2. Nationalfølelse og fællessang I 1800-tallet begyndte forestillingen om nationen og det nationale fællesskab over hele Europa at få afgørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Nationalfølelse og fællessang I 1800-tallet begyndte forestillingen om nationen og det nationale fællesskab over hele Europa at få afgørende"

Transkript

1 1. Indledning Den røde tråd for projektet er at undersøge, hvordan nationalfølelse kommer til udtryk i lyriske sangtekster fra den nationalromantiske periode under treårskrigen og knap hundrede år senere under 2. verdenskrig, den danske besættelse Perioden for treårskrigen er primært repræsenteret af Peter Fabers Dengang jeg drog af sted (1848) og H.C. Andersens I Danmark er jeg født (1850), mens det er Otto Gelsteds De mørke fugle fløj (1940) og Poul Henningsens Man binder os på mund og hånd (1940), der først og fremmest er eksempler på besættelsessange. Jeg har valgt sangtekster til at skildre nationalfølelsen i perioderne, da jeg dermed mener at have taget højde for, at den nationalfølelse, der kommer til udtryk ikke tilhører en litterær elite, men derimod den brede del af befolkningen. Med fællessangens opblomstring i 1840erne - særligt under treårskrigen og alsangens og revyens udbredelse i besættelsestiden er det mit indtryk, at de valgte sangtekster har været nationen til glæde på tværs af klasseskel og sociale og kulturelle forskelle. I studiet af sangteksterne vil det blive analyseret, diskuteret og vurderet, hvordan teksterne - og til dels melodierne - konstruerer en særlig nationalfølelse i indhold og form, og hvordan den skal ses i sammenhæng med den litterære og historiske tid, som teksterne udspringer af. Indledningsvis vil jeg introducere begrebet nationalfølelse. Derefter vil jeg kort skildre perioden for treårskrigen og præsentere tekst og tekstforfatter efterfulgt af grundige analyser af nationalfølelsen i teksterne i et litteraturhistorisk perspektiv. Besættelsestiden og de udvalgte tekster og digtere fra denne periode gennemgås ligeledes i en analyse og vurdering af, hvordan den nationale følelse udtrykkes i sangene som repræsentanter for deres tid. Løbende og afslutningsvis vil jeg konkludere, hvordan teksterne og perioderne forener og adskiller sig i fremstillingen af det nationale. Jeg ønsker således at afdække følgende problemstilling: Hvordan skildres nationalfølelsen i de udvalgte sangtekster fra treårskrigen og fra besættelsestiden? Og hvilke ligheder og forskelle gør sig gældende i sangteksternes skildring af nationalfølelse? 1

2 2. Nationalfølelse og fællessang I 1800-tallet begyndte forestillingen om nationen og det nationale fællesskab over hele Europa at få afgørende betydning for det enkelte menneske, og den måde man definerede sit tilhørsforhold på. Nationen blev bestemt ud fra et modsætningsforhold, hvor dansk identitet karakteriseredes ved, hvad der adskilte den fra andre nationers identiteter (Jensen, 1993, s. 95). Etnologen Benedict Andersson har bestemt fænomenet som en forestilling om samhørighed, og en oplevelse af et menings og sympatifællesskab (Andersson, 2001, s. 48f). Et fællesskab, der bekræftes igennem symboler og ceremonier som bl.a. identifikationsskabende fædrelandssange. De syngende har gennem den aktive medvirken i fællessangen kunnet tilkendegive deres nationale tilhørsforhold og skabe en gruppebekræftende effekt (Bjerre; Kiil, 1999, s. 10). Før tallets store krige havde den almindelige befolkning ikke haft nogen forståelse af nationen som et levet fællesskab, men krigene medvirkede til at skabe forestillingen om, at man var knyttet til en bestemt nation (Gundelach, 2002, s. 81). Dansk identitet var særligt påvirket af Danmarks største fjende i syd, Tyskland, hvorfor danskhed først og fremmest stod som en modsætning til det at være tysk (Jensen, 1993, s. 95). Nationalromantikken og inspirationen fra Heinrich Steffens filosofi, som det danske åndsliv dyrkede i starten og midten af det 19. århundrede, havde imidlertid sit udspring i tysk romantik og havde som sit mål at vække den nationale bevidsthed. I Danmark gav de mange nederlag i det 19. og 20. århundrede grobund for at dyrke traditionen og de hævdvunde værdier ved en national bevidsthed (Fibiger; Lütken, 1996, s. 129). Nationalromantikken bredte sig også til den nord og østeuropæiske musik og kom med sine nationale elementer til at øge stor indflydelse på dansk folkedigtning og folkemusik (Schiørring, 1978, s. 81). Nationalromantikken fik en slags renæssance i besættelsestiden, hvor flere af periodens sange og nationale symboler blev taget op. Behovet for at føle en fælles national identitet i perioderne med krig og krisetider var vokset, fordi landets suverænitet og fremtid var truet (Feldbæk, 1991b, s. 9). Derfor kom de stærkt nationale sange og det fællesskab, der fremstod de syngende i mellem, til at være et af de væsentligste udtryk for nationalfølelse i treårskrigen og igen under okkupationen. 2

3 3. Treårskrigen Det 19. århundredes nationalfølelse var blevet styrket i Napoleonskrigenes kølvand og i Danmark først og fremmest efter englændernes overfald på København 1801 og Nederlaget og de trange tider, som fulgte, kaldte på en fællesskabsfølelse, der også var digterisk og musikalsk, og det oplevede man nu i et voksende antal fædrelandssange, som kom til at udgøre en betragtelig del af dansk samfunds-, ånds- og kulturliv. Den politiske, kulturelle og sociale situation i 1800-tallet dannede grobund for en fællessangstradition, hvor sangen blev et middel for budskabet, men også et redskab til at danne fællesskab mellem mennesker fra forskellige sociale og kulturelle lag. Fælles for fædrelandssangene var, at de opbyggede billedet af en nation, et folk og en historie, og med friheden til at trykke og ytre sig i 1849 skete en stor stigning i antallet af sange. Forudsætningen for, at de trykte sange kunne blive en succes, var desuden, at folk kunne læse, hvilket var blevet en realitet med oplysningstidens idealer og nye skolelove i 1814 (Bjerre; Kiil, 1999, s. 10). Den nye skolepligt styrkede desuden en ensretning i opfattelsen af den fælles historie og det fælles geografiske tilhørsforhold og lagde derved grundstenene til opbygningen af en særlig dansk identitet (Jepsen, 2003, s. 25). Efter kongeskiftet i 1848 faldt enevælden, og den nationalliberale regering fik danskerne yderligere med på tanker om det nationale og gav dem derigennem demokratiet, der derfor virkede som en frigørende ideologi. Efter enevældens fald var sangene ikke længere blot lejlighedssange for kongen, som Kong Kristian stod ved højen mast (1779) eller sangene fra nationalsangs-konkurrencen 1818, der stadig bærer præg af enevældens tankegods og den gamle samfundsorden (Feldbæk, 1991a, s. 150). De nye klassiske, danske fædrelandssange blev langt mere folkelige i indhold og form. Romantikkens verdslige og reformationens kirkelige sangtradition forenedes desuden i 1800-tallets første halvdel ved, at de fordrede et folkeopdragende aspekt, hvad der tydeligt kom til udtryk i musikken (Aller; Schelde, 1998, s. 24ff). Den nationale selvbevidsthed som nationalfølelsen førte med sig mærkedes imidlertid også i det skarpe modsætningsforhold mellem Holstens og den tysktalende del af Slesvigs forhåbninger om selvstyre, og det øvrige Danmarks bestræbelser på at bevare helstaten til Elben intakt (Schiørring, 1978, s.7). Med revolutionen i Paris 1848 begyndte den revolutionære bølge hurtigt at brede sig over Europa, således også til Danmark, Slesvig og Holsten, hvor den satte gang i de revolutionære 3

4 tanker, der allerede var grobund for. Det regionale oprør udviklede sig til et nationalt og kom især til at dreje sig om Slesvig, som både dansk og slesvig-holstensk side gjorde krav på, og i februar 1848 rykkede slesvig-holstenerne ind over grænsen og gav startskuddet til en borgerkrig (Boss m.fl., 1999, s. 56f). Slesvigs ønske om at løsrive sig fra den danske nation gav sig desuden nationalt udslag i en nationalsang, Schleswig-Holstein meerumschlungen, der var introduceret i 1843 (Rønnebech, 2002, s. 5). De nationale følelser i Danmark fik yderligere næring af sammenstødene med slesvig-holstenerne og den deraf følgende krig mod de tyske magter, og kunstnere af alle slags inspireredes af begivenhederne og stemningen, der senere fik betegnelsen: ånden fra 48 (Daneskjald, 1988, s. 32). 3.1 Dengang jeg drog af sted (1848) Digteren Peter Faber ( ) og komponisten Emil Hornemann ( ) lod sig også inspirere af den nationale vækkelse, og da krigens første slag var udkæmpet ved Bov, havde Hornemann komponeret en march, som Faber dagen efter havde teksten klar til (Johnsen, 1998, s. 52). Sangen Den gang jeg drog af sted blev hurtigt en vældig succes og var under hele treårskrigen den mest populære sang. Den blev trykt som skillingsvise og solgt i eksemplarer på mindre end en måned og indbragte Faber og Hornemann hver et ridderkors (Daneskjald, 1988, s. 32). Skillingsviserne var folkelige viser, lejlighedssange med forkærlighed for det sensationelle og havde et kolossalt publikum. Faber og Hornemanns vise hæver sig imidlertid både i indhold og form langt over de fleste skillingsviser (Schiørring, 1978, s. 26). Den nationale opflammen satte varige spor, bl.a. i form af en vedvarende romantisering af den danske soldat og i skabelsen af den tapre landsoldat, der også blev titlen på Faber og Hornemanns vise. Frem til 1848 havde det været svært for digterne at finde stof til at beskrive landsoldaternes sejre, de regnedes ikke for meget, og hovedparten af de patriotiske sange omhandlede derfor flådens folk - som man ser det i B.S. Ingemanns Vift stolt på Kodans bølge (1807) og i Grundtvigs Kommer hid, I piger små (1837). Treårskrigen blev dog hovedsageligt en landkrig og vendte fuldstændigt op og ned på billedet af landsoldaten. I Fabers Den tapre landsoldat er det derfor ikke den ellers stereotype landsoldat i billedet af en grov og komisk almuemand, der drager af sted. Sangens ord er lagt i munden på en stolt, ung 4

5 bonde, der er på vej til fronten for at slås for sit land. Indtil efteråret 1848 var det kun bondebefolkningen, der var værnepligtig i Danmark, hvorfor det var det eneste naturlige at lade en bonde være sangens talerør. Den optimisme ved soldaterlivet, der optræder i sangen ligger dog langt fra virkelighedens værnepligt, hvor lønnen for de menige var katastrofal og hygiejneforholdene så dårlige, at dødeligheden hos dem var langt større end hos resten af befolkningen (Adriansen, 2003b, s. 219). Ændringen af opfattelsen af landsoldaten skete først og fremmest ved Grundlovens indførelse i 1849, hvor det blev fastslået, at enhver våbenfør mand var forpligtet til at tjene fædrelandets forsvar. Nationalromantikken og nationalliberalismen var desuden de to strømninger, der skabte protester imod den ringeagtende vurdering af bondebefolkningen og dermed landsoldaterne, og som ændrede værnepligten til at omfatte alle - dog stadig med det forbehold, at de, der havde råd, kunne betale sig fra værnepligten (Asmussen, 2000, s. 145). Pludselig havde landsoldaten fået hovedrollen i det danske forsvar som beskytter af den nationale identitet og der blev forfattet sange alene med bevæggrunden i den nu ændrede holdning til værnepligten, som i Mads Hansens Til våben brødre, tag bøssen fat (1849): Hvad før blev øvet af frygt og tvang, det vil vi nu øve af lyst og trang, og målet er Danmarks frelse (Asmussen, 2000, s, 304). Et billede på det forandrede syn på landsoldaten ses tydeligt i Fabers berømte schlager, hvor soldaten i hver af sangens fem strofer giver fem grunde til, at han skal ud at slås: pigen, familien, modersmålet, Dannebrog og kongen. Hans overvejelser går således fra det nære til det nationale, og i sidste strofe samles alle argumenterne og slutter med en trøst til de efterladte, hvis han skulle falde: at han holdt sit løfte til dem alle (Bjerre; Kiil, 1999, s. 39). Landsoldaten vil kæmpe tappert for sit fædrene hjem og sit fædreland, da det er to sider af samme sag. I visen udtrykker han således en skråsikker overbevisning om at kæmpe for en retfærdig sag. En opfattelse, der prægede langt størstedelen af det danske samfund, hvorfor landsoldaten her fremstår som nationens talsmand. En fædrelandssang skal både fortolke og opildne til kærlighed for fædrelandet, og det kan ske ved at fremhæve landets fortrin, naturskønheder og historiske minder og tale til alle uanset alder og stand. Den skal derfor også kunne synges af hvem som helst, og det er afgørende, at sangens jeg altid fremtræder identisk med fællesskabets vi (Adriansen, 2003b, s.67ff). Dengang jeg drog af sted var den første i en lang række af sange, som fremkaldtes ved krigsårenes vekslen mellem forhåbning og skuffelse, og som var i stand til at virke opkvikkende 5

