7. Sproget. Hvad lægger tilhørerne mærke til? Tale er ikke skrift. Få ord og fyndige er bedre end mange og myndige!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. Sproget. Hvad lægger tilhørerne mærke til? Tale er ikke skrift. Få ord og fyndige er bedre end mange og myndige!"

Transkript

1 7. Sproget Få ord og fyndige er bedre end mange og myndige! Hvad lægger tilhørerne mærke til? Først og fremmest hvordan du ser ud, dit kropssprog og hvordan du kommer fra start, rent nonverbalt. Skaf dig derfor nogle nemme point, men stor sympati ved at se på dit publikum og stik dem så et smil! Så virker mundheldet godt begyndt er halvt fuldendt forhåbentlig positivt for dig. Så du får publikum med dig og ikke imod dig! Først nu få sekunder senere bemærker publikum nemlig dit sprog og om det fænger. Hvis ikke, vil du kunne se dem puffe eller hviske bemærkninger til hinanden. For publikums dom kommer hurtigt, hårdt og ubarmhjertigt. Så husk nu det smil! Undtagelsen er selvfølgelig alvorlige sammenkomster som begravelser, eller når du skal fremlægge et alvorligt emne som et katastrofalt årsregnskab. Så skal der i sagens natur ikke smiles. Tale er ikke skrift Mange forbereder sig uheldigvis udelukkende ved computeren og ser derfor kun ordene på skærm eller papir. Her kan formuleringerne syne fine og finurlige, ja endda rammende, præcise og sammenhængende. Men hvis taleren ikke fortæller sin tale højt ud i rummet, så hører han heller ikke hvordan ordene lyder. Mange skriftlige vendinger lyder tunge, akademiske og abstrakte for det øre som skal forstå talen. Og når 4 6

2 indlægget så varer længere end nogle minutter, falder tilh ø rerne hen fordi sproget virker kancelliagtigt, tungt og støvet. Her er nogle eksempler: Skriftsprog Derpå, ligeledes Nærværende Opgørelse Pågældende Såfremt Subsidiært Tilstille Vedblivende Talesprog Og Denne Regnskab Han/hun Hvis Eller Sende Stadig Måske virker denne liste af ord ikke særlig tung, men forestil dig at taleren siger: Hvis nærværende opgørelser tilstilles klienterne på pågældendes fir m a - domicil subsidiært private adresse, vil der vedblivende opstå uorden. Og sådan taler nogle revisorer og advokater stadig uden at de selv har problemer. For sådan skriver de jo også! Men hvad med tilhørerne? De flestes opmærksomhed forsvinder, eller publikum falder simpelthen i søvn af sproglig kedsomhed! Taleren skulle hellere udtrykke at: Der opstår et gevaldigt kludder når regnskaberne både sendes hjem privat og til firmaadressen. Kort sagt er skriftsproget ofte højtravende, akademisk og med mange definitioner. Det virker uvirkelig fjernt, frem for nær- 4 7

3 værende. Så ud med sproget når du skriver din tale. Du må høre hvordan den lyder og smage på ordene i munden. Så kan du meget bedre høre om logik og rækkefølge hænger sammen med eksempler, pointe, morale og eventuel underholdningsværdi. Det gode sprog Et godt sprog kan ingen klandre. Men da det næsten udelukkende er publikum der afgør hvad der er godt eller dårligt spro g, afhænger bedømmelsen af hvem der sidder og lytter til dig. Publikum kan være meget forskelligt sammensat, for eksempel fra uuddannede arbejdere til akademikere, fra unge til ældre, fra indvandrere til danskere der både kan være i og uden arbejde. Nogle gange kender de hinanden som kolleger eller familier, andre gange har de aldrig set hinanden før. Men fælles for de fleste tilhørere er at det oftest ikke er hvad du siger der tæller, men lige så meget måden, altså hvordan du fremsiger budskaberne. Så med mindre du som taler kender dit publikum godt, er der kun en vej frem: at finde og dyrke dét sprog som de fleste mennesker vil finde uangribeligt. For det vil være ærgerligt at tabe tilhørerne på gulvet på grund af dit natursprog hvor budskabet helt eller delvis kan forplumres og drukne i selvforskyldt støj. Sprogets noder Her får du beskrevet eksempler på nogle sproglige greb der virker og fremmer lyttelyst, huskeevne samt overbevisning. Eller opmærksomhed. Kort fortalt så får enhver taler bedst sit 4 8

