Slagelse Kommuneplan Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Hovedstruktur"

Transkript

1 Slagelse Kommuneplan Hovedstruktur

2 Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen er den overordnede plan, hvor borgere, offentlige og private virksomheder, investorer og mange flere kan orientere sig om Byrådets vigtigste visioner for fremtidens Slagelse Kommune. Samtidig fastlægger kommuneplanen mere præcise bestemmelser for, hvad man kan anvende kommunens forskellige arealer til. Kommuneplanen skal opfylde en række krav, der er specificeret i planloven. Planen skal revurderes og eventuelt revideres hvert 4. år. Hovedstrukturen for Slagelse Kommune tager sit primære afsæt i planstrategien fra 2008, som har været livligt debatteret blandt borgerne. Som en konsekvens af Byrådets ønske om en relativ kortfattet og målrettet hovedstruktur er enkelte temaer, som normalt omtales i en kommuneplans hovedstruktur, flyttet til Redegørelsen og Retningslinierne. Det drejer sig blandt andet om temaet Det åbne land. Slagelse Kommuneplan omfatter fire dele: 1. Dette hæfte, Hovedstrukturen, der indeholder hovedmålene for udviklingen af kommunens enkelte områder, - med fokus på særlige temaer. 2. Rammer for lokalplanlægning tager afsæt i Hovedstrukturen og fastlægger bestemmelser for arealanvendelsen og udstikker retningslinier for lokalplanlægningen. 3. Redegørelsen er populært sagt baggrundsstof. For eksempel stof om sektorerne børn og unge, ældreområdet, social - og sundhedsområdet, tekniske områder og mange flere. 4. Endelig er der Retningslinier for planlægningen, som groft sagt er en sikring af mange af de forhold, der tidligere blev sikret i regionplanen. Det drejer sig blandt meget andet om sikring af miljøet og om interesserne i det åbne land. Indhold Visioner Virkelighed 3 Vi vil styrke de stærke sider 4 Bæredygtighed 5 Slagelse Kommune 10 En KLAR struktur 12 Slagelse by 14 Bymidten 18 Uddannelse -livslang læring 20 Udbygning af Sygehuset 22 Nyt område til idræt 23 Nye erhvervsområder - gode arbejdssteder 24 Nye boligområder i Slagelse by 26 Nye boligområder i periferien 28 Korsør by 30 Korsør havn 32 Boligbyen Korsør 34 Halsskov 35 Nye boligområder 36 Skælskør 38 Skælskør havn 39 Boliger, kultur, natur 40 Stigsnæs Havn 42 De 100 landsbyer 44 Øerne 48 Maritimt Knudepunkt 50 Turisme 52 Tropeby-Slagelse 57 Epilog 58

3 Kommunen Hovedstruktur som helhed Visioner Virkelighed Kommuneplanens Hovedstruktur udtrykker Byrådets visioner, mål og planer for udviklingen frem mod år Arbejdet med kommuneplanlægningen har været en spændende proces, hvor mange borgere har deltaget aktivt i debatten om vores fælles fremtid. Vi er i Byrådet glade for, at så mange har deltaget i processen. Også fordi det er første gang, vi kan præsentere én samlet kommuneplan i stedet for fire forskellige planer. Det er en af de positive følger af sammenlægningen af købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør med landkommunen Hashøj. Vi har valgt at give Kommuneplanens Hovedstruktur en form, der signalerer dynamik og aktivitet. Med korte tekster og mange illustrationer. Fordi vi ser Hovedstrukturen som en kilde til fælles inspiration og som et fælles værktøj for os selv som kommune, for de aktive borgere og for professionelle investorer, developere, entreprenører m.fl. Kort sagt alle de, der ser de mange kvaliteter og muligheder, vi byder på i Slagelse Kommune. Den grundlæggende vision fra strategidebatten i 2008 for de kommende års udvikling er fortsat en overskrift for alle temaer i kommuneplanens hovedstruktur: En udvikling af kommunen som sund og bæredygtig på en hensigtsmæssig måde, hvor vi tænker i helheder. Hovedstrukturen koncentrerer sig om nogle af de vigtige indsatsområder, der blev udpeget i Planstrategien: Boliger, erhverv i bred forstand, uddannelse og herunder begrebet livslang læring, natur og fritid m.m. At omtalen af byområderne fylder meget i hovedstrukturen, skal ikke ses som en nedprioritering af det åbne lands betydning. Tværtimod ser vi vort landbrug, landsbyerne og øerne som store aktiver i fremtiden. I forbindelse med kommunalreformen har kommunen overtaget planlægning af det åbne land, som specielt behandles i retningslinjerne. Hovedstrukturen viser en række projekter i Slagelse Kommune. Projekter, som er mere eller mindre konkrete. Nogle er visioner, der peger kortere eller længere ud i fremtiden. Visioner som vi vil have med for hele tiden at være på forkant, og for stadig at være i stand til at kunne tilbyde det nyeste og det bedste for vores fælles fremtid. Afslutningsvis skal det understreges, at vi i al vor planlægning tilgodeser nøglebegrebet tilgængelighed. Slagelse Byråd 29. juni

