015 Dialog om søvnapnø og trafik - det handler om ulykkesforebyggelse og begrænsning af skader Henrik L Hansen Sundhedsstyrelsens organisation Sundhedsstyrelsens regionale enheder Der er

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet I medfør af 2, stk. 2, 6, stk. 5, 21 h, stk. 2, 22, stk. 6, og 24 c, stk. 2, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Helbredskrav til førere af motorkøretøjer Lovgivning

Helbredskrav til førere af motorkøretøjer Lovgivning Helbredskrav til førere af motorkøretøjer Lovgivning Søvnkonference 19.-20. april 2012 Anette Lykke Petri Kst. Souschef, Embedslæge, ph.d. Embedslægeinstitutionen Sjælland Sundhedsstyrelsen Befolkningsudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner på metro- og letbaneområdet

Bekendtgørelse om krav til sikkerhedsklassificerede funktioner på metro- og letbaneområdet BEK nr 576 af 30/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet

Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet BEK nr 891 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS10000-00062 Senere ændringer til

Læs mere

Vejledning om helbredskrav til kørekort

Vejledning om helbredskrav til kørekort Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Vejledning om helbredskrav til kørekort Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands

Læs mere

Udkast til. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort

Udkast til. Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort Retsudvalget, Trafikudvalget REU alm. del - Bilag 453,TRU alm. del - Bilag 281 Offentligt Dok.: CHH40832 Udkast til Cirkulære om ændring af cirkulære om kørekort 1 I cirkulære nr. 107 af 22. september

Læs mere

D.O. I \ august 2015 6.4. Kørekortskrav

D.O. I \ august 2015 6.4. Kørekortskrav Kørekortskrav Færdselsloven Lov nr 154 af 18/02/2015 59, stk. 1 og 2, affattes således:»kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog højst indtil den pågældende er fyldt 75 år. Stk. 2. Justitsministeren

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse BEK nr 345 af 20/04/2006 (Gældende) om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 2003 om kørekort, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1026 af 21. oktober 2004 og

Læs mere

Side 1 af 9 VEJ nr 9264 af 10/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-06-2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i følgende forskrifter VEJ nr 38 af 18/06/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler VEJ nr 9009 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SST, j.nr. 5-3210-13 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Nye regler om. bilkørsel og helbred. Jura

Nye regler om. bilkørsel og helbred. Jura Henrik L. Hansen Af Henrik L. Hansen, Lene Søvang Eisby, Susanne Fischer Hansen og Ivar Gøthgen. Kontakt Susanne Fischer Hansen, sufh@sst.dk Biografi Artiklens forfattere har deltaget i Styrelsen for Patientsikkerheds

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget L 201 Bilag 1 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget L 201 Bilag 1 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 L 201 Bilag 1 Offentligt Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Bemærkninger til forslag om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Søvnapnø & Kørekortsregler

Søvnapnø & Kørekortsregler Søvnapnø & Kørekortsregler Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer Søvnkonference 2015 Maribo Medico Niels Petri Lægefaglig konsulent Dansk Søvnapnø Forening

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Demens vejledning på Langesvej.

Demens vejledning på Langesvej. Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler 1. Anvendelsesområde og definitioner Ifølge 17 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 95 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. januar 2008 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 2008 Indholdsfortegnelse 1 Anvendelsesområde og definitioner 5 2 Generelt om afhængighedsskabende lægemidler

Læs mere

Patienter med nogen af følgende tilstande, komorbiditeter og/eller samtidig medicinering bør ikke modtage lægemidler med MPH:

Patienter med nogen af følgende tilstande, komorbiditeter og/eller samtidig medicinering bør ikke modtage lægemidler med MPH: Tjekliste 1: Tjekliste for methylphenidat (MPH) inden ordination Følgende har til hensigt at støtte dig i korrekt ordination af et lægemiddel, der indeholder MPH, til et barn i alderen 6 år og opefter

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Trafikfarlig medicin

Trafikfarlig medicin Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme VEJ nr 9259 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1702164 Senere ændringer til

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Trafikfarlig medicin

Trafikfarlig medicin Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet

Bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet BEK nr 986 af 11/10/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. T691-000177 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Høringsnotat. Bekendtgørelse om kørekort. 1. Indledning

Høringsnotat. Bekendtgørelse om kørekort. 1. Indledning Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: +45 7221 8899 Mail: info@fstyr.dk www.fstyr.dk Notat Sagsnr.: TS 2100101-0015 Dato: 21-06-2017 Høringsnotat Bekendtgørelse om kørekort 1. Indledning Færdselsstyrelsen har

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Kørekort-regler. Kørekort-regler. Hvad er trafikfarlig medicin. Medicin som sløver CNS, hvilket kan betyde, at du:

Kørekort-regler. Kørekort-regler. Hvad er trafikfarlig medicin. Medicin som sløver CNS, hvilket kan betyde, at du: Kørekort-regler Kørekort-regler Sundhedsstyrelsens vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjet, 2015 Lægen skal ved kørekortfornyelse bedømme om pt er habil til at køre bil (lastbil

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

Det anbefales, at det medfølgende materiale anvendes sammen med produktresumeet for Methylphenidat Alternova.

Det anbefales, at det medfølgende materiale anvendes sammen med produktresumeet for Methylphenidat Alternova. ADHD ordinationssvejledning til lægen Introduktion ADHD er en almindeligt forekommende neuropsykiatrisk lidelse hos børn og unge. Der anbefales en multimodal behandling for ADHD, hvor methylphenidat (MPH)

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved ADVOKATERNE NEMETH & SIGETTY A/S Frederiksgade 21 Pr mail 10. februar 2015 Klagen Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 14. maj 2014 fra Folketingets Ombudsmand modtaget brev fra dig som advokat for boet

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet

Bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet Bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet I medfør af 66, stk. 2, 68, stk. 1, 101, stk. 3, 102, stk. 1, og 117, stk. 1, i jernbaneloven,

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. oktober 2011 Sag 138/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jytte Lindgård, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer)

Forslag. til. Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af krav om tilstrækkelig hørelse for førere af motorkøretøjer) 1. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som senest

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Statsborgerskab/indfødsret Politibetjente ansættes som tjenestemænd. Ansættelse som tjenestemand kræver dansk statsborgerskab/dansk

Statsborgerskab/indfødsret Politibetjente ansættes som tjenestemænd. Ansættelse som tjenestemand kræver dansk statsborgerskab/dansk Praksis i ansøgningssager. En lang række oplysninger indgår i s vurdering af en ansøgers egnethed til ansættelse. Hvis du overvejer at søge om ansættelse som politibetjent på prøve, er det derfor vigtigt,

Læs mere

Senkomplikationer efter apopleksi

Senkomplikationer efter apopleksi Senkomplikationer efter apopleksi Instruksdokument Senest revideret d. 10 12 2014 Forfattere: Anne-Mette Homburg og Kristina Dupont Hougaard Referenter: Grethe Andersen og Henriette Klit Godkender: Claus

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om taxikørsel

Udkast. Bekendtgørelse om taxikørsel 10. november 2017 Udkast Bekendtgørelse om taxikørsel I medfør af 3, stk. 10 og 11, 5, stk. 8, 6, stk. 4, 7, stk. 5, 9, stk. 3, 20, stk. 9 og 10, 21, stk. 5, 30, stk. 2, 35, stk. 3, i taxiloven, jf. lov

Læs mere