UDKAST Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik Rammen for et godt børne- og ungeliv

Transkript

1 UDKAST Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik Rammen for et godt børne- og ungeliv doknr

2 Forord Med Udviklingsstrategien for har Byrådet sat nogle vigtige pejlemærker for Høje-Taastrup Kommunens udvikling. Uddannelse er afgørende for at fremtidssikre kommunen, idet uddannelse er en væsentlig forudsætning for, at kommunens borgere kan få arbejde og tage ansvar for eget liv. Med denne børne- og ungepolitik skal kommunens unge i endnu højere grad rustes til at gennemføre en ungdomsuddannelse, gerne videre uddannelse, og derved få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vil vi gøre ved at sætte tidligt ind i børns liv med støtte til familier, der har behov for det, og med trygge og ambitiøse udviklings- og læringsmiljøer. Alle børn og unge skal i endnu højere grad udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt uanset deres forudsætninger. Trivsel og læring Børne- og ungepolitikken skal sikre, at kommunens børn og unge lærer endnu mere. Dagtilbud, skoler og klubber skal arbejde sammen om fælles mål om eksempelvis sprog, læsning og trivsel for at ruste børnene til videre uddannelse. Vi skal have en af Danmarks bedste folkeskoler, som løfter alle både de dygtigste og de, der har særlige udfordringer. Der skal være lige muligheder for alle. Politikken har derfor et særligt fokus på tidlig og øget indsats omkring børn og unge i udsatte positioner. Vi skal skabe de bedste rammer for, at hver enkelt kan udfolde og udnytte sine potentialer. Stærke og alsidige relationer ruster vores børn og unge til at deltage aktivt i samfundslivet. Vores børn og unge skal trives og være en del af fællesskabet det styrker deres udvikling og læring. Vi ønsker, at børn og unges fællesskaber skal udvikles, så der er plads til alle i ikke ekskluderende miljøer. Partnerskaber Vores mål skal lykkes ved et endnu tættere partnerskab mellem alle på børne- og ungeområdet. Alle medarbejdere skal arbejde tværgående og koordineret, så børn og unge oplever sammenhæng og helhed fra dagtilbud til ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse. Forældre spiller en afgørende rolle for deres eget barns læring og udvikling. Men forældre og netværk kan også spille en stor rolle for hele institutionslivet og for de relationer, som børn og unge indgår i. Byrådet lægger vægt på, at forældrenes ressourcer i endnu højere grad skal på banen og at vi skal have alle med. Endelig sætter børne- og ungepolitikken fokus på, at et aktivt nærmiljø kan gøre en stor forskel for børn og unge. Vi skal have nærmiljøer, hvor institutioner og skoler samarbejder med foreninger, frivillige, uddannelsesinstitutioner og virksomheder om at danne og uddanne kommunens børn og unge. Reel forandring Med den ny børne- og ungepolitik vil Byrådet sikre, at Udviklingsstrategiens pejlemærker fastholdes og skaber en reel forandring for kommunens børn og unge. Jeg er sikker på, at politikken kommer til at understøtte, at det er attraktivt at være barn og ung i Høje-Taastrup Kommune, og at vi har gode tilbud til alle, som leder frem mod uddannelse og et godt fodfæste i livet. side 2

3 Der skal lyde en stor tak til alle børn, unge, forældre, medarbejdere og andre interesserede, der har bidraget til politikken med ideer til mål og indsatser. Høje-Taastrup Kommune, xx 2013 Michael Ziegler Borgmester side 3