4 budskab frem ved at kommunikere om sit emne på tilhørernes præmisser og sprog. Og hvad er så disse? 1. Brug dit eget mundtlige ordforråd frem for skriftlige udtryk. Du må gerne skrive talen ned for at få struktur på tankerne, men læs ordene højt som forberedelse og hør hvordan de lyder. Tal til øret, men undgå helst at læse direkte op. Se næste kapitel om hvordan du fremfører talen. 2. Form dit emne og synspunkter efter en disposition. Se kapitel 6! 3. Giv relevante eksempler til dine budskaber. Det kan tage tid at finde gode illustrerende fortællinger, oplevelser og anekdoter, men det er dem som gør at folk bagefter husker talen. Vælg de mest nærliggende, for eksempel oplevelser, samtaler, udsendelser i radio eller TV eller aktuelle artikler og dagligdags ting som forsamlingen kan nikke genkendende til. Eksempler skal være: Medmenneskeligt interessante. De må gerne tale til publikums følelser. Visuelle så tilhørerne kan se en film rulle for deres indre øje. Eksemplet skal fange både følelser og fantasi. Genkendelige så publikum kan se sig selv, naboen, kolleger eller venner i den situation som beskrives Uden eksempler vil en tale virke tør, farveløs, og floskelpræget. Med eksempler får talen liv, farve, dufte og personlighed. 4 9

5 Der er dog også faldgruber når vi bruger eksempler og anekdoter. For eksemplet kan gribe os så det ikke er os der holder talen, men talen der holder os. Tiden løber fra os, uvæsentlige detaljer slører vejen mod pointen, ja vi kan komme helt væk fra vores disposition. Vi kan glemme at understrege hvad eksemplet viser, og så kan det opfattes som tidsfordriv at have hørt fortællerens historie. Husk derfor efter et eksempel at fremhæve dets morale, ellers risikerer vi at forsamlingen tolker det på en helt anden måde. Moralen skal være inden for emnet, være generel eller fortælle hvad taleren lærte eller kunne bruge historien til. Giv noget af dig selv i dit eksempel så bliver din tale levende og personlig. Ordspil styrker hukommelsen 4. Punkterne 4-7 er et udvalg af sprogfigurer som med stor virkning både siger noget om dig som sprogbruger i al almindelighed og som taler i særdeleshed. Sprogfigurerne fungerer som opmærksomheds-markører. Fanger publikum først nogle stykker, vil de suges ind og lytte med fordi sprogfigurerne virker som krydderier for talen, tilhørerne, sproget og dig! Benyt gerne billedsprog når du taler. Vi mennesker husker bedre at sveden drev ned af panden end at der var enormt varmt. Billeder, farver og dufte lagres længere og tydeligere i hjernen når taleren gør sig umage ved at få ordene til at rime og klinge. Mulighederne for sproglige hjælpeknager er mange. For eksempel: 5 0

6 Talen bliver levendegjort af billeddannende eksempler og metaforer Metafor: malende omskrivning og brug af ord i overført betydning. Vi har cyklet rundt i det samme problem hele dagen. Stolen har arme og fingre kaldes gulerødder Hyperbel: overdrivelse. Øjne så store som tekopper. Bilen kan vende på en tallerken Litote: underdrivelse. Det er ikke så ringe, eller Han så ikke netop glad ud 5 1

7 Eufemisme: mildnende, forskønnende omskrivning. Hun sov ind, udåndede, hun er ikke mere. 5. Eller brug gentagelser for hukommelsens og sprogmelodiens skyld, for eksempel: Anafor: samme begyndelsesord i en række sætninger. En mand med ideer, en mand med initiativ, en mand med dygtighed Epifor: samme slutning i en række sætninger. Hvem har haft sliddet, det har I. Hvem har haft skuffelserne, det har I. Hvem er blevet snydt, det er I Tautologi: gentagelse af det, som er sagt. Dobbelt udtryksmåde. Frygt og bæven. Tit og ofte Men pas på pleonasmerne der er dobbelt- eller overlæssede udtryk: en rund cirkel, at være enke efter en afdød, at holde gardenparty ude i haven 6. Modsætninger giver en både sproglig og ofte forståelsesmæssig opklaring i en tale, for eksempel: Antitese: en sammenstilling af modsatrettede, ord eller begreber. Lys og mørke, børn og forældre Paradoks: en tilsyneladende modsætning, mod forventning: Evigt ejes kun det tabte. Hvilken vinding er det ikke at få lov at dø Ironi: udtryk hvor man mener et og siger noget andet, i reglen det modsatte. Det er en nydelig verden vi lever i. 7. Den sidste, men bestemt ikke mindst vigtige sprog-figur der kan skabe opmærksomhed og stor virkning i en tale, er 5 2

8 klangfiguren. Brug den hvis du tør! Gode talere som Dronningen husker dem. For eksempel: Allitteration: bogstavrim. Det går over stok og sten. Jeg kan ikke finde rist eller ro Onomatopoetikon: lydefterligning som vi jo gør som det naturligste ved højtlæsning for børn. Benyt det i talen, hvor naturligt og lav lyden af susen, buldren, rungen, mjaven eller tal som den store farlige bjørn vil gøre Klimaks: udtryk der går mod et højdepunkt og bliver dramatisk: Jeg kender ingen by, ingen hovedstad, som har været belejret i 18 år og stadig bevarer det livsmod og den styrke og det håb og den beslutsomhed, som Vest-Berlin gør. (Kennedy) Der findes selvfølgelig mange flere sprogfigurer. Brug dog hellere for få end for mange. Rigtigt brugt giver sprogfigurerne liv til sproget og motiverer tilhørerne til at lytte efter. Og godt sprog bliver bemærket og fænger. De store officielle nytårstaler som Dronning Margrethe og Statsministeren hvert år holder på TV, giver glimrende eksempler på sprogfigurerne. 8. Sluttelig et nemt sprogtip, som langt de fleste talere kan gøre brug af, er at huske talertrekanten. Den går ud på at få talen til at handle om alle tre sider, nemlig tilhørerne, taleren og emnet. Talertrekanten er et udtryk for sprogets tre funktioner: Emne-funktionen er et symbol der selvfølgelig udgør fundamentet. Husk hele tiden dit emne og kom tilbage til det 5 3

9 hvis du skulle blive ført på impulsive afveje eller spørgsmål. Her berøres det saglige og fundamentale Du-funktionen er et signal. Tal om emnet til tilhørerne. Brug eksempler som publikum kan relatere sig til. Det er vigtigt at taleren taler til publikum som du/i/jer. Hele tiden! Her skal sælges, opildnes eller tales til vedkommende! Jeg-funktionen er et symptom. Giv noget af dig selv når du fortæller historier, eksempler og anekdoter. De bedste eksempler er i øvrigt de selvoplevede, dine egne. Jeg Du Emne Sproglige unoder Dårligt sprog forekommer desværre alt for ofte helt utilsigtet fordi taleren ubevidst fanges i nogle af de otte nedenfor nævnte, typiske faldgruber: For højtravende, højtideligt sprog, for eksempel at byde fædrelandet til fals, en fuldbyrdet ugerning For oppustede, utroværdige eksempler, ofte om taleren selv For underdanige og selvudslettende formuleringer med 5 4

10 hyppig brug af svækkeord- og sætninger som måske, tror nok, muligvis, jeg ved ikke om Ekstrem brug af fremmedord, fag- og branche-udtryk samt psykologiske og tekniske begreber. De distancerer taler fra publikum og virker som tomme imponator-ord, især når taleren benytter dem forkert. Over for egne fagfolk er fremmedord og fagudtryk selvfølgelig helt ok! Unødig lange og trættende sætninger, ofte i skriftsprogs-formuleringer Sammensætning af ord der er svære at udtale, men som ser kunstnerisk godt ud i manuskriptet, for eksempel Kæmpe kæppe knækker næppe Fyldord som for eksempel æh, så n set, altså, muligvis og nok samt ordet ikk? der fungerer som et usikkert nødråb: Vær nu enige med mig!! Bandeord og hyppig brug af kraftløse forstærkerord som virkelig, utrolig, enorm, rimelig samt for snakkende dagligstue-vendinger. Undgå sprogfælden man. Det ord sløver og er upræcist s p ro g b rug. Siger du man, kan du jo lige så godt tale om ledelsen, udviklerne i firmaet eller de tilstedeværende. Det er ikke til at regne ud. Man er selvfølgelig ok når du mener alle og enhver, inklusiv Dronningen ellers ikke! Der findes selvsagt mange flere kategorier af dårlig sprogbrug. Men når ovenstående fylder hos en taler, stopper tilhørerne ofte med at lytte efter det væsentlige, indholdet. Publikum flytter fokus til noget nemmere, nemlig antallet af sproglige unoder. Og så er det dém de taler med hinanden om bagefter. Ærgerligt! 5 5

11 Bogens titel Talerteknik, kan oversættes til Læren om at påvirke gennem det talte ord. Påvirke er netop hvad en taler ønsker. Derfor husker hun at tale til de tre F er hos publikum: deres følelser, fantasi eller forstand. Husk de tre F er! En tale skal typisk påvirke nogen til at gøre noget, glæde og fornøje eller belære. FFF Summa summarum!!! Godt sprog er ikke noget der bare kommer svævende ned fra himlen. Det er livslang læring at udvikle sig sprogligt. Vi bliver aldrig færdige. Men alle kan blive bedre ved at gøre brug af sproget for dét udvikler! Find nuancerne i sproget og gør det bredt! Brug ordbøger til at finde nye afvekslende eller præciserende ord. Tal endelig i dit eget sprog så du ikke virker fremmed for dig selv under talen. Brug også gentagelser så du slår dit budskab fast. Så undgår du at publikum løber med hvad du sagde, eller at de står ude på gangen bagefter og taler om hvad mon hun men - te? Nogle føler sig talt ned til ved resumeer og gentagelser, men de fleste kan godt lide at få slået pointen fast med andre ord en gang mere eller to. For en sikkerheds skyld! Husk at appellere til de tre F er og Talertrekanten. Så skal det nok gå! 5 6

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Marc Segar. - for mennesker med Aspergers syndrom. Overlevelsesguide. På dansk ved Aage Sinkbæk

Marc Segar. - for mennesker med Aspergers syndrom. Overlevelsesguide. På dansk ved Aage Sinkbæk Overlevelsesguide - for mennesker med Aspergers syndrom Marc Segar På dansk ved Aage Sinkbæk Overlevelsesguide - for mennesker med Aspergers syndrom Marc Segar På dansk ved Aage Sinkbæk Overlevelsesguide

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

En guide for transkønnede

En guide for transkønnede En guide for transkønnede Indholdsfortegnelse OM EN GUIDE FOR TRANSKØNNEDE... 3 FORORD... 4 AFSNIT 1. TRANSKØNNET HVAD BETYDER DET?... 7 AFSNIT 2. SPRING UD FOR FAMILIE & VENNER?... 13 AFSNIT 3. HORMONBEHANDLING

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere