Viborg Kommune. Vådområdeprojekt ved Skjern Hovedgaard Teknisk forundersøgelse

Transkript

1 Viborg Kommune Vådområdeprojekt ved Skjern Hovedgaard Teknisk forundersøgelse

2 VIBORG KOMMUNE FORUNDERSØGELSE - SKJERN HOVEDGAARD Rekvirent Viborg Kommune att. Keld Schrøder-Thomsen Natur og Vand Prinsens Alle Viborg kes@viborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projekt : Projektleder : Lars Bo Christensen Kvalitetssikring : Hans Mark Revisionsnr. : 1 Godkendt af : Henrik Vest Sørensen Udgivet : Juni 2012 Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: /73 FRI

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Registreringer Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Vandløbsopmåling og terrænmodel Vandløbsforhold Dimensioner Vedligeholdelse Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Vandstande Vandbalance Jordbund Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Næringsstofbelastning Kvælstof Fosfor Okker Biologiske forhold Vandløbsforhold Terrestriske forhold Ferske enge Vandhul Mose Tekniske anlæg Veje og broer mv Bygninger Ledninger Projektgenenmførelse Projekterede ændringer Fællesaktiviteter for alle 3 scenarier Nedlæggelse af pumpestation P1 og P Rydninger /73

4 3.2.3 Sløjfning og forlægning af nedstrøms del af Vandløb i Karmark Enge Forbindelse til Nørreå gennem ådiget Forbindelsen mellem engene øst og vest for Hjorthede Bæk Sløjfning og håndtering af dræn generelt Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander inden for projektområdet Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet Scenarie Supplerende rydninger Fjernelse af Pumpestationen P Forlægning af delstrøm fra Hjorthede Bæk til vådområdet Håndtering af dræn Scenarie Etablering af lavt dige Forlægning af delstrøm fra Hjorthede Bæk til vådområdet Håndtering af dræn Scenarie Supplerende rydninger Terræntilpasninger ved den sydlige projektgrænse Forlægning af delstrøm fra Hjorthede Bæk til vådområdet Håndtering af dræn Myndighedsbehandling Konsekvensvurdering Vandstande Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Næringsstoffjernelse Kvælstof Fosfor Samlet fosfortilbageholdelse Vurdering af risiko for fosforlækage ved etablering af sumpe Okkerreduktionspotentiale Miljømæssige forhold Vandløb og engsøen Terrestriske forhold Tekniske anlæg Økonomi og arbejdstidsplan /73

5 4.7.1 Estimerede anlægsomkostninger for de 3 scenarier Scenarie Scenarie Scenarie Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Referencer /73

6 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger 1: Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold 1: Oversigtkort, projekterede ændringer samt fremtidige afvandingsforhold, scenarie Oversigtkort, projekterede ændringer samt fremtidige afvandingsforhold, scenarie Oversigtkort, projekterede ændringer samt fremtidige afvandingsforhold, scenarie 3 1: : : /73

7 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Hjorthede Bæk - opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10- års maksimum) 2 Længdeprofil for Vandløb i Karmark Enge - opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum) 3 Analyserapporter (Eurofins) for vandanalyser. Prøve nummer 21 er udtaget i Hjorthede Bæk, og prøve nummer 22 er udtaget i Nørreå. 4 Opgørelse af kvælstoftransport til undersøgelsesområdet, scenarie 1 5 Opgørelse af kvælstoftransport til undersøgelsesområdet, scenarie 2 6 Opgørelse af kvælstoftransport til undersøgelsesområdet, scenarie 3 7 Beregning af kvælstoffjernelse ved gennemførelse af scenarie 1 8 Beregning af kvælstoffjernelse ved gennemførelse af scenarie 2 9 Beregning af kvælstoffjernelse ved gennemførelse af scenarie 3 10 Beregning af fosforbalance gældende for alle 3 scenarier 1:50 / 1: :50 / 1: /73

8 1 INDLEDNING OG BAGGRUND I forbindelse med Grøn Vækst arbejder Viborg Kommune med planer om at vådlægge en del af arealerne i ved Skjern Hovedgaard med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Randers Fjord. Projektområdet er således prioriteret af VOS en for Randers Fjord. Oplandet til fjorden er indeholdt i forslag til vandplanen for hovedopland 1.5 Randers Fjord (Miljøministeriet 2011), der blev vedtaget i december Ifølge vandplanen skal der i indsatsperioden frem til og med 2015 etableres i alt 807 ha vådområde med en samlet kvælstoffjernelse på 91,2 tons/år. For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder har den tidligere regering lanceret Grøn Vækst pakken, der blandt andet indeholder i alt 23 vandplaner. Nogle af målene med disse vandplaner er at reducere udvaskningen af kvælstof med p.t tons gennem forskellige tiltag samt at forbedre kvaliteten i op til km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Af den samlede kvælstofreduktion skal tons komme via etablering af op til ha vådområder, hvoraf vådområder i oplandet til Randers Fjord som nævnt påregnes at bidrage med i alt 91,2 tons. Kravet til de nye potentielle vådområder er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha. Figur 1.1.1: Udsnit af undersøgelsesområdet ved Skjern Hovedgaard. Foto taget fra en position nær Nørreå i retning mod syd. Det fremgår af Viborg Kommunes udbudsmateriale (Viborg Kommune 2012), at der forventes etableret et projektområde inden for et undersøgelsesområde på i størrelsesordenen 66 ha. 7/73

9 Området ved Skjern Hovedgård er flere private pumpelag, som er inddiget mod Nørreå. Området afvandes via 2 selvstændige ligeledes inddigede vandløb, nemlig af Hjorthede Bæk i den vestlige del og af Vandløb i Karmark Enge i den østlige del. Inden for det forventede projektområde ligger ca. 1 km af Hjorthede Bæk og ca. 1 km af Vandløb i Karmark Enge. Førstnævnte er målsat som B 1 -vandløb (gyde- og yngelopvækstvand for laksefiskevand), mens sidstnævnte er målsat som B 3 -vandløb (karpefiskevand). Det er planen (Viborg Kommune 2012 og COWI 2010), at vådområdet etableres ved at etablere en ca. 11,5 ha stor engsø på arealerne nær Nørreå samt at lægge Vandløb i Karmark Enge ind over engene til udløb i engsøen (figur 1.1.2). Hjorthede Bæk bevares uændret af hensyn til målsætningen, men det påregnes dog, at indtil ca. 25 % af afstrømningen tilledes vådområdet ved overløb etableret i eksisterende dige. Der suppleres med sløjfning af dræn og grøfter i relevant omfang. Figur 1.1.2: Nørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag vådområdeprojekt. Mørk blå: vandflade/vandmættet, lys blå: drændybde 0,0-0,5 m, sump/våd eng og gul: drændybde 0,5-1,0 m, fugtig/tør eng. Rød ramme markerer matrikelgrænser. Vist med DDO2008 baggrund i skala 1: (COWI ). Gengivelse af figur 2 i Cowis screening af projektområdet (COWI 2010). Figuren viser omfanget, såfremt scenarie 1 gennemføres. Som det fremgår af figur 1.1.3, er undersøgelsesområdet intensivt udnyttet, og det vurderes, at højst 10 % af det forventede projektområde er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. Det vurderes desuden ud fra luftfoto, at det meste af det resterende areal indgår i intensiv landbrugsmæssig omdrift. Undersøgelsesområdet grænser mod vest (ved Skjern Bro) op til et Natura2000 område, som omfatter Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk. 8/73

10 Figur Det forventede projektområde ved Skjern Enge (lilla streg). Desuden er vist arealer omfattet af 3, hvor lysegrøn er eng, brun er mose og blå områder er søer. Blå stiplet streg er vandløb. Desuden er grænsen mellem Viborg og Randers/Favrskov kommuner vist med rød streg. Det fremgår af Viborg Kommunes (Viborg Kommune 2012) udbudsmateriale (og af Cowis memo omkring screeningen af området (COWI 2010)), at der skal gennemføres undersøgelser, som beskriver følgende 2 scenarier. Scenarie 1 omfatter nedlæggelse af pumpelaget samt etablering af en tærskel gennem eksisterende dige mod Nørreå, således at vand fra projektområdet kan løbe til Nørreå, men stemmes op til kote 1,4 m DVR90 i en ca. 11,5 ha stor engsø. Herudover forlægges Vandløb i Karmark Enge over en ca. 50 m lang strækning, således at vandløbet får udløb i engsøen. Engsøen suppleres med vand fra Hjorthede Bæk i det omfang, som der kan opnås tilladelse hertil i forhold til vandløbets høje målsætning (B 1 ). Der forventes et projektområde på ca. 66 ha. Scenarie 2 omfatter samme tiltag som scenarie 1, idet matr.nr. 8d dog friholdes for påvirkning, som det fremgår af Cowis memo (COWI 2010). Der forventes et projektområde på ca. 44 ha. Scenarie 2 forudsætter således, at der etableres et nyt dige, samt at dette eventuelt forsynes med en membran til hindring af vandindtrængning på matr.nr. 8d, såfremt dette er muligt, og såfremt der vurderes behov herfor. Det bemærkes, at der for Vandløb i Karmark Enge ifølge vandplanen (Miljøministeriet 2011) er et indsatskrav om ændret vedligeholdelse på hele strækningen inden for undersøgelsesområdet. Der er ikke i vandplanens første periode (ind til 2015) indsatskrav om, at der skal skabes kontinuitet ved den spærring, som findes i Hjorthede Bæk ved Karmark Vandmølle. Det hidtidige bygningsfredning af møllen er dog netop blevet udvidet, således at både frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og mølledam nu også er fredet (Kulturstyrelsen 2011), hvorfor det antageligt ikke længere er muligt at ophæve spærringen. 9/73

11 Den 27. marts 2012 blev der afholdt fælles besigtigelse af projektområdet med deltagelse fra Viborg Kommune, de største jordbesiddere inden for undersøgelsesområdet samt fra Orbicon. Den 8. maj 2012 blev der afholdt projektmøde på Viborg Kommune, hvor det efter indsamling af alle relevante oplysninger om de eksisterende forhold i undersøgelsesområdet blev aftalt, hvilke scenarier, der skal belyses i forundersøgelsen. På baggrund af de 2 møder er det således aftalt, at forundersøgelsen skal belyse i alt 3 scenarier, hvoraf det første scenarie vil dække hele eller det meste af undersøgelsesområdet (svarende til det af COWI benævnte scenarie 1), men de øvrige 2 scenarier vil omfatte et projekt, som helt eller delvist friholder matr.nr. 8 d for påvirkning. De 3 scenarier vil alle indeholde følgende elementer: Nedlæggelse af pumpestation nr. 1 (mod nord) og nr. 3 (mod nordøst), hvis beliggenhed fremgår af figur Ved pumpestation nr. 1 etableres et hul i diget, som forsynes med en tærskel i kote 1,60 m DVR90. Dette vil resultere i, at der etableres en engsø syd for diget. Søen vil have et minimums vandspejl i kote 1,60 m DVR90. Når vandspejlet i Nørreå ud for positionen er højere end denne kote, vil søens vandstand variere i forhold til Nørreås vandstand. Vandløb i Karmark Enge nedlægges på strækningen nedstrøms ca. st. 1260, hvorfra det omlægges og føres til udløb i den fremtidige engsø. Den eksisterende rørforbindelse under Hjorthede Bæk i vandløbets ca. st bibeholdes, således at der også fremover vil være sammenhængende vandspejl mellem arealerne på begge sider af vandløbet. Alle dræn og grøfter inden for projektområdet sløjfes i det omfang dette ikke vil have uønskede effekter uden for området. Dræn sløjfes ved overskæring / knusning et passende antal steder, således at deres dræneffekt ophører. De 3 scenarier vil desuden have følgende indhold: Scenarie 1: Pumpestation nr. 2 og tilhørende drænsystem nedlægges. Der etableres ikke begrænsende foranstaltninger, som vil hindre vandets frie udbredelse i engene. Søen og de omliggende sumpområder, våde, fugtige og tørre enge vil brede sig så langt med syd, som sommermiddelvandstanden i området medfører. Af hensyn til at opnå tilstrækkelig kvælstoffjernelse i projektområdet etableres vandindtag fra Hjorthede Bæk, således at der tilledes op til ca. 25 % af vandløbets vandføring til projektområdet. Vandindtaget skal etableres så langt opstrøms, at vandet kan løbe ved gravitation. Vandindtaget etableres således i Hjorthede Bæks ca. st. 300 i form af en kort rørlagt strækning, der føres frem til en nygravet grøft, som fører vandet frem engsøen. 10/73

12 Scenarie 2: Pumpestation nr. 2 og tilhørende drænsystem bevares, således at matr.nr. 8d ikke påvirkes af projektet. For at sikre mod uønsket påvirkning af matriklen samt unødvendig pumpning etableres et lavt dige i øst - vestlig retning langs matrikelskellet mellem nr. 8d og nr. 1a. Diget fortsættes i stik vestlig retning således, at det støder til Hjorthede Bæk i dennes ca. st Digets længde bliver ca. 410 m. Af hensyn til at opnå tilstrækkelig kvælstoffjernelse i projektområdet etableres vandindtag fra Hjorthede Bæk, således at der tilledes op til ca. 25 % af vandløbets vandføring til projektområdet. Vandindtaget skal etableres så langt opstrøms, at vandet kan løbe ved gravitation. Det vil derfor være nødvendigt, at indtaget etableres ret langt opstrøms projektområdet, og det vil ikke være muligt at etablere rør- eller grøft forbindelse herfra på arealerne langs vandløbet, idet det her på begge sider af vandløbet udmunder et stort antal dræn, som ikke må påvirkes. Den eneste mulighed er således, at der etableres en rørforbindelse langs bunden af vandløbet så langt nedstrøms, at det via en kort nygravet grøft kan ledes frem til udløb i engsøen. Scenarie 3: Pumpestation nr. 2 og det meste af det tilhørende drænsystem bevares, således at matr.nr. 8d kun påvirkes af projektet på den del af matriklen, som ligger nord for pumpestationen. For at sikre mod uønsket påvirkning af den øvrige del af matriklen samt unødvendig pumpning etableres et lavt dige, som forløber fra Hjorthede Bæk i sydøstlig retning langs matrikelskellet mellem nr. 8d og nr. 1a. Hvor denne svinger mod nord, forsættes diget i stik østlig retning således, at det støder til Vandløb i Karmark Enge lige nord for udløbet af pumpestation 2. Også dette diges længde bliver ca. 410 m. Af hensyn til at opnå tilstrækkelig kvælstoffjernelse i projektområdet etableres vandindtag fra Hjorthede Bæk, således at der tilledes op til ca. 25 % af vandløbets vandføring til projektområdet. Vandindtaget skal etableres så langt opstrøms, at vandet kan løbe ved gravitation. Det vil derfor være nødvendigt, at indtaget etableres ret langt opstrøms projektområdet, og det vil ikke være muligt at etablere rør- eller grøft forbindelse herfra på arealerne langs vandløbet, idet det her på begge sider af vandløbet udmunder et stort antal dræn, som ikke må påvirkes. Den eneste mulighed er således, at der etableres en rørforbindelse langs bunden af vandløbet så langt nedstrøms, at det via en kort nygravet grøft kan ledes frem til udløb i engsøen. 11/73

