AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen"
  • Bo Bak
  • 10 måneder siden
  • Visninger:

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings- og oppløjningsdatoer NaturErhvervstyrelsen har i bestilling dateret d. 30 september 2016 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en afklaring af, om der kan udvikles en mere fleksibel model for etableringen af efterafgrøder, der tager højde at vejrforholdene kan give landbrugerne problemer med at nå at etablere efterafgrøder indenfor fristen. Herunder en afklaring af, hvordan effekten af efterafgrøderne forventes at blive påvirket af, at der justeres på de gældende regler for etablering/oppløjning af efterafgrøderne. Besvarelsen er givet i nedenstående notat, der er udarbejdet af seniorforsker Elly Møller Hansen, seniorforsker Ingrid K. Thomsen og professor Jørgen E. Olesen, alle Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Denne besvarelse er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Bjørn Molt Petersen Specialkonsulent Dato 21. oktober 2016 Mobiltlf.: Fax: Afs. CVR-nr.: Reference: bmp Journal Side 1/1 Venlig hilsen Bjørn Molt Petersen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer 21. oktober 2016 Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etableringsog oppløjningsdatoer Elly Møller Hansen, Ingrid K. Thomsen, Jørgen E. Olesen. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Baggrund NaturErhvervstyrelsen (NAER) oplyser i en henvendelse den 30. september 2016, at i både 2015 og 2016 har landbrugere pga. vejrforholdene haft problemer med at nå at etablere efterafgrøder inden for fristen den 20. august. Dette har resulteret i, at der begge år er blevet givet generel dispensation for etableringstidspunktet. For at imødekomme lignende udfordringer ønsker NAER undersøgt, om der kan udvikles en mere fleksibel model for etablering af efterafgrøder, dvs. en model der er gældende for både MFO-efterafgrøder, pligtige, nationale efterafgrøder og andre efterafgrøder, der måtte blive implementeret i de kommende år. NAER beder derfor DCA forholde sig til fem spørgsmål, som er anført og adresseret nedenfor. Besvarelse Gældende regler De gældende regler for forskellige pligtige efterafgrøders etableringstidspunker fremgår af Tabel 1. Hvis pligtige efterafgrøder skal medregnes som MFO-efterafgrøder, skal de sås i blanding, som beskrevet af Miljø- og Fødevareministeriet (2016b). Ved udlæg i Tabel 1 forstås efterafgrøder, der etableres om foråret eller først på sommeren i en allerede etableret hovedafgrøde som f.eks. korn, der fungerer som dæksæd. Tabel 1. Oversigt over mulige efterafgrøder og krav til såtidspunkter for pligtige efterafgrøder (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016a). Pligtige efterafgrøder må destrueres efter 20. oktober undtagen i majs, hvor de først må destrueres efter 1. marts (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016a). MFO-efterafgrøder må dog 1

3 destrueres 27. oktober. Pligtige efterafgrøder skal efterfølges af vårsæd, hvilket ikke er et krav for MFO-efterafgrøder (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016b). Vækst af efterafgrøder Efterafgrøder skal etableres, så de er i stand til at optage kvælstof gennem efteråret og dermed effektivt minimere risikoen for kvælstofudvaskning. Målet er at opnå et godt plantedække, der kan udvikle sig hurtigst muligt efter at hovedafgrøden er høstet. Forskellige metoder til etablering af efterafgrøder, samt deres fordele og ulemper, er beskrevet af Hansen (2009). Hvis man som landbruger har fravalgt såning af efterafgrøde som udlæg om foråret, vil der skulle vælges imellem såning af en efterafgrøde inden høst af hovedafgrøden eller såning efter høst, hvor en forsinket høst kan umuliggøre rettidig såning. Der er praktiske eksempler på, at såning inden høst lykkes bedre end såning efter høst. Men det omvendte kan også være tilfældet (Hansen, 2009; Hansen og Thomsen, 2015a). Under danske forhold har det altid været en udfordring at opnå tilfredsstillende vækst af efterafgrøder, der hovedsageligt vokser om efteråret efter høst af en hovedafgrøde. Stockholm (1979) konkluderer f.eks. på baggrund af forsøg udført i 1960 erne og 1970 erne, at efterafgrødernes vækst er meget afhængig af dæksædens høsttidspunkt, tidspunkt for såning af efterafgrøder efter høst af hovedafgrøden og klimaforholdene efter høst. Disse resultater er senere blevet bekræftet (Rasmussen og Andersen, 1991; Thomsen og Hansen, 2016). Spørgsmål 1. Er det DCA s vurdering, at der i nogle egne af landet er forhold relateret til høsttidspunkt, nedbør, temperatur eller andet, der berettiger til en opdeling af landet med hensyn til reglerne vedrørende såfristen 20. august for efterafgrøder, således at fristen i disse områder udskydes med eksempelvis 10 dage? Vejrforholdene har stor indflydelse på udvikling og vækst af efterafgrøder. Det gælder ikke mindst de efterafgrøder, som etableres omkring tidspunktet for høst af hovedafgrøden. Det skyldes dels den direkte effekt af vejret på fremspiringen af efterafgrøderne, dels den indirekte effekt som skyldes vejrets påvirkning af hovedafgrødens høsttidspunkt. En sen høst kan både hæmme en allerede etableret efterafgrøde og medvirke til sen etablering af en efterafgrøde, der sås efter høst. Der findes ikke undersøgelser som viser, om der uden at ændre den udvaskningsreducerende effekt kan differentieres mellem landsdele mht. til udskydelse af såtidspunktet for efterafgrøder. I kystnære områder (især i den sydlige del af landet) vil der være større sandsynlighed for milde efterår end i resten af landet, således at efterafgrøder i disse egne ofte vil kunne vokse i længere tid end i mere kølige egne. I alle egne af landet vil der dog kunne opstå problemer med sen høst og deraf følgende dårlige betingelser for vækst af efterafgrøder. 2