4 Et godt børne- og ungeliv i Høje-Taastrup Kommune Indledning I mødet med børn, unge og deres familier lægger Høje-Taastrup Kommune altid vægt på respekt for og inddragelse af familiens tanker, ønsker og behov. Forældrene har det primære ansvar for deres børns trivsel, opdragelse og udvikling, og forældrenes kompetencer ses som en værdifuld ressource. Børn og unge udvikler sig i samspil med de fællesskaber, de indgår i, og kan ikke betragtes løsrevet fra deres omgivelser. De udvikler sig gennem relationer og samspil med forældre, familie, kammerater samt voksne i dagtilbud, skoler, klubber og foreninger. Børn og unge skal mødes af voksne, der ser deres ressourcer, potentialer og kompetencer som et aktiv. Det er væsentligt for, at barnet udvikler egne kvalifikationer og bliver en helstøbt person. Børn og unge skal have mulighed for at opleve tilfredsstillelsen ved at gøre fremskridt, overvinde vanskeligheder og være en del af et fællesskab. Børn og unge skal opleve samarbejdet mellem skole/institutionsmedarbejderne og deres forældre/familie som baseret på tillid og respekt. En respektfuld omgangstone og omtale af hinanden er en vigtig forudsætning for børn og unges positive udbytte af institutions- og skoleforløbet. Med denne børne- og ungepolitik sætter vi rammen og værdierne for, hvordan vi kan sikre et godt børne- og ungeliv i Høje-Taastrup Kommune. Vi vil skabe grobund for børn og unges trivsel, tryghed, læring og udvikling i hele deres opvækst, så de bliver klar til voksenlivet. Den opgave skal vi løfte i dialog, samarbejde og fællesskab mellem børn og unge, forældrene og barnets nære netværk, medarbejdere og politikere. I Høje-Taastrup Kommune har vi fire grundlæggende værdier for alle medarbejdere og lederes daglige arbejde: Menneskelighed og et positivt livssyn, Engagement, Professionalisme og Helhed. Værdierne skal fremme arbejdet med at fastholde og udbygge den høje kvalitet i kommunes opgaveløsning. Kvaliteten skal hele tiden vedligeholdes, og selvom den er høj, kan der arbejdes med at gøre den endnu bedre. Værdierne skal derfor også afspejles i den nye børne- og ungepolitik. Målgruppen er alle kommunens børn og unge og deres familier samt politikere og medarbejdere. Politikken er gældende for alle børn og unge i alderen 0-18 år og i forbindelse med efterværn for unge op til 23 år. Rammen for alle indsatser på børne- og ungeområdet Børne- og ungepolitikken udgør den overordnede ramme for, hvordan der skal arbejdes og prioriteres på børne- og ungeområdet i Politikken er paraplyen for alle indsatser på 0-18-årsområdet og skal dermed understøtte sammenhængen på tværs af dagtilbud, skoler og klubber. Derfor beskriver politikken, hvordan sammenhængen i alle børn og unges liv sikres, uanset deres ressourcer og deres familiemæssige, sociale og kulturelle baggrunde. Børne- og ungepolitikken tager udgangspunkt i en overordnet vision, der løber i 12 år. Fra vil der være fokus på fem temaer, som hver især har stor betydning for arbejdet med børn og unge. side 4

5 Ud over politikkens indsatsområder vil der løbende blive arbejdet med andre temaer inden for den overordnede ramme nogle af kortere varighed, andre af længere. Høje-Taastrup Kommune arbejder også målrettet med en strategi for at forebygge, at børn og unge bliver ekskluderet og udsatte. Forebyggelsesstrategien involverer alle på 0-18-årsområdet, og den har især fokus på børn i udsatte positioner. Det er desuden et lovkrav, at kommunen har en strategi for indsatsen mod ungdomskriminalitet. I Høje-Taastrup Kommune har vi valgt at udarbejde denne strategi som en særskilt plan, der refererer til børne- og ungepolitikken. Politikken er resultatet af en længere proces Arbejdet med børne- og ungepolitikken og de valgte temaer har taget udgangspunkt i følgende: Høje-Taastrup Kommunes Sammenhængende Børnepolitik fra Analyser udarbejdet i forbindelse med den nye skolestruktur i 2009/2010. Analysearbejdet i Morgendagens dagtilbud, skole og klub i 2011/2012. Arbejdet med Fremtidens klub. Arbejdet med Morgendagens dagtilbud. Disse analyser og indsatser peger på, hvor Høje-Taastrup Kommune fremadrettet må have sit fokus for at skabe et kvalitetsløft i hele 0-18-årsområdet. Mange har bidraget med værdifulde input til politikken: Alle dagtilbuds-, skole- og klubbestyrelser har på et kick off-møde om den nye børne- og ungepolitik givet deres bidrag til politikken. Bestyrelser, børn og unge samt medarbejdere på 0-18-årsområdet har haft mulighed for at give deres input på lokale debatmøder på tværs af dagtilbud, skole og klub i de 10 skoledistrikter. Et bredt udsnit af medarbejdere, der arbejder med børn med særlige behov, har deltaget i workshops. På kommunens Facebook-side har der i tre uger været fokus på børn og unges liv med mulighed for, at børn og unge bidrog med deres forventninger og ønsker til politikken. Vision I Høje-Taastrup Kommune skal børn og unge udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger. Høje-Taastrup Kommunen skal være en uddannelseskommune, hvor det er afgørende, at: - alle børn og unge indgår som en aktiv del af et fællesskab, - alle børn og unge oplever helhed og sammenhæng i deres hverdag og bliver klar til livet, - vi har en af Danmarks bedste folkeskoler, - alle unge så vidt muligt gennemfører en ungdomsuddannelse gymnasial eller erhvervsrettet - og får forudsætningerne for at fortsætte på en videregående uddannelse - erhvervsrettet eller akademisk. side 5

6 Politikkens temaer Politikken består af fem temaer, der hver især skal understøtte, at vi arbejder frem mod visionen. Temaerne kan ikke ses adskilt, men er hinandens forudsætninger. Trivsel og fællesskaber Børn og unge har krav på tryghed og deltagelse i fællesskaber. Børn og unge skal lære endnu mere Børn og unge skal opnå viden og kompetencer og mødes med ambitiøse mål og udfordringer. Forældresamarbejde Samarbejdet med familie og netværk skal være ligeværdigt og gensidigt forpligtende. Sammenhæng og helhed i børn og unges liv Børn og unge skal opleve sammenhæng og helhed fra dagtilbud til ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse. Udviklingsmuligheder for alle Børn og unge med særlige behov skal støttes, så de med respekt for deres udgangspunkt har samme mulighed som alle andre børn for at udfolde og udvikle sig. side 6

7 (Model rentegnes i endelige version inkl. temaer) side 7

8 Trivsel og fællesskaber Børn og unge har krav på tryghed og deltagelse i fællesskaber. Betydningsfulde fællesskaber og trivsel i hverdagen Tryghed og tillid er en drivkraft for børn og unges nysgerrighed og læring. Alle medarbejdere på børne og ungeområdet skal i samarbejde med forældrene sikre, at børn og unges livsglæde stimuleres og udvikles. Et godt forhold mellem børn og voksne og gode venskaber blandt børn er afgørende for, at børn og unges trives, udvikler sig og lærer. Børn og unge udvikler sig ved at deltage i fællesskaber, og et godt socialt liv fremmer udfoldelse, læringsro og fordybelse. Derfor er det vigtigt, at voksne i hverdagen har øje for både fællesskabet og det enkelte barn i fællesskabet. De voksne skal skabe og motivere til aktiviteter, som fremmer fællesskaber for alle. I Høje-Taastrup Kommune vil vi understøtte alle børn og unges selvværd og sociale udvikling. Vi vil sikre, at børn og unge ikke udelukker andre eller selv bliver udelukket. Alle børn og unge skal føle sig ligeværdige og tro på deres egne og fællesskabets muligheder.det skal ske ved at udvikle ikke ekskluderende børne- og ungemiljøer. Familien er børns udgangspunkt, og den har derfor et medansvar for at opdrage til tolerance og forståelse for fællesskabets betydning. Ikke ekskluderende børne og ungemiljøer Ikke ekskluderende børne og ungemiljøer handler om at give børn og unge de bedste muligheder for et godt liv og de bedste muligheder for udvikling findes i et mangfoldigt fællesskab. Et fællesskab, der hylder forskellighed, og hvor alle er unikke. Børn og unge skal derfor mødes af voksne, der ser deres ressourcer og kompetencer. Høje-Taastrup Kommune skal skabe en pædagogisk praksis, hvor medarbejderne har fokus på egen indsats og gennem kompetenceudvikling og et tæt tværfagligt samarbejde etablerer ikke ekskluderende rammer. I Høje-Taastrup Kommune er det ikke ekskluderende (inkluderende) fællesskab kendetegnet ved at: Alle børn og unge får mulighed for at være til stede i almenområdet og fællesskabet. Alle børn og unge oplever, at de deltager i det læringsmæssige og sociale fællesskab. Alle børn og unge oplever, at de profiterer af fællesskabet. Alle børn og unge lærer og udvikler positive selvbilleder. Forældre og familie har et medansvar for at skabe ikke ekskluderende miljøer. Deres samarbejde med dagtilbud, skole og klub er afgørende for vellykket inklusion. Forældrene skal derfor have mulighed for at tage ansvar og involvere sig i udviklingen af børne og ungemiljøerne, og der skal sættes fokus på, hvordan forældre kan blive opmærksomme på deres betydning for børns fællesskaber. side 8

9 Mål i 2016 Børn og unge er trygge og trives. Børn og unge er aktive deltagere i fællesskabet. Børn og unge bliver udfordret og motiveret i inkluderende børne- og ungemiljøer. Succeskriterier Inkluderende børne- og ungemiljøer gavner alle Inklusion indebærer, at børn og unge lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte forskelligheder. Det betyder at: Børn og unge inspireres af deres egen nysgerrighed og mødet med det, som de ikke kender. De lærer af leg og samvær på tværs af forskelle. De udvikler fælles normer og bliver derved klogere på sig selv og andre. De bliver selv inkluderende og tolerante. De lærer at samarbejde med andre, der er forskellige fra dem selv, hvilket er en vigtig kompetence på fremtidens arbejdsmarked. Børn og unge oplever, at de har det godt med deres kammerater i dagtilbud, skole og klub. Børn og unge oplever, at de har det godt med medarbejderne i deres dagtilbud, skole og klub. Børn og unge oplever, at der er ro og tryghed i dagtilbuddet, skolen og klubben. Medarbejderne arbejder målrettet med inklusion. Indsatser Styrke indsatsen for børns trivsel og fællesskaber. Etablere rammer, der understøtter inklusion. Proces for fælles forståelse af inklusionsbegrebet. Etablere fælles inklusionskultur der sikrer, at vi alle har inklusion som fælles mål og vision. Forpligtende involvering af forældrene i opbygning af stærke fællesskaber i børne og ungemiljøerne. Forældrene inddrages som aktører i inklusionsarbejdet. side 9

10 Som forældre kan vi være usikre i mødet med børn, der har andre behov, derfor kan vi opleve, at vi trækker os. Det kræver information om, hvordan vi skal tackle disse situationer. (Forældrebestyrelse) De voksne skal tage en alvorlig snak med dem, der mobber, og også med deres forældre hver gang det sker! Og hjælpe med at få nogle venner. De voksne skal komme, når problemet starter. De voksne skal tale med børnene om deres problemer. (Elevråd) Der skal være fokus på, at børnene trives det kræver gode fysiske rammer, der understøtter inklusion. Der skal være plads til både de stille børn og de børn, der fylder meget. (Forældrebestyrelse) Man er en god ven og et godt menneske, når man: Er glad, positiv og sjov. Respekterer andre. Respekterer mennesker for det indre, ikke kun det ydre fordi man ser smart ud. Ikke slås, ikke køber sine venner. Siger sin mening. Er ærlig og er en, man kan stole på. Ikke mobber og ikke bagtaler andre. (Unge fra klubråd) side 10

11 Børn og unge skal lære endnu mere Børn og unge skal opnå viden og kompetencer og mødes med ambitiøse mål og udfordringer. Alle børn og unge i Høje-Taastrup Kommune skal opnå viden og kompetencer, så de forberedes til voksenlivet, til at tage en uddannelse og til arbejdsmarkedet. Børn og unges naturlige nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres i dagtilbud, skoler og klubber, da denne indre motivation for at lære, er en vigtig drivkraft for tilegnelse af nyt stof. De skal opleve balance mellem meningsfulde udfordringer og deres egne kompetencer, og de skal erfare, at det kan nytte at anstrenge sig. Målet skal nås ved at anvende den fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier, digitale løsninger og ledelse. Høj faglighed Medarbejdere på 0-18-årsområdet skal have de nødvendige kompetencer til at sikre, at alle børn og unge udfordres, så de lærer og udvikler sig og bliver så dygtige, de kan. Det skal ske i en varieret hverdag, hvor alle børn og unge bliver udfordret og mødt, der hvor de er. Der skal være tydelige mål for det faglige indhold i dagtilbud, skoler og klubber. Elever skal have mål for grundlæggende færdigheder og kundskaber i fag som fx dansk, matematik og engelsk. Målene kan hjælpe både lærere og elever og give forældrene mulighed for at følge med i deres barns udvikling og læring. Sprog - og senere læsning - er afgørende for at indgå i fællesskaber og at tilegne sig nyt. Børn og unges sproglige udvikling og læseudvikling skal fortsat følges og vurderes systematisk, og der skal sættes ind med støtte hos de børn og unge, der har behov for det. Differentierede læringsmiljøer Børn og unge udvikler sig forskelligt. De faglige udfordringer i dagtilbud, skoler og klubber skal tage højde for børn og unges forskellige læringsstile, motivation og mål. Det indebærer, at børn på samme alder arbejder med opgaver og udfordringer på forskellige niveauer. Læringsmiljøerne skal være udfordrende og stimulerende. De skal give plads til både ro, fordybelse, men også fysisk udfoldelse og kreativitet. Mødet med kunst, kultur, natur og fysisk aktivitet spiller en afgørende rolle for børn og unges vej til at forme identitet og selvforståelse. Det udvikler deres kreative, sociale og fysiske formåen og fremmer læring. Børn og unges læring understøttes af digitale medier Børn og unge skal i langt højere grad bruge digitale medier til at lære. Digitale medier kan være med til at fremme læring ved at motivere og stimulere en eksperimenterende og innovativ tilgang. Digitale medier kan bruges fleksibelt og mangfoldigt blandt andet til at sikre, at børn med læsevanskeligheder kan deltage i undervisningen. Aktuelle temaer kan lettere bringes i spil i læringen og undervisningen ved brug af digitale medier. side 11

12 Eleverne skal have adgang til deres egne læringsforløb, så de kan træne og arbejde selv og sammen med andre. Medarbejdernes opfølgning på børn og unges udvikling bør også foregå digitalt, så de og deres forældre kan følge med. Forberedelse til ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at kommunens unge får en ungdomsuddannelse. I skolealderen skal der være øget fokus på elevernes videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De voksne, der omgiver eleven i skole og klub, skal motivere til uddannelse og videregive viden om uddannelsestilbud og hvilke konkrete jobmuligheder, uddannelse kan føre til. Forældrene spiller en afgørende rolle i unges motivation og valg af uddannelse. Forældre skal derfor have den rette viden til at kunne støtte den unges overgang fra skole til ungdomsuddannelse. Erfaringer viser desværre, at en betydelig del af de unge afbryder ungdomsuddannelsen undervejs. Derfor skal kommunen, ungdomsuddannelserne, uddannelsesvejlederne og de pågældende familier i tæt samarbejde gøre en yderligere indsats for, at vores unge fastholder den uddannelse, de er begyndt på. Alle børn og unge skal have lige muligheder for trivsel og læring. Forskning viser, at det bedst sker ved, at børn og unge gennemgår læringsprocesser sammen uanset forskelligheder. Høje-Taastrup Kommune har høje positive forventninger til alle børn og unge. Det er derfor af største betydning, at alle børn og unge mødes med passende udfordringer og bliver motiveret til at udvikle sig og lære. side 12

13 Mål i 2016 Alle børn har så vidt muligt et alderssvarende sprog, når de starter i skolen. Det faglige niveau i folkeskolen øges, og sprog og læsning er altid i fokus som en central løftestang for læring. 95 % af de unge eller svarende til landsgennemsnittet gennemfører en ungdomsuddannelse. Succeskriterier Børns sproglige udvikling og læseudvikling starter tidligt og følges systematisk. Børn og unge oplever, at medarbejderne tilrettelægger aktiviteter og læringsmiljøer med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og læringsstile. Børn og unges læseresultater er forbedret. Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve ligger på eller over landsgennemsnittet. Digitale medier er en integreret del af dagtilbud, skoler og klubber både som understøttende for læring og inklusion, og som et mål i sig selv. Indsatser De faglige miljøer styrkes. Medarbejderne arbejder systematisk med læsning og læseudvikling. IT- og medie-strategi for dagtilbud, skoler og klubber gennemføres. Pædagogiske læreplaner og elevplanerne kvalificeres og bliver omdrejningspunktet for forældresamarbejdet om børns læring. Børn og unge udfolder sig kreativt og kropsligt i kommunens tilbud. Uddannelse til alle. Alle skoler arbejder med en tidlig indsats for elever, der er i risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse. Frafaldet fra ungdomsuddannelse blandt kommunens unge er mindsket til niveau med landsgennemsnittet. side 13

14 Det siger forældrene: Det er vigtigt at: Eleverne fagligt udvikles, så de får mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Der gives mulighed for lektiecafeer samt udvikling af forskellige læringsstile og metoder. Lærernes kompetencer til stadighed udvikles og fornyes. Vi lægger vægt på og forventer differentieret undervisning til støtte af den enkelte elev. Det siger børnene/de unge: Det gode ved skolen er, at: Man kan lære noget, og det ikke er forkert at spørge, hvis man ikke forstår det. Man bliver klar til uddannelse og et kørekort. side 14

15 Forældresamarbejde Samarbejdet med familie og netværk skal være ligeværdigt og gensidigt forpligtende. Forældrene er de vigtigste For børn og unge er forældrene (familie og netværk) de vigtigste i deres liv, og for medarbejderne i dagtilbud, skoler og klubber er forældrene de vigtigste samarbejdspartnere om barnet/den unge. Dette kræver et tæt samarbejde, som bygger på en løbende respektfuld og ligeværdig dialog om barnets og den unges behov, udvikling og læring. Forældrene har det primære ansvar for deres barns trivsel, opdragelse og udvikling, og de kan give medarbejderne viden om barnet/den unge, som kan blive en vigtig del af det pædagogiske arbejde. For børn og unge er det vigtigt, at de voksne, der er i deres liv, taler sammen og har afstemte gensidige forventninger til hinanden. Børn og unge skal ses og anerkendes af alle de voksne, der kan bidrage med relevant viden om deres trivsel. Medarbejderne skal være i stand til at inddrage forældrenes kompetencer som en værdifuld ressource, men også professionelt være i stand til at give gode råd og vejledning og drøfte forhold om barnet/den unge, som vækker undren eller bekymring. Forældrene inddrages tidligt, hvis der er behov for støtte til barnet/den unge eller familien, uanset om det er sundhedsplejersken eller teenagerådgivning, der er behov for. Forældreinddragelse Forældre skal i endnu højere grad inviteres til at deltage i det lærings- og udviklingsarbejde, der foregår i dagtilbud, skole og klub, så der skabes en kultur, hvor forældrene inddrages i børnenes/de unges hverdag. Høje-Taastrup Kommune vil alle børn og unge det bedste. Derfor er der brug for alle gode kræfter, ikke mindst forældrenes. De har viden om, erfaringer med og kontakter til uddannelse og erhverv, som kommunen ellers ikke vil have adgang til. Forældrenes erfaringer, viden og ressourcer kan derfor med fordel udnyttes til at understøtte det pædagogiske og læringsmæssige arbejde. Børn og unge udvikles og lærer mest muligt, når det foregår i trygge rammer og i ikke ekskluderende fællesskaber. Undersøgelser viser, at hvis inklusion skal lykkes, kræver det opbakning fra forældrene. Derfor er det afgørende, at forældrene inddrages og får viden om den inkluderende tankegang og hvordan det sikres, at hvert eneste barn udfordres optimalt. Det er derfor af største vigtighed, at forældre har respekt for alle deltagere i de fællesskaber, deres barn indgår i, og at de bakker op om de aktiviteter og initiativer, medarbejderne sætter i gang. En fælles indsats Barnets/den unges udvikling og læring er et fælles ansvar for forældre og dagtilbud, skole og klub. Forældre skal derfor have viden om, hvordan de fx i endnu højere grad kan understøtte børnehavebarnets sproglige udvikling, og hvor vigtigt deres bidrag er for at motivere den unge i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. side 15

16 Det kræver, at medarbejderne forholder sig til de udfordringer, de enkelte forældre har, og at medarbejderne samarbejder med forældrene, så der skabes en fælles og ensartet indsats, der kan være med til at skabe helhed i barnets/den unges liv. Dagtilbud, skoler og klubber skal være med til at støtte op om tætte forældrenetværk, hvor forældrene kan mødes med ligesindede, som deler en fælles interesse for samme børnefællesskaber. Her kan forældrene udveksle erfaringer om de udfordringer, glæder og bekymringer, man kan møde gennem barnets opvækst. Her kan vi samtidig synliggøre de tilbud, der er til børn, unge og forældre i kommunen. Erfaringen viser nemlig, at alt for mange forældre ikke kender til de tilbud, der allerede er. Mål i 2016 Høje-Taastrup Kommune er landets bedste til forældresamarbejde. Forældrenes ressourcer og ideer inddrages aktivt i arbejdet med børnene og de unge. Succeskriterier Børn og unge oplever, at der er et godt samarbejde mellem deres familie og medarbejderne i dagtilbud, skoler og klubber. Forældrene oplever, at de har et tæt og positivt samarbejde med medarbejderne, og at deres egne ressourcer og ideer inddrages. Forældrene inddrages systematisk ved pædagogiske læreplaner, elevplaner og udviklingsplaner. Indsatser Fælles kommunal målsætning og retning om Det gode forældresamarbejde på 0-18-årsområdet. Forpligtende involvering af forældrene i opbygning af stærke fællesskaber i børne og ungemiljøerne. Forældrene inddrages som aktører i inklusionsarbejdet. Fokus på familier, der har behov for ekstra støtte og vejledning. Understøtte lokale initiativer, der fremmer det gode forældresamarbejde - herunder nem adgang til faciliteter, der kan fremme børn og forældres samvær. Samarbejdet mellem unge, deres forældre og Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen, udskolingen og ungdomsklubberne forbedres. Forældrene oplever, at kommunen understøtter initiativer, der kan fremme børn og forældres samvær, både i hjemmet, i foreningslivet og i dagtilbud, skoler og klubber. side 16

17 Hvordan kan man så bakke sine børn op, når man ikke selv har en skolegang, der understøtter dette? (Medarbejder) Vi som forældre bliver båret igennem vuggestuetiden i skolen skal du selv være meget mere opsøgende. I dagtilbuddet kan vi bare læne os tilbage. Forældreinvolvering skal starte i vuggestuen. Vi skal meget mere på banen selv. (Forældre) Det er vigtigt at bruge tid på, hvordan vi inddrager forældrene. Det er eksklusion for de børn, hvor forældrene ikke deltager (Leder) side 17

18 Sammenhæng og helhed i børn og unges liv Børn og unge skal opleve sammenhæng og helhed fra dagtilbud til ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse. Overgange Børn og unges liv er forbundet med flere forskellige skift og overgange. Det gælder, når de skal fra hjem til vuggestue/dagpleje, til dagtilbud, til skole, fra SFO til klub (eller andre fritidstilbud) og fra skole til ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse. Ved hvert skift møder barnet/den unge nye voksne, der har andre forventninger til dem. Institutioner og skoler er indrettet forskelligt, og børnene og de unge skal lære nye regler, rammer og voksne at kende. Med udgangspunkt i kommunens fire værdier (Menneskelighed og et positivt livssyn, Engagement, Professionalisme og Helhed) skal børnene og de unge opleve, at det nye også er trygt og godt, og at de voksne er velforberedte på deres ankomst og nysgerrige efter at lære dem og deres familie at kende. Overdragelse af viden Kommunens institutioner skal videregive viden og erfaringer ud fra et ressourcesyn og med blik for det enkelte barns potentiale for at udvikle sig. Overgangene skal planlægges efter en fælles model og procedure, som skal sikre både etik og kvalitet. Nogle børn har brug for ekstra hjælp og støtte, for at skiftet bliver en positiv oplevelse. De skal altid opleve, at det nuværende personale har kendskab til og har indledt samarbejde med den institution, der skal modtage barnet eller den unge. Der skal være helhed og sammenhæng i de pædagogiske tilbud fra 0 til 18 år. Det kræver refleksion og helhedstænkning samt fælles sprog og fælles viden om de forskellige medarbejderes roller, opgaver og myndighed. Vi skal være endnu bedre til at bruge vores ressourcer på tværs. Kun derved kan vi udvikle og styrke den pædagogiske kvalitet, løfte faglighederne og skabe den helhed og fleksibilitet, der er nødvendig for at sikre en optimal opgaveløsning. Børn og forældre vil opleve, at kommunens værdigrundlag tages alvorligt og efterleves, og at det bidrager til stabilitet i personalegrupperne. Kommune, uddannelsesinstitutioner m.fl. skal i samarbejde med forældrene gøre en fælles indsats, for at alle børn og unge kan mestre livet. Vi skal have mere sammenhængskraft. En hvilken som helt dør i Høje-Taastrup Kommune burde være nok til at komme rette sted hen. (Forældre) side 18

19 Mål i 2016 Børn og unge oplever sammenhæng og helhed fra dagtilbud til ungdomsuddannelse og senere beskæftigelse. Medarbejderne har tilstrækkelig viden og er velforberedte på at tage imod alle børn og unge. Succeskriterier Indsatser æ Vi har skabt helhed ved fleksibel brug af ressourcer på tværs af 0-18 års området. Børn og unge oplever, at det er trygt at skifte mellem dagtilbud, skole og klub. Forældre skal opleve, at de voksne, der passer på deres børn og unge, arbejder sammen til barnets og familiens bedste. Der er etableret et fælles sprog, fælles mål og fælles viden om børn og unges trivsel, læring og udvikling. Organisatorisk og værdimæssigt sikres sammenhæng og helhed for børn og unge. Der skabes faglige fællesskaber, der kan understøtte og udvikle kvaliteten i arbejdet med børn og unge Udannelse til alle side 19

20 Udviklingsmuligheder for alle Børn og unge med særlige behov skal støttes, så de med respekt for deres udgangspunkt har samme mulighed som alle andre børn for at udfolde og udvikle sig. Tidlig, koordineret og helhedsorienteret indsats I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi målrettet med en tidlig indsats, så der bliver reageret og handlet hurtigt og rettidigt på risiko og bekymring, uanset barnet eller den unges alder. En indsats skal altid vægte barnets eller den unges interesser højest. Dette sker gennem en helhedsorienteret tværfaglig indsats, hvor medarbejdere, familie og netværk indgår i et forpligtende samarbejde om barnets eller den unges udvikling. Formålet er at sætte ind, før problemerne får vokseværk og bliver svære at håndtere. Indsatsen skal finde sted så tæt på barnets og familiens liv som muligt. Samarbejde med familie og netværk Familien er de primære for deres børns udvikling og trivsel. Høje-Taastrup Kommune lægger stor vægt på, at familien er en aktiv medspiller og betragtes som en værdifuld ressource i samarbejdet. Der skal derfor etableres samarbejde med forældrene, lige så snart en bekymring opstår, og forældrene skal opleve tillid i samarbejdet. Forebyggelse og tidlig indsats Forebyggelse indebærer, at fagpersoner er opmærksomme på at hindre et problem i at opstå. Tidlig indsats indebærer, at fagpersoner så vidt muligt afhjælper problemer via en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats. Det betyder, at indsatsen sættes i gang, når behovet viser sig, uanset barnets/den unges alder. Kilde: Håndbog om barnets reform. Alle medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune skal arbejde målrettet og koordineret med at understøtte familierne i arbejdet med deres barns trivsel og positive udvikling. Det skal være let for forældre at få råd og vejledning, når behovet opstår. Barnet som medspiller - vi tager børn og unge alvorligt Alle børn og unge skal mødes af voksne, som de kan have tillid til og knytte gode relationer til. Dette gælder både i familien, i fritidslivet og i dagtilbud, skole og klub. Alle børn og unge skal opleve, at de voksne hjælper dem og bringer dem videre. Høje-Taastrup Kommune har høje ambitioner for alle børn og unge i kommunen. Målet er at ruste barnet eller den unge til at kunne indgå i og profitere af det almene fællesskab. Alle medarbejdere i Høje-Taastrup kommune skal hjælpe de unge med at tage ansvar og være aktive aktører i deres eget liv. De voksne skal altid inddrage barnets eller den unges egne synspunkter i forhold til indsatsen. Børn og unge skal have indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres liv, og skal derfor altid involveres med afsæt i deres alder og forudsætninger. side 20

21 Fokus på de yngste Forskning viser, at børn meget tidligt i deres liv viser tegn på mistrivsel, hvis deres udviklingsbetingelser og levevilkår er dårlige. Børn får kun lige muligheder, hvis der sættes ind i barnets første leveår. Høje-Taastrup Kommune har derfor særlig opmærksomhed på spæd- og småbørn, der vokser op med flere risici i deres hjem og hverdag. Kommunen målretter den forebyggende indsats ud fra den eksisterende viden og allerede kendte risikofaktorer. På den måde sikres, at alle børn har trygge rammer. Børnene skal undgå mobning og acceptere hinandens forskelligheder og hjælpe dem, der har det svært. Lærerne skal lægge mærke til, om eleverne har det godt fx om deres humør svinger. Forældrene skal spørge deres børn, hvordan det går i skolen. (Elevråd) Forældrene skal huske at tale med deres børn hver dag. (Elevråd) side 21

22 Mål i 2016 De udfordringer barnet, den unge eller familien står overfor, afhjælpes tidligt i barnets eller den unges nære miljø. Familier mødes med en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats ved bekymring om barnet/den unge. Indsatser Der arbejdes systematisk med klare retningslinjer og handleguides for mistanke om børn i mistrivsel, så der ikke går lang tid fra bekymring til handling. Succeskriterier Forældre og børn/unge oplever, at de inddrages aktivt i et positivt og respektfyldt samarbejde omkring indsatsen. Medarbejderne på børne- og ungeområdet oplever, at der er et stærkt tværprofessionelt samarbejde om en tidlig indsats, når der opstår bekymring omkring et barn/en ung. Medarbejderne oplever, at der arbejdes med klare og ensartede retningslinjer og arbejdsgange omkring børn i mistrivsel. Koordineret og helhedsorienteret tværfagligt samarbejde omkring den tidlige indsats. Styrke et gensidigt samarbejde med forældre samt inddrage barnets, den unges og familiens perspektiver og ressourcer i forhold til indsatsen. Der udvikles en fælles og helhedsorienteret strategi til forebyggelse af eksklusion samt udsathed blandt børn og unge. Ressourcepersoner (psykologer, sagsbehandlere m.v.) skal altid give hurtig respons på anmodning om netværksmøder fra dagtilbud eller skole ved bekymring for et barn. Familieafdelingen skal altid reagere hurtigt på underretning. side 22