4 Kommunen Hovedstruktur som helhed Vi vil styrke de stærke sider Takket være en gunstig fysisk struktur og en aktiv indsats gennem et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv, har Slagelse Kommune fortløbende arbejdet på at udvikle de stærke sider. Det handler om købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør samt landområderne med de 100 landsbyer, øerne og de attraktive rekreative områder, herunder sommerhusområderne. Det er Byrådets klare mål at fortsætte og øge indsatsen omkring de fortrin, vi allerede har. En stadig bedre infrastruktur og en indsats omkring en generel højnelse af kvalitet i vore købstadsmiljøer. For Slagelse bys vedkommende skal et stadig forbedret bymiljø medvirke til en yderligere styrkelse af byens rolle som kraftcenter for offentlig og privat administration. Samtidig satser vi med nye tiltag på at styrke hele det vigtige område, der hedder uddannelse. Et område, der er afgørende for de unges lyst til at blive i lokalområdet. Attraktive bomuligheder og attraktive tilbud inden for kultur, wellness og turisme i bred forstand er også områder, vi ønsker at styrke yderligere i de enkelte dele af kommunen. Slagelse-området er som helhed blevet styrket som en følge af sammenlægningen af de fire kommuner. Med næsten indbyggere har vi fået en helt anden betydning på landkortet. Vi kan planlægge og handle ud fra den rolle og de særlige styrker der ligger i de tre købstæder og i de øvrige dele af kommunen. Vi har nu et naturligt samarbejde mellem ligeværdige parter, uden hindringer i form af adskillende grænser. Overordnet set er vi som kommune et rigtigt godt sted at bo, at arbejde i, at uddanne os i, at handle i, at bruge fritiden i, at investere i og meget mere. Det at bygge videre på de styrker, vi allerede har i de enkelte dele af kommunen, giver den største samlede effekt for helheden. 4

5 Kommunen Hovedstruktur som helhed Bæredygtighed Slagelse Kommune har formuleret en vision, som med få ord går ud på, at vores vækst og udvikling skal ske med særlig fokus på, at vi er en sund og bæredygtig kommune. Det betyder, at vi, når vi lægger planer for udviklingen i kommunen, har den grundlæggende holdning, at vi skal beskytte de fælles værdier som omgivelserne har givet os, og at vi skal sikre rammer, der gør det muligt for vore borgere at leve både fysisk og psykisk sundt. Sidstnævnte under titlen idræt for alle,- eller med andre ord breddeidræt. I planlægningen af byer og landskaber i vores kommune skal vi sikre omgivelser, som vi kan lide at færdes i, at se på, og som er i miljømæssig balance og samtidig er sunde og trygge at leve i. Byområderne skal måske fortættes, og der skal sikres gennemgående grønne og blå træk med mange tilbud om fysisk udfoldelse i boligområderne, i erhvervsområderne og ved skoler og andre institutioner. Det har på landsplan vist sig, at langt den største del af de, der udøver forskellige former for idræt, ikke deltager i det kendte foreningsliv, men agerer mere eller mindre spontant i ikke-organiserede sammenhænge. I Slagelse Kommune vil vi arbejde aktivt inden for breddeidrætten, samtidig med at vi vil sikre muligheder for eliten. Det ene udelukker ikke det andet. Omkring byudviklingen skal vi finde en afbalanceret model, hvor vi skal tilstræbe at prioritere væksten i de områder, hvor vi opnår de største miljømæssige gevinster. Vi skal i planlægningen prøve at sammentænke en række af de elementer, der er med til at skabe en sundere by. Blandt meget andet skal vi også arbejde med bæredygtige løsninger inden for områderne transport, vand, energi og affald. Som i byerne skal vi også nytænke planlægningen for det åbne land med landbrug, landsbyer, naturområder som kyster og skove m.m. I kommunepla- nens redegørelsesdel omtales det åbne land mere udførligt. Et af de felter, vi i Slagelse Kommune fortsat arbejder meget med, er skovrejsning, hvor allerede gennemførte projekter og udarbejdede planer på det seneste er suppleret med planer for et nyt stort område i umiddelbar tilknytning til Slagelse nordby. Der skal i øvrigt henvises til vores vedtagne Agenda 21-strategi, som er et vigtigt og omfattende dokument. 5

