Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser - hvad stiller vi op? 12. september 2012

Transkript

1 Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser - hvad stiller vi op? 12. september

2 Indholdsfortegnelse Side ORGANISERING INTERNT OG TVÆRKOMMUNALT 1 Teamleder Vand og Natur, Tina Krüger, Fredensborg Kommune HVORDAN SIKRES STATENS VEJE MOD EKSTREMREGN? 3 Geolog, ph.d. Marianne Grauert, Vejdirektoratet EKSTREMNEDBØR OG RISIKO FOR OVERSVØMMELSER 5 HVAD STILLER VI OP? Markedschef Henrik Lynghus, NIRAS A/S NATUR FREM FOR BETON 7 Civilingeniør Jørgen Skaarup, Frederikssund Forsyning BORGERINDDRAGELSE OG DITREGNVAND 9 Projektleder, arkitekt maa, Dan Gabriel Jensen Til notater 11

3

4 ORGANISERING INTERNT OG TVÆRKOMMUNALT Teamleder Vand og Natur, Tina Krüger Fredensborg Kommune Baggrund og formål Fredensborg Kommune har haft klima på den politiske dagsorden, fordi borgmester Thomas Lykke Pedersen brænder for klimaet og nedsatte et klimasekretariat på tværs af kommunens afdelinger. Skybruddet den 14. august 2010 har for alvor sat oversvømmelser og klimatilpasning på dagsordenen i Fredensborg Kommune. Omkring 50 ejendomme blev oversvømmet i Kokkedal og nogle beboere har været genhuset i op til ½ år. En del af husene var også oversvømmet tidligere i Det har betydet et voldsomt pres fra borgerne både politisk og i administrationen. Metode, teknik Fredensborg Kommune har sat forskellige projekter i gang med det formål at kunne håndtere skybrud og oversvømmelser på en kvalificeret og robust måde. Der er nedsat forskellige projekt- og arbejdsgrupper både internt og i samarbejde med forsyningen og nabokommunerne. Resultater Fredensborg Kommune har i gangsat en række projekter, som vi fortsat arbejder med : Klimatilpasnings- og Miljøstrategi for Usserød å tværkommunalt projekt Klimatilpasningsstrategi for kloaksystem, vandløb og Øresund Usserød å dobbeltprofil og dige Klimatilpasning og mødesteder i Kokkedal Konklusion og perspektivering Det er godt med en brændende platform og nødvendigt med opbakning fra allerhøjeste niveau for at kunne arbejde effektivt med klimatilpasning tværkommunalt; fx 3 borgmestre som ville klimatilpasning på tværs af kommunegrænser. Desuden er det nødvendigt med fælles fodslag i kommune og forsyningsselskab samt at lovgivningen kommer på plads så fx rollefordeling og finansiering ikke bliver et problem. Desuden var oversvømmelserne den 2. juli 2011 i København, at der røg en jernbanedæmning i Sønderjylland og at Århus, Odense og Ålborg har oplevet oversvømmelser har været med til at holde fokus på problemstillingen. 1

5 2

6 HVORDAN SIKRES STATENS VEJE MOD EKSTREMREGN? Geolog, ph.d. Marianne Grauert Vejdirektoratet Risici for vejene Der er lavet mange forudsigelser om det kommende klima i Danmark. Centralt for størstedelen af forudsigelserne er, at der vil komme mere nedbør, både som sum over året og i ekstreme tilfælde, og at der kan forekomme hyppigere og kraftigere storme. Veje, broer og tunneller kan være sårbare over for øget nedbør, grundvandsstand, havspejlstigning, temperatur og skader som følge af storm. Men det er blevet klart i de sidste par år, at Vejdirektoratets centrale udfordring er de øgede nedbørsmængder, der kan medføre en sikkerhedsrisiko for trafikanterne, samt nedsat fremkommelighed og midlertidig lukning af veje. Der kan desuden være en risiko for vejens holdbarhed og derved levetid. Vejdirektoratets klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsudvalget i Vejdirektoratet er ved at udarbejde Vejdirektoratets klimatilpasningsstrategi. Strategien skal give den fulde forståelse for mulighederne for klimatilpasning af de danske statsveje og sætte retningen for den kommende tids indsatser. Et af de første skridt på vejen til at forstå problemets omfang er at have kendskab til antallet af udsatte steder på vejnettet. Det kan man gøre ved at benytte en GIS-analyse, der kan udpege sårbare steder langs motorvejsnettet. Kombinerer man denne analyse med en kortlægning af de steder vi allerede ved bliver oversvømmede, så får man et godt billede af de mest kritiske steder. Herved kan vi fokusere indsatsen og bruge midlerne til klimatilpasning klogt. Eksempel på risikokortlægning af underføring på motortrafikvej ved Brande På en motortrafikvej ved Brande har Vejdirektoratet udført en blue spot analyse. Blue spot analysen er et værktøj til at identificere de områder på statsvejene, hvor sandsynligheden for oversvømmelse er størst, og konsekvensen er værst. Ved hjælp af GIS (Geografisk Informationssystem) kan man digitalt udpege de sårbare vejstrækninger. Metoden for udpegningen af f.eks. de mest risikofyldte underføringer er opdelt i 3 niveauer. Niveau 1 er en udpegning af alle de underføringer, hvor der er risiko for, at der kan stå vand på kørebanen eller inden for få meter ved siden af vejen. Niveau 2 er en nedbørsfølsomhedsanalyse af de blue spots, der er udpeget i niveau 1. Niveau 3 er en hydrologisk modelberegning af de allermest kritiske blue spots. I denne proces er der for eksempel udpeget en underføring ved Brande, der i tilfælde af mm nedbør på 24 timer, og et afvandingssystem der er ude af drift, vil have vand på 3

7 kørebanen. Efterfølgende skal der foretages en undersøgelse af det specifikke sted. Er der erfaringer med vand på kørebanen? Hvordan ser afvandingssystemet ud? Kan det klare en ekstra belastning? Hvad er konsekvensen ved en oversvømmelse, og hvordan skal et eventuelt beredskab se ud? 4

8 EKSTREMNEDBØR OG RISIKO FOR OVERSVØMMELSER HVAD STILLER VI OP? KATALOG OVER LØSNINGSMULIGHEDER Markedschef Henrik Lynghus NIRAS A/S Abstract Klimatilpasning af vores samfund kræver store indsatser fra en lang række aktører, der hver især skal søge mod, at klimatilpasningsløsninger gennemføres iht. klimatilpasningsplanerne. Men indsatsen skal også ske i harmoni med samfundets øvrige udvikling, og de fysiske indsatser skal søges gennemført kost-effektivt og i synergi med andre indsatser. Baggrund og formål I 2013 skal alle kommuner have udarbejdet en klimatilpasningsplan, der beskriver den indsats, der i de kommende år skal gennemføres for at klimatilpasse vores samfund. Men hvad skal planerne omfatte, hvad skal udføres, hvem skal involveres, hvordan finansierer vi planernes gennemførelse? Ved vi nok til at kunne beslutte omkring de kommende års indsats, og har vi redskaberne til at udføre dette? Indsatserne skal implementeres af forsyningsselskaber og forvaltninger i et tæt samarbejde. Fokus for dette samarbejde skal være helhedsorienteret vandplanlægning hvor alle dele af vandkredsløbet tænkes ind i planerne ellers risikerer vi at investere vores indsats forkert. Metode, teknik og resultater Foredraget tager udgangspunkt i de nødvendige forudsætninger, der skal være på plads, således at klimatilpasningsindsatsen kan gennemføres velfunderet og synergisk. Klimatilpasningens delaktiviteter skal planlægges og gennemføres i takt med den eksisterende og kommende lovgivning, samt i tråd med øvrig planlægning og udvikling. Dette åbner muligheder for mere intelligente, robuste og billigere resultater og anlæg, målt i forhold til mere traditionelle tilgange, som f.eks. kloakrenovering, lokal nedsivning mv. Gennem helhedsorienteret vandplanlægning er det muligt at identificere netop de indsatser, der på sigt kan fungere i et samspil mellem nuværende og fremtidig samfundsudvikling. Planlægning af klimatilpasning og den praktiske gennemførelse kan ske på talrige måder men ønsker vi robuste resultater, winwin-løsninger og besparelser, så findes der ikke standardvarer, best practises eller hyldeprodukter. Erfaringen tilskriver, at de optimale løsninger altid findes ved grundig hensyntagen til lokal geografi, lokale behov og de involverede parter. Forskellige tilgange og løsninger gennemgås baseret på eksempler og betragtet ud fra tankesættet omkring HELVA: Helhedsorienteret vandplanlægning. 5

9 6

10 NATUR FREM FOR BETON Civilingeniør Jørgen Skaarup Frederikssund Forsyning Abstract Frederikssund Kommune og Forsyning har i samarbejde brugt dæmpning af regnvandsudledninger fra separate regnvands systemer til at gennemføre naturlignende bassiner kombineret med et å regulering projekt således at slutresultatet fremstår som primært et naturgenopretningsprojekt med rekreative muligheder for borgerne. Baggrund og formål Frederikssund by udleder i dag stort set al sit separerede regnvand uden dæmpning eller rensning direkte ud i Sillebro Å. Projektets formål er, at rense og dæmpe disse udledninger til et acceptabelt niveau og samtidig gennemføre en naturgenopretning af Sillebro Å. Metode, teknik Ved at kombinere et traditionelt å genopretningsprojekt med indplacering af forbassiner og poleringsbassiner for regnvand i åens bugtninger opnås dels plads til forsyningens bassiner, der laves som natur bassiner frem for beton dels får åen et mere naturligt forløb med større variation. Resultater I et forudgående mindre projekt med Græse å i Mølleengen ved Slangerup er opnået et klart tilfredsstillende resultat. Konklusion og perspektivering Frederikssund Kommune og Forsyning vil også fremover udnytte muligheden for ved samarbejde mellem myndighed og forsyning at opnå et bedre resultat end suboptimale løsninger, hvis man blot arbejder i hver sin retning. Dette bliver endnu mere aktuelt i den kommende Klimatilpasningsplan. 7

11 8

12 BORGERINDDRAGELSE OG DITREGNVAND Projektleder, arkitekt maa, Dan Gabriel Jensen Intelligent brug af regnvand - Haveselskabet dg@haveselskabet.dk Intelligent brug af regnvand Haveselskabets Intelligent brug af regnvand er et 4-årigt udviklingsprojekt som er støtte af Villum Fonden med 9,8 millioner kroner. Et samarbejde mellem haveejere, kommuner og forsyningsselskaber skal sikre, at de enorme investeringer, vi som samfund, kommune og borger lægger i klimatilpasning, skaber gode sammenhængende løsninger og merværdi. Intelligent brug af regnvand skal indsamle erfaringer, der gør det muligt at give haveejere, forsyningsselskaber, kommuner og stat konkrete opskrifter på, hvordan vi kan nedsætte risikoen for oversvømmelser og gøre regnvand til en ressource i haver og på offentlige arealer. Projektet er udviklet og gennemføres i et tæt samarbejde med rådgivervirksomheden NIRAS samt forvaltning og forsyning i de to demonstrationskommuner i Allerød og Middelfart. Intelligent brug af regnvand skal: - vurdere organisatoriske og juridiske barrierer hos kommune, forsyning og haveejere, der kan står i vejen for etablering af intelligente regnvandsløsninger, - skabe privat ejerskab til håndtering af regnvand gennem en tæt borgerinddragelse hvor haveejerne bliver en del af løsningen, i samarbejde med kommunerne og forsyning, - gennemføre 1:1 pilotprojekter i to udvalgte områder i demonstrationskommunerne, hvor løsningen involverer private haver og offentlige arealer, - gennemføre den landsdækkende kampagne, ditregnvand der gør haveejerne opmærksom på, hvilke muligheder der findes, og hvad der bedst betaler sig, - afholde en landsdækkende dialog- og oplysningskampagne med landets øvrige kommuner og forsyningsselskaber, - udarbejde en national handlingsplan for intelligent brug af regnvand, - producere en programserie på TV. ditregnvand Den borgerrettede del af projektet går under navnet ditregnvand. I september 2012 skydes landskampagnen ditregnvand i gang som via reklamespots i tv, helsidesannoncer i 9

13 dagblade og ny projekthjemmeside ditregnvand.dk skal gøre privat håndtering af regnvand nærværende for alle landets haveejere i både udfordring og løsning. I de to demonstrationskommuner Allerød og Middelfart gennemføres i to udvalgte områder en borgerinddragelse med tre workshops, en udvælgelse af ti egnede pilothaver og 1:1 etablering af pilothaverne samt den offentlige løsning. Landsdækkende formidling af proces og resultater sker løbende via ditregnvand.dk og intensivt med TV-programserien, der over seks udsendelser viser hele forløbet fra første workshop til virkeliggjort løsning. Den første workshop har til formål at informere haveejerne om projektet og at fodre projektet med haveejernes erfaringer ift. jordbund og regnvand. Desuden engageres haveejerne i et brætspil hvor haveværdier og barrierer for brug af regnvand afdækkes. I anden workshop skitserer haveejerne på den del af løsningen som ligger i det offentlige areal, såsom fællesområder, veje og andet. Mellem hver workshop kvalificeres borgernes indspil af projektgruppen som består af fagligheder fra forvaltningens miljø, plan/byg, vej/park samt forsyningens kloak/spildevand. Det er som myndighed udfordrende at møde sine borgere så tidligt i processen, da man ikke kender alle svar. Det flytter rollen fra dommer til procesleder. Til gengæld møder man i denne fase den nysgerrige, engagerede og kompetente borger, frem for - som det ofte er myndighedens lod den vrede og underkendte borger. Det er en forudsætning for en vellykket proces, at alle relevante fagligheder i forvaltning og forsyning er repræsenteret fra start. Seriel sagsbehandling med adskilte fagligheder er en proces-dræber. Skiftet fra flerfaglighed til tværfaglighed sker med deling af indflydelse og ejerskabet på tværs af forvaltning, forsyning og borger. Processen skal fra start og løbende forankres både i ledelse og direktion samt politisk. Tidsplan Første workshop blev afholdt i Middelfart i slutning af august 2012 med et tv-hold fra Danmarks Radio tilstede. Anden workshop følger i starten af oktober og tredje workshop kommer i januar Udvælgelse og etablering af pilothaverne sker over foråret 2013 Allerøds borgerinddragelse starter i foråret 2013 med etablering af pilothaver i efteråret Haveselskabets dialogkampagne med landets øvrige kommuner og forsyninger løber fra starten af Udgangspunktet bliver resultater, modeller, økonomiske og tekniske analyser samt borgerprocesser fra projekt Intelligent brug af regnvand. 10

14 Notater 11

15 Notater 12

16 Notater 13

17 Notater 14