6 selv på en alvorlig baggrund (Schiørring, 1978, s. 16). Den dyrker netop en kærlighed til fædrelandet ved at fremhæve de nationale symboler, der symboliserer det nationale fællesskab. Soldaten fortolker nødvendigheden af det danske modersmål: når tysken kommer her, beklager jeg enhver (..) Til Peder og til Povl han siger: Du bist faul, og skælder man ham ud på dansk, så siger han: Hols Maul! For folk som taler alle sprog er det nu lige fedt, men fanden heller ikke for den, som kun kan ét, og dérfor vil jeg slås som tapper landsoldat. (Asmussen, 2000, s. 37). Mange identitetsforskere har fremhævet det vigtige i et fælles sprog som afgørende for en nations identitet, og Johan Ludvig Heiberg skriver i 1842 at: det danske sprogs ophævelse ville være det samme som ophævelsen af den danske nation selv (Jensen, 1993, s. 299). Det officielle diplomatiske og politiske forhandlingssprog var tysk - også efter krigens sejr, hvorfor det har spillet en afgørende rolle at fastholde det danske sprog i det nationale fællesskab (Jepsen, 2003, s. 22). Sangen formår samtidig at blande alvoren i budskabet med en komisk vekselvirkning mellem det danske og tyske sprog, hvor det tyske fremstår afstumpet og klodset. Et andet nationalsymbol, som sangen fremhæver, er det danske flag, Dannebrog, dets historie og betydning, og som den første sang nogensinde skildrer den Dannebrog som hærens flag. Den nationale ånd fremhæves desuden ved en i samtiden kendt episode, hvor tyske soldater skulle have forhånet Dannebrog ved at træde på en erobret dansk fane (Adriansen, 2003a, s 163): Om Dannebrog jeg véd (..) det faldt fra Himlen ned (..) Det flagrer i vor havn og fra soldatens favn, og ingen anden fane har som dén sit eget navn. Og den har tysken hånet og trådt den under fod; nej, dertil er vor fane for gammel og for god (Asmussen, 2000, s. 37). Der findes ingen genstand, som har spillet så stor en ideologisk rolle for danskerne som Dannebrog, der rummer holdninger, erfaringer og vurderinger af fædreland og danskhed. Flaget havde i midten af det 19. århundrede ændret status fra at være et symbol for staten og dermed kongen til at blive folkets flag. I 1842 erstattede det den danske hærs forskellige faner, og i 1854 blev det tilladt for den almene danske befolkning at flage med Dannebrog. Det var især under besættelsen, at flaget igen blev taget op og dyrket som nationalsymbol, og i Poul Sørensens sang fra digtsamlingen April i Danmark (1940) beskriver han, hvordan et flag er smukkest i modvind, fordi det er i modvind altså i krisetider - at der virkelig sluttes op bag flaget og dets symbolsprog (Adriansen, 2003a, s. 163ff). Kongen er et andet nationalsymbol, der hyldes i sangen, og som understreger, at enevælden da endnu ikke var ophævet. Samtidig vidste folket, at den nye konge Frederik d. 7 havde lovet en fri forfatning og hans valgsprog: Folkets kærlighed, min styrke kom til at passe fortræffeligt 6

7 på ham: Vi vil byde fjenden trods (..) når kongen er med os (..) Med draget sværd han står, han snakker ej, men slår; så dansk som han var ingen konge her i mange år (Asmussen, 2000, s. 38). Når Frederik d. 7 så tydeligt fremhæves i sangen i modsætning til sin forgænger Christian d. 8, er det, fordi denne blev betragtet som mindre dansk, fordi han tog stort hensyn til den tysktalende og tænkende del af befolkningen i staten (Bjerre; Kiil, 1999, s. 39). Folket behøvede en konge, der kunne stå som et ideal for folkelighed og danskhed, og det fandt de i Frederik d. 7, som det også kommer til udtryk i Adolph van der Reckes samtidige sange om treårskrigens begivenheder Kongernes konge (1848), I natten klam og kold (1849) og Sang for flåden (1848): Efter gammel skik vil vi sejre eller falde - for kong Frederik vil vi kæmpe én som alle. Et så dansk og bravt sømandssind har, på min ære, ingen konge haft siden Christian den Fjerde (Daneskjald, 1988, s. 93). En trang til at hylde kongen ser man igen i besættelsestiden, hvor Christian d. 10. blev et stærkt nationalt symbol, som det ses i Seedorff Pedersens sang Der rider en konge (1940): Da takked vi stille, da følte vi hedt, hvor kongen og folket, hvor Danmark var ét (Asmussen, s. 55). Hans 70-års fødselsdag i 1940 blev desuden en kolossal national manifestation (Adriansen, 2003b, s. 285). Hver strofe af Den tapre landsoldat afsluttes med det traditionsbundne udråb af tre hurra er, der oprindeligt var et dansk kampråb fra oldtiden, men som blev taget op i treårskrigen og igen af Frikorps Danmark under kampen mod bolsjevismen i Rusland i 1942 (Asmussen, 2000, s. 38). Det samme motiv ses i M. Gjørups samtidige sang Dansken har sejr vundet (1849) og i Ved Bov, der slog en kugle mig et hul (1848), der ligesom Faber-visen handler om slaget ved Bov, men hvor hurra-patriotismen er erstattet af faldera. Slaget ved Bov var imidlertid også både til at råbe hurra og faldera for, da slesvig-holstenerne hurtigt flygtede efter en heftig kamp, og den danske moral derfor var høj man troede, at krigen allerede var vundet (Daneskjald, 1988, s. 250). Tilfældet var dog tværtimod, at kongeriget Prøjsen og Det tyske Forbund efter sejren gik ind i krigen, så danskerne nu ikke kun stod over for slesvig-holstenerne, men en langt større hær (Bjørn, 1998b, s. 123). Jeg et i sangen appellerede stærkt til et identifikationsskabende vi og blev sunget af alle på tværs af klasse og alder. Det fortælles, at soldater, som var på fremmarch mod valpladsen i Sønderjylland over Fyn fra lang afstand kunne høre civile synge sangen i byer og landsbyer, og en engelsk rejsebogsforfatter, der var i København i foråret 48 har beskrevet, hvordan sangen genlød i alle gader (Johnsen, 1998, s. 52). 7

8 Samtidige digtere blev ligeså grebet af sangens stemning som resten af befolkningen, og Johanne Louise Heiberg skrev, at hun aldrig havde været så betaget af noget før, mens H.C. Andersen mente, at sangen indvarslede en ny tid for Danmark og digtede en sang på samme melodi og desuden skrev sangen Den frivillige (1848) om en anden tapper landsoldat (Adriansen, 2003b, s. 228ff). Digteren Erik Bøgh lod sig ligeledes inspirere af landsoldaten som det nye nationalikon og skrev sangen Landsoldatens sang (1849), der også er en munter march, der afspejler den tillid, befolkningen nærede til soldaterne. Holdningen til landsoldaten var markant ændret, men samtidig er det dog karakteristisk for tiden, at det store overskud fra sangen ikke gik til landsoldaten eller hans familie, men derimod til faldne underofficerers efterladte familier (Asmussen, 2000, s. 39). I treårskrigen blev det meget brugte navn Jens desuden slået fast som fællesbetegnelse for den danske soldat, hvorfor der kom adskillige sange om de tapre Jens er - som Sigfred Pedersens Her kommer Danmarks Jens (1864) og den kendte Her kommer Jens med fanen (1864)(u.f.) og igen under besættelsen i sange som Jens og Sofie (1940) af Mogens Dam. Dengang jeg drog af sted opnåede desuden en renæssance, da tyske soldater på årsdagen for slaget ved Bov igen var gået over grænsen i Sangens anti-tyske indhold fik fornyet aktualitet, selvom de glade martsdage og sejren ved Bov unægtelig hørte en svunden tid til (Johnsen, 1998, s. 53) Melodien Hornemanns melodi til sangen blev til efter det berømte Casino-møde i København, hvor et stort folkeoptog havde sunget en sang, der savnede de nødvendige betingelser for at slå an hos tilhørerne. Hornemann blev efter sigende så skuffet over oplevelsen, at han straks komponerede sangen Dengang jeg drog af sted, der er blevet kaldt den danske Marseillaise. Melodien til sangen havde en kraftig virkning, hvilket bl.a. illustreres ved, at prøjsiske regimentsmusikkorps spillede den i samme krig, østrigske musikkorps i 1864, amerikanske musikkorps i og da USA var i krig med Mexico samt atter genbrugt af USA under Anden Verdenskrig selv i Grækenland i 1870 blev sangen brugt (Asmussen, 2000, s. 39f). Der er dog sagt om sangens melodi, at den er: saa dansk i hver en Tone, at man kun behøver at høre den for at sige, hvor den har sit rette Fædreland (Asmussen, 2000, s. 40). Efter treårskrigen blev melodien også spillet af den danske hærs musikkorps i Slesvig til stor gene for befolkningen, da sangens melodi gav dem associationer til teksten, der rummede 8

9 stærke fjendebilleder af det tyske. Dens klare nationale budskab bekræftes også af, at en oberst, der spillede den i 1860 i Eckernförde fik en klagesag på sig (Adriansen, 2003b, s. 229f). 3.2 I Danmark er jeg født (1850) Den verdensberømte digter H.C. Andersen ( ) var en af 1800-tallets store nationalromantikere. I sin begejstring for den nationale vækkelse under treårskrigen lod han sig ikke blot inspirere til landsoldatviser, men gav også sit bud på en nationalsang. H.C. Andersen indleder sin sang med: I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme (Nørholm; Marstal, 1988, s. 40), men det er ikke fordi han lider af hjemve efter Danmark, han længes i dybere forstand efter at være hjemme, dvs. ét med alt, hvilket er drivkraften i hans forfatterskab. Som han skriver i dannelsesromanen En digters bazar (1842): Den, som har et hjem i hjemmet, kan føle hjemve, den som intet har, føler sig lige hjemme overalt (Fibiger; Lütken, 1996, s. 163). Der er dog ingen tvivl om, at Andersen har elsket Danmark, og i sin sang har han formået at tegne et Danmarksportræt, der efter manges opfattelse ikke kunne være gjort bedre. Sangen er skrevet i den sidste del af treårskrigen, men før det endelige slag ved Isted i juli, hvor de slesvig-holstenske oprørere tabte og er derfor stadig præget af usikkerhed og håb om, at Gud giver Danmark sejr. Den blev trykt første gang i avisen Fædrelandet 5. marts og blev med Rungs melodi første gang opført ved en velgørenhedskoncert d. 8 maj i Casino til fordel for et monument over slaget ved Fredericia: Landsoldaten (Bjerre; Kiil, 1999, s. 132). De voldsomme begivenheder under treårskrigen havde styrket nationalfølelsen yderligere i Danmark, så den var blevet endnu mere antitysk. De mange personlige og faglige relationer mellem danske og tyske blev derfor skåret over, hvilket berørte H..C. Andersen, der på dette tidspunkt stod over for sit afgørende gennembrud i Tyskland (Bjørn, 1998b, s. 180) H.C. Andersen havde tilbragt adskillige år i udlandet på sine mange rejser og havde sluttet betydelige venskaber flere steder, hvorfor der uretfærdigt blev ytret tvivl om hans nationale sindelag. Hans behov for at udvise national stolthed og ånd blev derfor en anledning til fædrelandssangen, der dog ikke præges af det bedreværd og den nationalisme, som ses i meget af bl.a. Grundtvigs digtning (Bjerre; Kiil, 1999, s. 132). Skellet mellem fædrelandssang og nationalsang var i midten af 1800-tallet ikke klart defineret, men den definition, der havde en vis almengyldighed giver borgerskolelederen S.C. Müller i 1853: Fædrelandssangen besynger Fædrelandets Natur og Historie, idet den udhæver dets 9

10 Skjønheder, Behageligheder og interessante Sider og Heltenes glimrende Bedrifter. Er Sangen en ægte Gjenklang af hvad der rører sig i hele Nationen, og et levende idealiseret Præg af den nationale Eiendommelighed, kaldes den Nationalsang (Feldbæk, 1991a, s. 151) Sangen lever til fulde op til kravene om, hvad en fædrelandssang bør indeholde, og kan nærmest tolkes som en direkte kærlighedserklæring til Danmark, der skal tjene til opmuntring og fortrøstning under krigen. Den er et glimrende bud på en nationalsang og hylder alle de stolte nationale symboler: modersmålet, strandene, gravhøjene, bøgeskoven, Dannebrog, guldhornene, nationalfuglen svanen, den danske sang blandt mange flere. Sangen formår at beskrive, hvad der kendetegner det danske og har dermed grebet folket ved sin genkendelighed og inderlighed. Den blev ligesom Dengang jeg drog af sted en af krigens populære fællessange og benyttedes til at styrke det fællesskab, der var mobiliseret i kampen mod den fælles fjende ved grænsen. Den ånd, der kendetegnede årene under treårskrigen, udfoldede sig i en følelsesmæssig massepsykologisk emancipation, hvor forestillingerne om den enkeltes medansvar for og medleven i en fælles skæbne med ét kom til udfoldelse og gjorde begreber som folk og fædreland nærværende og meningsfyldte for den enkelte (Bjørn, 1998b, s. 139f). Som H.C. Andersen afslutter hver strofe: Dig elsker jeg Danmark mit fædreland! (Nørholm; Marstal, 1988, s. 40) Sangen har form som en kærlighedserklæring til landet, hvilket ses ved tekstens jeg, der appellerer til det kollektive vi - danskerne, som synger direkte til du i form af nationale symboler som metonymier af Danmark: I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, dér har jeg hjemme, dér har jeg rod, dér fra min verden går; du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når (Nørholm; Marstal, 1988, s. 40). Sangen beskriver begejstret den danske natur og gentager i alle strofer: Du danske friske strand (Nørholm; Marstal, 1988, s. 40) efterfulgt af en hyldest til den danske histories og naturs nationalikoner, som befolkningen har kunnet sole sig ved i den svære tid. Det er et fællestræk i de fleste forestillinger om det nationale landskab, at sporene af forfædrenes aktiviteter er med til at give landskabet en særlig værdi og dybde, og i nationalromantikken kom der en opblomstring i dyrkelsen af fortidsminderne. Associationen fra landskab til nation skete lettest, når digterne lagde spor af menneskelig aktivitet ind i landskabet, hvilket H.C. Andersen mestrede i sin fædrelandssang: hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave (Nørholm; Martsal, 1988, s. 40). 10

11 Siden starten af 1800-tallet var fortidens minder blevet fortolket som en vigtig del af den kulturelle identitet, og især kæmpegravene fik stor betydning. For bondestanden, der var langt den største samfundsgruppe, betød det desuden identifikation med et levn fra fortidens bønder (Adriansen, 2003b, s. 138f). I den romantiske have opførte man kopier af gravhøje, og flere legede med tanken om, at højene havde været beboet af kæmper, som Oehlenschläger beskriver de harniskklædte kæmper i Der er et yndigt land (1835) og H.V. Kaalund i Opmand dig, du danske (1848) fra treårskrigen: på kæmpernes høje, på heltenes grav skal voldsmænd ej hånligt sig lejre! (Asmussen, 2000, s. 246). Et andet vigtigt nationalsymbol som Andersen nævner i sin sang er guldhornene: plovjernet guldhorn finder, Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder! (Nørholm; Marstal, 1988, s. 40). I starten af romantikken havde tyveriet af guldhornene inspireret Oehlenschläger til det berømte digt Guldhornene, hvor tabet af hornene omdigtedes til en myte. Guldhornene fik mytologisk status og fra slutningen af treårskrigen, hvor sangen blev forfattet, begyndte guldhornene at blive tillagt værdi ud over at være sjældne oldsager. Den 1. slesvigske krig styrkede interessen for fortiden og ikke mindst guldhornenes gåder interesserede samtidens førende oldtidsforskere (Adriansen, 2003b, s. 145). Guldhornene blev under treårskrigen vigtige symboler på det danske og optrådte ved flere lejligheder i kunst og litteratur. Som med alle nationalsymboler kunne guldhornene dog også misbruges til stærkt nationalistiske formål, hvorfor DNSAP under besættelsen brugte dem som et symbolladet billede i deres fascistiske kamp (Adriansen, 2003b, s. 148f). I romantikken begyndte mange forfattere at fordybe sig i den danske historie og identitet og tage temaer op fra sejrrige begivenheder i Danmarks historie. Den danske mentalitet kommer tydeligt til udtryk i sangen, hvor H.C. Andersen trods den danske succes i treårskrigen begræder tabet af national storhed: Engang du herre var i hele Norden, bød over England nu du kaldes svag (Nørholm; Marstal, 1988, s. 40). Ideen med sangen er at hylde den danske ånd og trøste i en krisetid. I 1013 havde vikingerne erobret England, som vi havde et halvt århundredes tid, og en stor del af Norden havde været på danske hænder indtil det endelige nederlag under Englandskrigene i 1814, hvor også Norge blev adskilt fra Danmark. Ordene viser danskernes dobbelte selvidentitet, der dels brøster sig af national stolthed og samtidig afspejler en vis beskedenhed. Den samme ydmyghed ser man i Grundtvigs Danmarks 11

12 trøst (1820), der er noget ældre end Andersens: vi dannemænd tage til takke; vi er ikke skabte til højhed og blæst, ved jorden at blive, det tjener os bedst (Jensen, 1993, s. 148). Sangen kan ses som et tidligt udtryk for janteloven, men skal dog i højere grad ses i den samme kontekst som Andersens: som en trøst til folket ved at fremhæve fordums storhed. Den danske natur hyldes særligt i Andersens sang, hvor han bl.a. fremhæver bøgeskoven som et nationalt symbol: Hvor står fuldmånen over kløverengen - så dejligt som i bøgens fædreland? (Nørholm; Marstal, 1988, s. 40). Sangen afspejler nogle centrale forestillinger om national natur, som for alvor var slået igennem i midten af 1800-tallet og særligt med treårskrigens nationalånd. Bøgen havde et halvt århundrede før ikke haft nogen status som nationaltræ, her blev der i poesi og kunst refereret til egen - ofte som et billede på fyrsteslægtens agtværdige ælde og styrke. Skiftet i dansk nationaltræ fra eg til bøg er derfor ikke nogen tilfældighed men afspejler overgangen fra fyrstestat til nationalstat og udviklingen fra en fyrstebaseret, patriotisk fællesskabsfølelse til en bredere, nationalt funderet samhørighedsfølelse. Nationalromantikerne valgte hurtigt bøgen som digternes træ og gjorde den til et billede på Danmark (Adriansen, 2003b, s. 381ff). For H.C. Andersen var det derfor naturligt at lade bøgen stå som et stærkt nationalt symbol, der kunne søges trøst ved overalt i naturen, poesien og kunsten. I kunsten forenedes nationalsymbolet den tapre landsoldat og bøgen i H.N. Bissens statue, der blev rejst i 1858 som det første mindesmærke over menige soldater i europæisk kunst, og som forestillede en tapper landsoldat med en bøgegren i hånden (Adriansen, 2003b, s. 127ff). H.C. Andersens brug af svanen er mere atypisk for de danske sange, hvor den stort set ikke optræder, mens lærken derimod er hyppigt anvendt, som man bl.a. ser det i flere sange fra 2. slesvigske krig og i besættelsestidens kendte sang af Mads Nielsen En lærke letted (1945). Det er dog svanen, der har størst betydning for H.C. Andersen, hvilket også afspejles i hans eventyr, og i 1984 valgte befolkningen svanen som nationalfugl i stedet for det politiske valg af lærken. Sangen er ligeså elsket nu som før, og mange har udtrykt ønske om, at den måtte blive Danmarks officielle nationalsang i stedet for Oehlenschlägers Der er et yndigt land med de mageligt siddende stridsmænd eller Ewalds alt for krigeriske Kong Kristian stod ved højen mast. I besættelsesårene blev diskussionen om valget af nationalsang igen taget op og med den fremtrædende Politiken-journalist, Anders Vigen, i spidsen blev der i stort tal sluttet op om 12

13 Andersens I Danmark er jeg født, der dog heller ikke ved den lejlighed blev valgt (Adriansen, 2003a, s. 199f) Melodien Melodien af Henrik Rung ( ) var i trekvart århundrede enerådende men er vanskelig at synge med sine oktavspring og det udtrukne omkvæd. De opadgående melodispring er karakteristiske for romantikken, hvor de benyttedes til at lave glissando (gliden) op til højtonen, så man havde tid til at udholde et kraftigt vibrato. Denne syngemåde gav stor mulighed for individuelle afvigelser, hvilket i en vis grad problematiserede sangen som fællessang særligt efter romantikken, hvor syngemåden ændredes (Bjerre; Kiil, 1999, s. 276f). I 1926 komponerede Poul Schierbeck ( ) derfor en ny melodi, som efterhånden er blevet stående som den foretrukne (Bjerre; Kiil, 1999, s. 132). Den nykomponerede melodi bevæger sig i små intervaller og skaber ikke de samme rytmiske problemer med hensyn til fordelingen af tekstens stavelse og egner sig derfor langt bedre til fællessang, hvorfor det er den melodi, der ofte blev benyttet ved besættelsestidens store alsangsarrangementer. 13

14 4. Besættelsestiden Anden verdenskrig ( ) kom ikke uventet ligesom den første verdenskrig, der havde været et chok for det meste af verden og havde sat sig varige spor i det markant ændrede billede af krig og krigsførelse i et moderne samfund. Den anden verdenskrig var et forudsigeligt resultat af de stærke autoritære regimer i opinion til de svage demokratier ledet af opportunistiske politikere - hvor Danmark ikke var nogen undtagelse. I 1939 angreb Nazityskland uden krigserklæring Polen, og to dage efter befandt Tyskland sig i krig med England og Frankrig. Med Sovjetunionen havde Hitler derimod sikret sig en ikke-angrebspagt, som han dog brød i 1941, mens Stalin i den mellemliggende periode havde underkuet og mishandlet befolkningen i sit eget land. Den 9. april 1940 blev Danmark og Norge besat af Tyskland, og mens Norge valgte at kæmpe, accepterede man i Danmark under protest den tyske besættelse, dels fordi den danske regering ønskede at undgå krig og blodsudgydelser, dels for at få indflydelse på, hvordan besættelsesmagten administrerede landet (Fibiger; Lütken, 1996, s. 292f). Modstanden i Danmark gav sig derfor stærkest til udtryk i en voksende nationalfølelse og søgen tilbage til traditionen. Behovet for at befinde sig på sin arvede jord manifesterede sig i en søgen efter selvbekræftelse og forsøg på at genfinde trygheden, og velegnet hertil var den nationale brugslyrik, der rummede sange om et folkeligt fællesskab baseret på traditionelle nationale symboler. Frygten for, at besættelsesmagten frarøvede landet dets suverænitet og identitet, gav sig til udslag i en dyrkelse af Danmark, hvor det danske folk i sin trang til at erklære landet sin kærlighed gjorde stor brug af den sangbare lyrik, der fik høj status som national kulturarv og fællesnævner for folket. Sangene om Danmark fik derfor nærmest rituel betydning for fællesskabsoplevelsen og blev et af tidens stærkeste udtryk for viljen til sammenhold og åndelig modstand (Feldbæk, 1991b, s. 13ff). Fællesfølelsen og -sangen gav sig til udtryk i den såkaldte alsang, der var samtidens betegnelse for store friluftssangstævner, der foregik over det meste af landet under besættelsen og særligt i sommeren og efteråret Alsangen var blevet grundlagt af sognepræsten Axel Bang, der i forbindelse med en sangforening havde indbudt til et møde, der var blevet drejet fra en almindelig sangaften til i højere grad at være en national vækkelsesaften med uventet mange fremmødte og fællessang med bl.a. H.C. Andersens I Danmark er jeg født. Ålborgpræstens initiativ bar frugt alsangen bredte sig til hele landet og gav sig udtryk i store alsangsstævner, 14

15 der kulminerede i sommeren 40, hvor der fandt 208 sangstævner sted på samme tid over hele landet med mere end trekvart million danskere samlet til fælles sang (la Cour, 1947, s. 473ff). Grundstammen var først og fremmest 1800-tallets nationallyrik, der fik en renæssance i besættelsens første år og blev løftet med alsangsbølgen, og som genoplivede den grundtvigske tanke om folkelig-kulturel enhed ved sang om fædrelandet (Feldbæk, 1991b, s. 203f). Der er aldrig udgivet så mange sangbøger som i de første besættelsesår og de fleste af dem med ordene Danmark eller dansk i titlen og med forsiden prydet af dannebrogsflag, kæmpehøje, lærker eller lurer og der er næppe heller blevet sunget mere i landets historie end i de første besættelsesår (Adriansen, 2003b, s. 70). Behovet for underholdning og ønsket om protest var stort under krigen, hvilket alsangen i en vis grad bidrog til, men særligt kom det til udtryk i de såkaldte modstandsrevyer. Revyerne blev ligesom alsangsstævnerne et samlingssted, hvor man kunne hylde danskhed og i revyteksterne lykkedes det indimellem at indflette tyskfjendtlige udsagn, der gik censuren forbi (Heinemeier, 1981, s.15). Alsangen søgte først og fremmest at fremkalde en nationalfølelse, som det danske folk kunne lune sig ved og dermed dæmpe krigs- og krisebevidstheden, mens revyerne i højere grad søgte at nå ud til grænsen for, hvad de kunne tillade sig i deres forsøg på at gøre folket mere selvbevidst og handledygtigt (Feldbæk, 1991b, s. 13) 4.1 De mørke fugle fløj (1940) Om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark overfløjet af de mørke fugle, tyske bombefly, der skulle skræmme den danske regering til at acceptere den tyske besættelse af landet (Asmussen, 2000, s. 25). Forfatteren og kulturskribenten Otto Gelsted ( ) var selv øjenvidne til bombeflyenes indflyvning og beskriver i sit digt De mørke fugle fløj bekymringen for og vreden og smerten over nationens tilstand, og hans digt startede en opblomstring af den nationale symbolik i besættelsestiden. Først tre år efter begivenheden fik digtet melodi af Karl Clausen ( ) og blev da en af besættelsestidens største sange, der flittigt blev brugt til fællessang. Tidligere havde Gelsted politisk markeret sig som overbevist marxist og taget skarp afstand fra nationale tilkendegivelser og bl.a. som medlem af DKP fuldt delt partiets internationale orientering om, at kapitalen ikke har et fædreland (Adriansen, 2003b, s. 471). I sin 30er-digtning ironiserer han således bl.a. over nationale symboler som Dannebrog og spotter national 15

16 selvtilfredshed: Gør jer fri af Selvbedraget og et Liv, der længst er dødt slet det grimme Kors af Flaget, gør det rødt (Bjerre, Kiil, 1999, s. 36). Tonen er dog en ganske anden i hans 40er-digtning, hvor krigen og krisetiden vækkede hans nationale begejstring og fik ham til at skrive nyklassisk afklaret nationallyrik, som det ses i De mørke fugle fløj, hvor han udviser en sårbar hengivenhed over for Danmark og en afstandstagen til besættelsesmagten Tyskland, som på det tidspunkt var Sovjetunionens allierede. Gelsted foregriber da også i sit digt Danske strande sit partis kursskifte fra internationalt til nationalt orienteret engagement, hvor klassekampen tilsidesættes for frihedskampen (Feldbæk, 1991b, s. 33). Gelsted har givet udtryk for, at han længtes efter at nærme sig de evige ting, men ikke desto mindre har en stor del af hans liv og forfatterskab formet sig som et lidenskabeligt livtag i samtiden, som det også ses i digtet De mørke fugle fløj. Digtet fremstiller besættelsesdagens begivenheder som et uafvendeligt tragisk forløb ved en tæt, situationsbunden fremstilling og skildrer det voldsomme psykiske chok, besættelsen var for danskerne, der ikke var indstillet på andet end et fredeligt demokratisk samfund (Neergaard, 1945, s. 45). Digtet viser symbolsk stiliseret besættelsens indvirkning på nationen og er samtidig en solidarisk, medfølende kærlighedserklæring til Danmark. Landets situation opfattes som en personlig tragedie, hvor Danmark er et lidende afmægtigt krigsoffer: lå Danmark sluttet krum, så dybt i kval og nød som ingensinde. Men i den angstens stund, du lå med blodig mund, og alt omkring var dødsens nat og gru (Daneskjald, 1988, s. 25). Det billede som Gelsted tegner har klare referencer til Frederik Paludan-Müllers sang Brat af Slaget rammer (1864) fra 2. slesvigske krig, hvor Danmark fremstilles som Moder Danmark, der ligger brutalt henslængt efter voldsmandens - Tysklands - fremfærd: Brat af slaget rammet, kastet hårdt til jorden, ligger brudt og lammet, du vor gamle Mor (Adriansen, 2003b, s. 457). En sang, der også blev brugt indenfor den retoriske patriotisme i 1945 bl.a. under en Folketingsdebat om ønsket om Danmarks frihed. Det personificerede Danmark, som kommer til udtryk i De mørke fugle fløj bruger Gelsted også i sangen Her har hjertet hjemme med tekst og melodi fra 1940, hvor han opfordrer folket til at lytte til det besjælede Danmarks stemme (Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark, 1993, s. 172f) og i andre besættelsestidsdigte bruger han direkte Moder Danmark som symbol (Adriansen, 2003b, s. 473). Her har hjertet hjemme er desuden en intertekstuel reference til H.C. Andersens I Danmark er jeg født der har jeg hjemme, og Gelsted var da 16

17 også kendt som H.C. Andersens arvtager. Begge forstår ved en særlig indlevelsesevne at skildre kærligheden til moderlandet (Feldbæk, 1991b, s. 33). Symbolet Moder Danmark er ofte anvendt i lyrikken og har gennem de sidste 150 år været et anerkendt nationalikon blandt danskerne (til trods for den lidt paradoksale kvindelige personificering af fædrelandet). Under besættelsen skrev flere forfattere sange om Moder Danmark og bl.a. Mogens Lorentzens sang Mor Danmark (1939) fik stor udbredelse. Sangen hylder på bedste Stauning-vis landet som det, der er så lidt udadtil, men syner af meget indadtil, hvilket giver genklang i nationalromantikkens slagord om, hvad der udad tabes, indad skal vindes (Feldbæk, 1991b, s. 13ff). Martin Andersen Nexø, der sammen med Gelsted var flygtning i Sverige i 1944, udgiver også et digt med titlen Mor Danmark, hvori han erklærer sin kærlighed til landet, der skildres som en moderlig skikkelse (Roger-Henrichsen, 1963, s. 93). En af alsangsskattens populæreste numre er desuden Grundtvigs Moders navn er en himmelsk lyd (1837), der blev sunget ved det største alsangsstævne i Danmark, hvor strofen om modersmålet som hjertesproget: løs er al fremmed tale (Andresen; Jensen, 1988, s. 255) har virket særlig stærkt i situationen og også er citeret i indledningen til den meget anvendte fællessangbog Den blå Sangbog (1941). Det var da også Grundtvig, der under treårskrigen var foregangsmand for digte og sange om Moder Danmark som det ses i digtene og sangene Danmark om hundrede Aar (1850), Kærmindesangen (1850) og Fædreneland! Ved den bølgende Strand (1848), hvor sidstnævnte er et særligt magtfuldt digt, der har bevaret sin gennemslagskraft langt ind i det 20. århundrede og i besættelsesårene igen fandt anvendelse (Adriansen, 2003b, s. 448ff). I Gelsteds digt prises også det danske forår, og besættelsesmagtens og forårets uvarslede komme beskrives som indtrufne kendsgerninger, der synes uforståelige i deres samtidighed. Det danske forår, som digterne altid har yndet at skildre som den smukkeste tid på året, bruges i sangen som et paradoks ved, at det kommer samtidig med besættelsesmagten: En dag så klar og blå! Den sol vi vented på, var kommet, men den lyste som i blinde (Daneskjald, 1988, s. 25). Den nationale fællesskabsfølelse og kærlighed til landet træder i digtet frem ved, at Danmark personificeres ved du/ dig og folket ved vi. Befolkningens reaktion på besættelsen sker, som digtet anskuer, i to tempi signaleret ved gentagelsen da så vi og forstod, der først bruges ved befolkningens erkendelse af besættelsens bitre vilkår: Da så vi og forstod, det gik til hjertets 17

18 rod, at vi fik ufrihedens brød at smage (Daneskjald, 1988, s. 25) og derefter folkets oplevelse af en dyb forbundethed med landets skæbne: da så vi og forstod, til vore hjerters rod, at aldrig har vi elsket dig som nu (Daneskjald, 1988, s. 25). Den afgørende vending til sidst er også digtets kulmination, hvor folket oplever et forløsende forståelsesskred fra ufrihedens smerte til fædrelandskærlighed. Dermed får det danske folk en ny identitet i oplevelsen af en fælles danskheds-erkendelse, hvorfor besættelsesdagen også bliver dagen for den nationale bevidstheds gennembrud på ny, og hvor bl.a. Gelsted ser en national side af sig selv, som han ikke tidligere har kendt eller ville kendes ved (Feldbæk, 1991b, s. 26). Lejlighedsdigtet er kendetegnet ved en højstemt følelsesfuldhed og patriotisme skrevet i en enkel strofeform, der lader budskabet træde klart frem og ved sin stærke holdningsmarkering er udtryk for nationalt engagement (Roger-Henrichsen, 1963, s. 58ff). Det udtrykker både et skæbne- og et erkendelsesforløb og er integreret i en tæt sammenhængende helhedsoplevelse af national samhørighed og bygger på de danske værdier, som folket kan samles om - og holde livsviljen og den solidariske fremtidstro oppe ved. Samtidig undgår Gelsted de direkte symboler på danskhed, der i sangen kun skimtes ved hans personificering af Danmark, mens de klassiske symboler som flaget og kongen ikke prises, men dog heller ikke gøres op med - og måske er det netop sangens stille hengivenhed, der bedst skildrer den danske nationalfølelse. Som Neergaard beskriver det i 1945, hvor han modsvarer tyskernes fejlagtige opfattelse af danskerne som et folkefærd, der er kendetegnet ved en national bevidsthed: Men der findes jo et andet ord: nationalfølelse, og det dækker bedre i Danmark. Den nationale indstilling er mindre bevidst, mere lun og varm, en hjemmefølelse, som ikke kan udtrykkes flot, men nok dæmpet og inderligt (Neergaard, 1945, s. 16). Flere andre digtere inspireredes også af begivenhederne på besættelsesdagen. Blandt andet skrev Kai Hoffmann digtet 9. april 1940 (1940), der har samme omstændelige, stillestående form men ikke som Gelsteds demonstrerer identiteten mellem folk og nation, og også Hans Werners Jeg mindes en morgen (1940) og Anders J. Eriksholms En morgentime i Danmarks borge (1940) virker mere konventionelle og iscenesatte som patetiske begrædelser over landets skæbne. Derfor bliver de mindre nærværende end Gelsteds digt, der formår at forbinde den ydre virkelighed med den indre verden og derved virkelig lade nationalfølelsen komme til udtryk (Feldbæk, 1991b, s. 29). 18

19 4.1.1 Melodien Karl Clausen ( ), der satte melodi til digtet i 1943, er mere kendt som sanghistoriker end som komponist. Han har dog formået at skabe en enkel melodi til teksten, der fik stor udbredelse og kom i mange udsættelser, mens Knudåge Riisagers tonesætning året efter aldrig blev populær (Bjerre; Kiil, 1999, s. 36). Sangen ligger i et mørkt moltoneleje, der smukt og melankolsk understøtter sangens alvorlige budskab, og som i allersidste takt, der samtidig er stedet for tekstens kulmination, lyser op i en dur-akkord, der understreger hengivelsen til landet og håbet om fred. Melodien er ligesom teksten kendetegnet ved dissonantisk klingende akkorder, hvor musikken beskriver tilværelsens disharmoni ved sine mange skift mellem mol og dur - som tekstens skift mellem smerte og fryd; besættelsens åg og fællesskabets nationale hengivenhed. 4.2 Man binder os på mund og hånd (1940) Under okkupationen fortsatte og forhøjedes kulturaktiviteten som en demonstration imod at lade sig slå ud og som et udtryk for danskhed og demokrati ved de forskellige kulturelle udbud i modsætning til den tyske diktaturkunst Die entartete Kunst (Neergaard, 1945, s. 63). Krigssituationen affødte et stort behov for et offentligt forlystelsesliv, hvor folk kunne være sammen og glemme den ubehagelige hverdag og bl.a. i revyerne kunne dette behov opfyldes. Derfor skete der i besættelsestiden en stor opblomstring af revyer og teatre, der i 30erne havde været i krise, og særligt modstandsrevyen vandt stor popularitet med dens kritik af besættelsesmagten. Man binder os på mund og hånd af Poul Henningsen ( ) fra Kjeld Abells modstandsrevy Dyveke var besættelsens første modstandsvise med melodi af revyens store komponist Kai Normann Andersen ( ) (Heinemeier, 1981, s. 15ff). P.H. skrev sangen lige efter, at Danmark blev besat af Hitlertyskland, og visen fik fra første færd en enestående historisk betydning som et af besættelsestidens nationale samlingssymboler i kampen mod den tyske besættelsesmagt. Umiddelbart fremstår teksten som en sang om den frie kærlighed, om lidenskabens ret og om ægteskabets snærende bånd, men visen blev ikke opfattet som en kærlighedssang, men derimod som en sang om kampen mod undertrykkelse. Det skyldes først og fremmest sangens 3. strofe, der giver sangen en tematisk drejning ved en 19

20 hyldest til friheden og en stærk opfordring til danskerne om at bevare selvrespekten også under vilkår, hvor en fremmed magt har berøvet nationen frihedsfølelsen. Den ucensurerede udgave af sangen havde først titlen Det gælder krig og kærlighed og rummede et mere direkte og utilsløret udfald mod den tyske besættelsesmagt, hvorfor den udspekulerede teatercensor Jacob Normann opfordrede P.H. til at pakke det alvorlige budskab ind i en kærlighedsvise (Bjerre; Kiil, 1999, s. 104). Sangens vers om ægteskabets trange kår har P.H. med for at ærgre det borgerskab, han yndede at kritisere, og samtidig trækker det en parallel til hans egen livssituation, hvor han havde en affære med en kvinde, han senere forlod sin kone for som originaltitlen hentyder I krig og kærlighed gælder alle kneb (Dohn, 1986, s. 49). Sangens overordnede budskab er dog som titlen antyder, at besættelsesmagten har bundet befolkningen på hænder og fødder, men at det kun er det ydre, der er bundet, mens tankerne og ideerne er frie til at kæmpe: Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd, og ingen er fangne, når tanken er fri. Vi har en indre fæstning her, som styrkes i sit eget værd, når bare vi kæmper for det, vi ka li (Nørholm; Marstal, 1988, s. 91). På disse få linjer udtrykker P.H. hele kernen i den danske nationalfølelse, som også kommer til udtryk hos flere andre markante skikkelser bl.a. teologiprofessoren Hal Koch, der i en tale på et tidspunkt, hvor tyskerne er meget stærke siger, at selvom Danmark måtte blive underlagt Tyskland, så vil landet bevare sin selvstændighed, så længe det danske folk bevarer sin ånd selvstændig og selvbevidst: Danmarks skæbne avgøres ikke derude, men her hjemme. Den avgøres ikke uden om os (Neergaard, 1945, s. 124). Nationalfølelsen i sangen er et udtryk for den følelse som P.H. ønsker at beskrive på vegne af det danske folk. Han ønsker at appellere til den fælles oplevelse, der er i følelsen af en national identitet og den særlige ånd og karakter, der præger det danske. P.H. mente, at den eneste rigtige modstand var åndelig, og det er også den, der kommer til udtryk i hans fædrelandssangs sidste patriotiske vers (Hertel, 1963, s. 66f). I flere af hans andre revyviser ses det samme tema, hvor også optimismen ved at tro på nationens overlevelse træder frem. Samtidig advarer han dog også imod en usund nationalfølelse, bl.a. i et foredrag i 1941, hvor han skelner mellem sund nationalfølelse som en glæde ved det, man er vokset op med, og en vågen lyst til at lære af andre nationer, mens den usunde nationalfølelse er nationalisme, der er en overeksponeret irrationel selvforherligelse, der er sat i system som et politisk princip (Jensen, 1993, s. 50ff). 20

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20

Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 Indhold I. INTRODUKTION Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 2. SPROGET Modersmålet 29 Det fælles sprog som del af nationsbegrebet

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? SIDE 1/7

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? SIDE 1/7 SIDE 1/7 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- TÆNK PÅ DANSKHED,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem?

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem? 1 172 - Se, vi går op til Jerusalem 57 - Herre, fordi du 68 - Se, hvilket menneske 192 - Hil dig, frelser og forsoner 466 v. 8-10 af Vor Herres Jesu mindefest 201 - Det hellige kors Hvad mon han tænkte,

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen:

Allehelgen 2009. Et billede fra vejen: Allehelgen 2009 Danske Santiagopilgrimmes 10 års jubilæum Vollsmose Kirke, Odense Salmer: 754, 28, 29,-, 36, 121 Læsninger: Es.49,8-11 Åb.21,1-7 Matt. 5,13-16 Et billede fra vejen: Jeg vågnede brat en

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere