nr. 200 marts 2014 tema: 1864

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 200 marts 2014 tema: 1864"

Transkript

1 nr. 200 marts 2014 tema: 1864

2 Indhold Nyt fra bestyrelsen... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 5 Referat fra generalforsamling i november Præsentation af artiklerne Inge Adriansen: Anden Slesvigske Krig i 1864 forhistorie, forløb og følger Hans Vammen: Angst og ansvar i dansk politik : De Nationalliberale Michael Bregnsbo: Krigen 1864 i et dansk imperieperspektiv Gerret Schlaber: Tysk erindringsbillede af krigen i Inge Adriansen: 1864-krigen i erindringskulturen Mette Liv Skovgaard: Elever nyfortolker 1864 på museum Trine Finne Loo: Det humoristiske hjørne Erasmus Mindeord Mette Teilmann Nyt fra EMU Anmeldelser Kommende kurser Historielærerforeningens udvalg Adresser Forside illustration: The Beadle and the Dane. Punch 18. juni 1864

3 Nyt fra bestyrelsen nr. 200 / marts 2014 Siden sidst har Foreningen holdt generalforsamling og der er blevet valgt en ny bestyrelse. Fra den gamle bestyrelse blev Allan Ahle, Burkhard Sievers, Trine Finne Loo, Jenny Strid, Rasmus Thestrup Østergaard og David Kyng genvalgt. Nyvalgte medlemmer af bestyrelsen er Stine Isaksen, Lars Henriksen og Robert McCluskey. Bestyrelsen har konstitueret sig med Rasmus Thestrup Østergaard som kasserer og undertegnede som formand. Den øvrige fordeling af opgaver i bestyrelsen kan ses bagest i dette blad. Andetsteds i bladet kan man også finde et referat af generalforsamlingen. Alt i alt forløb generalforsamlingen fint, selvom man godt kunne have ønsket sig (endnu) flere deltagere. EVA-undersøgelse af prøver med 24 timers forberedelse Noget af det der blev diskuteret på generalforsamlingen var betydningen af vores eksamensform med 24 timers forberedelse. Netop det har evalueringsinstituttet EVA efterfølgende offentliggjort en undersøgelse af. EVA har undersøgt om den sociale skævhed er større ved prøver med 24 timers forberedelse sammenlignet med prøver uden hjemmeforberedelse. Konklusionen er, at man ikke kan konstatere, at 24 timers forberedelse medfører større social skævhed. EVA har bl.a. sammenlignet resultater fra eksamener, hvor der er valgfrihed mellem 24 timers forberedelse og eksamen uden hjemmeforberedelse. Det gælder f.eks. på samtidshistorie på hhx, hvor 24 timers forberedelse tilsyneladende giver lidt mindre social skævhed, men denne forskel er ikke signifikant. EVA har også sammenlignet resultater fra historieeksamen på stx (med 24 timers forberedelse) med eksamen i dansk (uden hjemmeforberedelse). Her ser det ud til, at den sociale forskel er lidt større ved historieeksamen, men heller ikke denne forskel er signifikant. Konference om læreplanen, de faglige mål og eksamensformen I løbet af marts eller april 2014 vil undervisningsministeriet og fagkonsulenten afholde en konference om stx-læreplanen, hvordan vi får de faglige mål i spil og hvordan dette passer sammen med eksamensformen. Den endelige dato for konferencen er ikke fastlagt endnu, men det vil ske snarest, så holdt øje med efteruddannelseskataloget på EMU en (http://www.emu.dk/modul/ efteruddannelse-historie-stx-og-hf ) eller med Foreningens Facebook-gruppe. Det er vigtigt, at så mange som muligt deltager i denne konference. Selvom der er kort varsel bør hver skole sende mindst én deltager. Planlægning af efteruddannelse Som tidligere nævnt har OK13 tilsyneladende ført til mindre lyst eller overskud til at deltage i efteruddannelseskurser. Senest har vi måttet aflyse et kursus om historieundervisning og intolerance på grund af for få tilmeldinger. (Kurset vil blive genudbudt til efteråret). For at imødegå problemerne vil vi prøve at få kursusudbuddet for det kommende skoleår på plads allerede i løbet af foråret i hvert fald i overskriftsform med ca.-tidspunkter. Meningen er, at man så kan få kursusdeltagelsen med i opgaveporteføljen for det kommende skoleår. Det er vigtigt, at vi ikke lader os presse til at skære ned på efteruddannelsesaktiviteten og ikke mindst på de faglige kurser. Andre bestyrelsesaktiviteter Forberedelsen af Euroclio-konferencen i Helsingør i april 2015 fylder meget i bestyrelsens arbejde, 3

4 men vi laver også meget andet! Vi arbejder bl.a. på at forbedre kommunikationen med medlemmerne og mellem medlemmerne indbyrdes via facebook og twitter. Vi har planer om en ny platform til deling af materialer og forløb, og endelig har vi sat gang i arbejdet med en ny version af Historiedidaktikken, som gerne skulle kunne blive sendt ud til alle medlemmer i løbet af et par år. På bestyrelsens vegne David Kyng Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF 4

5 Nyt fra fagkonsulenten nr. 200 / marts 2014 AT-opgaven Mad og mennesker: Dette års AT-opgave har for første gang en B-opgave med mulighed for en innovativ tilgang til opgaven. B-opgaven kræver en innovativ løsning af problemet, som skal resultere i et løsningsforslag som tilfører den konkrete sammenhæng og konteksten noget nyt: Opgave B Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor relationen mellem mad og mennesker spiller en central rolle. Du skal udarbejde et forslag til en innovativ løsning af problemet. Løsningsforslaget skal begrundes, og dets konsekvenser skal vurderes. Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau. Der er ikke tale om nyt i absolut forstand, men noget nyt som nævnt i sammenhængen eller i konteksten. Fx løsninger hvor fortidens mad og madvaner kan være med til at sætte en ny dagsorden for sundhed og forbedring af de moderne fødevarer. Fx løsninger som kan ændre folks bevidsthed om spisevaners påvirkning af identitet og folkesundhed. Fx løsninger hvor EU kunne sætte en ny dagsorden for global økologi og udnyttelse af naturgrundlaget. Mange stx ere i det ganske land vil med stor sandsynlighed tage udgangspunkt i den innovative B-opgave, hvilket selvfølgelig er uproblematisk i den forstand at mange skoler arbejder systematisk med innovative arbejdsgange og -processer. De innovative arbejdsprocesser kan dog for nogle kolleger forekomme ukendte. Hvordan kan en sådan innovativ proces foregå eller sættes i gang? Hvordan skal opgaven bedømmes? I den forbindelse vil jeg her rette opmærksomheden hen på Vejledning/ Råd og vink, som de to AT-fagkonsulenter har udarbejdet og ikke mindst afsnittene 10. og 11. som omhandler forsøg og arbejde med innovative opgaver. Efter den mundtlige fremlæggelse, hvor den innovative proces og løsningforslag præsenteres, skal der fortsat være en dialog om metoderne fra de to fag. Løsningsforslagets værdi for andre begrundes og eleven skal kunne argumentere for, hvordan løsningsforslaget er nyt i sammenhængen. Det er formålstjenligt med en vurdering af løsningsforslagets relevans og konsekvens, og herunder en faglig begrundelse for afgrænsning og valg. Opgaven skal stadig beskrives i en synopsis og skabelonen for denne står på cd ens vejledningsside. De faglige mål for AT er stadig grundlag for den for den endelige bedømmelse: De faglige mål med almen studieforberedelse er, at du skal kunne: tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder 5

6 foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag I førnævnte Vejledning / Råd og vink for AT kan man finde en mere uddybende beskrivelse af, hvordan de faglige mål kan udlægges og anvendes i bedømmelsen af de innovative opgaver. De faglige mål i spil: Jeg holder den historiske videnskab næst Guds Ord for den nyttigste og vigtigste af alle. Jeg lærer deraf at kiende Lande. Jeg lærer at kiende Mennesker. Jeg lærer at kiende mig selv. Ja, jeg lærer at spaa. Thi man kand af forbigangne Ting dømme om tilkommende, og derfor i visse maader holde hver grundig Historicum for en Prophet. Moralske Betænkninger ere vel af stor nytte; men Historien haver kraftigere Virkning, naar den læses med Skiønsomhed, og naar den ere udi sin rette Skikkelse. Men de fleste læse alene for at have noget at fortælle udi Selskaber, og derfor beflitte sig meest paa at faa Navne og Aarstal udi Hovedet, eller saadanne ting, som aleene ankomme paa Hukommelse. Saadanne Læsere kand ikke siges at kiende Historien; men aleene Barken deraf: Ligesom de kan og bør ikke føre Navn af Historie- Skrivere, der aleene sammenskrive tørre Annales over Ting, som ere skeede, saa at man intet andet deraf lærer, uden at visse Personer ere fødde og døde udi visse Aar, at Krige ere førte, Belejringer ere skeede, Fæstninger ere erobrede. Holberg, Epistel CLXII Holberg og Grundtvig havde den holdning at vi kunne lære af historien og lære for livet - ja endda blive i stand til at spå om fremtiden. Samme holdning kommer til udtryk i og er udgangspunkt for læreplanerne for historie på alle niveauer. Historie skal bidrage til både det almendannende og det studieforberedende. Det synes forstandigt nok og er vel ikke fremmed for nogen i den gymnasiale sektor. Det virker dog stadig som om de faglige mål opfattes som kompetencer fritaget for vidensdimensionen, men sådan bør de faglige mål ikke tænkes. Det er igennem arbejdet med de faglige mål at eleverne/kursisterne opnår viden om historisk moral og bevidsthed om hvordan mennesker lever og dør. Det er igennem historien og de faglige mål at viden om perioder og dagligdagen kan studeres af eleverne og blive eksempler på og væsensforskellige fra det liv de erfarer i deres umiddelbare omgivelser. De faglige mål og deres anvendelse vil blive drøftet på en konference i marts. Se den fastsatte dato i kursusoversigten. Lene Jeppesen fagkonsulent 6

7 Referat af generalforsamling i Historielærerforeningen 7/ på Odense Katedralskole nr. 200 / marts 2014 Velkomst ved Peder Kragh 1. Valg af referent: Anne Hørlyck Clemmensen, Tørring Gymnasium 2. Valg af ordstyrer: Heidi Funder fra Rødkilde Gymnasium. Heidi Funder konstaterede at Generalforsamlingen er lovligt indkaldt 3. Bestyrelsens beretning og diskussion: Er Trykt i Noter i september. Det nye i forhold til Noter: EVA er kommet med en rapport om eksamen. Bestyrelsen er enige med EVA i, at 24 timers forberedelse ikke har en social skævvridning. Bestyrelsen er godt klar over, at ikke alle er enige i dette. I forlængelse heraf udspandt sig lang diskussion, hvis væsentligste pointer anføres nedenfor: Man skal passe på, at eksamen ikke bliver form over indhold. Samtidig skal eleverne trænes i denne måde at gå til eksamen på. Husk her at eleven har 7-10 minutter til sit indledende oplæg Det er eksaminators rolle at deltage aktivt i eksaminationen og sørge for, at kilderne sættes i relation til undervisningen i øvrigt. Desuden skal eksaminator sikre sig, at der eksamineres ind til benet Fra administrationens side er 24 timer nemmere at planlægge Flere pegede på, at 24 timer har den svaghed, at muligheden for anvendelse af ekstern professionel hjælp er til stede, og bliver brugt De 24 timer kan sikre, at svagere elever har mere ro på. Eksamenssnittet på Landsplan og EVAs rapport tyder på en fornuftig eksamen Den nuværende eksamensform er bedre end den gamle. Diskussionen kan både være på 3 timer mod 24 timer eller en helt anden eksamensform Det blev vedtaget at spørge Lene Jeppesen om hun vil skrive en opsamlende præcisering i Noter Desuden opfordres til løbende at evaluere formen Opsamling ved: 24 timer med en skærpet opmærksomhed på eksamensformen med diskussion, så det sikres, at eleven rent faktisk kan stoffet, og ikke har købt sig til sin viden Kurser om historie i studieretningerne og en SRPkonference er desværre blevet aflyst på grund af for få tilmeldinger. Der kommer materiale på EMU omkring 1. december. I PSGL-regi er man opmærksomme på faldet i deltagere på kurser efter OK13. Der arbejdes forhåbentligt videre sammen med rektorforeningen. I Euroclio er økonomien uafklaret. Dette gælder både mht. Comenius midler og hvordan Euroclio selv finansieres. Desuden har udenrigsministeriet desværre valgt at give afslag på projekt på Vestbalkan med fokus på demokrati og menneskerettigheder - det var for lille for dem! Vi kan altså ikke gøre mere i denne omgang. Euroclio vil derfor sikkert finde andre samarbejdspartnere. Der er snart tilmeldingsfrist for Ohrid Christian: VUC: Kun få besvarelser fra VUC erne. Men de få der er, er meget enslydende angående ændringen af kursistgrundlaget; nu er VUC opsamling for alle dem, der dropper ud af andre ungdomsuddannelser, hvor der før var flere voksne kursister med klart fokus på videre uddannelse. Lærerplanens krav kan være svære at honorere. Der kan læses mere i kommende nummer af 7

8 Af Per Bregengaard, Køge Gymnasium Noter. Generelt var der desuden enighed om ikke at gå ind for gruppeeksamen på HF 4. Kassererens beretning og diskussion: Regnskab uddelt. Gennemgås kort. Bl.a. har vi større overskud end budgetteret, da vi har fået flere medlemmer, og der er annonceret mere i Noter end sidst. Til gengæld er der brugt flere penge på internationale kontakter, og Noter er blevet dyrere (der sendes flere ud pga. flere medlemmer) Bestyrelsen bad om generalforsamlingens tilslutning til øgede udgifter på følgende områder: 1 - Forslag om højere vederlag, der sættes op fra 800 til 1000 kr. Der foreslås at formanden får 3500 kr. 2 - Euroclio Vi er velorganiserede og relativt velhavende. Det betyder, at vi udgør en stor del af Euroclio, og derfor har mange stemmer. Bestyrelsen kunne godt tænke sig at give penge, så folk, der kommer fra fattigere lande også har råd til at komme til Euroclio i Danmark i Vi vil gerne give Vil I være med til det? Ad 1: Der var flere forslag om et endnu højere vederlag, hvilket bestyrelsen afviste Ad 2: Her var der forslag om at søge midler hos Columbus Det blev desuden præciseret, at det er Euroclio, som kommer til at fordele midlerne, så der kommer en passende geografisk spredning. Det var desuden en pointe, at Euroclio 2015 kan medvirke til at profilere faget Begge bestyrelsens forslag vedtaget uændret ved enstemmighed. A)Kursuskassens beretning og diskussion ved David. Bilag er delt rundt. Ret god kassebeholdning nogle af pengene er dog møntet på et udviklingskursus, men der er i løbet af de sidste 2 år genereret godt kr. På den ene side er det fint, men vi skal heller ikke være pengemaskine. Vores mål må være, at kurserne går i 0. En af grundene til, at kurserne er ret billige, er, at vi selv administrerer dem ret stramt (og ikke har betalte folk udefra til det.) Vi har haft ca. 20 kurser og et samlet deltagertal på godt og vel 750 (ca. halvdelen af foreningens medlemstal), så omfanget ok. Kvaliteten: Det ser ud til, at folk er glade for kurserne. Vi vil meget gerne modtage idéer. Vi har bemærket en tendens til, at der er sket et fald i deltagerantal. Det er nok bl.a. OK13s skyld. Nogle kurser er blevet aflyst pga. manglende deltagelse. Det er meget uheldigt, hvis det er OK13s skyld. Kan vi gøre noget for at sikre at folk vil tage på kurser? Det var her følgende kommentarer: Jo tidligere kurserne meldes ud - jo bedre kan vi få det passet ind i kommende års opgaver. Dette kan dog være svært, når man skal booke oplægsholdere m.v. * Sørg for, forlods at få timer til efteruddannelse * det store bussword nu er Innovation. Det har folk brugt deres kurser på. * med tidsregistreringen tager en kursusdag mere end 7,4 timer nu. Det har også betydning for folks tilmeldinger. Hvis der er meget læsestof kan det med fordel meldes ud inden og udleveres i god tid Lille bemærkning om medlemmer: Henvend jer til Klaus Bjerre for at få at vide, hvem der er medlemmer på skolen. Sørg for at opfordre alle til at melde sig ind. Husk desuden at melde flytning og husk at pensionister kan være senior medlemmer. 5. Fastsættelse af kontingent: Bestyrelsen foreslår uændret. Det vedtages. 6. Indkomne forslag Der er ikke indkommet nogle forslag 8

9 7. Valg af ny bestyrelse og suppleant. To genopstiller ikke: Peder Kragh og Mikkel Elklit Olsen. De resterende bestyrelsesmedlemmer er alle villige til at genopstille. Derudover stiller Lars Henriksen fra Herning Gymnasium, Stine Isaksen fra Viborg Katedralskole og Robert McCluskey fra HF og VUC Nordsjælland op. Lars Henriksen undervist i 10 år de sidste seks på STX. Vil være med til at passe på vores fag og udvikle det. Har lavet EU-kurser for foreningen. Stine Isaksen. 6 år som gymnasielærer. Vil være med til at udvikle fag og fordybe mig i det faglige. Robert McCluskey fra HF og VUC Nordsjælland. Ansat i gymnasieskolen siden Er inspektor. må gå videre i den europæiske konkurrence. Det blev også foreslået at gøre konkurrencen til et projekt på klassebasis, for at gøre det mindre belastende for eleven. På den måde kunne faget også blive mere historiekonkurrencepræg til dagligt. Tak til Christian Vollmond, Mikkel Elklit Olsen og Peder Jacob Ellehave Kragh for jeres arbejde i bestyrelsen. Peder Jacob Ellehave Kragh siger tak for godt samarbejde i bestyrelsen. nr. 200 / marts 2014 Bestyrelsen mødes 4 til 5 gange om året. 5 gange når der er generalforsamling. Oftest drejer det sig om et-døgns møder. Derudover er der småmøder, repræsentation på kurser osv. Desuden arbejder bestyrelsesmedlemmerne med at redigere ca. et nummer af Noter om året, de arrangerer måske kurser osv. Der er ingen yderligere kandidater. Bestyrelsen er valgt. Valg af suppleant. Christian Vollmond stiller op og vælges. Tillykke. 8. Valg af revisor. Peder Jacob Ellehave Kragh stiller op og vælges. Tillykke. 9. Evt. Burkhard Sievers: Husk at der er mulighed for at deltage i Historiekonkurrencen. De, der vandt sidste år med video om det arabiske forår, har været i Slovenien. Den ene vinder, Jakob, vil skrive om seminaret i Slovenien. Der blev foreslået at man kan lave workshops på de enkelte skoler. Man skal dog huske, at kun to 9

10 Præsentation af artiklerne Hvorfor den aktuelle interesse for 1864? Hvorfor samles vi om at mindes et af Danmarkshistoriens største nederlag? Efter nederlaget i 1864 blev Danmark en af Europas mest harmoniserede nationalstater. I løbet af 50 år fra 1814 til 1864 forsvandt store befolkningsdele med et andet sprog ud af riget. I næsten 150 år har det danske samfund ikke i nævneværdigt omfang oplevet modsætninger af national karakter. Kan den aktuelle interesse hænge sammen med, at denne nationalt -harmoniske stat i disse år er under pres fra fremmede kulturer? Nederlaget i 1864 udløste en af krigstraumer præget kulturtilstand, som gennemsyrede det danske samfund i de næste årtier. Mytedannelsen omkring Niels Kjeldsen er et eksempel på bestræbelserne på at komme ud på den anden side af traumerne. Hvad udad tabes skal indad vindes. Har den aktuelle interesse for 1864 sammenhæng med det danske samfunds behov for at bearbejde traumerne efter hjemkomsten fra nederlag i Irak og Afghanistan? Med dette Jubilæumsnummer 200 af Noter om 1864 lancerer vi første årstal-tema for Noter i De øvrige numre vil ligeledes sætte fokus på andre jubilæumsmarkeringer: 1914, 1814, Noter 1864 indledes med artiklen Anden Slesvigske Krig i 1864 forhistorie, forløb og følger af Inge Adriansen, som er museumsinspektør for Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og adjungeret professor i kulturhistorie ved Syddansk Universitet. Artiklen forklarer kort krigens forhistorie, dens forløb og især dens virkninger. At gøre dette på tre sider er lidt af en øvelse, men det lykkes for Inge Adriansen at komme omkring de væsentligste begivenheder - og som afslutning yder hun os læsere den service at give en oversigt over museer, slagmarker og udvalgt litteratur, hvis man gerne vil vide mere. Artiklen lægger dermed på fornemste vis op til og giver en baggrund for de efterfølgende artikler, der går mere i dybden med forskellige vinkler på krigen i Hans Vammen - lektor i historie ved Københavns Universitet til kortlægger i sin artikel Angst og ansvar i dansk politik : De Nationalliberale de Nationalliberales betydning for det politiske livs opståen og udvikling i 1800-tallet. Ved at se på udviklingen i dansk idé- og mentalitetshistorie fastslår Hans Vammen, at der ikke var tale om én gruppe af nationalliberale men to. En ældre gruppe med tilknytning til kulturfilosoffen J.G. Herder og en gruppe af yngre nationalliberale, der var hegelianere. At den sidstnævnte gruppe blev toneangivende i dansk politik skulle ifølge Vammen få afgørende konsekvenser specielt i forbindelse med krigen i Lektor i Historie ved Syddansk Universitet, Michael Bregnsbo, har bidraget med en artikel om 1864 set i et dansk imperieperspektiv. Heri undersøges bl.a. hvilke grupperinger og netværk, der havde betydning i hertugdømmerne, samt hvilken indflydelse disse havde på udviklingen op imod Desuden konkluderes der, at der hverken i kongeriget Danmark eller hertugdømmerne fandtes en samlet enig politisk front samt at bevidstheden om Danmark som et større imperium spillede ind på datidens politiske ledere og deres beslutninger. Gerret Schlaber som er lektor på Deutsche Gymnasium, har skrevet en artikel om den tyske erin- 10

11 dring og brug af krigen i David og Goliat motivet tages gennem artiklen op som billede på, hvordan begge sidder på forskellige tidspunkter i historien opfatter sig som hhv. David og/eller Goliat, og hvilken betydning denne opfattelse får for tolkningen af og erindringen om 1864 krigen. I artiklen gennemgås desuden, hvordan synet på 1864 i Tyskland har ændret sig markant igennem Tysklands historie - fra at fejre sejren over Danmark til i dag at markere begivenheden sammen med danskere. Desuden forklares hvorfor og hvordan erindringen om 1864 går fra at være et nationalt anliggende til i dag næsten udelukkende at have regional interesse. Inge Adriansen har bidraget med endnu en artikel: 1864-krigen i erindringskulturen. Artiklen tager udgangspunkt i hvordan nederlaget i 1864 har påvirket både erindringskulturen og dansk udenrigspolitik. Der er f.eks. ikke blevet rejst et dansk monument for krigen i 1864 og de menige danske soldater, som overlevede 1864-krigen, fik hverken folkets, regeringens eller kongens tak. Deres indsats gav ikke anledning til monumenter eller mindesmærker eller tapperhedsmedaljer. Hvordan erindringskulturen omkring 1864-krigen ændrer sig over tid forholder Inge Adriansen sig til ved i artiklen at gennemgå udviklingen i jubilæumsmarkeringerne og mindekultur fra 1865 frem til den kommende markering, og Inge Adriansen konkluderer, at i realiteten handler ethvert jubilæum langt mere om samtiden end om fortiden er relevant i en lang række sammenhænge: i en socialkonstruktivistisk optik, til belysning af dansk selvforståelse, dansk udenrigspolitik, mindretalsproblematikker, forståelse af etnicitet samt nationaliseringstiltag. 3 historielærere (Claus Corneliussen fra Gl. Hellerup Gymnasium, Kristian Iversen fra Rysensteen Gymnasium og Christa Erichsen fra Aabenraa Statsskole) giver efterfølgende deres meget forskellige bud på, hvordan de har brugt POP-UP 1864 i deres undervisning. Det er interessant læsning. Mette Liv Skovgård slutter med en åben invitation fra Tøjhusmuseet til at deltage i debatten og historieskrivningen uanset hvor i landet man kommer fra. Det humoristiske hjørne er denne gang blevet udvidet betragteligt med adskillige satiretegninger over den politiske udvikling i Desuden indeholder nummeret naturligvis Nyt fra bestyrelsen, Nyt fra fagkonsulenten, De gule sider med kursusoversigt, Nyt fra EMU samt anmeldelser. God fornøjelse med læsningen og jubilæet! Jenny Strid og Trine Finne Loo nr. 200 / marts 2014 Mette Liv Skovgaard er undervisnings- og udviklingsansvarlig på Tøjhusmuseet og Nationalmuseet og i artiklen: Elever nyfortolker 1864 på museum beskriver hun, hvorledes elever gennem Tøjhusmuseets særudstilling om krigen 1864 og undervisningsforløbet POP-UP 1864 skal nyfortolke krigen. I artiklen ridser Lars Due Arnov, der er gymnasiekonsulent på CFU, op, hvorfor 1864 som case med fordel kan inddrages i undervisningen. Han peger på, at undervisning i Krigen 11

12 Anden Slesvigske Krig i 1864 forhistorie, forløb og følger nr. 200 / marts 2014 Krigens baggrund Den danske stat var en enevældig, flernational stat, der fra 1815 bestod af to hoveddele, kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, der havde forskellig status: Holsten og Lauenburg var medlemmer af Det Tyske Forbund, men ikke Slesvig. Liberale og nationale ideer vandt efter 1830 udbredelse og blev i 1840erne til to nationallibe- Af Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d., Museum Sønderjylland-Sønderborg Slot Den danske stat bestod fra 1815 af kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg. Kortet er trykt i 1817 til brug i undervisningen. (Museum Sønderjylland Sønderborg Slot) 13

13 rale bevægelser; en dansk-slesvigsk i København og en tysk-slesvig-holstensk i Kiel. Begge gjorde krav på Slesvig, hvor befolkningen i den nordlige del var dansksproget og i den sydlige del tysksproget. I 1848 udbrød der liberale revolutioner i Europa - også i den danske helstat, og på den baggrund blev der dannet to regeringer: en dansk i København og en slesvig-holstensk i Kiel. Det centrale stridspunkt var Slesvig. Der fulgte nu en blodig borgerkrig, Første Slesvigske Krig Den blev til en international konflikt, der optog stormagterne. Slesvig-holstenerne blev i januar 1851 tvunget til at nedlægge våbnene. Borgerkrigen var endt, og den danske regering indgik internationale aftaler om en fællesforfatning med ligestilling af alle dele af helstaten og måtte samtidigt love ikke at knytte Slesvig nærmere til kongeriget end Holsten. I Kongeriget var der indført en fri liberal forfatning i 1849, mens der i hertugdømmerne fortsat var enevælde med rådgivende stænderforsamlinger. En fælles forfatning, der kunne samle alle dele af staten, var påkrævet efter borgerkrigen. Men det var umuligt at slå bro over de nationale og politiske modsætninger mellem den borgerlige regering i kongeriget og det konservative aristokrati i Holsten. En fælles forfatning blev vedtaget af kongerigets rigsdag i 1855, men den blev afvist af den holstenske stænderforsamling, der herefter appellerede til Det tyske Forbund og den tyske offentlighed. Da konflikten blev mere og mere tilspidset, valgte den danske regering at udarbejde en forfatning kun omfattende kongeriget og Slesvig. Den blev vedtaget i november 1863, og det var et brud på aftalerne fra Den preussiske ministerpræsident Bismarck truede med krig, hvis ikke Danmark trak forfatningen tilbage. Krigens forløb Da den danske regering ikke bøjede sig, gik en preussisk-østrigsk hær 1. februar ind i Slesvig. Den 14 Wilhelm Camphausen: Storm på Dybbøl Skanser 18. april Camphausen var en fremtrædende tysk maler, der deltog i krigen med henblik på at udføre skitser som forlæg til store slagmalerier. (Museum Sønderjylland Sønderborg Slot)

14 danske hær var gået i stilling ved Danevirke, men rømmede stillingen og trak sig tilbage til Dybbøl februar. Fra 15. marts var Dybbøl-stillingen under konstant beskydning fra preussiske kanoner. De danske tab var store, og et forsvar af stillingen militært håbløst. Den preussiske hærledelse ønskede et slag, som kunne vise alle, hvor overlegen den var. Den danske overkommando ville rømme stillingen, men regeringen nægtede det, da Dybbøl blev tillagt stor symbolsk betydning. Den 18. april stormede de preussiske tropper stillingen. De danske tropper led store tab og måtte trække sig tilbage til Als. En fredskonference blev indledt i London 20. april. Her deltog Rusland, Frankrig og England samt Preussen, Østrig og Danmark. Danmark var villig til at afstå Holsten og Lauenburg, men ville beholde Slesvig. Flere forslag til en deling af Slesvig var på bordet, men fra dansk side ville man kun afstå en lille del. Den britiske regering foreslog et kompromis, der blev afvist fra dansk side. Dermed brød fredskonferencen sammen og krigen genoptaget. Den 29. juni om natten sejlede preussiske styrker over Alssund, og de danske styrker måtte efter hårde kampe trække sig tilbage. Danmarks forhandlingsposition var nu stærkt svækket. nr. 200 / marts 2014 Kort over forslag til grænsedragningen på fredskonferencen i London i der er signaturforklaring på kortet. (Museum Sønderjylland Sønderborg Slot) 15

15 De nye fredsforhandlinger i Wien tog alene udgangspunkt i de preussiske og østrigske krav. Den 30. oktober 1864 blev freden indgået. Den danske regering måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Hermed blev den danske stat reduceret med 1/3 af sit areal og 2/5 af sin befolkning. Den flernationale såkaldte helstat blev herved til en dansk nationalstat. Krigens følger i Tyskland Preussen og Østrig styrede i de første år hertugdømmerne i fællesskab; men det kom hurtigt til et opgør mellem de to stater, der begge stilede efter førerskabet i et samlet Tyskland. Det førte i 1866 til en kortvarig krig, der blev afgjort med den preussiske sejr ved Königgrätz i juli Østrig måtte afstå sine rettigheder i hertugdømmerne til Preussen, der nu fik en styrket position blandt de tyske stater. Herved opstod et modsætningsforhold til Frankrig, der førte til en krig og endte med et stort fransk nederlag i slaget ved Sedan i september Fredsaftalen blev underskrevet i januar 1871, hvorefter det tyske kejserrige blev proklameret på slottet i Versailles. De tre korte krige, 1864, 1866 og , førte til samling af de mange tyske stater i et kejserrige med den preussiske konge som kejser og Berlin som hovedstad. Erindringen herom blev fastholdt i mindesmærker som Siegessäule i Berlin og i digte og slagord som dette fra en skolebog fra 1914: Ohne Düppel kein Königgrätz, ohne Königgrätz kein Sedan, ohne Sedan kein Deutsches Kaiserreich. 16 Den danske stat 1863 og 1865 (Museum Sønderjylland Sønderborg Slot)

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt

Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Inge Adriansen og Steen Bo Frandsen (red.) Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19. SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. Generalforsamlingen startede kl. 11. Formanden Jens Christian Gam bød velkommen til de fremmødte. Tilstede var 2 fra

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Det slesvigske spørgsmål

Det slesvigske spørgsmål Det slesvigske spørgsmål I 1863 spurgte den engelske dronning Victoria (1819-1901) sin premierminister lord Palmerston, om hun ikke kunne få en forklaring på, hvad det var for noget med det slesvigske

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Historie i fagligt samspil

Historie i fagligt samspil Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, 25. oktober, 2014 Referat Repræsentantskabsmøde 2014 Tid: Lørdag d. 25. oktober 2014 kl. 13.00 17.30 Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, Dagsorden ifølge vedtægterne:

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent. Referat af generalforsamling for Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afholdt torsdag d. 26. marts 2009 kl. 1700 hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen, Sankt Knudsvej 2, 3., 1903 Frederiksberg

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

De kreative fag: samarbejde de kreative fag imellem. Udveksling.

De kreative fag: samarbejde de kreative fag imellem. Udveksling. Generalforsamling Dramatiklærerforeningen d. 4/11 2011 Referent: Torben Ibsgaard Ordstyrer: Lene Bredsten Til stede: Lene Bredsten: Nørre Gymnasium, Sven Engelbrecht: Gl. Hellerup Gymnasium, René A. Christoffersen:

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

nklah Dagsorden: 2. Bestyrelsens beretning

nklah Dagsorden: 2. Bestyrelsens beretning nklah ProjekVTema Tid og sted Generalforsamling Ballerup den 1. november 2011 Fordeler Medlemmer af Siemens Vinklub Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

Grundejerforeningen Tornerosebugten

Grundejerforeningen Tornerosebugten Grundejerforeningen Tornerosebugten Ordinær generalforsamling søndag den 10-06-2012 i Odden Forsamlingshus Antal deltagere: ca. 20 (19 stemmeberettigede var repræsenteret, heraf 4 ved fuldmagt) Dagsorden

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl. 16.00 i Djøfs lokaler

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl. 16.00 i Djøfs lokaler Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl. 16.00 i Djøfs lokaler Punkt: Dagsorden: 1 Valg af dirigent Referat: Dirigent Jannie Trabjerg Roskilde Tekniske Skole: Generalforsamlingen er lovligt

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Indkaldelse til delegeretmøde

Indkaldelse til delegeretmøde Dansk Skak Union 2. Hovedkreds Indkaldelse til delegeretmøde Dato: Søndag d. 3. april 2016 - kl. 13.30 Sted: Aktivitetshuset, Nytorv 14, 4340 Tølløse Deltagere: Klub Antal stemmer Jyderup 2 Dianalund 3

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

AT august 2016 / MG

AT august 2016 / MG AT 3.1 2016 august 2016 / MG OVERORDNET EMNE Grænser TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 33 Introduktion til forløbet 34 Vejledning i valg af sag og fag Vejledning i valg af sag og fag Frist

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor.

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor. Vi indkalder hermed til generalforsamling i SF-Brønshøj/Husum mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 i beboerlokalerne, Frederikssundsvej 118A (på hjørnet). Kære medlemmer af SF-Brønshøj/Husum, Hermed indkaldes

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016 Referat. Generalforsamlingen 2016 1. Valg af dirigent Jens Jepsen udeblev og Asger S. Schmidt foreslog selv at tage hvervet som dirigent. Der blev ikke foreslået andre emner. Dirigenten Bekræftede, at

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Referat - Generalforsamling onsdag den 23. februar 2011

Referat - Generalforsamling onsdag den 23. februar 2011 Referat - Generalforsamling onsdag den 23. februar 2011 1. Valg af dirigent Dan Faber Madsen blev valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013 VESTRE BAADELAUG Bådehavnsvej 6 9000 Aalborg Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 21. marts 2013 1 Vestre Baadelaug Indledning: Den ordinære generalforsamling startede kl. 19.00

Læs mere

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82 Fremmødt: 48 stemmeberettigede Pkt Forslag/Beslutning (Godkendelse af referater på næste møde) 1. Valg af dirigent Erik Odder blev foreslået som ordstyrer. Erik gennemgik at generalforsamlingen er indkaldt

Læs mere

Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe

Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe Palle Jørgensen 29. september 2001 Til stede Thomas M. Widmann, Thorsten Nielsen, Peter B. Frederiksen, Peter J. Christiansen, Thomas

Læs mere

Referat Generalforsamling i Glasnettet den 13. september 2015

Referat Generalforsamling i Glasnettet den 13. september 2015 Referat Generalforsamling i Glasnettet den 13. september 2015 Deltagere: Anders Raad, Rikke Bruzelius, Jane Helledie, Mikkel Yerst, Karen Lise Krabbe, Rikke Stenholt, Kirsten Lindmann, Lene Højlund, Anja

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen

Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Referat til bestyrelsesmøde i Religionslærerforeningen Fredag d. 17. Januar 2014 0. Til stede: Signe Elise Bro, Gunnar Lundsgaard, Peter Jensen, Kirsten Falkesgaard Slot og Sine Camilla Jensen. Afbud:

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 FORSA Generalforsamling 2015 (Kl. 16.15-18.00) Dagsorden Valg af dirigent og referent Bestyrelsens beretning Indkomne forslag Regnskab 2014 Kommentarer fra kritisk

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Sådan gik det for sig

Sådan gik det for sig 1864 Sådan gik det for sig 1864 2007 (96.6) En glimrende oversigtsbog. Krigens forhistorie, de politiske rænkespil, de mange kampe og den katastrofale afslutning er genstand for fortællingen. Mange gode

Læs mere

Forening. Skovridervej 1 8410 Rønde REFERAT. Dagsorden. 4) Den. Ad 1

Forening. Skovridervej 1 8410 Rønde REFERAT. Dagsorden. 4) Den. Ad 1 REFERAT AF GENERALFORSAMLING 7. FEBRUAR 2011 Dansk Ride Instruktør Forening c/o Helle Eriksen Skovridervej 1 8410 Rønde E mail: drif@drif.dk Tlf. : 20 95 72 88 Dagsorden 1) Valg af dirigent. 2) Formandens

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Klatreklubben Aapakaaq. Dens hjemsted er Nuuk, Kommuneqarfik

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere