Slagelse Kommuneplan Hovedstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Hovedstruktur"

Transkript

1 Slagelse Kommuneplan Hovedstruktur

2 Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen er den overordnede plan, hvor borgere, offentlige og private virksomheder, investorer og mange flere kan orientere sig om Byrådets vigtigste visioner for fremtidens Slagelse Kommune. Samtidig fastlægger kommuneplanen mere præcise bestemmelser for, hvad man kan anvende kommunens forskellige arealer til. Kommuneplanen skal opfylde en række krav, der er specificeret i planloven. Planen skal revurderes og eventuelt revideres hvert 4. år. Hovedstrukturen for Slagelse Kommune tager sit primære afsæt i planstrategien fra 2008, som har været livligt debatteret blandt borgerne. Som en konsekvens af Byrådets ønske om en relativ kortfattet og målrettet hovedstruktur er enkelte temaer, som normalt omtales i en kommuneplans hovedstruktur, flyttet til Redegørelsen og Retningslinierne. Det drejer sig blandt andet om temaet Det åbne land. Slagelse Kommuneplan omfatter fire dele: 1. Dette hæfte, Hovedstrukturen, der indeholder hovedmålene for udviklingen af kommunens enkelte områder, - med fokus på særlige temaer. 2. Rammer for lokalplanlægning tager afsæt i Hovedstrukturen og fastlægger bestemmelser for arealanvendelsen og udstikker retningslinier for lokalplanlægningen. 3. Redegørelsen er populært sagt baggrundsstof. For eksempel stof om sektorerne børn og unge, ældreområdet, social - og sundhedsområdet, tekniske områder og mange flere. 4. Endelig er der Retningslinier for planlægningen, som groft sagt er en sikring af mange af de forhold, der tidligere blev sikret i regionplanen. Det drejer sig blandt meget andet om sikring af miljøet og om interesserne i det åbne land. Indhold Visioner Virkelighed 3 Vi vil styrke de stærke sider 4 Bæredygtighed 5 Slagelse Kommune 10 En KLAR struktur 12 Slagelse by 14 Bymidten 18 Uddannelse -livslang læring 20 Udbygning af Sygehuset 22 Nyt område til idræt 23 Nye erhvervsområder - gode arbejdssteder 24 Nye boligområder i Slagelse by 26 Nye boligområder i periferien 28 Korsør by 30 Korsør havn 32 Boligbyen Korsør 34 Halsskov 35 Nye boligområder 36 Skælskør 38 Skælskør havn 39 Boliger, kultur, natur 40 Stigsnæs Havn 42 De 100 landsbyer 44 Øerne 48 Maritimt Knudepunkt 50 Turisme 52 Tropeby-Slagelse 57 Epilog 58

3 Kommunen Hovedstruktur som helhed Visioner Virkelighed Kommuneplanens Hovedstruktur udtrykker Byrådets visioner, mål og planer for udviklingen frem mod år Arbejdet med kommuneplanlægningen har været en spændende proces, hvor mange borgere har deltaget aktivt i debatten om vores fælles fremtid. Vi er i Byrådet glade for, at så mange har deltaget i processen. Også fordi det er første gang, vi kan præsentere én samlet kommuneplan i stedet for fire forskellige planer. Det er en af de positive følger af sammenlægningen af købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør med landkommunen Hashøj. Vi har valgt at give Kommuneplanens Hovedstruktur en form, der signalerer dynamik og aktivitet. Med korte tekster og mange illustrationer. Fordi vi ser Hovedstrukturen som en kilde til fælles inspiration og som et fælles værktøj for os selv som kommune, for de aktive borgere og for professionelle investorer, developere, entreprenører m.fl. Kort sagt alle de, der ser de mange kvaliteter og muligheder, vi byder på i Slagelse Kommune. Den grundlæggende vision fra strategidebatten i 2008 for de kommende års udvikling er fortsat en overskrift for alle temaer i kommuneplanens hovedstruktur: En udvikling af kommunen som sund og bæredygtig på en hensigtsmæssig måde, hvor vi tænker i helheder. Hovedstrukturen koncentrerer sig om nogle af de vigtige indsatsområder, der blev udpeget i Planstrategien: Boliger, erhverv i bred forstand, uddannelse og herunder begrebet livslang læring, natur og fritid m.m. At omtalen af byområderne fylder meget i hovedstrukturen, skal ikke ses som en nedprioritering af det åbne lands betydning. Tværtimod ser vi vort landbrug, landsbyerne og øerne som store aktiver i fremtiden. I forbindelse med kommunalreformen har kommunen overtaget planlægning af det åbne land, som specielt behandles i retningslinjerne. Hovedstrukturen viser en række projekter i Slagelse Kommune. Projekter, som er mere eller mindre konkrete. Nogle er visioner, der peger kortere eller længere ud i fremtiden. Visioner som vi vil have med for hele tiden at være på forkant, og for stadig at være i stand til at kunne tilbyde det nyeste og det bedste for vores fælles fremtid. Afslutningsvis skal det understreges, at vi i al vor planlægning tilgodeser nøglebegrebet tilgængelighed. Slagelse Byråd 29. juni

4 Kommunen Hovedstruktur som helhed Vi vil styrke de stærke sider Takket være en gunstig fysisk struktur og en aktiv indsats gennem et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv, har Slagelse Kommune fortløbende arbejdet på at udvikle de stærke sider. Det handler om købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør samt landområderne med de 100 landsbyer, øerne og de attraktive rekreative områder, herunder sommerhusområderne. Det er Byrådets klare mål at fortsætte og øge indsatsen omkring de fortrin, vi allerede har. En stadig bedre infrastruktur og en indsats omkring en generel højnelse af kvalitet i vore købstadsmiljøer. For Slagelse bys vedkommende skal et stadig forbedret bymiljø medvirke til en yderligere styrkelse af byens rolle som kraftcenter for offentlig og privat administration. Samtidig satser vi med nye tiltag på at styrke hele det vigtige område, der hedder uddannelse. Et område, der er afgørende for de unges lyst til at blive i lokalområdet. Attraktive bomuligheder og attraktive tilbud inden for kultur, wellness og turisme i bred forstand er også områder, vi ønsker at styrke yderligere i de enkelte dele af kommunen. Slagelse-området er som helhed blevet styrket som en følge af sammenlægningen af de fire kommuner. Med næsten indbyggere har vi fået en helt anden betydning på landkortet. Vi kan planlægge og handle ud fra den rolle og de særlige styrker der ligger i de tre købstæder og i de øvrige dele af kommunen. Vi har nu et naturligt samarbejde mellem ligeværdige parter, uden hindringer i form af adskillende grænser. Overordnet set er vi som kommune et rigtigt godt sted at bo, at arbejde i, at uddanne os i, at handle i, at bruge fritiden i, at investere i og meget mere. Det at bygge videre på de styrker, vi allerede har i de enkelte dele af kommunen, giver den største samlede effekt for helheden. 4

5 Kommunen Hovedstruktur som helhed Bæredygtighed Slagelse Kommune har formuleret en vision, som med få ord går ud på, at vores vækst og udvikling skal ske med særlig fokus på, at vi er en sund og bæredygtig kommune. Det betyder, at vi, når vi lægger planer for udviklingen i kommunen, har den grundlæggende holdning, at vi skal beskytte de fælles værdier som omgivelserne har givet os, og at vi skal sikre rammer, der gør det muligt for vore borgere at leve både fysisk og psykisk sundt. Sidstnævnte under titlen idræt for alle,- eller med andre ord breddeidræt. I planlægningen af byer og landskaber i vores kommune skal vi sikre omgivelser, som vi kan lide at færdes i, at se på, og som er i miljømæssig balance og samtidig er sunde og trygge at leve i. Byområderne skal måske fortættes, og der skal sikres gennemgående grønne og blå træk med mange tilbud om fysisk udfoldelse i boligområderne, i erhvervsområderne og ved skoler og andre institutioner. Det har på landsplan vist sig, at langt den største del af de, der udøver forskellige former for idræt, ikke deltager i det kendte foreningsliv, men agerer mere eller mindre spontant i ikke-organiserede sammenhænge. I Slagelse Kommune vil vi arbejde aktivt inden for breddeidrætten, samtidig med at vi vil sikre muligheder for eliten. Det ene udelukker ikke det andet. Omkring byudviklingen skal vi finde en afbalanceret model, hvor vi skal tilstræbe at prioritere væksten i de områder, hvor vi opnår de største miljømæssige gevinster. Vi skal i planlægningen prøve at sammentænke en række af de elementer, der er med til at skabe en sundere by. Blandt meget andet skal vi også arbejde med bæredygtige løsninger inden for områderne transport, vand, energi og affald. Som i byerne skal vi også nytænke planlægningen for det åbne land med landbrug, landsbyer, naturområder som kyster og skove m.m. I kommunepla- nens redegørelsesdel omtales det åbne land mere udførligt. Et af de felter, vi i Slagelse Kommune fortsat arbejder meget med, er skovrejsning, hvor allerede gennemførte projekter og udarbejdede planer på det seneste er suppleret med planer for et nyt stort område i umiddelbar tilknytning til Slagelse nordby. Der skal i øvrigt henvises til vores vedtagne Agenda 21-strategi, som er et vigtigt og omfattende dokument. 5

6 Kommunen Hovedstruktur som helhed DETAILHANDEL OG AD- MINISTRATION Slagelse by har allerede i dag en fremtrædende rolle som center for detailhandel på Vestsjælland. Analyser viser, at denne rolle kan forstærkes. Derfor vil Byrådet gennem samarbejde med investorer og de handlende skabe muligheder for etablering af yderligere detailhandel og arbejde for en stadig højnelse af kvaliteten i bymiljøet. Både i bymidtens handelsgader, på pladserne og i de overdækkede centre. Ud over den fremtrædende rolle på Vestsjælland inden for området detailhandel, rummer Slagelse by den største del af kommunens arbejdspladser inden for både offentlig og privat administration. Omfanget af de samlede arealer til detailhandel omtales i kommuneplanens redegørelse UDDANNELSE, LIVS- LANG LÆRING Folkeskolerne i Slagelse Kom- mune arbejder målrettet på, at flest mulige børn får et relevant undervisningstilbud i nærmiljøet. Byrådet ser uddannelse som nøglen til fortsat velstand i kommunen. Derfor er der gennem en længere årrække gjort en stor indsats for at styrke Slagelse-området med en lang række uddannelser. På alle niveauer, fra folkeskoler med fokus på et læringsmiljø, som øger fagligheden og som giver alle børn muligheder for at lære, over ungdomsuddannelser som gymnasier og tekniske skoler til specialuddannelser m.m. Mere end studerende årligt på Selandia Center for Erhvervsuddannelse taler sit eget sprog. University College Sjælland (UCSJ) som er en af landets i alt otte professionshøjskoler, blev i 2007 etableret i Slagelse, med afsæt i de tidligere CVU Sjælland og CVU Syd. UCSJ har ca 750 fuldtids beskæftigede, ca studerende på fuldtid og ca på efteruddannelse. Uddannelserne ligger inden for de pædagog- og socialfaglige samt de lærerfaglige områder. Syddansk Universitet (SDU) har med sin decentrale struktur åbnet for en række bacheloruddannelser samt et par diplomuddannelser i Slagelse. Derudover er der etableret samarbejde med Roskilde Universitetscenter. Med henblik på at gøre det endnu mere attraktivt at uddanne sig i Slagelse, arbejder Byrådet med tanker om at etablere forskellige campusområder. Det kan være i bymidten, i banegårdsområdet, på sygehusets område eller på kaserneområdet i nordbyen. Der kan peges på både foreløbige og endelige placeringer. En halv snes kilometer syd for Slagelse by findes yderligere to vigtige institutioner: En afdeling af Århus Universitet, Det jordbrugsvidenskabelige fakultet samt Gerlev Idrætshøjskole. Endelig er både Antvorskov Kaserne og Flådestationen i Korsør ikke kun store og vigtige arbejdspladser, men også baser for uddannelse. I forbindelse med udbygning af et nyt stort erhvervsområde ved den vestlige motorvejstilslutning i Slagelse vil Byrådet i et samarbejde med forskellige aktører søge at få indpasset innovative virksomheder, der kan indgå i nye konstellationer med de højere uddannelser. 6

7 Kommunen Hovedstruktur som helhed Erhverv og arbejdspladser Byrådet har ønsket at udmelde mål og rammer for en dynamisk erhvervspolitik. Derfor har vi i et projektkatalog opstillet en samlet vision med en række fokusområder/indsatsområder, som hver især omfatter konkrete projekter i perioden frem til Mange af projekterne vil kunne gå på tværs af de respektive indsatsområder. Det vigtige formål med projektkataloget er at give alle interessenter et samlet overblik over de erhvervspolitiske projekter, der er politisk vedtaget. Kataloget er naturligvis et værktøj, der konstant vil kunne forandres, både når de enkelte projekter bliver realiseret, og når der kommer nye til. Visionen har fået overskriften Slagelse regionens mest attraktive erhvervskommune. Med respekt for bæredygtighed vil vi tilbyde regionens mest attraktive rammer for etablering, drift og stadig udvikling af erhverv og arbejdspladser, herunder også de vigtige områder som havnene, turismen og detailhandelen. Fokusområderne omfatter: Et nationalt konferencerum: Styrkelse af vores position som kursus- og konferenceområde. Det betyder blandt andet koordineret samarbejde omkring markedsføring. Nationalt og internationalt knudepunkt for transport: Placering af en ny stor erhvervshavn ved Stigsnæs. Her indgår vi som kommune i et samarbejde med DONG Energy A/S, Korsør Havn, Industripark Stigsnæs m.fl. Projektet har høj prioritet. Blandt andre vigtige projekter er etablering af Vækstcenter E20, et stort erhvervsområde mellem Slagelse og Slots Bjergby. Vi vil satse på Slagelse som den førende vidensby i regionen. Som center for administration, handel og uddannelse. Vi vil også satse på den forskellighed, der i positiv betydning er mellem de 3 købstæder, landsbyerne, øerne og det åbne land m.m. Slagelse Kommune vil være medspiller og udviklingspartner i forhold til virksomheder, turistråd, erhvervsråd m.fl. Vi vil aktivt medvirke til at styrke detailhandel, elitesport og oplevelsesøkonomien. Blandt de konkrete projekter er der Købstadsprojektet, Kvalitet i byrummene, Korsør som krydstogtshavn, Tropeby-Slagelse, Sportscenter i Slagelse. Styrkelse af offentlige arbejdspladser i forbindelse med udbygning af Slagelse Sygehus. Tiltrækning og fastholdelse af erhvervsattraktiv arbejdskraft. Boliger i Halsskov Maritime By, Sjællandsprojektet, stationsnær koncentreret byudvikling m.m. Overordnet er Byrådet, ud over at være aktiv i indsatsen inden for disse fokusområder, til stadighed opmærksom på sammenhængen mellem uddannelser og efterfølgende jobmuligheder, der fastholder de unge i lokalområderne. Endelig er Byrådet opmærksom på landbrugets store betydning både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Det samlede omfang af erhvervsarealer omtales i kommuneplanens redegørelse. 7

8 Kommunen Hovedstruktur som helhed beboerne, da det er en vigtig basis for et normalt helårssamfund. Det muliggør en både frodig og fornuftig sameksistens mellem beboerne, andre borgere og vore turister. KONFERENCER, KULTUR OG Wellness Vi har i Slagelse Kommune en bred vifte af hoteller, kursusog konferencecentre, feriecentre, højskoler og steder, der tilbyder wellness. Wellnessbegrebet dækker området pleje af krop og sjæl. Det er ikke et modefænomen, men et vigtigt led i hele sundhedsområdet, og her har vi fortsat et meget stort potentiale i vores kommune. Skælskør, som er beliggende meget naturskønt, har i flere år haft forskellige institutioner inden for den mere almindelige del af sundhedsområdet, blandt andet Gigtsanatoriet, Julemærkehjemmet m.m. Men i takt med nye behov er der også sat fokus på wellnessområdet, hvorfor det er helt naturligt, at Skælskør styrker sin position på dette område. Ø MILJØ, FERIE, FRI- TID OG TURISME Alle tre købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør rummer et væld af tilbud inden for områderne ferie, fritid og turisme. Hertil kommer så de særlige og attraktive muligheder som de to øer, Agersø og Omø byder på. Her er det afgørende at vi fortsat sikrer de bedst mulige rammer for Generelt er der sket en udvikling indenfor området fritid, som klart går i retning af, at stadig flere af de mange arrangementer af kulturel og underholdende art, som finder sted i kommunen, tiltrækker både vore egne borgere og turisterne. For turisterne er de tilbud, der er orienteret mod oplevelser inden for de områder der relaterer sig til byerne, kulturen og naturen, lige så interessante som for borgerne. 8

9 Kommunen Hovedstruktur som helhed De mere urbane boformer vil vi gennem planlægningen placere der, hvor det i forhold til omgivelserne i bred forstand er mest hensigtsmæssigt. I Slagelse by arbejdes der, i tråd med landsplanmæssige mål om tæthed/stationsnærhed, derfor med at skabe rammer for en relativ stor tæthed omkring Intercitystationen. ATTRAKTIVE BOMULIG- HEDER Slagelse Kommune er begavet med en lang kyststrækning, fra sommerhusområderne i nord, over byområderne Korsør og Skælskør, til Bisserupområdet i syd. Der er mange muligheder for attraktiv bosætning i kommunen, men nogle af de mest attraktive steder er havneområderne i Korsør, herunder i bydelen Halsskov. Korsør stod over for meget store udfordringer efter etablering af den faste forbindelse over Storebælt. Udfordringer, der meget hurtigt blev taget op og udnyttet aktivt. Blandt andet ved fornyelse af bygninger, oprydning i de store banearealer, sammenbinding af de adskilte bydele og endelig opførelse af de første attraktive og arkitektonisk smukke boligbyggerier på de centrale pierer ud for den gamle banegård. De første skridt er fulgt op af en række planer for nye spændende byggerier ved vandet. I Skælskør og Slagelse er der også meget attraktive muligheder for etablering af nye boligområder. Skælskør kan tilbyde naturmæssigt smukke beliggenheder, medens Slagelse har rummelighed i et varieret terræn i nordbyen, og på sigt i mulige vestvendte arealer med storslået udsigt. Forskellige boformer Illustrationerne viser eksempler på nyere og mere eller mindre utraditionelle former for bebyggelser og arkitektur inden for de tre mest udbredte boformer, - etageboligen/højhuset, de tæt-lave boliger og parcelhuset. Uden for købstæderne i Slagelse Kommune er der stort set kun tale om de sidstnævnte boformer. På samme måde som i Slagelse by arbejdes der i Korsør by med en skitsering af nye boliger i området op imod stationen, for at kunne tilbyde både velbeliggende stationsnære boliger og en urban funktionsmæssig blandet bydel. I begge byer er det samtidig målet at koble de eksisterende byområder bedre sammen via - og med stationsområdet. Fra kommunens side vil vi i øvrigt stille krav til investorer og bygherrer bag nye projekter med henblik på at opnå en høj arkitektonisk standard i alle typer af nye byggerier. Samtidig med at vi som klimakommune naturligvis også vil stille krav om bæredygtighed i de materialer, der anvendes i byggerierne, i bebyggelsernes struktur og i de grønne arealer, der skal integreres i de nye bebyggelser. Der skal lægges vægt på stor tilgængelighed, specielt i forhold til borgere med funktionsnedsættelse ved etablering af nye, almene boliger til handicappede skal der sikres lige adgang til nye attraktive udstykningsområder. 9

10 Kommunen Hovedstruktur som helhed Slagelse Kommune Danmark og Europa Slagelse Kommune har en optimal placering både i Danmark og set i forhold til vore nabolande. De faste forbindelser over Storebælt og Øresund har betydet radikale ændringer for Slagelse-området. Med helt nye vilkår er Slagelse Kommunes rolle som trafikknudepunkt kraftigt styrket. To togstationer på den overordnede øst-vest gående hovedbanestrækning og direkte tilslutninger fra en af Danmarks vigtigste motorveje til byerne Slagelse og Korsør viser vores gunstige position. Det siger noget om de dynamiske perspektiver, der ligger i at vi som den nye store kommune er en af de vigtige perler på snoren mellem Øresundsregionen i øst og Trekantområdet i vest, med forbindelse til Tyskland og det øvrige vestlige Europa mod syd samt Norge mod nord, - og længere mod vest Esbjerg som porten til England. INFRASTRUKTUR/ LOGISTIK Helt overordnet vil vi fortsat udnytte den stærke position, det giver os at vi geografisk set har en suveræn beliggenhed. Både i forhold til resten af Danmark og i forhold til en stor del af Europa. Beliggenheden er en vigtig parameter for vurderingen af vort områdes betydning i sammenhæng med virksomheders placering, uddannelser, bosætning og ferie, fritid og turisme. Det er i mange sammenhænge helt afgørende for et valg af placering af den ene og den anden art, at det er meget let at nå os. Norge Øresundsregionen Esbjerg Trekants Området Odense Slagelse Tyskland 10

11 Kommunen Hovedstruktur som helhed MOTORVEJ Motorvejen, som passerer tæt omkring Slagelse og Korsør byområder, er en afgørende livsnerve, både for den del af erhvervslivet, der er afhængig af lastbiltransport af varer og for de mange mennesker, der pendler internt mellem byerne i kommunen og eksternt i forhold til andre byer. Med nye østvendte motorvejsramper og en ny tilslutning i forbindelse med en vestlig omfartsvej omkring Slagelse er vi godt dækket ind med i alt 6 tilslutninger. Nogle med meget direkte adgang til de vigtigste og største erhvervsområder. 2 INTERCITYSTATIONER Et stadig bedre tidsmæssigt - og ikke mindst miljømæssigt alternativ til især persontransporten via motorvejen, er naturligvis jernbanen. Med den korte afstand mellem Slagelse og Korsør, fungerer jernbanen næsten som en S-togsforbindelse mellem byerne. Begge stationer har status som Intercity-stationer. Ud over at det er nemt at pendle mellem de to byer, giver det hurtige forbindelser til Slagelse og Korsør fra nabobyerne Nyborg og Sorø samt fra Hovedstadsregionen og store dele af Fyn. HAVNE Vi har i kommunen både erhvervshavne, fritidshavne og lystbådehavne. De største aktive erhvervshavne er Korsør Havn, der ud over mere traditionelle havneerhverv rummer Flådestationen samt Farvandsvæsenets miljøskibe. Syd for Skælskør ligger området med Stigsnæs Havn, hvor der er omfattende planer for en mulig udbygning, så havnen med de gode besejlingsforhold kan få en endnu vigtigere rolle i samarbejdet mellem havnene i Østersøområdet. KONFERENCE- OG KUR- SUSKOMMUNE Inden for det meget vigtige konference- og kursusområde er det Byrådets mål at arbejde aktivt videre med både direkte og indirekte at sikre de eksisterende virksomheder bedst mulige forhold. Samtidig er vi meget åbne for en yderligere styrkelse i form af udvidet samarbejde med både gamle og nye aktører. Vi ser nye muligheder for utraditionelle kombinationer, der inddrager uddannelsesområdet og det øvrige erhvervsliv. Målet er, at vi som kommune vil være i superligaen inden for konference- og kursusmarkedet. 11

12 Kommunen Hovedstruktur som helhed En KLAR struktur Overordnet set har Slagelse Kommune en klar struktur med de tre købstæder, der med hver sin primære rolle og styrke er en del af et samlet urbant område. Først og fremmest er strækningen mellem Slagelse byområde og Korsør byområde stærkt på vej mod at blive en båndby, hvor grønne kiler adskiller de enkelte bysamfund. Medens vores struktur i forhold til omverdenen generelt er tæt på at være perfekt, mangler der internt et enkelt vigtigt element, - en aflastende nord-syd gående vejforbindelse, der skal føres vest om Slagelse by. Den nye vestlige omfartsvej, som ventes klar i år 2013, har to meget klare fordele. Vejen skal aflaste en del af det centrale byområde og en række boligområder for en stor del generende gennemgående og tung trafik, der er byområderne uvedkommende. Den anden fordel ved omfartsvejen er, at den vil give en væsentlig bedre forbindelse til ikke alene den relativt nære omverden som Kalundborg og Næstved, men også til central- og østeuropa via henholdsvis Rødbyhavn og Gedser. Fordelen er både kommunal, regional og international. Den forventede faste forbindelse over Femern Bælt giver forøget interesse for kontakten via Rødbyhavn; et interessant supplement til forbindelserne til de store vækstmarkeder i central- og østeuropa. 12 Forbindelsen mellem erhvervsområdet i og ved Stigsnæs og motorvejen er ikke optimal. Derfor vil vi undersøge forskellige muligheder for etablering af en ny vej, som vil give en væsentlig forbedring af forholdene både for den nuværende trafik og for en forventet øget erhvervstrafik som følge af de påtænkte udvidelser af aktiviteterne i Stigsnæs-området.

13 Kommunen Hovedstruktur som helhed HOVEDSTRUKTUR, PRINCIP KALUNDBORG KOMMUNE SORØ KOMMUNE SLAGELSE S S KORSØR NÆSTVED KOMMUNE SKÆLSKØR STIGSNÆS Skovområde Nyt boligområde Afgrænset perspektivområde erhverv Eksisterende forhold Skovrejsning Evt. fremtidig stor boligudvikling Afgrænset perspektivområde service Bymidte Beskyttet område Evt. fremtidig lille boligudvikling Indkøbscenter Større Byområde Landskabsområde Nyt erhvervsområde Særligt serviceområde Erhvervsområde Jordbrug Evt. fremtidig erhvervsudvikling Fremtidigt fritidsområde Afgrænset perspektivområde boliger Sommerhusområde Eksist. bebyggelsesstruktur Motorvejstilslutning Fritidsområde Idræt/golf rekreativt Særligt serviceområde 13

14 Slagelse Hovedstruktur byområde Slagelse by Bymidten, detailhandel og service Slagelse er i sin centrale del en relativ kompakt by med et godt bymiljø i form af pladser i forskellig størrelse, der hægtes sammen af krogede og snævre gadeforløb. Sammen med en veludbygget og velstruktureret detailhandel og et godt cafémiljø m.m. er det en suveræn ramme for en livfuld bymidte. Ud over detailhandel rummer bymidten en stor del både offentlig og privat service. Under projekttitlen Baneby 2 arbejder Byrådet med ideer til, hvordan der kan skabes en fremtidsorienteret, dynamisk forbindelse - bygningsmæssigt og funktionelt - mellem bymidten og Banebyområdet nord for busterminalen. Der foreligger tre arkitektonisk interessante boligprojekter for området nord for Nordre Stationsvej. DETAILHANDEL, service OG ADMINISTRATION Situationen i Slagelse by med en lang række udvalgsvarebutikker i en tæt bymidte, der via mindre butikspassager og koncentrationer af butikker er kombineret med det store Vestsjællandscenter, giver byen en stærk situation som et meget attraktivt indkøbssted m.m. Den igangværende forbedring af byens rum, - gader og pladser vil blive fortsat med en øget indsats med henblik på miljømæssige løft. Som supplement til bymidtens detailhandel er Bilka placeret i sydbyen tæt på motorvejstilslutningen. 14

15 Slagelse Hovedstruktur byområde Institut for Centerplanlægning (ICP) har i 2007 gennemført analyser for Slagelse Kommune, der blandt andet dokumenterer, at der i Slagelse by kundemæssigt er basis for en endnu stærkere handelsmæssig position. Med en række eksisterende styrker peger analysen på et par svagheder: Dels at bymidten er stor i sin udstrækning set i forhold til størrelsen af butiksudbuddet, dels forsyningen med parkeringspladser. Byrådet vil derfor fortsætte det igangværende arbejde med at forbedre bymiljøet, forskønnelse af gader og pladser, belysning m.m., etablering af flere boliger i bymidten samt skabe kulturtilbud, der både tiltrækker egne borgere og turister. Endvidere vil vi gennem fysiske tiltag arbejde på at øge fornemmelsen af tryghed i bymidten. 15

16 Slagelse Hovedstruktur byområde Der arbejdes helt aktuelt med private investorers planer om yderligere centerbebyggelse i karreen vest for Vestsjællandscentret, i nær tilknytning til både Vestsjællandscentret og den tætte del af bymidten. Der foreligger endvidere planer for etablering af et større centerområde omkring Kinavej/Japanvej i den vestlige udkant af Slagelse. Byrådet vil i lyset af ICP s analyser se nærmere på de handelsmæssige konsekvenser af en sådan vestlig udvikling, i forhold til udviklingen i bymidten. 16

17 Slagelse Hovedstruktur byområde Kommunens tiltrækning af offentlige arbejdspladser - regionale, statslige eller ydelser til andre kommuner er et vigtigt og positivt bidrag til Kommunens udvikling. PARKERINGSSØGERINGEN Det er helt afgørende for både detailhandelen og servicevirksomhederne, at der er et velfungerende og tilstrækkeligt udbygget system af parkeringspladser i bymidten. Den eksisterende P-søgering og bymidtens udbud af parkeringspladser skal revurderes i forbindelse med de forventede fortsatte ændringer i bymidtens detailhandelsstruktur og en mulig kraftig byudvikling omkring banegården, som omtalt på de følgende sider. Blandt andet skal skiltningen langs ruten forbedres. 17

18 Slagelse Hovedstruktur byområde Bymidten NYE PROJEKTER + IDEER Med afsæt i et omfattende projekt Slagelse Baneby i midten af 1990 erne, blev store dele af de centrale områder syd for, - og i særlig grad nord for banegården omdannet og udviklet til nye velbeliggende boligområder. Etablering af en nye busterminal nord for jernbanen var løftestangen for omdannelse af et ret nedslidt erhvervsområde og blev samtidig det, der bandt områderne sammen. I de seneste år er der åbnet mulighed for yderligere omdannelse af nu frigjorte arealer nord for banen. Projektforslag for disse områder er baggrunden for Byrådets vision om et supplerende stort bygningskompleks, der bogstaveligt kan koble de to dele af området sammen ved at spænde hen over jernbanen. Et nybyggeri, der kan rumme både privat og offentlig servicevirksomhed i bred forstand. De foreslåede nye boligbebyggelser rummer et anseeligt antal boliger, hvorfor der bliver tale om en flerårig byggeperiode. Byrådet vil søge sikret en bred sammensætning af boligstørrelser, herunder indpasning af ungdomsboliger. På disse sider vises dels udsnit af tre forslag til nye bebyggelser nord for Nordre Stationsvej. Byggerier, der er præsenteret af investorer, der 18

19 jernbanegade Slagelse Hovedstruktur byområde har sat nogle af landets bedste arkitekter i gang med skitseringen. Med forslag om et sammenhængende stisystem er der sikret mulighed for en bymæssig sammenhæng mellem de tre foreslåede boligbebyggelser indbyrdes og med bymidten. Nederst på siden vises en vision om yderligere ny bebyggelse i den vestlige del af området. En bebyggelse i store dimensioner, der vest for den gamle godsbanebygning, kan spænde hen over jernbanen og dermed fysisk danne en port til Slagelse by, og som i givet fald vil kunne skabe overordentlig megen opmærksomhed for byen og for kommunen. Som base for et stort antal nye arbejdspladser inden for både privat og offentlig servicevirksomhed og med en beliggenhed, der er helt suveræn i forhold til tidens krav om bæredygtighed og stationsnærhed. En vision som den nævnte forudsætter naturligvis nøje vurderinger, ligesom det vil være nødvendigt at inddrage en række potentielle interessenter, herunder DSB. n ndr ringgade Kalundborgvej ndr Stationsvej Busterminal Banecenter Banegård ny sti til næstved på det gamle jernbanetracé Sdr Stationsvej Musikhus Biograf Sct Mikkelsgade Vestsjællands Centret City 3 rådhuspladsen løvegade Schweizerpladsen Casinotorvet nytorv Fisketorvet Forbindelse mellem Bymidten og de skitserede boligprojekter i Baneby II i mål 1: _elb

20 Slagelse Hovedstruktur byområde Uddannelse - livslang læring Slagelse Kommune som helhed har et bredt tilbud om uddannelse på mange niveauer. Det er især Slagelse by, der gennem årene har fået skabt sin position som regional uddannelsesby. Uddannelse er en vigtig nøgle til fortsat velstand, og mange tilbud om uddannelse i området er afgørende for byens og egnens status, - og samtidig afgørende for at fastholde vore unge og at tiltrække unge udefra. Derfor arbejder Byrådet intenst på at styrke og udvide de nuværende uddannelser i Slagelseområdet og at udvide viften af tilbud. Vi sigter uddannelsesmæssigt på den ene side højt, på den anden side mod en bred læring gennem hele livet. Det eksisterende uddannelsesområde med gymnasiet og handelsskolen m.m., de nyere uddannelser - blandt andet på universitetsniveau - samt uddannelser, der har sammenhæng med Slagelse Sygehus, er alle beliggende relativt tæt på Slagelse bymidte. De mange kvaliteter der er i et uddannelsesmiljø, herunder også i en række nye campusområder med ungdomsboliger og kollegier i stationsområdet og i sygehusområdet samt i og ved de nuværende uddannelsesområder, giver en styrkelse af bymidtens samlede miljø. Det giver et godt tilskud til bylivet. Samtidig er en kort afstand til bymidten positiv, set i forhold til de studerendes nærhed til banegård og busterminal. University College Sjælland (UCSJ), som er en af landets otte professionshøjskoler, blev etableret i Slagelse i UCSJ har ca 750 fuldtidsbeskæftigede, ca studerende på fuld tid og ca på efteruddannelse. Uddannelserne ligger inden for de pædagog- og socialfaglige samt de lærerfaglige områder. Syddansk Universitet (SDU) har med sin decentrale struktur åbnet for en række bacheloruddannelser samt et par diplomuddannelser i Slagelse. Derudover er der etableret et samarbejde med Roskilde Universitetscenter. Endelig har Selandia, som er Center for Erhvervsuddannelse, på årsbasis mere end studerende. Andre typer af uddannelser findes inden for Forsvaret i form af Antvorskov Kaserne i kanten af Slagelse by, og i Korsør er der ligeledes uddannelser på Flådestation i Korsør. 20

Forslag Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Hovedstruktur Den 17.6 2009

Forslag Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Hovedstruktur Den 17.6 2009 Forslag Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Hovedstruktur Den 17.6 2009 Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen er den overordnede plan, hvor borgere, offentlige og private virksomheder, investorer og mange flere

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

2. Formuleringerne side 22 i Hovedstrukturen vedr. udbygning af sygehuset.

2. Formuleringerne side 22 i Hovedstrukturen vedr. udbygning af sygehuset. 15. juni 2009 MINDRETALSUDTALELSER KOMMUNEPLAN Jens Jørgensen: 1. Formuleringerne side 18-19 i Hovedstrukturen vedr. bymidten. Begrundelsen er, at der er tale om en alt for tæt bebyggelse af bymidten i

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Planlægger Carsten Sloth Møller Slagelse Kommune Plan og Erhverv Slagelse Kommune Miljøvurdering af Kommuneplanen - Proces - Nye arealudlæg - Projekt i

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Havndal - lokalplanrammer

Havndal - lokalplanrammer Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Kommune- KORT FORTALT plan 2017

Kommune- KORT FORTALT plan 2017 KORT FORTALT Kommuneplan 2017 Ny kommuneplan gør hele kommunen attraktiv Pilene peger de rigtige veje i Slagelse Kommune i disse år. Erhvervslivet vækster, vi bliver flere borgere, og turismen blomstrer.

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere