Bruk af helsetjenester i Danmark
|
|
- Thea Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kjeld Møller Pedersen Bruk af helsetjenester i Danmark Michael 2006; 3:Suppl 3: Forbruget af sundhedsydelser kan studeres ved at se på rater, fx. antal sygehusudskrivninger per 1000 indbyggere, eller ved at se på dækningsgrader, fx. procentdel, der har konsulteret praktiserende læge i et bestemt tidsinterval. Det kan gøres som cross-section- eller tidsserieanalyse, og er under alle omstændigher en simpel, men nyttig, deskriptiv opgave. Hvor det er muligt i det følgende, vil den tidsmæssige udvikling blive illustreret. Går man fra deskription til analyse af mulige forklaringer på en konstateret (national) udvikling, melder der sig store udfordringer. De deskriptive oplysninger har på den ene side sjældent egentlig værdi uden et forsøg på analyse og kan let i den rene deskriptive form give anledning til fejlkonklusioner men analyse af mulige årsager er på den anden side vanskelige. Forbruget af sundhedsydelser afhænger af mange forhold. Selvsagt betyder sygelighed og perciperet behov meget, men forhold som normer, tilgængelighed, brugerbetaling og sundhedsvæsenets opbygning (visitationssystemer, gatekeeper-funktion m.m.) spiller også en betydelig rolle. Én af udfordringerne ved studiet af det nationale forbrug af sundhedsydelser består i det simple forhold, at man sjældent kan studere forbruget af de enkle ydelser i isolation. Fx. vil udskrivninger fra (stationær, somatisk) sygehus være stærkt påvirket af sammedagskirurgisk behandling og ambulatorievirksomheden iøvrigt. Det er åbenbart, at sammenlignende forbrugsforskning er endnu mere kompliceret, selv når der er tale om nærstående lande som Danmark og Norge. I denne artikel afstås for praktiske formål fra systematiske forsøg på forklaring af udviklingen. Kilderne til de følgende grafer og tabeller er dels Sundhedsstyrelsens registre, især Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret og dertil hørende publikationer, fx. (1), og internetadgangen på Sundhedsdata.sst.dk, L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 81
2 Somatiske indlæggelser per 1000 indbyggere Sengedageper 1000 indbyggere Figur 1 Udviklingen i somatiske indlæggelser og sengedage per 1000 indbyggere (kilde: Statistisk Tiårsoversigt (6). Omfatter også oplysninger fra psykiatriske afdelinger, men ikke psykiatriske hospitaler.) dels Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister, som er en database, der indeholder tal for det samlede salg af lægemidler i Danmark. Oplysningerne stammer fra landets apoteker, sygehusapoteker m.m., som registrerer enhver ekspedition eller leverance af lægemidler i Danmark, se Hertil kommer Sundheds & Sygelighedsundersøgelsen, der er en national repræsentativ spørgeskemaundersøgelse. Indtil nu har den været gennemført tre gange: 1987, 1994 og 2000 (2-4). Endelig skal nævnes, at Danmarks Statistik i Statistisk Tiårsoversigt giver en udmærket fortløbende statistik, omend med lidt andre tal end hvad Sundhedsstyrelsens opgørelser viser på grund af forskellige afgrænsningskriterier, ligesom Danmarks Statistikbank indeholder en række parallelle eller supplerende opgørelse baseret på registerdata, se For god ordens skylde skal bemærkes, at der ikke altid er 100% overensstemmelse mellem opgørelserne i de forskellige kilder, men det ændrer stort set aldrig i tendenserne i tallene. Forbruget af somatiske sygehusydelser Der tegner sig et klart mønster: behandlingsaktiviteten er steget stærkt, fra 178 udskrivninger per 1000 indbyggere i 1977 til 209 i 2002 (fig 1). Fra sidst i 1980erne er der tale om en stagnation og endda et lille fald, hvis der 82 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3
3 ambulantesomatiske besøg, 1000'er Registrerings-ændring i Gik bort fra skemaindberetninger og til indberetning til Landspatientregisteret. Udskilte også skadestue besøg. Ændring i 2002: gik bort fra registrering af deldøgnspatienter. Hovedparten blev derefter registretet som ambulante pt Figur 2.Udviklingen i ambulante somatiske besøg på sygehusene. sammenlignes med højdepunktet i 1994 på 214 indlæggelser. Stagnationen skyldes, at der siden sidst i 1980erne er sket en målrettet overgang til ambulant behandling, bl.a. sammedagskirurgi, jfr. figur 2. Dette kombineret med andre behandlingsmæssige fremskridt har ført til et markant fald i antal sengedage: fra 1871 per 1000 indbyggere i 1997 til 1179 i Det er imidlertid vigtigt at understrege, at stigningen i antal indlagte personer ikke er steget nær så meget som antal indlæggelser, dvs. der har i perioden været en stigende genindlæggelseshyppighed. I 1978 blev der indlagt personer. I 2002 var tallet , svarende til henholdsvis 12,22 og 12,67 indlæggelser per indbyggere, dvs. næsten stabilt. Det betyder omvendt, at antal indlæggelser per person ( genindlæggelser ) i samme periode steg fra 1,39 til 1,66 (5). Fra 1977 til 1994 steg antal ambulante forløb fra godt 3 mio. til 4,5 mio. (fig 2). Med den nye opgørelsesmetode, der blev indført med virkning fra 1995, hvor bl.a. skadestuebesøg ikke længere medtages, faldt tallet naturligt efter 1995, men stigningstakten var uændret. Først fra 1996/1997 er indberetningerne til Landspatientregisteret nogenlunde pålidelige. Udviklingen i skadestuebesøg i de sidste 10 år fremgår af tabel 1. Det somatiske forbrug toppede i 2001 og 2002 med omkring besøg per indbyggere. Taget under ét er den samlede behandlingsaktivitet på de somatiske sygehuse således steget betragtelig. Den øgede aktivitet har bl.a. været mu- L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 83
4 Tabel 1. Udviklingen i skadestuebesøg Kilde: (7). somatisk psykiatrisk somatisk per psykiatrisk per skadestue skadestue indb indb liggjort, fordi den gennemsnitlige liggetid per indlæggelse er faldet fra 14 dage i 1966 til 5,5 dage i 2002, mest for kirurgiske indlæggelser. Hospitals-og distriktspsykiatri Ser man på psykiatrien har der været en udvikling, der ligner somatikken. Nye behandlingsmetoder, herunder fremkomsten af bedre psykofarmaka, og overgang til ambulant behandling, herunder distriktspsykiatri, forklarer en betydelig del af udviklingen i den stationære psykiatri. I 1966 var der 4 indlæggelser per 1000 indbyggere, der i 2002 var faldet til 3,7, men havde i 1995 været nede på 2,5. Som for somatikken er registreringen af ambulant aktivitet først systematiske fra 1977 og der ændres metode i I 1977 var der ambulante forløb, som i 1994 var steget til og efter ændringen var omfanget i der i 2002 var øget til Aktivitetsudviklingen i den primære sundhedstjeneste Det stigningsmønster, som ovenfor er blevet vist for sygehusvæsenet genfindes, når vi vender os mod praksissektoren. Figur 3 viser i indeksform, hvordan kontakterne til såvel almen-som speciallæge praksis er steget fra 1997 til Stigningen skyldes ikke ændret aldersfordeling, jfr. den foretagne aldersstandardisering (holder aldersfordelingen konstant i forhold til et be- 84 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3
5 Figur 3. Udviklingen i kontakter til almen-og speciallæger Indeks. Kilde: (8). stemt år, her år 2000). Det er heller ikke sandsynligt, at sygeligheden er steget så meget i den betragtede periode (9). Forklaringen skal derfor findes i et samspil mellem udviklingen i sygehusvæsenet, ændrede behandlings-og kontrolmuligheder og holdningen til at bruge sundhedsvæsenet. Det er desværre ikke muligt at sige, hvor meget hver enkel komponent betyder. Hjemmesygeplejen er en vigtig del af kommunernes sundhedsmæssige indsats. Det er imidlertid svært at finde pålidelig og konsistent statistik om aktiviteterne. Med denne usikkerhed in mente kan det noteres, at der ved årets start i de senere år har været omkring patienter i ordningen (10). I løbet af året kommer der et stort antal nye til, og lægger man start-populationen og antal nykommende sammen, bliver der tale om mellem patienter. Blandt disse patienter, kan der være gengangere. Det sidste tal er således ikke lig med antal unikke personer ( cpr-numre ). Hovedparten af patienterne er over 60 år, og da de 60+-årige udgør godt én million personer, betyder det, at mellem hver femte og hver fjerde er i kontakt med hjemmesygeplejen i løbet af et år. Bemærk dog, at dette synes at blive modsagt af oplysningen om hjemmesygepleje i tabel 2. L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 85
6 Tabel 2. Har De inden for de sidste 3 måneder været i kontakt med en læge på grund af gener, sygdom eller skade? (De skal kun medregne kontakter på grund af egen sygdom - ikke børns sygdom). År 2000 og Kilde: (3,4) 1987, % 2000, % Ja, egen praktiserende læge 35,1 39,6 Ja, vagtlæge 1,7 2,5 Ja, praktiserende speciallæge 6,1 7,8 Ja, læge på mit arbejde (bedriftslæge) 0,2 Ja, skadestue 1,7 2,4 Ja, hospitalsambulatorium 4,4 6,6 Ja, indlagt på hospital 3,1 3,4 Ja, anden læge - 1,4 I alt, kontakt til læge 52,1 63,9 Ja, tandlæge 33,1 38,7 Ja, kiropraktor 3,5 3,5 Ja, fysioterapeut 3,3 5,3 Ja, hjemmesygeplejerske 1,3 1,9 Ja, psykolog 0,6 1,5 Andre behandlere - 2,1 I alt, kontakt til andre behandlere 41,8 53,0 Uoplyst/ved ikke 2 0,3 De efterfølgende opgørelser er baseret på Sygeligheds-og sundhedsundersøgelserne, (2-4). På nogle områder supplerer de ovenstående, men giver samtidig et lidt andet billede. I tabel 2 ser man den danske befolknings brug ( ja nej, de seneste tre måneder) af forskellige behandlergrupper i sundhedsvæsenet. Det karakteristiske for perioden 1987 til 2000 er en stigende tilbøjelighed til at henvende sig til en behandler, og det holder på tværs af behandlergrupper. Alternativ behandling De sundhedsprofessionelles ambivalente holdning til alternativ behandling deles langt fra af befolkningen. I tabel 3 ses udviklingen i brugen af alternative behandlere og naturmedicin i perioden Det karakteristiske er såvel niveauet som udviklingen. Spørgsmålet i ta- 86 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3
7 Tabel 3. Har De nogensinde gjort brug af behandlere udenfor det almindelige sundhedsvæsen, og fx benyttet nogle af de behandlinger, som står på dette kort? Kilde: (2-4) 1987, % 1994, % 2000, % Nej a. Naturmedicin (fx homøopati) 3, b. Zoneterapi 4, c. Afspænding 1,9 4 5 d. Vejledning om kost, motion mv. 1,1 3 4 e. Nåleakupunktur 1, f. Håndspålæggelse g. Massage/manipulation 2, h. Brug af apparatur (fx magnetiske strygninger og radionibehandling) 0,6 2 2 i. Healing j. Hypnose k. Andet, skriv hvad: 1,9 3 5 Uoplyst 0,3 bellen vedrører, om man nogensinde har benyttet behandlere uden for det etablerede sundhedsvæsen. I 2000 var det tilfældet for 45 % af danskere over 18 år, en stigning på 12 procentpoint i forhold til Snævres spørgsmålet ind til brug af alternative behandlere i det seneste år, svarede knap 21 % i 2000, at det var tilfældet, sammenlignet med 14 % i Brug af medicin Ca. to tredjedele af den voksne befolkning havde i 2000 brugt receptmedicin inden for de sidste 14 dage i forhold til interviewtidspunktet. Det er en svag stigning på tre procentpoint sammenlignet med Tallene i tabel 4 siger ikke noget om forbrugsomfanget. Man får et tilnærmelsesvist svar herpå ved at se på forbrugs/salgstallene fra Lægemiddelstyrelsen, opgjort som definerede døgndoser (DDD) per 1000 indbyggere per døgn. For primærsektoren var tallet i 2000 på 1096 DDD/1000 indbyggere/døgn sammenlignet med 870 i 1997, dvs. en betydelig stigning, (11,12). L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 87
8 Tabel 4. Har De inden for de sidste 14 dage taget nogen af de følgende former for receptmedicin eller håndkøbsmedicin? Recept- Receptmedicin, % medicin, % Nej a. Ja, hostemedicin 1 1 b. Ja, astmamedicin 4 5 c. Ja, blodtrykssænkende medicin 7 9 d. Ja, hjertemedicin 4 6 e. Ja, hudlægemiddel 4 4 f. Ja, smertestillende medicin mod besvær i muskler, knogler, sener eller led 6 8 g. Ja, anden form for smertestillende medicin 3 4 h. Ja, sovemedicin 4 4 i. Ja, afføringsmidler 1 1 j. Ja, nervemedicin, beroligende medicin 4 4 k. Ja, penicillin eller anden form for antibiotikum 3 3 l. Ja, andet specificer: 7 9 Uoplyst - 0,4 Afsluttende bemærkninger Det foregående har været en faktuel oplistning af det danske forbrugsmønster for væsentlige sundhedsydelser. Der har ikke været egentlige tilløb til forklaringer. Der tegner sig et billede af et stadigt stigende forbrug af sundhedsydelser. Formålet har ikke været at forklare denne udvikling, men afslutningsvis skal emnet alligevel kort berøres. Hvor det har været muligt, er der kontrolleret for befolkningstallet, medens der sjældnere har været kontrolleret for befolkningens alderssammensætning. Det kan noteres, at de 60+årige i 1980 udgjorde 14,2 % af befolkningen, en andel der i 1995 var steget til 19,2 % og i 2005 androg 88 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3
9 20,9 % af befolkningen. Det er åbenbart, at denne ændring forklarer en del af udviklingen, herunder ændringer i prævalensen af en række kroniske sygdomme og deraf afledte behandlingsbehov. Udover en aldrende befolkning og det dermed sammenhængende sygdomsmønster, spiller udviklingen i behandlingsmulighederne naturligvis også en stor rolle og muligvis en større rolle end det førnævnte. I de sidste år er behandlingsmulighederne blevet udvidet utroligt meget enten i form af egentlige nye behandlingsmuligheder eller i form af eksisterende behandlinger, fx. grå stær operationer eller udskiftning af hofteled er blevet tilgængelig for en langt større målgruppe end tidligere, bl.a. på grund af fremskridt i bedøvelses-og operationsteknikker. Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Sygehusstatistik 2002 (seneste år per oktober 2005). København: Sundhedsstyrelsen, DIKE. Sundhed & Sygelighed i Danmark En rapport fra DIKEs undersøgelse. København : DIKE, DIKE. Sundhed og sygelighed i Danmark og udviklingen sinden København: DIKE, Statens institut for folkesundhed. Sundhed & sygelighed i Danmark København: Statens instiutt for Folkesundhed, Landspatientregisteret gennem 25 år Nye tal fra sundhedsstyrelsen 2003; 7(9). 6. Danmarks Statistik. Statistisk Tiårsoversigt (løbende årgange). København: Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen. Skadestuernes virksomhed i Nye tal fra sundhedsstyrelsen 2005; 9(15). 8. Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen Nye tal fra sundhedsstyrelsen 2005; 9(2). 9. Kjøller M, Rasmussen NKr. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen. Kommunale Sundhedsordninger. Hjemmesygeplejen 1996 og Sundhedsstatistikken 1999:1. København: Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstatistik København: Lægemiddelstyrelsen, Nordic Medico Statistical Committee. Medicines Consumption in the Nordic Countries Copenhagen: NOMESCO, Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet J.B. Winsløwsvej 9B DK-5000 Odense C Danmark kmp@sam.sdu.dk L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 89
(se originalartikel på Michael is a publication from the Norwegian Medical Society)
Bruk af helsetjenester i Danmark Kjeld Møller Pedersen Michael 2006; 3:Suppl 3: 81 9. (se originalartikel på www.dnms.no/index.php?kat_id=21&art_id=135; Michael is a publication from the Norwegian Medical
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereHensigtserklæring 25 Budget 2015
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Hensigtserklæring 25 Budget 2015 1. Indledning I Budgetforlig 2015 indgår følgende
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mere1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering
1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereKapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet
Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereNOTAT Patienter med akutte indlæggelser i psykiatri og somatik
April 2017 NOTAT Patienter med akutte indlæggelser i psykiatri og somatik Antallet af patienter med mange akutte psykiatriske indlæggelser er steget i perioden 2009-2015. Patienter med mange akutte psykiatriske
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereUdvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015
Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereFLIS. Version 1.01 SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER
FLIS SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER Version 1.01 2017-09-19 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 3 2 DATAKVALITET... 3 3 TIDSSERIE... 3 4 SYSTEM PÅ KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE
Læs mereMedfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereAfrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013
Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mereKommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010
KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereTal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet
Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner
Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Danske Regioner laver årligt en benchmarkinganalyse, hvor psykiatrien i regionerne sammenlignes på udvalgte
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre
Læs mereRegion Midtjylland. Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 7. februar Punkt nr.
Region Midtjylland Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 11 FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereNotat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget
Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.
Læs mereSag nr. 2014-006610-14 December 2014
Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden
Læs mereFinansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23
Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6
Læs mereANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET
ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereUdvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter
Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i aktivitet i hospitalspsykiatrien
Læs mere3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering
Læs mereBrugerbetaling er en del af løsningen
Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015
Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med
Læs merePLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Det koster kun ca. 1.400 kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge Hovedbudskaber I gennemsnit koster det samfundet 1.405 kr. pr. borger at have
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018
Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Resumé På baggrund af et forventet merforbrug er der bedt om en tillægsbevilling på 8,753 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2018. Herudover er der bedt
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereEn sammenligning af amternes/h:s' aktiviteter på psykiatriområdet i 2005
En sammenligning af amternes/h:s' aktiviteter på psykiatriområdet i 2005 Juni 2006 Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Kapitel 1. Den samlede udvikling i psykiatrien. 4 1.1 Den økonomiske udvikling. 4 1.2
Læs mereBrugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et
Læs mereBilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet
Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres regnskab 2014 samt ledelsesinformation,
Læs mereRegionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i 2008
ernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i Maj 29 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapitel 1. Den samlede udvikling i psykiatrien 4 1.1 Den økonomiske udvikling.. 4 1.2 Udvikling i aktiviteter
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet (det somatiske område)
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet (det somatiske Social- og Sundhedsudvalget den 17. august 2017 1 0. Indledning Datagrundlag Datagrundlaget for den nærværende rapport er baseret på udtræk fra
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereUdgiftspres på voksenhandicapområdet
Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede
Læs mereBilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014
Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan
Læs mereTabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.
N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereBilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014
Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 317 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 317 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPLBT Koordineret med: Sagsnr.: 1705314 Dok. nr.: 593107 Dato: 07-05-2018 Monitorering
Læs mereKommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune
Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune Analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser Aug. 2013 Mulige årsager til merforbrug Kommunal medfinansiering I KM fordelt på type Sygesikring;
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mere3.6 Planlægningsområde Syd
3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager
Læs merePsykiatrien under pres
1 Psykiatrien under pres Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har
Læs mereUdvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereGerontopsykiatrien belyst gennem tal
Gerontopsykiatrien belyst gennem tal 23-26. Ud fra esundhed (dvs LandsPatientRegisteret) og Lægemiddelstatistikken er følgende opgjort. Der er set på 7+ årige indlagte eller i ambulant forløb i psykiatrien
Læs mereEn stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at
N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.
Læs merePrincipper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske
N O T A T Principper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske patienter 28-02-2007 Sag nr. 05/5144 Dokumentnr. 73005/06 Sagsbehandler Jeppe Lynggaard Thøgersen Tel. 35 29 82
Læs mere