6 Kommunen Hovedstruktur som helhed DETAILHANDEL OG AD- MINISTRATION Slagelse by har allerede i dag en fremtrædende rolle som center for detailhandel på Vestsjælland. Analyser viser, at denne rolle kan forstærkes. Derfor vil Byrådet gennem samarbejde med investorer og de handlende skabe muligheder for etablering af yderligere detailhandel og arbejde for en stadig højnelse af kvaliteten i bymiljøet. Både i bymidtens handelsgader, på pladserne og i de overdækkede centre. Ud over den fremtrædende rolle på Vestsjælland inden for området detailhandel, rummer Slagelse by den største del af kommunens arbejdspladser inden for både offentlig og privat administration. Omfanget af de samlede arealer til detailhandel omtales i kommuneplanens redegørelse UDDANNELSE, LIVS- LANG LÆRING Folkeskolerne i Slagelse Kom- mune arbejder målrettet på, at flest mulige børn får et relevant undervisningstilbud i nærmiljøet. Byrådet ser uddannelse som nøglen til fortsat velstand i kommunen. Derfor er der gennem en længere årrække gjort en stor indsats for at styrke Slagelse-området med en lang række uddannelser. På alle niveauer, fra folkeskoler med fokus på et læringsmiljø, som øger fagligheden og som giver alle børn muligheder for at lære, over ungdomsuddannelser som gymnasier og tekniske skoler til specialuddannelser m.m. Mere end studerende årligt på Selandia Center for Erhvervsuddannelse taler sit eget sprog. University College Sjælland (UCSJ) som er en af landets i alt otte professionshøjskoler, blev i 2007 etableret i Slagelse, med afsæt i de tidligere CVU Sjælland og CVU Syd. UCSJ har ca 750 fuldtids beskæftigede, ca studerende på fuldtid og ca på efteruddannelse. Uddannelserne ligger inden for de pædagog- og socialfaglige samt de lærerfaglige områder. Syddansk Universitet (SDU) har med sin decentrale struktur åbnet for en række bacheloruddannelser samt et par diplomuddannelser i Slagelse. Derudover er der etableret samarbejde med Roskilde Universitetscenter. Med henblik på at gøre det endnu mere attraktivt at uddanne sig i Slagelse, arbejder Byrådet med tanker om at etablere forskellige campusområder. Det kan være i bymidten, i banegårdsområdet, på sygehusets område eller på kaserneområdet i nordbyen. Der kan peges på både foreløbige og endelige placeringer. En halv snes kilometer syd for Slagelse by findes yderligere to vigtige institutioner: En afdeling af Århus Universitet, Det jordbrugsvidenskabelige fakultet samt Gerlev Idrætshøjskole. Endelig er både Antvorskov Kaserne og Flådestationen i Korsør ikke kun store og vigtige arbejdspladser, men også baser for uddannelse. I forbindelse med udbygning af et nyt stort erhvervsområde ved den vestlige motorvejstilslutning i Slagelse vil Byrådet i et samarbejde med forskellige aktører søge at få indpasset innovative virksomheder, der kan indgå i nye konstellationer med de højere uddannelser. 6