13 2 REGISTRERINGER 2.1 Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Projektområdet ved Skjern Hovedgaard er beliggende midt mellem Viborg i vest og Randers i øst. og nærmere bestemt mellem landsbyerne Hammershøj i nord og Ulstrup i syd (figur 2.1.1). Figur Det forventede projektområde ved Skjern Enge (rød streg). Desuden er vist arealer omfattet af 3, hvor lysegrøn er eng, brun er mose og blå områder er søer. Blå streger er målsatte vandløb. Desuden er kommunegrænserne mellem Viborg, Randers og Favrskov kommuner (lilla streger). Projektområdet nærmere beliggenhed lige syd for Nørreå og lige øst for Skjern Bro fremgår af figur Vandløb Inden for undersøgelsesområdet er der beliggende tre målsatte vandløb, Nørreå, Karmark Mølleenge (også benævnt Vandløb i Karmark Enge) og Hjorthede Bæk. Nørreå udgør den nordlige afgrænsning af undersøgelsesområdet. De to øvrige vandløb løber begge til Nørreå inden for undersøgelsesområdet. Vandløb i Karmark Enge er et kortere vandløb, der har sit udspring i Karmark Skov umiddelbart syd for undersøgelsesområdet. Hjorthede Bæk er tilsvarende et mindre vandløb (dog noget større end Vandløb i Karmmark Enge), der har sit udspring øst for landsyen Lee. Vandløbene i undersøgelsesområdet er reguleret på et tidligt tidspunkt, idet de allerede fremstår som regulerede på de gamle højkantskort fra sidste halvdel af tallet (figur 2.1.3). Vandløbene er dog også reguleret på et senere tidspunkt, idet delstrækninger fremstår med et andet forløb på de lave målebordsblade fra 1. halvdel af 1900-tallet. Af samme 2 sæt kort fremgår det ligeledes, at arealet (især på arealerne syd for den påtænkte engsø) i betydeligt omfang har været anvendt til tørvegravning, hvilket generelt ikke længere kan erkendes ud fra hverken 4-cm kort eller luftfoto. 12/73

14 Figur 2.1.2: Beliggenheden af det forventede projektområde (lilla afgrænsning) ved Skjern Enge langs Nørreå lige øst for Skjern Bro. Blå streger er målsatte vandløb, mens røde streger er kommunegrænser. Figur 2.1.3: Beliggenheden af det forventede projektområde (lilla afgrænsning) ved Skjern Enge langs Nørreå lige øst for Skjern Bro med målebordsbladet fra sidste halvdel af 1800-tallet som baggrund. Blå streger er målsatte vandløb, mens røde streger er kommunegrænser. Dræn og pumpestationer I forbindelse med forundersøgelsen er der søgt drænoplysninger i Orbicons drænarkiv, ligesom de mest jordbesiddende lodsejere ved besigtigelsen supplerede disse oplysninger med yderligere dræn. Det fremgår af de indsamlede oplysninger, at området afvandes med 3 pumpestationer, hvis placering fremgår af tegning 001 og figur 2.1.4, hvoraf skønnede oplande til 13/73

15 pumpestationerne fremgår. Disse udgør 41,3 ha til pumpestation nr. 1, 21,4 ha til pumpestation nr. 2 og 23,0 ha til pumpestation 3. Der ligger således i alt ca. 85,7 ha i og omkring undersøgelsesområdet, som er afvandet ved pumpning. På tegning 001 og figur er i princippet kun vist hoveddræn, idet der dog for oplandet til pumpe nr. 2 (matrikel 8d) er valgt at vise de fleste af drænene, idet der i dette område er gennemført en meget intensiv dræning. Ifølge oplysninger fra lodsejeren er der gennemført yderligere dræning end vist på kortet, men kun på arealer, der er vist som detaildrænede (se dog afsnit 4.2). Arealet indeholder i således i størrelsesordenen km dræn, og området er generelt karakteriseret ved, at der kommer store mængder trykvand fra bakkerne i Karmark Skov og Skjern Skov. Derfor har lodsejeren udover de vandrette dræn suppleret med etablering af en lang række lodrette dræn (mere end 150) samt en række sålkaldte skallepropper. Arealet er formodentligt et af de mest intensivt drænede i Danmark. Figur 2.1.4: Hoveddræn (røde streger) pumper (P1 - P3) samt afgrænsning af de 3 pumpede områder. Området vest for Hjorthede Bæk er forbundet til P1 ved rør under vandløbet. Af figur fremgår det af de historiske kort, at arealet her været anvendt til tørvegravning i betydeligt omfang. Der kan på lokaliteten i dag ikke erkendes spor efter disse tørvegravninger. Gravene er blevet fyldt op ved dozning af jord, og arealet blev udjævnet, således at det kan udnyttes til intensivt landbrug. Oplandet til pumpe nr. 3 er, så vidt det er Orbicon bekendt, ikke detaildrænet med rør, men afvandes vis en række åbne grøfter til pumpestationen. Som nævnt i afsnit 1 er der i vandplanen for Randers Fjord (Miljøministeriet 2011) p.t. ikke der indsatskrav om, at der skal skabes kontinuitet ved den spærring, som findes i ved Karmark Vandmølle. Karmark Vandmølle ligger ved Hjorthede Bæk lige uden for 14/73

16 projektområdet og lige syd for Vester Vellingvej. Den hidtidige bygningsfredning af møllen er netop blevet udvidet, således at både frisluse med dæmning, malekarm, fraløbsrende, vandhjul og mølledam nu også er fredet (Kulturstyrelsen 2011). Formålet med udvidelsen af fredningen er at sikre Karmark Vandmølles (dateret 1809) fortsatte funktion som vandmølle og bidrage til oplevelsen af det samlede kulturmiljø. Det er derfor antageligt ikke længere er muligt at ophæve spærringen ved møllen, selvom der i den kommende vandplanperiode eventuelt vil blive opstillet indsatskrav om kontinuitet i Hjorthede Bæk. Kulturhistorie I den vestlige del af undersøgelsesområdet ligger Gammel Skjern Voldsted, som er forløberen for det nuværende Skjern. Borgens nøjagtige alder kendes ikke, men den omtales første gang i midten af 1300-tallet. Samfundet var på det tidspunkt præget af usikkerhed og uro. Konge og adel kæmpede om magten og bønderne gjorde oprør mod et stadigt stigende skattetryk. Mange store jordbesiddere befæstede i denne periode deres godser. De ville sikre sig mod angreb fra modstandere og utilfredse bønder. Borgen har oprindelig ligget godt beskyttet som en ø i en nu udtørret sø eller mose. Adgangen har været over en pælebro mod nord, hen imod det nuværende Skjern. I engen findes der stadigvæk spor af de egepæle, der bar broen. Voldstedet består af en rummelig firesidet borgbanke. Banken har været omgivet af en grav, en udenfor liggende vold og endnu en grav. Mod nord findes en lille udvidelse, en slags forvold. På denne forvold har man fundet spor af en lille, firesidet bygning. Det er formodentlig resterne af et porttårn. Fra porttårnet kunne man overvåge færdslen ind og ud af borgen og sikre sig mod ubudne gæster. På borgbanken har der stået en firefløjet bygning. På grund af det sumpede terræn, borgen blev opført i, har bygningernes mure hvilet på en pilotering af nedrammede egepæle. Efter reformationen i 1536 blev mange borge nedbrudt. Skydevåbnenes udvikling havde gjort de gamle forsvarsanlæg nytteløse. Og som almindelige hovedbygninger til herregårde lå borgene for vanskeligt tilgængelig. Mange herremænd valgte derfor at bygge nyt. Skjern slot blev nedbrudt i midten af 1600-tallet. Mange af stenen blev genanvendt ved opførelsen af det nuværende Skjern. 2.2 Vandløbsopmåling og terrænmodel I forbindelse med løsning af opgaven er der gennemført nyopmåling af Orbicon i 2012 i forbindelse med udarbejdelsen af forundersøgelsen for de vandløbsstrækninger, som er beliggende i eller umiddelbart opstrøms undersøgelsesområdet. De 2 vandløb, som gennemløber undersøgelsesområdet, er således opmålt på strækningerne fra Vester Vellingvej til deres udløb i Nørreå. Vandløbsopmålingerne er gennemført med en intensitet, der muliggør pålidelige vandspejlsberegninger. Viborg Kommune har leveret en digital højdemodel dækkende undersøgelsesområdet. Leverancen er foretaget på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter 15/73

17 angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4,1 cm. I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Leverandørerne af højdemodellerne (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af i alt 36 punkter på faste overflader (asfalterede veje). Punkterne er opmålt som vejtværsnit med vejkant (2 stk.) og vejmidte med en indbyrdes afstand af ca. 25 m mellem tværsnittene. Der er opmålt 4 tværsnit på hver af vejene Landevej 575, Gammel Randersvej og Vester Vellingvej henholdsvis vest, nord og syd for undersøgelsesområdet. Punkterne er alle opmålt med Leica GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen. Resultatet af kontrollen er, at højdemodellen lever op til usikkerheden vurderet af leverandørerne. Den gennemsnitlige negative afvigelse (opmålt punkt ligger lavere end højdemodellen, 20 punkter) er -0,04 m, mens de gennemsnitlige positive afvigelse (16 punkterer) er 0,03 m. Den laveste forskel er således 0,00 m, mens den største forskel er 0,11 m. Højdemodellen vurderes således at være forbundet med de usikkerheder, der er normale for tilsvarende opgaver. 2.3 Vandløbsforhold Dimensioner Hjorthede Bæk (Afløb Karmark Mølle) og Vandløb i Karmark Enge er private vandløb i Viborg Kommune. Tidligere var vandløbene kommunevandløb i den daværende Bjerringbro Kommune, der valgte at nedklassificere vandløbene i 1993 (Bjerringbro Kommune 1993). Før nedklassificeringen var vandløbene kommunevandløb i Vester Velling - Skjern Kommune, der forestod udarbejdelse af et vandløbsregulativ for Hjorthede Bæk (Vester Velling - Skjern Kommune 1969). Regulativet var gældende for strækningen nedstrøms Karmark Mølle Bro og frem til udløb i Nørreå. Vandløbet er medstrøms stationeret og har en samlet længde på meter. Regulativmæssige dimensioner fremgår af tabel For Vandløb i Karmark Enge foreligger ikke et egentligt regulativ. Vandløbets tidligere regulativmæssige dimensioner er alene beskrevet ved nogle bundkoter ved skalapæle samt bundbredde og anlæg, som fremgår af figur /73

18 Figur 2.3.1: Vandløb i Karmark Enge. Foto taget fra pumpestation nr. 2 i østlig (opstrøms) retning. Tabel 2.3.1: Regulativmæssige dimensioner for Hjorthede Bæk (Afløb Karmark Mølle). Dimensionerne er hentet fra vandløbsregulativet (Vester Velling - Skjern Kommune). Alle koter er omregnet til DVR90. Station Bundbredde m Fald Anlæg Bundkote cm DVR90 Bemærkninger 0 x x x 434 Karmark Mølle Bro ,5 1,0 Overkørsel 100 cm rør 284 x x 249 Bundpæl I 0,7 539 Overkørsel 80 cm rør 542 3,0 580 Svellebro x x 154 Bundpæl II 625 0,75 Overkørsel 90 cm Svellebro 782 1,0 0,75 17/73

19 Tabel 2.3.1: Fortsat. Station Bundbredde m Fald Anlæg Bundkote cm DVR90 Bemærkninger Bundpæl III Bundpæl IV 1116 Overkørsel stk. 125 cm rør 1262 x x x 104 Nørreå Figur 2.3.2: Hjorthede Bæk. Foto taget fra Skjern Hovedgaard i sydøstlig (opstrøms) retning Vedligeholdelse Det fremgår af gældende vedligeholdelsesbestemmelser for de 2 vandløb (Bjerringbro Kommune 1993), skal vedligeholdelsen begrænses mest muligt, og under alle omstændigheder skal den gennemføres så skånsomt som muligt. Grøden skæres i en strømrende svarende til den regulativmæssige bundbredde. Grødeskæring udføres i perioden maj - oktober. Oprensning af sandaflejringer m.m. begrænses normalt til strømrenden, og den må kun foretages i perioden 1. august til 1. november. 18/73

20 Figur 2.3.3: Udsnit af regulativkort for Vandløb i Karmark Enge. Kortet er ikke dateret, men er formodentligt udarbejdet i løbet af 1960 erne. De angivne koter er i DNN. 2.4 Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandene til Hjorthede Bæk og til Vandløb i Karmark Enge opgjort, som det fremgår af tabel og Tabel 2.4.1: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet for Hjorthede Bæk (afløb Karmark Mølle) ved Skjern Hovedgaard. Vandløbsstation Projektlokalitet Opland 0 Ved Vester Vellingvej 18, Indløb i undersøgelsesområde 19, Udløb i Nørreå (udløb fra undersøgelsesområde) 20,36 km² 19/73

21 Tabel 2.4.2: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet for Vandløb i Karmark Enge ved Skjern Hovedgaard. Vandløbets stationering starter ved Vester Vellingvej. Vandløbsstation Projektlokalitet Opland 0 Ved Vester Vellingvej 1, Indløb i undersøgelsesområde 2, Udløb i Nørreå (udløb fra undersøgelsesområde) 2,68 km² På baggrund af tabel kan det direkte opland til Hjorthede Bæk (Afløb Karmark Mølle) opgøres til 129 ha. På baggrund af tabel kan det direkte opland Vandløb i Karmark Enge tilsvarende opgøres til 37 ha. På baggrund af oplandene angivet ovenfor kan det beregnes, at det direkte opland til undersøgelsesområdet er 166 ha. Herfra skal trækkes det samlede projektområde, idet selve projektområdet ellers vil indgå 2 gange i kvælstofberegningerne. Det direkte opland til projektområdet ved Skjern Hovedgaard, som indgår i kvælstofberegningerne, udgør således i alt 95,7 ha, 118,9 ha og 112,1 ha for henholdsvis scenarie 1, 2 og 3 (se også afsnit 4.2) Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Kendskabet til afstrømningens størrelse i de 2 vandløb er meget begrænset, idet der ifølge Orbicons hydrometridatabase kun er gennemført i alt 3 vandføringsmålinger i Hjorthede Bæk, og der findes ingen målinger i Vandløb i Karmark Enge. De 3 målinger, som er gennemført i Hjorthede Bæk er dels 2 synkronmålinger (Viborg Amt 1995) og 1 vintermåling. På baggrund af dette sparsomme datagrundlag samt erfaringsmæssige værdier i forhold til opmålt vandspejl i vandløbene er der for de 2 vandløb inden for undersøgelsesområdet vurderet de i tabel viste karakteristiske afstrømninger. Tabel 2.4.3: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for undersøgelsesområdet ved Skjern Hovedgaard. Afstrømning l/sek/km² Vandløb ved Skjern Hovedgaard Median minimum Sommer middel Årsmiddel Vinter middel Median maksimum 10- årsmaksi mum , På baggrund af de udtagne oplande og de vurderede karakteristiske afstrømninger kan der beregnes de i tabel viste karakteristiske vandføringer for vandløbene i undersøgelsesområdet. 20/73

22 Tabel 2.4.4: Karakteristiske vandstrømninger (l/sek) for undersøgelsesområdet ved Skjern Hovedgaard. De nævnte stationer er henholdsvis ind- og udløb af undersøgelsesområdet. Km² Vinter middel Vandføring, l/sek St. Opland Medianminimum Sommermiddel Årsmiddel Medianmaksimum 10-års maksi mum Hjorthede Bæk , , Vandløb i Karmark Enge 650 2, , Vandstande Nørreå Da vandløbene inden for undersøgelsesområdet har direkte udløb til Nørreå, og da der ved projektets gennemførelse etableres et afløb fra den påtænkte engsø, ca. hvor pumpestation 1 er etableret, er det relevant at se på data for vandstanden i åen. Til belysning af vandstanden i Nørre Å er anvendt den hydrometriske målestation , Nørreå, Skjern Bro, som er placeret kort opstrøms undersøgelsesområdet. Data forefindes i Orbicons hydrometridatabase. Der er opstillet varighedskurver for vandstanden på baggrund af data fra Varighedskurver for henholdsvis sommer, vinter og året fremgår af figur Det fremgår heraf, at sommermiddelvandstanden (50 %) i Nørreå ved stationen er i ca. kote 1,69 m DVR90. Vintermiddel og årsmiddelvandstanden er beregnet til ca. kote 1,58 og ca. 1,63 m DVR90 (50 %). Tilsvarende er for eksempel sommer- og vinter vandstanden i Nørreå mindre end eller lig henholdsvis kote 1,90 m DVR90 og kote 1,80 m DVR90 i 80 % af tiden. Udløbene af Hjorthede Bæk og Vandløb i Karmark Enge ligger henholdsvis ca. 500 m (Nørreås st ) og ca m (Nørreås st ) nedstrøms stationen. På baggrund af vandspejlsberegninger for Nørreå (figur 2.4.1) kan er det beregnes, at vandspejlsfaldet fra målestationen til udløbet af Hjorthede Bæk er ca. 7 cm, mens faldet fra målestationen til udløbet af Vandløb i Karmark Enge er ca. 15 cm. Det er ligeledes beregnet, at faldet fra målestationen og frem til positionen ud for pumpestation nr. 1 (Nørreås st ) er ca. 10 cm. Endelig er der på baggrund af dataene fra målestationen i Nørreå samt de nævnte vandspejlsfald beregnet karakteristiske vandstande i Nørreå ud for de 2 tilløb samt ud for pumpestation nr. 1. Disse vandstande fremgår af tabel Det skal bemærkes, at vandstanden ved medianminimum og ved medianmaksimum afstrømning i Nørreå stort set er den samme. Dette er ikke en fejl, i det medianminimum afstrømningen i vandløbet forekommer i august - september, hvor grøden er bedst udviklet, hvilket presser vandstanden op, da grøden i Nørreå er meget veludviklet. Som det fremgår af figuren sammenholdt med tabel 2.4.5, forekommer en vandstand i ca. kote 2 m i Nørreå (svarende til vandstanden ved både medianminimum og medianmaksimum afstrømning) i ca. 3 % af tiden. 21/73

23 Vandstand (cm DVR90) Tabel 2.4.5: Karakteristiske vandstande i Nørreå ved målestation Nørreå, Skjern Bro samt ud for udløbet af Hjorthede Bæk, Pumpestation nr. 1 samt Vandløb i Karmark Enge. Karakteristisk vandstand, m DVR90 Målestation Nørreå Hjorthede Bæk Pumpestation nr. 1 Vandløb i Karmark Enge Medianminimum 1,98 1,91 1,88 1,83 Sommermiddel 1,69 1,62 1,59 1,54 Vintermiddel 1,58 1,51 1,48 1,43 Medianmaksimum 2,06 1,99 1,96 1, Sommer Året Vinter Varighedskurve Nørreå, Skjern Bro % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 2.4.1: Varighedskurver (sommer, vinter og året) for vandstanden ved målestation Nørreå, Skjern Bro baseret på data for perioden Hjorthede Bæk og Vandløb i Karmark Enge Til belysning af vandstanden i de 2 mindre vandløb, som gennemløber undersøgelsesområdet, er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske afstrømninger, medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-årsmaksimum. Vandstanden i de 2 tilløb på deres nedstrøms strækninger vil være bestemt af vandstanden i Nørreå på de pågældende positioner, hvorfor de karakteristiske vandstande for Nørreå indgår i beregninger af vandstanden i de 2 tilløb. Ved beregningerne er der anvendt Manningtal 12 for medianminimum og sommermiddel (svarende til veludviklet grøde i åen), mens der for de øvrige afstrømninger er anvendt Manningtal /73

24 Å B E NT T I L L Ø B F R A V E N S T R E Å B E NT T I L Ø B F R A H Ø J RE B E NT T I L L Ø F R A V E N T R E Å B S Å B E NT T I L L Ø B F R A V E N S T R E 2 5 CM R Ø R T I L L Ø B F R A H Ø J R E 1 5 CM R Ø R T I L L Ø B F R A H Ø J R E S K A L A P Æ L N R. 5 4 Å B E NT T I L L Ø B F R A V E N S T R E B RO I NDL Ø B B RO UDL Ø B Å B E NT T I L L Ø B F R A V E N S T R E Å B E NT T I L L Ø B F R A H Ø J RE S K A L A P Æ L N R. 5 5 Å B E NT T I L L Ø B F R A V E N S T R E 5 0 CM R Ø R T I L L Ø B F R A H Ø J R E Å B E NT T I L L Ø B F R A V E N S T R E Å B E NT T I L L Ø B F R A V E N S T R E S K A L A P Æ L N R. 5 6 Å B E NT T I L L Ø B F R A H Ø J RE N ør r eå VASP O pm ålt af Vibor g am t m ar t s 1992 Kot e i m DNN 1: 50 8 So m m e r m id d e l, n u v æ r e n d e f o r h o ld Vin t e r m id d e l, n u v æ r e n d e f o r h o ld T e r r æ n i v e n s t r e s id e T e r r æ n i h ø jr e s id e Dy b e s t e p u n k t i t v æ r p r o f ile t St at ion i m 1: 5000 Figur 2.4.1: Sommermiddel (rød streg) og vintermiddel vandstand (blå streg) i Nørreå på strækningen omkring Skjern Bro (til venstre). Det skal bemærkes, at store dele af de nedstrøms strækninger af Hjorthede Bæk og Vandløb i Karmark Enge er stuvet af vandstanden i Nørreå, og vandspejlet er på denne strækning næsten vandret. Dette betyder ligeledes, at da vandstanden i Nørreå er høj på grund af grøde i perioden august - september, hvor medianminimumafstrømningen normalt forekommer, så ligger vandstanden ved medianminimumafstrømning i de 2 vandløb (bilag 1 og 2) næsten i samme niveau som vandstanden ved både medianmaksimum og 10-års afstrømningen på strækningen. Først opstrøms den stuvede strækning falder vandstanden ved medianminimumafstrømningen til et normalt niveau under både sommer - og vintermiddel Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. 23/73

25 Vandbalanceligningen er givet ved: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er overfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor denne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997; Scharling 2000). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Tjele (station 21280) og udgør 696 mm/år. Indregnes korrektionsfaktoren, svarende til shelter A (12 %), udgør årssummen 780 mm/år. 2.5 Jordbund Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til projektområdet, kan således beregnes til 345 mm/år. Jordbunden i området beskrives ud fra eksisterende kilder herunder den geologiske overfladekartering (arealinfo.dk), geotekniske undersøgelser, gennemførte profilboringer, resultater fra detailundersøgelser af jordbundssætninger i Nørreådalen (Hedeselskabet 2005) samt Hedeselskabets systematiske eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). Disse eng- og moseundersøgelser blev gennemført i perioden som en kortlægning af alle danske moser med et areal > 5 ha, og hvis primære formål var at kortlægge brændselsressourcer, hvorfor undersøgelsen indeholder oplysninger om forekomst af tørvejord m.m. Den geologiske overfladekartering findes på Jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet fremgår af figur Figuren viser, at jordbunden (fra 1 meter under terræn) i stort set hele undersøgelsesområdet udgøres af organisk jord (humus). Det fremgår ligeledes, at en del af det sydlige opland til undersøgelsesområdet udgøres af grovsandet jord. 24/73

26 Figur 2.5.1: Jordbundsforhold i undersøgelsesområdet ved Skjern Hovedgaard. Kilde: arealinfo.dk. Forekomsten af humusjord i undersøgelsesområdet understøttes af detailundersøgelser af jordbundssætningerne i Nørreådalen, der blev gennemført af Orbicon (Hedeselskabet Miljø og Energi) i 2005 for det daværende Viborg Amt, og af de gennemførte eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). Som vist i figur 2.5.2, blev der omkring 1925 konstateret en tørvedybde på arealerne, inden for det aktuelle undersøgelsesområde på mellem ca. 0,5 og ca. 1,4 meters tykkelse. Matr.nr. 7r, der er beliggende i den østlige del af det aktuelle undersøgelsesområde, indgik i detailundersøgelsen i 2005, og på trods af omfattende jordbundssætning siden 1969, der blev beregnet til på 1,4 cm/år (hvilket vil sige i alt ca. 50 cm), var tørvedybden i 2005 stadig mere end 1 meter. 25/73

27 Figur 2.5.2: Udsnit af bilag 1 fra Orbicons detailundersøgelse af jordbundssætninger i Nørreådalen i Gengivelse af resultater fra Hedeselskabets systematiske eng- og moseundersøgelser, som blev gennemført i Nørreådalen i I figur er vist boringer fra Jupiter databasen, som ligger ved undersøgelsesområdet langs Nørreå ( Som det fremgår af figuren, findes der ikke boringer, der er gennemført i de lavtliggende engområder, men der findes en række boringer i periferien af undersøgelsesområdet. På sydsiden findes der kun én relevant boring med indhold i databasen (DGU nr ), og her er der registreret fint sand fra 0 meter og ned til 17,5 meter, hvorefter der er et tykt lag ler. På vestsiden langs vejen findes 4 boringer, fra nord: DGU nr.: , , og Boringernes generelle beskrivelser bekræfter billedet af, at topjoden i de sydlige og vestlige dele af undersøgelsesområdet er domineret af sand. Disse forholdsvis tykke lag, overligger et tykt lag af ler fra meter under terræn. På den nordligste boring (DGU: ) er topjorden tørvejord, der overlejrer saltvandsgytje fra ca. 1,5 meter under terræn. 26/73

28 Figur 2.5.3: Udsnit af Jupiter databasen viser gennemførte boringer omkring undersøgelsesområdet ved Skjern Hovedgaard. I forbindelse med forundersøgelsen er der ligeledes gennemført en række profilboringer inden for undersøgelsesområdet, hvis placering fremgår af figur I forbindelse med prøvetagning af jordprøver til fosforanalyser (afsnit 2.7.2) er der gennemført 6 lagfølgeboringer til 1 m under terræn. Der er desuden gennemført yderligere 6 boringer langs en linje, hvor der som omtalt i afsnit 1 muligvis skal etableres et lavt dige. Resultaterne af lagfølgeboringerne fremgår af tabel 2.5.1, der viser, at de gennemførte boringer bekræfter det generelle billede af, at der inden for undersøgelsesområdet findes tørvejord i topjorden, men det sandsynliggøres samtidig, at tørvedybden kun er 0,3-0,6 meter. Under tørvemulden findes der generelt ler eller lokalt gytje eller sand. Den nuværende ringe tørvedybde skyldes, at terrænet har sat sig på grund af den intensive afvanding og den meget intensive jordbearbejdning især på matr.nr. 8d. På baggrund af den eksisterende viden om jordbundsforholdene er det vurderet, at ca. 95 % af vandløbsoplandet til undersøgelsesområdet er sandjord, mens ca. 75 % af det direkte opland udgøres af sandjord. 27/73

29 Figur 2.5.4: Placering af udtagningslokaliteter for jordprøver til fosforanalyser samt lagfølgeboringer i forbindelse hermed (cirkler) samt lagfølgeboringer i ved muligt trace(boller) for lavt dige. Tabel 2.5.1: Resultater af gennemførte lagfølgeboringer inden for undersøgelsesområdet. Lokaliteternes placering fremgår af figur Boring nr. Dybde, cm Beskrivelse Tørvemuld Sand Tørvemuld Ler Tørvemuld Ler Tørvemuld Ler Ler med skaller Tørvemuld Ler Ler med skaller Tørvemuld Gytje/uomsat tørv 28/73

30 Tabel 2.5.1: Fortsat. Boring nr. Dybde, cm Beskrivelse B Tørvemuld Sand Ler B Tørvemuld Ler Sandblandet er B Tørvemuld Ler Ler med skaller B Tørvemuld Ler Ler med skaller B Tørvemuld Ler Ler med skaller B Tørvemuld Ler Ler med skaller 2.6 Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet omkring vandløbene i engene ved Skjern Hovedgaard er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale difference mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel på baggrund af vandspejlsberegninger ned gennem vandløbene inden for projektområdet, på baggrund af de opmålte dimensioner (jf. afsnit 2.2). De arealer, der er direkte påvirket af vandløbets vandspejl er vurderet ud fra en sommermiddelvandstand, der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over det frie grundvandspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer, idet disse er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbenes vandspejl. Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil periodevist anvendes til græsning. 29/73

31 Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbene Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes af vandstanden i vandløbene. Beregningerne er gennemført ud fra opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold, som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er vist på tegning 002, mens arealopgørelsen fremgår af tabel Som det fremgår af tabellen, har 27,1 ha en afvandingsdybde under 1,00 m med den eksisterende sommermiddelvandstand i Hjorthede Bæk og i Vandløb i Karmark Enge. Afvandingstilstanden på den resterende del af undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i vandløbene, idet den intensive afvanding med 3 pumpestationer sikrer en rimelig afvandingstilstand for arealerne. Hovedparten af de påvirkede arealer (ca. 64 %) er således tørre enge, mens en anden større del (ca. 30 %) er fugtige enge. De mest fugtige afvandingsklasser (frit vandspejl, sump og våde enge) udgør i alt kun ca. 6 %. Tabel 2.6.1: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold. Arealklassifikation Areal ha Areal Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) I alt % Det skal bemærkes, at arealerne i pumpeområde 3 indgår i beregningerne på samme måde som i pumpeområde 1, idet lodsejeren (selvom pumpen p.t. er ude af drift) har ret til at gennemføre pumpning. Ved eventuelt deltagelse i projektet vil han ligesom de øvrige lodsejere blive pålagt en vådområdeklausul, som blandt andet medfører forbud mod afvanding med pumpe Arealanvendelse Arealerne inden for undersøgelsesområdet anvendes er for størstedelens vedkommende i landbrugsmæssig omdrift. Anvendelse er nærmere omtalt under afsnit og afsnit /73

32 På baggrund af disse oplysninger er det vurderet, at ca. 50 % af vandløbsoplandet er dyrket, mens det direkte opland er væsentligt mere intensivt udnyttet med ca. 85 % dyrkning. 2.7 Næringsstofbelastning For at kunne opstille et sandsynligt næringsstofindhold i vandet, der strømmer til undersøgelsesområdet, og dermed en sandsynlig næringsstoftransport til området, anvendes litteraturværdier fra de årelange undersøgelser, som DMU har gennemført i række såkaldte landovervågningsoplande. Til støtte hertil, er der desuden udtaget 2 stk. vandprøver i hovedløbet i Nørreå samt i Hjorthede Bæk. I de omtalte landovervågningsoplande er der gennemført detaljerede analyser af næringsstofindholdet i en lang række led af den samlede vandbalance og herunder også stofbalancen i oplandene. Landovervågningsoplandene er udvalgt, således at en række oplande ligger i lerede områder, mens andre ligger i sandede områder. Den seneste rapportering af undersøgelserne er gennemført af Grant m.fl. (2007) Kvælstof Da oplandet til undersøgelsesområdet alene består af sandjord, anvendes resultater for ét af de sandende landovervågningsoplande, her Bolbro Bæk, der vurderes i denne sammenhæng at være nogenlunde sammenlignelig med Hjorthede Bæk og Vandløb i Karmark Enge. Der er udført beregninger af kvælstofbelastning (og senere kvælstoffjernelse i konsekvensafsnittet) med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning, med de seneste rettelser fra marts 2011 (kilde: En vigtig forudsætning for en vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde (resultatet af beregningerne er vist i bilag 4, 5 og 6). Til vurdering af kvælstoftilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 353 mm. Ud fra jordklassificeringstemaet på arealinfo.dk, er det vurderet, at ca. 95 % af vandløbsoplandet til Hjorthede Bæk og det direkte opland er sandet jord. Det er ligeledes opgjort, at andelen af dyrket jord er 85 % af det direkte opland, mens det anslås, at ca. 50 % af vandløbsoplandet til Hjorthede Bæk og vandløb i Karmark Enge er dyrket. Vandløbsoplandet til Skjern Hovedgaard opstrøms projektarealet er ca. 22 km², og de direkte oplande er opgjort til 1,66 km², som dog skal fratrækkes selve projektområdet i de enkelte scenarier. Ved beregning af det årlige kvælstoftab per hektar indenfor de direkte oplande, er der taget udgangspunkt i nedenstående formel: N tab = 1,124 exp(-3, ,758 ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 D) 31/73

33 hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per hektar nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbørsoverskuddet) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. På denne baggrund kan kvælstoftransporten til området opgøres som vist i tabel for de 3 scenarier. Tabel 2.7.1: Kvælstoftransport til projektområdet ved Skjern Hovedgaard (afvigelser skyldes afrundinger i tabellen). Kvælstoftab, engene ved Skjern Hovedgaard Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Kvælstoftab pr ha direkte opland, N tab, kg N/ha/år 8,6 8,6 8,6 Kvælstoftab pr ha vandløbs opland, N tab, kg N/ha/år 16,1 16,1 16,1 Årligt tab af kvælstof i vandløbsoplandet, tons N/år 19,0 19,0 19,0 Årligt tab af kvælstof i det direkte opland, tons N/år 1,5 1,9 1,8 Landbrugsbidrag inden for projektområdet, tons N/år 3,0 2,0 2,4 Samlet årligt tab af kvælstof, tons N/år 23,5 22,9 23,2 Der er udtaget punktprøver for bestemmelse af næringsstoffer i Hjorthede Bæk (lige opstrøms udløbet i Nørreå) og i Nørreå (lige opstrøms udløbet af Hjorthede Bæk). Resultaterne af analyserne fremgår af tabel 2.7.2, og analyserapporterne er vist i bilag 3. Tabel 2.7.2: Resultater af vandprøver i bække i oplandet til Skjern Hovedgaard. Prøverne er udtaget af Orbicon og analyseret af Eurofins og DMU (Vandløb i Karmark Enge). Prøvemærke TN mg/l TP mg/l Hjorthede Bæk 3,3 0,035 Karmark Enge 2,8 0,062 Nørreå 2,3 0, Fosfor Fosfortransporten til projektområdet ved Skjern Hovedgaard baseres på litteraturværdier og målinger fra Nørreå og Hjorthede Bæk, i dette tilfælde fra landovervågningsoplandene (LOOP) samt total-fosfordata fra punktmåling af total-fosfor i april 2011 i Nørreå og Hjorthede Bæk samt vandprøve fra maj 2012 i vandløb ved Karmark Enge. Det vurderes, at fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand til projektområdet er nogenlunde sammenlignelige med de koncentrationer, der er målt i Bolbro Bæk, der er et af de sandede landovervågningsoplande inden for LOOP. Bolbro Bæk vurderes at være sammenlignelig med Hjorthede Bæk, idet begge har sandjordsoplande. I Bolbro Bæk er der som gennemsnit målt total-fosfor koncentrationer på 83 μg/l (Grant m.fl., 2007), mens resultaterne fra punktmålingerne i Hjorthede Bæk samt vandløb ved Karmark Enge viste koncentrationer på henholdsvis 35 μg/l og 62 μg/l, men det skal bemærkes, at prøverne blev udtaget i planternes vækstsæson i maj 2010, hvorfor koncentrationen af fosfor derfor var forholdsvis beskeden. I det følgende er der benyttet en gennemsnitlig fosforkoncentration på 80 μg total-p/l. 32/73

34 Tages der udgangspunkt i et samlet opland til Skjern Hovedgaard inklusiv tilløb og de direkte oplande godt 22,3 km 2 samt en karakteristisk årsmiddelafstrømning på 10,3 l/sek/km 2, vil det resultere i fosfortransport til projektområdet på ca. 0,6 tons total-p/år, svarende til en oplandskarakteristisk fosfortransport på 0,26 kg fosfor per hektar opland. Fosforindhold i jordbunden Der er gennemført en udpegning af de arealer inden for undersøgelsesområdet, hvor der kunne være risiko for fosforlækage. Fra disse arealer er der udtaget jordprøver hvorpå der er gennemføret en såkaldt bicarbonat dithionit ekstraktion af indholdet af total-fosfor og total-jern (i det følgende benævnt BD-ekstraktion). Molforholdet mellem BD-ekstrahérbart total-jern og total-fosfor siger noget om, hvor mættet den givne jord er med fosfor. Lokaliteterne til vurdering af potentiel fosforlækage er udvalgt efter driftmæssige karakterer samtidigt med at arealerne vil vådsættes i større udstrækning, hvilket vil sige de fremtidige permanent vanddækkede områder eller sumpområder. Der indgår 6 lokaliteter til vurdering af fosforlækage, og på hver lokalitet, er der umiddelbart under førnelaget udtaget en ca. 10 cm dyb jordprøve fra i alt delområder spredt over lokaliteten. Hver lokalitet er på 1-2 hektar, og beliggenheden fremgår af figur De delprøver er samlet til én blandingsprøve, der er sendt til laboratorieanalyse for BD-ekstraktion hos OK Laboratorium for Jordbrug i Viborg. Der er således indsendt og analyseret 6 prøver, og resultaterne fremgår af tabel Okker Tabel 2.7.3: Resultaterne af bicarbonat dithionit ekstraktion af indholdet af total-fosfor og total-jern (hhv. DB TP og DB Fe), givet ved hhv. ppm (mg/kg) og mmol/kg. Prøvenr. Tørstof Volumenvægt DB TP DB TP DB Fe DB Fe % kg/m 3 ppm mmol/kg ppm mmol/kg 21 56, , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Hele undersøgelsesområdet ved Skjern Hovedgaard er ifølge okkertemaet på arealinfo.dk klassificeret som klasse I - Stor risiko for okkerudledning (figur 2.7.1). Ådalene omkring både Hjorthede Bæk og Vandløb i Karmark Enge opstrøms undersøgelsesområdet er der vurderet som klasse III; Lille risiko for okkerudledning. Der er, så vidt det er Orbicon bekendt, ikke i nyere tid foretaget undersøgelser af okkerbelastning eller foretaget målinger af jern i hverken Nørre Å, Hjorthede Bæk eller Vandløb i Karmark Enge. Risikoen for okkerudledning inden for projektområdet kan bekræftes ud fra feltundersøgelserne, idet der ikke blev observeret forekomst af okker flere steder. 33/73

35 Figur 2.7.1: Risikokort for okkerudledning ved Skjern Hovedgaard. Kilde: Arealinfo.dk 2.8 Biologiske forhold Vandløbsforhold Kendskabet i de fysiske forhold og fiskebestanden i Hjorthede Bæk og i Vandløb i Karmark Enge er begrænset. Af Nielsen (1987) fremgår det, at nedstrøms Karmark Mølle, hvor der er en uoverstigelig opstemning, er Hjorthede Bæk 2 m bred og 25 cm dyb med god strøm og gruset, stedvis sandet, bund. Der er gode gydemuligheder og mange skjul ved bunden samt ved brinker og udhængende bredvegetation. Lokaliteten blev ikke befisket ved undersøgelsen. Længere opstrøms (opstrøms Karmark Mølle) beskrives bækken af Nielsen (1987) som havende rimelige til meget gode fysiske forhold, men den har en utilfredsstillende eller ingen ørredbestand på grund af en væsentlig okkerpåvirkning. Om Vandløb i Karmark Enge skriver Nielsen (1987), at vandløbet ved Vester Velling Vej er 0,9 m bred og 13 cm dyb. Der er jævn strøm og sandet bund uden gydemuligheder. Skjul findes i grødevæksten. Bækken er fisketom. Begge vandløb ændrer karakter på strækningen fra vester Velling Vej og ned gennem projektområdet, hvor de fysiske forhold ændres fra rimelige til gode ved vejen til dårlige fysiske forhold på grund af stuvning fra Nørreå. 34/73

36 Af den gældende udsætningsplan for Hjorthede Bæk har DTU (2011) fremgår det, at den øverste del af vandløbet omkring Tukærvej er meget kraftigt okkerpåvirket og fysisk uegnet som ørredvand. Længere nedstrøms ved Enemærkevej ændrer bækken sig til en friskstrømmende skovbæk med fine skjul og gode bundforhold. Der er dog også her en ganske betydelig okkerforekomst. Den naturlige forekomst af ørred er ikke kendt, da vandløbet først er besigtiget efter udsætning af ½-års ørred. Hjorthede Bæk udmunder i den store dam ved Karmark Mølle, hvor et meget højt stem spærrer for opstrøms passage. De hidtidige udsætninger opstrøms dammen ophører, da eventuelt nedstrækkende fisk ledes ud over det høje stem og skades ved mødet med det hårde fundament.. Efter gennemløbet af mølledammen er okkerpåvirkningen minimal, og strækningen omkring Karmark Mølle Bro har gode skjul og fine gydestræk. Den naturlige ørredbestand kendes ikke, da stationen blev besigtiget så sent, at der allerede var udsat fisk. Udsætningerne (1.400 stk. 1-års fisk) fortsætter derfor i den kommende periode Terrestriske forhold Inden for undersøgelsesområdet er der udpeget én fersk eng, ét vandhul og én mose der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Hele undersøgelsesområdet er gennemtravet til fods den 23. maj 2012 med henblik på at vurdere naturindholdet i de udpegede 3-arealer samt undersøge, om der skulle findes andre særlige naturområder, plantesamfund eller sjældne/beskyttede plante- og dyrearter. Både de beskyttede naturarealer og de øvrige arealer blev undersøgt efter det tidligere DMU s vejledning Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer version 1.04, juni Dette bestod af en registrering af en række strukturforhold og vegetationen, og i overensstemmelse med vejledningen, blev naturarealerne værdisat efter følgende femdelte skala: Ferske enge høj (I), god (II), moderat (III), ringe (IV) og dårlig (V). Engen (benævnt Eng 1 ), der er omfattet af 3-beskyttelsen, er beliggende i den vestlige ende af undersøgelsesområdet. Engen har en moderat naturtilstand og har en ensidig dominans af næringstolerante arter. De dominerende plantearter er således alle naturligt forekommende i næringspåvirkede kulturenge, og tæller græsserne alm. kvik, mosebunke, rørgræs og alm. rapgræs og urterne stor nælde, lyse-siv og ager tidsel. Da engen er præget af såvel næringsstoffer som afvanding, er det kun enkelte lavereliggende og vådere partier, der har et noget større indhold af arter der bidrager til diversiteten. Lokaliteten synes ikke påvirket af trykvand. Der er registreret en anden fersk eng (benævnt Eng 2 ), der dog ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men som bør være omfattet. Her er tale om et engparti 35/73

37 beliggende i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet, hvor der i flere år ikke synes foretaget nogen form for dyrkningsmæssig drift. Arealet er i en nogenlunde god afvandingstilstand for en fersk eng, men på grund af tidligere tiders drift, er vegetationen domineret af næringstolerante vådbundbundsarter som knæbøjet rævehale, manna sødgræs, rørgræs, bidende ranunkel, stor nælde og lyse-siv Vandhul Lokaliteten synes ikke påvirket af trykvand. Vandhullet er beliggende vest for Eng 1, og omgivet af dyrket mark på 50 % af bredden. Arealet, hvorpå vandhullet er beliggende, er intensivt drænet, men på grund af store mængder trykvand fra bakken på vestsiden, står der blank vand med en god vandkvalitet. Vandet i vandhullet er, på trods af beliggenheden tæt på ved foden af dyrket mark, overraskende klart og vegetationen divers. Der vokser flere star-arter, mosser, og der er stor forekomst af vandplanten fladfrugtet vandstjerne. Den omfattende dræning har dog reduceret arealet, hvor der i dag er vand, men lokaliteten er hjemsted for såvel but- og spidssnuet frø som lille vandsalamander Mose Vandhullets naturkvalitet vurderes som god. Mosen er beliggende i den østlige del af undersøgelsesområdet. Væsentlige områder, af især den sydlige del af mosen, er præget af høje tagrørsbevoksninger, der udelukker megen anden vegetation. I andre dele af mosen, især nord for undersøgelsesområdet, er vegetationen mere forskelligartet sammensat, og flere steder er jordbunden påvirket af trykvand, der giver indtryk af tidligere tider rigkærs -vegetation. Arterne tæller hér blandt andet kær-dueurt, kær-tidsel, sump-kællingetand (+), engkarse, kærfladstjerne, dyndpadderok (+), almindelig brunelle (+) samt flere star-arter. Inde i den centrale del af mosen findes lysåbne gråpile-buskadser med en mere eller mindre veludviklet bunddækkende urtevegetation. Pilebuskene og de tilstødende tagrørsområder, huser en stor bestand af nattergal, rørsanger og gøg. Mosens naturkvalitet vurderes som moderat. 2.9 Tekniske anlæg Veje og broer mv Bygninger Som det fremgår af tegning 001, er der ingen veje, der fører ind i undersøgelsesområdet. Der findes ikke kortlagte markveje, der bruges i forbindelse med landbrugsdriften i området, bortset fra den markvej, som forløber fra Skjern Hovedgaard på diget frem mod pumpestation nr. 1. Der findes ingen bygninger inden for undersøgelsesområdet. 36/73

38 2.9.3 Ledninger Der er indhentet ledningsoplysninger via LER. Elro har som den eneste, ledninger indenfor undersøgelsesområdet. Alle relevante ledningsoplysninger fremgår af tegning 001. Elro har en ledning i undersøgelsesområdets nordvestlige hjørne. Det er et elkabel (4*50 al), der ligger i et markskel på den første strækning, hvorefter den slår mod nordøst og ender ved Nørreå ved Pumpestation nr. 1. Desuden fremgår det af udleveret drænplan fra lodsejer, at et elkabel forløber fra syd ind i undersøgelsesområdet, hvorefter det drejer mod nordøst frem til pumpestation nr. 2. Der er ikke frem kommet oplysninger vedrørende strømforsyning af pumpestation nr /73

39 3 PROJEKTGENENMFØRELSE 3.1 Projekterede ændringer Ved etableringen af vådområdet tages udgangspunkt i, at der etableres en større engsø i den nordlige del af vådområdet, som vist på tegning Søens tildannelse og fremtidige tilstedeværelse i engen sikres ved, at 2 eller 3 pumpestationerne i undersøgelsesområdet nedlægges, og der etableres hydraulisk forbindelse mellem Nørreå og engarealerne gennem ådiget. Håndteringen af oplandsvandet fra henholdsvis Hjorthede Bæk og Vandløb i Karmark Enge samt fra dræn og øvrige grøfter belyses ud fra 3 aftalte scenarier, der baseres på nedenstående hovedelementer. Fælles for de 3 scenarier er: Nedlæggelse af pumpestation P1 (mod nord) og P3 (mod nordøst). Ved pumpestation nr. 1 etableres et hul i diget, som forsynes med en tærskel i kote 1,60 m DVR90. Dette vil resultere i, at der etableres en engsø syd for diget. Søen vil have et minimums vandspejl i kote 1,60 m DVR90. Søen vandstand vil variere i forhold til Nørreås vandstand på positionen ud for træsklen. Vandløb i Karmark Enge nedlægges på strækningen nedstrøms ca. st. 1260, hvorfra det omlægges og føres til udløb i den fremtidige engsø. Den eksisterende rørforbindelse under Hjorthede Bæk i vandløbets ca. st bibeholdes, således at der også fremover vil være sammenhængende vandspejl mellem arealerne på begge sider af vandløbet. Alle dræn og grøfter inden for projektområdet sløjfes i det omfang dette ikke vil have uønskede effekter uden for området. Omfanget er nærmere beskrevet under de enkelte scenarier. Særligt for scenarie 1: Også pumpestation nr. 2 og tilhørende drænsystem nedlægges. Der etableres ikke begrænsende foranstaltninger, som vil hindre vandets frie udbredelse i engene. Søen og de omliggende sumpområder, våde, fugtige og tørre enge vil brede sig så langt mod syd, som sommermiddelvandstanden i området medfører. Af hensyn til at opnå tilstrækkelig kvælstoffjernelse i projektområdet etableres vandindtag fra Hjorthede Bæk således, at der tilledes op til ca. 25 % af vandløbets vandføring til projektområdet. Vandindtaget skal etableres så langt opstrøms, at vandet kan løbe ved gravitation. Vandindtaget bør etableres i Hjorthede Bæks omkring st. ca. 250 (omkring det sydvestlige hjørne af projektgrænsen). Det anbefales udformet som en kort rørlagt strækning ind i projektområdet, afløst af nygravet grøft, der føres gennem engarealet frem mod engsøen i nord. Særligt for scenarie 2: Pumpestation nr. 2 og tilhørende drænsystem bevares således, at matr.nr. 8d ikke påvirkes af projektet. For at sikre mod uønsket påvirkning af matriklen samt unødvendig pumpning etableres et lavt dige i øst - vestlig retning langs matrikelskellet mellem nr. 38/73

40 8d og nr. 1a. Diget fortsættes i stik vestlig retning således, at det støder til Hjorthede Bæk i dennes ca. st Digets længde bliver ca. 430 m. Af hensyn til at opnå tilstrækkelig kvælstoffjernelse i projektområdet etableres vandindtag fra Hjorthede Bæk, således at der tilledes op til ca. 25 % af vandløbets vandføring til projektområdet. Vandindtaget skal etableres så langt opstrøms, at vandet kan løbe ved gravitation. Det vil derfor være nødvendigt, at indtaget etableres i bækken ret langt opstrøms projektområdet. Det vil være teknisk vanskelligt at etablere rør- eller grøfteforbindelse på markarealerne langs vandløbet, idet det her på begge sider af vandløbet udmunder et stort antal dræn, som ikke må påvirkes. Den umiddelbart mest reelle mulighed, når pumpning ikke påregnes aktuelt er således, at der etableres en lukket rørforbindelse langs bunden af vandløbet så langt nedstrøms, at det via rørudløb og en kort nygravet grøft kan ledes frem til udløb i området ved engsøen. Særligt for scenarie 3: Pumpestation nr. 2 og det meste af det tilhørende drænsystem bevares, således at matr.nr. 8d kun påvirkes af projektet på den del af matriklen, som ligger nord for pumpestationen. For at sikre mod uønsket påvirkning af den øvrige del af matriklen samt unødvendig pumpning kan der eventuelt etableres en lav terrænregulering, som forløber fra Hjorthede Bæk i sydøstlig retning langs matrikelskellet mellem nr. 8d og nr. 1a. Hvor denne svinger mod nord, forsættes diget i stik østlig retning således, at det støder til Vandløb i Karmark Enge lige nord for udløbet af pumpestation 2. Længden bliver ca. 420 m. Der vurderes ikke dog umiddelbart behov for denne terrænregulering, da terrænniveauet ved påvirkningsgrænsens ophør ligger i niveau med eller højere end den maksimumvandstand, der hidtil er registreret i Nørreå ud for projektområdet. Nødvendigheden af terrænreguleringen vurderes nærmere ved en eventuel detailprojektering. Af hensyn til at opnå tilstrækkelig kvælstoffjernelse i projektområdet etableres vandindtag fra Hjorthede Bæk, således at der tilledes op til ca. 25 % af vandløbets vandføring til projektområdet. Vandindtaget skal også her etableres så langt opstrøms, at vandet kan løbe ved gravitation til terrænniveau ned mod engsøen. Rørforbindelsen etableres langs bunden af vandløbet så langt nedstrøms, at det via en kort nygravet grøft kan ledes frem til et af de eksisterende grøfter syd for engsøen. 3.2 Fællesaktiviteter for alle 3 scenarier I nedenstående afsnit 3.2 og 3.3 beskrives de aktiviteter, som gennemføres fælles for alle de 3 scenarier. Specifikke arbejder ved udførelsen af henholdsvis scenarie 1, 2 og 3. beskrives nærmere i afsnit Nedlæggelse af pumpestation P1 og P3 De to pumpestationer P1 og P3 nedlægges. Strømforsyningen afbrydes ved forsyningstavlen, henholdsvis ved Skjern Hovedgård og ved P3. Kablerne ved henholdsvis forsyningstavlerne og opføringerne til begge pumpestationer afskæres og fjernes ned til minimum 60 cm under terræn. Nedgravede kabler frem til pumpestationerne kan eventuelt optages, såfremt det ønskes. Pumperne i begge brønde afmonteres og fjernes. Ligeledes optages brøndringe mv. for hver pumpebrønd samt afgangsrør til Nørreå/vandløb i Karmark Enge. Hullet for pumpebrønden gentilfyldes med råjord, der 39/73

41 hentes fra skrab fra terrænet omkring brønden. Ca. 5 m af tilgangsrøret til P1 opgraves og fjernes. Graverenden tilfyldes igen med den opgravede råjord Rydninger Ved P3 fjernes afløbsrøret ikke nødvendigvis, såfremt det er permanent dykket under vandspejlet i Nørreå, idet tilløbet til pumpestationen opfyldes frem til pumpebrønden. Langs den nedstrøms del af Vandløb i Karmark Enge og langs de to grøftestrækninger, henholdsvis parallelt med Nørreå samt grøftestykket, der forløber nord mod syd i områdets østlige del (matr.nr. 7k) er der beplantninger i form af dels et ca. 415 lbm langt læhegn, (ved Vandløb i Karmark Enge) dels i alt ca. 450 lbm mere vildtvoksende beplantninger. Ved tilfyldningen af Vandløb i Karmark Enge anbefales læhegnet fældet, da indbygningsjorden forventes afrømmet på begge sider af vandløbet, og træerne nødvendigvis skal fjernes. Desuden udgør trærækkerne et fremtidigt forstyrrende visuelt element i det ellers åbne vådområde og træerne forventes derudover med tiden at gå ud, når vådområdet etableret. Træerne langs alle vandløbsstykker fældes og fjernes. Langs Vandløb i Karmark Enge kan træerne eventuelt indbygges i vandløbet, når det tilfyldes. Generelt anbefales, at pilevegetationen optaget med rod, mens andet løvtræ, f.eks. røn, eg og tilsvarende skæres ved roden. Omfanget af rydningen ses på tegning nr. 003, 004 og Sløjfning og forlægning af nedstrøms del af Vandløb i Karmark Enge De nedstrøms ca. 425 m af vandløbet sløjfes og oplandsvandet ledes ud i engområdet fra vandløbet lige nedstrøms overkørslen, som vist på tegning 003, 004, og 005. Rådighedsvolumen i vandløbsstykket er skønsmæssigt ca m 3. Vandløbsstykket tilfyldes helt eller delvist med de opgravede materialer, der er udlagt i den lave vold langs vandløbet. Materialerne afrømmes til niveau med det omgivende terræn og indfyldes i vandløbet. Der er sandsynligvis ikke jord nok til en opfyldning af hele vandløbsprofilet. Opfyldningen kan derfor prioriteres områdevis, ved at vandløbet opfyldes helt på delstykker, således at vandløbet mellem opfyldningsstederne stadig er åbent og fremtidigt vil fremstå som små vandhuller. Det anbefales, at de strækninger, som kommer til at stå åbne, tilpasses i siderne ved at anlægget lægges ned til minimum 1:4 i toppen, således at de bliver tilgængelige for engens vandlevende smådyr mv. Alternativt kan hele vandløbsprofilet opfyldes. Da det ikke anbefales prioriteret at tilføre jord udefra eller at transportere over større afstande, er muligheden at supplere med skrab af topjorden på de vandløbsnære arealer ud mod vandløbet, eksempelvis de øverste cm på en ca m flade på begge sider af vandløbet. Arealet omkring vandløbet har ikke umiddelbart status som beskyttet i henhold til naturbeskyt- 40/73

42 telseslovens 3, så dette vil antageligt være muligt uden behov for en dispensation herfor. Som udgangspunkt er der i anlægsbudgettet regnet med at hele vandløbsprofilet opfyldes til terrænniveau. Forlægning af vandløbet ud i engen Lige nedstrøms overkørslen i vandløbets st. ca udgraves et nyt ca m langt forløb ud i engen til den fremtidige engsø. Forløbet udgraves med en bundbredde på ca. 2 m, og i samme bundkote, som i vandløbet i starten af forlægningen (kote ca. 0,8 m DVR 90). Via det forlagte vandløbsstykke får Vandløb i Karmark Enge direkte hydraulisk kontakt med den fremtidige engsø. Ved forlægningen påregnes afgravet ca. 250 m 3 råjord, som indbygges i Vandløb i Karmark Enge. Sløjfning af øvrige grøfter i området Parallelt med Vandløb i Karmark Enge og på arealet øst her for er der en sammenhængende ca. 870 lbm grøft. Når P3 nedlægges, har grøften ikke nogen afvandingsmæssig funktion og bør derfor tilfyldes. Grøftevoluminet er skønsmæssigt ca m 3. Som for Vandløb i Karmark Enge ligger opgravede materialer langs grøften. Disse afrømmes og indbygges i grøften. Afhængigt af jordmængden suppleres med skrab og indbygning af topjorden i grøften på de steder, hvor de opgravede materialer ikke slår til. Den sydøstlige del af grøften ligger i område, der er udlagt som beskyttet eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Her kan alternativt vælges at undlade tilfyldningen. Det anbefales dog at tilfylde grøften helt, således at der skabes en jævn engflade, som netop kan få en tilsvarende ensartet engstruktur, som de øvrige flader, og som stadig kan opfylde den nuværende beskyttelsesstatus Forbindelse til Nørreå gennem ådiget Der etableres en åben forbindelse mellem engen og Nørreå lige ved pumpebrønden P1. Det foreslås gjort ved, at der etableres en lav banket/tærskel i diget op mod åen, således at udvekslingen af vand mellem åen og engene fremmes. Placeringen her er fordelagtig, dels fordi det ligger centralt i forhold til den kommende engsø, dels fordi det nuværende udløb fra pumpestationen kan benyttes. Desuden vil det fortsat være muligt at færdes på diget frem til området via den nuværende sti. Forbindelsen etableres ved, at der udgraves en lav vandret banket i diget, så der etableres en flad ca. 6 m lang og ca m bred banketflade, hvor vandet kan strømme ind. Banketoverfladen sikres med minimum 20 cm sikringssten, der også lægges op ad begge diger ved enderne indtil minimum 1,0 m over banketniveau. Ved en normal sommervandstand vil banketten og engen inden for diget være vanddækket og vandet kan frit passere. Ved lave afstrømninger vil der være en udadrettet vandstrømning. Derfor anbefales overgangen mellem banketten og vandløbet stensikret. 41/73

43 De overordnede banketkoter og mål er beregnet til: Banketdimensioner: Kote til færdig banketoverflade: 1,60 m DVR90 Banketlængde/bredde: ca. 6/10 m Anlæg på sider: < 1:4 Stensikringstykkelse: mindst 20 cm Banketten og siderne kan eventuelt anlægges og udformes som et vadested, så der er mulighed for at passere til fods. Hertil kan udlægges 8-10 større vadesten. Afhængig af vandspejlet i åen kan banketten periodevis fremstå tør og vandfyldt, men forventes generelt passabel. Hvis der eventuelt fremstår krav om, at banketten permanent skal kunne passeres tørt, kan der anlægges en lav overgang på stolper. Dette er dog ikke indregnet i anlægsøkonomien. Håndteret jordvolumen, skønnet: 30 m 3 Stensikring, skønnet: 25 m Forbindelsen mellem engene øst og vest for Hjorthede Bæk. Den nuværende rørforbindelse under Hjorthede Bæk lige syd for Nørreå bibeholdes, for at fastholde en vis naturlig hydraulisk forbindelse mellem engene øst og vest for bækken. Røret har forbindelse til to betonbrønde, hvor terrænniveauet ved brønden på østsiden er omkring kote 1,40 m DVR90 og på vestsiden ca. 1,85 m DVR 90. Der skabes en fri hydraulisk forbindelse mellem engfladerne gennem røret ved, at dæksler og minimum den øverste brøndring på begge brønde fjernes. Terrænet omkring brønden på østsiden af bækken afrømmes jævnt ned til niveau med overkanten af ringen, således at vandet frit kan løbe til/fra brønden. På vestsiden afrømmes terrænet ligeledes omkring brøndringen. Det vil dog være nødvendigt at afrømme/udgrave i større dybde, det vil sige fra kote ca. 1,85 m DVR90 til overkant af brønden, der ikke forventes at ligge højere end kote ca. 1,30-1,40 m DVR 90. Det foreslås derfor, at der omkring brønden udgraves en lille sø/bassin på eksempelvis ca m 2, og at der mellem søen og det lave vanddækkede areal på engstykket vest for bækken afrømmes/graves en ca. 40 m lang forbindelse/lavning i terrænet, således at de to fremtidigt frie vandspejl i kote 1,60 m DVR har mulighed for at være i hydraulisk kontakt. Lavningen bør etableres i kote ca. 1,40 eller lidt lavere. 3.3 Sløjfning og håndtering af dræn generelt Registreringen af grøfter og dræn i området er som tidligere nævnt foretaget ved en sammenstilling af de rørtilløb og åbne tilløb, der er indmålt ved den gennemførte vandløbsopmåling med indhentede drænoplysninger fra Orbicons drænarkiv samt ved besigtigelse med enkelte at områdets lodsejere, som har udleveret supplerende materiale. Det skal bemærkes, at den på matr.nr. 8 d findes flere dræn end vist på tegning 001. Drænene er ikke vist på grund af overskueligheden, og de ligger (Orbicon bekendt) alle i områder, som er vist som detaildrænede. Det drejer sig om dræn, som afvander den vestlige del af matr.nr. 8d, og som afvander direkte til Hjorthede Bæk og således ikke til pumpestation ligesom de øvrige dræn på matriklen. 42/73

44 Hovedafvandingen af projektområdets sydlige og centrale del sker primært via nedgravede dræn, med tilløb til pumperne P2 og P1. Afvandingen af arealet øst for Vandløb i Karmark Enge sker primært via 2 længere grøftestrækninger, der har forbindelse til P3. De registrerede dræn og grøfter mv. ses på tegning 001. De anbefalede sløjfninger af dræn og grøfter i scenarie 1-3 ses på tegning Dræntilløbene til P1 sker via enkelte hoveddræn, for den nordlige del. Den sydlige del, som afvander til P2, er meget intensivt drænet. Drænsystemerne er udført som kombinerede vandrette drænstrenge med lodrette dræn og såkaldte skallepropper, og tilkoblet en lang række drænbrønde, som vist på nedenstående figur Dele af arealerne mod syd er drænet gennem flere omgange, hvilket betyder, at der, som nævnt ovenfor, også findes aktive dræn, der afvander mod Hjorthede Bæk, selv om det af tegning 001 fremgår, at stort set alle dræn i området afvander til en brønd på arealet. Udløbene af de aktive dræn til Hjorthede Bæk fremgår af længdeprofilet for Hjorthede Bæk i bilag 1. Figur 3.3.1: Eksempel på drænbrønde på den sydlige del af projektområdet. Principielle forhold omkring sløjfningen af dræn og grøfter Afledning/omlægning af vand fra dræn og grøfter ud på terrænet er et af de effektive virkemidler ved kvælstoffjernelsen. Sløjfningen af dræn og grøfter skal dog foregå således, at der ikke sker en væsentlig fremtidig påvirkning ud over projektgrænsen og ind på de dyrkede arealer. Det betyder ofte, at flere dræn og grøfter bør vurderes konkret i forhold til en mulig påvirkning ved vandstandshævningen/ sløjfningen. Afbrydelsen af dræn og grøfter anbefales som udgangspunkt vurderet og foretaget på 2 niveauer, dels sløjfning af dræn og hoveddræn/-grøfter, der alene afdræner inden 43/73

45 for projektområdet, dels de dræn/hoveddræn, der også afdræner fra oplandene i periferien eller uden for projektområdet. Det skal sikres, at de dræn og grøfter, der også afvander uden for projektafgrænsningen, sløjfes eller ændres, således at det ikke påvirker afvandingsforholdene uden for projektafgrænsningen. Det gøres principielt ved at drænene afbrydes så langt fra projektgrænsen, at selve afbrydelsen kan ske mindst 1,0 m under det terrænniveau, der er ved projektgrænsen. Alternativt føres drænet eller grøften enten frem til et lavereliggende afvandingssystem/dræn eller til et af de områder, der fremtidigt får permanent frit vandspejl. Foruden de nedgravede dræn foretages normalt lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter og sløjfning af de samlebrønde, drænbrønde mv., der umiddelbart påtræffes i engarealerne. Det antages som udgangspunkt, at drænene er udlagt i normale drændybder på gennemsnitlig ca. 1,0 m under terræn. Som tidligere beskrevet tages udgangspunkt i, at der ved fremtidige afvandingsdybder på 1,0 m og derover ikke sker en væsentlig påvirkning af dyrkningsforholdene opstrøms. Der er erfaringsmæssigt nogen usikkerhed omkring det faktuelle antal og de enkelte dræns og brøndes placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget ændringer i marken eller lavet nye dræn/grøfter, som ikke er oplyst. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion, eller måske ført frem til andre grøfter eller andre dræn. Antallet og den nøjagtige placering i nærværende projekt er derfor alene retningsgivende. Det anbefales i detailprojekteringen, at alle lodsejerne i projektområdet kontaktes for at få deres bidrag til en mere konkret registrering/påvisning af dræn og grøfter på deres arealer Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander inden for projektområdet Alle dræn og grøfter (inklusiv synlige brønde), der ikke forventes at have nogen afvandingseffekt uden for projektområdet lokaliseres og sløjfes. Dræn og brønde Alle enkeltdræn og opsamlingsdræn med flere tilslutninger, der har direkte udløb til Hjorthede Bæk lokaliseres og afbrydes. Placering af disse drænudløb er af lodsejeren markeret med en jernstang for hvert udløb. Afbrydelsen foretages ved en overgravning af drænledningen så vidt muligt mindst ca. 10 m fra vandløbssiden på det nye vandløb. Ledningen eftersøges fra udløbet i vandløbet ind i terrænet. Mindst 2-3 m af ledningen opgraves og fjernes, og der påsættes en tæt slutprop på dræn-enden ud mod vandløbet, inden den opgravede jord genindbygges i hullet. De dræn, der har tilløb til pumpestationerne og de vandløbsstrækninger og grøfter, som nedlægges/tilfyldes, afskæres generelt ikke, idet opfyldningen heri forventes at stoppe gennemstrømningen i drænene. De synlige brønde, som lokaliseres, afbrydes ved, at dæksel og de øverste 1-2 brøndringe ind til minimum 0,5 m under terræn fjernes. Der graves ned til drænniveau på afgangssiden af brønden og ledningen overgraves på minimum 1 m. Jorden genindbygges i hullet, og hullet for brønden tilfyldes desuden med råjord, hentet fra skrab 44/73

46 omkring brønden. Alle optagne brøndmaterialer og rør fjernes til godkendt modtageplads. Lodrette dræn (og de såkaldte skallepropper) er dækkede og ikke umiddelbart tilgængelige. Dræneffekten fra disse dræn ophører ved, at de tilkoblede vandrette dræn sløjfes ved fjernelse og tildækning af brøndene. Grøfter Grøfterne tilfyldes helt eller delvist med råjord, der hentes ved skrab af banketten/balken langs grøften. Hvis der er overskudsjord tæt på grøfterne, anvendes det til en tilfyldning af hele grøfteprofilet så vidt muligt mindst ca. 20 m og gerne mere opstrøms for pumperne eller tilløbet til vandløbene. Grøfterne tilfyldes helt op til terrænniveau frem til udløbene, så vandet kan trække op på terrænet. Det er sandsynligt, at der er udløb fra et eller flere lokale dræn til grøfterne. Der påregnes dog ikke foretaget afbrydelse af disse dræn, da tilfyldningen af grøfterne forventes at stoppe drænenes virkning Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet De dræn, der afvander i randområderne og har opland uden for projektgrænsen, afbrydes for at lede vandet ud på terrænet i projektområdet, hvor de topografiske forhold tillader det. Drænene lokaliseres og afbrydes, hvor terrænniveau i projektområdet relativt er mindst 1 m lavere end ved projektafgrænsningen. Koteniveau og afskæringspunktet verificeres, når drænene er påvist. Alternativt kan dræn/grøfter forlægges til de laveste områder, hvor der fremtidigt vil være vandspejl. Fordelerrender/faskiner Drænene afskæres ved opgravning, og der laves en smal rende, eventuelt faskine på tværs af ledningstraceet for at fordele drænvandet over en mere diffus flade. Faskinen udføres åben eller som stenfyldt rende. Længden afpasses efter drænets dimension/- kapacitet. Drænrøret på afgangssiden af renden opgraves på mindst 1 m på afløbssiden af faskinen, afproppes med tætsluttende endeprop eller tilsvarende. Røret på tilgangssiden afsluttes i renden/faskinen. På afløbssiden kan der laves et skrab langs hele rendens længde for at sikre, at vandet kan løbe ud mod engen over en bredere front. Generelt anbefales åbne render frem for stenfyldte faskiner, der er følsomme overfor tilklogning med finere materialer, som transporteres med drænene Udsivning gennem eksisterende brønde Hvis drænet har god forbindelse til en brønd, der ligger tilpas lavt i forhold til påvirkningsgrænsen, kan brønden eventuelt benyttes til opføring af vand til terræn. Brønden afkortes til terrænniveau, så vandet kan sive uhindret ud på terrænet. Ledningen fra afløbet opgraves/knuses. Alternativt kan brønden af eventulle sikkerhedsmæssige grunde tilfyldes med store sten, som vandet kan sive igennem, såfremt rørene ikke fører meget materiale. Det anbefales dog i stedet, at øverste brøndring tilskæres i ni- 45/73

47 veau med terrænet, og således at vandet kan sive ud på terrænet under dækslet. Alternativt kan monteres kuppelrist. Fremføring af rør til terrænniveau Mindre drænledninger, der ligger med godt fald, kan forlænges med en tæt ledning indtil terrænniveau, hvor vandet blot udledes ovenpå terrænet. Ledningen bør have lille fald, hvis muligt og bør generelt ikke være længere end ca m. 3.4 Scenarie 1 Over eventuelle længere strækninger og hvis der er behov for, at drænvandet skal ledes til et af områdets laveste punkter, vil det som regel være praktisk/økonomisk bedst at lave en smal åben rende/grøft Supplerende rydninger Langs grænsen mellem matr. nr. 1a og 8d er der plantet et ca. 680 m langt læhegn. Ved etableringen af vådområdet vil en væsentlig del af arealet fremstå med permanent vandspejl og karakter af sump og våd eng, og en del af læhegnet vil med stor sandsynlighed gå ud. På denne baggrund fældes ca. 440 m af læhegnet som vist på tegning 003. Læhegnet optages med rod og fjernes helt, således at det desuden visuelt ikke bryder det fremtidige åbne landskab. Enkeltstående træer i den sydligste del af matr. 1a fjernes ligeledes Fjernelse af Pumpestationen P2 Også pumpestationen P2 nedlægges og fjernes i samme omfang, som beskrevet for de øvrige 2 pumpebrønde P1 og P3 i afsnit Afløbsrøret fra pumpebrønden og frem til Vandløb i Karmark Enge opgraves og fjernes desuden Forlægning af delstrøm fra Hjorthede Bæk til vådområdet Der ledes ind til ca. 25 % af vandløbets vandføring (ved årsmiddelafstrømning) ind i projektområdet. Det svarer til ca. 50 l/sek. Vandet ledes frem, så det kan udsive på terrænet omkring kote 2,0-2,2 m DVR90. Vandet skal strømme til engarealet ved almindelig gravitation, så vandindtaget bør ikke etableres længere nedstrøms i Hjorthede Bæk end omkring st. ca. 250 (ca. 50 m syd for projektgrænsen). Vandindtaget etableres således, at det ikke får større negativ indflydelse på bl.a. smolt nedtræk mm. En af flere løsningsmuligheder vil være at udlægge en stenbræmme i vandløbssiden indlagt et eller flere langsgående perforerede rør under vandspejlsniveau for opsamling af åvandet. Alternativ etableres rørindtaget med en 6 mm rist, som i givet fald vil kræve vedligeholdelse i form af periodevis rensning. Vandet føres gennem tæt rør ud gennem vandløbssiden og fortsættes enten som tæt rør eller smal åben grøft parallelt med vandløbet, frem til den eksisterende grøft, som vist på tegning 003. Forbindelsen fra den eksisterende grøft til Hjorthede Bæk afbrydes, og de ca. 150 m grøft tilpasses og forlænges ca. 170 i et trace, der følger rækken af drænbrønde, vist på tegning 003. Traceet for at lave en smal grøft her er egnet og praktisk, da det dels ligger lavt i terrænet, dels skal brøndene under alle omstændigheder sløjfes i dette scenarie. 46/73

48 Grøften påregnes etableret som en smal, gennemsnitlig ca. 1,0 m dyb grøft med begrænset fald, frem mod engarealet. Bunden af grøften på de sidste m hæves langsomt til niveau med det eksisterende terræn i kote ca. 2,0-2,2 m DVR90 således, at vandet kan fordeles herfra ud på terrænet. For at få tilstrækkelig kapacitet påregnes anvendt en rørdimension på omkring ø300 mm ved afgangen fra vandløbet. Skønnet jordmængde ved gravning og oprensning af forbindelsesgrøft, ca. 300 m 3. Skønnet stenforbrug i vandløb, ca. 20 m 3 Skønnet længde perforeret og glat rør, ca. 200 lbm. Rensebrønde, skønnet 2-3 stk Håndtering af dræn Alle de på tegning 003 markerede vandrette dræn og brønde sløjfes. De dræn, som har forbindelse til de brønde, som sløjfes, afbrydes ikke nødvendigvis, idet afløbene fra brøndene under alle omstændigheder afbrydes, når de tilfyldes. Afbrydelse af de lodrette dræn er ligeledes ikke umiddelbart nødvendig, idet dræneffekten også afbrydes, da de er koblet på de vandrette dræn og drænbrøndene. Sløjfning af brønde, skønsmæssigt stk. Sløjfning/overgravning af dræn, skønsmæssigt 1-5 stk. Lokalisering ved søgerender og sløjfning af dræn, ukendt-skønsmæssigt stk. Der er ikke lokaliseret dræn, der prioriteres ført til terræn med render, faskine, rør eller lignende. Da der erfaringsvist er usikkerhed om kendskab til alle eksisterende dræn inden for eller i tilknytning til et potentielt vådområde, er der for en sikkerheds skyld i medregnet lukning/omlægning af indtil ca. 5 dræn det økonomiske overslag. Dræntilløb til Hjorthede Bæk Ud fra vandløbsopmålingen og ved besigtigelser langs østsiden af Hjorthede Bæk er der konstateret en del drænudløb til vandløbet, specielt fra matrikel 8d. Disse dræn er sandsynligvis etableret tidligere end de øvrige registrerede dræn i området, men en del forventes stadig aktive, og skal derfor sløjfes. Da ikke alle dræn er påvist eller synlige, så anbefales udført en søgerende parallelt med vandløbets østside for lokalisering af drænudløben til vandløbet. Påtrufne dræn afbrydes ved overgravning, som tidligere beskrevet. Såfremt der er formodning om tilstedeværelsen af drænudløb eller behov for eftersøgning af eventuelle dræn langs den nordlige del af Hjorthede Bæk, foretages også søgerender på denne del af vandløbet. Eftersøgningen og lokaliseringen af drænene skal foretages mere specifikt ved en eventuel detailprojektering. 47/73

49 3.5 Scenarie Etablering af lavt dige Såfremt arealet matr. nr. 8d skal afskærmes for påvirkninger ud over de nuværende fra den fremtidige engsø, skal der nødvendigvis etableres en lav vold langs den nordlige skelgrænse. Af 2 muligheder kan det vælges at udlægge volden nord for det eksisterende læhegn, så det kan bevares eller alternativt i selve skellet og dermed i læhegnets trace. Det anbefales umiddelbart at anlægge volden lige nord for skellet, hvorved læhegnet placeres udenfor vådområdet og hermed bevares. Skråningsfoden lægges så langt fra skellet og læhegnet, at der kan udgraves en lav grøft eller eventuelt langsgående overfladedræn uden for skråningsfoden, hvorfra overfladevand eller eventuelt terrænnært grundvand kan ledes til det eksisterende drænsystem. Pumpen P2 bevares og forventes at kunne fortsætte med nogenlunde samme ydelse som hidtil. Jordbundsundersøgelsen i digetraceet viser tilstedeværelsen af en relativt lerholdig råjord under et begrænset muldlag/tørvelag (afsnit 2.5). Mægtigheden dybere end ca. 1,0 m u. terræn kendes dog ikke lokalt. Det indikerer dog under alle omstændigheder, at jorden under toplaget forventes at have en ret lav permeabilitet. Tilstedeværelsen af et formodentligt større lerlag under tørven indikerer desuden, at der ikke umiddelbart forventes væsentlig risiko for grundbrud eller omfattende sætninger ved etableringen af et lavt dige på strækningen. Dette anbefales dog verificeret i en eventuel detailprojektering ved 2-4 geotekniske boringer i digetraceet. Der etableres et lavt ca. 420 m langt dige mellem de to eksisterende ådiger ved henholdsvis Hjorthede Bæk og Vandløb i Karmark Enge. Færdig digekrone anbefales udlagt i kote ca. 2,30 m DVR90, svarende til ca. +20 cm i forhold til de historisk registrerede maksimalvandspejl i Nørreå (tabel 2.4.5). Diget anbefales udlagt med følgende hoveddimensioner: Kronebredde: 0,5 m Sideanlæg mod vådområde: 1:4 Sideanlæg mod dyrkede arealer: 1:2-3 Kronekote: 2,30 m DVR90 Terrænniveauet i digetraceet ligger i kote ca. 1,50-2,0 m DVR90, stigende mod vest. Digehøjden i forhold til terrænet forventes således at blive ca cm, lokalt dog op til ca. 1,0 m. Der forventes håndteret ca m 3 råjord ved etableringen af diget, afhængigt af mægtigheden af topjorden. Det anbefales, at tørvelaget/topjorden afrømmes i traceet for diget, forud for opbygningen, og at råjorden hentes fra markarealet nord for digetraceet, da området alligevel vanddækkes. Topjorden her afrømmes ligeledes, og råjorden afgraves og indbygges i 48/73

50 digetraceet. Den afrømmede topjord kan eventuelt benyttes til færdigafdækning af digeoverfladen, såfremt den findes fysisk egnet. På sydsiden af diget etableres en ca. 400 m lav grøft, alternativt et terrænnært dræn, der kan opsamle terrænnært grundvand og evt. overfladevand, som ledes til en af de nærmeste drænbrønde Forlægning af delstrøm fra Hjorthede Bæk til vådområdet Som for scenarie 1 er det hensigten, at der skal ledes ca. 50 l/sek ind i vådområdet. Det kræver dog, at vandet nu føres frem til arealet nord for diget, således at det kan strømme ud på terrænet og frem til engsøen herfra. Der sigtes på at ramme et terrænniveau her, som ligger omkring kote 1,60-1,70 m DVR90, hvorfra vandet kan sive videre på terrænet. Fremføringen af vandet til engen påregnes mest praktisk at kunne ske med en kombineret rør- og grøfteforbindelse, som vist på tegning 004. Vandet skal strømme til engarealet ved almindelig gravitation, så vandindtaget i bækken også i dette scenarie etableres omkring st. ca. 250 eller længere opstrøms (ca. 50 m syd for projektgrænsen). Herved kan opnås et nødvendigt fald på ca. 1,0-1,2 m frem til udløbet i terrænet. På grund af den store tæthed af dræn og drænudløb til bækken i den nordlige del af matr. nr. 8d på begge sider af vandløbet, forventes den teknisk bedst egnede løsning at være en lukket rørforbindelse langs bunden af vandløbet på en del af strækningen. Uden for de intensivt drænede områder kan røret nedgraves i marken parallelt med vandløbet, og på engstykket nord for diget i en åben smal grøft. Metoden skal dog vurderes nærmere ved en eventuel detailprojektering, da den er omstændelig og bekostelig. Vandindtaget i bækken tænkes udført som en stenfaskine i siden af vandløbet, som beskrevet i scenarie 1, således at smolttab mv. minimeres. Alternativt etableres en rist. Det foreslås, at vandet føres via tæt rør ud gennem vandløbssiden, og røret nedgraves på en ca. 180 m strækning i markarealet på østsiden parallelt med vandløbet, hvorefter det indbygges i bunden af vandløbet i dettes st. ca Herfra kan røret føres ud i terrænet umiddelbart nord for den nye vold, og forløbet fortsætter i en ca.130 m smal åben grøft i retning mod engsøen. Grøften påregnes etableret som en smal, gennemsnitlig ca. 1,0 m dyb grøft med begrænset fald. Bunden af grøften på de sidste m hæves langsomt til niveau med det eksisterende terræn i kote ca. 1,60 m DVR90, således at vandet fordeles herfra ud på terrænet. Der påregnes en rørdimension på minimum ø mm til at kunne føre op til de forventede ca. 50 l/sek. Skønnet jordmængde ved gravning af ny grøft, nord for volden ca m 3. Skønnet stenforbrug i vandløb, ca. 20 m 3. Skønnet længde perforeret og glat rør indbygget i vandløb, ca. 430 lbm. Skønnet længde glatrør i markareal, ca. 180 lbm. Rensebrønde, skønnet 5-7 stk. 49/73

51 3.5.3 Håndtering af dræn De på tegning 004 markerede vandrette dræn og brønde sløjfes. Drænsystemerne og pumpestationen P2 syd for diget bevares. 2 lokale drænstrenge, beliggende på den sydlige del af matr.nr. 1a (tegning 004), afvander til P1 og skal således afskæres, når volden etableres. Det forventes eventuelt nødvendigt at forbinde disse to dræn til drænsystemet syd for diget, som afvander til P2. Der etableres i givet fald en ca. 300 m ny drænledning, der forbindes til et af de eksisterende drænstrenge/brønde syd for volden. 3.6 Scenarie 3 Sløjfning af brønde, skønsmæssigt stk. Sløjfning/overgravning af dræn, skønsmæssigt 1-5 stk. Der er ikke lokaliseret dræn, der prioriteres ført til terræn med render, faskine, rør eller lignende. Da der erfaringsvist er usikkerhed om kendskab til alle eksisterende dræn inden for eller i tilknytning til et potentielt vådområde, er der for en sikkerheds skyld medregnet lukning/omlægning af indtil ca. 5 dræn det økonomiske overslag Supplerende rydninger Læhegnet langs grænsen mellem matr. nr. 1a og 8d, fra Vandløb i Karmark Enge og frem til den fremtidige linje for den sydlige afgrænsning af projektområdet, i alt ca. 430 lbm fjernes. Læhegnet optages med rod og fjernes helt, således at det desuden ikke visuelt bryder det fremtidige åbne landskab. Enkeltstående træer i den sydligste del af matr. 1a fjernes ligeledes. Rydningsomfanget ses på tegning Terræntilpasninger ved den sydlige projektgrænse I scenarie 3 flyttes afgrænsningen af projektarealet ca. 200 m mod syd. Afgrænsningen er markeret på tegning 005. Pumpestationen P2 bibeholdes, og den del af matr. nr. 8d, der ligger syd for linjen mellem P2 og frem til skelgrænsen mellem 8d og 1a samt syd for skelgrænsen, frem mod Hjorthede Bæk afvandes fortsat via de nuværende drænsystemer til P2. Terrænniveauet langs hovedparten af linjen ligger lidt højere end kote 2,30 m DVR90, der er udgangsniveauet for en sikring i forhold til højeste vandstande i Nørreå. På mindre delstykker i den østlige ende, frem mod Vandløb i Karmark Enge er terrænet dog lidt lavere. På disse lokale strækninger foretages en mindre terrænregulering på ved at ca. 10 cm af topjorden nord for linjen afrømmes og indbygges i en lav forhøjning/- flad vold på terrænet, således at terrænet i den viste linje på hele stykket er i minimum kote 2,30 m DVR90. Terrænhævningen forventes på ikke på nogen længere delstykker at blive mere end maksimalt ca. 0,2-0,4 m. Den udformes således som en neutral terrænhævning, der både bliver så fast og har så flade anlæg, at den kan passeres uhindret. Tilpasningerne foretages således med anlæg ikke større end ca. 1:4 og kronebredde på minimum 1,0 m. 50/73

52 Der forventes håndteret i størrelsesorden ca m 3 råjord ved terrænreguleringen. Der etableres ikke grøfter eller nye dræn syd for terræntilpasningen Forlægning af delstrøm fra Hjorthede Bæk til vådområdet Afledningen af de ønskede ca. 50 l/s vand fra Hjorthede Bæk til vådområdet anbefales prioriteret og udført efter samme principper og forløb, som beskrevet i scenarie 2. det kan dog alternativt være muligt at trække røret fra Hjorthede Bæk ind på arealet umiddelbart nord for skellet mellem matr. nr. 1a og 8d, hvilket reducerer rørlængden med ca. 130 m. Det betyder dog, at forbindelsesgrøften i stedet skal være tilsvarende længere. Der tages her udgangspunkt i at vandet fremføres tilsvarende, som beskrevet i scenarie Håndtering af dræn Alle de på tegning 005 markerede vandrette dræn samt brønde sløjfes. De vandrette og lodrette dræn og brønde på den del af matrikel 8d, som fremtidigt ligger syd for den angivne linje bibeholdes og forventes fortsat at afvande frem mod P2. Drænene nord for linjen afbrydes, som vist på tegning 005. Herunder afbrydes forbindelsen mellem P2 og hoveddrænet, der kommer fra nordsiden. Sløjfning af brønde, skønsmæssigt stk. Sløjfning/overgravning af dræn, skønsmæssigt 1-5 stk. Der er ikke lokaliseret dræn, der prioriteres ført til terræn med render, faskine, rør eller lignende. Da der erfaringsvist er usikkerhed om kendskab til alle eksisterende dræn inden for eller i tilknytning til et potentielt vådområde, er der for en sikkerheds skyld medregnet lukning/omlægning af indtil ca. 5 dræn det økonomiske overslag. 3.7 Myndighedsbehandling Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden er Viborg Kommune. Projektet skal ligeledes godkendes af Viborg Kommune ifølge naturbeskyttelsesloven, da de 2 vandløb samt dele af arealerne i projektområdet er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturklagenævnet. Desuden skal der gives tilladelse i henhold til vandforsyningsloven, da der indtages indtil 25 % af Hjorthede Bæks vandføring. Også i dette tilfælde er kommunen myndighed. Herudover skal der gennemføres en screening for vurdering af, om projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. 51/73

53 Ingen dele af undersøgelsesområdet er omfattet af internationale beskyttelsesområder, men som det fremgår af afsnit 1 grænser projektområdet i den vestlige del op til internationalt naturbeskyttelsesområde (habitatområde nr. 30), som omfatter Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk. Derfor må ovennævnte myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Efter projektets gennemførelse reguleres jagten fortsat efter jagtlovens bestemmelser, og retten til fiskeri vil fortsat tilhøre bredejerne. 52/73

54 4 KONSEKVENSVURDERING 4.1 Vandstande Til belysning af de fremtidige afvandingsforhold i området er anvendt den vandstand, som findes i Nørreå ud for digegennembruddet ved den eksisterende pumpestation nr. 1 beregnet på baggrund af data fra målestation , Nørreå, Skjern Bro samt vandspejlsberegninger for Nørreå som omtalt i Det fremgår af tabel 2.4.5, at sommermiddelvandstanden i Nørreå på dette sted er i kote 1,59 m DVR90, hvilket vil være det fremtidige vandstandsniveau i den engsø, som etableres ved gennemførelse af projektet. Vandstanden ændres overordnet set ikke i de 2 vandløb, som gennemløber projektområdet. Vandstanden i disse vandløb er under eksisterende forhold på strækningen gennem projektområdet stuvet af vandstanden i Nørreå. Dette forhold ændres der ikke væsentligt på ved projektet, idet begge vandløb også i fremtiden vil være stuvet af vandstanden i Nørreå, for Hjorthede Bæk direkte og for den omlagte Vandløb i Karmark Enge via engsøen. Der indtages dog en mindre del af vandføringen fra Hjorthede Bæk, hvilket under normale omstændigheder vil resultere i en lavere vandstand i vandløbet, men dette vurderes i det konkrete tilfælde uden væsentlig betydning, netop på grund af stuvningen fra Nørreå. Hjorthede Bæks vandstand er under både de eksisterende og de fremtidige forhold stuvet af vandstanden i Nørreå op til Hjorthede Bæks ca. st. 400 (bilag 1). Løsningen med indtag af ind til 25 % af vandløbets vandføring vil således betyde, at vandstanden i Hjorthede Bæk vil være den samme som i dag på strækningen nedstrøms ca. st. 400, selv om vandføringen på denne strækning reduceres med ind til 25 %. På strækningen fra vandindtaget i st. 250 til st. 400 (150 m vandløb) vil der både være reduceret vandføring og reduceret vandstand, på strækningen opstrøms indtaget vil forholdene være uændrede, mens der på strækningen nedstrøms st. 400 alene vil være tale om reduceret vandføring. Desuden skal der ifølge vandplanen ske ændret vedligeholdelse i Vandløb i Karmark Enge, men dette vurderes ligeledes uden større betydning for strækningen gennem projektområdet, også på grund af stuvningen fra Nørreå. 4.2 Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden (hvilket som tidligere nævnt ligger højere vintermiddelvandstanden), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Der er tale om samme kategorier og metoder, som er beskrevet i afsnit /73

55 4.2.2 Arealopgørelser Omfanget af det påvirkede areal ved hævning af vandstanden i projektområdet ved etablering af engsøen samt ved nedlæggelse af pumpestationer og sløjfning af dræn og grøfter er vist for de 3 belyste scenarier i tabel 4.2.1, tabel og tabel og på tegning 003, 004 og 005. Af tabellerne fremgår det ligeledes, hvor store arealer, der under de eksisterende forhold er direkte påvirkede af vandstanden i vandløbene. Sidstnævnte fremgår ligeledes af tegning 002. På tegning 003 og 005 er vist områder med lyseblå skravering. Disse områder er i dag meget intensivt drænet med et stort antal lodrette dræn samt såkaldte skallepropper, da der i områderene findes meget tydelige forekomster af trykvand. Såfremt afvandingen af sådanne områder ophører, er det usikkert nøjagtigt at forudsige hvilken vandstand, der vil være fremover, men med stor sandsynliglighed er trykvandet af et sådant omfang, at den fremtidige vandstand vil stå i eller lige over terrænoverfladen. Områderne vil således med stor sandsynlighed i fremtiden fremstå som sjapvandsområder. Det skal ligeledes bemærkes, at lukning af dræn vil medføre, at hele det drænede område vil blive påvirket. For nogle af områderne kan dette dog ikke fuldt ud eftervises med den anvendte beregningsmetode, hvor det er vandstanden i den fremtidige engsø, der er bestemmende for de omkringliggende arealers afvandingstilstand. I scenarie 1 (tegning 003) drejer det sig om 2 drænede områder på den sydlige del af matr.nr. 8d, samt 2 mindre områder beliggende lige nord for Gammel Skjern Voldsted. I scenarie 2 og 3 er der alene tale om sidstnævnte 2 arealer ved voldstedet. Områderne er vist med grøn skravering, og de er i alle scenarier indregnet i arealopgørelsen som våde enge. Af tabel fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 1), vil det påvirkede areal udgøre 70,3 ha, hvoraf engsøen, vandløbene og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 18,9 ha. Omkring de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 9,7 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 9,0 ha, 9,2 ha og 9,3 ha. Hertil kommer yderligere 14,2 ha fra det areal, som indeholder trykvand og som i fremtiden vil fremstå som sjapvandområde. Tabel 4.2.1: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet ved Skjern Hovedgaard (scenarie 1). Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandstanden i Nørreå samt de tilretninger, som fremgår af teksten. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrundingsfejl. Arealklassifikation Eksisterende forhold Fremtidige forhold Scenarie 1 ha % ha % Frit vandspejl 0,14 0,51 18,90 26,91 Trykvandsområde ,19 20,20 Sump 0,38 1,41 9,70 13,81 Våde enge 1,17 4,30 8,98 12,78 Fugtige enge 8,15 30,05 9,23 13,14 Tørre enge 17,28 63,73 9,25 13,17 Påvirket areal i alt 27,12 100,00 70,25 100,00 54/73

56 Af tabel fremgår det, at såfremt scenarie 2 gennemføres, vil det påvirkede areal udgøre 47,1 ha, hvoraf området med frit vandspejl vil udgøre 18,5 ha. Omkring de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 9,5 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 6,0 ha, 6,9 ha og 6,3 ha. Tabel 4.2.2: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet ved Skjern Hovedgaard (scenarie 2). Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandstanden i Nørreå samt de tilretninger, som fremgår af teksten. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrundingsfejl. Arealklassifikation Eksisterende forhold Fremtidige forhold Scenarie 2 ha % ha % Frit vandspejl 0,14 0,51 18,49 39,22 Trykvandsområde Sump 0,38 1,41 9,50 20,15 Våde enge 1,17 4,30 6,00 12,72 Fugtige enge 8,15 30,05 6,87 14,58 Tørre enge 17,28 63,73 6,28 13,32 Påvirket areal i alt 27,12 100,00 47,14 100,00 Endelig fremgår det af tabel 4.2.3, at såfremt scenarie 3 gennemføres, vil det påvirkede areal udgøre 53,9 ha, hvoraf området med frit vandspejl vil udgøre 18,9 ha. Omkring de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 9,6 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 7,0 ha, 7,9 ha og 6,6 ha. Hertil kommer yderligere 4,0 ha fra det areal, som indeholder trykvand og som i fremtiden vil fremstå som sjapvandområde. Tabel 4.2.3: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet ved Skjern Hovedgaard (scenarie 3). Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandstanden i Nørreå samt de tilretninger, som fremgår af teksten. Eventuelle fejl i sammenlægningen skyldes afrundingsfejl. Arealklassifikation Eksisterende forhold Fremtidige forhold Scenarie 3 ha % ha % Frit vandspejl 0,14 0,51 18,89 35,02 Trykvandsområde - - 3,99 7,40 Sump 0,38 1,41 9,63 17,86 Våde enge 1,17 4,30 6,95 12,88 Fugtige enge 8,15 30,05 7,89 14,63 Tørre enge 17,28 63,73 6,58 12,20 Påvirket areal i alt 27,12 100,00 53,93 100,00 Afgrænsningen af sjapvandsområderne (områder med trykvand) vist på tegning 003 og tegning 005 kan forekomme lidt underlig med en skarp grænse mellem den sydlige del af matr.nr. 1a (tilhørende Skjern Hovedgaard) og den nordlige del af matr.nr. 8d (tilhørende Karmark Mølle). Dette skyldes imidlertid, at terrænet på den sydlige del af matr.nr. 1a generelt ligger cm højere end på den del af matr.nr. 8d, som ligger øst herfor. Dette medfører, at trykvand vil løbe fra matr.nr. 8d mod nord og ikke mod vest. 55/73

57 Desuden findes der en lav terrænvold (ca. 20 cm s højde) mellem den sydlige del af matr.nr. 1a og den del af matr.nr. 8d, som ligger syd herfor. Denne vold vil forhindre, at trykvand vil løbe mod nord til matr.nr. 1a, og det vil i stedet løbe mod øst eller mod vest til Hjorthede Bæk. BEMÆRK: Som det fremgår af alle tegninger, har Orbicon ikke umiddelbart kendskab til, at den sydvestlige del af matr.nr. 8d (et areal på ca. 3 ha) er drænet med rør. På et møde d. 7. juni 2012 (umiddelbart før aflevering af forundersøgelsen) med lodsejeren oplyste denne imidlertid, at dette areal ligeledes er drænet med rør, men at han ikke havde fået fremstillet kort over dette. Dette betyder, at de afvandingsklasser, som fremgår af tabel og tegning 003 ikke er korrekte for dette areal, og arealet vil ved gennemførelse af scenarie 1 blive betydeligt fugtigere end vist på tegningen, hvilket især gælder de dele, som ligger mest nedstrøms. Da arealet afvander i retning mod trykvandområdet, vil store dele af arealet få karakter af sump eller sjapvandsområde. Som det fremgår af tegning 003. er den lavtliggende del af arealet imidlertid omfattet af den arronderede projektgrænse for scenarie 1, hvorfor de nye oplysninger ikke har afgørende betydning for beregningerne og konklusionerne for scenariet. 4.3 Næringsstoffjernelse Kvælstof Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede forhold i området vil der skabes gunstige betingelser for en kvælstoffjernelse ved denitrifikation. Denitrifikation er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof (tørv). Andre forbindelser såsom pyrit (FeS 2 ) kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det derfor vigtigt med en fordeling af det gennemstrømmende/ infiltrerende nitratholdige vand, samt med en tilstedeværelse af organisk stof alternativt pyrit. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på vurderinger af kvælstoffjernelsen dels ved håndtering af oplandsvandet fra henholdsvis Hjorthede Bæk og Vandløb i Karmark Enge samt ved gennemsivning af nitratholdigt vand fra det direkte opland til vådområdet fra dræn/ øvrige grøfter/ diffus tilledning. Kvælstofberegningen belyses ud fra de 3 scenarier, som er beskrevet i afsnit 3. Fælles for de 3 scenarier er, at der etableres et vandindtag fra Hjorthede Bæk således, at der tilledes op til ca. 25 % af vandløbets vandføring til projektområdet, som tilbageholdes i engsøen i den nordlige del af projektområdet. Desuden tilledes hele vandføringen fra Vandløb i Karmark Enge til engsøen. Herudover indgår den del, der fjernes ved ekstensivering af landbrugsdriften inden for projektarealet. 56/73

58 Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/overrisling igennem våde enge For at kunne opfange en stor del af det vand, og dermed den mængde kvælstof, der kommer fra det direkte opland, skal der opfyldes grøfter og brydes dræn inden for projektområdet. Ved at gøre dette og samtidig hæve den generelle vandstand i området samt bibeholde strategisk placerede grøfter til vandfordeling, kan man øge vandets transportvej betragteligt, fra vandet løber ind i området, og til det når Nørreå via engsøen. Ligeledes vil den diffust tilledte nedbør fra de ikke drænede dele af det direkte opland kunne infiltreres i de vandmættede zoner langs projektgrænsen, hvorved kvælstofindholdet vil reduceres. På arealinfo.dk er der inden for projektområdet registreret en meget stor andel tørvejord i den øverste meter, men ud fra de gennemførte profilboringer samt gennemgangen ved de botaniske undersøgelser er det vurderingen, at den resterende mængde tørvejord er begrænset til ca cm under terræn. Imidlertid vil den eksisterende og fremtidig vegetation kunne levere en væsentlig del af den påkrævede mængde organisk materiale til kvælstoffjernelsesprocessen. Til vurderingen af potentialet for kvælstoffjernelse er den potentielle placering og størrelsen af de kommende infiltrationsområder opgjort og indtegnet på kort. Disse er præsenteret på figurer for hvert af de deloplande, der vil forekomme infiltration, og ligger uden for de arealer, der indgår i søen, men som hovedsageligt hører til afvandingsklasserne våd eng og fugtig eng. Arealudbredelsen af infiltrationsområderne er opgjort samlet, hvorved en vurdering af reduktionskapaciteten kan sandsynliggøres ved at betragte den hydrauliske belastning af hvert infiltrationsområde (givet ved l/m 2 /dag). De største reduktioner vil komme i forbindelse med mindre direkte oplande, hvor tilførslen af vand sker til et stort infiltrations/nedsivningsområde, mens de lavere reduktioner vil komme i forbindelse med de større direkte deloplande. Det anses for vigtigt, at der i den fremtidige detailprojektering indgår bibeholdelse af strategisk placerede grøft strækninger til fordeling af drænvandet til tilstrækkelig store infiltrationsområder, således at vandet sikres en lang fysisk transportvej fra stedet, hvor grøften neutraliseres, og til vandet når engsøen. Arealet for det direkte opland til undersøgelsesområdet der indgår i de følgende beregninger, er beregnet til 166 hektar. Herfra er trukket det samlede projektområde på 70 hektar for scenarie 1, 47 hektar for scenarie 2 og 54 hektar for scenarie 3. 57/73

59 Scenarie 1: Det er optegnet på kortet, at der potentielt vil være ca. 28 hektar, hvor der kan forekomme overrisling/ infiltration af vand fra det direkte opland, svarende til de gule markeringer i figur Forholdet mellem størrelsen af det direkte opland og de mulige infiltrationsarealer er således ca. 3, hvorfor reduktionsprocenten er sat til 70, hvilket giver en samlet kvælstoffjernelse på ca. 1,4 tons N/år. Figur 4.3.1: Gule markeringer viser de mulige infiltrations/nedsivningsarealer for scenarie 1 for Skjern Hovedgaard. Den røde grænse markerer det arronderede projektareal, mens det påvirkede areal udgøres af farvegrænsen på afvandingskortet. Det bemærkes dog, at der er en udvidelse af infiltrationsarealet i forhold til afvandingskortet på den sydlig - og centrale del, hvilket skyldes brud på såvel vertikale som horisontale dræn. Scenarie 2: Det er optegnet på kortet, at der potentielt vil være ca. 11 hektar hvor der kan forekomme overrisling/ infiltration af vand fra det direkte opland, svarende til de gule markeringer i figur Forholdet mellem størrelsen af det direkte opland og de mulige infiltrationsarealer er således ca. 10, hvorfor reduktionsprocenten er sat til 70, hvilket giver en samlet kvælstoffjernelse på ca. 1,7 tons N/år. 58/73

60 Figur 4.3.2: Gule markeringer viser de mulige infiltrations/nedsivningsarealer for scenarie 2 for Skjern Hovedgaard. Den røde grænse markerer det arronderede projektareal, mens det påvirkede areal udgøres af farvegrænsen på afvandingskortet. Scenarie 3: Det er optegnet på kortet, at der potentielt vil være ca. 16 hektar, hvor der kan forekomme overrisling/infiltration af vand fra det direkte opland, svarende til de gule markeringer i figur Forholdet mellem størrelsen af det direkte opland og de mulige infiltrationsarealer er således ca. 7, hvorfor reduktionsprocenten er sat til 70, hvilket giver en samlet kvælstoffjernelse på ca. 1,6 tons N/år. Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse af åvand DMU angiver, at der ved oversvømmelse af åvand kan fjernes 1 kg N/ha pr oversvømmet døgn, hvis den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vandløbet er mindre end 5 mg/l, hvilket er tilfældet for projektområdet (tabel 2.7.2). På baggrund af det hydrometriske datagrundlag er der udført en beregning over, hvor ofte, og hvor store arealer, der vil være oversvømmet ud over engsøen med vand fra Nørre Å samt vand fra Hjorthede Bæk. Beregningerne er foretaget for hvert af de 3 scenarier, og disse fremgår af bilag 7, 8 og 9. 59/73

61 Ved disse oversvømmelser vil der potentielt kunne fjernes henholdsvis 0,8, 0,6 og 0,7 tons N/år for scenarie 1, 2 og 3. Figur 4.3.3: Gule markeringer viser de mulige infiltrations/nedsivningsarealer for scenarie 3 for Skjern Hovedgaard. Den røde grænse markerer det arronderede projektareal, mens det påvirkede areal udgøres af farvegrænsen på afvandingskortet. Ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift og overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 7, 8 og 9 er angivet potentialet i at ekstensivere driften inden for projektområdet for hvert af de 3 scenarier. Ekstensiveringen svarer til en reduktion på henholdsvis 2,8, 1,9 og 2,3 tons N/år for scenarie 1, 2 og 3. Ophold i engsøen Vandets ophold i søer giver en reduktion i kvælstoftransporten, og reduktionen sker både ud fra sedimentation af organisk materiale og ved denitrifikation. Der gælder, at jo længere opholdstid, der er for vandet i søen, jo større er kvælstofreduktionen. DMU har udarbejdet forskellige moduler for beregning af søers kvælstofreduktion, alle baseret på beregning af opholdstiden for vandet. Sømodul 2 ligger til grund for beregning af denne søs kvælstofreduktionspotentiale (bilag 7A). 60/73