Rapport. Blinde og svagsynede i relation til arbejdsmarkedet i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune
|
|
- Mia Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Blinde og svagsynede i relation til arbejdsmarkedet i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune Synscentralen i Vordingborg 2012
2 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indledning og baggrund for projektet... 4 Metode... 5 Resultater... 6 Samarbejde mellem kommunernes jobcentre og Synscentralen Konklusion Diskussion Et historisk perspektiv Perspektiver Referencer Bilag: befordringsproblemet Bilag: fordeling af medfødt og erhvervet synstab Ronny er kok, selv om han har en ganske ringe synsstyrke 2
3 Resumé Synscentralen i Vordingborg etablerede i 2011 og 2012 et projekt med støtte fra Trygfonden med henblik på at screene gruppen af blinde og svagsynede borgere i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. Formålet var at skaffe overblik over målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet samt undersøge mulighederne for en forstærket indsats mht. at hjælpe arbejdssøgende blinde og svagsynede i deres jagt på et arbejde. Synscentralens screening af forsørgelsesgrundlaget for gruppen af blinde og svagsynede i aldersgruppen (antal: 466) viser at: 5,6 % af gruppen har arbejde på almindelige vilkår 4,5 % har fleksjob 1,0 % er jobsøgende 5,0 % er i skole/uddannelse 0,4 % modtager kontanthjælp 83,5 % modtager pension Som opfølgning på screeningen af gruppen har den målrettede indsats i væsentlig grad medført, at antallet af arbejdssøgende er faldet fra 23 personer i feb til 5 personer i november Desuden har det været en del af projektet at forstærke samarbejdet med jobcentrene med henblik på at forstærke synergien i en fælles indsats overfor målgruppen. Jobcentrenes generelle ekspertise på arbejdsmarkedsområdet kombineret med den synsfaglige viden på Synscentralen (synskonsulent, optiker og øjenlæge, også kaldet den 3-benede model) kan sikre grundlaget for at træffe kvalificerede valg, når det drejer sig om at sikre blinde og svagsynede i arbejde. I mange tilfælde vil det være nødvendigt med en håndholdt indsats / isbryderfunktion, som skal varetages af en synskonsulent i tæt samarbejde med jobcentrene personer i februar 2012 og 5 tilkomne i projektperioden 3
4 Indledning og baggrund for projektet Synscentralen i Vordingborg rådgiver, vejleder og underviser blinde og svagsynede borgere fra vugge til grav. Det sker i et fælles kommunalt samarbejde, hvor Vordingborg kommune er driftsherre og der er leveringsaftaler med Faxe, Guldborgsund, Lolland og Næstved kommune. Arbejdet finder sted i medfør af Serviceloven (hjælpemidler), Lov om Specialundervisning for Voksne (undervisning og rådgivning) samt Folkeskoleloven (rådgivning til børn og unge med synshandicap). Synscentralen i Vordingborg besluttede i 2011 at sætte særligt fokus på arbejdsmarkedsområdet. Erfaringerne gennem 30 års arbejde med rådgivning og undervisning af blinde og svagsynede viser, at det er særligt vanskeligt at skaffe arbejde, når man er blind eller svagsynet. Dette dokumenteres endvidere af en aktuel undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) (2), som peger på, at voksne blinde og svagsynede er en gruppe, der møder mange barrierer i samfundet, og at det bl.a. betyder ringere mulighed for beskæftigelse end for befolkningen i almindelighed. Rapporten peger på flere mulige årsager til den tiltagende marginalisering på arbejdsmarkedsområdet: Samfundet er blevet mere komplekst og forandres hastigt. Arbejdspladserne forandres også med større hast end tidligere. Synshandicappet, frem for de faglige og menneskelige kompetencer og ressourcer, kommer let til at stå i forgrunden, når en blind eller svagsynet person søger arbejde. Dette forhold, kombineret med uvidenhed om kompensationsmulighederne betyder, at det er ganske vanskeligt for synshandicappede overhovedet at nå frem til en jobsamtale. For at overkomme disse barrierer viser flere undersøgelser og praksisforløb, at en isbryderordning eller mentorordning er en af mulighederne for at bryde disse barrierer. Mentor skal være en person, der har grundigt kendskab til synshandicap og kompensationsmuligheder samt viden om arbejdsmarkedsreglerne. Indsats Synscentralen iværksatte derfor et projektforløb med følgende sigte: 1. Der foretages en screening af alle (550) blinde og svagsynede mellem 18 og 64 år, som Synscentralen har kendskab til. Målet var at få et overblik over forsørgelsesgrundlaget i gruppen og få kendskab til, hvor mange i denne gruppe, der ikke er i job, men som ønsker det. 2. Der etableres en mentorordning, hvor opgaven bliver at hjælpe nogle af de personer, som screeningen har vist ønsker et arbejde, ind i et jobsøgningsforløb og med ansættelse som endemål. 3. Der søges et tættere samarbejde mellem jobcentres fagekspertise og Synscentralens ekspertise om synshandicap og kompensationsmuligheder. 4. Generering af metoder for mere effektfulde indsatser. Gennemførelsen af projektet er varetaget af en seniormedarbejder (synskonsulent) med grundigt kendskab til området. TRYGfondens bevilling Projektets finansieres af en bevilling fra TRYG fonden, som den 13. december 2011 meddeler støtte på kr. og forventet afrapportering ultimo Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 10:17. Blinde og stærkt svagsynede. Barrierer for samfundsdeltagelse
5 Metode Synscentralens elektroniske klientkartotek indeholder ikke umiddelbart de nødvendige oplysninger, der efterspørges i en kortlægning af personernes relation til arbejdsmarkedet. Derfor er alle 1008 journaler på personer i alderen år gennemgået, og de personer, som alene har modtaget ydelser i medfør af reglerne om tilskud til medicinsk-optisk 3 definerede øjenlidelser er sorteret fra. Endvidere er høringssager udgået. I nogle tilfælde fremgik oplysningerne af journalnotat, i andre tilfælde måtte borgeren kontaktes. Herved er der også fremkommet oplysninger om, hvad der kan forekomme som barrierer for at kunne forblive i eller erhverve et arbejde. Screeningen af gruppen gav et overblik over tilknytningen til arbejdsmarkedet, som det fremgår af tabel 1 og 2. Screeningen har ligeledes givet kendskab til svagsynede personer, som gerne ville ind på arbejdsmarkedet, men som havde behov for synskonsulentbistand for at kunne skaffe sig adgang eller få fodfæste. Denne bistand kan karakteriseres som en isbryderfunktion, og den er iværksat i samarbejde med de respektive jobcentre. Sideløbende med ovenstående, er der arbejdet på at skabe en tættere kontakt mellem kommunernes jobcentre og Synscentralen. Formålet er at skabe større opmærksomhed på jobcentrenes mulighed for at trække på Synscentralens synsfaglige ekspertise, når der skal findes arbejde til blinde og svagsynede borgere samt bidrage til muligheden for at kvalificere overvejelserne om eventuel pensionstildeling. Resultatet af dette arbejde fremgår af forløbsbeskrivelsen af møderækken med jobcentrene. Som den sidste del af projektet foretages en samlet vurdering af, hvilke metoder, der vurderes effektfuldt at kunne bistå blinde og svagsynede med at få arbejde, alternativt fastholde dette. Vurderingen tager udgangspunkt i resultaterne fra projektet samt erfaringerne fra andre tilsvarende undersøgelser. Som svagsynet er jobbet som lærer så krævende, at arbejdstiden er reduceret med 20 %. Det betaler Carsten selv for at få hverdagen til at hænge sammen. 3 Personer med visse medicinsk-optisk definerede øjensygdomme, som har brug for specielt udmålte briller for at opretholde normalt syn. 5
6 Pension / efterløn Flere funktkionsnedsættelser og modtager pension Skole eller uddannelse Arbejde alm. vilkår Flygtninge på kontanthjælp Fleksjob Jobsøgende (heraf en på Kontanthjælp) Blinde og svagsynede i alderen år Modtager pension Flere funktkionsnedsættelser og modtager pension Skole eller uddannelse Arbejde alm. vilkår Flygtninge på kontanthjælp Fleksjob Jobsøgende Blinde og svagsynede i alt Resultater Screening af årige blinde og svagsynede, som kendes af Synscentralen Tabel 1: Perioden 14. februar november 2012 Perioden feb.-nov feb nov November 2012: Antal på kontanthjælp: 1 jobsøgende og 2 flygtninge. Tabel 2: Kommunefordeling November 2012 Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt: Blinde og svagsynede Procent af ,1 43,4 5,0 5,6 0,4 4,5 1,0 100,0 6
7 Forklaring til tabel 1 og 2 Pension / efterløn Omhandler blinde og svagsynede førtidspensionister og efterlønnere Flere funktionsnedsættelser Omhandler blinde og svagsynede personer med flere handicap. Alle modtager pension. Skole og uddannelse Omhandler blinde og svagsynede personer. Arbejde på almindelige ansættelsesvilkår Omhandler blinde og svagsynede personer. Flygtninge på kontanthjælp Omhandler tre blinde og svagsynede personer, hvor enhver erhvervsmulighed skønnes uden for rækkevidde. Fleksjob Omhandler blinde og svagsynede personer. Jobsøgende Omhandler blinde og svagsynede personer. De fem jobsøgende pr. 23. nov fordeler sig således: En person er blind med synsrest og opfylder kriteriet til optagelse i Dansk Blindesamfund (visus 6/60 eller mindre) Hun er sygemeldt og ansøger om førtidspension. De øvrige er svagsynede og opfylder ikke kriteriet til optagelse i Dansk Blindesamfund. De fordeler sig således: tre svagsynede hvoraf to er tilkendt fleksjob. En person er funktionelt svagsynet og i udredning. Funktionelt svagsynede omhandler personer, hvor den kliniske bestemmelse af afstandssynet er bedre end den definerede svagsynsgrænse, men hvor der optræder synsforstyrrelser i så svær grad, at det medfører funktionstab (nedsat kontrastfølsomhed, synsforvrængninger m.v.). Arbejdsløshed : 5 ud af 466 blinde og svagsynede personer: 1 % 5 ud af de 80, der ikke modtager pension: 6 % 3 af de 466 blinde og svagsynede personer er på kontanthjælp. 7
8 Ansættelse i nyt fleksjob Genoptagelse af job Påbegyndt ny uddannelse Pension Andet Synskonsulentbistand Tabel 3: Projektmedarbejderens virksomhed med ny start for blinde og svagsynede personer Projektmedarbejderen - opsøgte og fik godkendt aftale med - medvirkede og fik godkendt aftale med - blev ikke inddraget ved beslutning for Igangværende 5 Synsbedring:1 Skønnes uden erhvervsevne: 1 Fraflytninger: 3 Synscentralen yder samtidig ad hoc støtte til de 48 blinde og svagsynede i job. Eksempler på aktuelle forløb 8 Ud fra kendskabet til en lokal virksomhed indledes forhandling om evt. ansættelse af en 35-årig blind mand med lille bevaret synsrest. Det drejer sig om en person med langvarig arbejdsløshed. Personen ansættes. Ud fra kendskabet til en anden lokal virksomhed formidles ansættelse af 54-årig blind kvinde med bevaret synsrest. Også her er der tale om langvarig arbejdsløshed. Personen ansættes i sit drømmejob. 48-årig tjenestemand fyres med begrundelse i svaghed som følge af synstab. Der meddeles pension svarende til anciennitet. Projektmedarbejderen rejser sagen, der herefter ændres til kvalificeret pension. Jobcentret bevilger fire måneders intro til anden uddannelse. 59-årig mand har i sit arbejde været fulgt af Synscentralen gennem 30 år. I takt med en progredierende øjenlidelse er hjælpen løbende blevet justeret.
9 Nu er der bortfald af den sidste synsrest. Grundet arbejdets karakter kan jobbet ikke videreføres. Personen skal nu lære at leve som helt blind. Denne omstilling er så udfordrende, at projektmedarbejderen anbefaler kommunen at indstille direkte til førtidspension. Dette bevilges i løbet af et par måneder, og personen er lettet. Projektmedarbejderen kontakter 43-årig ufaglært svagsynet mand, som meget berørt meddeler (citat): Jeg fik i går meddelelse om, at jeg har fået førtidspension, fordi der på arbejdsmarkedet i Danmark for tiden ikke er brug for sådan én som mig. Jeg forstår det ikke, for jeg er jo ikke syg. Jeg er stærk Ung svagsynet mand er arbejdsløs efter to ansættelsesforløb som ufaglært. Begge ansættelsesforløb ophørte grundet krisen. Han ønsker hjælp til at finde nyt job som ufaglært, hvilket er ekstremt vanskeligt på Lolland. Samtaler blev gennemført for at motivere til skole/uddannelse. Han er nu startet på HF. Jobcenter beder om udtalelse vedr. 57-årig mand, som i længere periode har været arbejdsløs. Personen indkaldes straks til udredning på Synscentralen: Det viser sig, at klinisk er afstandssyn bedre end svagsynsgrænsen, men komplicerede forhold medfører så grove gener, at han må betragtes som funktionel svagsynet. Projektmedarbejderen beskriver situationen ved møder på Jobcentret, og der peges på bevilling af fleksjob. Han har i dag fast arbejde i fleksjob. Jobcenter henviser 47-årig kvinde, der har måttet opgive sin virksomhed som rengøringsfirma uden andre ansatte end sig selv. Årsag: synstab. Hun er interesseret i uddannelse inden for HK-området og gennemfører et praktikforløb på Synscentralen. Herefter påbegyndt revalideringsforløb sigtende på uddannelse. 24-årig svagsynet kvinde skal igen snart i aktivering. Hun spørger om hjælp til at finde job inden for plejesektoren. Ligegyldigt hvad. Projektmedarbejderen drøfter udfordringen med en institutionsforstander, som lader hende komme foran i køen, hvis hun vil arbejde dagligt fra 12:30 til 15:30. Det afvises imidlertid kort og bestemt af kvinden. 53-årig blind kvinde med bevaret synsrest. Hun er tilflytter og dansk gift. Hun har ingen indtægt. Mandens indtægt som selvstændig er begrænset. Hun har akademisk uddannelse fra USA, men har måttet opgive at anvende den i Danmark. Projektmedarbejderen vurderer en musisk formåen og lader Instituttet for Blinde og svagsynede tage del i denne vurdering. I dag følger hun et revalideringsforløb på Instituttet for Blinde og Svagsynede, som forventes afsluttet med organistuddannelse. De små kirker på Lolland mangler organister og dermed åbnes der mulighed for at få et organistjob og opnå egen forsørgelse. Hun benytter gerne 5 6 timer om dagen til befordring for at deltage i undervisningen. 50-årig svagsynet mand med andre kroniske lidelser måtte sygemelde sig nov
10 Foråret 2012 fik han tilkendt fleks, og han fandt arbejde indenfor sit område i nabobyen. Imidlertid er der ingen offentlig befordringsmulighed. Han har skaffet sig en knallert, men hvis vinteren sætter ind, er det slut med knallert og med arbejde. Kommunen har ikke kunnet løse dette problem. Et fagligt samråd i Danmark har rettet henvendelse til ministeren om det generelle befordringsproblem for blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet. Desværre løste svaret heller ikke problemet (se bilag nr. 1). Sagen følges 29-årig stærkt svagsynet mand har modtaget fleksbevis. Han har ikke arbejde, ingen uddannelse og er på kontanthjælp. Sagen er i gang. 48-årig svagsynet kvinde. Sygemeldt. Modtager ledighedsydelse. Har fleksbevis og ønsker job. Sagen er i gang. 53-årig kvinde som indtil for ganske nylig forsøgte at bevare sit job ved at holde gode miner til slet spil og ved kørsel til og fra arbejde i bil. Hun er nu blind med synsrest og skal lære at leve som sådan. I dette tilfælde må der forventes en omstillingsperiode, hvor Synscentralen imødekommer kvindens behov for specialundervisning og yderligere synskompenserende foranstaltninger. Denne omstilling vil kræve så meget af den nyblinde kvinde, at det i en periode af ubestemt varighed ikke vil være muligt for hende samtidigt at have overskud til at påtage sig arbejde. Sagen er i gang. 54-årig kvinde henvender sig: Hurtig assistance ønskes. Sygemeldt fra job, synet er skredet, kørekort afleveret og mange synsmæssige vanskeligheder, som ingen forstår. Fire dage senere til udredning på Synscentralen. Umiddelbart herefter hjemmebesøg med opfølgning og seks dage herefter møde i kommunen, hvor oplæg synes at være førtidspension. Arbejdspladsen er glad for personen, som også helst vil tilbage på jobbet. Mødet ender til alles tilfredshed med aftale om genoptagelse af jobbet få timer dagligt efter aftale og med support fra Synscentralen. Det synes oplagt at sigte på 50 % fleks i dette tilfælde. Kvinden genoptog straks arbejdet under disse vilkår, selv om det nu indebærer tre timers befordring med offentlige forbindelser dagligt til trods for, at der kun er 17 km fra bopæl til arbejdsplads. 10
11 Samarbejde mellem kommunernes jobcentre og Synscentralen Den 18. maj 2011 indbød Synscentralen jobcentrene til temadag om uddannelse og job. Kun et af de fem jobcentre var repræsenteret. Jobcentrene har et tydeligt myndighedsansvar for området. Derfor tilstræbes et tættere samarbejde mellem de fem jobcentre og Synscentralen. En fornyet indbydelse til temadag blev udskudt, i stedet blev der taget initiativ til møde mellem Synscentralens projektmedarbejder og hvert af jobcentrene. Hvert møde indeholdt følgende punkter: Om Synscentralens projekt, herunder de aktuelle opgørelser vedr. kommunen. Forklaring af synsstyrke / synsbrøker og konsekvenser. Det er Synscentralens erfaring, at sagsbehandlere ikke har kendskab til dette, når de skal hjælpe en person med synsproblemer. Dette må komplicere hjælpen, når konsekvenserne af synstabet skal præciseres overfor en potentiel arbejdsgiver for så vidt, at usikkerheden om dette område kan overskygge spørgsmålet om personens reelle kompetencer. Lidt om forskellige øjensygdommes følgevirkninger med det sigte at beskrive, hvor vidt forskellige konsekvenserne kan være, samt at understrege mangfoldighederne heraf. Opfordre jobcentrene til at tage kontakt til Synscentralen, når der skal ydes hjælp til en person som er blind eller svagsynet. Som oftest har Synscentralen et mangeårigt kendskab til personen og viften af de synshjælpemidler, der kan kompensere for synstabet. Samtidig forudsætter enhver hjælp til også en person med synshandicap en professionel indgang for at kunne foretage den helhedsvurdering, som er en forudsætning for kvalificeret rådgivning og vejledning. Det blev understreget, at Synscentralens tilbud er en del af hver af de fem kommuners tilbud og at jobcentrene derfor kan trække kvit og frit på Synscentralen. Beskrivelse af møderækken Den 23. april 2012: Møde i første kommune. Til stede: Jobcenterchef og 7 afdelingsledere. Under den efterfølgende debat efterlyste en afdelingsleder screeningsværktøjer i forhold til flygtninge og indvandrere: Centret mødte ofte mænd, som ikke ville acceptere at bære briller, og centret var usikker på, hvad personen i sådanne tilfælde kunne se. Synscentralen er fortsat til rådighed når sådanne usikkerheder skal afklares. 11
12 Den 25. april 2012: Møde i anden kommune. Deltagere: Medarbejdere på jobcentret, personer. Ved den efterfølgende samtale blev konkrete, principielle sager drøftet. Enighed om samarbejde i fremtidige sager Den 2. maj 2012: Møde i tredje kommune. Ved mødet var jobcentret repræsenteret ved alle virksomhedskonsulenter. Enighed om, at der ikke er grundlag for, at Synscentralen er repræsenteret ved interne faste møder. Derimod skal Jobcenter og Synscentral samarbejde i de tilfælde, hvor det drejer sig om afklaring vedr. blinde eller svagsynede medborgeres muligheder for beskæftigelse. Enighed om samarbejde i fremtidige sager Den 1. juni 2012: Møde i fjerde kommune. Møde med centerchefen med forslag om et informativt møde med ansatte med det formål at fremlægge tilsvarende oplæg som i øvrige kommuner og om, at Synscentralen er til rådighed i alle synssager. Centerchefen udtrykte enighed om samarbejde og vil bringe forslaget frem på først komne personalemøde og vende tilbage. To konkrete personsager blev drøftet. Den 13. juni: Femte kommune. Møde med centerchefen. Det blev understreget, at Synscentralen altid er velkommen til at kontakte jobcentret. Konkret forslag om et kort informativt møde med relevante medarbejdere blev aftalt. Enighed om, at antallet af blinde og svagsynede i alderen år, der er førtidspensionister, er meget højt -muligvist for højt! 12 Steen er glad for sit nye job
13 Konklusion Kun få har et arbejde Kun 5 % af gruppen er i arbejde på almindelige vilkår. 4,5 % er i fleksjob, så kun 9,5 % er i arbejde. Kun 1 % af gruppen er jobsøgende. Screeningen har ikke vist, hvor mange af dem, der er på pension, der ønsker at få arbejde. SFI-undersøgelsen (2) påviste, at ca. 1/5 af de interviewede, som fik pension, ønskede at få et arbejde. Sammenligner vi dette tal med nærværende undersøgelse og fraregner den gruppe, som har flere funktionsnedsættelser, så skulle der blandt blinde og svagsynede være knap 40 personer, der nu får pension, men som egentlig ønsker et arbejde. De aktuelt fem arbejdssøgende fordeler sig uddannelsesmæssigt således, at to har en HK uddannelse, to har ingen og en har en anden uddannelse. Barrierer for at få et arbejde Screeningen har ikke på samme måde som SFI-rapporten systematisk afdækket barrierer for at få arbejde. Men i de tilfælde, hvor projektmedarbejderen konkret har arbejdet med at hjælpe personer fra målgruppen i arbejde, har det vist sig, at befordringsproblemer er en stor barriere. Det har i samarbejde med en erfa-gruppe på landsplan udmøntet sig i en henvendelse til Social- og Integrationsministeriet (se bilag 1.) En anden og meget nærværende barriere er mangel på arbejdspladser/jobs, som er udtalt i den landsdel, som Synscentralen arbejder i: I Danmark som helhed er der otte ledige for hvert ledigt job. I Syd- og Vestsjælland er der 19 ledige for hvert ledigt job. (5) Hvordan kan barrierer for at få arbejde overkommes? En nødvendig forudsætning for optimal vejledning og hjælp til blinde og svagsynede personer er vejlederens synsfaglige kompetence. Dette gælder i forbindelse med at lære synskompenserende færdigheder, kommunikation, mestring af almindelige daglige gøremål, og måske allervigtigst være informatør og formidler for den blinde eller svagsynede person i forhold til arbejdsmarkedet. Grundlæggende drejer det sig om arbejdspladsens erkendelse og indsigt. Vejlederens kendskab til potentielle synshjælpemidler skal endvidere være til stede som en selvfølgelighed. Udover at blinde og svagsynede ligesom alle andre mennesker er forskellige, er der ikke to synstab, der er identiske, og havde de været det, ville også disse have været opfattet forskelligt af såvel hovedperson som omgivelser. For at personen med synshandicap kan få realiseret sine kompetencer i forhold til en ny potentiel arbejdsplads, er det vigtigt at arbejdsgiver får jaget spøgelser væk om det nedsatte syn ved i stedet at få konkret indsigt i synsproblemets karakter og i hjælpemiddelmulighederne. Det er her synskonsulenten skal på banen, således at der bliver etableret en vellykket start. 13
14 Den trebenede model Synscentralens hjælp til blinde og svagsynede borgere er baseret på en tværfaglig indsats mellem øjenlæge, optiker og synskonsulent. Synskonsulenten skal være til stede som del af det lokale tilbud. Den øjenlægelige indsats og rapportering skal være opdateret. Den specialoptiske indsats skal ligeledes være på plads. Synskonsulenten skal være fortrolig med både øjenmedicinske og optiske forhold hos borgeren, når han/hun med sin undervisning og rådgivning indgår i det lokale beredskab for at optimere og kvalificere løsninger for den blinde eller svagsynede person. For at alle de nødvendige kompetencer kan være til rådighed på en Synscentral med en bæredygtig 3-benet model, fordres der et befolkningsgrundlag på omkring indb. eller mere. Derfor vil de fleste kommuner være for små til selv at opbygge et tilstrækkeligt synsfagligt beredskab. Lokal forankring Erfaringerne fra projektet viser, at et lokalt forankret kendskab til mulighederne for at etablere en målrettet indsats, har hjulpet flere fra målgruppen til en afklaring og et skub videre i deres forløb til job (fleks eller ordinært) eller til en nødvendig pension. Det er sket i samarbejde med jobcentrene, som har den nødvendige viden om arbejdsmarkedsregler og kendskab til virksomheder, mens Synscentralen bidrager med den synsspecifikke viden. Matchet herimellem er en vigtig forudsætning for at kunne yde bedst mulig hjælp. Erfaringerne fra Synscentralens arbejdsmarkedsprojekt er helt i tråd med erfaringerne fra Marselisborg undersøgelsen, og kan uddybes yderligere: Den håndholdte indsats kvalificeres ved, at synskonsulenten i samarbejde med kommunernes jobcentre har kendskab til lokale erhvervs- og beskæftigelsesforhold og kan arbejde hurtigt og fleksibelt. I mange tilfælde kan der være brug for en akut indsats for at forhindre, at synstab også koster tab af job. 14
15 Diskussion Pension Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor mange i gruppen med pension, der egentlig hellere ville have et arbejde. Imidlertid er der gennem screeningen fremkommet viden om, at to af de deltagende har fået tilkendt pension, hvor de hellere ville have haft et arbejde, og hvor de selv skønnede at have en betydelig arbejdsevne. Screeningen af gruppen viste endvidere, at fem svagsynede personer, der havde fået tilkendt pension, efterfølgende fik hjælp fra optometristen på Synscentralen på en sådan måde, at de efter udmåling af brilleoptik og erhvervelse af briller ikke længere var at betragte som svagsynede. Disse eksempler peger på vigtigheden af at inddrage Synscentralens synsfaglige viden på et tidligt tidspunkt i overvejelser om tilkendelse af pension. Medfødt / erhvervet synsnedsættelse Ud fra screeningsmaterialet er der forsøgt at finde tendenser, der kunne vise, om det har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, om synsnedsættelsen er medfødt eller indtruffet senere i livet. Det har imidlertid ikke været muligt at finde klare tendenser i materialet herom. Materialet er imidlertid medtaget i rapporten (bilag 2), for at give læsere mulighed for selv at foretage en vurdering. Sammenligninger med andre undersøgelser Det er påfaldende, at der i screeningen ikke findes et større antal blinde og svagsynede på kontanthjælp, end det er tilfældet. I andre undersøgelser (6) ses, at antallet af blinde og svagsynede på kontanthjælp er langt større. Uden at kende årsagerne hertil, kan et forsigtigt gæt være, at flere har fået tilkendt pension. Kommunernes vanskeligheder med at kunne foretage langsigtede prioriteringer er imidlertid et konkret problem. Det kan koste mange penge at give blinde eller svagsynede den nødvendige hjælp til at komme på skinner i retning af at blive selvforsørgende, men set i et livsperspektiv, så kommer pengene hjem igen (4). Og så er der end ikke talt om livskvalitet. Det er ligeledes påfaldende, at gruppen af jobsøgende ikke er større. Om det skyldes erkendelse af, at området er præget af så stor arbejdsløshed, at jobsøgning ikke fører til noget, eller om det skyldes muligheden for at få en overførselsindkomst at leve af, og som er et mere sikkert forsørgelsesgrundlag, kan imidlertid ikke udledes af screeningstallene. I rapporten fra Marselisborgundersøgelsen (1) peges der på flere faktorer, der afholder blinde og svagsynede fra at gå aktivt ind i jobsøgning. Blandt andet den usikkerhed der kan opstå ved tanken om, at dele af befolkningen er betænkelige ved at skulle samarbejde med en person med handicap (s.25), at der også eksisterer fordomme om de hensyn, der skal tages til blinde og svagsynede i arbejde (misforstået hensyntagen) og endelig, at den blinde og svagsynedes jobfokus i nogle tilfælde bliver så snævert, at det er vanskeligt at hjælpe vedkommende til et arbejde (s.26). 15
16 Et historisk perspektiv Før 1980 var tilbud til blinde og svagsynede voksne i Danmark centraliseret på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. To-tre personer i Storstrøms amt (omtrent svarende til de kommuner, Synscentralen har indgået leveringsaftale med i dag) benyttede sig årligt af dette tilbud. I 1975 ansatte Storstrøms amt en skolekonsulent (synskonsulent) for blinde og svagsynede børn og unge fra 1. klasse til 3.g. Imidlertid modtog synskonsulenten i stigende takt henvendelser vedr. blinde og svagsynede voksne. Her bringes ét af mange eksempler: Den 10. december 1979 meddeler en øjenlæge kommunen, at Jens på 27 år har en progredierende øjensygdom, som har medført nedsat syn svarende til svagsynsgrænsen Kørekort er inddraget, og hans arbejde skal vurderes med henblik på revalidering. Kommunen inddrager amtets socialtjeneste, som henvender sig til synskonsulenten, som efter pres fra socialtjenesten beslutter sig for at vurdere sagen, selv om det er et anliggende, der ikke er omfattet af stillingsbeskrivelsen for skolekonsulenten. Jens var på natholdet på en stor virksomhed og arbejdets karakter kunne for udenforstående lyde som farligt. Synskonsulenten besøgte Jens på jobbet om natten. På baggrund heraf udarbejdede synskonsulenten en rapport med forslag til, hvad der skulle ændres, for at Jens kunne videreføre sit job. Disse ændringer blev straks udført af virksomheden, og Jens kunne fortsætte sit arbejde. Synstabet har gennem årene været tiltagende, og i takt hermed er synskonsulentens forslag til justeringer blevet fulgt op af virksomheden med nye tilpasninger. Efter 32 år på jobbet er der kun en ganske lille synsrest tilbage, hvorefter der opstår blindhed, som umuliggør en videreførsel af jobbet. Jens er nu 59 år, og Synscentralen støtter Jens i sin ansøgning om førtidspension for at kunne få overskud til at lære at leve livet som blind med alle de mange udfordringer, dette indebærer. Efter Jens mange år på arbejdsmarkedet ansat på ordinære vilkår blev denne ansøgning imødekommet. Starten på dette forløb blev én af begrundelserne for at udvide synskonsulentfunktionen til alle blinde og svagsynede i Storstrøms amt med henblik på synsfaglig hjælp til den ene procent af befolkningen, som er blinde eller svagsynede. Således blev Synscentralen etableret i
17 Perspektiver Synscentralens ydelser foretages i henhold til Serviceloven og Lov om Specialundervisning for Voksne, samt Folkeskoleloven og fremgår af leveringsaftale indgået med fem kommuner. Assistance til blinde og svagsynede borgere i erhverv har siden Synscentralens start været en del af tilbuddet, om end det ikke har været formaliseret gennem de seneste års leveringsaftaler med de fem kommuner. Det af Trygfonden støttede arbejdsmarkedsprojekt medfører, at Synscentralens hjælp i erhvervssager, som hidtil ikke har været skrevet direkte ind i leveringsaftalerne med de berørte kommuner, vil blive foreslået ændret til en formel del af leveringsaftalen. Et forstærket samarbejde med jobcentrene: Matchet mellem Synscentralens synsfaglige viden og jobcentrenes specifikke viden om lokale beskæftigelsesvilkår og tilknyttede muligheder i lovgivningen for støtte, kan kvalificere indsatsen for målgruppen yderligere. Gennem projektforløbet er to fra målgruppen optaget på musikuddannelser på Instituttet for Blinde og Svagsynede. Der er begrundet formodning om, at de efter endt uddannelse vil kunne blive selvforsørgende. Det er en vigtig pointe, at der på landsplan eksisterer sådanne, specielt tilrettelagte uddannelser målrettet gruppen af blinde og svagsynede. Oxfordinstituttets undersøgelse (4) underbygger, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at yde en særlig indsats for at hjælpe blinde og svagsynede i arbejde Den forstærkede indsats fortsættes i 2013 med henblik på at bringe antallet af arbejdssøgende så tæt på nul som muligt. Projektmedarbejder videregiver erfaringerne fra projektet til Synscentralens øvrige synskonsulenter, således at disse kan bruge de indhøstede erfaringer for så vidt angår: Tæt kontakt med jobcentrene i de fem kommuner. Tæt opfølgning på erhvervssager, evt. i form af håndholdt indsats. Overførsel af screenede data fra projektet til Synscentralens journalsystem og fremtidig registrering af tilsvarende data vedr. erhvervsforhold. En ganske lille synsrest kræver stor forstørrelse, hvor der læses i små bidder. Derfor må noderne læres udenad her ved hjælp af en ipad. 17
18 18 Referencer (1) En fod på arbejdsmarkedet. Evaluering. Marselisborg Praksisvidencenter & Dansk Blindesamfund Projektet havde to formål: 1. give blinde og stærkt svagsynede, der ønsker at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, mulighed herfor. 2. generere viden om, hvordan man på bedst mulig vis kan hjælpe førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet. Fra evalueringen af projektet konkluderes det, at ledige borgere har behov for en konsulent, som besidder en specialiseret viden om blinde og stærkt svagsynede (s. 9). En af de væsentligste erfaringer, der er blevet gjort med projektet, er, at målgruppen har brug for en tæt og håndholdt indsats (s. 40). Marselisborg projektet har endvidere påvist, at borgere med synshandicap ofte har brug for hjælp til at "sparke døren ind" hos virksomhederne særligt i denne krisetid (s.10) Endelig peges der på problemer med befordring som en væsentlig barriere for at opnå/ fastholde arbejde. Årsager til at hoppe fra projektet (s. 24) : ikke uddannelse, men usikkerhed! (2) Blinde og stærkt svagsynede. Barrierer for samfundsdeltagelse. SFI 10: På basis af interview af 1364 blinde og stærkt svagsynede voksne konkluderes bl.a.: 15 % af de årige interviewede er selvforsørgende (modtager ingen offentlige ydelser) (s. 95 ff) Af de blinde og stærkt svagsynede, som ikke er i arbejde, ønsker en femtedel at komme i lønnet arbejde (s.80). Det er betydeligt færre end den tilsvarende andel blandt seende, som ikke er i arbejde. De blinde og svagsynede, der ønsker arbejde, er først og fremmest de, der tidligere har været i arbejde og de, der har en længere videregående uddannelse. Rapporten angiver, at de fleste (intet præcist tal) blinde og stærkt svagsynede i den erhvervsaktive alder har fået førtidspension, og kun højest halvdelen af de yngre blinde og svagtseende får en uddannelse. (3) Lene Sørensen. Blinde og svagsynede medarbejderes deltagelse på arbejdspladsen. En kvalitativ undersøgelse gennemført i seks virksomheder. Dokumentation er metode, processer og resultater. Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Handicappulje. Udarbejdet af Projektafdelingen Arbejdsmarkedscenter Nord I rapporten konkluderes bl.a.: Når det drejer sig om personer med et opstået syns handicap, hvad enten det er glidende eller pludseligt, er der behov for at lære at gøre tingene på en ny måde. Der kan være
19 behov for hjælpemidler og særlige tilpasninger på arbejdspladsen at få lært de synskompenserende teknikker til at kommunikere, færdes, at klare dagligdags opgaver mm. Synshandicappet kan betyde, at du skal tage særlige hensyn, som for eksempel ansættelse på særlige vilkår. Der er også behov for at den synshandicappede gennem en indre proces får mulighed for at bearbejde den nye situation. Denne rehabiliteringsproces beskrives som hjulpet godt på vej af en synskonsulent med særlig indsigt og kompetencer på synsområdet. s. 41 (4) Undersøgelse af samfundsøkonomiske indtægter og udgifter forbundet med revalideringsforløb ved Vision Trade Center Oxford Instituttet & Instituttet for Blinde og Svagsynede Undersøgelsen indeholdt seks case scenarier, som alle viste at casepersonerne bidrager mere til samfundsøkonomien, hvis de gennemfører et forløb på Vision Trade Center og kommer i beskæftigelse, end hvis de alternativt ikke var tilkendt revalideringsforløbet og kommet på offentlig forsørgelse. (5) Tal for arbejdsløshed: I Danmark: otte ledige for hvert ledigt job. Kilde: DR1 den 19.sept 2012 kl. 21:55: Penge: Arbejde til alle? I Syd- og Vestsjælland: 19 ledige for hvert ledigt job. Kilde: TV2 den 2. okt. Kl. 19:40. Den største andel af personer i den arbejdsduelige alder på offentlig forsørgelse findes på Lolland og Langeland. Mens mere end hver tredje mellem 16 og 64 år på Lolland og Langeland er helt eller delvist offentligt forsørget, gælder det kun for én ud af otte i Gentofte Kommune. Sidste år var der i alt offentligt forsørgede, hvilket svarer til lidt mindre end hver fjerde i aldersgruppen. Kilde: Berlingske / Danmarks Statistik. (6) Blinde parkeres på bistand Af Kasper Frandsen / Altinget 4. december 2012 (uddrag): HANDICAP: To ud af tre blinde eller stærkt svagsynede personer mellem 18 og 40 år er enten på førtidspension eller kontanthjælp. Kommuner mangler kompetencer, lyder det fra Dansk Blindesamfund. EL og DF vil have svar fra ministeren. Stærkt svagsynede eller blinde personer bliver i høj grad isoleret uden for arbejdsmarkedet på enten kontanthjælp eller førtidspension. Således modtager 67 procent af Dansk Blindesamfunds 733 medlemmer mellem 18 og 40 år enten førtidspension eller kontanthjælp, mens blot 43 procent i gruppen har en eller anden form for erhvervsindkomst. Det viser et udtræk, som Danmarks Statistik har lavet for Dansk Blindesamfund. 19
20 BILAG 1 Befordringsproblemet Synskonsulenter, der arbejder med erhvervsområdet i regionale eller fælleskommunale Synscentre, mødes årligt i en interessegruppe, ERFA-gruppen. Med nedsat syn eller blindhed opleves mange barrierer. En af disse skal her omtales særskilt, fordi befordringsproblemet for blinde og svagsynede ofte er et reelt og meget konkret benspænd for at kunne påtage sig et arbejde. Derfor rettede ERFA gruppen i år henvendelse til ministeren herom: 20 Kære Social og integrationsminister Karen Hækkerup Viborg d Emne: Blinde og svagsynede borgeres behov for befordring til og fra arbejde. Der er for tiden meget stor opmærksomhed om fleksjob-ordningen og om førtidspensionsordningen, og ønske om, at så mange som muligt kommer i arbejde. På denne baggrund ønsker vi at henlede opmærksomheden på et meget stort problem for blinde og svagsynede borgere med hensyn til at komme til og fra arbejde. Vi er en erfa-gruppe ved kommunikationscentrene i Jylland, Fyn og Storstøm, der arbejder med at fastholde blinde og svagsynede borgere på arbejdsmarkedet. Denne erfa-gruppe mødes et par gange årligt, hvor vi i de seneste år hver gang drøfter problemerne for blinde og svagsynede borgere med at komme til og fra arbejdet. Det kommer til at fylde meget, fordi vi har konstateret, at den foreliggende lovgivning ikke giver tilstrækkelige muligheder for at løse problemet. Servicelovens 117 giver kun i meget begrænset omfang mulighed for befordring. Den har i praksis ikke kunnet anvendes, ligesom servicelovens 100 i praksis har vist sig meget vanskeligt anvendelig, idet kun meget få blinde og svagsynede er omfattet af personkredsen, der kan få hjælp efter denne bestemmelse. Det er vores erfaring: 1. at blinde og svagsynede borgere bruger lige så mange psykiske og fysiske ressourcer på befordring til og fra arbejde som svarende til, hvad arbejdet kræver, bl.a. fordi befordringen foregår i myldretiden. 2. at blinde og svagsynede borgere, som ellers selvstændig befordrer sig, ikke kan færdes i stærk blæst og snevejr. 3. at det med de fleksible bussystemer er vanskeligt undertiden næsten umuligt at finde den rigtige bus. 4. at der gennem de senere år er nedlagt et stort antal buslinier såvel i landdistrikterne som i selv større byer f.eks. i Aarhus. Målgruppen er ikke særlig stor, der vil derfor være tale om begrænsede udgifter ved en ordning med indbygget fleksibilitet. Vi anslår, at et antal på blinde og svagsynede borgere på landsplan i dag hindres i adgang til job som følge af manglende mulighed for befordring. Det vil have stor betydning for disse personer, såfremt der skabes et lovgrundlag for denne befordring. Det vil åbne mulighed for, at blinde og svagtsynede borgere kan nyttiggøre deres uddannelse og kompetencer på arbejdsmarkedet. Mvh
21 Ministerens svar 21
22 BILAG 2 Nogle blinde og svagsynede har haft et synstab fra fødslen, andre har haft et voksende synstab mens flere erhverver sig synstabet i den voksne alder. Synscentralen har opgjort fordelingen af medfødt og erhvervet synstab for blinde og svagsynede der har job på almindelige vilkår, er i fleksjob og er jobsøgende. Opgørelsen er usikker i progredierende øjenlidelser, hvor påvisning af synstab inden for svagsynsområdet er valgt som tidspunkt i opgørelsen. Job på alm. vilkår Medfødt Erhvervet 6/18-6/ /60 blind 7 2 > 6/ Fleksjob Medfødt Erhvervet 6/18-6/ /60 blind 5 7 > 6/ Jobsøgende Medfødt Erhvervet 6/18-6/ /60 blind 0 2 > 6/ For at undersøge eventuelle tendenser er også blinde og svagsynede på pension (fraregnet gruppen med flere funktionsnedsættelser) gennemgået og fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5 Pensionister Medfødt Erhvervet 6/18-6/ /60 - blind > 6/
Synscentralen Vordingborg
Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen
Læs mereHvem henvender vi os til?
1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os
Læs mereTilbud til voksne med synsnedsættelser
Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereSagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet
Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereBeskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i
Læs mereStatus på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar
Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013.. 2013-14582. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at at status på fleksjobordningen
Læs mere6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse
6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereSamrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag
Læs mereAktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet
Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i
Læs mere001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud
001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.
Læs mereOpfølgning på analysen af overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne i Gladsaxe Kommune Dato: 13.02.2006 Af: Mette de Bang NOTAT Opfølgning på analysen af overførselsindkomsterne
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereI 2016 gennemgik Odense kommune deres ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere og resultatet var bemærkelsesværdigt. Se hjemmeside for uddybning.
Kære Arbejdsmarkedsudvalg Kasper Pauli Pedersen har spurgt om hvordan situationen er i Ikast-Brande Kommune i relation til en lidt ældre sag fra Odense kommune som igen er blevet aktuel. I 2016 gennemgik
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereAktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet
Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereKompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i
Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereResultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final
Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereInklusion på arbejdsmarkedet
Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt
Læs mereStatus for beskæftigelsesplan 2019
Status for beskæftigelsesplan 2019 August 2019 Indledning Nedenfor gives en status på målene i beskæftigelsesplanen for 2019. Statussen er udarbejdet på baggrund af data fra primært jobindsats.dk (fuldtidspersoner
Læs mereOffentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt
for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mere1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag
Notat Sagsnr.: 15.2.-P5-1-17 Dato: 14-12-217 Titel: Status Fleksjob og Ledighedsydelse Sagsbehandler: Borgerservice og Beskæftigelse Udvalget Vækst og Erhverv drøftede på møde i juni 217 udfordringer for
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereHandicappede og arbejdsmarkedet
Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016
Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereat Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.
Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte
Læs mereKlar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund
PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereGrundlag for al handicapindsats
Dagens temaer: Grundprincipper & centrale begreber for dansk indsats Lovgrundlag & oversigt over kompenserende muligheder Hjælpemidler Personlig assistance Isbryderordningen Fortrinsadgang Mentor Grundlag
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016
Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. serviceloven 103 tilbyde beskyttet beskæftigelse
Læs mereKommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen
Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereBusiness Case nr. I 309/02
Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige
Læs mereARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle
for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs merePrioriteringer af beskæftigelsesindsatsen
NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereOrientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær
Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-
Læs mereKasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde:
Notat Vedrørende: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse af hjælpepakke m.m. til kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)
Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereKommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.
106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereB e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k
B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik
Læs mereFleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016
Læs mereSynsrådgivning for Skolebørn og Unge
Synsrådgivning for Skolebørn og Unge Børn og unge med synshandicap CSU-Slagelse, Center for Specialundervisning, tilbyder rådgivning og vejledning vedrørende børn og unge med nedsat syn, som følge af
Læs mereKompetencecenter i Allerød Kommune
Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBorgere i beskyttet beskæftigelse
Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne
Læs mereNøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune
Nøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune I dette nøgletalsnotat gives et overblik over udviklingen i førtidspensioner i Faxe Kommune. Førtidspension er målrettet borgere med væsentlig og varigt
Læs mereTALE HØRE SYN I HADERSLEV KOMMUNE
TALE HØRE SYN I HADERSLEV KOMMUNE Hvad er THS? CSK Center for specialundervisning og kommunikation Haderslev Tale THS er en forkortelse for Tale Høre Syn CSK er et fælles center, der rummer STU, Særlig
Læs mereStatusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister.
NOTAT Dato: 20.08.2018 Statusnotat Rehabiliteringsteam, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension og løntilskud til førtidspensionister. Beskrivelse af afdelingen Afdelingen løser opgaver
Læs mereKLAPjob til førtidspensionister
EVALUERING SAMMENFATNING KLAPjob til førtidspensionister Evaluering af samarbejdet med jobcentre Juni 2017 Jesper Pedersen Sammenfatning Dette er en sammenfatning af hovedrapporten, hvor jobcentrenes samarbejde
Læs mereLejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15
Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende
Læs mereNotat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereDialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet
Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2019
BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Kalundborg Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2018 Side 1 af 6 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Indledning Den arbejdsmarkedspolitiske strategi 2018-2021
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereMetodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs mereForslag til anlægsønsker 2017
Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:
Læs mereVirksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg. Jobcenter Skanderborg
Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg Jobcenter Skanderborg Vores udgangspunkt Med udgangspunkt i JobFirst projektet løbende i perioden 01.03.2016-31.12.2017. Har vi arbejdet målrettet med etablering
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBest Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Læs mereSammenligning på revalideringsområdet
Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige
Læs mereProjekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige
Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag
Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereKLAP-job til førtidspensionister
EVALUERING SAMMENFATNING KLAP-job til førtidspensionister Evaluering af samarbejdet med jobcentre Juni 2017 Jesper Pedersen 2 Sammenfatning Dette er en sammenfatning af hovedrapporten, hvor jobcentrenes
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereNyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job
Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort
Læs mereKort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at
Læs mereEt indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.
Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet
Læs mereDer er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.
Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat
Læs mere