7 Kommunen Hovedstruktur som helhed Erhverv og arbejdspladser Byrådet har ønsket at udmelde mål og rammer for en dynamisk erhvervspolitik. Derfor har vi i et projektkatalog opstillet en samlet vision med en række fokusområder/indsatsområder, som hver især omfatter konkrete projekter i perioden frem til Mange af projekterne vil kunne gå på tværs af de respektive indsatsområder. Det vigtige formål med projektkataloget er at give alle interessenter et samlet overblik over de erhvervspolitiske projekter, der er politisk vedtaget. Kataloget er naturligvis et værktøj, der konstant vil kunne forandres, både når de enkelte projekter bliver realiseret, og når der kommer nye til. Visionen har fået overskriften Slagelse regionens mest attraktive erhvervskommune. Med respekt for bæredygtighed vil vi tilbyde regionens mest attraktive rammer for etablering, drift og stadig udvikling af erhverv og arbejdspladser, herunder også de vigtige områder som havnene, turismen og detailhandelen. Fokusområderne omfatter: Et nationalt konferencerum: Styrkelse af vores position som kursus- og konferenceområde. Det betyder blandt andet koordineret samarbejde omkring markedsføring. Nationalt og internationalt knudepunkt for transport: Placering af en ny stor erhvervshavn ved Stigsnæs. Her indgår vi som kommune i et samarbejde med DONG Energy A/S, Korsør Havn, Industripark Stigsnæs m.fl. Projektet har høj prioritet. Blandt andre vigtige projekter er etablering af Vækstcenter E20, et stort erhvervsområde mellem Slagelse og Slots Bjergby. Vi vil satse på Slagelse som den førende vidensby i regionen. Som center for administration, handel og uddannelse. Vi vil også satse på den forskellighed, der i positiv betydning er mellem de 3 købstæder, landsbyerne, øerne og det åbne land m.m. Slagelse Kommune vil være medspiller og udviklingspartner i forhold til virksomheder, turistråd, erhvervsråd m.fl. Vi vil aktivt medvirke til at styrke detailhandel, elitesport og oplevelsesøkonomien. Blandt de konkrete projekter er der Købstadsprojektet, Kvalitet i byrummene, Korsør som krydstogtshavn, Tropeby-Slagelse, Sportscenter i Slagelse. Styrkelse af offentlige arbejdspladser i forbindelse med udbygning af Slagelse Sygehus. Tiltrækning og fastholdelse af erhvervsattraktiv arbejdskraft. Boliger i Halsskov Maritime By, Sjællandsprojektet, stationsnær koncentreret byudvikling m.m. Overordnet er Byrådet, ud over at være aktiv i indsatsen inden for disse fokusområder, til stadighed opmærksom på sammenhængen mellem uddannelser og efterfølgende jobmuligheder, der fastholder de unge i lokalområderne. Endelig er Byrådet opmærksom på landbrugets store betydning både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Det samlede omfang af erhvervsarealer omtales i kommuneplanens redegørelse. 7

8 Kommunen Hovedstruktur som helhed beboerne, da det er en vigtig basis for et normalt helårssamfund. Det muliggør en både frodig og fornuftig sameksistens mellem beboerne, andre borgere og vore turister. KONFERENCER, KULTUR OG Wellness Vi har i Slagelse Kommune en bred vifte af hoteller, kursusog konferencecentre, feriecentre, højskoler og steder, der tilbyder wellness. Wellnessbegrebet dækker området pleje af krop og sjæl. Det er ikke et modefænomen, men et vigtigt led i hele sundhedsområdet, og her har vi fortsat et meget stort potentiale i vores kommune. Skælskør, som er beliggende meget naturskønt, har i flere år haft forskellige institutioner inden for den mere almindelige del af sundhedsområdet, blandt andet Gigtsanatoriet, Julemærkehjemmet m.m. Men i takt med nye behov er der også sat fokus på wellnessområdet, hvorfor det er helt naturligt, at Skælskør styrker sin position på dette område. Ø MILJØ, FERIE, FRI- TID OG TURISME Alle tre købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør rummer et væld af tilbud inden for områderne ferie, fritid og turisme. Hertil kommer så de særlige og attraktive muligheder som de to øer, Agersø og Omø byder på. Her er det afgørende at vi fortsat sikrer de bedst mulige rammer for Generelt er der sket en udvikling indenfor området fritid, som klart går i retning af, at stadig flere af de mange arrangementer af kulturel og underholdende art, som finder sted i kommunen, tiltrækker både vore egne borgere og turisterne. For turisterne er de tilbud, der er orienteret mod oplevelser inden for de områder der relaterer sig til byerne, kulturen og naturen, lige så interessante som for borgerne. 8

9 Kommunen Hovedstruktur som helhed De mere urbane boformer vil vi gennem planlægningen placere der, hvor det i forhold til omgivelserne i bred forstand er mest hensigtsmæssigt. I Slagelse by arbejdes der, i tråd med landsplanmæssige mål om tæthed/stationsnærhed, derfor med at skabe rammer for en relativ stor tæthed omkring Intercitystationen. ATTRAKTIVE BOMULIG- HEDER Slagelse Kommune er begavet med en lang kyststrækning, fra sommerhusområderne i nord, over byområderne Korsør og Skælskør, til Bisserupområdet i syd. Der er mange muligheder for attraktiv bosætning i kommunen, men nogle af de mest attraktive steder er havneområderne i Korsør, herunder i bydelen Halsskov. Korsør stod over for meget store udfordringer efter etablering af den faste forbindelse over Storebælt. Udfordringer, der meget hurtigt blev taget op og udnyttet aktivt. Blandt andet ved fornyelse af bygninger, oprydning i de store banearealer, sammenbinding af de adskilte bydele og endelig opførelse af de første attraktive og arkitektonisk smukke boligbyggerier på de centrale pierer ud for den gamle banegård. De første skridt er fulgt op af en række planer for nye spændende byggerier ved vandet. I Skælskør og Slagelse er der også meget attraktive muligheder for etablering af nye boligområder. Skælskør kan tilbyde naturmæssigt smukke beliggenheder, medens Slagelse har rummelighed i et varieret terræn i nordbyen, og på sigt i mulige vestvendte arealer med storslået udsigt. Forskellige boformer Illustrationerne viser eksempler på nyere og mere eller mindre utraditionelle former for bebyggelser og arkitektur inden for de tre mest udbredte boformer, - etageboligen/højhuset, de tæt-lave boliger og parcelhuset. Uden for købstæderne i Slagelse Kommune er der stort set kun tale om de sidstnævnte boformer. På samme måde som i Slagelse by arbejdes der i Korsør by med en skitsering af nye boliger i området op imod stationen, for at kunne tilbyde både velbeliggende stationsnære boliger og en urban funktionsmæssig blandet bydel. I begge byer er det samtidig målet at koble de eksisterende byområder bedre sammen via - og med stationsområdet. Fra kommunens side vil vi i øvrigt stille krav til investorer og bygherrer bag nye projekter med henblik på at opnå en høj arkitektonisk standard i alle typer af nye byggerier. Samtidig med at vi som klimakommune naturligvis også vil stille krav om bæredygtighed i de materialer, der anvendes i byggerierne, i bebyggelsernes struktur og i de grønne arealer, der skal integreres i de nye bebyggelser. Der skal lægges vægt på stor tilgængelighed, specielt i forhold til borgere med funktionsnedsættelse ved etablering af nye, almene boliger til handicappede skal der sikres lige adgang til nye attraktive udstykningsområder. 9

10 Kommunen Hovedstruktur som helhed Slagelse Kommune Danmark og Europa Slagelse Kommune har en optimal placering både i Danmark og set i forhold til vore nabolande. De faste forbindelser over Storebælt og Øresund har betydet radikale ændringer for Slagelse-området. Med helt nye vilkår er Slagelse Kommunes rolle som trafikknudepunkt kraftigt styrket. To togstationer på den overordnede øst-vest gående hovedbanestrækning og direkte tilslutninger fra en af Danmarks vigtigste motorveje til byerne Slagelse og Korsør viser vores gunstige position. Det siger noget om de dynamiske perspektiver, der ligger i at vi som den nye store kommune er en af de vigtige perler på snoren mellem Øresundsregionen i øst og Trekantområdet i vest, med forbindelse til Tyskland og det øvrige vestlige Europa mod syd samt Norge mod nord, - og længere mod vest Esbjerg som porten til England. INFRASTRUKTUR/ LOGISTIK Helt overordnet vil vi fortsat udnytte den stærke position, det giver os at vi geografisk set har en suveræn beliggenhed. Både i forhold til resten af Danmark og i forhold til en stor del af Europa. Beliggenheden er en vigtig parameter for vurderingen af vort områdes betydning i sammenhæng med virksomheders placering, uddannelser, bosætning og ferie, fritid og turisme. Det er i mange sammenhænge helt afgørende for et valg af placering af den ene og den anden art, at det er meget let at nå os. Norge Øresundsregionen Esbjerg Trekants Området Odense Slagelse Tyskland 10

11 Kommunen Hovedstruktur som helhed MOTORVEJ Motorvejen, som passerer tæt omkring Slagelse og Korsør byområder, er en afgørende livsnerve, både for den del af erhvervslivet, der er afhængig af lastbiltransport af varer og for de mange mennesker, der pendler internt mellem byerne i kommunen og eksternt i forhold til andre byer. Med nye østvendte motorvejsramper og en ny tilslutning i forbindelse med en vestlig omfartsvej omkring Slagelse er vi godt dækket ind med i alt 6 tilslutninger. Nogle med meget direkte adgang til de vigtigste og største erhvervsområder. 2 INTERCITYSTATIONER Et stadig bedre tidsmæssigt - og ikke mindst miljømæssigt alternativ til især persontransporten via motorvejen, er naturligvis jernbanen. Med den korte afstand mellem Slagelse og Korsør, fungerer jernbanen næsten som en S-togsforbindelse mellem byerne. Begge stationer har status som Intercity-stationer. Ud over at det er nemt at pendle mellem de to byer, giver det hurtige forbindelser til Slagelse og Korsør fra nabobyerne Nyborg og Sorø samt fra Hovedstadsregionen og store dele af Fyn. HAVNE Vi har i kommunen både erhvervshavne, fritidshavne og lystbådehavne. De største aktive erhvervshavne er Korsør Havn, der ud over mere traditionelle havneerhverv rummer Flådestationen samt Farvandsvæsenets miljøskibe. Syd for Skælskør ligger området med Stigsnæs Havn, hvor der er omfattende planer for en mulig udbygning, så havnen med de gode besejlingsforhold kan få en endnu vigtigere rolle i samarbejdet mellem havnene i Østersøområdet. KONFERENCE- OG KUR- SUSKOMMUNE Inden for det meget vigtige konference- og kursusområde er det Byrådets mål at arbejde aktivt videre med både direkte og indirekte at sikre de eksisterende virksomheder bedst mulige forhold. Samtidig er vi meget åbne for en yderligere styrkelse i form af udvidet samarbejde med både gamle og nye aktører. Vi ser nye muligheder for utraditionelle kombinationer, der inddrager uddannelsesområdet og det øvrige erhvervsliv. Målet er, at vi som kommune vil være i superligaen inden for konference- og kursusmarkedet. 11

12 Kommunen Hovedstruktur som helhed En KLAR struktur Overordnet set har Slagelse Kommune en klar struktur med de tre købstæder, der med hver sin primære rolle og styrke er en del af et samlet urbant område. Først og fremmest er strækningen mellem Slagelse byområde og Korsør byområde stærkt på vej mod at blive en båndby, hvor grønne kiler adskiller de enkelte bysamfund. Medens vores struktur i forhold til omverdenen generelt er tæt på at være perfekt, mangler der internt et enkelt vigtigt element, - en aflastende nord-syd gående vejforbindelse, der skal føres vest om Slagelse by. Den nye vestlige omfartsvej, som ventes klar i år 2013, har to meget klare fordele. Vejen skal aflaste en del af det centrale byområde og en række boligområder for en stor del generende gennemgående og tung trafik, der er byområderne uvedkommende. Den anden fordel ved omfartsvejen er, at den vil give en væsentlig bedre forbindelse til ikke alene den relativt nære omverden som Kalundborg og Næstved, men også til central- og østeuropa via henholdsvis Rødbyhavn og Gedser. Fordelen er både kommunal, regional og international. Den forventede faste forbindelse over Femern Bælt giver forøget interesse for kontakten via Rødbyhavn; et interessant supplement til forbindelserne til de store vækstmarkeder i central- og østeuropa. 12 Forbindelsen mellem erhvervsområdet i og ved Stigsnæs og motorvejen er ikke optimal. Derfor vil vi undersøge forskellige muligheder for etablering af en ny vej, som vil give en væsentlig forbedring af forholdene både for den nuværende trafik og for en forventet øget erhvervstrafik som følge af de påtænkte udvidelser af aktiviteterne i Stigsnæs-området.

13 Kommunen Hovedstruktur som helhed HOVEDSTRUKTUR, PRINCIP KALUNDBORG KOMMUNE SORØ KOMMUNE SLAGELSE S S KORSØR NÆSTVED KOMMUNE SKÆLSKØR STIGSNÆS Skovområde Nyt boligområde Afgrænset perspektivområde erhverv Eksisterende forhold Skovrejsning Evt. fremtidig stor boligudvikling Afgrænset perspektivområde service Bymidte Beskyttet område Evt. fremtidig lille boligudvikling Indkøbscenter Større Byområde Landskabsområde Nyt erhvervsområde Særligt serviceområde Erhvervsområde Jordbrug Evt. fremtidig erhvervsudvikling Fremtidigt fritidsområde Afgrænset perspektivområde boliger Sommerhusområde Eksist. bebyggelsesstruktur Motorvejstilslutning Fritidsområde Idræt/golf rekreativt Særligt serviceområde 13

14 Slagelse Hovedstruktur byområde Slagelse by Bymidten, detailhandel og service Slagelse er i sin centrale del en relativ kompakt by med et godt bymiljø i form af pladser i forskellig størrelse, der hægtes sammen af krogede og snævre gadeforløb. Sammen med en veludbygget og velstruktureret detailhandel og et godt cafémiljø m.m. er det en suveræn ramme for en livfuld bymidte. Ud over detailhandel rummer bymidten en stor del både offentlig og privat service. Under projekttitlen Baneby 2 arbejder Byrådet med ideer til, hvordan der kan skabes en fremtidsorienteret, dynamisk forbindelse - bygningsmæssigt og funktionelt - mellem bymidten og Banebyområdet nord for busterminalen. Der foreligger tre arkitektonisk interessante boligprojekter for området nord for Nordre Stationsvej. DETAILHANDEL, service OG ADMINISTRATION Situationen i Slagelse by med en lang række udvalgsvarebutikker i en tæt bymidte, der via mindre butikspassager og koncentrationer af butikker er kombineret med det store Vestsjællandscenter, giver byen en stærk situation som et meget attraktivt indkøbssted m.m. Den igangværende forbedring af byens rum, - gader og pladser vil blive fortsat med en øget indsats med henblik på miljømæssige løft. Som supplement til bymidtens detailhandel er Bilka placeret i sydbyen tæt på motorvejstilslutningen. 14

15 Slagelse Hovedstruktur byområde Institut for Centerplanlægning (ICP) har i 2007 gennemført analyser for Slagelse Kommune, der blandt andet dokumenterer, at der i Slagelse by kundemæssigt er basis for en endnu stærkere handelsmæssig position. Med en række eksisterende styrker peger analysen på et par svagheder: Dels at bymidten er stor i sin udstrækning set i forhold til størrelsen af butiksudbuddet, dels forsyningen med parkeringspladser. Byrådet vil derfor fortsætte det igangværende arbejde med at forbedre bymiljøet, forskønnelse af gader og pladser, belysning m.m., etablering af flere boliger i bymidten samt skabe kulturtilbud, der både tiltrækker egne borgere og turister. Endvidere vil vi gennem fysiske tiltag arbejde på at øge fornemmelsen af tryghed i bymidten. 15

16 Slagelse Hovedstruktur byområde Der arbejdes helt aktuelt med private investorers planer om yderligere centerbebyggelse i karreen vest for Vestsjællandscentret, i nær tilknytning til både Vestsjællandscentret og den tætte del af bymidten. Der foreligger endvidere planer for etablering af et større centerområde omkring Kinavej/Japanvej i den vestlige udkant af Slagelse. Byrådet vil i lyset af ICP s analyser se nærmere på de handelsmæssige konsekvenser af en sådan vestlig udvikling, i forhold til udviklingen i bymidten. 16

17 Slagelse Hovedstruktur byområde Kommunens tiltrækning af offentlige arbejdspladser - regionale, statslige eller ydelser til andre kommuner er et vigtigt og positivt bidrag til Kommunens udvikling. PARKERINGSSØGERINGEN Det er helt afgørende for både detailhandelen og servicevirksomhederne, at der er et velfungerende og tilstrækkeligt udbygget system af parkeringspladser i bymidten. Den eksisterende P-søgering og bymidtens udbud af parkeringspladser skal revurderes i forbindelse med de forventede fortsatte ændringer i bymidtens detailhandelsstruktur og en mulig kraftig byudvikling omkring banegården, som omtalt på de følgende sider. Blandt andet skal skiltningen langs ruten forbedres. 17

18 Slagelse Hovedstruktur byområde Bymidten NYE PROJEKTER + IDEER Med afsæt i et omfattende projekt Slagelse Baneby i midten af 1990 erne, blev store dele af de centrale områder syd for, - og i særlig grad nord for banegården omdannet og udviklet til nye velbeliggende boligområder. Etablering af en nye busterminal nord for jernbanen var løftestangen for omdannelse af et ret nedslidt erhvervsområde og blev samtidig det, der bandt områderne sammen. I de seneste år er der åbnet mulighed for yderligere omdannelse af nu frigjorte arealer nord for banen. Projektforslag for disse områder er baggrunden for Byrådets vision om et supplerende stort bygningskompleks, der bogstaveligt kan koble de to dele af området sammen ved at spænde hen over jernbanen. Et nybyggeri, der kan rumme både privat og offentlig servicevirksomhed i bred forstand. De foreslåede nye boligbebyggelser rummer et anseeligt antal boliger, hvorfor der bliver tale om en flerårig byggeperiode. Byrådet vil søge sikret en bred sammensætning af boligstørrelser, herunder indpasning af ungdomsboliger. På disse sider vises dels udsnit af tre forslag til nye bebyggelser nord for Nordre Stationsvej. Byggerier, der er præsenteret af investorer, der 18

19 jernbanegade Slagelse Hovedstruktur byområde har sat nogle af landets bedste arkitekter i gang med skitseringen. Med forslag om et sammenhængende stisystem er der sikret mulighed for en bymæssig sammenhæng mellem de tre foreslåede boligbebyggelser indbyrdes og med bymidten. Nederst på siden vises en vision om yderligere ny bebyggelse i den vestlige del af området. En bebyggelse i store dimensioner, der vest for den gamle godsbanebygning, kan spænde hen over jernbanen og dermed fysisk danne en port til Slagelse by, og som i givet fald vil kunne skabe overordentlig megen opmærksomhed for byen og for kommunen. Som base for et stort antal nye arbejdspladser inden for både privat og offentlig servicevirksomhed og med en beliggenhed, der er helt suveræn i forhold til tidens krav om bæredygtighed og stationsnærhed. En vision som den nævnte forudsætter naturligvis nøje vurderinger, ligesom det vil være nødvendigt at inddrage en række potentielle interessenter, herunder DSB. n ndr ringgade Kalundborgvej ndr Stationsvej Busterminal Banecenter Banegård ny sti til næstved på det gamle jernbanetracé Sdr Stationsvej Musikhus Biograf Sct Mikkelsgade Vestsjællands Centret City 3 rådhuspladsen løvegade Schweizerpladsen Casinotorvet nytorv Fisketorvet Forbindelse mellem Bymidten og de skitserede boligprojekter i Baneby II i mål 1: _elb

20 Slagelse Hovedstruktur byområde Uddannelse - livslang læring Slagelse Kommune som helhed har et bredt tilbud om uddannelse på mange niveauer. Det er især Slagelse by, der gennem årene har fået skabt sin position som regional uddannelsesby. Uddannelse er en vigtig nøgle til fortsat velstand, og mange tilbud om uddannelse i området er afgørende for byens og egnens status, - og samtidig afgørende for at fastholde vore unge og at tiltrække unge udefra. Derfor arbejder Byrådet intenst på at styrke og udvide de nuværende uddannelser i Slagelseområdet og at udvide viften af tilbud. Vi sigter uddannelsesmæssigt på den ene side højt, på den anden side mod en bred læring gennem hele livet. Det eksisterende uddannelsesområde med gymnasiet og handelsskolen m.m., de nyere uddannelser - blandt andet på universitetsniveau - samt uddannelser, der har sammenhæng med Slagelse Sygehus, er alle beliggende relativt tæt på Slagelse bymidte. De mange kvaliteter der er i et uddannelsesmiljø, herunder også i en række nye campusområder med ungdomsboliger og kollegier i stationsområdet og i sygehusområdet samt i og ved de nuværende uddannelsesområder, giver en styrkelse af bymidtens samlede miljø. Det giver et godt tilskud til bylivet. Samtidig er en kort afstand til bymidten positiv, set i forhold til de studerendes nærhed til banegård og busterminal. University College Sjælland (UCSJ), som er en af landets otte professionshøjskoler, blev etableret i Slagelse i UCSJ har ca 750 fuldtidsbeskæftigede, ca studerende på fuld tid og ca på efteruddannelse. Uddannelserne ligger inden for de pædagog- og socialfaglige samt de lærerfaglige områder. Syddansk Universitet (SDU) har med sin decentrale struktur åbnet for en række bacheloruddannelser samt et par diplomuddannelser i Slagelse. Derudover er der etableret et samarbejde med Roskilde Universitetscenter. Endelig har Selandia, som er Center for Erhvervsuddannelse, på årsbasis mere end studerende. Andre typer af uddannelser findes inden for Forsvaret i form af Antvorskov Kaserne i kanten af Slagelse by, og i Korsør er der ligeledes uddannelser på Flådestation i Korsør. 20

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE ' SLAGELSE 6 University College ~ co~i7t,. SJÆLLAND - DSB, "" ~ KOMMUNE Visionsplan for Campus Slagelse ved stationen, maj 2013. Udarbejdet af Slagelse Kommune i samarbejde med SDU, UCSJ, DSB Ejendomsudvikling

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE. Beretning til planstrategi

SLAGELSE KOMMUNE. Beretning til planstrategi SLAGELSE KOMMUNE Beretning til planstrategi Kommuneplan 2013 Forord Slagelse Kommune er, i lighed med landets øvrige kommuner, i gang med at revidere sin kommuneplanstrategi. Det første skridt i det arbejder

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland

Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Telt- og shelterpladser I Sydvestsjælland Tlf.: 70 25 22 06 Nygade 7,4220 Korsør Købmandsgården Algade 11, 4230 Skælskør Løvegade 7, 4200 Slagelse Retningslinier for brug af lejrpladserne Teltplads Økofeen,

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

34.787 2.398 2.398 2.398

34.787 2.398 2.398 2.398 Kultur og Fritid: 1.000 kr. 1. Rådighedsramme 2. Svendborg Ny Idrætscenter 2.982 2.398 2.398 2.398 31.805 34.787 2.398 2.398 2.398 + = udgift, - = indtægt 1. Rådighedsramme - generel vedligehold og nyanlæg

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere