Hans Majestæt Kong Frederik VIIs jagtmusik på Frederiksborg Slot

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hans Majestæt Kong Frederik VIIs jagtmusik på Frederiksborg Slot"

Transkript

1 Hans Majestæt Kong Frederik VIIs jagtmusik på Frederiksborg Slot af Martin Corfix I 1985 stødte jeg på et manuskript i Håndskriftsafdelingen på Det kongelige Bibliotek; Smaastykker componeret og arrangeret for Hans Majestæt Kongens jagtmusik på Frederiksborg tilegnet Frederik VII af baron Hermann Løvenskiold i Klaverudtoget antydede, at der måtte ligge noget musik for et messingensemble et sted i arkiverne. Et detektivarbejde tog sin begyndelse, som først i midten af 90 erne skulle blive løst, da partituret efter over hundrede års upåagtethed blev genfundet på Rigsarkivet. I Forsvarets Arkiv fandt jeg en flot indbundet partitursamling på 135 værker Hans Majestæt Kong Frederik VIIs jagtmusik på Frederiksborg Slot. Efter gennemlæsningen af de sirligt skrevne partitursider dateret i tidsrummet 1848 til 1850, gik det op for mig, at der her ikke bare forelå et stykke musikhistorie men i høj grad et stykke Danmarkshistorie. Med det opslåede partitur befinder vi os nemlig lige midt i selskabet hos Frederik folkekær og grevinde Danner. 25 musikstykker blev indspillet i 2001 på Classico (CLASSCD 391), og nu foreligger en ny CD med Copenhagen Brass - Historic Danish Brass Music From the original Scores of King Frederik VII s Brass Ensemble at Frederiksborg Castle (CDKlassisk 1077), der fører traditionen videre med musik omkring Frederik VII og grevinde Danner fra Jagtmusikkens partitursamling; Den Kgl. Livgardes Musikkorps nodearkiv; 2. Infanteri Brigades Musikkorps nodebøger, Rigsarkivet; Det Kgl. Bibliotek samt enkelte manuskripter i privateje heriblandt Livjægernes Musik Corps partitur fra Frederiksborg Slot omkring I forgrunden ses to ryttere af Den Kgl. Livgarde til Hest, hvoraf den ene er ved at sadle op. T.h. to husarer til hest, i midten flere gående officerer og på broen dobbeltpost af Livgarden til Fods. Litografi af A. Kittendorff. Det kongelige Bibliotek.

2 Atelier-billede af Kongen og grevinde Danner ved en imaginær jagt-frokost. Frederik VII på Frederiksborg Slot Da Frederik VII var blevet konge i 1848 forlagde han residensen til sit elskede Nordsjælland. Det lille, stilfærdige Hillerød vågnede så at sige af Tornerosesøvnen og fik nu både en konge og en daglig vagtparade, der trak op med klingende spil til stor glæde for byens indvånere. Ikke bare vagtparade fik man, men også et lille nyt ensemble fulgte med den musikglade konge, - et messingensemble: Hans Majestæt Kong Frederik VIIs Jagtmusik på Frederiksborg Slot. De otte musikere i jagtmusikken var alle hoboister 2 ved Livgarden til Fods Musikkorps, og når Frederik VII residerede på Frederiksborg Slot, lå musikkorpset samt et kompagni af Livgarden til Fods indkvarteret hos byens borgere, ligesom et detachement af Den Kgl. Livgarde til Hest (Hestgarden) lå på den forreste slotsholm 3. Den senere politiinspektør, Theodor Petersen, giver et meget fint erindringsbillede fra sine drengeår i Hillerød sidst i 1840erne: Jeg må ikke glemme noget af det mest imponerende: Vagtparaden, der trak ind på Frederiksborg Slot. Når man stod på den ydre slotsplads kl. 12. middag på en smuk stille sommerdag og ventede på vagtparaden, der trak op med Gardens fulde musik, kunne man høre den helt oppe fra byen komme nærmere og nærmere, tabe sig noget medens den passerede den næste port og Es-broen og så på engang fremkalde en myldrende masse genlyde under porttårnets hvælvinger og fra dets nicher, så kom den stolt lydende over den ydre slotsgård over den sidste bro og ind i den indre slotsgård, hvor den gav genlyd fra de høje mure. Medens posterne her bleve afløste og den nye vagtkommandeur overtog vagten, spillede musikken 3 à 4 no 4 Arkæologien og jagtmusikken Oldgranskningen havde optaget kongen i mange år, og også på hans arkæologiske udgravninger var hans musikere med i følget og musicerede under de til tider lukulliske udgravningsfrokoster. Nordsjælland blev netop i disse år undersøgt for oldtidssager af kongen, og i sommeren 1849 udgravede han Asserbo Kloster. En udgravningsdag startede tidligt om morgenen fra Frederiksborg, hvor kongen eskorteret af 25 ryttere af Hestgarden drog ud. Hestgarderne skulle bruges som gravemandskab, og musikken kunne nok skabe lidt afveksling i den beskæftigelse. Klokken 10 var der frokost på udgravningsstedet, og bagefter tilberedte Frederik VII - i egen høje person - kaffe til frokostselskabet. Klokken 14 serveredes varm beuf med blødkogte æg, hvortil man drak champagne af ølglas!, og her kan champagnegaloppen, som vi jo kender fra jagtmusikkens repertoire passende have været spillet. Ikke sjældent kom grevinde Danner på besøg om eftermiddagen, og omkring klokken 19 returnerede det udmattede og støvede selskab til Frederiksborg, hvor det dog af kongen var kommanderet til taffels allerede klokken 19! 5 Fra tid til anden lå Kongen i lejr under udgravningerne, og når et turnéteater holdt forestilling i en nærliggende nordsjællandsk kro, mødte Frederik VII op og blandede sig med det jævne folk. I mellemakten underholdt hans jagtmusikere så med de sidste nye Lumbyeske toner fra hovedstaden. Men der blev også gravet på de mange rejser: Jellinghøjene; Nydam mose i Sundeved og Torsbjerg mose i Angel. Det fortælles fra et af majestætens mange ophold på slottet Glyksborg, at en til middag indbudt samling holstenere engang mødte op

3 H.P. Klæstrup tegning nr. 319 med begivenheder under Frederik VII s regeringstid: I Slottets Gaard sig Jægerne flokker / Hør hvor Musikken kalder og lokker. Tegneren H.P. Klæstrup ( ) har netop foreviget en sådan jagtdag på Jægerspris; Frederik VII modtages af jagtselskabet med blottede hoveder, og til venstre ses jagtmusikken opmarcheret med to piberdrenge (en tambour og en piber) på fløjen. Korpset er i livgardens mørkeblå uniform iført bjørneskindshue. Korpset fører kun messinginstrumenter (jagtmusik) og er suppleret med 4-5 musikere. Hoffolk gør klar til at køre selskabet ud til såterne. uden deres koner - en åbenlys foragt for grevinde Danner, - Frederik VII blev rasende, og resten af aftenen blev der på kongens befaling dineret til én eneste melodi; Den Tapre Landsoldat, der uafladeligt blev blæst af musikkorpset! Kongejagterne Hans Majestæt Kongens Jagtmusik deltog i kongejagterne, hvor de ligeledes formodes at have opvartet til jagtmiddagene på Frederiksborg og Jægerspris. En del af partiturets numre har endvidere små anmærkninger, der knytter sig til de personer, som stod kongen nær; under en march står således Kammerherre (Fritz) Blüchers Favoritmarch. En anden komposition af August Otto Dehn, Paa Jagten, oplyser, at den er komponeret på Frederiksborg den 18. januar Måske har jagtmusikken været brugt i Frederiksborg slotshave, ligesom Frederik VIs hornist, Johann Gottlob Jähnigen, blev det i Frederiksberg Have. Jähnigen stod i høj Gunst hos Frederik VI, og han havde fået det høje hverv at stå ved bredden af Kanalen lige under Frederiksberg Slot og blæse i valdhorn, mens kongen roede rundt i Kanalerne om aftenen ledsaget af dronningen og de to døtre. Det fortælles, at dette hornakkompagnement klingede ganske romantisk i de lune sommeraftener under løvet i den idylliske have. På samme måde har Frederik VII og grevinde Danner måske promeneret i deres Frederiksborg idyl til jagtmusikkens fjerne aftentoner, - det kan vi kun gisne om. Kongen tilbragte i det hele taget gerne sin tid i det nordsjællandske, ikke mindst på sit elskede privatslot, Jægerspris, og her fulgte Jagtmusikken fra Frederiksborg ham. På Jægerspris muntrede kongen sig med klapjagter i vinterhalvåret, hvor han foruden sit jagtkapel selv bidrog med musik. Kammerherre, oberst Jacob E.C. Roesen fortæller, hvordan garderne en dag blev anvendt som klappere. De stillede kl. 8 om morgenen, hver forsynet med en kæp. Kong Frederik kom ridende på en islænderhest ledsaget af kompagniets oversergent, også på en islænder. Til officererne sagde kongen: Nu overtager jeg kommandoen, og I officerer kan træde ind som jagtdeltagere, og henvendt til sin jæger fortsatte han: vil du forsyne de herrer officerer med geværer. Kong Frederik førte derpå garderne som klappere gennem alle såter og morede sig med at blæse de kendte, militære udførselssignaler; avancer, retirer, træk til højre på sit lille signalhorn. 6 Grevinde Danner deltog også ivrigt i jagterne, og i et brev til sin gode ven, Carl XV, beretter Frederik VII om, hvordan hans kone klædt som amazone (!) havde givet et dyr en fuldtræffer. Den svenske konge bad Frederik overbringe hende hans agtelse og roste Danner med ordene: att vara en Nordens Diana är ett eksempel för Nordens möer, som ej många våga efterfölja!

