KLIMAÆNDRINGER OG OVERSVØMMELSE

Transkript

1 Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Rapport Dato December 2009 HØRSHOLM KOMMUNE KLIMAÆNDRINGER OG OVERSVØMMELSE SÅRBARHEDSKORT

2

3 Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Rapport Dato December 2009 HØRSHOLM KOMMUNE KLIMAÆNDRINGER OG OVERSVØMMELSE SÅRBARHEDSKORT

4 SÅRBARHEDSKORT Revision 03 Dato Udarbejdet af LNDB, MALM, MBMJ, KRB Kontrolleret af LNDB, MBMJ Godkendt af HSO Ref Rambøll Bredevej 2 DK-2830 Virum T F

5 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Klimaændringer 2 3. Terrænmodel Naturlige lavninger i terrænet Kort over kritiske dybdepunkter Beregning af stuvninger fra afløbssystem Kritiske arealanvendelser Havspejlsstigning 5.1 Havspejlsstigninger fra klima- og stormflodsændringer Bølgeopskyl Oversvømmelser fra ekstremregn Ændringer i grundvandsstand Ændring i primært grundvandsspejl og drænafstrømning 7.2 Ændringer i det terrænnære grundvandsspejl Sammenfatning, konklusion og videre arbejde Sammenfatning og konklusion 8.2 Muligheder for videre arbejde Litteratur 24 BILAG Bilag 1 Terrænmodel Bilag 2 Naturlige lavninger Bilag 3 Havspejlsstigninger ved stormflod Bilag 4 Havspejlsstigninger ved bølgepåvirkning Bilag 5 Ekstremregn Bilag 6 Primær grundvandsstand og drænforhold Bilag 7 Terrænnært grundvandsspejl

6

7 1 1. INDLEDNING Tilpasning til klimaændringer handler om at vurdere ændringer af vandets kredsløb herunder stigende risiko for ekstremregn og ekstreme højvande. I denne rapport er der gennemført en række indledende screeninger for at vurdere risikoen for oversvømmelser i Hørsholm Kommune. Endvidere er der i et udvalgt område suppleret med en mere detaljeret hydraulisk beregning af konsekvenserne af oversvømmelser fra kloaksystemet. Screeningen munder ud i en række sårbarhedskort, der bl.a. kan indgå i Hørsholm Kommunes arbejde med en klimatilpasningsstrategi. Sårbarhedskortene er udarbejdet ud fra en digital terrænmodel og de forventede ændringer i klimaet. Der er udarbejdet følgende sårbarhedskort i projektet: Kort over naturlige lavninger i terrænet sammenholdt med MIKE URBAN-beregninger for afløbssystemet, der viser, hvor der er risiko for opstuvninger over terræn. Kort over naturlige lavninger i terrænet sammenholdt med arealanvendelsen og placering af sårbare anlæg som f.eks.: pumpestationer, sygehuse, trafikknudepunkter, kildepladser til vandindvinding og sårbare naturtyper. Kort, der viser oversvømmelser fra havet som følge af stigende vandstand og hyppigere stormfloder med bølgeopskyl. Oversvømmelser fra kloaksystemet ved ekstremregn. Udbredelsen af lokale oversvømmelser og deres varighed vises på kort og som animationer. Kort over ændringer i grundvandsstanden både i forhold til vandindvinding til drikkevand, nedsivning af regnvand og i forhold til fugtforholdene i de terrænnære jordlag. Sårbarhedskortene er udarbejdet i efteråret 2009, hvor indhold og målsætninger i Statens Vandplaner endnu ikke var kendt.

8 2 2. KLIMAÆNDRINGER Klimaet er i gang med at ændre sig, og FN s klimapanel, IPPC, har beregnet forskellige scenarier for udviklingen i klimaet afhængig af udslippet og mængden af CO 2 i atmosfæren. Danmarks meteorologiske Institut, DMI, har omsat de globale scenarier til danske forhold. For at illustrere spændvidden i de mulige klimaforandringer er der i Regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark /10/ anvendt IPCC's scenarium A2, som er et middelhøjt scenarium og B2, som er et middellavt scenarium. Desuden er anvendt et scenarium, der er baseret på EU's målsætning om, at de menneskeskabte stigninger i temperaturen ikke overstiger 2 ºC. Fremskrivningen af nettonedbøren er udført på baggrund af resultaterne fra GEUS's vurdering af klimaændringernes betydning for vandkredsløbet i Danmark /8/, mens fremskrivningen af havspejlsstigningen er foretaget af Kystdirektoratet /4/. Klimaændringerne i tal for de tre scenarier er vist i tabel 1 og er nærmere beskrevet i teksten nedenfor. Scenarium A2 B2 EU2C Årstal Årsmiddeltemperatur C +0,6 +3,1 +0,7 +2,2 +1,4 Vintertemperatur C +0,6 +3,1 +0,6 +2,0 +2,0 Sommertemperatur C +0,5 +2,8 +0,6 +2,0 +1,3 Årsnedbør % Vinternedbør % Sommernedbør % Maksimum døgnnedbør % Øget netteonedbør % 13,9 26,6 Maks. vandstand m 0,42 0,36 Middelvind % Maks. stormstyrke % Tabel 1 Beregnet dansk klimaændring i forhold til klimaet i perioden /4, 8 og 10/ Klimaændringerne vil ske gradvist over en lang tidshorisont. Udviklingen forudsiges at ske hurtigere og hurtigere med de mest markante ændringer efter år Indtil 2050 forventes klimaændringerne at være nogenlunde ens uanset, hvilket scenarium der benyttes. Scenarierne viser følgende ændringer i klimaet: Temperaturen forventes at stige 2-3 C. Det betyder, at vintrene forventes at blive mildere og fugtigere, mens somrene bliver varmere og mere tørre. Der forventes mere nedbør om vinteren og mindre regn om sommeren. Regnen om sommeren vil falde som kraftigere regnskyl, og der vil være flere tørre perioder. Om vinteren forventes der en stigning i nedbøren på mellem 18 og 43 %. På grund af de højere temperaturer vil nedbør, der falder som sne, indeholde mere vand og dermed være vådere og tungere. Årsnedbøren vil samlet stige 8-9 % uafhængigt af scenariet. Nettonedbøren, dvs. den mængde regnvand, der siver ned til grundvandet, vil øges 14 til 27 %. Den største stigning ses i scenarium B2, hvor temperaturstigningen og dermed fordampningen ikke er så stor som i scenarium A2.

9 3 Den normale havvandstand vil stige, og der vil komme flere og kraftigere storme, der yderligere kan få havvandstanden ved stormfloder til at stige. Der forventes flere kraftigere storme. På lang sigt forventes middelvindhastigheden at stige 1-4 %, mens den maksimale stormstyrke forventes øget med op til 10 % i scenarium A2. Klimaændringerne vil føre til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. DMI s beregninger viser fx flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke ved de kraftigste storme. Endvidere forventes de ekstreme regnskyl om sommeren at blive ca. 20 % kraftigere end i dag. I screeningen af potentielle oversvømmelser i Hørsholm Kommune er det valgt at benytte scenarium A2, som repræsenterer de største klimaændringer i de viste scenarier, og dermed også vil resultere i de største, potentielle påvirkninger af kommunen. I vurderingen af klimaændringernes påvirkning af grundvandet er det valgt også at vurdere påvirkningen for scenarium B2, da dette scenarium giver den største nettonedsivning og dermed grundvandsdannelse.

10 4 3. TERRÆNMODEL Terrænmodellen i projektet er dannet ud fra data i Danmarks Højdemodel /1/, dvs. terrændata (DTM) og landskabsdata (DSM), som er opbygget på baggrund af en laserscanning fra overflyvning af kommunen. Modellen er opbygget således, at bygninger repræsenteres via højden i landskabsdata. På resten af terrænet i kommunen, dvs. alle overflader på nær bygninger, er terrændata benyttet. Således er denne model renset for støj som træer, biler, skraldespande etc. Bygningernes placering er defineret ud fra Hørsholms Kommunes grundkort for bygninger. For at fjerne ujævnheder som bl.a. bølger på de permanente vandoverflader, er de permanente vandoverflader i modellen udregnet som gennemsnitshøjder pr. vandoverflade ud fra terrændata (DTM). Permanente ferskvandoverfladers placering er defineret ud fra Hørsholms Kommunes polygonvandtema samt Sjælsø. Fundne fejl i landskabsdata (DSM) er korrigeret, så de svarer til de omkringliggende bygningshøjder. Højdemodellen har samme opløsning som Danmarks Højdemodel (DHM), dvs. 1,6 m i horisontalt plan og 10 cm i vertikalt plan. Kortet er vist i større målestok i bilag 1, og modellen er leveret i elektronisk form til Hørsholm Kommune. Figur 1 Oversigt over højdemodellen, hvor bygninger er indbygget i modellen. Mørkest er ved havniveau og lysest er ved ca. 75 meter over havet.

11 5 4. NATURLIGE LAVNINGER I TERRÆNET 4.1 Kort over kritiske dybdepunkter For hele kommunen er det undersøgt, hvor der naturligt forekommer lavpunkter i terrænet. Analysen er en screening, der detaljeret viser, hvor der potentielt vil ske en afstrømning samt de områder, hvor der kan være risiko for oversvømmelse. Et kritisk dybdepunkt eller en kritisk naturlig lokal lavning i terrænet er i nærværende analyse defineret som et område på mindst 1 hektar og med en dybde på mindst 25 cm, der svarer til normal sokkelhøjde på huse. Analysen er vist på temakort 1 i bilag 2 og beskriver de steder i kommunen, hvor der er lavninger og dermed størst potentiel risiko for oversvømmelse. Et udsnit af temakortet ses på Figur 2. Kortene er udarbejdet med udgangspunkt i Danmarks Højdemodel /1/ og er dermed udelukkende baseret på topografiske informationer. Der kan derfor være områder, hvor der i praksis ikke er risiko for oversvømmelser, f.eks. fordi der er en effektiv dræning af området, som ikke kan ses på en laserscanning. Der er i analysen således generelt ikke taget højde for f.eks. afløb, fordampning, nedsivningsmuligheder i området eller samtlige dræn. For hvert af de naturlige lavpunkter er fundet dets tilhørende opland samt en oversigt over, hvordan vandet vil strømme til lavpunktet. Analysen giver oplysninger om, hvor i lokalområdet der er størst potentiel risiko for, at vand samles på terrænoverfladen. Risikoen er størst i selve lavpunkterne. Jo længere væk en lokalitet befinder sig fra de udpegede naturlige dybdepunkter, og jo tættere en lokalitet befinder sig på en oplandsgrænse, jo mindre sårbart er området for oversvømmelse på terrænoverfladen. Mindre lokale lavninger er ikke i risikozonen for kraftig oversvømmelse. Derfor er lavninger, som er mindre end 25 cm dybe sorteret fra, idet det er antaget, at 25 cm svarer til sokkelhøjden på et typisk enfamilieshus. Lavpunktets sårbarhed overfor en kraftig oversvømmelse tiltager med oplandets størrelse, og i meget små oplande vil der kun være en minimal risiko for kraftig oversvømmelse som følge af afstrømmende overfladevand. Det er vurderet, at analysen er mest informativ, når den indeholder lokale lavninger, hvis oplande har et areal fra én hektar og opefter. Som følge heraf er i analysen udelukkende inkluderet oplande, som er én hektar eller derover, og oplande, som er mindre end dette, er ikke indeholdt i screeningen. Der kan forekomme steder i screeningen, hvor en lavning i virkeligheden afvander til et vandløb. Dette kan skyldes, at vandløbet er så smalt, at det ikke er opløst i højdemodellen. I analysen er der taget højde for dette mht. Usserød Å, Gedevad Å og vandløbet mellem Blovstrød og Sjælsø. Andre steder i screeningen ses lavninger, som i virkeligheden afvander til et mindre vandløb, en grøft eller en sø, der igen afvander til en anden sø, kloak eller Øresund. Disse lavninger og deres respektive oplande er markeret særskilt på kortene. Se også Figur 2.

12 6 Figur 2 Udsnit af screeningsanalyse af detaljeret afstrømning og naturlige lokale lavninger. 4.2 Beregning af stuvninger fra afløbssystem Den opstillede Mike Urban model er kørt med to scenarier. Det ene scenarium er med en dimensionsgivende 10-årsregn, hvortil der er påregnet en klimafaktor af størrelsesordenen 1,3. Det andet scenarium er en 100 års regn med klimafaktor 1,4. Klimafaktorerne er valgt i henhold til Spildevandskomiteens Skrift 27 /2/. Scenariet, der viser afløbssystemets kapacitet ved en 10-årsregn, er ideelt at sammenholde med screeningen af de naturlige dybdepunkter. Hvis et lokalt dybdepunkt falder sammen med et overbelastet afløbssystem, kan en situation med oversvømmelse forværres. Modsat kan det tænkes, at ekstra kapacitet lokalt i afløbssystemet kan reducere den skadevoldende effekt. Scenariet med en 100-årsregn, en ekstrem regnhændelse, er det scenarium, som er koblet til overflademodellen i den detaljerede hydrauliske analyse. Dette beskrives i afsnit 6. Kort over de to beregninger af stuvninger fra afløbssystemet er sammenholdt med de naturlige lavninger på to særskilte kort, som forefindes som temakort 2 (10-årsregn) og temakort 3 (100- årsregn) i bilag Kritiske arealanvendelser Nogle arealer anvendes således, at det er særligt kritisk, hvis de bliver oversvømmet. Når kloakken overbelastes, vil naturlige lokale lavninger, hvorfra der kun er afvanding via kloak, blive oversvømmet først. Anvendelser, der er placeret i sådanne kritiske lavninger, har en potentiel højere risiko for oversvømmelse end andre steder i området. Er arealet derudover anvendt til visse tekniske anlæg, kan oversvømmelse af disse være medvirkende til, at oversvømmelserne lokalt og andre steder i kommunen forværres som følge af f.eks. strømsvigt, pumpestop mv. De naturlige lavninger er sammenholdt med de kritiske arealanvendelser, og der er udarbejdet oversigtkort over, hvor de kritiske arealanvendelser forefindes i forhold til kritiske lavninger. De steder, hvor der er sammenfald, er mest sårbare. Kortene er vist som temakort 4 til temakort 8 i bilag 2, hvor de naturlige lavpunkter ses i relation til følgende specifikke arealanvendelser:

13 7 1. Sårbare naturområder som naturtyper indenfor lavbundsarealer, beskyttede naturtyper og vandløb, vådområder, særlige landbrugsområder, fredede områder samt nitratfølsomme indvindingsområder. 2. Tekniske anlæg i forbindelse med vand- og fjernvarmeforsyning, pumpestationer samt mobilmaster. 3. Udvalgte vigtige bygninger bl.a. med vital funktion. 4. Trafikknudepunkter, viadukter, forpladser og p-kældre. 5. Tankstationer og større olietanke. På et A1-kort er samtlige kritiske arealanvendelser sammenholdt med de naturlige lavninger. A1- kortet er fremsendt til Hørsholm Kommune som GIS-fil. Med hensyn til de tekniske anlæg er det forsøgt at indhente information omkring transformerstationer og naturgasstationer fra Dong Energy. Det har ikke været muligt at få tilsendt relevante data, men Dong Energy informerer, at der i Hørsholm Kommune ikke findes større knudepunkter af denne slags. Sårbarhedskortet over tekniske anlæg beskriver således stadig udmærket, hvor de mest sårbare tekniske anlæg findes.

14 8 5. HAVSPEJLSSTIGNING 5.1 Havspejlsstigninger fra klima- og stormflodsændringer Klimabetingede havspejlsstigninger vil i fremtiden medføre, at middelvandstanden langs de danske kyster vil stige. Med udgangspunkt i IPCC s emissionsscenarium A2 for perioden /3/ har Kystdirektoratet opstillet en vurdering af konsekvenserne for de fremtidige havspejlsstigninger for Danmark. Den globale middelhavspejlsstigning forventes at være på 7 cm om 25 år, 16 cm om 50 år og 42 cm om 100 år /4/. Til den klimabetingede havspejlsstigning skal der yderligere tillægges en stigning i havspejlet grundet opstuvning. Opstuvningen forårsages af klimabetingede ændringer i vindfelterne omkring Danmark. Den øgede vindaktivitet vil for de indre danske farvande (herunder kysten ud for Hørsholm) ifølge Kystdirektoratet medføre en yderligere havspejlsstigning på 2-3 cm frem til år Resultaterne af analysen for havspejlsstigningen præsenteres i bilag 3 som 5 temakort. Et udsnit af disse temakort ses nedenfor af figur 3. Kortene er i størrelsesforholdet 1:5.000, hvorfor kyststrækningen langs Hørsholm Kommune er inddelt i 5 områder, som det ses af oversigtskortet ligeledes i bilag 3. Figur 3 Udsnit af temakort efter sårbarhedsanalysen for havspejlsstigning. I analysen for sårbarhed i forhold til havspejlsstigning er der indsat niveauer for havspejlsstigninger, der er i overensstemmelse med klimascenarier og stormflodshændelser, hvilket kan ses af tabel 2.

15 9 Hændelse Beskrivelse År Uden 2025 øget vindaktivitet Med 2025 øget vindaktivitet Øget vindaktivitet samt en års stormflodshændelse Øget vindaktivitet samt en års stormhændelse Øget vindaktivitet samt en års stormflodshændelse Tabel 2 Klima- og stormflodsbetingede havspejlsstigninger. Havspejlsstigning (meter) A2 0,00 0,07 0,16 0,42 0,00 0,10 0,19 0,45 1,31 1,41 1,50 1,76 1,43 1,53 1,62 1,88 1,52 1,62 1,71 1,97 Af tabel 2 fremgår det, hvilken havspejlsstigning der forventes i henhold til klimaændringer, øget vindaktivitet i relation til klimaændringerne samt tre forskellige scenarier for stormflodshændelser. Dette er gældende for årene 2025, 2050 og 2100 i henhold til IPCC s scenarium A2. I denne sammenhæng henvises der til de almindeligt anerkendte usikkerheder, der er ved IPCC s scenarier for de fremtidige klimaændringer /5/ /6/. Resultaterne for analysen er ligeledes blevet bearbejdet som en højvandsstatistik og præsenteres nedenfor i tabel 3. Tabellen viser forskellige havspejlsstigninger til kote X meter DVR90. Der er foretaget beregninger med havspejlsstigninger for hver halve meter indtil en maksimal stigning på 2 meter DVR90 samt med havspejlsstigningerne fra tabel 2 som følge af klimaændringer og stormfloder. For hvert havspejlsniveau er det beregnet, hvor stort et areal der vil blive oversvømmet under en aktuel havspejlsstigning. Arealerne er beregnet således, at det areal, der er dækket af huse og lignende, som står under vand, ligeledes er inkluderet i beregningen. Herudover fremgår det for årene 2007, 2050 og 2100 med hvilken gentagelsesperiode, de forskellige hændelser forventes at indtræffe. Ligeledes fremgår det af tabellen hvor mange dage pr. år samt procentdelen af et år, hvor arealet vil være oversvømmet. De historiske data, der ligger til grund for beregningerne for stormflodshændelserne, stammer fra Kystdirektoratets vandstandsstation nr. 50 (København), som er stationen tættest beliggende ved kyststrækningen i Hørsholm /7/.

16 10 HØRSHOLM År 2007 År 2050 År 2100 Havspejlsstigning til kote X meter DVR90 Oversvømmet areal (Hektar) Gentagelsesperiode (år) Dage (år) % Af året Gentagelses- Periode (år) Dage (år) % af året Gentagelsesperiode (år) Dage (år) % af året 0,5 2,3 0,03 31,7 8,7 0, ,1 0, ,92 4,1 1,0 1,0 0,3 0,20 5,0 1,4 0,024 41,7 11,4 1,0 4,5 1,8 0,6 0,2 0,37 2,7 0,8 0,045 22,2 6,1 1,41 8, ,1 0 1,3 0,8 0,2 1,5 9, ,1 0 2,6 0,4 0,1 1,53 10, ,2 0,3 0,1 1,62 12, ,9 0,1 0 1,71 17, ,1 0 1,76 16, ,1 0 1,88 17, ,97 19, ,0 20, ,1 21, Tabel 3 Højvandsstatistik for Hørsholm år 2007, 2050 og Screeningen af havspejlsstigningerne viser, at det især er kystområdet i den nordlige del af kommunen og omkring Rungsted Havn, der bliver berørt. På en del af kyststrækningen fungerer Strandvejen som et dige for havspejlsstigninger på op til 2 meter, som er den højeste vandspejlskote, der er medtaget i screeningen. Der kan som følge af bølger eller kraftigere stormflodshændelser end her medtaget, skylle havvand over Strandvejen, som ligger i en kote omkring de 2 meter. På et område lige nord for Rungsted Havn viser screeningen havvand på Strandvejen. 5.2 Bølgeopskyl Screeningsanalysen for klimabetingede havspejlsstigninger er gældende for et middel niveau i havspejlet. For at undersøge effekten af bølgeopskyl er der efterfølgende gennemført en simpel beregning af størrelsen af bølgeopskyl langs kyststrækningen. Herudover er der udført en beregning af størrelsen af arealet af de områder, der påvirkes af havvand under opskyl. Området omkring Rungsted havn er ikke medtaget i beregningerne. Dette skyldes, at profilet af havbunden (det indre strandplan) omkring havnen er mere kompliceret end for den resterende kyststrækning. Bølgeopskyl på kyststrækninger med et kompliceret profil kan ikke beregnes med den simple beregningsmetode, der her er anvendt. I beregningerne tages der udgangspunkt i en signifikant bølgehøjde, som er gennemsnittet af den højeste 1/3 af bølgerne, (benævnes herefter som bølgehøjde) for år 2007, hvor gentagelsesperioden er henholdsvis 10 år, 100 år og år. Bølgehøjden, der har en gentagelsesperiode på 10 år, beregnes ligeledes for år Til beregningerne benyttes en bølgehøjde med en dominerende vindretning fra sydøst (SØ). Statistisk set kommer vinden fra SØ omkring 15% af tiden (DMI, 2009) /9/. Det er valgt benytte en bølgehøjde med en dominerende vindretning fra SØ, da det er fra denne retning, at vinden opnår det største frie stræk ved kysten ud for Hørsholm. Det frie stræk er sammen med vanddybden grundlæggende for opbygningen af bølger. Dette betyder, at de bølger, der vil resultere i det største opskyl på kysten, findes, når vinden kommer fra SØ. Bølgehøjden ude i Øresund med en gentagelsesperiode på 10 år er fastsat til 2,00 meter i år 2007 og 2,10 meter i år Bølgehøjden er i overensstemmelse med bølgehøjder, der tidligere er målt i Øresund. I beregningerne er havbundens hældning fastsat til 0,1.

17 11 I tabel 4 kan det aflæses til hvilken kote, de beregnede bølgeopskyl ved kysten når. Ligeledes kan det aflæses, hvor stort et areal der påvirkes af havvand i dag og i år Bølgehøjde (meter DVR90) Kote ved kysten (meter DVR90) Areal påvirket af havvand uden havneområdet (Hektar) År 2007 Bølgeopskyl (10 års gentagelsesperiode) År 2007 Bølgeopskyl (100 års gentagelsesperiode) År 2007 Bølgeopskyl ( års gentagelsesperiode) År 2100 Bølgeopskyl (10 års gentagelsesperiode) Tabel 4 Havn. Bølgeopskyl for kyststrækningen ved Hørsholm med undtagelse af området omkring Rungsted På oversigtskort 1-5 i bilag 4 ses den geografiske udbredelse af arealerne, der påvirkes af havvand ved kote 1,00-1,50 meter. Området omkring Rungsted havn er skraveret på oversigtskort nr. 3, da det ikke er medtaget i beregningerne. Resultaterne i tabel 4 omfatter ikke scenarier, hvor der indtræffer stormflodshændelser samtidig med kraftig bølgeopskyl, da dette vil forekomme meget sjældent. Resultaterne er som nævnt beregnet ud fra den vindretning (SØ), der vil resultere i den højeste bølgehøjde. Historisk set vil stormflodshændelser indtræffe, når vinden kommer fra V, V/SV og V/NV, da der ved disse vindretninger presses vand ind i Øresund /9/. Kyststrækningen ved Hørsholm ligger derfor ofte i læ under stormflodshændelser, hvilket umiddelbart vil føre til fralandsvind, hvormed bølgernes opskyl vil være mindre betydningsfuldt. Derimod vil en storm fra V, V/SV eller V/NV føre til vindstuvning af vandet i Øresund og hele Østersøen. Dette er en betydende faktor. Ligeledes vil ophøret af en sådan vindstuvning have effekt på bølgeforholdene ved kyststrækningen ved Hørsholm. For at anskueliggøre påvirkningen af kyststrækningen hvis en sådan hændelse alligevel indtræffer, er bølgeopskyl under en stormflodshændelse ved kyststrækningen ved Hørsholm undersøgt for år 2007 og år 2100, hvor der indtræffer bølgehøjder svarende til 10 års hændelser. Resultaterne af disse to stormflodsscenarier er markeret på oversigtskortene 1-5 i bilag 4. Resultaterne for beregningerne af bølgeopskyl indikerer, at arealer, der påvirkes af havvand på grund af bølgeopskyl i dag og i år 2100, er af mindre betydning. Oversigtskortene viser ligeledes, at selv under stormflodshændelser vil bølgeopskyl ikke påvirke et areal, der breder sig langt fra kysten. Dette gælder både i dag og i år 2100.

18 12 6. OVERSVØMMELSER FRA EKSTREMREGN Beregningerne af oversvømmelser fra ekstremregn er udført på et delområde af Hørsholm Kommune. Dette område er analyseret nærmere i form af hydrauliske beregninger, hvor der tages hensyn til kloaksystemets kapacitet og lokale begrænsninger. Til disse beregninger er anvendt MIKE Flood, som er en kobling af MIKE Urban, til beskrivelse af overbelastning fra afløbssystemet, og en MIKE 21 model for strømning på terræn. Til beregningerne er anvendt en ændret udgave af Mike Urban modellen i forhold til den, som blev anvendt ved beregning af stuvning i afløbssystemet jf. afsnit 4.2. Ændringerne består i, at de befæstede arealer er øget. Baggrunden for dette er, at en del af de ubefæstede arealer som fx græsplæner ved meget ekstreme regnhændelser vil blive mættet med vand og dermed bidrage med overfladisk afstrømning til lavtliggende arealer. Ud fra en samlet vurdering af placeringen af de naturlige dybdepunkter, oplysninger fra Hørsholm Kommune omkring vigtige lokaliteter samt ud fra mulige oversvømmelser beregnet med den hydrauliske model for hele kloaksystemet er der udvalgt et område centralt i Hørsholm Kommune til beregning med MIKE Flood. I det udvalgte område findes en del sårbare arealanvendelser og lokaliteter, der ligger i de naturlige lavninger. Samtidig viser beregningerne med MIKE Urban, at der er risiko for opstuvning fra kloaksystemet omkring de naturlige lavninger med vigtige bygninger og arealanvendelser. Beregningsområdet er afgrænset ud fra oplandsgrænserne for de naturlige lavpunkter således, at for de lokaliteter, der er essentielle at undersøge i beregningen, er hele det pågældende opland medregnet. Hertil er yderligere medtaget et bufferområde på 10 meter. Dette er medtaget for at minimere, at vigtige informationer faldt sammen med randområderne i beregningen samt for at eliminere eventuelle usikkerheder i oplandsgrænserne. Det samlede beregningsområde er 2 km 2 og ses på Figur 4. Grundmateriale Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Figur 4 Det valgte område til Mike Flood beregningen er markeret med rødt. Beregningen er foretaget med en 100 års CDS-regn med klimafaktor 1,4 over en periode på 4 timer. Ved beregningens start anses afløbssystemet for tomt. Efter 3 kvarters regn forekommer der ikke vand på terræn, og afløbssystemet har kapacitet til at følge med. Efter 2 timers regn forekommer regnen med den maksimale intensitet. Forløbet af oversvømmelserne kan ses på de medfølgende animationer. Disse viser oversvømmelser på terræn fra det tidspunkt i beregningen,

19 13 hvor de første brøndes opstuvninger til terræn forekommer. Resultaterne er også præsenteret på Figur 5 - Figur 8. Figur 5 8 ses i en samlet oversigt i bilag 5. Figurerne viser udbredelsen af vandet på terræn en halv time efter, at regnens maksimale intensitet er sat ind. Dette svarer til tidspunktet, hvor der er maksimal udbredelse af vand på terræn, men der kan godt i tiden op til den maksimale udbredelse have været vand andre steder på terræn, som er strømmet til lavpunkterne. For at få den bedste visning af Mike Flood beregningen er resultaterne af beregningen ikke kun vist for hele området, men også vist opdelt på fire særskilte områder i både animationer og figurer. På alle resultater ses beregningsområdet afmærket som en rød linie. Udover de oversvømmede områder er de permanente ferskvandsoverflader ligeledes markeret med deres egen blåfarvning. Figur 5 Resultater af Mike Flood beregningen, her vist i nordlige del af området, hvor beregningerne er gennemført (dvs. indenfor den røde linie). Figuren viser udbredelsen af vand på terræn en halv time efter at regnens maksintensitet er sat ind. Dette svarer til tidspunktet, hvor der er maksimal udbredelse af vand på terræn.

20 14 Figur 6 Resultater af Mike Flood beregningen, her vist i den midterste del af området, hvor beregningerne er gennemført (dvs. indenfor den røde linie). Figuren viser udbredelsen af vand på terræn en halv time efter at regnens maksintensitet er sat ind. Dette svarer til tidspunktet, hvor der er maksimal udbredelse af vand på terræn. Som nævnt under afgrænsningen af beregningsområdet er usikkerheder større helt tæt på randen end i midten af beregningsområdet. Dette er normalt i en hydraulisk beregning af oversvømmelser af denne karakter, og der er som nævnt taget højde for dette ved at indregne en geografisk 10 meter bufferzone i beregningen. I tolkningen af resultaterne skal der dog stadig tages højde for, at resultater meget nær kanten af beregningsområdet kan være behæftet med usikkerheder. Dette gælder fx i den sydvestlige del af beregningsområdet (Figur 7), hvor der ved grøften mellem Hørsholm Allé og Usserød Å sker en væsentlig opstuvning af vand i beregningen. Dette stemmer med screeningen af terrænet, der viser et lokalt lavpunkt i dette område. I virkeligheden vil noget af det vand, som stemmer op på terræn i Mike Flood beregningen, strømme ud af beregningsområdet via Blårenden og videre til Usserød Å.

21 15 Figur 7 Resultater af Mike Flood beregningen, her vist i sydvestlige del af området, hvor beregningerne er gennemført (dvs. indenfor den røde linie). Figuren viser udbredelsen af vand på terræn en halv time efter at regnens maksintensitet er sat ind. Dette svarer til tidspunktet, hvor der er maksimal udbredelse af vand på terræn.

22 16 Figur 8 Resultater af Mike Flood beregningen, her vist i sydøstlige del af området, hvor beregningerne er gennemført (dvs. indenfor den røde linie). Figuren viser udbredelsen af vand på terræn en halv time efter at regnens maksintensitet er sat ind. Dette svarer til tidspunktet, hvor der er maksimal udbredelse af vand på terræn. Beregningerne i det centrale område viser, at kun et mindre antal afgrænsede områder (hotspots) vil blive oversvømmet selv ved en meget kraftig belastning af kloaksystemet med en ekstrem regnhændelse. Det er endvidere sandsynligt, at nogle af de oversvømmede arealer ikke vil have alvorlige konsekvenser for borgere eller bygninger, da vandet stuver op på parkeringsarealer og løber tilbage i kloaksystemet, når der igen er plads. Dette kan efterfølgende undersøges ved en besigtigelse af området og en detailvurdering af de lokale terrænforhold.

23 17 7. ÆNDRINGER I GRUNDVANDSSTAND Klimaændringernes betydning for grundvandsstanden og de hydrogeologiske forhold i Hørsholm kommune er belyst med baggrund i numeriske modelberegninger. I beregningerne tages der højde for de klimabetingede havspejlsstigninger og de klimabetingede ændringer i nedbøren og fordampningsforholdene. Modelberegninger viser, at havspejlsstigningen vil medføre en generel stigning i grundvandsstanden langs kysten og en aftagende effekt inde under land. Ændringer i nedbøren og fordampningsforholdene (ændringer i nettonedbøren) medfører ligeledes stigende grundvandsstand og en forøgelse af drænafstrømningen. Den øgede drænafstrømning er meget ujævnt fordelt. For at kunne belyse betydningen af klimaændringerne er der opstillet 3 modelscenarier; dels en reference (nuværende forhold) og dels 2 klimascenarier, der tager udgangspunkt i IPCC s scenarier A2 og B2. I forhold til de øvrige vurderinger af klimaændringernes betydning for Hørsholm Kommune er det valgt at inddrage IPCC's scenarium B2 i undersøgelsen af grundvandsforholdene. I scenarium B2 forventes en større grundvandsdannelse end i scenarium A2 og dermed også en højere grundvandsstand, der kan påvirke de fremtidige arealanvendelser og muligheder for at nedsive regnvand. De anvendte værdier for havspejlsstigninger og øget nettonedbør i år 2100 fremgår af afsnit Ændring i primært grundvandsspejl og drænafstrømning Der er udført modelberegninger med den hydrogeologiske strømningsmodel, der benævnes Frederiksborg Amtsmodel. Strømningsmodellen er opstillet af det daværende Frederiksborg Amt og dækker arealmæssigt hele amtet. Modellen er en integreret hydrogeologisk model, hvilket i denne sammenhæng betyder, at grundvandskomponenten er koblet med vandløbssystemet. Strømningsmodellen anvender programkoderne MIKE SHE og MIKE 11 for hhv. grundvandsdelen og vandløbsdelen. Modellen er opstillet i dels en dynamisk version og en stationær version. I nærværende opgave er det den stationære version, der er anvendt. Den stationære version anvender en middelnettonedbør fra den 15-årige periode og den aktuelle indvinding baseret på indvindingsmængder for perioden Modellen er horisontalt defineret i et 250 x 250 meter modelnet. Vertikalt består modellen af 10 modellag, der følger de geologiske lag. De øverste 8 modellag udgøres af kvartær geologi, mens de nederste to lag udgøres af kalk. Med baggrund i de udførte modelberegninger er der udtrukket resultater, der viser, dels hvordan trykniveauerne i det primære grundvandsmagasin i kalken forventes at ændre sig, dels hvordan drænmængderne i de terrænnære jordlag ændrer sig. I bilag 6 er vist, hvor meget trykniveauet i det primære grundvandsmagasin i kalken forventes at ændre sig frem mod år Beregningerne viser en generel stigning i trykniveauet, hvilket er en naturlig følge af, at nettonedbøren øges, og vandstanden i havet stiger. De maksimale trykændringer ses i den vestligste del af kommunen, og ligger på ca. 1,2 meter og 2,2 meter for hhv. A2 og B2 scenariet. Langs kysten ses stigninger i trykniveauet på hhv. 0,5 meter og 0,6 meter. Trykændringerne i de øverste terrænnære magasiner må principielt forventes at være mindst lige så store som i det underliggende kalkmagasin. På grund af vandløb og dræn vil vandspejlet ikke stige tilsvarende, men til gengæld vil afdræningen øges, og ikke tidligere aktive dræn vil aktiveres. I bilag 6 er det vist i hvilke områder og hvor meget, drænafstrømningen forventes øget frem mod år 2100.

24 18 Den øgede drænafstrømning er ikke jævnt fordelt i kommunen, men ses knyttet til de lavest liggende områder langs vandløbene, f.eks. langs Usserød å. En del af dette drænvand vil ledes direkte til vandløbene, og en del kan forventes afledt til kloak, som i sidste ende ender i vandløbene. Beregningerne viser, at middelafstrømningen i Usserød Å, hvor åen forlader kommunen, vil øges med hhv. 15 % og 30 % for de to scenarier A2 og B Ændringer i det terrænnære grundvandsspejl Klimabetingede ændringer i det terrænnære grundvandsspejl har blandt andet stor betydning for, om bygninger og anlæg bliver mere påvirket af indsivende grundvand, om der naturligt bliver flere fugtige steder, samt hvor der kan nedsives regnvand i fremtiden. For at kunne beregne ændringer i det terrænnære grundvandsspejl er der opstillet en detaljeret hydrologisk model, som er anvendt til at beregne dybden til det øverste sekundære grundvandsmagasin. Det hidtil anvendte modelkoncept (Frederiksborg Amtsmodel) bygger på en horisontal diskretisering i 250 x 250 meter modelceller, mens det nye detaljerede modelkoncept anvender en diskretisering på 50 x 50 meter modelceller. Dette giver væsentligt mere detaljerede beregninger, der bedre kan tage højde for ændringer i de terrænnære forhold. Den nye model kan betragtes som en "Hørsholm Kommune model", der i langt højere detaljeringsgrad beskriver de aktuelle forhold i kommunen. Modellen skal tænkes som et værktøj, der på sigt også kan anvendes i andre sammenhænge. Modellen er opstillet med udgangspunkt i Sjællandsmodellen, som er en nyligt opstillet model for hele Sjælland af Miljøcenter Roskilde. Produktet er en fuld dynamisk model, hvor det samlede vandkredsløb beskrives. Modellen er opstillet med klimadata for den 7-årige periode Modellen beskriver fordampningsprocesserne og den terrænnære umættede zone. Vandløbsafstrømning beskrives samtidigt via den MIKE 11 model, der er implementeret i Sjællandsmodellen. Modellen er opstillet for et område svarende til kommunens afgrænsning plus en bufferzone på min. 0,75 km. Med det nye modelsystem er de to klimascenarier (A2 og B2) simuleret. Modsat de tidligere simuleringer er denne simulering dynamisk og anvender daglige værdier for klimadata i form af nedbør, potentiel fordampning og temperatur for perioden Resultaterne af de udførte beregninger præsenteres som kort der viser følgende: Vandspejlskote for øverste sekundære grundvandsspejl for nuværende klimaforhold Dybde til øverste grundvandsspejl, nuværende klimaforhold, A2 og B2 klimascenarier Ændringskort for dybde til grundvandsspejl - områder med størst konsekvens Revurdering af nedsivningspotentiale. I bilag 7.1 er vist et kort med koten til det øverste grundvandsspejl simuleret med modellen. Resultatet gælder for de nuværende klimaforhold og repræsenterer middelvandspejlet i den 5-årige periode Koten til det øverste grundvandsspejl for de fremtidige forhold (klimascenarierne A2 og B2) er ikke væsentlig anderledes end for de nuværende klimaforhold og er derfor ikke vist. I klimascenarierne ligger grundvandsspejlet højere end i de nuværende forhold, da nedbørsmængderne øges. Når den øgede nedbørmængde ikke bidrager til et væsentligt højere grundvandsspejl, skyldes det, at fordampningen øges samtidigt. I forhold til at belyse mulighederne for at infiltrere regnvand er det dybden til det øverste grundvandsspejl, der er interessant. Derfor er kortet med grundvandsspejlet omregnet til en dybde i forhold til terræn. I bilag 7.2 er dybden til det øverste sekundære grundvandsspejl vist for de nuværende klimaforhold og klimascenarierne A2 og B2.

25 19 Der er svært visuelt at se forskellene i de tre kort vist i bilag 7.2. For at vise, hvor klimaændringerne har størst konsekvens for infiltrationsmulighederne, er forskellen i dybden til det øverste vandspejl fra de udførte modelscenarier beregnet og illustreret på Figur 9 og Figur 10. På figurerne er vist områder, hvor dybden til øverste grundvandsspejl er hhv. større end 3 og 5 meter. Det er valgt at betragte 3 og 5 meter afgrænsningerne, da disse er anvendt som kriterier i udpegningen af infiltrationsmuligheder. Figurerne viser de nuværende forhold sammenholdt med forholdene fra klimascenarie B2. Klimascenarie B2 er det af de to klimascenarier, der giver det højeste grundvandsspejl. Som det fremgår af figuren, er der kun tale om få og mindre områder, hvor klimaændringerne vil reducere mulighederne for at infiltrere vand. Med baggrund i dybden til det øverste grundvandsspejl beregnet i klimascenarium B2, er der lavet en revurdering af det tidligere optegnede kort med nedsivningspotentiale. Det revurderede kort er vist på bilag 7.3. Kortet er dannet efter samme koncept som oprindeligt og med baggrund i samme datamateriale med undtagelse af dybden til det øverste grundvandspotentiale. Revurderingen bygger på et mere detaljeret grundlag, hvad angår dybden til det øverste grundvandsspejl og tager samtidigt hensyn til de kommende klimaændringer (klimascenarium B2). Det revurderede nedsivningskort er på et overordnet plan sammenligneligt med det oprindelige nedsivningskort, men lokalt ses tydelige forskelle. Forskellene skyldes først og fremmest, at dybden til det øverste grundvandsspejl er mere detaljeret beskrevet, og klimaændringerne har kun i mindre grad indflydelse. Figur 9 Udpegning af områder hvor dybden til det øverste vandspejl er over 3 meter.

26 20 Figur 10 Udpegning af områder hvor dybden til det øverste vandspejl er over 5 meter.

27 21 8. SAMMENFATNING, KONKLUSION OG VIDERE AR- BEJDE Med sårbarhedskortene er der gennemført en screening af, hvor Hørsholm Kommune er mest sårbar over for oversvømmelser fra kloakken eller fra havet som følge af de fremtidige klimaændringer. Endvidere er det undersøgt, hvordan klimaændringerne påvirker grundvandsstanden. Klimaet vil ændre sig gradvist over lang tid. Sårbarhedskortene viser, hvor Hørsholm Kommune i fremtiden (år 2100) forventes at være sårbar over for oversvømmelser ud fra de nuværende beregninger af klimaændringerne. Sårbarhedskortene, beregninger med modellen over kloaksystemet og beregninger af konsekvenserne ved ekstreme regnhændelser kan fremover bruges som planlægningsværktøj og til at vurdere mulige tiltag til klimatilpasning. I denne rapport er der foretaget en overordnet, generel vurdering af, hvor Hørsholm Kommune er mest sårbar. Sårbarhedskortene leveres digitalt til Hørsholm Kommune som GIS-temaer, og Hørsholm kan derfor bruge data internt i bl.a. deres planarbejde. De beskrevne screeninger og analyser af Hørsholm Kommunes sårbarhed over for oversvømmelser og ændringer i grundvandsstanden kan bruges i kommunens fortsatte arbejde med udarbejdelse af strategi for klimatilpasning på flere måder. I det følgende inddrages eksempler herpå. 8.1 Sammenfatning og konklusion Beregningerne af opstuvning i kloaksystemet viser, at der spredt rundt i Hørsholm Kommune vil ske opstuvning af fortyndet regn- og spildevand til terræn ved en fremtidig 10-års regn. Flere steder falder opstuvningen fra kloaksystemet sammen med de lokale dybdepunkter i terrænet, og disse steder er særlig sårbare for oversvømmelser, idet der er risiko for, at bygninger, tekniske anlæg mv. kan bliver oversvømmet, hvis de ligger i dybdepunktet. Kloaksystemet er anlagt over en lang periode og er nogle steder op til 100 år gammelt. På det tidspunkt kendte man ikke konsekvenserne af klimaforandringer, og kloaksystemet er derfor ikke bygget til at modtage de store regnmængder, der forventes fremover. Set i det lys, er der mange steder i Hørsholm, hvor der ikke sker opstuvning fra kloaksystemet til terræn, og hvor kloaksystemet således har kapacitet til at bortlede vand fra kraftige regnhændelser også fremover. Beregninger med opstuvning i kloaksystemet ved en 100-års regn (ekstrem regn) viser, at der stort set overalt i de bebyggede dele af Hørsholm kan ske opstuvning af vand fra kloakken til terræn. Kortet med de kritiske arealanvendelser i forhold til naturlige dybdepunkter viser, at der enkelte steder ligger bygninger, parkeringskældre, tunneler og tekniske anlæg i de naturlige lavninger, men generelt er de kritiske arealanvendelser placeret uden for de naturlige lavninger, og der er således kun få kritiske arealanvendelser, der ligger sårbart i forhold til oversvømmelse fra kloakken. Der kan imidlertid godt ligge andre bygninger end de særligt kritiske, f.eks. parcelhuse, i naturlige lavninger, som er sårbare for oversvømmelser. Det forventes, at havvandspejlet generelt vil stige ca. 0,4 meter ved kysten i Hørsholm Kommune. Når det samtidig stormer kraftigt, vil vandet stuves op ved kysten, og vandspejlet kan stige til ca. 2,0 meter (uden bølgepåvirkning). Statistisk vil det forekomme én gang hvert 100. år i år Hvis der indregnes en kombination af forhøjet vandstand og bølgepåvirkning, kan der opstå vandstande op mod næsten 3 meter. I den nordlige del af Hørsholm Kommune og syd for Rungsted Havn ligger bygninger og private grunde direkte ud til kysten. Nord for Rungsted havn løber Strandvejen helt ude ved kysten. Nord for Rungsted Havn fungerer Strandvejen som et dige, der beskytter det bagvedliggende landskab mod oversvømmelser for vandstande op til ca. 2 meter. Områder og bygninger, der ligger på kystsiden af Strandvejen, kan gradvist i løbet af de næste 100 år blive oversvømmet af de højere vandstande, og ved stormfloder kan bølgerne slå ind over Strandvejen og oversvømme denne. Der forventes imidlertid ikke at ske oversvømmelse af arealer vest for Strandvejen. Det

28 22 er ikke muligt at forudsige, hvor ofte der sker en kombination af de høje vandstande ved stormfloder og den maksimale bølgehøjde, men det vil forekomme hyppigere, end det er set indtil nu. Syd for Rungsted Havn er kysten så høj, at den beskytter langt de fleste bygninger mod oversvømmelser. Ved stormfloder og høje bølger er der risiko for, at havet enkelte steder kan skylle op på de eksisterende matrikler og bygninger. Den nuværende strand vil forsvinde, og havet vil komme tættere på bygningerne. Der vil desuden være risiko for større erosion af kysten. Rungsted Havn vil også blive berørt af stigningerne i havvandspejlet. Molerne vil blive oversvømmet oftere, og selve havneområdet med bygninger og veje vil blive oversvømmet ved vandstande på 1,5-2,0 meter. Samlet vil der i alt blive oversvømmet ca. 20 ha ved en vandstand på 2,0 meter svarende til en stormflodshændelse, der statistisk forekommer hvert 100. år. Resultaterne for beregningerne af bølgeopskyl indikerer, at arealer, der påvirkes af havvand på grund af bølgeopskyl i dag og i år 2100, er af mindre betydning. Oversigtskortene viser ligeledes, at selv under stormflodshændelser vil bølgeopskyl ikke påvirke et areal, der breder sig langt fra kysten. Dette gælder både i dag og i år For at teste kloaksystemets kapacitet til det fremtidige klima, er der i et centralt område af Hørsholm beregnet, hvordan en oversvømmelse fra kloaksystemet ved en kommende fremtidig 100- årsregn vil berøre områderne, herunder hvordan vandet vil løbe på terræn, og hvor det vil samle sig. Beregningerne er foretaget med en meget ekstrem regnhændelse og viser derfor situationer, der kun vil forekomme meget sjældent og kun ved ekstremt kraftige regnvejr. Modelberegningerne i det udvalgte område viser, at selv ved den meget ekstreme belastning af kloaksystemet, vil det kun være et mindre antal afgrænsede områder (hot-spots), der vil blive oversvømmet. Det er endvidere sandsynligt, at oversvømmelserne i nogle af områderne ikke vil have alvorlige konsekvenser for borgere eller bygninger, da vandet vil stuve op på parkeringsarealer, indtil der igen er plads i kloaksystemet. Det primære grundvandsspejl vil stige som følge af klimaændringerne, og der vil dræne mere vand af til vandløbene. Den største påvirkning af grundvandsspejlet ses med klimascenarium B2, hvorimod de største effekter med hensyn til ekstremregn og havspejlsstigninger ses med scenarium A2. Beregninger af det terrænnære grundvandsspejl er foretaget med en detaljeret grundvandsmodel for Hørsholm Kommune. Beregningerne viser, at klimaændringerne kun vil føre til begrænsede ændringer i det terrænnære grundvandsspejl i forhold til i dag. Ud fra de nye beregninger er der optegnet et nyt nedsivningskort, som viser, at der kan nedsives vand i store dele af Hørsholm Kommune både øst og vest for motorvejen. 8.2 Muligheder for videre arbejde Sårbarhedskortet over de lokale dybdepunkter viser, hvor der er sårbare lokale lavninger, ligesom kortene over øget havvandsstand viser, hvor der er øget risiko for vand på terrænoverfladen. Sammenholdt med opstuvninger fra kloaksystemet og kritiske arealanvendelser viser kortene, hvor der især er risiko for oversvømmelser på sårbare områder. Sårbarhedskortene kan derfor bruges til at vurdere, hvor forskellige aktører som fx kommunen, borgere og grundejere skal gennemføre en klimatilpasning, og hvilke konsekvenser en oversvømmelse kan få. Sårbarhedskortene kan desuden efterfølges af en økonomisk analyse af, hvad det vil koste at sikre de forskellige sårbare/kritiske områder. Hvis der er specielt kritiske områder, kan screeningerne udbygges med løsningsforslag, som f.eks. et dige, der indbygges i højdemodellen. En videre screening vil kunne vise, hvilke effekter f.eks. diget vil have på lokalområdets sårbarhed overfor stigende havvandstand. Screeningerne af lokale lavpunkter og deres oplande er endvidere et utrolig godt udgangspunkt til at foretage en hydraulisk afgrænsning af områder til mere detaljerede undersøgelser med fx Mike Flood bereg-

29 23 ninger, så hele Hørsholm Kommune på sigt bliver undersøgt for, hvor og hvornår der forekommer vand på terræn i forbindelse med ekstremregn, samt hvor hurtigt vandet forsvinder igen. Sårbarhedskortene kan endvidere bruges i forbindelse med koordinering af spildevandsplanlægning bl.a. med henblik på at lokalisere muligheder og begrænsninger for afledning af regnvand. Ligeledes kan sårbarhedskortene bidrage til forundersøgelser til de kommende vandplaner med prioritering af indsatsområder i forbindelse med naturforvaltningen.

30 24 9. LITTERATUR 1. Kort og Matrikelstyrelsen (2009): Danmarks Højdemodel Modtaget af Hørsholm Kommune januar IDA Spildevandskomiteen (2005): Skrift nr. 27. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn. 3. IPCC (2001): The Scientific Basis. Contribution of working Group 1 to the Third Assessment report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Cambridge University Press, Cambridge. 4. Jensen, J. & Knudsen, S.B. (2008): Klimaændringers effekt på kysten. Transportministeriet. Kystdirektoratet. Marts Graham, L.P., Hagemann, S., Jaun, S. & Beniston, M. (2007): On interpreting hydrological change from regional climate models. Climate Change (2007) 81: Søndergaard, M., Kronvang, B., Pejrup, M. & Sand-Jensen, K. (2006): Vand og Vejr om 100 år. Klimaforandringer og det danske vandmiljø. Forlaget Hovedland. 1. udgave 1. oplag Kystdirektoratet (2007): Højvandsstatistikker Transportministeriet Sonnenborg, T. O. et al (2006). Klimaændringers betydning for vandkredsløbet i Danmark. GEUS rapport 2006/22. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Regeringen. Marts 2008.

31 BILAG 1 Terrænmodel

32

33 BILAG 2 Naturlige lavninger

34

35

36

37

38

39

40

41

42 BILAG 3 Havspejlsstigning ved stormfloder

43

44 Hørsholm Kommune Havspejlsstigning Temakort nr. 1 Kystlinie år 2008 Kommunegrænse Havspejlsstigning + 0,5 meter + 1,0 meter + 1,5 meter + 2,0 meter 1 : 5.000

45 Hørsholm Kommune Havspejlsstigning Temakort nr. 2 Kystlinie år 2008 Havspejlsstigning + 0,5 meter + 1,0 meter + 1,5 meter + 2,0 meter 1 : 5.000

46 Hørsholm Kommune Havspejlsstigning Temakort nr. 3 Kystlinie år 2008 Havspejlsstigning + 0,5 meter + 1,0 meter + 1,5 meter + 2,0 meter 1 : 5.000

47 Hørsholm Kommune Havspejlsstigning Temakort nr. 4 Kystlinie år 2008 Havspejlsstigning + 0,5 meter + 1,0 meter + 1,5 meter + 2,0 meter 1 : 5.000

48 Hørsholm Kommune Havspejlsstigning Temakort nr. 5 Kystlinie år 2008 Kommunegrænse Havspejlsstigning + 0,5 meter + 1,0 meter + 1,5 meter + 2,0 meter 1 : 5.000

49 BILAG 4 Havspejlsstigning ved bølgepåvirkning

50 Hørsholm Kommune Kort nr. 1 Kommunegrænse Kystlinie år 2008 Bølgepåvirkning Bølger og stormflod år 2007 Bølger og stormflod år : ±

51 Hørsholm Kommune Kort nr. 2 Kystlinie år 2008 Bølgepåvirkning Bølger og stormflod år 2007 Bølger og stormflod år : ±

52 Hørsholm Kommune Kort nr. 3 Kystlinie år 2008 Udenfor analyse Bølgepåvirkning Bølger og stormflod år 2007 Bølger og stormflod år : ±

53 Hørsholm Kommune Kort nr. 4 Kystlinie år 2008 Bølgepåvirkning Bølger og stormflod år 2007 Bølger og stormflod år : ±