PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION. Interview Fakta Fagligt Rådgivning

Transkript

1 PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION Interview Fakta Fagligt Rådgivning

2 Bundsolid Professionel Personlig Mød os på SCANDEFA april Dine patienter er i trygge hænder hos dig Behandles din økonomi også med sikker hånd? Er din bank dygtig til at hjælpe dig med at gøre din klinik til en solid og rentabel forretning? Vi har specialiseret os i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Hos Lån & Spar får du korte beslutningsprocesser, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Ønsker du at investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du kan føle dig lige så tryg og sikker i vores hænder, som patienterne føler sig i dine. Vil du høre mere, så ring til os på og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på

3 PTOMAGASINET Privat tandlægepraksis 2013 Et stærkt bagland: PTO har i snart 45 år varetaget praktiserende tandlægers interesser, og her i 2013 står vi godt og solidt plantet som klinikejernes organisation... Årsagen er blandt andet et stigende behov for et stærkt bagland, som kan varetage medlemmernes interesse i en for tandlægefaget turbulent tid. Vores fag står sandsynligvis overfor store forandringer, og ingen kan med sikkerhed vide, hvad disse forandringer vil komme til at betyde - især for klinikejerne. Vi må notere, at vi desværre har en regering, der ikke er privat praksis venlig stemt. Eksemplerne er mange: Fjernelse af 180 mil. kr. fra tandrensninger i 2012 på trods af, at Sundhedsstyrelsen skriver i rapporten om voksentandpleje (2007), at tandrensning er en behandling, der er baseret på den viden, man har om sygdomsudløsende faktorer. Behandlingen er således fagligt funderet og regelmæssige tandrensninger er efter Sundhedsstyrelsens opfattelse nødvendige for opnåelse og vedligeholdelse af et sundt tandsæt. Afskaffelse af det frie valg af tandlæge for de 0-15 årige, den såkaldte 35/65 ordning. Afskaffelse af fritvalgsordningen i omsorgstandplejen hos privat praksis. Afskaffelse af den mellemkommunale afregning. Desuden blev et konkurrence-politisk udspil fra regeringen, hvori der lægges op til endnu mere konkurrence blandt praktiserende tandlæger, fremlagt i efteråret Det er åbenbart regeringens holdning, at effektiv konkurrence holder os på tæerne og sikrer de bedste produkter til den laveste pris. Altså jo mere konkurrence desto bedre kvalitet til en lavere pris. Sådan! Det er endvidere opfattelsen, at begrænsningen af hvem der må eje tandlægepraksis og hvor mange man må eje hindrer, at der kan etableres større og formentlig mere effektive enheder. Her er så lagt op til fleksible ejerforhold, hvor andre end tandlæger kan eje en tandlægeklinik. Ikke kun regeringen er på strandhugst i privat praksis. Seneste skud på stammen er nogle kommuners lyst til at behandle fængselsindsatte. Dette på trods af, at det i Sundhedslovens kapitel 37 klart er defineret, hvilke arbejdsopgaver der ligger inden for kommunalfuldmagtens rammer. Det vil være klædeligt, at der kom klare rammer for, hvor grænsen for behandlinger i det offentlige regi går. I forbindelse med finanslovsforliget blev der via socialloven tilført 180 mil. kr. til tandbehandling til økonomisk dårlig stillede. Hensigten er og har været, at disse behandlinger skal foregå i privat praksis, men de offentlige tandlæger vil helt sikkert forsøge at få boret i nogle af disse behandlinger. Alt i alt er der rigeligt med arbejdsopgaver i fremtiden, og her vil PTO arbejde for og stå som garant for en logisk og gennemtænkt udvikling, hvor især patienternes tarv fortsat er i højsædet. Vi vil fastholde, at danske private tandlægeklinikker er det sikre valg for borgernes tandsundhed. I dette magasin vil du møde en række personligheder og førende leverandører, der har fingeren på pulsen og sans for udviklingen i tandlægebranchen. Sammen med dem vil vi vise, at PTO er særdeles godt klædt på til de udfordringer, fremtiden vil bringe. God fornøjelse og god læsning. Peter Kaihøj Formand for Praktiserende Tandlægers Organisation.

4 4 PTOmagasinet Leder 6 Økonomistyring PTOMagasinet årgang New York helt ind i klinikken 12 PTO og tandlæger Ansvarshavende redaktør: Peter Kaihøj kaihoj@mail.tele.dk Faglig redaktør: Karsten Porsborg Larsen karsten@pto.dk PTO Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon pto@pto.dk Udgivet af Direct2 A/S Virksomhedsmagasiner Redaktion: John Folkmann jf@direct2.dk Telefon: Annoncer Henrik Wiese hw@direct2.dk Telefon: Elever bliver hurtigt en reel arbejdskraft 18 Alle vinder på elever 20 Dine forsikringsmuligheder - dit valg 24 Fod på hverdagen 27 Spild af dine penge 30 Nordenta åbner sit eget laboratorium 32 Digital scanning i realistiske farver 34 Implantatbåret fuldbro 36 Fuld Zirkonia 38 Skyldnerregister og inkassoservice 40 Nye tider, nye krav Layout Designspace A/S Telefon: Tryk Gulmann Grafisk 42 Medlemskab af PTO 44 Pengene står bedst på din konto 46 Køb og salg af klinik 48 Farvel til Gitte goddag til Signe Denne udgivelse er underlagt gældende lov om ophavsret og copyright. Artikler og billeder må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra udgiver. 50 Det siger kollegerne

5 Foto: Folkmann

6 6 Der er i de senere år kommet større fokus på økonomistyring og herunder bedre udnyttelse af ressourcer i danske virksomheder, hvilket også gør sig gældende i tandlægevirksomheder...

7 PTOMAGASINET Der er mange værktøjer inden for økonomistyring der både kan anvendes særskilt eller samlet, afhængig af hvilke fokusområder virksomheden har. I denne artikel vil en række af disse værktøjer og fokusområder blive behandlet, med henblik på at bruge økonomistyring som et aktivt redskab i forbindelse med optimering af virksomhedens drift og indtjening. Kort sagt handler økonomistyring om at anvende virksomhedens ressourcer på de områder der giver det største udbytte. Derfor er det i en økonomistyringssammenhæng også vigtigt først at danne sig et overblik over hvilke ressourcer, virksomheden har til rådighed. Dette kunne for eksempel være økonomiske eller personalemæssige ressourcer. Sammensætning af disse ressourcer er medvirkende til at fokusere økonomistyringen netop der, hvor behovet er størst. Efterfølgende er det vigtigt at få klarlagt hvilken konkurrencesituation tandlægevirksomheden befinder sig i. Er der tale om en tandlægeklinik hvor klienterne er få eller mange, er det svært at finde kvalificeret arbejdskraft eller måske er det helt andre problemstillinger der gør sig gældende. Når der er skabt et overblik over virksomhedens ressourcer, kan den fokuserede økonomistyring igangsættes. I denne forbindelse er der en række fokusområder som alle klinikker kan have gavn af at analysere med jævne mellemrum. Økonomistyring med fokus på personale På en tandlægeklinik befinder de ansattes lønninger sig på mange forskellige niveauer, begyndende med klinikassistenter i den nedre ende af lønskalaen sluttende med tandlægerne i den øvre ende af lønskalaen. På samme måde som dette forholder det sig også med klinikkens arbejdsopgaver. Nogle opgaver er mere komplicerede og derved ofte også mere rentable end andre. Som et naturligt led i klinikkens økonomistyring, vil det således ud fra et økonomisk synspunkt være mest fordelagtigt, at den billige arbejdskraft udfører arbejdsopgaver med lav dækningsgrad, mens den dyre arbejdskraft udfører opgaver med høj dækningsgrad. Dette virker som en logisk sammenhæng for mange, selvom det på klinikkerne stadig ses, at tandlæger udfører arbejde som tandplejere eller måske klinikassistenter kan udføre. Økonomistyring med fokus på personale handler således i høj grad om at kategorisere arbejdsopgaverne i forskellige niveauer, således at tandlægerne ikke udfører opgaver med lav specialiseringsgrad. I denne sammenhæng har mange veldrevne tandlægeklinikker gode erfaringer med at uddelegere en række opgaver til tandplejere eller klinikassistenter, hvorved tandlægens tid pr. patient falder og indtjeningen stiger. TEKST Henning Juel Møller, statsautoriseret revisor og Klaus Obel Kristensen, stud. cma. Aros statsautoriserede revisorer I/S Økonomistyring i tandlægevirksomheder Illustration Maria Kazanova

8 8 Ved konstant at have fokus på at delegere opgaver fra tandlægerne til enten tandplejere eller klinikassistenter vil de omkostninger som medgår på den specifikke behandling blive reduceret og indtjeningen pr. arbejdstime vil stige. Som en ekstra gevinst ved at udvide tandplejernes og klinikassistenternes arbejdsområder opleves ofte en øget arbejdstilfredshed. En af de store udfordringer i forbindelse med dette handler om, at tandlægerne ikke er trygge ved at overlade patienterne til tandplejerne eller klinikassistenterne. Tandlægerne vil med andre ord gerne selv varetage patientbetjeningen med det resultat, at indtjeningen bliver lavere. Derfor er det også vigtigt, at der på klinikkerne skabes et fokus på dette, hvilket i praksis kan ske gennem udarbejdelse og løbende drøftelse af økonomiske beregninger. Vedrørende uddelegering af arbejdsopgaver skal tandlægen være opmærksom på, at denne stadig har det faglige ansvar for alle behandlinger i klinikken, uanset om en behandling er uddelegeret. Økonomiske beregninger som en del af økonomistyringen Som et led i økonomistyring med fokus på personale kan fokusset med fordel øges på performance måling af de ansatte. Denne performance måling kan blandt andet indeholde en analyse af de enkelte ansattes nulpunktsomsætning, altså den omsætning der som minimum skal til, for at dække omkostninger der relaterer sig til den enkelte ansatte. Endvidere kan der udarbejdes en indtjeningsbidragsanalyse der viser hvor stor indtjeningen er på de enkelte ansatte. Ved at få overblik over omkostninger tilknyttet de ansatte i tandlægevirksomheden, øges muligheden også for at fokusere indtjeningsoptimeringen der hvor behovet er størst. Derved vil en optimal ressourceanvendelse opnås i forbindelse med økonomistyringen. Ved at udarbejde og anvende disse analyser som redskaber til at styre virksomhedens økonomi på en mere hensigtsmæssig måde, vil indtjeningen stige. Når analyserne er udarbejdet kan det være svært for klinikejeren, at vurdere hvorvidt tallene er gode eller dårlige. Til brug for denne vurdering kan branchetallene fra Aros Statsautoriserede Revisorer I/S med fordel anvendes. Branchetal som økonomistyringsværktøj Aros Statsautoriserede Revisorer I/S udarbejder årligt en kliniknøgletalsoversigt på basis af regnskabstal fra tandlægeklinikker rundt i hele landet. Disse branchetal kan med fordel aktivt anvendes i forbindelse med vurderingen af indtjeningsbidragsanalysen, som nævnt ovenfor. Branchetallene er opdelt i forskellige kategorier i forhold til omsætningsstørrelse, således at klinikker af enhver størrelse kan finde sammenligningstal for netop deres klinikstørrelse.

9 PTOMAGASINET De vigtigste økonomiske fokusområder i klinikregnskaberne fremgår af branchetalsoversigten og er således omsætning, vareforbrugsudgifter samt personaleomkostninger. Det er disse områder der udgør den primære kerne i optimeringsøjemed i de enkelte klinikker. Ved løbende at analysere udviklingen på disse områder og sammenligne denne med branchetallene, vil et solidt fundament til at øge den fremtidige indtjening være lagt. Hos Aros Statsautoriserede revisorer I/S er vi naturligvis behjælpelige med udarbejdelse af den grundlæggende indtjeningsbidragsanalyse med løbende opfølgning med henblik på at opnå en mere målrettet økonomistyring og dermed en forbedret rentabilitet. NØGLETAL 2011/12 PR. KLINIKEJER - TANDLÆGEKLINIKKER Klinik- Klinik- Klinik- Gennemsnit Gennemsnit omsætning % omsætning % omsætning % alle klinikker % alle klinikker % indtil 3,5 mio. 3,5-6,5 mio. over 6,5 mio. 2010/ /12 Honorar, patienter mv ,09% ,91% ,73% ,68% ,67% Honorar, sygesikring ,91% ,09% ,27% ,32% ,33% Omsætning i alt ,00% ,00% ,00% ,00% ,00% Materialeforbrug ,76% ,27% ,79% ,51% ,10% Teknikudgifter ,44% ,13% ,56% ,75% ,25% Vareforbrug i alt ,20% ,39% ,35% ,26% ,35% Bruttoavance ,80% ,61% ,65% ,74% ,65% Personaleomkostninger ,53% ,81% ,78% ,11% ,61% Lokaleomkostninger ,12% ,43% ,59% ,03% ,57% Andre eksterne omkostninger ekskl. bilomkostninger ,01% ,68% ,24% ,12% ,70% Omkostninger i alt ,65% ,92% ,61% ,25% ,87% Resultat før finansielle poster og afskrivninger pr. klinikejer ,15% ,68% ,05% ,49% ,78%

10 10 New York helt ind i klinikken Duften af friskbrygget kaffe er noget de fleste af os sætter stor pris på. Det kvikker humøret op og det giver en dejlig ro i sjælen. Smagen af kaffe stimulerer sanserne og giver kroppen velvære. Lige dén fornemmelse kan du give både dine ansatte og patienterne i venteværelset... - Flere og flere virksomheder investerer i kaffemaskiner, som kan brygge en god kop kaffe for ansatte såvel som kunder og hvor oplevelsen ligger fuldt på højde med de bedste man kan få på en rigtig café ude i den store verden. Hemmeligheden ligger i den måde kaffen bliver brygget på, siger Mark og fortsætter: - Maskinerne kommer i mange størrelser og økonomisk kan de fleste også være med. En god kop kaffe er baseret på gode kaffebønner og i vores sortiment finder du verdens bedste kaffe indkapslet i små portionstilpassede størrelser. Er det frisk kaffe, som vi kender den fra butikkernes kaffeposer? Hvis du vil vide mere om smarte kaffemaskiner så klik ind på nespresso.com/pro eller ring Kaffe er én af livets små fornøjelser. Og vi danskere drikker en hel del kaffe hver eneste dag. Faktisk er vi det land i verden som drikker næst flest kopper kaffe om dagen, kun overgået af Finland. En god kop kaffe er som regel også en god lille pause i hverdagen. Og naturligvis kan den velkendte gamle filterkaffemaskine tøffe kaffe dag ind og dag ud. Men det bliver aldrig den samme smagsoplevelse som den man får på en café i f.eks. London eller New York. Stemningen er naturligvis svær at genskabe, men selve aromaen og smagen, den er faktisk til at opnå. PTOmagasinet har talt med Mark Grevenkop- Castenskjold Christiansen fra Nespresso Business Solutions: -Ja, det er 100% naturligt kaffe, udvalgt, blandet, ristet og malet med stor dygtighed af vores kaffeeksperter. Kaffen er derefter pakket i små lukkede kapsler, som sikrer at den gode aroma først kommer til overfladen, når kaffen brygges på én af vores maskiner. Og netop maskinerne er et kapitel for sig, da kunsten at brygge en god kop kaffe hænger sammen med den oplevelse man får rent æstetisk og designmæssigt, siger Mark og fortsætter: - Vi sigter efter at skabe en international stemning i vores design. Og med lidt god vilje kan man godt sige, at der kommer et lille stykke New York eller London ind på klinikken i form af vores kaffemaskiner. Er det nemt at brygge kaffe god kop kaffe på maskinerne? - Det kan næsten ikke blive nemmere. På en traditionel kaffemaskine skal du først hælde vand på, tælle bønner og derefter vente til vandet er løbet igennem. Her er kaffemaskinen klar til at brygge med det samme. Sæt en kop på holderen, vælg en kapsel med den styrke kaffe du ønsker, put den i maskinen og tryk på knappen. Selve brygningen foregår meget mere effektivt end på en traditionel kaffemaskine. Perfekt tempereret varmt vand bliver med et højt tryk langsomt ført gennem kapslen og ud i den ventende kop. - Det er her kaffeduften breder sig ud i rummet. På en tandlægeklinik kan det meget vel sætte en lidt mere imødekommende og venlig aroma, end den velkendte klinikduft, vi forbinder med tandlægen og det, der skal til at foregå. Jeg tror det vil "dæmpe nerverne" en del, slutter Mark Grevenkop-Castenskjold Christiansen.

11

12 12 Et road show af udfordringer: I dette magasin har jeg de sidste 2 år brugt spalteplads på at gøre status over g Dette blik på året, der er gået, vil særligt tage udgangspunkt i Tandlægeforeningens nyligt afholdte road shows i landets regioner. TEKST Peter Kaihøj Formand for Praktiserende Tandlægers Organisation. FOTO John Folkmann På de emner, showet kom ind på, har PTO igennem året søgt og ofte fået indflydelse. Andre emner arbejder vi videre med. På road showet kunne Tandlægeforeningsformanden Freddie Sloth-Lisbjerg oplyse, at han ville fokusere på Regeringens konkurrencepakke. Netop konkurrencepakken berører en del områder, som vi i PTO har arbejdet med de sidste 2-3 år, og derfor glæder det mig meget, at emner, der har optaget PTO meget, nu også bliver set på med andre øjne end tidligere af Tandlægeforeningen. Da vores tidligere Regering i efteråret 2010 fremlagde den såkaldte McKinsey-rapport, der bl.a. foreslår fleksible ejerforhold indenfor vores fag, reagerede vi prompte i PTO. Men Tandlægeforeningens reaktion på rapporten var dengang: Nå ja, måske kan det da være noget om snakken, at andre end tandlæger kan drive tandlægeklinikkerne, ligesom vi gør det. Måske endda bedre! Efterfølgende har fleksible ejerforhold været et permanent omdrejningspunkt for den siddende bestyrelse i PTO. Fleksible ejerforhold indebærer nemlig, at andre end tandlæger skal kunne eje tandlægeklinikker og det har PTO s bestyrelse, ved gentagne lejligheder, udtalt stor skepsis overfor, da det er bestyrelsens opfattelse, at momentum og gulerod vil blive jagten på profit. En investor ville i princippet kunne oprette en tandlægeklinik baseret på samlebåndsbehandlinger og udnyttelse af lavtlønnede udenlandske tandlæger samt personale og derved høste stor profit, sandsynligvis på bekostning af tandsundhed og etiske principper. Vil det øge tandsundheden eller lønsomheden på klinikkerne, og vil det give mere tandsundhed for pengene? Jeg tror det ikke. Vil der være mere fokus på at afsætte behandlinger og generere omsætning, end hensynet til og omsorgen for patienten? Ja, det tror jeg. PTO er af den opfattelse, at danske tandlægeklinikker stadigvæk er det sikre valg for borgernes tandsundhed. Derfor er det glædeligt, at Tandlægeforeningen også på dette punkt har taget PTO s politik til sig og nu vil agitere for, at danske tandlægeklinikker bør drives og ejes af tandlæger. Samme kvalitet til lavere priser? Den nuværende regering er også kommet med sit bud til forbedring af tandplejen i form af et konkurrencepolitisk udspil, hvori der lægges op til øget konkurrence blandt praktiserende tandlæger (og tandplejere), med det tilsyneladende formål at opnå lavere priser på tandpleje. Regeringens holdning er, at effektiv konkurrence holder virksomhederne på tæerne og sikrer de bedste produkter til den laveste pris. Desuden mener de, at faste priser på en række ydelser begrænser konkurrencen, og dermed fører til for høje priser og for lav kvalitet. Heri er PTO s bestyrelse lodret uenig. At lavere priser skulle medføre højere kvalitet er noget af et postulat, som der ikke er nogen evidens for.

13 PTOMAGASINET Nej til forsikringsdiskrimination Formanden for Tryghedsordningerne var også indlægsgiver på road showet. Her var temaet vore obligatoriske forsikringer, hvor erhvervsudygtighedsforsikringen spiller en væsentlig rolle, da den indtil videre er obligatorisk og dermed en forudsætning for at være medlem af Tandlægeforeningen; hvis altså man er rask og rørig. Er man en smule overvægtig (udregnet i et BMItal) eller lider man af bl.a. diabetes, kan man ikke tegne forsikringen, selvom man er arbejdsduelig og møder på klinikken hver dag for at servicere og behandle sine patienter. Ros skal der gives til Tryghedsordningerne for at vende 180 grader og nu promovere sig med de forbedringer af forsikringen, som man tidligere sagde, var umulige. Ris for at kalde PTO for uvidende, anklage os for ikke at forstå forsikringen og være en lille smule dumme ved at fremføre, i vore øjne, mangler ved forsikringen. Det muliges kunst Ikke så overraskende har denne obligatoriske Erhvervsudygtighedsforsikring gennem de seneste år været genstand for meget opmærksomhed fra vores side. Baggrunden har været, at et antal klinikejere på deres krop har mærket, at den forsikring, de troligt har betalt til i mange år, viste sig at have en noget dårligere dækning, end de forventede. Udbetaling af erstatningen bortfaldt, hvis der var et overskud større end kr. Uanset hvor mange moduler der var tegnet. I det beløb indgik også udbetaling fra en anden forsikring, nemlig sygedriftstabsforsikringen. økonomiske begrænsninger for udbetaling fra forsikringen, ej heller hvad angår beløb fra sygedriftstabsforsikringen. Hvad der af Tryghedsordningerne blev betegnet som umuligt, viste sig efter PTO s indsats bare at tage lidt længere tid. Foruden fjernelse af de økonomiske kriterier, fik vi også en kontingentnedsættelse på ca. 20%. Herudover stillede vi forslag om en forlængelse af forsikringen, så kolleger indtil 67 år kunne bibeholde forsikringen. Tidligere var grænsen 65 år. Til at begynde med umuligt, men igen blev det umulige muligt. Om det så skyldes PTO eller pressens interesse for aldersdiskriminering, skal være usagt på disse sider. Sygedriftstabsforsikringen har fortsat en øvre grænse ved 65 år og den arbejder PTO også for at få hævet til 67 år. Måske pressens bevågenhed omkring aldersdiskrimination kan hjælpe os i så henseende. Der er ingen tvivl om, at vor indsats har gjort Erhvervsudygtighedsforsikringen mere spiselig som en tvungen forsikring. Men vi står ved, at det ikke er rimeligt, at kolleger, der har en diagnose, men troligt går på arbejde, ikke kan tegne en obligatorisk forsikring. Det er ikke klædeligt for en sundhedsorganisation som vores. Der lover jeg, at vi i PTO vil gøre hvad der står i vores magt, for at forsikringen bliver for alle arbejdsduelige og ikke kun for såkaldte raske kolleger UDEN EN DIAGNOSE. PTO fik at vide, at det var umuligt at fjerne disse begrænsninger, men kort fortalt, efter et større pres, er der i dag ingen

14 14 Sundhedspakken i tandlægeperspektiv Road showets sidste deltager var Sundhedsstyrelsen repræsenteret ved Mette Halberstadt, som orienterede om lovvedtagelser inden for tandlægefaget, herunder sundhedsloven og patientsikkerhedspakken. Disse tiltag er ikke nyt stof for PTO. Udtryk som virksomhedsansvarlig tandlæge, markedsføring af sundhedsydelser og patientsikkerhedspakke har vi forholdt os til og fremkommet med vores syn på, endnu før lovene/ udkastene er blevet fremsat. Her vil jeg kort citere fra min mundtlige beretning sidste år: I min verden er tandlægen gate-keeperen med den faglighed og de differentialdiagnostiske kompetencer og færdigheder tandlægefaget besidder. Hvis der skal arbejdes ud fra tesen rettidig omhu, skal vi levere sundhedsydelser, der er baseret på den højeste tandlægelige faglighed, og det forventer og fortjener landets borgere også. Med hensyn til opstramning af reklameringsreglerne havde vi allerede sidste år kontaktet Sundhedsstyrelsen for at få fastslået, hvor grænsen for reklamering går. Det er vores holdning, at sundhedsydelser ikke bør falde ned på samme niveau som reklamer for vaskepulver og engangsbleer. I udkastet til patientsikkerhedspakken, er der lagt op til en markant stramning og præcisering af markedsføring af sundhedsydelser. Dog Ikke helt så stramme, som vi havde ønsket, men et stort skridt i den rigtige retning. De 180 mio. kr. der blev fjernet fra tandrensninger, blev 2 dage efter tilført tandbehandling til særlig udsatte. Her er det vores overbevisning, at PTO spillede en central rolle, således de 180 mio. kr. stadigvæk skal anvendes til tandbehandling samt forblive i privat regi. Til slut vil jeg tillade mig at klappe PTO på skulderen og nævne forbedringerne i Tandlægeforeningens assistentkontrakt, som næsten er ren afskrift af vore anbefalinger til justeringen af kontrakten, som påbegyndte i Provisionssatsen som tidligere var og er et issue, er nu ikke længere 35% som et minimum, men derimod som et maximum. Tendensen er også at denne provisionssats er for nedadgående. Flere og flere kolleger finder det på opfordring også naturligt at lade provisionssatsen være af indkomne i stedet for fakturerede beløb. Barns sygedag, klinikejer finansieret pensionsordning, efteruddannelse, teknikudgifter, fratrædelsesgodtgørelse m.m. er også blevet behandlet, som foreslået af PTO. Vi forsøger hele tiden at være progressive og fremme i skoene til gavn for vore nuværende som kommende medlemmer. PTO er til for jer. Politik og tandlæger Herudover var PTO særdeles proaktiv omkring finanslovsforliget i efteråret.

15 BEDRE HYGIEJNE MED VASKBARE ARBEJDSSKO WOCK-sko er skabt til professionelt brug i socialog sundhedssektoren, hvor du står eller går mange timer dagligt skoen er antistatisk, skridsikker og stødabsorberende. De vaskbare sko i letvægtsmateriale lever op til moderne hygiejnekrav og forener i sit design funktion med komfort. Skoen tilpasser sig foden efter hver vask, mens en terapeutisk sål masserer foden og holder den frisk dagen igennem. Mød os på årets scandefa Messe i stand nr. c1-001e. T:

16 16 Når klinikken ansætter en elev, kan man med fordel overlade det til en af de erfarne klinikassistenter. Her ses medejer Hamid Azzouzi sammen med Dentalklinikkens uddannelsesansvarlige Christina Stausgaard Petersen og eleverne Harda, Aleksandra og Hasret. Dentalklinikken har 14 elever.

17 PTOMAGASINET Elever bliver hurtigt en reel arbejdskraft Fleksible elevaftaler: Krisen kradser stadig, og det kan være svært at overskue at binde sig til en elev i 2-3 år. Så er det godt, at det er muligt at ansætte en elev i en kort periode! Mød to tandlæger der har erfaringer med kortaftaler. - Når jeg taler med tandlæger om at ansætte en elev, hører jeg ofte, at det er krisetider, og at de ikke kan overskue at binde sig flere år ud i fremtiden. Så kan jeg heldigvis fortælle, at de bare kan ansætte en elev i en kortaftale! Faktisk er der seks forskellige aftaletyper, så der er god mulighed for at indgå en aftale, der matcher klinikkens individuelle behov. Sådan siger Doris Lukowski, praktikpladskonsulent på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København og forklarer, at det ud over den almindelige og den korte aftale fx er muligt at indgå en såkaldt delaftale med en skolepraktikelev: - En delaftale kan være en rigtig god løsning, hvis de fastansatte klinikassistenter fx er sygemeldte eller på barsel. Det er meget billigere end at hyre en vikar, og skolepraktikeleverne har ofte erfaring fra flere forskellige klinikker, så de er absolut velkvalificerede, siger Doris Lukowski. Kort er godt En klinik, der har mange års erfaring med elever, er Dentalklinikken, der pt. har 14 elever. Tandlæge og medejer Hamid Azzouzi fortæller, at de korte aftaler er rigtig gode, hvis man er usikker på, hvor meget arbejde man har over en længere periode: - Det kan være, man har kørt en kampagne, der har fået patienterne til at strømme til, men hvor det ikke er til at sige, om det varer ved. - Så kan man altid forlænge kontrakten, hvis der stadig er travlt, når aftalen udløber. Også tandlæge Nimmi Holstein, der ejer Tandklinikken Holstein i Charlottenlund, og som pt. har to elever, anbefaler kortaftalerne: - Det er rart, at man ikke på forhånd binder sig til et fuldt uddannelsesforløb. Først har man tre måneders prøvetid, og efter et lille års tid har man mulighed for at evaluere samarbejdet. Lange kontrakter er en hæmsko for begge parter - eleven kan også have lyst til nye udfordringer i en anden klinik. Drive og lyst til at lære Men skal man ikke bruge uforholdsmæssig mange ressourcer på oplæring, hvis man kun har eleverne en kort periode? - Nej, for eleverne bliver hurtigt en reel arbejdskraft, siger Hamid Azzouzi: - De har så meget drive og lyst til at lære, at der faktisk ikke går lang tid, før de ånder de erfarne klinikassistenter i nakken. Det kræver selvfølgelig, at man udfordrer dem og bruger dem til andet end at holde suget - de kan fx sagtens lære at tage aftryk til bideskinner og lave midlertidige kroner. Herudover er eleverne typisk ikke så it-forskrækkede som de ældre klinikassistenter. Det er også et kæmpe plus, for it fylder mere og mere. Også Nimmi Holstein oplever, at eleverne gerne vil udfordres og tage ansvar - og af samme grund er det faste personale glade for eleverne: - Det er en aflastning, at de kan afgive arbejdsopgaver til eleverne. Og så er det sundt for fagligheden at have elever. Unge mennesker godtager ikke forklaringer a la sådan plejer vi at gøre, og det tvinger en til at reflektere over sine metoder, slutter han. TEKST Line Møller Blankholm FOTO Lars Degnbol

18 18 Alle vinder på elever Der er mangel på praktikpladser! For at blive klogere på hvorfor tandklinikker fravælger elever har Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København for nylig foretaget en rundspørge blandt 30 københavnske tandklinikker uden elever. Praktikpladskonsulent Doris Lukowski fortæller om rundspørgen. Hvorfor fravælger tandlæger at have elever? - Flere tandlæger i rundspørgen forklarede fravalget med, at deres fastansatte klinikassistenter ikke ønsker elever. Det er synd og skam, ikke bare for eleverne, der mangler en praktikplads, men også for klinikkerne - det er ren fremtidssikring at tage elever ind! De gamle klinikassistenter har stor og uvurderlig viden om, hvordan tingene foregår på lige netop deres klinik. Ved at ansætte en elev kan man

19 PTOMAGASINET Læs mere på skt.ku.dk om de seks forskellige uddannelsesaftaler, rekrutteringen af elever og økonomien i at uddanne elever. sikre, at den viden ikke går tabt, men at rutinerne, kulturen og hele værdigrundlaget bliver båret videre. Mange klinikker vælger da også at ansætte deres elever, når de er færdiguddannede. Hvad handler klinikassistenternes modvilje om? - Nogle klinikker kører som en effektiv, velsmurt maskine, hvor alle udfylder deres plads, og så kan det være svært at se, hvilke arbejdsopgaver eleven skal tage sig af. Men faktisk kan ansættelsen af en elev få maskinen til at køre endnu bedre! Man kan fx efteruddanne klinikassistenterne til at overtage nogle af tandlægens rutineopgaver. Det vil betyde, at de får et fagligt løft, samtidig med at der bliver frigjort opgaver til eleven, og tandlægens tid optimeres. Alle vinder på det! Hvordan håndterer man personalets forbehold over for elever? - Klinikassistenterne skal kunne se værdien i at have elever - både i forhold til at bære klinikkens kultur og værdier videre og i forhold til deres egen faglige udvikling. Tandlægen skal derfor sørge for at inddrage klinikassistenterne i hele processen, fra ansættelsen til den praktiske oplæring, og man kan evt. gøre en af de erfarne klinikassistenter til uddannelsesansvarlig og tilbyde hende et kursus i denne vigtige rolle. TEKST Line Møller Blankholm FOTO Lars Degnbol