4 En tørstig regimentstambour Frederik VII havde med sit joviale væsen en nærmest faderlig omsorg for sine musikere og kaldte flere af dem ved navn, ligesom han kendte til de enkeltes familieforhold. De var hans musikere, som han stolt viste frem. Et udtryk for dette, er den rørende skildring af hans omhu for den halvgamle, ugifte tambour og paukeslager Thorsen ved regimentsmusikken i Fredericia. Det fortaltes, at denne var ligeså dygtig til at traktere pauken som brændevinsflasken: Da Frederik VII som kronprins i en periode var forvist til Fredericia, blev han en aften torpederet af den fulde regimentstambour Thorsen, der ved kollisionen råbte til prinsen kan han ikke gå af vejen for en overkørt mand! Frederik VII fortalte dagen efter tambourens foresatte om det passerede, men forbød strengt majoren, at der skulle indledes en disciplinærsag. Et par dage efter, var det dog ved at gå galt igen, da Thorsen i stor fuldskab kom slingrende op ad Gothersgade. Da han fik øje på prinsen, der var på vej mod ham på det samme fortov, ændrede han kurs til fortovet overfor, men styrede lige mod et træ, forpjusket over sammenstødet, idet han troede det igen var prinsen, råbte han forfærdet: Om forladelse, Deres kongelige højhed! Næste dag kaldte prins Frederik Thorsen op til sig på palæet. Manden var nu ædru men meget forlegen over det passerede. Har du familie at forsørge?, spurgte prinsen. Kun en gammel moder, Deres kongelige højhed. Hvorfor drikker du?, Af ærgrelse, Deres kongelige højhed, af ærgrelse, fordi unge springfyre avancerer foran mig, og det irriterer mig. Thorsen, du er i ædruelig tilstand en meget præsentabel mand, så hold dig fra flasken, og du skal få din ret! Thorsen lovede nu bod og bedring. Nogen tid efter havde prins Frederik selskab på palæet, hvor regimentsmusikken var tilsagt at spille. Tambour Thorsen mødte op i en noget overrislet tilstand, og musikkammeraterne forsøgte uden held at få ham ædru ved i flere omgange at holde hans hoved under vandpumpen i gården. Prins Frederik mente dog nok det kunne gå an, hvis Thorsen blev stillet op i et hjørne og en bænk kilet ind foran ham, så han ikke kunne vælte, hvorefter trommen blev fastsurret til bænken. Thorsen blev derefter kommanderet til at holde sig på benene. Prinsen førte nu gæsterne ind i salen, idet musikken blev slået an. Thorsen gjorde i starten de mest fortvivlede anstrengelser for at udføre sin pligt, og efter de første numre, var han næsten blevet ædru, og alt gik som det skulle. Prinsen tog sig efterfølgende af Thorsen, og det bevirkede faktisk, at tambouren blev tørlagt. Også Grevinde Danner kendte personligt sine musikere og betænkte i sit testamente hoboistinden Jørgine Høyer med en årlig pension. Hun var gift med hoboist ved Livgarden til Fods, Nicolai Ferdinand Høyer, der komponerede en del fine marcher, som stadig spilles på vagtparadens tur gennem København. Frederik VII som komponist En kongelig komposition blev det også til: Kongens kammermusikus, C.J. Hansen, kantor ved Helligåndskirken og en af kongens yndlinge, underviste i sang på Frederiksborg. Frederik VII havde en køn tenorstemme og sang under Hansens vejledning duetter med grevinden. Hofmusicusen var en slags forlystelsesråd for det høje par. En aften var han til selskab på Frederiksborg. Ud på natten, hvor der ikke var blevet sparet på champagnen, satte monarken sig til klaveret og spillede en lille march. Kammermusicusen noterede i al hemmelighed det hele ned, og næste gang han var på slottet, satte han sig til pianoet og præsenterede majestæten for hans eget værk. Hvad for noget, har jeg komponeret den march? Den er min sandten brillant! Det skal du have et ridderkors for, skal kongen have sagt, og derefter blev kammerherre Berling sendt ud for at hente dekorationen. Kongen befalede nu, at marchen skulle indgå som repertoire i alle hærens musikkorps. Der er dog flere uoverensstemmende kilder til tilblivelsen af Kongens Marsch. C.J. Hansens søn, kontreadmiral Victor Hansen fortæller i sine erindringer, at marchen er blevet til på Skodsborg. Her refereres dog til dirigenten og komponisten Carl Gottschalksen, der har hørt historien fortalt af C.J. Hansen selv, som ofte var gæst i hans barndomshjem. Og i dennes gengivelse blev marchen til på Frederiksborg. (Carl Gottschalksen: En glad Musikants Dagbog, Kbh. 1920) Frederik VII havde for vane at digte lidt vel meget på sine historier, - det var hans særegne form for humor. Hvordan marchen var blevet til, havde han også flere udgaver eller rettere historier af: Kongen spillede den efter et taffel for Prins Heinrich af Weimar, der dog syntes kadencen var meget langsom, ja svarede kongen, jeg har også skrevet den som Sørgemarch i Anledning af min Faders død. (C.F. Holtens memoirer) Kabinetssekretær J.P Trap fortæller i sine erindringer om et taffel på Glyksborg i 1860, hvor kongen spillede marchen for prins Hermann af Weimar: Hans Majestæt spilte det meget langsom. Prinds Hermann matte sige noget til Tak for den Kongelige Naade. Han ytrede da: Sehr hübsch aber sehr melankolish. Hvortil Hans Majestæt allernaadigst svarede: Ich habe es auch komponiert, als Frederiksborg gebrannt war. Kongens arkæolog, Jacob Worsaae, fortæller i et brev 1857, hvordan han under udgravningen af Sorø Klosterkirke var til taffel hos kongen på akademiet. De overdådigste retter blev serveret, og under middagen underholdt ensemblet, der netop indledte med Kongens Marsch. 7 Den danske messingklang hvordan lød jagtmusikken? Partitursamlingen er en kulturhistorisk raritet, idet den er den ældst bevarede musik for messingensemble i Danmark, både hvad angår originalkompositionerne samt den transskriberede musik. Besætningen består af: Klaphorn i des, cornet i as, 2 trompeter i des, 2 valdhorn (naturhorn) i des, 1 tenorhorn/tenortrombone i Bb, Tuba i f. 8

5 Kan vi vide noget om klangidealet for dette messingensemble eller for dens sags skyld for bataljonsmusikken anno 1848, og hvilke instrumenter, man blæste på? Det er et felt, der er forholdsvis uudforsket indenfor den danske blæsemusiks historie, for selvom vi i jagtmusikkens partitur læser f.eks. cornet, trompet og tenorhorn, så var det en anden messingfamilie, end den vi forbinder med messinginstrumenterne af i dag og et noget andet klangideal, man hyldede. For at indkredse spørgsmålet er vi nødt til at søge længere tilbage til året Her oprettes nemlig de første danske jægerkorps i Armeen, let infanteri, der i stedet for trommer som signalinstrument indfører halvmånehornet. Det var erfaringerne fra Den Nordamerikanske Uafhængighedskrig ( ), der lærte europæerne den ny jægertaktik, føring af tropper i spredt orden v.h.a. hornsignaler. I øvrigt kendes de ældste hornsignaler i den danske hær også fra dette år, idet de med stor sandsynlighed er nedskrevet af en af halvmåneblæserne ved Det Holstenske Jægerkorps, heriblandt Retraiten 9. Efter faconen kaldtes jægerkorpsenes nye signalinstrument, halvmånehorn, men i virkeligheden var halvmånehornet et bygelhorn (af det latinske buculus, tyr, og i familie med det latinske buccina, horn, der på engelsk bliver til Bugle horn. på tysk Bügelhorn, og i Danmark tager vi umiddelbart den betegnelse til os og kalder det Bygelhorn.) Bygelhornet udvider sig hele tiden ligesom et simpelt tyrehorn. Et sådant konisk horn i kobber blev nærmest modeinstrument omkring 1760erne, og særligt efter erfaringerne fra Nordamerika indførtes det i næsten alle europæiske hære både i halvmåne- og almindelig form. I 1770 eksperimenterer en russisk instrumentmager og hornist i Skt. Petersborg, Kölbel, med at sætte klapper på et valdhorn, og østrigeren, mester- og hoftrompetisten i Wien, Anton Weidinger, forsøger sig i 1795 med et system af træblæserlignende klapper på selve hovedrøret af en trompet, så det nu bliver muligt at spille kromatisk, klaptrompeten er hermed opfundet. Året efter skriver Joseph Haydn sin berømte trompetkoncert til ham. I 1803 skriver Johann Nepomuk Hummel sin næsten ligeså berømte koncert for klaptrompet til Anton Weidinger. I Danmark får vores egen Hofinstrumentmager i København, Johannes Fasting, på samme tid guldmedalje for at have forbedret sin udgave af klaptrompeten. I Dublin, Irland, opfindes klaphornet af Joseph Halliday i 1810, idet han sætter klapper på et bygelhorn. Instrumentet patenteres under det fine navn, The Royal Kent Bugle, og klaphornet går nu sin sejrsgang og får ret hurtigt plads i militærmusikken som sopraninstrument. I Europa havde klaphornet dog udspillet sin rolle sidst i 1840 erne, men i Danmark har man åbenbart holdt fast ved dette instrument i militærmusikken, skønt ventilinstrumenterne for længst havde gjort deres indtog. De to trompeter, cornet og tuba er således i jagtpartituret noteret for valve - ventiler, hvorimod hornstemmerne er skrevet for ventilløse valdhorn (naturhorn). Basunstemmen veksler i partituret mellem tenorhorn (ventiler) og tenortrombone. (Journalisten, komponisten og musikkritikeren Oscar Commetant skriver i bogen Le Danemark tel qu il est Danmark, som det er fra sit ophold i landet i 1864, at man besynderligt nok stadig spillede klaphorn i den danske militærmusik på dette tidspunkt, hvor Adolphe Sax med sine nye saxhorn fundamentalt havde ændret den franske militærmusik.) I Danmark var det i 1848 instrumentmager Fasting & Wilde (fra 1852 Fasting & Schmidt), som leverede instrumenter til Armeen: Kornetter, althorn, tenorhorn og tubaer. Forbilledet for disse nye ventilinstrumenter var det ovennævnte bygelhorn, og hermed opstår en særlig instrumentfamilie, idet man tog bygelhornets koniske mensur, og byggede instrumenter ikke kun klaphorn, men de forskellige instrumenter lige fra sopran til bas skåret over samme læst. Herved opnåede man en egal hornklang i bygelhornets messingfamilie. Klangidealet dengang ligger således langt fra vore dages lysere klangbillede, hvor vi i stor stil bruger instrumenter, der har tilknytning til den britiske brasstradition: Den engelske/franske Cornet á Pistons blev udviklet i Frankrig ved at sætte ventiler på et posthorn, Cornet de poste, omkring 1830, et eksperiment der blev gjort af den franske instrumentmager Halary i Paris, hvorimod den danske Kornet (ligesom den svenske og preussiske) på dette tidspunkt som beskrevet udvikles af bygelhornet, der klangligt har meget mere tilfælles med det østrigsk/bøhmiske Flügelhorns runde, lidt mørke hornklang. Denne klang og brugen af instrumenter af bygelhornfamilien var faktisk idealet i de danske militære hornorkestre indtil slutningen af 1940 erne. Es og Ab piccoloen og altbasunen af bygelhornfamilien var de instrumenter, der holdt sig længst i militærmusikken, og enkelte steder som i Fynske Livregiments Musikkorps var de i brug indtil sidst i 1950 erne. På Cden har vi også indspillet kompositioner fra 2. Infanteri Brigades Musikkorps nodebøger og Livgardens nodearkiv, der spilles for besætningen piccolo i Es (indspillet på en P. Schmidt Kjøbenhavn piccolo af bygelhornfamilien ca. 1880), 2-3 Bb cornetter, 2 trompeter, 2 valdhorn, 4 trombone/tenorhorn, tuba og slagtøj. En besætning der svarer til datidens bataljonsmusik.

6 partiturer i Livgardens nodearkiv for harmoniorkester. Han havde kongens bevågenhed og har vel af den grund fået til opgave at samle og arrangere Den Kgl. Jagtmusiks repertoire, der er forfattet midt under Treårskrigen fra november 1848 til januar I en årrække var han kapelmester på Hofteatret samt forlystelsesetablissementet Alhambra på Frederiksberg. I 1865 hædredes han med titlen Krigsråd ligesom H.C. Lumbye. Lincke dedicerede flere af sine kompositioner til de kongelige bl.a. valsen Foraarsblomster til grevinde Danner i anledning af hendes fødselsdag den 21. april 1855 på Frederiksborg. Frederik VII gjorde hvert år noget særligt ud af grevindens fødselsdag. Livgarden til Fods Musikkorps musicerede fra morgenstunden foran hendes sovegemak på slottet. Lincke er så vidt vides den eneste af samtidens komponister, der politisk ukorrekt har tiltænkt grevinde Danner en komposition. Han vovede at være politisk ukorrekt og lod ikke sladderen og de hånlige udfald mod kongens gemalinde i København afholde sig fra at skrive hende en charmerende valsesuite. Jørgen V. Sonne ( ): Musiker blæser klaphorn, , blyant på papir. Situationsbillede ved musikernes modtagelse af Thorvaldsen. Del af serie med figurstudier til Sonnes frise af modtagelsen af Thorvaldsen 1838 på Thorvaldsens Museums facade. Thorvaldsens Museum. Hoboister, komponister og arrangører Andreas Frederik Lincke og August Otto Dehn er mændene bag det flot skrevne partitur til jagtmusikken, der vidner om stor ihærdighed og dygtighed. Andreas Frederik Lincke ( ) begyndte sin karriere som hoboist i Jydske Regiments Musikkorps. Da regimentet nedlagdes i 1842 kom han til Den Kgl. Livgarde til Fods Musikkorps, og ved Tivolis åbning året efter tog H.C. Lumbye ham med i sit orkester, hvori han i hen ved 20 år bestred pladsen som primoviolinist. Han blev hurtigt Lumbyes betroede, og da Lincke besad et ualmindeligt talent var han selvskreven til at lede orkestret i Lumbyes fravær, ligesom der også er eksempler på, at han som Lumbyes fortrolige fra tid til anden arrangerede Lumbyes musik. Linckes far var også brigademusiker og slog slagtøj i Lumbyes orkester. Som komponist og arrangør indtog Lincke en vigtig position dansk musikliv, det synes dog som om, at han har stået lidt i skyggen af institutionen Lumbye, og det kom da også til et ulykkeligt brud mellem de to gamle venner i Linckes marcher og danse opnåede vid udbredelse i Danmark og Tyskland. Hans dygtighed som arrangør er jagtmusikkens partitur et vidnesbyrd om, men også de flot skrevne August Otto Dehn (f ) er den anden af de to arrangører. Han blev kun femten år gammel hoboist ved Kongens Regiment i Herfra gik han ved hærordningen 1842 til 2. Infanteri Brigades Musikkorps, hvorfra han i 1846 kom til Livgarden til Fods Musikkorps. Med sit musikkorps deltog Dehn i treårskrigen og i felttoget I 1853 blev han Dannebrogsmand, og han hædredes tillige i 1869 med den svenske kong Carl XVs Guldmedaille. Dehn var en særdeles dygtig musiker, og da Musikforeningens Orkester blev reorganiseret i 1850, blev han som adskillige andre københavnske militærmusikere medlem her. Under Niels W. Gade sad Dehn i mange år som bratschist i dette orkester. Dehn avancerede med tiden til forblæser den daværende betegnelse for musikdirigent - og han ledede Livgarden til Fods Musikkorps fra Musikdirektør og krigsråd Andreas Frederik Lincke. Træsnit. Det kgl. Bibliotek 10

7 Forblæser August Otto Dehn (foto) Dehn kunne sit håndværk, - han var en fremragende arrangør, og foruden arrangementerne til jagtmusikken er mange af hans fine partiturer og kompositioner bevaret i Livgardens nodearkiv. Dehn, der i 1871 havde fået rang af stabssergent, tildeltes ved sin afgang i 1875 titlen Krigsråd. 10 Hoboisterne Både Lincke og Dehn var trompetister i Livgarden og har med al sandsynlighed selv spillet med i Jagtmusikken, hvor den ene har blæst klaphorn. Hvem de seks andre musikere har været, kan vi nogenlunde vide, idet vi har mandskabslisterne for Livgarden til Fods hoboister: Moritz Nicolaij Holmgren på cornet. P.J.F. Kuur på trompet. P.C. Høibierg og C.F. Dreier på valdhorn. N.R. Nielsen på basun og Frederik Wilhelm August Møller på tuba. Slagtøjsstemmer er ikke føjet ind i partituret, men i Livjægerkorpsets partitur er slagtøjet heller ikke noteret, og vi ved, at Livjægerkorpset havde tre mænd ved slaget, janitsharer, der så har slået ad libitum. Endvidere findes der i jagtpartituret en lille komposition, en jægersang, af Henrik August Polentz, som var slagtøjsspiller i Livgarden, og dette kan betyde, at Polentz også har haft sin plads blandt jagtmusikerne. Hvad Frederik VII og grevinde Danner lyttede til partituret i udvalg Partiturarkene er daterede, og ud fra disse tidsfæstelser, er der meget, der taler for, at jagtmusikken har uropført en del af H.C. Lumbyes musik for de kongelige. Lincke sad som nævnt i Lumbyes orkester og var hans fortrolige også med hensyn til arrangementer af Lumbyes musik. Flere af kompositionerne er af Lincke dateret op til en måned før, at samme musikstykke havde førsteopførelse i København. F.eks. indeholder partituret en march af Lumbye, der er dateret i januar Den 3. februar er der imidlertid premiere på ballet divertissementet De Uimodstaaelige på Det Kgl. Teater, og her genkender vi i indledningen til divertissementet nemlig ovennævnte march. Det indikerer, at kompositionen så dagens lys som march til jagtmusikken. Kort før mit manuskripts færdiggørelse faldt jeg over en pudsighed, som bestyrker min antagelse: Partituret indeholder både en march af J.F. Frølich, C.C. Møller og H.C. Lumbye, der for de to sidstnævnte højst sandsynligt har været tiltænkt jagtmusikken. Frølichs Jægermarch stammer fra balletten Erik Menveds Barndom fra Den har en meget karakteristisk begyndelse, og kigger man efter i partituret, vil man opdage, at Lumbyes og Møllers march, der for sidstnævntes vedkommende også har titlen Jægermarch, begynder næsten identisk med Frølichs! (se nodeeksempel.) Dette bestyrker mig i, at Lumbye og Møller måske ikke har været helt inde i det at skrive en jægermarch, men de har haft Frølichs første strofer i øret, og måske nok tænkt, at det var sådan en rigtig jægermarch skulle begynde. Da Lumbye sidder og skal færdiggøre musikken til De Uimodstaaelige, griber han så ned i bunken og finder sin lille 6/8-dels march med de smældende trompetstød. Lumbyes læremester udi trompeterkunsten, Stabstrompeter Chr. Fr. Hansen ved Fynske lette Dragoner gav i 1825 Lumbye lærebrev, og da han fire år senere blev overflyttet fra De Fynske Dragoner til Den Kgl. Livgarde til Hest i København, fik han skudsmålet: en fortrinlig god Trompeter med megen musikalsk Genie. Signalerne i Lumbyes marcher og galopper vidner om, at her er der en komponist, der ikke har glemt, hvor han kommer fra. Helt i tråd med dette, læser vi i samtidige vidnesbyrd, at Lumbye bevarede sin færdighed udi trompeterkunsten livet ud. Lumbyes Polka-Mazurka Nytårsnat kan ligeledes have haft førsteopførelse på Frederiksborg. I Linckes partitur er den dateret 20. januar, og mazurkaen får sin førsteopførelse på Casino Teatret i København den 25. januar som et åbningsnummer i Erik Bøghs enakter Nytårsnat I teorien kan Polka-Mazurkaen meget vel have haft snigpremiere for de kongelige. På Frederiksborg holdt Frederik VII og fru Danner fra 1848 deres jule- og nytårsaftner De var her i det hyggelige Hillerød væk fra hovedstadens evige sladder på grund af deres samliv, og måske har de netop kunnet høre musikstykket samtidig med, at det blev spillet i København. Denne tanke kan spores i flere af de andre kompositioner f.eks. Nytårsgalop af H.C. Lumbye, der igen er arrangeret af A.F. Lincke. Linckes arrangement er fra december 1848, og da Lumbyes Nytårsgalop første gang spilles januar 1849 i København, kan det tydes derhen, at jagtmusikken har førsteopført galoppen - måske ved en de kongelige julefester på Frederiksborg: De årligt tilbagevendende juleselskaber på Frederiksborg var noget man så hen til i Hillerød. Byens borgerrepræsentanter og embedsmænd med koner og børn blev hvert år indbudt til julefest. Alle blev beværtet med 11

8 Frøhlichs jægermarch Møllers jægermarch 12

9 Lumbyes jægermarch udsøgte lækkerier, og bagefter blev der budt op til dans, hvor kongen selv førte an i kvadrillerne, der altid endte med en fyrig galop. Flere partiturnumre er galopper, og her er Lumbye næsten enerådende. Til Lumbye gik Bournonville, når der skulle skrives en fyrig finalegalop til f.eks. Napoli eller Livjægerne på Amager, det kunne hverken Gade eller gamle Hartmann klare. Galoppen blev helt hans egen, og vi aner, at Lumbye er i sit es, når han med effektfulde Hestgardesignaler, - f. eks. i Champagnegaloppen - iørefaldende melodier og et elektrificerende tempo leverer sit bud på, hvordan en rigtig galop skal skæres. En hel del musik i partituret er fra August Bournonvilles balletter og balletdivertissementer, og det kan tænkes, at grevinde Danner med sin baggrund som balletdanser har haft sin indflydelse på, hvad der skulle skrives ud for jagtmusikken. Polkaen efter det tjekkiske ord Pulka - halvkreds blev i 1840erne modedans i Europa, og omkring 1844 havde polkafeberen under navnet Pariser Polka også gjort sit indtog i Danmark. I 1848 er modedansen på sit højeste, og partituret indeholder derfor mange af tidens nye polkakompositioner. Også indenfor denne genre var det de sidste musikalske nyheder, man forlystede det kongelige selskab med. Partituret er skrevet midt under Treårskrigen, og derfor er der en del musik, der direkte kan relateres til felttoget. Her finder vi Andreas Frederik Linckes Triumph-Marsch skrevet som en hyldest til heltene fra udfaldet fra Fredericia i En sand militær triumf. Fredericia var indesluttet af den slesvig-holstenske oprørshær, men danske tropper blev i al hemmelighed ad søvejen fragtet til fæstningen. Natten mellem den 5. og 6. juli brød den danske hær ud og trods stor overmagt blev insurgenthæren slået, mens prøjserne i Nordjylland og det tyske forbunds hjælpehær i Sundeved var ude af stand til at gribe ind. 6. juli-slaget blev fejret overalt i landet - ikke mindst komponisterne leverede deres hyldester: H.C. Lumbye bidrog med en Triumph Marsch tilegnet Den Danske Armée ; brigademusikeren Ludvig Waldemar Schmidt skrev sin mere kendte Fredericia Sejrs Reveille ; Fredericiaorganisten W. Thilo kom hurtigt på gaden - dog med en galop, Fredericia Seiers-Galop og Lincke forfattede altså endnu en Triumph-Marsch. Dernæst kommer den egentlige messingmusik, og her har vi at gøre med originalkompositionerne. Baron Hermann Severin Løvenskiold ( ) skriver sin Fanfare i 1848 og en Jægermarsch, der er det ældst kendte musik fra perioden, der specifikt er skrevet for de nye ventilinstrumenter. Med Løvenskiolds egne ord Smaastykker componeret til Hans Majestæt Kongens Jagtmusik. 13

10 Løvenskiold er i dag mest kendt for sin musik til Bournonville-balletten Sylfiden, men skrev en hel del musik til forskellige syngespil på Det Kgl. Teater, ligesom hans klavermusik, sange og marcher vandt stor udbredelse i samtiden. I 1851 modtog Løvenskiold stillingen som hoforganist ved Christiansborg Slotskirke. Løvenskiold musicerede ofte på Frederiksborg bl. a. ved en aftenkoncert i anledning af Grevinde Danners stort anlagte fødselsdag i Romantiske og stemningsfulde jagtstykker som Paa Jagten af August Dehn, Jægersang af Gebauer, Jægersang af Lykkens Blomst af Henrik Rung, Jægermarsch af Erik Menveds Barndom af Johannes Frederik Frøhlich eller Jæger Chor af Elverhøi af Frederik Kuhlau ( ) klinger fint i arrangementerne for otte messingblæsere. Det er i øvrigt meget interessant, at August Dehn har arrangeret Jægerkoret: Syngespillet Elverhøi af Johan Ludvig Heiberg blev bestilt til de stort anlagte festligheder i forbindelse med kronprins Frederiks giftermål med prinsesse Vilhelmine Maria (Fr. VIs yngste datter) den 1. november Ved festforestillingen på Det Kgl. Teater må det ses som et af historiens luner, at Louise Rasmussen som 13-årig elev i balletkorpset dansede for kronprins Frederik, hvis gemalinde hun mange år senere i 1850 skulle blive under navnet grevinde Danner. Men det havde ingen selvfølgelig tanke for i Om hoboisten August Dehn har kendt til denne forbindelse, da han arrangerede jægerkoret vides ikke, selv yndede Frederik VII at fortælle vennerne, hvordan han en dag i sine unge år på Hofteatret havde stået ude i kulissen og overværet en prøve på en høstballet, da han blev trådt på den ene fod af en lille, lyskrøllet pige, der løb dansende ind på scenen med et neg på armen. Det var såmænd balleteleven Louise Rasmussen. Men det er måske endnu en af kongens mange historier En komposition, der taler for sig selv, er Vive le Roi - Kongen leve! March tilegnet Frederik VII. af Volkmar Busch ( ). En ganske farverig person i København var Volkmar Busch, - eller som vittighedsbladet Corsaren døbte ham Volksnar Busch. Efter en omtumlet tilværelse som søkadet, kopist i generalpostdirektionens revisionskontor helligede han sig musikalske studier hos klaverpædagogen Fr. Wieck i Leipzig, hvor det dog mest var datteren Clara Wieck, der optog ham. En dag var Busch imidlertid forsvundet fra Leipzig, og Clara blev som bekendt senere gift med Robert Schumann. Hjemkommet fra udlandet slog han sig ned som oversætter, redaktør og komponist! Lumbye var hans forbillede, og mange af Buschs kompositioner blev spillet af Lumbye i Tivoli. Lumbye-biografen Godtfred Skjerne 11 tilstår ham i sin bog: noget dårligt hoved var han ikke ; han besad nemlig smarthed i sine kompositioner. I Vive le Rois trio er der med sædvanlig Busch-smartness indlagt en velkendt ørehænger: folkemelodien en dejlig, ung ridder, der først langt senere i 1859 fik titlen, Vort Modersmål er dejligt, og som nærmest blev en uofficiel nationalsang. Busch yndede at smykke sine kompositioner med franske titler; således skrev han en march til den russiske zar, Gloire au Zcar, der indbragte ham en tobaksdåse i sølv som tak, ligesom han modtog en slipsenål med brillanter af Frederik VII for sin Vive le Roi. Som et kuriosum skal nævnes, at Hollywood-selskabet Paramount valgte Volkmar Buschs March Guerriere fra den første CD med jagtmusikken, da man skulle finde musik til filmen The Prince & Me. Filmen handler om en borgerlig pige, der bliver forelsket i og får - kronprinsen af Danmark. Frederik Folkekjærs jagtmusik kom dermed til at spille en rolle som underlægningsmusik i en Hollywoodfilm over 150 år efter, at den var blevet skrevet, Og mon ikke det høje par, monark og grevinde, fryder sig derover i deres himmelske paulun. Fanfare komponeret af Hermann Severin Løvenskiold i Forsvarets Arkiv, Rigsarkivet. Fælles for komponisterne Lumbye, Lincke, Dehn, C.C. Møller, Hornemann, og m. a., hvis historie nu fortælles på den foreliggende CD, er, at de alle har kendt hinanden og har spillet sammen i de orkestre og musikkorps, der befandt 14

11 Volkmar Busch: Vive le Roi sig i det Lilleput-København, der var omkranset af volde. Søren Kierkegaard har ret sikkert på sin daglige spadseretur lyttet til netop denne musik som så mange andre københavnere. Hvordan det gik for sig, får vi et indblik i gennem J. Davidsen i bogen Fra det gamle Kongens København. Her beskriver han en vagtparade på Sjette Frederiks Tid: Musiken begynder at spille. Folk af alle Klasser forsamle sig for at høre paa de Marscher, Galoppader, Brudstykker af Operaer, som gives til bedste i en halv Times Tid, og hvori de særegne Instrumenter, der betegne den tyrkiske Musik, spille en fremtrædende Rolle. Der er Folk, som næsten aldrig forsømme nogen Vagtparade, det er maaske den eneste musikalske Nydelse, de have Adgang til, og den er jo gratis. Den jævne Borgermand, der har trukket sig tilbage fra Forretningen og har hele sin Tid til sin Raadighed, har en velkommen Lejlighed til en behagelig Adspredelse. For den führige Haandværkssvend er Vagtparaden Messingfrokost, og for Læredrengen i Skødskind og Trætøfler, der ved den Tid har Ærinde for Mester eller for Mesters Kone, er det en Svir at lægge Vejen over Kongens Nytorv. Især er Vagtparaden et Samlingssted for Piger med Børn paa Armen eller ved Haanden. Ane ved at Jens i Dag skal paa Vagt; saa er det jo muligt, at hun kan faa Øje paa sit Hjertes Udkaarne. Det var den samme musik, som mødte Frederik VII og grevinde Danner på deres mange rejser ude i landet. Modtagelserne, de fik, var sande triumftog. Der var ikke en æresport, en borgerparade, en tropperevy, en arkæologisk udgravning, en jagt, en skiveskydning, en tale eller et hyldestdigt, uden at brigade- bataljons- eller jagtmusikken lod spillet røre, og det var ikke kun de kongelige, musikken oplivede og forlystede, men også den jævne borger i midten af 1800-tallet. Frederik VII skattede sin militærmusik, og i hans regeringstid talte den samlede militærmusikerstand i Danmark 600 mand. Et tal der aldrig siden er blevet overgået. Når man idag således pludselig står med en nodebog fra 1. Bataillon, hvis bagside udgøres af en påklæbet kvittering fra 1864, hvor en musiker har betalt til bataillonens enkepensionskasse så tænker man uvægerligt, om musikeren var en af dem, der faldt ved Sankelmark. Eller at sidde med den altbasunnodebog i hånden fra 16. Bataillons Musikkorps i Odense, som man ved, den lille spillemand Carl August Nielsen har spillet efter engang i 1880erne!, så mærker man historiens vingesus. På denne måde er vi med til at bevare en del af den danske musikarv - ikke i støvede kasser eller i arkiverne - men ved at musikken bliver fundet frem igen og vigtigst af alt spillet og gerne indspillet. Her ligger en stor 15

12 opgave for vore professionelle messingblæsere, for ikke kun de tilbageværende militærmusikkorps skal spille og preservere den musik, der er komponeret specifikt til blæsemusikken, det er en af deres fornemste opgaver. For kun ved at musikken spilles, bevares den. Vi ved jo, at det, der ikke bliver brugt, uvægerligt vil visne. 4. Fra den gamle gæstgivergård. Theodor Petersens barndomserindringer fra 1850 ernes Hillerød, Signe Prytz: Frederik VII og Nordsjælland, Hillerød Livgarden gennem 300 år, Kbh s Fortalt af kammerherre, oberst Jacob E.C. Roesen i sine efterladte erindringer. 7. J.J.A.Worsaae. Udgivet ved Victor Hermansen: Af en Oldgranskers Breve Partitur til Jagtmusik, Forsvarets Arkiv Rigsarkivet. 9. Signalerne er antageligt skrevet af en af halvmåneblæserne ved Holstenske Jægerkorps i Kiel: Würfelschmidt senior, Würfelschmidt junior, Müller eller Heückendorff, A.V. Arendrup manuskript Fra Halvmaane til Horn, Garnisonsbibliotektet. 10. Berlingske Aftenavis Niels Friis: Livgardens Musikdirektører var altid populære. 11. En stor del af oplysningerne om komponister og værker er hentet fra Godtfred Skjernes bog: H.C. Lumbye og hans Samtid, Kbh NOTER 1. Livjægernes Musikkorps var af bataljonstypen, men oprindeligt bestod musikken ved Livjægerkorpset i København udelukkende af 9 valdhorn, og Wilhelm Bergsøe ( ) fortæller i sine erindringer: Man kunde næppe tænke sig en større Begravelse, uden at Livjægermusikken var med; deres Sørgemusik var af en gribende Virkning. Deres Koraler lød som det skønneste Mandskor...dybe, klagende Toner, som nærmede sig mere og mere, jeg kendte dem igen, det var Weyses Sørgemarsch (red. der er nok tale om en erindringsforskydelse, idet der snarere er tale om Edouard Du Puys sørgemarch fra 1807), den Livjægerne gerne brugte, naar de fulgte Lig. Stærkere mere brusende klang disse, snart smeltende, snart sønderrivende Akkorder. 2. Hoboist var datidens fællesbetegnelse for militærmusikere efter det franske hautbois. Hoboen var forløberen for vore dages obo. I folkemunde blev hoboister dog til hoppegeister. 3. I Frederik VIIs regeringstid har vi i infanteriet to former for militære musikkorps; brigademusikkorpsene, der var harmoniorkestre dvs. besat med træblæse- og messinginstrumenter og bataljonsmusikkorpsene, der havde ren messingbesætning. Efter Hærordningen havde Danmark fire brigademusikkorps - foruden musikkorpset ved Den Kongelige Livgarde til Fods. Brigademusikken og musikkorpset ved Livgarden til Fods havde en besætning på hver 27 musikere: 1 Brigade Tambour; 10 Hoboister af 1ste Klasse - heriblandt Forblæseren (den daværende betegnelse for musikdirigenten); 8 Hoboister af 2den Klasse; 8 Hoboister af 3die Klasse. Til hver af de 20 bataljoner (først i 1852 havde alle bataljoner fået musikkorps) var der normeret et musikkorps af størrelsen: 1 Stabshornist (Overspillemand); 8 Hornblæsere (Spillemænd) af 1ste Klasse; 8 Hornblæsere (spillemænd) af 2den Klasse. Martin Corfix Solotrompetist i Fynske Livregiments Musikkorps fast musikerassistent i Sjællandske Livregiments Musikkorps Teologisk embedseksamen fra Københavns Universitet, samme år præsteordineret og er i dag sognepræst i Lynge, Nordsjælland. Fra 2002 tillige Orlogspræst v. Søværnets 2. Eskadre. Ved siden af embedet passer han sin kirkemusik - han er bl.a. uddannet hos solotrompetisten v. Staatskapelle Weimar, Zolt Nagy Major - dels som solist dels som medlem af Copenhagen Brass, hvis kerne består af en kvintet. Tillige er han medstifter og mangeårig stabshornblæser i 8. Regiments Musikkorps på Kastellet, der som dets fornemste opgave har at pleje den gamle danske militærmusiktradition. Man kan sige, musikkorpset er en levende kulturbærer, idet korpset repræsenterer en vigtig del af den danske kultur, som den udfoldede sig omkring tallet, da militæret var en kulturfaktor. Siden 2006 har Martin Corfix været formand for The International Military Music Society, Danish Branch. Copenhagen Brass. Martin Corfix nr. to fra venstre. 16

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Om dansk militærmusik i

Om dansk militærmusik i Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Verber (Udsagnsord) Skriv verberne i datid

Verber (Udsagnsord) Skriv verberne i datid Afsnit 1 Et uægte barn Verber (Udsagnsord) Skriv verberne i datid Ex hedde Grevinde Danners mor hed Juliane. 1. være Juliane tjenestepige hos en rig mand. 2. have Manden kone og to børn. 3. arbejde Juliane

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Gardehusarregimentets Historiske Samling Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Københavns Lokalgruppes. 40 års JUBILÆUM TEMADAG UNDERHOLDNING RECEPTION

Københavns Lokalgruppes. 40 års JUBILÆUM TEMADAG UNDERHOLDNING RECEPTION Københavns Lokalgruppes 40 års JUBILÆUM TEMADAG UNDERHOLDNING RECEPTION I 2014 havde KØBENHAVNS LOKALGRUPPE I MUSKELSVINDFONDEN 40 års jubilæum, men var nødsaget til at udsætte arrangementet. SØNDAG DEN

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim.

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim. H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Checkliste: Kopiere Fyrtøjet Mælkekartoner Lim Limstifter Store stykker rødt papir Forskellige farver karton Stofrester til

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Historien Om I.K.Gottfried - Den første generation

Historien Om I.K.Gottfried - Den første generation Historien Om I.K.Gottfried - Den første generation Vort firmas grundlægger hed Johannes Fasting og var født i København i 1751. I 1775 drog han på en 9 år lang udlandsrejse for at uddanne sig som instrumentmager.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Symfoniorkestrets instrumenter

Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

September 2014. Dette nummer indeholder: Redaktørens hjørne Kalender Formandens hjørne Kassererens hjørne Kulturtur til Fredensborg Slot

September 2014. Dette nummer indeholder: Redaktørens hjørne Kalender Formandens hjørne Kassererens hjørne Kulturtur til Fredensborg Slot September 2014 Dette nummer indeholder: Redaktørens hjørne Kalender Formandens hjørne Kassererens hjørne Kulturtur til Fredensborg Slot Årsprogram En glædelig nyhed Landsstævnet i Frederikshavn Dragtholdet

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Seniorer i HK MidtVest. Herning og Ikast-Brande kommuner. Program for 2. halvår 2015

Seniorer i HK MidtVest. Herning og Ikast-Brande kommuner. Program for 2. halvår 2015 Seniorer i HK MidtVest Herning og Ikast-Brande kommuner Program for 2. halvår 2015 Bestyrellsen i HK MiidtVest Seniiorer Herniing og IIkast--Brande kommuner Formand Birgit H. Nielsen Ravelsvej 5 7400 Herning

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Ligesom vals, kan man danse tyroler-hopsa, og tyroler-hopsa i kreds er almindeligt i forlængelse af tyrolervals i kreds.

Ligesom vals, kan man danse tyroler-hopsa, og tyroler-hopsa i kreds er almindeligt i forlængelse af tyrolervals i kreds. HOPSA. I ingen andre lande, har de en folkemelodi som hopsa. Titlen optræder i nodebøger fra sidste halvdel af 1800-tallet, og dansen er måske blot et mere præcist navn for en tidligere valseform, eller

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Højesteretspræsident Børge Dahls tale ved middagen i anledning af Højesterets 350 årsdag den 14. februar 2011

Højesteretspræsident Børge Dahls tale ved middagen i anledning af Højesterets 350 årsdag den 14. februar 2011 Højesteretspræsident Børge Dahls tale ved middagen i anledning af Højesterets 350 årsdag den 14. februar 2011 Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, Justitsminister, Folketingsmedlemmer, Repræsentanter

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Dmitrij Sjostakovitj:

Dmitrij Sjostakovitj: Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

DEN 2016. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 388. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2016. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 388. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2016 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr. 388 Side 1 Anna Rasmussen 25. Marts Redaktionen ønsker tillykke Hjertelig tak for alle kærlige tanker, smukke

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Reisekammeraten. Erling Jepsen

Reisekammeraten. Erling Jepsen Reisekammeraten Erling Jepsen Johannes stod i entreen og kiggede sig i spejlet. Der var vist ikke noget at pege fingre ad; bukserne var lynet op og skoene bundet. Det nye høreapparat var også på plads.

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning 100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,

Læs mere

Som noget af det første bestilte vi derefter vores bryllupsfotograf. Vi var ikke et sekund i tvivl om, at vi ønskede, at Vores Store Dag skulle

Som noget af det første bestilte vi derefter vores bryllupsfotograf. Vi var ikke et sekund i tvivl om, at vi ønskede, at Vores Store Dag skulle Julebryllup på Holckenhavn Slot Hvordan skaber man sit eget drømmebryllup, når ens dagligdag er fyldt med bryllupsinspiration og gode idéer? Betina og Rasmus er ejere af firmaet Maid of Honour, som er

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere