Musikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter
|
|
- Silje Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Musikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter Tina Grøn Mejsner Cand. phil. i musikterapi. Ansat som musikterapeut ved retspsykiatrisk afdeling Nykøbing Sjælland. Kontakt: tgm@regionsjaelland.dk Indledning Retspsykiatrien i Nykøbing Sjælland består af Sikringen med plads til 30 patienter samt Pilehus med plads til 10 patienter. I det følgende vil jeg belyse den musikterapeutiske behandling af den del af retspsykiatriens patientgruppe, som udgør de svært psykotiske og stærkt udadreagerende patienter. Artiklen beskriver opstartsfasen af et musikterapeutisk forløb med en ekstremt farlig skizofren behandlingsrefraktær (red: behandlingsresistent) patient. At tilbyde netop denne patientgruppe terapeutiske forløb er nyt, og artiklen vil derfor beskrive overvejelser inden forløbets start, samt forsøge at placere og forstå den musikterapeutiske behandling udfra nyere forskning i musik og hjerne med fokus på stimuli og arousal. Baggrund I 2008 blev jeg, ved en behandlingskonference på Sikringen, bedt om at gennemgå journalen på en 30-årig mand med kataton skizofreni med henblik på at vurdere relevansen af et musikterapeutisk behandlingstiltag. Patienten er indlagt på Sikringen på et farlighedsdekret og beskrives som svært sindssyg med hørehallucinationer, vrangforestillinger af forfølgelseskarakter samt præget af påvirkningsoplevelser. Patienten er udtalt psykotisk, svært autistisk og har en stereotyp ritualiseret adfærd. Patientens tilstand svinger uden ydre årsag fra venlig og samarbejdsvillig til svært personfarlig i løbet af få sekunder og det vurderes, at patienten vedvarende udsætter andres liv og helbred for overhængende, uforudsigelig og alvorlig fare. Patienten er således bæltekseret på egen stue døgnet rundt. Patienten er i kontakten udtalt paranoid tolkende og beskrives som tydelig desorienteret, har svært ved at relatere sig i kontaktsituationer selv med enkelte personer og er svær at afgrænse. Det vurderes, at patienten reelt ikke tåler direkte kontakt og magter således heller ikke at svare på direkte spørgsmål. Den medikamentelle og miljøterapeutiske behandling af patienten er tilrettelagt med henblik på at stabilisere patientens psykotiske tilstand, behandle patientens farlighed, at hjælpe patienten til at opnå bedre kontrol, samt minimere patientens psykotiske tankeindhold, hvilket er vanskeligt da patienten viser begrænset eller ingen respons på den medikamentelle behandling. Det musikterapeutiske behandlingstiltag I samarbejde med overlægen og personalet på afdelingen aftales det at tilbyde patienten 10 minutters musiklytning 1 gang ugentligt med henblik på at understøtte den igangværende behandling. Musiklytningen tilrettelægges således ud fra skær- Dansk Musikterapi 2009, 6(1) 13
2 Tina Grn Mejsner mende og støttende principper. Terapien beskrives ved opstart som et forsøg på at stabilisere patientens psykotiske tilstand og mindske patientens arousal niveau, samt et forsøg på at kaste en musikalsk line ind i patientens psykotiske univers. Som udgangspunkt antages det, at patienten skal lytte til samme musikalske program over det næste år. Det pointeres ligeledes at terapien har fokus på musikken og der tilstræbes således minimum af verbal kontakt. Musik og arousal Arousal er en generel fysiologisk og psykologisk aktivering af organismen der spænder fra dyb søvn til høj aktivitet. Et menneske som er aroused er mentalt mere aktiv, har højere hjertefrekvens, vejrtrækning og udskillelse af sved. Ved en åbenlyst psykotisk tilstand er patienten i en aroused tilstand som både påvirker patienten fysisk og samtidig kan være medvirkende til kontaktforstyrrelser, øget angst og øget aggressionsniveau. Et af formålene med den musikterapeutiske behandling er deneret som en mindskelse af patientens arousal niveau og en af måderne at gøre dette på, er ved at tilbyde patienten stimuli ud fra regulerende musikterapeutiske teknikker. Musikterapeut Hanne Mette O Ridder beskriver betydningen af at tilbyde stimuli ud fra regulerende musikterapeutiske teknikker i relation til musikterapi med demente, som en måde at undgå at øge patientens stress og arousal niveau på. Ved stimuli ud fra regulerende musikterapeutiske teknikker får patienten mulighed for at udelukke irrelevant stimuli og reorientere sig i forhold til følelser, handlinger og relationer (Ridder 2007). Vigtigheden af at tilbyde den aktuelle patient stimuli ud fra regulerende musikterapeutiske principper skal ses i lyset af, at patienten er isoleret på egen stue det meste af døgnet og derfor er udsat for et minimum af udefrakommende stimuli i løbet af dagen. Patientens stresstærskel overfor stimuli må derfor formodes at være meget lav. Patienten opleves ligeledes åbenlyst psykotisk, dius og fragmenteret ved kontakt og patientens angstniveau er højt tidligere er det således også beskrevet at patienten ved øget kontakt/aktivitet har reageret med udfald mod personalet. Opgaven har således været at sammensætte et musikalsk program, som er i stand til at skærme og beskytte patienten. Samt at anvende regulerende musikterapeutiske teknikker der tilbyder patienten stimuli der mindsker angst og arousal niveau, og dette uden forud at være i kontakt eller dialog med patienten omkring musikvalg, musiksmag, tidligere musikalske præferencer og lignende. Stimuli og musikalske parametre I musikterapien reguleres stimuli ved hjælp af udvalgte musikalske parametre. Stimuli reguleres samtidig med fokus på den kontakt der tilbydes patienten og i betydningen af terapeutens tilstedeværelse. I tilrettelæggelsen af et musikalsk program som tilbyder patienten stimuli ud fra regulerende musikterapeutiske teknikker har følgende musikalske parametre været vigtige: - gentagne musikalske strukturer - gentagne musikalske mønstre - gentagne melodi fraser - en langsom og stabil puls - enkel instrumentering - ingen overraskende eller invaderende lyde - ens musikalsk start og afslutning 14 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)
3 Musikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter De musikalske parametre er valgt med det formål at mindske patientens arousal niveau, og i den forbindelse har jeg lagt vægt på betydningen af gentagelse og forudsigelighed at vælge det samme program, gentagelsen af melodiske fraser samt gentagelse i pulsen. I nyere litteratur omhandlende musik og hjerne, beskrives det hvordan musikken og herunder gentagelse og forudsigelighed kan have betydning for patientens arousal niveau og være aektregulerende. Musikterapeut Hanne Mette O Ridder beskriver, at når lydene fungerer som stimuli, der samlet opleves som meningsfulde, vil disse lyde træde ind i opmærksomhedsfeltet og have en basal aektregulerende funktion m.a.o. via musikken skabe gentagelse, mening, forventning og aktivering af hukommelsesspor. Via det samme program, den samme start på terapien, skabes der en mindsket arousal hos patienten (Ridder 2007). Musiker og hjerneforsker Peter Vuust beskriver gennem sine studier af musik og hjerne, hvordan hjernen reagerer på brud eller afvigelser i de auditive mønstre ved forøget arousal/øget aktivitet en ubevidst bearbejdning af auditive mønstre og brud på disse, der kan være af overlevelsesmæssig betydning for mennesket (Vuust 2007). Det bliver således vigtigt i valg af musik at undgå brud. Dette har jeg forsøgt at opnå ved at vælge musikstykker med en enkel instrumentering og ingen overraskende eller invaderende lyde. Endvidere har det været vigtigt for valg af musik, at musikken har været karakteriseret af en langsom og stabil puls. Musikterapeut Kenneth Bruscia skriver i 1987: puls giver tryghed, stabilitet, forudsigelighed og en gentagende forsikring om en driftsmæssig kraft eller energi der ikke vil forsvinde eller blive overvældende. Pulsen sørger for en grund som holder, støtter og kontrollerer og udjævner energi og drifter. Ved dette tjener pulsen til at beskytte mod primal angst og frygt for overstimulering. Ud fra ovenstående overvejelser har jeg valgt at patienten ved sessionerne skal lytte til følgende musikalske program: Chopin: Præludium op. 28 nr. 7 Grieg: Vuggevise op. 69 no. 5 fra lyriske stykker Satie: Gymnopedies nr.1 Chopin: Præludium Kontakt/tilstedevrelse Som tidligere nævnt er den kontakt patienten tilbydes, samt min tilstedeværelse i det terapeutiske rum, en del af den stimuli patienten tilbydes. Som udgangspunkt har det været beskrevet at patienten ikke magter kontakt, og at patientens psykiske tilstand forværres ved kontakt. Terapien bliver således en træning for patienten i at være til stede sammen med et andet menneske uden at opnå en øget arousal og øget angst. I denne forbindelse har jeg været opmærksom på måden, jeg er til stede i rummet på min fysiske placering, kropsholdning, øjenkontakt samt betydningen af enkel og tydelig kommunikation. Jeg har ligeledes haft fokus på min indre psykiske tilstand, hvilke følelser, fornemmelser og tanker der har været til stede under terapien. Indtil nu har fornemmelsen af at neutralisere mig selv for at skabe plads til patienten haft stor betydning. Jeg har ligeledes været meget opmærksom på paradokset i at undgå kontakt i betydningen verbal kommunikation, men tilbyde kontakt i form af tilstedeværelse og nonverbal kommunikation. Formålet med dette er at undgå at stille krav og forventninger til patienten, men via musikken, kontakt og tilstedeværelse at skabe en struktur i rummet som kan stabilisere patientens psykotiske tilstand. Dansk Musikterapi 2009, 6(1) 15
4 Tina Grn Mejsner En session Patienten er kseret til sengen under hele musiklytningen. Jeg er placeret i det ene hjørne af patientens værelse hvor jeg sidder op ad væggen. Jeg sidder med kroppen en smule skråt væk fra patienten og kigger ud af vinduet. Ved direkte henvendelse fra patienten vender jeg mig kortvarigt om, henviser til at patienten skal lytte til musikken for derefter at vende mig om igen. Tilstede i rummet er desuden et ekstra personale, som dækker sikkerhed. Vedkommende er placeret skråt bag ved patienten ved døren ved henvendelse fra patienten er aftalen, at personalet blot henviser til at patienten skal lytte til musikken, og ellers undgår dialog med patienten. Patienten er meget urolig og meget talende ved musiklytningens start. Patienten laver mange kontaktforsøg og er meget insisterende i disse. Patienten sætter sig ere gange op i sengen, kigger direkte på mig og tiltaler mig direkte. Patienten er i sine henvendelser fokuseret på at han vil have vasket sit hår. Jeg bruger meget energi på ikke at indgå i den verbale dialog men opfordrer blot patienten til at lytte til musikken. Patienten falder langsomt til ro og er relativ rolig ved musiklytningens afslutning. Som beskrevet i casevignetten er patienten ved terapiens start urolig, hvilket er et udtryk for høj arousal som viser sig dels ved den motoriske uro, samt patientens vedvarende talestrøm, sætninger som gentages men som ikke er egentlig meningsdannende eller er at forstå som en egentlig kommunikation. Patienten virker her som ved tidligere musikterapeutiske sessioner angst, forvirret og fragmenteret. Udviklingen i terapien har indtil videre været som beskrevet i ovenstående vignet, at patienten bevæger sig fra anspændt høj arousal til afslappet mindsket arousal i løbet af musiklytningens varighed på 10 minutter. Rent fysisk viser det sig ved en bevægelse fra motorisk urolig til en tilstand hvor patienten ligger afslappet og lytter til musikken. Patienten kan ved starten af musiklytningen virke anspændt, hvilket viser sig ved forsøg på udfald mod personalet, hvor han ved musiklytningens afslutning og umiddelbart efter ofte opleves afslappet og uden forsøg på udfald ved kontakt. Patientens talestrøm og kontaktforsøg mindskes ligeledes i løbet af sessionen og i stedet for tale kommer patienten med enkeltstående toner og nynnen. Musiklytningen opleves på nuværende tidspunkt som enkeltstående sessioner, hvor patientens arousal niveau mindskes i situationen der kan således ikke ses en virkning over tid, men terapien skaber pauser for patienten, enkeltstående tidsperioder med lav arousal. Genkendelsen af settingen, som skabes ved gentagelse af det musikalske program i sin helhed, spænder dog fra session til session og patienten er ikke på samme måde forvirret ved musiklytningens start, som han var i begyndelse. Musiklytningen er på nuværende tidspunkt øget til 2 gange ugentligt. Tanker om det videre forlb. Ved afslappet tilstand/mindsket arousal er patienten begyndt at nynne enkelte toner 16 Dansk Musikterapi 2009, 6(1)
5 Musikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter disse udløser enkelte toner fra mig ikke en spejling, ikke en dialog, men en anerkendelse af eksistens. I forlængelse af tankerne om kontakt og tilstedeværelse danner der sig forsigtige tanker om aektiv afstemning. Aektiv afstemning er udførelsen af adfærd, der udtrykker den følelsesmæssige kvalitet i en fælles tilstand, uden at den indre tilstands nøjagtige adfærdsmæssige udtryk efterlignes (Susan Hart, 2008). Udvekslingen af toner oplever jeg i sessionen som den adfærd der i første omgang kan udtrykke den følelsesmæssige kvalitet i rummet og mellem patienten og mig, og som jeg håber på, på sigt kan danne udgangspunkt for en yderligere bekræftelse af patientens eksistens til udviklingen af en egentlig dialog. Litteratur Fonagy, Schore, Stern, (2006) Aektregulering i udvikling og psykoterapi, Hans Reitzels forlag, Hart, S.(2008) Tilknytningens betydning et indblik i neuroaektiv udviklingspsykologi. I: Psykologiinformation nr.2, årgang 36 Hart, S. (2003) Selvet fra sjæl til hjerne. I: Psykolog Nyt nr.4 Hart, S. og Bentzen, M. (2005) Psykoterapi og neuroaektiv udvikling. I: Psykolog Nyt nr.2 Parnas, J. (2008) Begrebet psykose. I: Ugeskrift for læger 170/46 Ridder, HMO. (2007) En integrativ terapeutisk anvendelse af sang med udgangspunkt i neuropsykologiske, psykofysiologiske og psykodynamiske teorier. I: Psyke og logos, nr.1, årgang 28. København, Dansk Psykologisk forlag Sørensen, LJ. (2005) Smertegrænsen traumer, tilknytning og psykisk sygdom. Psykologisk forlag Theilgaard, A. (2007). Musik og hjerneforskning. I: Psyke og logos, nr. 1, årgang 28 København, Dansk Psykologisk forlag Toga, AW. og Mazziotta, JC. (2000) Brain mapping: The systems. Academic Press, Canada. Vuust, P. (2007), Musikkens sprog. I: Psyke og logos, nr.1, årgang 28. København, Dansk Psykologisk forlag. Dansk Musikterapi 2009, 6(1) 17
Musikterapi med svrt psykotiske og udadreagerende patienter { 2.del
Musikterapi med svrt psykotiske og udadreagerende patienter { 2.del Tina Grøn Mejsner cand. phil. i musikterapi. Ansat som musikterapeut ved retspsykiatrisk afdeling Nykøbing Sjælland. Kontakt: tgm@regionsjaelland.dk
Læs mereForord. 2 Dansk Musikterapi 2009, 6(1) Kre lser!
Forord Kre lser! Du holder netop nu udgivelse nr. 11 af Tidsskriftet Dansk Musikterapi i hånden. Som noget helt særligt udkommer tidsskriftet denne gang alt imens ca. 250 deltagere fra hele verden er samlet
Læs mereTidsskriftet Dansk Musikterapi udkommer: 1. maj og 1. november (for bidrag, se deadlines bagest i bladet)
Ansvarshavende redaktion: Ulla Holck, Hilde Skrudland, Charlotte Dammeyer Fønsbo, Ulla Setterberg, Astrid Faaborg Jacobsen & Trine Hestbæk Copyright: 2009, tilhører den enkelte forfatter Udgivet af: MusikTerapeuternes
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs merePsykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereKROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling
8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er
Læs mereVelkommen dag 3. Teammøde
Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereDemensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar
Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereMusikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde
Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde { et eksempel fra demensomr adet Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle Kommune. Kontakt: astrid.faaborg@gmail.com I Senior
Læs mereGruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser
Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser Susanne Brødsgaard Hansen cand. mag. i musikterapi. Tidligere ansat på Psykiatrisk Center Amager. Nu ansat på Salem Ældreboliger
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereMusik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens
Musik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens Julie K. Krøier, musikterapeut og ph.d. studerende, Aalborg Universitet Demenskonference 2019, Ikast- Brande kommune 25.4.2019 Julie K. Krøier
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereSkovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl
Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereSymposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens
Symposium At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Sang: Er du trist og har du sorg i sinde Ove Bager Er du trist og har du sorg i sinde så ta' med mig ned til Lundeborg for
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereKropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019
Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser PsykInfo, d. 19. september 2019 Hvem er jeg? Camilla Elmkær-Koch Ergoterapeut, uddannet i Esbjerg i 2009 Har arbejdet kortvarigt på neurologisk afsnit på SVS
Læs mereTerapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose
Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper
Læs mereIntroduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereDE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION
DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION AT VÆRE PÅ VEJ...!! FULD FART FREM...! EN SKYGGESIDE...MEN PÅ VEJ...!! Men hvad jeg kun viste få... DEPRESSION Men hvad jeg kun viste få... SPISEFORSTYRRELSE
Læs merePSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow
I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende
Læs mereTalentdommermøde 2014
Afslutning 2013-2014 Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet (Kay Dam) Case-kommunikation (Kay Dam) Dommer psykologi (Kay Dam) Før vi skilles Afslutning Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet fik vi det brugt? Hvad
Læs mereMusikterapi med demensramte: Praksiseksempler"
Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereRefleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target 1999
Kropslig og sproglig affektregulering - gryende mentalisering 1 Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target 1999 Moderat til høj RF: 9 Fuldstændig eller Exceptionel 7 Markeret
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereØget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab
Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem
Læs mereKroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018
Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018 Kroppens selvfølge 1 Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereMotorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet
Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereBehandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) 3 Bolette D. Beck
Indholdsfortegnelse Forord 2 Redaktionen Behandling af kronisk stress med modiceret Guided Imagery and Music (GIM) 3 Bolette D. Beck Musikterapi med svrt psykotiske og udadreagerende patienter { 2.del
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereAnerkendende, understøttende
Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs mereRessourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi
Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereMusik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013
Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereLÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereWork-life balance. Middelfart 12. marts 2015
Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier
Læs mereRamt af skizofreni - og hva så? 1. marts 2011 Susanne Hansen Psykisk sårbar med kreative interesser Uddannet læge 2003 info@susanne-hansen.dk www.foredragsgruppen2010.dk Kunstner Line Osmundsen Jeg har
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereHvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Læs merePsykiatri. Information om ANGST
Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereRåd til håndteringen af stress.
Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad
Læs mereBetydning af berøring
Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige
Læs mereAt arbejde med mennesker med GUA erfaringer fra en psykologisk praksis
At arbejde med mennesker med GUA erfaringer fra en psykologisk praksis Af psykolog Ea Carøe fra Molis De er normaltbegavede og fremstår for det meste helt almindelige, og de klarer sig ofte bedre i sociale
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereDelirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1
Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereMusikterapi, demens og agiteret adfrd
Musikterapi, demens og agiteret adfrd Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle kommune og på Kolding Sygehus. Kontakt: A- strid.faaborg@gmail.com Introduktion Artiklen er skrevet
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereVelkommen til workshop
Velkommen til workshop Stabiliseringsprocesser i traumebehandling Lars Junker Louise Bjørnkjær Olsen Mette Munksgaard Elsebet Madsen Odgaard Inge Bach Laursen Hvad forstår vi ved et traume Tolerancevinduet
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereArousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne
Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereBørn og stress - udfordringer i den moderne familie. Psykolog Ole Rabjerg, Agape
Børn og stress - udfordringer i den moderne familie Psykolog Ole Rabjerg, Agape Teltmøder i Vorgod, juni 2015 Stress hos børn er et stigende problem Ålborg og Hillerød sygehus: Har fra 2003 til 2006 oplevet
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mere