Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen"

Transkript

1 Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Hesten skal altid arbejde i en holdning, hvor det er fysisk muligt for den at udføre det, vi forlanger af den. Hesten må altså ikke på nogen måde føle sig handicappet af sin holdning. Det er vigtigt altid at ride hesten i en holdning, som gør det fysisk muligt for den at være i balance, som udvikler dens gang og ikke overbelaster sener, led og muskler, men tværtimod udvikler disse. For at få mere ud af at læse om hestens holdning bør du først læse kapitlerne om Harmoni og Balance og ligevægt. Hvorfor kan hesten ikke arbejde i samme holdning med en rytter på ryggen som uden? Af samme årsag som vi ændrer vores holdning, når vi f.eks. bærer en tung indkøbspose i den ene hånd eller en sæk på ryggen. Når vi mennesker bærer på noget tungt, ændrer vi vores holdning, så tyngdepunktet for det, vi bærer på, kommer så tæt på vores eget, at de to tyngdepunkter er sammenfaldende - dvs. at der er ét i stedet for to. Prøv at holde indkøbsposen ud i strakt arm og danse ballet samtidig, så vil du forstå, hvor vigtigt det er, at hesten arbejder i det, vi kalder for korrekt holdning. Man skulle tro, at hesten af sig selv ville finde en holdning, der føles bekvem, når den bærer en ryttere på ryggen, men det er langt fra altid tilfældet. Heste har forskelligt eksteriør, og kun meget få af dem har et eksteriør, der gør det muligt for dem at bære en ryttere på ryggen uden at ændre holdningen væsentligt. Tænk på, at den unge hest har tilbragt det meste af sit liv uden en rytter på ryggen og har fundet en holdning, hvor den føler sig tryg og i balance. Hesten vil ofte forsøge at indtage samme holdning, når den bærer en rytter på ryggen, og så kompensere med spændinger for den disharmoni, der opstår. Det er vigtigt altid at ride hesten i en holdning, som gør det fysisk muligt for den at være i balance, som udvikler dens gang og ikke overbelaster sener, led og muskler - men tværtimod udvikler disse. Med andre ord en holdning, hvor hesten føler rytterens vægt som en del af sin egen. Lykkes det, bliver hesten behagelig at ride, og dens tillid til rytteren og ridningen i det hele taget vokser, hvilket igen fører til et bedre resultat. I modsat fald opstår der problemer og måske endog fysiske skader på hesten. Hvordan bør hestens holdning se ud? At beskrive hestens holdning mere nøjagtigt er ikke bare svært, men øger også risikoen for, at vi bliver for låste. Ingen kan holde et billede op og sige, at det er den holdning, alle heste altid skal arbejde i. Som regel må vi sige, "det kommer an på...". Læs derfor dette kapitel omhyggeligt igennem og dan dig din egen mening ud fra det, du læser. Få dit eget billede af den holdning, som passer til din hest. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 1

2 Hvad er målet? Målet er at lære hesten at forme/organisere kroppen på en sådan måde, at den kommer i harmoni med rytteren. Når vi rider hesten ind i det, vi kalder korrekt holdning, skal vi tage hensyn til, at holdningen skal gøre det muligt for hesten at være i balance, at føle sig så fri som muligt og på alle måder udvikle sig positivt. Desuden skal holdningen tage hensyn til hestens eksteriør, uddannelsesniveau og naturlige forudsætninger samt målet med træningen. Eller, som jeg plejer at udtrykke mig: Hesten skal altid arbejde i en holdning, hvor det er fysisk muligt for den at udføre det, vi forlanger af den. Hesten må altså ikke på nogen måde føle sig handicappet af sin holdning. Hvordan skal formen på hals og hoved se ud? Formen på hals og hoved skal komme som en naturlig følge af den måde, hesten arbejder på fra manken og bagud. Med andre ord: Er holdningen forkert fortil, skal fejlen rettes bag ved manken - ikke ved med alle til rådighed stående midler at tvinge hesten til at bøje nakken. Det er let nok at se, om en hest bøjer nakken. Anderledes svært er det at afgøre, om hesten er i balance, bærer sig korrekt og går ærligt til biddet. Det er svært at få hele hesten med i billedet. Faren er stor for, at den mindre erfarne rytter synes, at han har meget mere kontrol over hesten, og føler, at hesten er lettere at ride, når den bøjer nakken. Det er derfor ikke så mærkeligt, at mange ryttere som det første går i gang med at få hesten til at bøje nakken - ofte ved at bruge hånden for meget eller ved fejlagtig brug af glidetøjle. Af og til får man fornemmelsen af, at beviset for, om man er en god eller mindre god rytter, er, om man kan bøje nakken på hesten eller ikke. At studere formen på hals og nakke kan sammenlignes med instrumentbrættet i en bil: Lyser olielampen, er det tegn på, at der mangler olie på motoren. Føreren har nu to muligheder: Enten at fylde olie på motoren eller at skrue pæren ud. Vælger vi at fylde olie på motoren (rette fejlen bag ved manken), slukker lampen af sig selv og indikerer, at problemet er løst. Skruer vi pæren ud (arbejder kun med at få hesten til at bøje nakken), har vi blot narret os selv. Et eksperiment Gør følgende for lettere at forstå, hvorfor holdningen skal bygges op bagfra: 1) Stil dig op og ret dig op. 2) Bøj hovedet, så hagen når brystet. Hvad sker der med ryggen? Du bliver svajrygget og spændt. Det er det samme, der sker med hesten, når man bygger holdningen op forfra og får hesten til at bøje nakken først. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 2

3 3) Ret dig nu op igen og slap af. 4) Bøj benene let. Lad hesten tale Hvad skal vi starte med, når vi tager tøjlerne og begynder at ride? Begynd en gang imellem med at lade din hest arbejde i en fri og åben holdning - altså næsten uden at påvirke den - og på lige linjer. Sørg altid for at være afslappet og at følge hesten. Bevar en let kontakt med hestens mund med tøjlen. Studer hesten under dette arbejde og se, hvordan den reagerer, opfang signalerne og prøv at forstå dem. Hvis holdningen skal ændres, tænk da: Hvordan kan jeg hjælpe hesten? Hvad sker der og hvorfor? Tyngdepunktet flyttes nu længere tilbage. 5) Gå fremad. Det bliver lettere at holde balancen, hvis du strækker dig fremad og nedad, samtidig med at du går. Løber hesten, kan det være af følgende årsager: Hesten er bange - evt. for rytteren eller rytterens hjælpere. Hesten er for spændt. Vægten ligger for langt fremme, og hesten løber fremad for at indhente sin vægt. Slår hesten sig fri og vil gå med nakken højt, kan det skyldes, at vægten ligger for meget på forparten. Ruller hesten halsen sammen, går bag den lodrette linje og slipper kontakten med biddet, kan det skyldes: At den ikke bruger ryggen og dermed taber bæringen. Hvad sker der nu med ryggen? Den går op. Ved at bede hesten om at træde længere ind under kroppen med bagbenene, får du den til at strække hoved og hals fremad og nedad og runde ryggen. Hjælp hesten med at komme i lige så god balance med en rytter på ryggen som uden. Se kapitlet Balance og ligevægt. Går hesten ikke frem, kan det skyldes: At den er redet i forkert holdning. At den har smerter. At den ikke adlyder den fremaddrivende hjælp. Hvis hesten ikke kan gå lige fremad, er det for tidligt at begynde at bede den om at ændre holdningen. At ride hesten i den rigtige holdning kræver en vis grad af samling, og at prøve Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 3

4 at samle en hest, der ikke er lige, vil kun gøre tingene værre. Det er naturligvis ikke muligt at beskrive alle de reaktioner, som eventuelt kan komme på denne lille test, men tænk på, at der bag hestens reaktioner altid gemmer sig en naturlig forklaring. Målsætning og system i ridningen Man kan sige, at hvis vi gør alting korrekt fra starten, opstår der ingen fejl - og det skal vi naturligvis prøve at efterleve. Af og til rider vi måske rundt lidt planløst og uorganiseret, og hesten føles ikke rigtig ærligt eftergivende, men vi ved ikke hvorfor. Når vi - som de fantastiske ryttere vi jo er - ikke kan finde nogen forklaring på, hvorfor hesten ikke giver rigtigt efter, ja så må det skyldes, at den er ulydig, stiv eller dum. Et sådant svar kan sjældent bruges til noget. For at få det rigtige svar må vi prøve at organisere og forenkle. Her kan vi lære noget af husmoderen, som skal have middagsgæster. Først sætter hun sig et mål - bestemmer sig for, hvad hun vil servere. Derefter ser hun efter, hvilke ingredienser (naturlige forudsætninger) hun skal have til rådighed. Hun må også sørge for, at hendes redskaber (hjælperne) fungerer. Først nu kan hun begynde at arbejde efter opskriften. Resultatet kan nu næppe blive helt mislykket, men hvor godt det bliver, afhænger af hendes rutine og naturligvis også hendes evner for madlavning. Hvad opnår man ved at have et mål og ved at sætte ridningen i system? 1. Overblik. 2. At hesten kan følge med både fysisk og psykisk - den røde tråd. 3. At rytteren, hvis der er noget, der ikke rigtigt fungerer, både opdager det med det samme og ved, hvad det er, der ikke fungerer. Hvad er målet? At få hesten til at gå i korrekt holdning, balance og ligevægt. Hvordan er systemet? At have et system og en plan for sin opvarmning er absolut nødvendigt for at opnå et godt resultat, men at diktere en bestemt måde at arbejde med alle heste på for at opnå, at de arbejder i en korrekt holdning, er ikke bare umuligt, det ville også indebære, at denne måde kun ville passe til få heste. Her er man nødt til at sige: Det afhænger af... Det system, man skal arbejde efter, skal naturligvis passe til den pågældende hest. Lad mig her nævne et par af de ting, man skal tage hensyn til: Hestens alder Hestens eksteriør Hestens uddannelsesstandpunkt Formålet med træningen Hestens forudsætninger, svage og stærke sider Hestens temperament Hestens kondition Alle de svar, du fik, da du lod hesten tale Nogle heste fungerer bedst, hvis man starter med en skridtetur i terrænet. Andre, ofte ældre heste, skal måske arbejde lidt i galop, før man virkelig begynder arbejdet med holdningen. Der er heste, som vil være betydelig lettere at Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 4

5 komme i kontakt med, hvis man har arbejdet med dem fra jorden et par minutter, før man sidder op osv., osv. Nogle generelle mål for arbejdet med hestens holdning Det vigtigste med hensyn til hestens holdning er, at den bruger/former kroppen på en måde, så dens tyngdepunkt bliver placeret midt under rytterens. Samt: At hestens holdning fører til, at den kan balancere med en rytter på ryggen. At hesten udvikler sine muskler, specielt på overlinjen. At det bliver muligt for hesten at arbejde uden negative spændinger. At det bliver muligt for hesten at bevare sine naturlige gangarter. At holdningen og den måde, hesten bliver arbejdet på, fører til en øget bæring på bagparten. At hesten ikke bliver overanstrengt. At følge pyramiderne er en god idé, se kapitlet Pyramiderne. Som nævnt tidligere kan vi ikke sige, at dette er Systemet, som alle heste skal arbejde efter. Jeg har dog vovet mig ud i at beskrive en måde, som kan hjælpe de fleste heste til at finde deres naturlige holdning, med tanke på at de skal bære en rytter på ryggen. Når du læser næste afsnit, må du nok, for at kunne forstå det, samtidig forestille dig, at du rider. Hvordan arbejder man med hestens holdning? Alle heste har forskellige eksteriører, bevægelsesmønstre og temperamenter. Det må vi respektere. Vi har alle sammen en opfattelse af, hvordan hestens holdning skal se ud, og det skal vi have for at kunne skelne mellem rigtigt og forkert. Men det er kun den, der har skoen på, der ved, hvor den trykker. Her kommer et eksempel på, hvordan vi kan hjælpe hesten med at organisere sin krop, så den kommer til at arbejde i det, vi kalder for rigtig holdning, uden at vi bliver for dominerende. Idéen er, at vi kun stiller fire krav til hesten, og disse fire krav kan hesten kun opfylde, hvis den af egen fri vilje former sin krop, så den kommer til at gå i holdning. Gør følgende men kun hvis du føler dig frisk og udhvilet du skal kunne læse og ride i dit hoved samtidig: Du står i en parade, og hesten er helt ligeudrettet. Du har endnu ikke givet hesten nogen signaler. Tag en let kontakt med tøjlerne til hestens mund. Bed ikke hesten om at give efter, sid bare helt stille. Tænk: Om lidt skal min hest og jeg gå fremad i skridt. Vi skal gå i dén retning. Når vi går fremad, skal vi gøre det sammen og samtidig. Når vi går fremad, vil jeg gerne føle, at hesten er på højkant og lige under mig. For at opnå dette, skal du strække dig opad/ gøre dig høj. Du sidder på midten af en vippe, og den må hverken pege for meget nedad eller opad. For at få vippen/overlinjen i ligevægt bruger du overkroppen som en balancestang, gynger lidt frem og tilbage, indtil du føler, at du sidder lige over hesten og har fundet din balance over begge sædeben. Måden, du strækker dig opad på, kombineret med de fremaddrivende hjælpere skal give dig en følelse af at have mere hest foran dig end bag dig. Ret ikke på hesten for at opnå alt dette, se det blot for dig, oplev det inde i dit hoved. Sid på en måde, så du fastholder disse signaler med din krop/ opstilling, når du rider fremad. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 5

6 Gå fremad sammen Når hesten går fremad, skal den gøre præcis det samme som dig. Du skal altså gøre alt det, du vil have, at hesten skal gøre med sin krop. Men inden du skridter fremad, skal du beslutte i hvilken retning, hvor du vil svinge osv. Tænk: Nu går jeg fremad, og føl, at du gør det og derved beder hesten om at gøre det samme. Tænk: Nu svinger jeg her, gør det med din egen krop, så gør hesten det samme. Stræk dig opad, stop, og bed dermed hesten om at gøre det samme. Skridt fremad og oplev, at når du selv øger skridtlængden, gør hesten det samme. Stræk dig opad, tænk korte skridt, få dine sædeben til at bevæge sig med korte skridt, og hesten vil da også afkorte skridtlængden. Oplev, at du bevæger dig sidelæns, og bed dermed hesten om at gå schenkelvigning osv. Hesten skal altså gøre det samme som dig. Følger hesten dig ikke, har du to schenkler og to tøjler, der kan assistere efter behov. Følger hesten ikke med, svinger den ikke præcis der, hvor du svinger, så går den sikkert for meget ned ad bakke, og vippen skal justeres (tyngdepunktet ligger for langt fremme). Hvis du formår at fastholde følelsen af, at hesten er midt under dig, i ligevægt og foran dig, vil den lidt efter lidt selv organisere kroppen, så den kommer i rigtig holdning. Hvis hesten ikke organiserer kroppen, så den finder den rigtige holdning, vil det ikke føles bekvemt for den, og den vil have svært ved at balancere. Hav tålmodighed, det kan betale sig at hjælpe hesten med at finde den holdning, som er den helt rigtige for den. Hvis hestens tyngdepunkt ligger for langt fra dit i begyndelsen af denne øvelse, må du acceptere, at det kan tage lidt tid for hesten at finde den holdning, der gør, at dens tyngdepunkt finder sin plads midt under dit. Fortsæt med dette arbejde, indtil du får følgende to svar: 1. Det skal føles let, og hesten følger dig, som en handske følger hånden. 2. Hesten sænker af egen fri vilje hoved og hals som tegn på, at den forstår og accepterer, at den skal arbejde mellem rytterens hjælpere. Når udførelsen af denne øvelse blot én gang er lykkedes for dig, vil svaret komme meget hurtigt næste gang. Rækkefølgen skal altid være: se det føl det gør det Det modsatte er: gør det føl det bliv skuffet Alt, hvad hesten udfører, skal starte som en tanke i rytterens hoved. Det skal være hesten, der reagerer på rytterens signaler, ikke rytteren, der reagerer på det, hesten gør. En tanke dannes i rytterens hoved hovedet taler til kroppen kroppen taler til hesten. 1. Rytteren tager tøjlerne. Det er signalet til hesten om, at nu begynder arbejdet. Rytteren bør da føle, at hesten vender opmærksomheden opad mod rytteren og venter på næste signal. 2. Det næste, rytteren bør teste, er, om hesten svarer for den fremaddrivende sæde- og schenkelhjælp - altså om rytteren kan skabe energi. 3. Kan rytteren få hestens fulde opmærksomhed og med sæde og schenkel skabe energi, afhænger resten af rytterens evne til at skabe/ forme hesten ud fra denne energi. Hvilket formål har overgange? Med overgange aktiverer man hestens bagben og flytter således tyngdepunktet frem og tilbage. Hvis man rider mange overgange, venter hesten på dem og begynder at forberede sig ved at sætte bagbenene lidt længere ind under sig. Derved flyttes tyngdepunktet længere tilbage, og hesten begynder at mindske skridtlængden og dermed tempoet. Når rytteren mærker dette, har han mulighed for at drive hesten frem til biddet med sæde og schenkel. Rytteren kan således ride sin hest bagfra og frem til biddet, ind i overgangen. Dette er specielt nyttigt for heste, som har for travlt. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 6

7 Gør man det på den rigtige måde og med megen følsomhed, opstår der ved dette arbejde et naturligt behov hos hesten for at søge frem og ned. I det øjeblik hesten begynder at søge frem og ned, er det vigtigt, at rytteren møder med følsom hånd, så hesten altid har noget at gå frem til - nemlig biddet. Men husk, at det er hesten, der skal komme til biddet - ikke biddet, der skal trækkes tilbage til hesten, hvilket er årsagen til en af de værste og hyppigst forekommende fejl, nemlig den korte sammentrukne hals, som får hesten til at spænde sig, låse ryggen og gå med stive, lige bagben - ofte med næsen bag den lodrette linje. Hvordan skaber dette arbejde et behov hos hesten for at søge frem og ned? Én forklaring er, at man med denne fremgangsmåde aktiverer og gymnasticerer hestens bagben og ryg, hvorved der bl.a. opstår et behov hos hesten for at slappe af, og det gør den bedst, når den søger frem og ned - strækker musklerne. Man får således hestens overlinje til at arbejde som en harmonika, men skal sørge for, at hele hesten kommer med i harmonikaen og ikke - som man så ofte ser - kun halsen. En anden forklaring er, at hvis rytteren først med overgange og halve parader flytter tyngdepunktet længere bagud, derefter med halve parader forsøger at bevare bagbenenes indundertramp og samtidig beder hesten om at gå frem, er den eneste løsning for hesten at sænke hoved og hals for dermed at lægge så meget vægt i bevægelsesretningen, at den kan gå fremad. Benytter man denne fremgangsmåde og bygger holdningen naturligt op bagfra, undgår man spændinger og modstand og får hele hesten med i arbejdet. Når hesten forstår og kan udføre dette, bør det kunne gøres alene med halve parader. I begyndelsen kan man eventuelt skifte mellem halve parader og overgange mellem skridt og trav, senere overgange mellem galop og skridt. Forskellige typer af holdninger Lav holdning Hesten strækker sig langt frem og ned, strækker musklerne i overlinjen og slapper af. Holdningen bliver friere, og hesten arbejder naturligt. Hesten bør kunne gå ind i denne holdning, når som helst rytteren ønsker det. Er det ikke muligt, må man gå tilbage og arbejde med grundridningen igen. Det er vigtigt, at hesten i den lave holdning forbliver under hjælpen og kun øger tempoet på rytterens kommando - altså ikke løber af sted. En god måde at lære den unge eller den ikke korrekt uddannede ældre hest at søge frem og ned på kan være følgende: Skridt på en 20 m volte, lav volten om til en firkant. I hvert hjørne udfører du en kvart bagpartsvending. I denne bagpartsvending skal du bevare hestens udvendige side helt lige. Du må gerne lede med den indvendige tøjle. Hvis hesten har for meget vægt på forparten, vil den opleve, at det er svært at flytte forparten rundt, da den er låst af at bære for meget vægt. Hvis dette er tilfældet, vil hesten sikkert foreslå at flytte bagparten ud i stedet for at flytte forparten rundt. Prøver hesten at flytte bagparten ud, er det vigtigt, at du forhindrer det med din udvendige schenkel. Hesten vil nu de første par gange gå lidt imod rytterens hånd og kan blive lidt spændt på grund af, at den oplever, at denne vending bringer den ud af balance. Når det sker skal du ikke korrigere hesten, men i stedet lad den tænke selv. I dette tilfælde er det hestens problem og den, der skal finde en løsning, der gør det muligt for den at vende uden at tabe balancen. Idéen er, at hesten med lidt hjælp fra rytteren selv skal finde en løsning. Den løsning, hesten kommer frem til, er, at den ved at flytte sine bagben længere ind under kroppen kan aflaste forparten så meget, at det føles let at udføre øvelsen. Hvis hesten ikke finder denne løsning efter et antal af disse kvarte bagpartsvendinger, kan Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 7

8 man fortsætte bagpartsvendingen rundt i en mindre cirkel, indtil hesten begynder at søge frem og ned. I samme øjeblik dette sker, rider du hesten ligeud med en øget skridtlængde på den lige linje, som danner en del af firkanten. På denne måde får du hesten til af sig selv at føle trang til at søge fremad, en trang, som opstår på grund af bagbenenes indundertramp. Den fremad-nedad-søgning, som opstår ved bagpartsvendingen, skal du nu forsøge at bevare ved at drive hesten fremad til biddet med sæde og schenkel. I vendingen skal du kunne føle, at bagbenene træder længere ind under hestens krop, at ryggen kommer op, og at hesten dernæst af egen fri vilje strækker sig frem og ned. Lykkes dette, kan du sige, at du har bygget holdningen op bagfra, hvilket er korrekt. Den lave holdning må ikke bevirke, at hesten går på forparten, så ligevægten forstyrres. Rytteren bør føle, at overlinjen fra manken til halen stadigvæk går op ad bakke, selv om hesten strækker halsen frem og ned. Hvornår benytter man lav holdning? Ofte i begyndelsen af opvarmningen. Efter samlende arbejde, dvs. efter behov lektionen igennem. Lektionen bør altid afsluttes med, at hesten arbejder i lav holdning, hvor blodcirkulationen og dermed ilttilførslen til musklerne øges. Det hjælper hesten til at komme af med de giftstoffer, som ophobes i musklerne under arbejdet og forårsager ømhed. Eksempler på almindelige fejl: Hesten går på forparten Rytteren har en fornemmelse af at ride ned ad bakke. Herved overbelaster hesten forbenene, låser forparten og går med inaktive bagben. Rygvirksomheden er dårlig. Hesten taber gangen og trækker sig fremad med forbenene i stedet for at skubbe kroppen fremad med bagbenene. Sammentrukket hals Resultatet er en spændt ryg, stive lige bagben og ingen bæring. Gangen og specielt svinget går tabt. Rytteren føler ofte modstand mod hånden. Også tungefejl kan forekomme som følge af dette. Hesten spænder sig En spændt hest kan ikke løsgøres (strække musklerne), taber gangen, bliver ubehagelig at ride og risikerer let skader på led og muskler. Samlet, rejst holdning Hvornår skal hesten rides i en samlet og rejst holdning? Når man udfører øvelser, der kræver øget samling og bæring, skal hesten rides i en mere rejst holdning. I denne holdning skal hesten bære nakken som højeste punkt. Rejsningen fortil Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 8

9 skal komme som en følge af en sænkning af bagparten. Bagbenene bliver mere aktive, da der er placeret mere vægt på hestens bagpart. Som følge heraf bliver hesten lettere på forparten og dermed friere i sine skuldre. Når bæringen øges, bliver det lettere for hesten at ændre retning. Til øvelser som bagpartsvendinger og galoppiruetter er øget bæring nødvendig i forskellig grad. For at gøre det fysisk muligt for hesten at udføre øvelser som piaf og passage skal meget af hestens vægt, ligesom ved galoppiruetten, flyttes om på bagparten. Når hesten har lært at bære sig selv korrekt, føles det, som om nogen tager den i manken og løfter den op mod loftet i et reb, der er fastgjort i tagspærene. Det føles, som om hesten er så højt oppe, at dens ben næsten ikke når underlaget, og den næsten ikke rører jorden med hovene. At ride en hest, der ikke bærer sig selv, føles derimod, som om nogen har skåret rebet over og lader hesten falde tungt til jorden ved hvert skridt. En øget bæring og bagbensaktivitet opnås gennem øget samling ved hjælp af halve parader. At kombinere halve parader med samlende øvelser, der øger bæringen, er det mest effektive. Når du benytter samlende øvelser som værktøj, f.eks. traversade på en volte, bringer du hesten i en situation, der får den til at føle, at den er nødt til at samle sig. Denne fremgangsmåde er ideel, da det føles naturligt for hesten at samle sig. Men husk, at samlet arbejde altid skal kombineres med arbejde i en dybere, mere afslappet holdning for at undgå, at hesten bliver overanstrengt. Hvornår skal man så begynde at bede hesten om at arbejde i en mere samlet og rejst holdning? Da der her er tale om en gradvis fremadskridende proces, er det forkert at tro, at der er et bestemt tidspunkt i hestens uddannelse, hvor man pludselig kan bede den om at ændre sin holdning og begynde at bære sig selv. En højere, mere rejst holdning udvikles ved flere års hårdt arbejde. Før hesten er i stand til at bære sig selv i en mere rejst holdning, skal dens teknik og muskler være så udviklede, at den ikke bliver overanstrengt. Arbejde, der udvikler hestens evne til at bære sig selv, bør påbegyndes så tidligt, som hestens naturlige anlæg tillader, men lidt efter lidt, så graden af samling og rejsning øges langsomt. Hvis der opstår spændinger, skal man være omhyggelig med ofte at skifte mellem arbejde i den rejste holdning og en lavere holdning. Men vær ikke bange for gradvist at bede om øget bæring, da det er bedst for hesten og ikke slider så meget på den at flytte vægten væk fra forparten. Man skal blot være forsigtig og tålmodig. Hyppigst forekommende fejl Næsen er bag den lodrette linje Hvis man tegner en lodret linje gennem hestens øje, bør denne linje også gå cirka gennem mundvigen, således at hestens næse er foran den. Er det ikke tilfældet, bliver resultatet en inaktiv ryg og ingen bæring. Den naturlige fremadsøgning går da tabt, og hesten taber svinget. De halve parader går ikke igennem til bagbenene. Hesten er samlet ved at blive forholdt fortil Dette får hesten til at blive kort i halsen, skaber spænding i ryggen og tvinger hesten til at gå med lige bagben. Der er ingen bæring, og kvaliteten af gangarterne forringes. Desuden kan resultatet blive, at hesten taber sin rene takt i skridten, som dermed kan blive til pasgang, samt en tendens til firtaktsgalop. Hesten er ikke lige For at kunne arbejde i en rejst holdning med øget bæring skal hesten være lige stærk og afbalanceret i begge sider, se kapitlet Hestens ligeudretning. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 9

10 Hesten er ikke tilstrækkelig løsgjort For at hesten skal kunne bevæge sig frit i en samlet holdning, skal den være løsgjort. Andre hyppigt forekommende fejl Rytteren tror, at hesten er samlet, når den i virkeligheden bare går langsomt. Hesten er samlet, ved at rytteren bremser den med de anholdende hjælpere uden samtidig at bruge tilstrækkelig fremaddrivende hjælp. Hesten arbejder med en kort sammentrukket hals. Hesten går på to spor. Hesten føler sig trængt op i et hjørne mellem rytterens hjælpere. Hesten er spændt. Hvad skal du huske, når du arbejder med hestens holdning? Du skal være tålmodig. Du har måske for dit indre øje et billede af den færdige hest - og sådan skal det også være. Men du må huske på, at før hesten kan arbejde i den flotte færdige holdning, som de bedste Grand Prix heste arbejder i, skal muskler, bæring og teknik bygges op - og det tager tid. Det vigtigste er at være på rette vej og at arbejde med hesten på en måde, der fører til det ønskede mål. Du må ikke glemme, at holdningen skal tage hensyn til hestens eksteriør. Du skal arbejde med hesten, ikke modarbejde den. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 10

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Aldersrelateret træning forsvarlig og målrettet træning af børn og unge

Aldersrelateret træning forsvarlig og målrettet træning af børn og unge Dansk Boldspil-Union Team Danmark Børn skal overraskes! Skab et godt fodboldmiljø Børn ser muligheder Fodbold skal være sjovt Lige hold leger bedst Fokus på udvikling Bind 1: 5-14 årige Aldersrelateret

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

En læreplads som keglebillardspiller.

En læreplads som keglebillardspiller. En læreplads som keglebillardspiller. En total uddannelse der følger dig hele vejen til succes. Forfatter: Kjeld Reby Løren Side 2 af 140 Side 3 af 140 Indhold Forord... 7 Hvorfor har jeg skrevet denne

Læs mere

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series arbejde med motorsav del 2 arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Skov & Have. Tlf. 70 26 47 70. Fax 45 87 72 25. www.husqvarna.dk Copyright

Læs mere

ULTIMATE en introduktion til undervisning 1

ULTIMATE en introduktion til undervisning 1 ULTIMATE en introduktion til undervisning 1 Forfatterens forord Kære idrætslærer. Kompendiet giver en idé om hvad ultimate er, og indeholder øvelser og forslag til forløb i gymnasier og folkeskolernes

Læs mere

En guide for transkønnede

En guide for transkønnede En guide for transkønnede Indholdsfortegnelse OM EN GUIDE FOR TRANSKØNNEDE... 3 FORORD... 4 AFSNIT 1. TRANSKØNNET HVAD BETYDER DET?... 7 AFSNIT 2. SPRING UD FOR FAMILIE & VENNER?... 13 AFSNIT 3. HORMONBEHANDLING

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere