Klimatilpasningsstrategi for Glostrups afstrømningssystem

Transkript

1 Klimatilpasningsstrategi for Glostrups afstrømningssystem - Handleplan for klimatilpasningen I denne rapport beskrives hvordan der kan udarbejdes en helt konkret klimatilpasningsstrategi for afstrømningssystemerne i Glostrup, til gavn for indsatsen imod oversvømmelser og koordinering med renovering af kloaknettet. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Glostrup Forsyning og Birgit Paludan. Lina Nybo Aps. har gennemført beregninger af risiko for oversvømmelser på eksisterende modelgrundlag. Strategien forventes at kunne udvikle sig som den gennemføres, idet der på nuværende tidspunkt er mange ukendte faktorer der må afdækkes.

2 Indhold Vision... 2 Baggrund for Klimatilpasningen... 2 Klimatilpasningsstrategi... 3 Afstrømningssystemet i Glostrup... 3 Teknisk Grundlag... 3 Anvendelsen af oversvømmelseskortet... 4 Detail-klimatilpasning... 4 Beredskab... 5 Politisk baggrund... 6 Tværkommunalt samarbejde... 6 Tværfagligt samarbejde... 7 Kommunikation/formidling til borgerne... 7 Projektaktivitet... 7 Referencer... 9 Appendiks 1 Eksisterende Teknisk grundlag for udarbejdelsen af en konkret klimatilpasning af afstrømningssystemerne i Glostrup Indledning Værktøjer Digital terrænmodel Fordybninger i terræn (oversvømmelseskort/hulkortet) Hydraulisk model Målinger Risikokort Hulkortet D-1D Metoden Resultater af foreløbig risikoberegning Bilag 1 beskriver det eksisterende tekniske grundlag for en klimatilpasning af Glostrup, som kan anvendes i det videre arbejde samt præsenterer hulkort og 1D-1D oversvømmelsesrisikokort. Side 1

3 Vision Glostrup Forsyning ønsker at være på forkant med forebyggelse mod oversvømmelser. Glostrup har ikke været ramt at store oversvømmelser i de foregående år som andre steder i Danmark, men ser et behov for at være på forkant og være oplyst om, hvor det går galt når det går galt og at sikre at byens borgere ikke kommer til at opleve oversvømmelser oftere i fremtiden på grund af øgede regnvandsmængder og - intensiteter. Glostrup Forsyning ønsker at få et overblik over klimatilpasningsbehovet i kommunen inden der gennemføres renovering af ledninger, i modsat fald kan renoveringen vise sig at være spildt, hvis ledningerne skal skiftes ud pga. at kapaciteten skal øges ved klimatilpasningen. De foreløbige beregninger af oversvømmelsesrisikoen i Glostrup, som er foretaget i dette projekt, viser, at der i flere byområder er risiko for oversvømmelser oftere end hvert 10. år i fremtiden, hvilket betyder at der er god grund til at gennemføre en detaljeret klimatilpasningsstrategi og analyse af oversvømmelsesrisikoen i fremtiden. Baggrund for Klimatilpasningen De sidste 8 år har hele Danmark oplevet stadig meget kraftigere højintens regn og de sidste fire somre kraftig regn med få dages mellemrum såkaldt koblet regn. Mange kommuner i Danmark har oplevet skades voldende oversvømmelser både pga. : 1) den højintense regn, hvor afløbssystemenerne i byen ikke er store nok til at lede vandet til recipienterne, så vand stuver op på terræn og kan give oversvømmelser eller stuver op i afstrømningssystemerne og giver kælderoversvømmelser. Og 2) de koblede regn, hvor bassiner, faskiner og grundvandszonen fyldes op under de første regn og ikke når at blive tømt, før de næste regn kommer, og som derfor løber direkte til afstrømningssystemerne primært vandløbene som ligger lavt og er sidste stop før hav og sø. Når vandløb ikke er dimensioneret til de ekstreme afstrømninger og ikke kan komme gennem underføringer og smalle passager, kan det give anledning til at vandløbene stuver op og giver oversvømmelser. Erfaringerne fra oversvømmelser i Danmark viser, at det er nødvendigt at se på hele vandkredsløbet som et samlet system: grundvand, vandløb, regnvands- og fælles systemer, hvor der skal findes helhedsløsninger for at disse nye udfordringer kan løses. Afstrømningssystemerne i Danmark er dimensioneret til en nedbørsstatistik, som ikke længere er gældende, hvilket betyder, at der enten skal tænkes i anderledes løsninger til opmagasinering af vand eller at de eksisterende systemer opgraderes. Da meget tyder på, at de anderledes nedbørshændelser skyldes klimaændringer kalder vi denne opgradering eller ændring af afstrømningssystemerne for klimatilpasning. Spildevandskomiteen i Danmark har derfor udarbejdet nye retningslinjer for dimensionering af afstrømningssystemer, som er gældende for nye systemer, men disse kan også anvendes til at opgradere eksisterende systemer, hvis der er politisk vilje til at betale for ændringerne. Side 2

4 For at sikre en stabil og holdbar klimatilpasning af afstrømningssystemerne er det nødvendigt at gennemføre en detaljeret analyse af risikoforholdene i kommunen, og på den baggrund prioritere de forskellige oplande/byområder og derefter udarbejde blivende løsninger som reducerer risikoen for oversvømmelser i fremtiden. Denne projektplan beskriver hvilke tiltag der skal gennemføres for at Glostrup Forsyning kan prioritere og gennemføre en klimatilpasning af Glostrups afstrømningssystem. Den indledende fase, som beskrives her, gennemføres, så de resultater der opnås kan anvendes i den længerevarende indsats. De værktøjer som anvendes i første fase, kan optimeres, løbende forbedres og anvendes til den længerevarende klimatilpasning. Klimatilpasningsstrategi I dette afsnit beskrives hvilke tiltag der er nødvendige, for at der kan udarbejdes en helt konkret klimatilpasning af Glostrups afstrømningssystemer og det eksisterende grundlag beskrives kort. Afstrømningssystemet i Glostrup Afstrømningssystemet i Glostrup består af dels fælleskloaksystem hvor regnvand og spildevand ledes til hovedsystemet som er ejet og drevet af Spildevandscenter Avedøre I/S. I tilfælde af at fællessystemet er fyldt op sker der overløb til vandløbene. Største delen af kommunen er fælles kloakeret. Den nordlige del af Glostrup er separat kloakeret, hvilket betyder at spildevand og regnvand ledes i to forskellige ledningssystemer. Spildevandet i dette område ledes til SCA og regnvandet ledes til vandløb. Pga. den store afhængighed mellem Glostrups afstrømningssystem og kapaciteten i vandløb og SCAs hovedsystem er det vigtigt at se på alle systemer under eet. Randbetingelserne, såsom vandstande i vandløb og andre udløb, for de eksisterende modeller for Glostrup er ikke klarlagt. Teknisk Grundlag I de sidste 5-10 år er vidensniveauet om hvordan der kan regnes på oversvømmelsesrisikoen i byer forbedret væsentligt. Metoderne er beskrevet i en rapport udarbejdet af et samarbejde mellem Greve Forsyning, Vandcenter Syd, Krüger og DHI for DANVA. Rapporten kaldes Klimakogebogen og giver et overblik over disse metoder, se Reference 3. Planen der beskrives her bygger på disse tekniske metoder. For at kunne gennemføre en solid og rationel klimatilpasning af Glostrups afstrømningssystem er eksisterende viden der er anvendelig for arbejdet med klimatilpasningen fremskaffet og beskrevet mere detaljeret i bilag 1. I denne første fase af klimatilpasningsstrategien er der udarbejdet to oversvømmelseskort for afstrømningssystemerne alene baseret på det eksisterende grundlag. Det første kaldet hulkortet viser kun fordybninger i terræn, og giver udtryk for, hvor vand vil samle sig, hvis der ikke er et afløbssystem til at lede vandet væk (f.eks. hvis det er helt tilstoppet), dvs. et worst case billede. Det andet oversvømmelseskort er en modelberegning, hvor fordybningerne i terrænet implementeres i en model, der Side 3

5 beskriver hvordan afstrømningssystemet fungerer. Dette giver et mere realistisk risikokort som antager optimal drift af afstrømningssystemerne. Da der i denne fase alene arbejdes med eksisterende materiale er modellerne ikke afstemt med virkeligheden og de medtager ikke alle ledninger og kanaler i afstrømningssystemet. I denne plan foreslås det, at der i den følgende fase, arbejdes videre med at etablere oversvømmelseskort der i højere grad viser virkeligheden (dvs. ved etablering af forbedrede randbetingelser, validering af modelopbygningen og kalibrering af modellerne). Vurderingen af risiko for oversvømmelser som medtager afløbssystemets kapacitet og som er anvendt i dette projekt kaldes 1D-1D metoden. Vha. denne metode beregnes, hvor store voluminer der kan forventes at løbe på overfladen, som følge af for lille kapacitet i ledningssystemet. Hvis der ønskes information om strømhastighederne på terræn, kan der anvendes en 1D-2D metode. Det er vurderet, at 1D-1D metoden er tilstrækkelig til udarbejdelse af en klimatilpasningsplan for Glostrup. Kvaliteten af oversvømmelseskortet afhænger af hvor præcist den hydrauliske model simulerer virkeligheden. Den hydrauliske model kan forbedres ved at der foretages målinger (vandstand og hastighedsmålinger) i afstrømningssystemet, som anvendes til at justere modellen med. Målinger anbragt på kritiske steder i systemet, kan også anvendes til alarmering og styring af systemerne i ekstremsituationer. I bilag 1 er et overblik over målepunkterne, hvor der allerede er foretaget målinger i forbindelse med SCAs kapacitetsprojekt. Glostrup Forsyning ejer 3 flowmålere som hidtil er anvendt til opsporing af uvedkommende vand. Måledata ligger i SCAs DIMS database som Glostrup Forsyning har adgang til. Der er mulighed for, at Glostrup Forsyning kan låne SCAs flowmålere, som det allerede er gjort i forbindelse med opsporing af uvedkommende vand. I forbindelse med den næste fase vil der være behov for yderligere målinger i Glostrups afstrømningssystemer (fælles-, spildevands-, regnvands- og vandløbssystemer). Anvendelsen af oversvømmelseskortet Oversvømmelseskortet kan anvendes til flere ting: 1) prioritering af arbejdet med klimatilpasningen 2) forebyggelse ved at anvende risikokortet i kommuneplanlægningen (tværfaglig koordinering med forvaltningen og øvrige myndigheder), så det sikres at der ikke lægges bygninger hvor vand vil samle sig og 3) beredskabsplanlægning. Detail-klimatilpasning Byen skal herefter klimatilpasses i henhold til Glostrup Kommunes serviceniveau ved detaljerede beregninger af samtlige oplandes afstrømningsforhold. For hvert opland skal der gennemføres beregninger, der viser hvad det eksisterende serviceniveau er og i tilfælde, hvor det ønskede serviceniveau ikke er opnået, skal der findes løsninger til hvordan det nås. Når der er planlagt løsninger bør der gennemføres en beregning for en større nedbør end den der dimensioneret for og på den baggrund etableres beredskabsplaner. Side 4

6 Beredskab Beredskabsplanlægning kan opdeles i flere niveauer: Niveau 1 Kommunal overordnet beredskabsplan (organisation hvem gør hvad). Kommunen har ansvaret for planen Niveau 2 på sektorniveau - Vand, storm, brand, forurening osv. Beredskabet har ansvaret for planen Niveau 3 specifik hvor og hvad skal der gøres indenfor sektoren, i dette tilfælde spildevandssektoren. Spildevandsforsyningen gennemfører dette planlægningsarbejde, ved brug af de redskaber som udvikles i klimatilpasningsarbejdet. Glostrup Forsyning kan udarbejde beredskabsplaner på niveau 3: Når det via den hydrauliske model er kendt hvor og hvor store oversvømmelser ekstrem regn vil give i byen, kan det planlægges om der skal gennemføres varige tiltag (større rør, bassiner eller terrænreguleringer osv.) for at reducere risikoen, eller om der skal satses på beredskabstiltag. Beredskabstiltagene skal planlægges, så der kan gennemføres en prioritering af indsatsen inden situationen opstår, og således at der kan købes og gøres grej klar. Beredskab kan opdeles i før under og efter situationen som er vist i nedenstående figur. Side 5

7 Figuren viser de forskellige niveauer i beredskabet: Før situationen hvor der lægges planer for hvordan systemerne skal virke (inklusive klimatilpasning) og hvor bl.a. beredskabsplaner udarbejdes. Lige inden en beredskabssituation opstår, kan der ske varsling både internt og eksternt og som følge heraf kan der gennemføres risikoreducerende tiltag. Under hændelsen gennemføres beredskabsplanerne og hændelsen dokumenteres, så erfaringer opnået under hændelsen kan anvendes i Efter situationen til at revidere planer og indbygge erfaringerne i analyser og risikovurderinger. Således er cirklen sluttet og vil blive gentaget for hver gang der opstår en ekstrem nedbørshændelse. Politisk baggrund For at sikre en stabil klimatilpasningsstrategi er det nødvendigt, at der ligger politiske beslutninger bag. Der skal tages beslutning om, hvor store regnmængder der skal kunne afledes i afstrømningssystemerne, før det er nødvendigt at iværksætte beredskabet (=hvilket serviceniveau der ønskes i byen). Prioriteringen af klimatilpasningen skal besluttes, for det første for at størrelsen og fordelingen af financieringen er politisk forankret, men også for at sikre at der kan ske en koordinering med andre interessenter, herunder Spildevandssamarbejdet Avedøre og nabokommunerne. En politisk forankring vil ligeledes sikre koordinering med implementeringen af andre planer f.eks. Vandplanerne, og forankringen i spildevandsplan, kommuneplan, og senere hen lokalplaner. Er klimatilpasningsstrategien politisk forankret giver det formentlig mulighed for at sikre budgettet i Forsyningens og kommunens budgetforhandlinger, og det giver formentlig mulighed for, at klimatilpasningen kan finansieres over spildevandstaksten med godkendelse fra Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatets arbejde i 2010 viser, at det er muligt at finansiere en del af analyse- og planlægningsarbejde i forbindelse med klimatilpasning via miljø- og servicemålene. Tværkommunalt samarbejde Afstrømningssystemerne i Glostrup hænger uløseligt sammen med systemerne i nabokommunerne og med interessentskabet SCAs hovedledninger til renseanlægget. I flere punkter i systemet er der ud- og indløb til de øvrige kommuner, hvilket betyder at for at få et godt hydraulisk overblik skal hydraulikken i grænsepunkterne kendes. Det er derfor nødvendigt at anvende hydrauliske data fra naboerne og spildevandscenter Avedøre. Spildevandscenter Avedøre er i gang med et kapacitetsprojekt, hvis formål er at analysere hvad der skal til for at spildevand i hovedsystemet maksimalt når terræn én gang hvert tiende år (det såkaldte serviceniveau), som beskrevet i Spildevandskomiteens skrift 27, se Reference 1. Spildevandscenter Avedøre er allerede i gang med at etablere kalibrerede hydrauliske modeller og de bør anvendes i det kommende arbejde med klimatilpasningen i Glostrup for at sikre en ensartet arbejdsmetode med SCA. Hvis modellerne foreligger i kalibreret form når/hvis Glostup opstarter klimatilpasningsarbejdet vil disse blive anvendt til arbejdet, i modsat fald skal modellerne kalibreres inden det videre arbejde. Under alle omstændigheder skal regnvandsmodellerne og evt. vandløbsmodellerne kalibreres i det fremtidige arbejde. Side 6

8 Tværfagligt samarbejde Ved etablering af løsninger, som skal gennemføres på længere sigt, er det vigtigt, at der er et godt tværfagligt samarbejde mellem byplanlæggere, byggesagsbehandlere, naturmedarbejdere, spildevandsmyndighed, grundvandsmyndighed, vandløbsmyndighed og medarbejdere i forsyningen. Samarbejdet giver mulighed for at flere interesser (miljømæssige, naturmæssige, rekreative forhold osv.) kan sikres på én gang og i mange tilfælde med en samlet arbejdsindsats og økonomi, der er mindre end den ville være uden et samarbejde. Et godt tværfagligt samarbejde kan sikre at oversvømmelser i fremtiden undgås, ved at risikokort implementeres i forvaltningen og anvendes til planlægning. Beredskabsplaner for vand på terræn kan indgå i Kommunens Beredskab ved ekstrem regn. Disse planer kan udarbejdes ved brug af den hydrauliske model. Kommunikation/formidling til borgerne For at sikre så effektiv en oversvømmelsesforebyggelse som mulig, er det vigtigt at inddrage borgerne. Forsyningen kan informere om hvilke tiltag kommunen og forsyningen gennemfører og oplyse om, hvad borgerne selv kan gøre f.eks. ved etablering af højvandslukker, mindre befæstelse på egen grund, regnvandsopsamling osv. Teknologisk institut har udarbejdet pjecer, som beskriver sådanne tiltag. Pjecerne kan rettes til så de passer til Glostup og lægges på Andre tiltag til formidlingen er afholdelse af borgermøder i samarbejde med kommunen og formidling i lokalaviser og fagskrifter. Projektaktivitet På baggrund af ovenstående kan der defineres følgende projektaktiviteter som bør gennemføres: Indsamling af eksisterende viden og data(terrænmodel, modeller, målinger (herunder gamle målere, regndata osv), analyserapporter og SCA s planer). Dette punkt er gennemført og afrapporteret i nærværende rapport. Opbygning af hydraulisk model (Kvalitetssikring af terrænmodel inklusive etablering af hulkort, kvalitetssikring og udbygning/opdatering af eksisterende model, fastlæggelse af randbetingelser, kalibrering af model med målere). Første del som er kvalitetssikring af højdemodel og etablering af hulkort er gennemført i nærværende projekt. Særligt fokus kan det forventes at der skal være på vandløbene og de åbne regnvandskanaler som er rand for modellerne. Planlægning og evt. implementering af måleprogram (planlægning af placering af måler, indkøb/leje af målere, DB med målere hos SCA, udarbejdelse af strategi for anvendelsen af målere permanente målere). Hydrauliske beregninger (udarbejdelse af risikokort (100 år), er serviceniveauet opfyldt? En første rå version af dette er udarbejdet i nærværende projekt) Prioritering af klimatilpasningen af byområder/oplande Implementering af risikokort i kommunen og Koordinering med kommunen Beredskabsplanlægning Politisk/Bestyrelsesaktivitet Side 7

9 o o o Beslutning om serviceniveau (Der gennemføres beregninger og findes løsninger for et repræsentativt område, der beregnes økonomi for klimatilpasningen (for f.eks. to serviceniveauer) og på den baggrund ekstrapoleres der til hele kommunen. Således findes et estimat for klimatilpasningen som kan anvendes som grundlag for beslutning om serviceniveau) Prioritering Budgetter Kommunikation til borgerne o Hjemmeside o Artikler i lokalaviser og fagtidsskrifter Klimatilpasning, Projektledelse og koordinering o Assistance til Projektledelse og koordinering o Alle områder gennemgås og der identificeres nødvendige ledningsforøgelser og andre kapacitetsudvidende tiltag hvor det er nødvendigt for at opnå det ønskede serviceniveau o Koordinering med renoveringsplaner - udarbejdelse af renoveringsplaner Varigheden og omkostningerne til gennemførelse af ovenstående er vurderet på et helt foreløbigt niveau i tabel 1. Det vurderes at der kan gennemføres en klimatilpasningsstrategi for i størrelsesordenen 1 mio. kr. Dertil kommer leje eller indkøb af målere og evt. projektledelsesassistance i 2012 (dette er inkluderet i 2011). Budgettet afhænger naturligvis også af hvor store dele af planen der kan gennemføres i forsyningen eller hos spildevandscenter Avedøre. Selve klimatilpasningen af kloaksystemerne, dvs. hvor der skal gennemføres ledningsudvidelse, hvor der skal etableres tilbageholdelse i form af bassiner mm., gennemføres i sidste fase som ikke er beskrevet detaljeret her. Den konkrete klimatilpasning gennemføres som anlægsprojekter baseret på beslutningerne, grundlaget og værktøjerne, som er beskrevet her. Det er vigtigt, at det samlede projekt er fast forankret i Glostrup Forsyning og Glostrup Kommune da projektet skal koordineres og implementeres i det daglige. Det foreslås derfor, at projekterne gennemføres med en projektleder fra Glostrup Forsyning med brug af rådgivere til hvert af de konkrete underprojekter. Side 8

10 Referencer Reference 1. Kapacitetsplanlægning Transmissionssystem og renseanlæg. Teknisk Baggrundsrapport. Spildevandscenter Avedøre I/S August 2008 Reference 2. Udkast. Kapacitetsplanlægning. Revideret Implementeringsplan Avedøre Spildevandscenter august Reference 3. Vejledning i håndtering af oversvømmelser ved klimaændringer en klimakogebog. DANVA F&U Rapport juli Reference 4. Spildevandsplan Glostrup Kommune Reference 5. Mail fra Jakob Nørremark. Rejsehold målekampagne Reference 6. Kapacitetsberegning af afløbssystemet ved hjælp af MOUSE. Carl Bro Juni 2011 Reference 7. Glostrup. Foreløbige beregninger af oversvømmelsesrisiko. Projektforslag til beregninger med eksisterende model. Lina Nybo juni 2011 Reference 8. Glostrup. Foreløbige beregninger af oversvømmelsesrisiko. QA og justering af eksisterende modeller, Værdier benyttet til beregninger, Modelresultater. Lina Nybo Aps. Juli Side 9

11 Bilag 1 Eksisterende Teknisk grundlag for udarbejdelsen af en konkret klimatilpasning af afstrømningssystemerne i Glostrup. Indledning Dette appendiks beskriver hvilken teknisk baggrund der findes, og kan anvendes, i Glostrups kommende klimatilpasning, og udgør en rapportering af udarbejdelsen af de første risikokort. Værktøjer Digital terrænmodel For at få et overblik over oversvømmelsesrisikoen, er det nødvendigt at have en digital terrænmodel eller højde model (DTM). Højdemodellen kan anvendes til at finde forsænkninger i terrænet, hvor vand vil søge hen, hvis det ikke længere kan være i afstrømningssystemet. Glostrup Forsyning har via Spildevandscenter Avedøre (SCA) adgang til højdemodellen, som er anvendt til det afrapporterede arbejde. Den digitale højdemodel viser kun hvad der kan ses fra luften, og medtager således ikke terrænhøjder under broer, i rørunderføringer osv. For at anvende højdemodellen til at beregne afstrømninger på terræn, skal disse justeres, så de kan bruges til etableringen af risikokort. På Figur 5 er vist, hvor modellen er justeret. Byudvikling er naturligvis en fortløbende proces som formentlig ikke slutter. Sammenlignes terrænmodellen og luftfotoet, som er tilgængeligt, viser der sig områder, hvor terrænmodellen ikke er ny nok til at afspejle en byudvikling. Der er to områder, hvor dette gør sig gældende. Områderne er vist på Figur 5 med turkis. I det videre arbejde bør dette rettes til. Fordybninger i terræn (oversvømmelseskort/hulkortet) Et kort der viser huller i terrænet ( hulkortet ), kan anvendes som første overblik over, hvor der potentielt kan komme oversvømmelser. For Glostrup er udarbejdelsen af dette hulkort baseret på den digitale terrænmodel, som er justeret så den giver et korrekt billede af afstrømningsmulighederne på terræn. På Figur 6 ses hulkortet for Glostrup. For at sikre at vand fra nabokommuner er medtaget i hulkortet er der ved beregningen medtaget et tilstrækkeligt areal i nabokommunerne. Størsteparten af fordybningerne ligger i grønne områder eller er vådområder/søer/bassiner. Dog ses der områder hvor huse ligge på kanten eller i huller. Medtages samtlige huller hvis volumen er større end 10m 3 svarer det til at ca huse ligger i et hul i Glostrup. I det videre arbejde vil sådanne størrelsesordener for hvor mange værdier der er i fare kunne beregnes. Hulkortet viser kun hvor der potentielt kan lægge sig vand, hvis det regner tilstrækkeligt (evt. urealistisk) meget, og hvis der ikke er nogen form for afstrømningssystem til at tømme hullerne. Det er derfor vigtig at medtage mængden af regn og selve afstrømningssystemet (regnvandssystem, fællessystem og vandløb) hvis det ønskes at se et realistisk billede af hvor der er risiko for oversvømmelser Side 10

12 på terræn. Til modellering af afstrømningssystemet og mængden af nedbør kan anvendes en numerisk hydraulisk EDB-model. Hydraulisk model En hydraulisk model kan gennemføre beregninger af vandstande i byens afstrømningssystem, som funktion af hvor meget regn der falder, når regnvands- og spildevandssystemets anlæg er kendt i detaljen. Modellen kan også anvendes til at gennemføre en analyse af hvor kloakken skal klimatilpasses dvs. hvor det er nødvendigt i fremtiden at gøre rør større eller etablere tilbageholdelse i f.eks. bassiner. I forbindelse med Avedøre Spildevandscenters kapacitetsprojekt, der skal sikre at transmissionsledningerne fra kommunerne til renseanlægget i fremtiden lever op til kravene for afløbssystemer i Spildevandskomiteens skrift 27/29, er der blevet opstillet en model for hele spildevands- og fællessystemet fra Glostrup gennem Brøndby til renseanlægget. Denne model er p.t. ved at blive kalibreret ved brug af målinger i systemerne. SCA forventer, at den kalibrerede model er færdig i august Det foreslås derfor, at denne model anvendes i det evt. kommende arbejde med klimatilpasning. Glostrup forsyning har i 2006 fået udarbejdet en numerisk hydraulisk model af Carls Bro. Denne model er en grov model som ikke er gennembearbejdet og kalibreret, men er tidligere anvendt til analyser af systemerne. Denne model har været tilgængelig ved udarbejdelsen af denne handlingsplan og er anvendt til udarbejdelsen af et foreløbigt risikokort se Reference 8. Modellen inkluderer ikke alle ledninger f.eks. er modellen reduceret væsentlig i vestlige Glostrup og det vestlige opland V (jf. Figur 8). Modellen mangler dertil fem åbne bassiner som naturligvis skal implementeres for at give et korrekt oversvømmelserisikokort. Der er ledninger i modellen som ikke er linket til resten af modellen f.eks. E35S003- E35S005, i sådanne områder kan det ikke forventes at der beregnes et korrekt oversvømmelsesmønster (se område 13 i tabel 1 bemærkninger til 1D-1D risikokortet). SCAs model dækker kun fællessystemer og spildevandssystemer, det foreslås derfor, at der til de fremtidige beregninger i regnvands- og vandløbssystemer anvendes den eksisterende model fra Carl Bro. Denne model bør kvalitetssikres grundigt og den bør kalibreres. Denne model er anvendt i arbejdet med udarbejdelse af et foreløbigt risikokort se Reference 8. Målinger I forbindelse med SCAs projekter om opsporing af uvedkommende vand og kalibrering af modeller har de gennemført en målekampagne (det såkaldte rejsehold). Der er målt flow på alle stationer hvis placering er vist på Figur 7. Detaljerne findes i Reference 5. SCA kalibrerer p.t. den hydrauliske model ved brug af disse målere. Der har ikke været opsat målere i regnvandssystem og vandløb i Glostrup, men det anbefales at målinger gennemføres så modelrandbetingelser kan fastsættes og modellerne kalibreres. Risikokort Hulkortet Der er udarbejdet et hulkort for hele Glostrup hvor fordybninger i terrænet er identificeret ved brug af den digitale terrænmodel. Kortet ses på Figur 6. Side 11

13 Hulkortet kan opgraderes til et reelt risikokort ved at kombinere den numeriske model med terrænmodellens huller. Dette er gjort for den eksisterende model for regnvands, vandløbs og fællessystemerne som er opstillet af Carl Bro i Alle tekniske detaljer der ligger til grund for etableringen af risikokortet er afrapporteret i Reference 8. 1D-1D Metoden Metoden som er anvendt til beregningen af oversvømmelsesrisikoen er beskrevet i Reference 7. Fordybninger i terrænet identificeres og implementeres som fiktive bassiner i MOUSE. Således tager metoden højde for alle voluminer i systemet i såvel afstrømningssystemet som på overfladen. Metoden giver ikke afstrømningshastigheder på terræn og giver derfor kun oplysninger om potentielle vanddybder på terræn. Disse er i langt de fleste tilfælde tilstrækkeligt til at gennemføre en klimatilpasning af et afstrømningssystem (vandløb, regnvandssystem og fællessystem). I tilfælde hvor der ønskes en detaljeret beredskabsplan udarbejdelse og hvor strømhastigheder og eksakte lokaliteter for hvor vand entrerer overfladen, er det hensigtsmæssigt at anvende en 1D-2D beregningsmetode. Metoden inkluderer en detaljeret hastighedsberegning af vandet på terræn. Metoden giver let adgang til film af hvordan vand bevæger sig på terræn. 1D-2D metoden er meget beregningstung og det kan tage uforholdsmæssigt lang tid at få modellen stabil. Det er vurderet at 1D-1D metoden er tilstrækkelig til etablering af en klimatilpasningsstrategi for Glostrup og det forventes at den er tilstrækkelig nøjagtig til at gennemføre klimatilpasningen med, dette vil kunne vurderes i det videre arbejde. Resultater af foreløbig risikoberegning På Figur 8 ses områder som forventes oversvømmet ved hhv. en 10, 25, 50, 100 og 500 års regn i fremtiden. På figuren er også angivet oplandene som afstrømningssystemet er opdelt i og modellens udstrækning er vist med blå streger. Det skal pointeres at resultatet bygger på en beregning med en reduceret model (alle ledninger er ikke med), modellen er ikke kalibreret og randbetingelserne er yderst usikre og ikke vurderes i tilstrækkelig høj grad til at de kan anvendes til den fremtidige klimatilpasning. På Figur 1- Figur 4 er risikokortet vist for hvert af oplandene i kommunen og i tabel 1 er givet en kort beskrivelse af risikoens omfang og placering i noteform. Der er ikke gennemført en analyse af hvorfor der sker oversvømmelser eller hvad der kan gøres for at undgå oversvømmelserne, da dette bør gøres i det følgende projekt med en opdateret, ikke reduceret og kalibreret model. Områder på kortet hvor farvekoderne angiver risiko for oversvømmelser, men som ikke er kommenteret i teksten er områder som ikke vurderes at have den store risiko. Kortene viser, at der i flere områder af Glostrup er behov for at gennemføre en detaljeret undersøgelse af de hydrauliske forhold for at sikre byen imod skadesvoldende oversvømmelser i fremtiden. Den vestlige del af opland E Ejby kolonihave og boligområde er ikke med i risikokortet, da den eksisterende model ikke var udbygget for dette område. At der ikke er angivelse af oversvømmelser på terræn betyder derfor ikke, at der ikke er risiko for oversvømmelser. På hulkortet ses der ikke store fordybninger i dette område så der er formentlig ikke den store risiko her, men der bør gennemføres beregninger som viser, at der ikke er kapacitetsproblemer i dette område i fremtiden. Side 12

14 Tabel 1 Kort forklaring til hvert område i 1D-1D risikokortet, som er potentielt oversvømmet (områder som ikke er inkluderet i beregningerne er ikke medtaget) Opland Områdenr. Bemærkning Ud for retten i Glostrup. Det er kendt at ledningen er begrænsende og der er ved G 1 at blive ændret på systemet i området V 2 Østlige stadionvej - relativt stor risiko for oversvømmelse Området omkring Glostrup Centret, Rådhuset og Ældrecentret Sydvest er serviceniveauet på 10 år ikke opfyldt og der er formentlig relativt relativt stor risiko G 3 for oversvømmelser Byparken - oversvømmelsesrisiko fra bassin samt oversvømmelsesrisiko for G 4 hovedvejen allerede for en 10 årshændelse. G 6 Blomsterkvarteret ved Ørnebjergvej øst - risiko for oversvømmelse G 5 Parcelhuskvarter omkring Sofielundsvej Syd - risiko for oversvømmelse G 7 Vestlige Ørnebjergvej - serviceniveau på 10 år kan ikke opfyldes Området nord for den østlige Langagervej. Serviceniveaet på 10 år er ikke opfyldt i H 8 parcelhuskvarteret Området nord for den vestlige Langagervej. Serviceniveaet på 10 år er ikke opfyldt G 9 i parcelhuskvarteret Fuglekvarteret serviceniveauet er ikke opfyldt. Der kan være problemer med G/H 10 serviceniveauet på 10 år i området. Området nord for den østlige Dalvangsvej. Serviceniveaet for 10 år er formentlig G 11 ikke opfyldt i fremtiden. Området ved Bjergbakkevej. Formentlig er der oversvømmelsesrisiko for nedbør E 12 med en gentagelsesperiode større end 10 år. Modellen er formentlig ikke korrekt i dette område da ledninger ikke er fonbundet E 13 til resten af systemet Side 13

15 Figur 1 Oversvømmelsesrisiko i Opland V Vestlige Glostrup. (Forventet oversvømmelsesareal ved gentagelsesperioder på: Blå: 10 år, Grøn: 25 år, Gul: 50 år, Orange: 100 år og Rød: 500 år). De blå streger er kloakledninger. Figur 2 Oversvømmelsesrisiko i Opland G Glostrup. (Forventet oversvømmelsesareal ved gentagelsesperioder på: Blå: 10 år, Grøn: 25 år, Gul: 50 år, Orange: 100 år og Rød: 500 år). De blå streger er kloakledninger. Side 14

16 Figur 3 Oversvømmelsesrisiko i Opland H Hvissinge. (Forventet oversvømmelsesareal ved gentagelsesperioder på: Blå: 10 år, Grøn: 25 år, Gul: 50 år, Orange: 100 år og Rød: 500 år). De blå streger er kloakledninger. Figur 4 Oversvømmelsesrisiko i Opland E og I. (Forventet oversvømmelsesareal ved gentagelsesperioder på: Blå: 10 år, Grøn: 25 år, Gul: 50 år, Orange: 100 år og Rød: 500 år). De blå streger er kloakledninger. Side 15

17 Figur 5 Røde områder er lokaliteter hvor højdemodellen er justeret (åbnet) så den kan bruges til beregninger af afstrømninger på terræn. Turkis viser områder hvor højdemodellen ikke er opdateret med byudviklingen som fremgår af luftfotoet. Side 16

18 Figur 6 Hulkort for Glostrup. Blå nuance angiver relativt stor huldybde og rød relativt lav. Den administrative grænse for Glostrup er vist med grøn. Side 17

19 Figur 7 Placering af målere i fællessystemet (SCAs rejsehold ) Side 18

20 Figur 8 Oversvømmelsesrisikoområder i den reducerede model for Glostrup. (Forventet oversvømmelsesareal ved gentagelsesperioder på: Blå: 10 år, Grøn: 25 år, Gul: 50 år, Orange: 100 år og Rød: 50 år). De blå streger er kloakledninger. Side 19