4 På grund af de klimatiske forskelle, der findes imellem den nedbørsrige vestlige del af Danmark og den mere medbørsfattige østlige del, vil der være forskel på, hvor ofte det vil være muligt at etablere efterafgrøder rettidigt. Rasmussen og Andersen (1991) fandt efter et syvårigt forsøg på fem lokaliteter med gul sennep som efterafgrøde, at det mulige såtidspunkt varierede betydeligt. Ved Roskilde lykkedes det i alle syv år at få høstet hovedafgrøden tidligt nok til at få sået efterafgrøden før 1. september, mens det ved Askov ikke lykkedes i nogen af de syv år. Ved Boris, Rønhave og Højer lykkedes det i ca. halvdelen af årene. Det udelukker dog ikke, at der i visse år kan være problemer med sen høst også i områder, der normalt er nedbørsfattige, og hvor der normalt er mulighed for tidlig høst. Ovennævnte forskelle mellem lokaliteter er formentlig en medvirkende årsag til, at benyttelsen af græsudlæg som efterafgrøde er mere udbredt i den vestlige del af landet end i den østlige (Østergaard, 2011). En anden medvirkende årsag er sandsynligvis, at det på sandjord i et nedbørsrigt klima er formålstjenligt med en overvintrende efterafgrøde som græs, der kan optage kvælstof i milde perioder. I disse egne vil en ændret såfrist i august ikke have betydning for landbrugere, der benytter udlæg af græs som efterafgrøde. Umiddelbart vurderes, at det vil være vanskeligt på et sikkert og veldokumenteret grundlag at differentiere såtidspunktet for efterafgrøder inden for et så lille område, som Danmark udgør. Dette skyldes ikke mindst, at vejrforholdene varierer betydeligt fra år til år, og at både temperatur i hele vækstsæsonen og nedbør i sensommeren har stor betydning for hovedafgrøders høsttidspunkt og vækst af efterafgrøder. Effekten af disse klimaforhold på vækst af efterafgrøder vil desuden afhænge af, om efterafgrøderne etableres som udlæg om foråret eller først i forbindelse med høst af hovedafgrøden. Desuden forligger der pt. ikke konsistente data og modeller for høsttidspunkt i korn- og frøafgrøder, som kan benyttes til at udvikle modeller som grundlag for en differentiering af efterafgrøders såtidspunkt. Spørgsmål 2. Hvilken betydning forventes det at have på den tillagte effekt af efterafgrøderne, hvis såfristen for efterafgrøder d. 20. august udskydes permanent med 10 dage i de egne af landet, der udpeges i spørgsmål 1, når oppløjningsfristen samtidig udskydes tilsvarende? Efterafgrøders vækst er stærkt påvirket af deres fremspiringstidspunkt, som det fremgår af Figur 1, der viser forskellige efterafgrøders tørstofproduktion ved forskellig fremspiringstidspunkter. Kvælstofoptagelsen, der ikke er målt, vil ligeledes være faldende, men behøver ikke nødvendigvis at udvise helt samme forløb som tørstofproduktionen. Ofte benyttes en tommelfingerregel om, at kvælstofoptagelsen falder med 2 kg N pr. ha pr. døgn, som såtidspunktet udskydes (f.eks. Landbrugsavisen, 2012). Østergaard et al. (1999) konkluderede på baggrund af Thorup-Kristensen (1995), at den potentielle kvælstofoptagelse falder med 1 kg N pr. ha pr. døgn i græsser og 2 kg N pr. ha pr. døgn i korsblomstrede afgrøder efter 1. august. Værdierne bygger dels på Sørensen (1992), som såede solsikke, honningurt og italiensk rajgræs fra midt juli til midt august efter tilførsel af 150 kg N pr. ha, dels på Elers og Hartmann (1987), som ifølge Thorup-Kristensen (1995) 3

5 såede bl.a. korsblomstrede og vinterbyg fra midt august til midt oktober (sidstnævnte forsøg er formentlig udført i Tyskland). Som vist for vinterhvede (Thomsen og Hansen, 2014) er sammenhængen mellem kvælstofoptagelse og såtidspunkt ikke lineær. Jo længere såtidspunktet udskydes fra det tidligste såtidspunkt, desto mindre forskel vil der være mellem to forskellige såtidspunkter. Det betyder, at en uges udsættelse af såtidspunktet fra 1. august vil medføre en betydelig mindre kvælstofoptagelse end en uges udsættelse fra 20. august. Af Thomsen og Hansen (2016) fremgår, at der ved Askov var betydelig forskel på efterafgrøders dækningsgrad ved såning 7. og 19. august. I det pågældende år og på denne lokalitet ville en yderligere udsættelse formentlig have resulteret i en uacceptabel lav dækningsgrad. Figur 1. Udbytte af sandfrit tørstof i relation til tidspunktet for spiring Fra Hostrup og Hansen (1977). Bemærk at de viste datoer på x-aksen er fremspiringstidspunkter. Ompløjningstidspunktet kan have betydning for efterafgrøders kvælstofoptagelse. I Hansen og Thomsen (2014) blev efterafgrøders udvaskningsmæssige effekt revurderet på baggrund af forsøg med forskellige pløjetidspunkter (efterår eller forår). Hovedparten af forsøgene var med alm. rajgræs som efterafgrøde, som generelt overlever vinteren i modsætning til f.eks. gul sennep, der dør af frost (Hansen og Thomsen, 2015b). Efterårspløjningen blev i de fleste tilfælde foretaget sent efterår eller vinter, hvor det ikke var hensigten at pløje på en forudbestemt dato, men så sent som 4

6 muligt vejrforholdene taget i betragtning. Efterafgrødernes udvaskningsreducerende effekt blev øget med ca. 10 kg N pr. ha ved at udsætte tidspunktet for pløjning fra efterår til forår. Effekten afhænger dog af vintervejret. Hvis efterårsompløjning følges af en vinter med lavere temperaturer end i forsøgene, kan effekten forventes at være mindre. Hansen et al. (2016) konkluderede, at for en sandjord vil udsættelse af pløjning fra 20. til 27. oktober kunne have en udvaskningsreducerende effekt, men at det ikke er muligt at kvantificere en effekt af så kort et tidsrum. For lerjord i et nedbørsfattigt område blev det vurderet, at det de fleste år vil være uden væsentlig betydning for udvaskningens omfang, om en efterafgrøde bliver pløjet den 20. eller den 27. oktober. Konklusionerne er de samme, uanset om pløjetidspunktet udsættes til den 30. oktober. Spørgsmål 3. Hvilken betydning forventes det at have på effekten af efterafgrøderne, dersom såfristen i de samme områder udskydes med yderligere 15 dage, dvs. indtil senest 14. september, når oppløjningsfristen samtidig udskydes tilsvarende yderligere? Under danske forhold vurderes det ikke hensigtsmæssigt at så efterafgrøder frem til den 14. september, uanset om oppløjningsfristen også udskydes (se desuden svar på spørgsmål 4). Ved et så sent såtidspunkt kan der ikke forventes en generel udvaskningreducerende effekt, der berettiger etablering af efterafgrøder. Spørgsmål 4. Hvilken betydning forventes det at have på effekten af efterafgrøderne, hvis de nuværende datoer vedrørende etablering og oppløjning af efterafgrøder i hele landet erstattes af et krav om, at efterafgrøderne skal ligge på arealet i en bestemt periode (eksempelvis 8, 9 eller 10 uger)? Herunder bedes DCA forholde sig til, om der bør stilles krav om absolut seneste etableringsfrist og tidligste oppløjningstidspunkt, for at effekten kan sikres. Efterafgrøders vækst er ikke blot et resultat af, hvor længe de befinder sig på en given mark i efterårs- og vinterperioden. Deres vækst og mulighed for kvælstofoptagelse afhænger først og fremmest af, hvor længe de befinder sig på marken under gunstige vækst- og vejrforhold, dvs. ved ikke for lave temperaturer og ved tilpas jordfugtighed. På især sandjord i et nedbørsrigt klima er det vigtigt for efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt, at væksten begynder tidligst muligt. Det skyldes, at eventuelt efterladt kvælstof eller kvælstof mineraliseret fra jordens indhold af organisk stof, ellers vil kunne udvaskes, inden efterafgrøden har kunnet nå at optage det (Hansen og Djurhuus, 1997). Det er således ikke formålstjenligt med et krav om, at efterafgrøder blot skal befinde sig på marken i et vist antal uger. Hvis der skulle stilles betingelser for en generel og seneste etableringsfrist vurderes det, at den vil være tæt på den nuværende (20. august). For visse af de lovpligtige efterafgrøder burde den generelle frist snarere være tidligere end 20. august. For eksempel anbefalede Hansen et al. 5

7 (2014), at honningurt skulle udsås senest 10. august, da arten har en relativ langsom udvikling om efteråret, hvilket blev bekræftet af Thomsen og Hansen (2016). Østergaard (2010) fandt i et demonstrationsforsøg (uden gentagelser) ligeledes indikation på, at kvælstofoptagelsen i honningurt faldt mere end i olieræddike ved udsættelse af såtidpunkt fra 18. juni til 11. juli i en mark, der havde været afgræsset af drægtige søer. Ved såning 18. juni blev der estimeret en optagelse på mere end 200 kg N pr. ha i honningurt, olieræddike, raps og fodermarvkål. Ved såning 1. september var optagelsen i alle disse mindre end eller omkring 60 kg N pr. ha. En fremrykning af fristen for etablering af visse efterafgrøder med henblik på øget kvælstofoptagelse, ville dog medføre yderligere komplikationer ift. høsttidspunkt for hovedafgrøden. Spørgsmål 5. Hvilken betydning forventes det at have på effekten, hvis tidligste dato for oppløjning af græs-udlæg fastholdes, uanset at såfristen for efterafgrøder, der må etableres frem til 20. august, udsættes? [Med andre ord på hvilket tidspunkt har græsudlæg størst effekt før eller efter høst af hovedafgrøden? Vær opmærksom på, at reglerne for MFO-græsudlæg på flere områder adskiller sig fra reglerne for græsudlæg, der benyttes i den pligtige efterafgrødeordning]. Det vurderes, at græs der sås som efterafgrøde i praksis bliver sået som udlæg om foråret eller først på sommeren og derfor i ringe eller ingen udstrækning etableres umiddelbart før 1. august, som er den egentlige frist for etablering. De færreste hovedafgrøder vil være høstet på dette tidpunkt, hvilket begrænser udbredelsen af denne metode, da det vurderes som usikkert at sprede græsfrø ud i en voksende afgrøde inden høst. De græsarter, der oftest benyttes som udlæg til efterafgrøde, er kendetegnet ved, at de har en forholdsvis langsom vækst inden høst. Når hovedafgrøden høstes, er efterafgrøderne allerede etableret og kan efterfølgende udvikle sig uhindret af konkurrence fra hovedafgrøden. Græsefterafgrøder har i lighed med andre efterafgrøder deres største udvaskningsreducerende effekt efter høst, hvor der ikke længere er en hovedafgrøde, der kan optage kvælstof, og hvor der normalt vil være overskud af nedbør, som kan udvaske nitrat. I Hansen et al. (2016, afsnit 2.2) argumenteres for, at græsefterafgrøder på sandjord i praksis hovedsageligt bliver pløjet om foråret. Referencer Elers, B., Hartmann, H.D, Biologische Konservierung von Nitrat. Gemüse 4, Hansen, E.M Etablering af efterafgrøder. Grøn Viden, Markbrug nr Aarhus Universitet, 6 sider. 6

8 Hansen, E.M., Djurhuus, J., Nitrate leaching as influenced by soil tillage and catch crop. Soil and Tillage Research 41, Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA rapport nr. 52, side Hansen, E.M., Thomsen, I.K., 2015a. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder. Svar til NaturErhvervstyrelsen 4. februar terafgr_der_ pdf. Hansen, E.M., Thomsen, I.K., 2015b. Planteliste med efterafgrøder som ikke overvintrer. Svar til NaturErhvervstyrelsen 9. marts r_ pdf. Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Schjønning, P., Sørensen, P., Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i Svar til NaturErhvervstyrelsen 7. april gsfristen_for_pligtige_efterafgr_der_og_mfo_efterafgr_der_i_2016_ pdf. Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Sørensen, P., Søegaard, K., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter. Svar til NaturErhvervstyrelsen 2. oktober der_ pdf. Hostrup, S.B., Hansen, P.F., Supplerende grovfoder produktion med efterafgrøder. Statens Planteavlsforsøg, Meddelelse. Landbrugsavisen, Mellemafgrøder skal tænkes igennem. Landbrugsavisen.dk, 13. juli. Miljø- og Fødevareministeriet, 2016a. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2016 til 31. juli Udarbejdet juli Vejledning_om_goedsknings-_og_harmoniregler_nyeste1.pdf. Miljø- og Fødevareministeriet, 2016b. Vejledning om direkte arealstøtte Grundbetaling, grønne krav, ø-støtte og støtte til unge nyetablerede landbrugere. NaturErhvervstyrelsen. 7

9 oette_-_grundbetaling_mm/2016/vejledning_om_direkte_arealstoette_2016.pdf. Rasmussen, K.J. og Andersen, A., Nedmuldning af halm og efterafgrøde ved forskellig jordbearbejdning og kvælstofgødskning i fastliggende forsøg med vårbyg. Beretning Tidsskrift for Planteavl 95, Stokholm, E., Grøngødningens indflydelse på udbytte og jordstruktur. Beretning Tidsskrift for Planteavl 83, Sørensen, J.N., Effect of catch crops on the content of soil mineral nitrogen before and after winter leaching. Z. Pflanzenernähr. Bodenk. 155, Thomsen, I.K., Hansen, I.K., Bilag 6. Tidlig såning af vintersæd. I Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (redaktører). Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA rapport nr. 52, side Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Leaf coverage and nitrogen uptake of potential EFA catch crops. (Supplerende data vedr. procentvis dækningsgrad for efterafgrøder). Svar til NaturErhvervstyrelsen 17. februar (In English) pdf. Thorup-Kristensen, K., Optimal strategies for nitrogen catch crop use - with emphasis on root growth, nitrogen availability and nitrogen supply for the succeeding crop. Ph.D.-afhandling. Aarhus Universitet. Østergaard, C. (formentlig 2010). Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet. Økologisk Landsforening. Østergaard, H.S., Undersøgelser af etablering af mellem- og efterafgrøder i Planteavlsorientering 065. Videncentret for Landbrug, Skejby, Århus. (kræver adgangskode). Østergaard, H.S., Tersbøl, M., Thorup-Kristensen, K., Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Baggrundsmateriale til brug ved undervisning om praktisk anvendelse af efterafgrøder. file:///c:/users/emh/downloads/lpk07151efterafgrode%20(3).pdf. 8

10 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 14. november 2016 Supplerende spørgsmål til notatet Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings- og oppløjningsdatoer Elly M. Hansen, Ingrid K. Thomsen og Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Baggrund for bestillingen På baggrund af notat vedr. betydning for kvælstofeffekt af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings- og oppløjningsdatoer (Hansen et al., 2016a), som blev fremsendt 21. oktober 2016, har NaturErhvervstyrelsen (NAER) den 7. november 2016 udbedt sig en uddybning. Der ønskes en vurdering af, hvad det forventes at betyde for udvaskningseffekten, hvis der holdes fast i de eksisterende etableringsfrister for efterafgrøder, men der samtidig åbnes for muligheden for, at landmænd, der etablerer efterafgrøder inden fristen den 20. august (eksempelvis 5. august), og indberetter dette, får mulighed for at oppløje det indberettede areal efter eksempelvis 8, 9 eller 10 uger i stedet for gældende oppløjningsdatoer. Dvs. at efterafgrøden i dette tilfælde må oppløjes 30. september, 7. oktober eller 14. oktober afhængig af den fastsatte minimumsperiode. Besvarelse Tidspunkt for pløjning af efterafgrøder I nærværende besvarelse antages det, at efterafgrøder destrueres ved pløjning, men de kan også nedvisnes med sprøjtning med herbicid (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Visse efterafgrøder nedvisnes desuden ukontrolleret af frost, som dog sjældent forekommer i tilstrækkelig grad før den 20. oktober, som er tidligste dato for destruktion af pligtige efterafgrøder, der ikke anvendes til opfyldelse af MFO-krav (Miljøog Fødevareministeriet, 2016). Den største udvaskningsreduktion ved dyrkning af efterafgrøder vil kunne opnås, hvis efterafgrøderne befinder sig på marken i hele efterårs- og vinterperioden. Det skyldes, at efterafgrøder i milde perioder vil kunne optage mineraliseret kvælstof samtidig med, at der er risiko for afstrømning og dermed udvaskning af nitrat. Kvælstof, der optages i en efterafgrøde, vil efter tidlig pløjning kunne frigives i en periode, hvor der fortsat er risiko for udvaskning. Pløjetidspunktet har derfor betydning både for efterafgrødernes optagelse af kvælstof og for den efterfølgende frigivelse af kvælstof. Hvis efterafgrøder pløjes i løbet af efteråret, vil risikoen for øget udvaskning generelt set afhænge af bl.a. jordtype, klima og efterafgrødernes C-N forhold (kg kulstof/kg kvælstof). Med hensyn til jordtype og klima er der i Hansen et al. (2016b) redegjort for, at det for en lerjord i et nedbørsfattigt klima (som f.eks. i Vestsjælland) er mindre vigtigt, at jorden er bevokset hele efteråret og vinteren, end hvis jorden er beliggende i et nedbørsrigt klima (som f.eks. i Vestjylland). Hvis efterafgrøder på lerjord i et nedbørsfattigt 1

11 klima først destrueres om foråret, kan den fortsatte optagelse af kvælstof sent efterår og vinter resultere i, at den efterfølgende afgrøde kommer til at mangle kvælstof. Det skyldes, at efterafgrøder kan optage kvælstof, som ellers ikke ville være udvasket, men som ville være til stede i en tilsvarende jord uden efterafgrøde. Under disse forhold resulterer efterafgrøders sene kvælstofoptagelse derfor ikke i en tilsvarende mindre kvælstofudvaskning (Hansen et al. 2016b). På sandjord i et nedbørsrigt klima er det derimod hensigtsmæssigt, at jorden er bevokset med efterafgrøder (f.eks. græs) vinteren over, da kvælstoffet ellers vil tabes ved udvaskning og dermed heller ikke vil være tilgængeligt for den efterfølgende afgrøde. Med hensyn til C-N forholdet har Thomsen et al. (2016) vist, at dette forhold har betydning for, hvor hurtigt kvælstof frigives fra en destrueret efterafgrøde. Jo lavere C-N forhold (dvs. jo højere kvælstofindhold i forhold til kulstofindhold) desto hurtigere frigives kvælstof fra plantematerialet. Samtidigt viste Thomsen et al. (2016), at unge planter havde lavere C-N forhold end ældre. Efterafgrøder, der har vokset i en kort periode i efteråret, vil derfor typisk have et lavere C-N forhold end efterafgrøder, der har vokset i en længere periode og dermed har en større biomasse. Samlet set betyder dette, at jo tidligere efterafgrøder pløjes, jo hurtigere omsættes de. At temperaturen ved tidlig pløjning om efteråret ydermere oftest er højere end ved sen pløjning betyder, at omsætningen og frigivelsen af kvælstof også af den grund forløber hurtigere. Tidlig nedpløjning af efterafgrøder vil dermed af flere årsager øge risikoen for udvaskning af nitrat, også selv om disse er etableret tidligt. Efterafgrøders etablering For at kunne vurdere efterafgrøders vækstperiode, er det vigtigt at vide, hvordan efterafgrøderne er blevet etableret, dvs. om de er sået som udlæg, ved udspredning af frø et par uger før forventet høst eller efter høst af en hovedafgrøde. Vækst og potentiel kvælstofoptagelse vil ikke kunne vurderes alene ud fra etableringstidspunktet. En tidlig etablering af efterafgrøder kan foretages ved at så efterafgrøder som udlæg allerede om foråret, hvilket især sildige græsser er velegnede til. Græs-efterafgrødernes forholdsvis langsomme vækst inden høst af hovedafgrøden betyder, at kvælstofoptagelsen i græsset indtil høst af hovedafgrøden sædvanligvis er begrænset. Forsinkes høsten pga. nedbør, kan græsset få gode betingelser for vækst, hvilket kan medføre vanskelig høst af hovedafgrøden. Udspredning af frø af f.eks. olieræddike før høst er en metode, der ligeledes giver mulighed for, at efterafgrøden kan etableres tidligere end ved såning efter høst. Det har dog i praksis vist sig, at olieræddike, der spirer i en ikke-høstet afgrøde kun vokser langsomt. Dette blev f.eks. illustreret af Thomsen et al. (2013), se Figur 1. Hvis kornet går i leje, er der risiko for, at olieræddike kan gro gennem kornet, som det skete visse steder i 2011 (Landbrugsavisen.dk, 2011). Dette kan potentielt øge efterafgrødeeffekten, men vil give problemer ved høst. Den forholdsvis langsomme vækst af f.eks. græs og olieræddike inden høst af hovedafgrøden er karakteristika, der gør dem velegnede til etablering i en hovedafgrøde, men er samtidig medvirkende til, at f.eks. en uges vækst af en efterafgrøde i en hovedafgrøde før høst normalt ikke kan sidestilles med en uges vækst efter høst. Etablering af en efterafgrøde f.eks. den 5. august, som foreslået i henvendelsen fra NAER, vil oftest betyde, at efterafgrøden skal spredes ud i en voksende afgrøde. Alt andet lige vil den have 2

12 længere tid til at etablere sig end en efterafgrøde, der først etableres den 20. august, men som ovenfor nævnt, kan den længere etableringsperiode ikke opveje ulempen ved en tilsvarende tidligere pløjning. Ikke blot etableringstidspunkt, men også tidspunktet for høst af hovedafgrøden, har betydning for efterafgrødernes udvikling. Af Figur 2 fremgår, at olieræddike i områder, hvor hovedafgrøden blev fjernet på et tidligt tidspunkt, havde udviklet sig kraftigere end der, hvor hovedafgrøden først blev høstet sidst i august. Manglende konkurrence fra en omkringstående hovedafgrøde synes derfor at være afgørende for efterafgrødernes vækst. Hvis høsten trækker ud pga. ugunstige vejrforhold, vil der således opnås mindre effekt af en tidlig såning af efterafgrøden, end hvis hovedafgrøden høstes tidligt. Figur 1. Olieræddike udstrøet i vårbyg 1. august og fotograferet 21. august. Fra Thomsen et al. (2013). Nyt udvaskningsforsøg I et igangværende projekt under Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (projektet VIRKN, Hermansen, 2014) er det muligt at sammenligne efterårspløjning af olieræddike som efterafgrøde i et år med relativ stor nedbør i efteråret (2015) med parceller uden plantevækst, dvs. parceller, der blev holdt frie for vegetation (sort jord) ved herbicidbehandling. I foråret 2015 blev der i hver af parcellerne på 3

13 Flakkebjerg og Foulum installeret to permanente sugeceller i en meters dybde til bestemmelse af nitratudvaskning. Udvaskningen bestemmes ved opsamling af jordvand (vha. vakuum) i de installerede sugeceller. På baggrund af jordvandets indhold af nitrat samt modelberegnet afstrømning vha. EVACROP (Olesen og Heidmann, 1990) er udvaskningen af nitrat-kvælstof (nitrat-n) beregnet. I Figur 3 og 4 ses de målte nitratkoncentrationer og den modellerede afstrømning. Figur 2. Olieræddike udstrøet i vårbyg 28. juli og fotograferet 28. september. Vårbyg i parcellen i midten af billedet blev høstet 27. august, mens vårbyg mellem parcellerne (f.eks. i forgrunden af billedet) blev fjernet 27. juli umiddelbart før såning af olieræddike. Fra Thomsen et al. (2013). På Flakkebjerg (Figur 3) blev olieræddike spredt ud i havre 6. august 2015, og havren blev høstet 18. august. Den 12. november blev alle de pågældende parceller pløjet. Da forsøget er anlagt således, at der kan gødes med fire forskellige kvælstof-niveauer i fire gentagelser fra foråret 2016 betyder det, at hvert punkt i Figur 3 er gennemsnit, som er beregnet på baggrund af 16 parceller med hver to sugeceller, dvs. 36 sugeceller. Nitratkoncentrationen i parceller med olieræddike som efterafgrøde begyndte at stige allerede først på vinteren, dog fra et meget lavt niveau i sammenligning med parceller med sort jord (Figur 3). I 2015 var efteråret mere regnfuldt end normalt, og på Flakkebjerg faldt der mere end dobbelt så meget nedbør (231 mm) i november-december i forhold til normalen ( ) på 106 mm (Olesen, 1992). Resultaterne tyder på, at der i overensstemmelse med Thomsen et al. (2016), hurtigt kan frigives nitrat fra olieræddike, der 4

14 pløjes om efteråret. I et vådt efterår kan der tilsyneladende selv på lerjord efterfølgende udvaskes kvælstof. Det understreges dog, at den totale udvaskning fra parceller med olieræddike stadig var lav (10 kg N/ha) mod 45 kg N/ha i parceller med sort jord i perioden 24. november marts Figur 3. Koncentration af nitrat-kvælstof (op ad y-aksen) og modelberegnet afstrømning fra rodzonen (med negativt fortegn, ned ad y-aksen) fra to udvalgte forsøgsled (med og uden olieræddike som efterafgrøde) i VIRKN-forsøg på Flakkebjerg Olieræddiken blev spredt i havre 6. august 2015, som blev høstet 18. august. Pløjning fandt sted 12. november. (Data fra igangværende forsøg - endnu ikke publiceret). På Foulum blev et tilsvarende forsøg anlagt på samme tidspunkt, men olieræddike blev først sået 4. september Parcellerne blev pløjet 12. februar 2016, men olieræddike blev nedvisnet af frost i januar. Det fremgår af Figur 4, at nitratkoncentrationen i begyndelsen af måleperioden var omtrent den samme i parceller med olieræddike som i parceller med sort jord i modsætning til ved Flakkebjerg, hvor der var betydelig forskel på koncentrationerne (Figur 3). Det skyldes formentlig at olieræddiken blevet sået senere på Foulum end på Flakkebjerg. Til trods for store mængder nedbør ved Foulum i november-december (228 mm mod normalen på 119 mm) blev nitratkoncentrationerne under olieræddike reduceret til et forholdsvist lavt niveau i sammenligning med koncentrationerne under sort jord. Den totale udvaskning fra parceller med olieræddike på Foulum var 15 kg N/ha mod 38 kg N/ha i parceller med sort jord i perioden 12. oktober marts De foreløbige og etårige resultater fra VIRKN-forsøget på Flakkebjerg og Foulum viser, at vejrforholdene og destruktionstidspunktet har betydning for efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt. Hvis 5

15 olieræddiken på Flakkebjerg i 2015 var blevet pløjet den 20. oktober i stedet for den 12. november, ville den formentlig ikke have optaget samme mængde kvælstof, og der ville have været længere tid til omsætning og frigivelse af det optagne kvælstof. Hvis forsøget havde fundet sted på en mere sandet jord under mere nedbørsrige vejrforhold, f.eks. en grovsandet jord i Vestjylland, ville det sandsynligvis have ført til en langt mindre udvaskningsreducerende effekt af olieræddiken. På Jyndevad er normalnedbøren ( ) i september marts 528 mm mod 318 mm på Flakkebjerg og 361 mm på Foulum (Olesen, 1992). I 2015 faldt der ved Jyndevad 328 mm i november-december mod - som før nævnt mm på Flakkebjerg og 228 mm på Foulum. Figur 4. Koncentration af nitrat-kvælstof (op ad y-aksen) og modelberegnet afstrømning fra rodzonen (med negativt fortegn, ned ad y-aksen) fra to udvalgte forsøgsled (med og uden olieræddike som efterafgrøde) i VIRKN-forsøg på Foulum Olieræddiken blev sået 4. september 2015 og nedvisnet af frost januar Pløjning fandt sted 12. februar (Data fra igangværende forsøg - endnu ikke publiceret). Konklusion Etableres en efterafgrøde f.eks. den 5. august, vil den alt andet lige have længere tid til at etablere sig end en efterafgrøde, der først etableres den 20. august. Som begrundet ovenfor er der dog risiko for, at den længere etableringsperiode ikke kan opveje den forøgede udvaskningsrisiko ved tidlig pløjning (30. september, 7. oktober eller 14. oktober), idet udvaskningsrisikoen øges, jo tidligere pløjningen foretages. Der er derfor større risiko for udvaskning, især på sandjord i et nedbørsrigt klima, hvis fristen for pløjning flyttes til tidligere på efteråret, uanset om etableringen er fortaget før den 20. august. 6

16 Referencer Hansen, E. M., Thomsen, I.K., Olesen, J.E., 2016a. Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings- og oppløjningsdatoer. Svar til NAER den 21. oktober. Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Schjønning, P., Sørensen, P., 2016b. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i Svar til NAER den 7. april for_pligtige_efterafgr_der_og_mfo_efterafgr_der_i_2016_ pdf. Hermansen, N., Nyt projekt undersøger effekten af virkemidler. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Landbrugsavisen.dk, Olieræddike gror igennem. Miljø- og Fødevareministeriet, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2016 til 31. juli Udarbejdet juli g_om_goedsknings-_og_harmoniregler_nyeste1.pdf. Olesen, J.E., Jordbrugsmeteorologisk årsoversigt Beretning nr. S Tidskrift for Planteavls Specialserie. Aarhus Universitet. Olesen, J.E., Heidmann, T., EVACROP. Et program til beregning af aktuel fordampning og afstrømning fra rodzonen. Version Arbejdsnotat nr. 9, Aarhus Universitet, Foulum, 65 pp. Thomsen, I.K., Hansen E.M., Vinther, F.P., Evaluering af mellemafgrøders effekt i forhold til efterafgrøder. DCA-rapport 34. Aarhus Universitet. Thomsen, I.K., Elsgaard, L., Olesen, J.E., Nitrogen release from differently aged Raphanus sativus L. nitrate catch crops during mineralization at autumn temperatures. Soil Use and Management 32,

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere: Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017 Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Definition af pløjning herunder anvendelige metoder til jordbearbejdning i områder

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere