Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet. strategi for øget udgående mobilitet på erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelserne

Transkript

1 Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet strategi for øget udgående mobilitet på erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelserne Undervisningsministeriet 2009

2 Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet strategi for øget udgående mobilitet på erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelserne Undervisningsministeriet 2009

3 Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet strategi for øget udgående mobilitet på erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelser Redaktion: Maria Bjerre og Anne Marie Ladefoged, Undervisningsministeriet, Afdelingen for videre gående uddannelser og internationalt samarbejde Serieredaktion, korrektur og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden Grafisk tilrettelæggelse, og omslag: Fotos: Bysted A/S Colourbox og Scanpix 1. udgave, 1. oplag, december 2009: stk. ISBN: ISBN: (WWW) (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/mobilitet Udgivet af Undervisningsministeriet Publikationen kan ikke bestilles i trykt udgave. Der henvises til onlineversionen Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Trykt med vegetabilske trykfarver på miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2009 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller pub@uvm.dk

4 Forord En stærkere internationalisering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er et vigtigt led i at styrke uddannelsernes kvalitet og attraktivitet. Det kan bidrage til, at flere unge vælger en videregående uddannelse. Og det vil sikre, at de færdiguddannede er bedre rustede til at klare sig på et stadigt mere internationalt orienteret arbejdsmarked. Derfor har jeg iværksat arbejdet med at udvikle en strategi for en øget udgående mobilitet på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Strategiens formål er at medvirke til at fjerne barrierer for internationalisering og understøtte og udvikle erhvervsakademiers og professionshøjskolers internationaliseringsindsats. I strategien præsenteres en række anbefalinger og initiativer, der skal bidrage til, at flere studerende tager på studie- og praktikophold i udlandet. Flere af forslagene er anbefalinger rettet mod institutionerne. Disse anbefalinger har et konkret fokus, hvilket letter institutionernes arbejde med at implementere strategien. Jeg vil her gerne fremhæve de anbefalinger og initiativer, jeg ser som særligt centrale i det videre forløb. I strategien anbefales, at der skal fastsættes centrale indikatorer for internationalisering i institutionernes udviklingskontrakter. Det signalerer, at internationalisering er et højt prioriteret område og øger ledelsens fokus på indsatsen. Det er også vigtigt, at aftagerne inddrages i arbejdet med at øge den udgående mobilitet. Blandt andet foreslås det at udvikle et internationalt kompetencebevis, hvor de studerende over for arbejdsgiverne kan synliggøre udbyttet af deres udlandsophold. De studerende skal gøres mere opmærksomme på mulighederne for udlandsophold under studiet. Det foreslås derfor, at de studerende får en bedre og mere målrettet information om muligheder og udbytte ved studieog praktikophold. I forlængelse heraf anbefales det også at fokusere mere på undervisernes rolle i arbejdet med at promovere fordelene ved et udlandsophold. Det er essentielt at vække de studerendes interesse for at rejse ud, og som den umiddelbare kontakt til uddannelsen er underviserne her en vigtig faktor. Hvis vi skal nå målsætningen, er det nødvendigt, at der er gode muligheder for at tage på både studie- og praktikophold i udlandet, uden at det forlænger studietiden. Derfor anbefales det, at der i tilrettelæggelsen af uddannelserne tages bedre hensyn til dette. De studerende opnår et vigtigt kendskab til andre uddannelsesmæssige, faglige og kulturelle forhold, når de rejser ud. Dette er et uundværligt led i at sikre, at Danmarks konkurrenceevne også i fremtiden står stærkt i forhold til andre lande. Derfor er det mit håb, at der vil blive taget godt imod strategien, og at institutionerne og uddannelserne vil arbejde videre med at implementere anbefalingerne. Jeg ser frem til, at strategien vil være med til at give flere studerende mulighed for og lyst til at tage på studie- og praktikophold i udlandet. Bertel Haarder Undervisningsminister 3

5 4

6 Indhold FORORD 3 1. INDLEDNING Formål og fokus Grundlag 9 del i strategi 2. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet Bedre rammer Mere motiverede studerende Internationaliserede institutioner Et understøttende arbejdsmarked 22 del ii baggrund 3. rammer for mobilitet Internationale målsætninger for mobilitet Nationale rammer for mobilitet Økonomiske rammer Udviklingen i den udgående mobilitet de studerende Årsager til udlandsophold Udbytte af og forestillinger om udlandsophold Fravalg af udlandsophold Information og vejledning om udlandsophold uddannelsesinstitutionerne Institutionernes internationaliseringsarbejde Modeller for organiseringen af internationaliseringsindsatsen arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter internationale kompetencer Interessen i at medvirke aktivt til praktikophold i udlandet parallelforløb og fællesuddannelser Terminologi Europæiske erfaringer Erhvervsakademiers og professionshøjskolers erfaringer 75 bilag Bilag a. Kommissorium 78 Bilag b. Ressourcegruppe 79 Bilag c. Litteratur 80 5

7 1 Indledning Internationaliseringen af de erhvervsog professionsrettede videregående uddannelser har traditionelt været båret af ildsjæle, og graden af internationalisering svinger derfor ofte afhængigt af fagområde og institution. Samtidig er antallet af studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, der gennemfører en del af deres uddannelse i udlandet, lavere end på universitetsuddannelserne, ligesom udviklingen er stagnerende. Stærkere internationalisering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne skal styrke uddannelsernes attraktivitet og kvalitet, så flere unge får en videre gående uddannelse. Samtidig er det nødvendigt, at danske studerende gennem deres uddannelse opnår de nødvendige kompetencer til at begå sig internationalt, hvis den stærke danske konkurrenceevne skal fastholdes. Med vedtagelsen af Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i marts 2008 blev der etableret nye rammer for en styrket internationalisering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne: Institutionerne fik pligt til at tilrettelægge uddannelserne således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af en uddannelse i udlandet. Institutionerne fik mulighed for at tilrettelægge uddannelser som parallelforløb, hvor dele af den danske uddannelse også kan gennemføres ved anerkendte uden landske institutioner. Institutionerne fik mulighed for at tilrettelægge uddannelser som fællesuddannelser, hvor dele af en uddannelse kun kan gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner. 6 1 Indledning

8 De nye muligheder for internationalisering var et led i implementeringen af Bologna-processen. Initiativerne har endvidere afsæt i regeringens redegørelse til Folketinget i 2004 om styrket internationalisering af uddannelserne samt regeringens globaliseringsstrategi. Ligeledes ligger de i tråd med Europa-Kommissionens grønbog Flere unge i læringsmobilitet 1 fra juli I grønbogen påpeges blandt andet, at unge, der rejser ud under deres uddannelse, også senere udviser en større grad af fleksibilitet i forhold til at bevæge sig geografisk i deres arbejdsliv. med særligt fokus på at få flere studerende til at tage et studie- eller praktikophold i udlandet som led i deres uddannelse. Strategien er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for institionerne. Til at bistå Undervisningsministeriet i arbejdet med strategien har der været nedsat en ressourcegruppe med repræsentanter udpeget af Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Erhvervsskoler og CIRIUS (se bilag B). For at sikre en stærk og kvalitetsbundet implementering af de nye muligheder for internationalisering iværksatte undervisningsministeren i 2008 et arbejde til udvikling af en strategi for internationalisering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne 1 En grønbog er et dokument fra Kommissionen, der analyserer spørgsmål og angiver mulige foranstaltninger i EU-regi. Grønbogen fungerer som en slags diskussionsgrundlag. Formålet er at skabe debat og starte en høringsprocedure på området. De høringer, som gennemføres, kan siden danne grundlag for udgivelse af en hvidbog, som angiver konkrete EU-foranstaltninger. Grønbog Flere unge i læringsmobilitet ; KOM (2009) 329/3. Grønbogen er i høring frem til medio december Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 7

9 1.1. Formål og fokus Strategiens formål er at kortlægge muligheder og barrierer for at få flere studerende på udlandsophold og på den baggrund udvikle en strategi for stærk, kvalitetsbundet internationalisering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Strategien skal være med til at fjerne barrierer for internationalisering og understøtte og udvikle erhvervsakademiers og professionshøjskolers internationaliseringsindsats, så stadig flere studerende får mulighed for og lyst til at gennemføre en del af deres uddannelse i udlandet eller møder internationaliseringen som en integreret del af deres danske uddannelse og uddannelsesinstitution. De nye muligheder for internationalisering, der blev indført med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, tager afsæt i regeringens globaliseringsstrategis overordnede målsætning om, at flere danske studerende skal på udlandsophold i udlandet. Internationalisering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner er et bredt og mangefacetteret fænomen. Fokus på udgående mobilitet betyder, at en række andre aspekter af internationaliseringsindsatsen, for eksempel den indgående mobilitet, ikke behandles i strategien. Den indgående mobilitet behandles imidlertid i den nationale strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland, der blandt andet sætter fokus på at tiltrække højt kvalificerede studerende ved at markedsføre danske uddannelser i udlandet. Nærværende strategi for den udgående mobilitet på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne skal derfor ses som en strategi, der lægger sig ved siden af andre strategier og centrale indsatser rettet mod internationalisering af de videregående uddannelser. Som opfølgning på lovens nye muligheder for internationalisering sætter strategien dermed særligt fokus på ét aspekt af internationaliseringsindsatsen, nemlig uddannelsernes udgående mobilitet; det vil sige at flere danske studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne skal gennemføre et udlandsophold som led i deres uddannelse inden for den normerede studietid. 8 1 Indledning

10 1.2. Grundlag En del af formålet med strategien er som nævnt at kortlægge muligheder og barrierer for udgående mobilitet på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Som grundlag for strategien er der derfor gennemført flere undersøgelser med henblik på at skabe større evidens om internationalisering og udgående mobilitet. Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes barrierer for og udbytte af udlandsophold (kvantitativ rapport). Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes udlandsophold udbytte og fravalg (kvalitativ rapport). Efterspørgslen på internationale kompetencer og interessen for at etablere praktikophold i udlandet. Uddannelsesinstitutionernes internationaliseringsarbejde. Modeller for organisering af internationaliseringsindsatsen. Parallelforløb og fællesuddannelser terminologi og erfaringer. Strategien er bygget op på den måde, at selve strategien præsenteres i del I som en række anbefalinger og initiativer rettet mod bedre rammer for mobilitet, mere motiverede studerende, internationaliserede institutioner og et mere understøttende arbejdsmarked. Undervisningsministeriet vil i den kommende tid gennemføre en række af initiativerne. Andre forslag er mere langsigtede mål, som Undervisningsministeriet vil arbejde for fremover. En lang række af anbefalingerne retter sig mod institutionerne, og målet er her, at institutionerne både enkeltvis og i fællesskab vil arbejde videre med udviklingen og implementeringen af disse anbefalinger. Baggrunden for strategien præsenteres i del II under fire overskrifter, der repræsenterer forskelligt fokus i kortlægningen af barrierer og muligheder for øget udgående mobilitet de studerende, ud dannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedet samt parallelforløb og fællesuddannelser. Undersøgelsernes baggrund og indhold vil blive nærmere præsenteret i indledningen til de enkelte kapitler i del II, ligesom kapitlerne vil udgøre en sammenfatning af hovedkonklusionerne i undersøgelserne. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 9

11 DEL I STRATEGI 2 Flere studerende på studieog praktikophold i udlandet I 2020 skal mindst 20 % af dimittenderne inden for det europæiske område for videregående uddannelser have haft et studie- eller praktikophold i udlandet som en del af deres uddannelse. Det har ministrene i Bologna-processen i fællesskab sat som mål ved ministermødet i Leuven og Louvain-la-Neuve i foråret I 2007/2008 udgjorde antallet af studerende på studie- eller praktikophold i udlandet 7,6 % af de færdiguddannede med en mellemlang videregående uddannelse (herunder professionsbachelorer) og 3,8 % af de færdiguddannede med en kort videregående uddannelse (herunder erhvervsakademiuddannede). På universitetsområdet udgjorde antallet af studerende på studie- eller praktikophold 28,9 % af de færdiguddannede med en lang videregående uddannelse 3. Der er med andre ord brug for en stærk og målrettet indsats for at få flere erhvervsakademi- og professionsbachelorstuderende til at tage et udlandsophold, hvis erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser skal bidrage til, at 20 %-målet nås. Strategien består af en række anbefalinger og initiativer rettet mod at få flere studerende på udlandsophold i udlandet som led i deres erhvervsakademieller professionsbacheloruddannelse, uden at det medfører forlængelse af den normerede studietid. Anbefalingerne og initiativerne er formuleret på baggrund af en række undersøgelser af muligheder og barrierer for udgående mobilitet, der er sammenfattet i strategiens anden del. Anbefalingerne og initiativerne gennemgås under overskrifterne: Bedre rammer. Mere motiverede studerende. Internationaliserede institutioner. Et understøttende arbejdsmarked Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet

12 2.1. Bedre rammer 1. Der skal fastsættes centrale indikatorer for internationalisering i institutionernes udviklingskontrakter Fra 2008/2009 er der indført udviklingskontrakter for erhvervsakademier og professionshøjskoler. For erhvervsakademierne er der fastsat en såkaldt central indikator for internationalisering, der betyder, at alle erhvervsakademier skal fastsætte mål for denne indikator, der vedrører institutionens udgående mobilitet og antal af samarbejdsaftaler. Der er endnu ikke udviklet centrale indikatorer for internationalisering for professionshøjskolerne. Formålet med centrale indikatorer er at gøre det muligt at aggregere dokumentation af resultater på udvalgte områder af en sektors kerneydelser. Samtidig er en central indikator et signal om, at der er tale om et højt prioriteret indsatsområde for hele uddannelsessektoren. Fastsættelsen af centrale indikatorer for internationalisering sikrer dermed et automatisk ledelsesfokus på området, da institu tionen skal fastsætte konkrete mål og afrapportere på disse efterfølgende. Centrale indikatorer for internationalisering udelukker ikke, at den enkelte institution kan fastsætte yderligere mål for internationalisering; for eksempel på baggrund af institutionens egen strategi for internationalisering. På den baggrund vil Undervisningsministeriet arbejde for, at der fastsættes centrale indikatorer for internationalisering med fokus på udgående mobilitet i såvel erhvervsakademiernes som professionshøjskolernes udviklingskontrakter. at der udvikles nye centrale indikatorer målrettet mod for eksempel udgående mobilitet, samarbejdsaftaler (kvalitativt mål), internationale udviklingsaktiviteter, etablering af parallelforløb og international kompetenceudvikling af underviserne %-målet gælder samlet set for det europæiske område for videregående uddannelse. Arbejdet med at udvikle en indikator for målet vil indgå i Bologna-processens arbejdsplan for de kommende år. 3 Mobilitetsstatistik 2007/2008: CIRIUS. Opgørelsen over procent af færdiguddannede viser antallet af studerende, der har været på udveksling i forhold til antallet af færdiguddannede i 2007/2008. Opgørelsen omhandler således to forskellige grupper studerende og kan derfor kun give et indtryk af, hvor stor en procentdel af samme årgang, der tager på udvekslingsophold. Da der måles på andelen af færdiguddannede studerende, vil studerende, der tager på studieophold uden at færdiggøre deres uddannelser, og studerende, som tager på studieophold flere gange, bevirke, at den viste andel over estimeres i forhold til den faktiske andel, der tager på studieophold inden for den enkelte årgang. Beteg nelsen studieophold anvendes som samlebetegnelse for meritgivende studie- og/eller praktikophold. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 11

13 2. Erhvervsakademier og professionshøjskoler skal være attraktive samarbejdspartnere for udenlandske institutioner Erhvervsakademier og professionshøjskoler adskiller sig fra mange af deres naturlige samarbejdspartnere i udlandet ved ikke at have ret til at forske eller mulighed for at udbyde uddannelser på masterniveau. Uddannelsesinstitutionerne nævner selv denne barriere som værende afgørende for muligheden for at indgå flere forpligtende samarbejder med attraktive udenlandske institutioner, da de danske institutioner skal bruge mange kræfter på at dokumentere deres niveau, ligesom de udenlandske institutioner også gerne vil have mulighed for at samarbejde om uddannelser på masterniveau. Med Lov om erhvervsakademier og professionshøjskoler fik erhvervsakademierne mulighed for at blive akkrediteret til udbud af professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser, hvilket har haft stor betydning for anerkendelsen af institutionerne i udlandet og dermed givet lettere adgang til at indgå forpligtende og strategiske samarbejdsaftaler med attraktive udenlandske institutioner. På den baggrund vil Undervisningsministeriet arbejde for, at der etableres en udviklingsbaseret professionsmasteruddannelse Det skal undersøges, om de økonomiske rammer for udgående mobilitet kan forbedres I 2004 blev der etableret bedre økonomiske rammer for institutionernes internationaliseringsarbejde, da der blev indført et internationaliseringstilskud til dækning af omkostninger i forbindelse med at udsende og modtage udvekslingsstuderende og free movers. 5 Samlet set betyder de eksisterende økonomiske rammer dog, at institutionerne generelt har større økonomisk incitament til at arbejde for at tiltrække flere udenlandske studerende til institutionen, da udenlandske studerende udløser enten tilskud (EU/EØS-studerende) eller studiegebyr (ikke-eu/eøsstuderende). At sende flere danske studerende til udlandet vil omvendt betyde, at institutionen mister indtægten/tilskuddet for den danske studerende, mens den studerende er i udlandet. På den baggrund vil Undervisningsministeriet undersøge, om de nuværende tilskudsbetingelser kan justeres, således at eventuelle tilskudsmæssige barrierer for, at flere erhvervsakademi- og professionsbachelorstuderende kommer på udlandsophold, reduceres Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet

14 4. Internationalisering skal i højere grad integreres i institutionernes forsøgs- og udviklingsprojekter Undervisningsministeriet administrerer årligt en mindre pulje af midler til forsøgs- og udviklingsprojekter rettet mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Et øget fokus på internationalisering kan understøttes af et krav om, at alle ansøgninger til denne pulje skal redegøre for de eventuelle internationale elementer eller dimensioner i projektet. En international dimension skal ikke være forudsætning for at modtage bevilling, men kravet indsættes for at sætte fokus på potentielle internationale aspekter. På den baggrund vil Undervisningsministeriet stille krav om, at alle ansøgninger om forsøgs- og udviklingsmidler til projekter for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne forholder sig til projektets eventuelle internationale elementer og dimensioner, herunder særligt hvordan det påvirker mobiliteten på uddannelserne Mere motiverede studerende 5. Udbyttet af udlandsophold skal brandes stærkere over for de studerende Udbyttet af et udlandsophold er komplekst og svært håndgribeligt i forhold til de mere klassiske faglige og personlige kompetencer. Ud over en faglig gevinst er de studerende, der har været på udlandsophold, enige om, at de har opnået stærke interkulturelle samt personlige og sociale kompetencer og vurderer generelt udlandsopholdet positivt. For at motivere flere studerende til at tage på udlandsophold er det afgørende, at det bliver synliggjort og konkretiseret, hvad udbyttet er for den enkelte studerende. En oplagt mulighed er, at de studerende selv bidrager til at formulere udbyttet af deres udlandsophold. Det vil samtidig formidle værdien af et udlandsophold til de studerende, som overvejer at rejse udenlands. På den baggrund vil Undervisningsministeriet nedsætte en arbejdsgruppe med henblik at udvikle et internationalt kompetencebevis. Det anbefales desuden, at institutionerne gennemfører en rollemodelkampagne, hvor studerende, der har været på udlandsophold, bruges til at formidle de mest typiske internationale kompetencer, som et udlandsophold resulterer i. Kampagnen kan differentieres i forhold til de forskellige vilkår, der gør sig gældende for uddannelser rettet mod henholdsvis den offentlige og den private sektor. at institutionerne arbejder med storytelling som værktøj i forhold til at sikre en bedre formidling af de gode historier om udbyttet af udlandsophold, det vil sige at gode eksempler, historier og best practice indsamles og videreformidles. 4 Det fremgår af bemærkningerne til Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at det skal overvejes, om der skal gives mulighed for inden for videreuddannelsessystemet for voksne at indføre professionsmasteruddannelser. 5 En free mover er en gæstestuderende, som ikke er tilknyttet en etableret udvekslingsaftale. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 13

15 Et internationalt kompetencebevis Kompetencebeviset skal blandt andet sikre, at den enkelte studerende efter endt studieophold får et dokument, der synliggør, hvilke kompetencer udlandsopholdet har resulteret i. Samtidig kan kompetencebeviset være et tillæg til eksamensbeviset, så det også vil fungere som en branding af inter nationale kompetencer over for arbejdsgiverne. Et internationalt kompetencebevis kunne for eksempel liste de internationale aktiviteter og udlandsophold, den enkelte studerende har gennemført som en del af uddannelsen, herunder eventuelt den studerendes egen vurdering af udbyttet af aktiviteter og udlandsophold. Kompetencebeviset vil synliggøre udbyttet af et udlandsophold over for de studerende selv, men også over for undervisere og arbejdsgivere. Kompetencebeviset udarbejdes af den studerende og skal kvalitetstjekkes af den danske uddannelsesinstitution. 6. Indsatsen for at få flere studerende til udlandet skal særligt målrettes de grupper af studerende, der har størst potentiale for at komme af sted De studerende, der fravælger udlandsophold, kan inddeles i fire typiske grupper: Studerende, der er påbegyndt planlægningen af et udlandsophold, men som af forskellige årsager alligevel ikke kommer af sted. Studerende, som ikke finder et udlandsophold relevant, fordi deres uddannelse er rettet mod det danske arbejdsmarked. Studerende, der aldrig har overvejet et udlandsophold, fordi de ikke er eller ikke er blevet gjort opmærksomme på muligheden. Studerende, der ikke har mulighed for at tage på udlandsophold på grund af forpligtelser i Danmark (familie, kæreste, venner eller andre personlige forhold). På den baggrund vurderes der at være et stort potentiale i at målrette indsatsen for at få flere studerende på udlandsophold direkte mod studerende, der har påbegyndt planlægningen af udlandsophold, og studerende, som aldrig har overvejet udlandsophold. Herudover bør indsatsen i forhold til de forskellige typer af studerende differentieres. Blandt de studerende, der er påbegyndt planlægningen af et udlandsophold, er de væsentligste faktorer for, at udlandsopholdet alligevel ikke bliver til noget: 14 2 Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet

16 at det er svært at organisere. at den studerende ikke havde penge/ økonomi til det. at der manglede vejledning og information fra uddannelsesinstitutionen. I denne sammenhæng er det også væsentligt, at cirke en tredjedel af de studerende, der ikke har været på udlandsophold, fortryder, at de ikke er kommet af sted. Det anbefales på den baggrund, at institutionerne løbende i uddannelsen varierer informationsindsatsen i forhold til de forskellige grupper af studerende således, at alle studerende informeres om de muligheder for studieophold, som passer til deres præferencer. at institutionerne for hver enkelt uddannelse beskriver forskellige internationale profiler i uddannelsen, så det appellerer til forskellige målgrupper for eksempel forskellige spor i uddannelsen, afhængigt af om den studerende vil have en lidt, meget eller helt international uddannelse. at institutionerne giver de studerende mulighed for at komme på kortere udlandsophold og sommerskoler. Det vil give et internationalt element i uddannelsen hos de studerende, der ikke har mulighed for at tage på langvarige udlandsophold. at institutionerne etablerer stærke og integrerede internationale uddannelsesmiljøer, således at de studerende, der ikke har mulighed for at tage på udlandsophold, får berøring med internationale studerende i deres uddannelse, samt at de studerende, der har et ønske om at komme ud, kan blive mere motiveret herfor gennem mødet med udenlandske studerende. Stærke og integrerede internationale uddannelsesmiljøer, hvor de udenlandske studerende blandes med danske studerende, vil også styrke danske studerendes sprogfærdigheder og dermed deres mulighed for og mod på at rejse til udlandet. Øget opmærksomhed om mulighederne for studieophold På en professionshøjskole arbejdes med en metode, der allerede fra starten af et uddannelsesforløb skal styrke de studerendes kendskab til de internationale muligheder og samtidig give institutionen kendskab til, hvilke studerende der finder de forskellige tilbud interessante. Når de førsteårsstuderende introduceres til Blackboard og e-learning, udfylder de som en del af kurset et spørgeskema, hvor de kan afkrydse, hvilke internationale aktiviteter de er interesserede i at deltage i. Fordelen er, at alle studerende svarer, og at uddannelserne får overblik over, hvilke tilbud der vil være særligt eftertragtede. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 15

17 7. Modeller og støttemuligheder for praktik i udlandet skal formidles via en praktikhåndbog Praktik er en obligatorisk del af alle erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og er dermed en oplagt mulighed for at gennemføre et ophold i udlandet. Nogle af de hyppigste barrierer, som de studerende nævner for udlandsophold, er penge/økonomi, manglende vejledning, samt at udlandsophold er svære at organisere. På den baggrund vil Undervisningsministeriet udarbejde en praktikhåndbog, der informerer og vejleder om modeller og støttemuligheder for praktik i udlandet. 8. De studerendes positive erfaringer med udlandsophold skal anvendes mere systematisk i arbejdet med at motivere andre studerende til at tage på udlandsophold De studerende, der har været på udlandsophold, er generelt meget tilfredse med opholdet. Samtidig svarer de studerende, der har søgt vejledning om udlandsophold, at de er mest tilfredse med vejledningen fra medstuderende (72 %). Det anbefales på den baggrund, at studerende der har været på udlandsophold i en periode tilknyttes det internationale kontor som vejledere for andre studerende. at rapporter fra studerende med udlandsophold så vidt muligt bør være tilgængelige på internettet som inspiration og vejledning for andre studerende. at den viden og kompetence, studerende med udlandsophold har opnået, anvendes og integreres i undervisningen. 9. Information og vejledning af studerende skal systematiseres og optimeres Af de studerende, der ikke har været på udlandsophold som led i deres uddannelse, svarer mindre end halvdelen (43 %), at de er blevet informeret om mulighederne for at tage på et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet. Flere svarer dog, at de er blevet informeret om muligheden for prak tikophold (66 %). Flest er blevet informeret via informationsmøder eller gennem andre studerende. Under en tredjedel af underviserne informerer om udlandsophold som led i undervisningen. Det anbefales på den baggrund, at der stilles krav om, at uddannelsesbeskrivelserne på Uddannelsesguiden (ug.dk) indeholder information om mulighederne for at komme på studie- og/eller praktikophold i udlandet som led i uddannelsen Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet

18 at de studerende systematisk og løbende informeres om mulighederne for udlandsophold, herunder at informationstidspunkterne afstemmes med de tidspunkter, hvor de studerende har mulighed for at tage på udlandsophold. Herunder også, at institutionerne afholder en årlig international dag, hvor der for eksempel ved hjælp af internationale studerende er særligt fokus på mulighederne for at komme på udlandsophold, internationale kompetencer, internationale elementer i uddannelserne mv. at underviserne i højere grad er opmærksomme på deres rolle i arbejdet med at informere om udlandsophold og integrerer det i deres undervisning. 10. Udlandsstipendieordningen skal synliggøres og markedsføres over for erhvervsakademi- og professionsbachelorstuderende I 2008 blev der etableret en udlandsstipendieordning, der gør det muligt for danske studerende at få et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgiften ved studieophold eller hele kandidatuddannelser i udlandet. Tal for udlandsstipendieordningens første år viser, at ordningen endnu ikke for alvor er slået igennem hos erhvervsakademi- og professionsbachelorstuderende. Af de 629 studerende, der har været på studieophold i udlandet i ordningens første år, er kun syv erhvervsakademistuderende og 86 professionshøjskolestuderende, mens 252 læser på en universitetsbachelor og 284 på en kandidatuddannelse. På den baggrund vil Undervisningsministeriet, udvikle bedre informationsmateriale om udlandsstipendieordningen til erhvervsakademi- og professionsbachelorstuderende. gennemføre en oplysningskampagne om udlandsstipendieordningen målrettet erhvervsakademi- og professionsbachelorstuderende. 11. Flere støttemuligheder til studenterudveksling Analyserne viser, at den enkelte studerendes økonomi er den næsthyppigste årsag til at fravælge et udlandsophold. Derfor er udvekslingsprogrammer, der giver økonomisk tilskud til udvekslingsophold i udlandet, populære. For eksempel står EU s Erasmus-program for en relativt stor andel af den samlede udvekslingsmobilitet; cirka 38 % af alle udrejsende danske udvekslingsstuderende og cirka 73 % af de indrejsende internationale udvekslingsstuderende udveksles under dette program. Undervisningsministeriet etablerede i perioden et program til støtte af opbygningen af institutio nelle rammer for et styrket samarbejde mellem professionshøjskoler i Danmark og den australske delstat Victoria. Erfaringerne fra dette program viser, at det med relativt få midler er muligt at udveksle mange studerende og opbygge varige samarbejdsrelationer og netværk med stærke institutioner i et attraktivt land. Der er stor interesse hos studerende for at komme på udveksling til Nordamerika, ligesom der er et stort potentiale for danske institutioner til at indgå i stærke udviklingssamarbejder med nordamerikanske institutioner. Et bilateralt udvekslingsprogram rettet mod Nordamerika vil derfor være med til at sikre, at flere danske studerende kommer på udlandsophold, da de økonomiske og administrative barrierer for udlandsopholdet vil lettes som følge af programmet. På den baggrund vil Undervisningsministeriet arbejde for, at der etableres et Danmark-USA/ Canada-program til støtte af studenter- og lærerudveksling samt fælles udviklingsprojekter. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 17

19 2.3. Internationaliserede institutioner 12. Underviserne skal være opmærksomme på deres centrale rolle og tage ansvar for indsatsen for at få flere studerende på udlandsophold Underviserne er de studerendes tætteste kontakt på uddannelsen, og underviserne spiller derfor en helt afgørende rolle for de studerendes opfattelse af for eksempel værdien og udbyttet af et udlandsophold. En stor andel af underviserne informerer ikke om udlandsophold som led i undervisningen (knap en tredjedel). Flere begrunder det med, at de mener, at det er det internationale kontors opgave at informere om udlandsophold, eller at de ikke har været opmærksomme på, at det kunne være aktuelt at informere herom. Mere påfaldende er det dog, at cirka en fjerdedel af underviserne heller ikke vil anbefale de studerende at tage på henholdsvis studie- eller praktikophold i udlandet. Underviserne giver udtryk for, at de ikke synes, et udlandsophold er en god idé, fordi de ikke mener, at udbyttet er tilstrækkeligt sammenlignet med den danske uddannelse, eller at de kun vil anbefale udlandsophold til de dygtigste studerende. Når man spørger de ansatte på uddannelsesinstitutioner om barrierer for udlandsophold peger flest på undervisernes begrænsede internationale erfaringer. Det anbefales på den baggrund, at en eller flere personer på hver institution gøres ansvarlig for international koordination og information på tværs af hver enkelt uddannelse. at undervisernes egne internationale kompetencer, sprogfærdigheder, erfaringer og netværk styrkes (se tekstboks). at underviserne i højere grad anvender og integrerer viden og erfaringer fra studerende, der har været på udlandsophold i undervisningen. Desuden vil Undervisningsministeriet arbejde for, at der stilles krav om, at der skal indgå et internationalt perspektiv i ansættelsen af adjunkter samt i lektorbedømmelserne, for eksempel at de har deltaget i en international aktivitet Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet

20 Styrkelse af undervisernes internationale kompetencer, sprogfærdigheder, erfaringer og netværk Eksempler på dette kan være: Der stilles krav om, at enhver underviser skal etablere og fastholde et samarbejde med en international kollega. Undervisernes internationale engagement drøftes som et punkt i de årlige MUS-samtaler. Større fokus på internationale erfaringer som led i rekrutteringen af undervisere. Kompetenceudvikling af underviserne sætter fokus på internationale netværk, udveksling, udviklingsprojekter. 13. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser skal tilrettelægges, så det er muligt at komme på studieog praktikophold Der er i dag fastsat et krav om, at uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser således, at der i uddannelsen skal være tilrettelagt et afgrænset forløb, der i indhold og varighed efter institutionens vurdering kan erstattes af et relevant uddannelses- og/eller praktikforløb i udlandet. Det betyder, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges på en sådan måde, at en studerende, der ønsker at gennemføre forløbet gennem et udlandsophold, ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddannelsen på samme trin, som studerende på samme årgang er nået til. Kravet kan for nogle uddannelser resultere i øget modulisering af uddannelsen, da kravet medfører, at en uddannelse ikke i sin helhed kan tilrettelægges i for eksempel progressionsforløb og ved samlæsning af flere fagområder. For at akkreditere en uddannelse positivt, skal en institution have redegjort for og dokumenteret, at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Da det typisk er nemmere at få afløst et praktikophold med et udlandsophold, betyder det, at mange institutioner vælger at opfylde tilrettelæggelseskravet ved at redegøre for, at praktikforløbet kan gennemføres i udlandet. Det er imidlertid vigtigt, at det også er muligt at gennemføre et studieophold i udlandet. På den baggrund vil Undervisningsministeriet arbejde for, at der sker en strammere udmøntning af tilrettelæggelseskravet i forbindelse med akkreditering af uddannelserne, der sikrer, at flere studerende får mulighed for at komme på praktik- og studieophold i udlandet. Det anbefales desuden, at institutionerne i tilrettelæggelsen af uddannelserne tager højde for, at det er muligt at gennemføre såvel studie- som praktikophold i udlandet. at der for lærerstuderende med linjefag i sprog skal være mulighed for at tage studieophold i udlandet, således at for eksempel en studerende med tysk som linjefag kan læse dele af faget i Tyskland. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 19

21 14. Der skal udvikles og etableres flere parallelforløb og fællesuddannelser Med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser blev der etableret mulighed for at tilrettelægge erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser som parallelforløb og fællesuddannelser. Disse nye muligheder for internationalisering har betydet, at flere institutioner i dag arbejder aktivt med at etablere parallelforløb, ligesom enkelte institutioner overvejer muligheden for at udvikle fællesuddannelser. Arbejdet er blevet positivt understøttet af udviklings- og etableringsmidler, hvor der alene i antallet af ansøgninger fra 2008 til 2009 kan spores en markant stigende interesse for at udvikle og etablere parallelforløb og fællesuddannelser. Parallelforløb og fællesuddannelser er fødte internationale uddannelser. Uddannelserne indeholder enten et valgfrit eller tvunget planlagt og på forhånd meriteret udlandsophold. På den måde vil etableringen af særligt flere parallelforløb på de eksisterende uddannelser medføre, at langt flere studerende vil have mulighed for at komme til udlandet på smidig og ubureaukratisk vis, da udlandsopholdet ikke efterfølgende skal meritvurderes. På den baggrund vil Undervisningsministeriet, samle og tydeliggøre erfaringer og viden fra de projekter, der er iværksat og gennemført med støtte fra globaliseringsmidlerne, så institutionerne kan lære af hinandens erfaringer. tydeliggøre rammerne for parallelforløb og fællesuddannelser, så institutionerne har et entydigt grundlag for at arbejde med at etablere disse typer af uddannelser. 15. Ledelsesforankrede internationaliseringsstrategier skal omsættes i konkrete handlingsplaner Næsten alle institutioner angiver at have en internationaliseringsstrategi. Spørgsmålet er, i hvilket omfang disse strategier er dels forankret centralt i ledelsen, dels udmøntet konkret i handlingsplaner for det enkelte fagområde/den enkelte uddannelse. Undersøgelser viser, at den væsentligste enkeltstående faktor, der understøtter internationalisering på en institution, er, at den øverste ledelse er engageret i og aktivt støtter aktiviteterne. Undersøgelser viser samtidig, at succesfuld implementering af internationale initiativer i særdeleshed kræver, at underviserkorpset er engageret ti initiativerne, da det er underviserne, der først og fremmest skal formidle den internationale dimension til de studerende Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet

22 Det anbefales på den baggrund, at alle institutioner skal have en centralt og ledelsesforankret internationaliseringsstrategi. at strategierne tager bevidst udgangspunkt i forskellige tilgange til og modeller for organisering af institutionens internationaliseringsindsats. at internationaliseringsstrategien skal kobles til målene i institutionernes udviklingskontrakt. at strategien omsættes i konkrete handlingsplaner for de enkelte fagområder og/eller uddannelser, hvor blandt andet undervisernes rolle i udmøntningen af målene konkretiseres. 16. Vurderinger af forhåndsmerit og merit skal basere sig på en samlet vurdering af læringsudbyttet De studerendes mulighed for at tage på ophold i udlandet som led i deres uddannelse, uden at det medfører en forlængelse af den normerede studietid, baserer sig dels på institutionens godkendelse af forhåndsmerit for de praktik- og/eller studieelementer, der indgår i udlandsopholdet, dels på at institutionerne efterfølgende giver fuld merit for udlandsopholdet. Vurdering af forhåndsmerit og endelig merit kan udvikle sig til bureaukratiske processer, hvor der i nogle tilfælde foretages en snæver én til én-vurdering af kursers og modulers indhold. For at skabe fleksibilitet og motivation for udlandsophold er det afgørende, at meritvurderingerne sker på baggrund af en samlet vurdering af, om læringsudbyttet er opnået, og ikke på, om det specifikke indhold, metode og teori i modulerne ækvivalerer. Et andet problem kan være, at studerende, der har fået en forhåndsgodkendelse til et antal specifikke moduler ved en udenlandsk institution, kan blive fanget i en situation, hvor den udenlandske institution alligevel ikke opretter et eller flere af disse moduler. Det kan betyde, at den studerende efterfølgende alligevel ikke får fuld merit for udlandsopholdet og dermed forsinkes i sit studium. Det anbefales på den baggrund, at vurderinger af forhåndsmerit og merit baserer sig på en samlet vurdering af, om læringsudbyttet står mål med den danske del af uddannelsen, der søges om merit til. at institutionerne sikrer, at de lever op til deres pligt til at vejlede de studerende om muligheden for at anke afgørelser om merit til Kvalifikationsnævnet. at institutionerne tilrettelægger procedurer for opfølgning i forhold til studerende i udlandet, således at der tidligt i forløbet kan findes alternativer, hvis grundlaget for forhåndsmeritgodkendelsen ændrer sig. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 21

23 2.4. Et understøttende arbejdsmarked 17. Internationale kompetencer skal brandes stærkere over for arbejdsgiverne Virksomhedernes forståelse af begrebet internationale kompetencer knytter sig til konkrete færdigheder som for eksempel mundtlige sprogkundskaber og mere bløde, interkulturelle kompetencer som accept af kulturforskelle, evne til at samarbejde mv. Til gengæld opfatter virksomhederne i mindre grad personlige og sociale kompetencer som internationale kompetencer; netop de kompetencer, som vurderes højest, når virksomhederne skal angive, hvilke kompetencer der er vigtigst ved ansættelse af nye medarbejdere. Det er interessant set i sammenligning med, at virksomhederne generelt er enige om, at unge bliver mere modne af et udlandsophold, og mener, at for eksempel et praktikophold i udlandet vidner om modenhed, personligt drive, selvstændighed og evne til at stå på egne ben og klare sig selv. Arbejdsgiverne kobler dermed ikke umiddelbart begrebet internationale kompetencer med de efterspurgte personlige og sociale kompetencer, hvilket kan have betydning for arbejdsgivernes vurdering af internationale kompetencer og udlandsophold i rekrutteringssammenhæng. Det er en vigtig faktor i de studerendes motivation for at tage på udlandsophold, at arbejdsgiverne vurderer det positivt i ansættelsessituationen. På den baggrund vil Undervisningsministeriet gennemføre et informationsprojekt rettet mod arbejdsgiverne i såvel den offentlige som den private sektor, der brander internationale kompetencer hos erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannede med særligt fokus på erhvervelse af interkulturelle, personlige og sociale kompetencer. nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på udvikling af et internationalt kompetencebevis (se også anbefaling side 13). 18. Danske virksomheder bør i højere grad stille praktikpladser til rådighed for internationale studerende, så danske uddannelsesinstitutioner nemmere kan etablere gensidige aftaler om praktikudveksling med internationale uddannelsesinstitutioner Interessen blandt virksomheder for at medvirke aktivt til at arrangere praktikophold i udlandet for danske studerende er ikke stor (16 % af de private virksomheder og 25 % af de offentlige virksomheder). I praksis vil de fleste virksomheder formentlig henvise studerende og uddannelses institutioner direkte til deres datter selskaber eller samarbejdspartnere i udlandet Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet

24 Danske virksomheder kan imidlertid spille en afgørende rolle i arbejdet med at skaffe flere praktikpladser til danske studerende i udlandet. Ofte vil arbejdet med at skaffe praktikpladser i udlandet lettes, ved at en dansk uddannelsesinstitution kan indgå en aftale med en udenlandsk uddannelsesinstitution om udveksling af praktikpladser. Hvis den udenlandske uddannelsesinstitution skal finde og stille praktikpladser til rådighed for danske studerende, kræver det således omvendt, at den danske institution kan stille med danske praktikpladser til udenlandske studerende. Det kan dog være svært for danske uddannelsesinstitutioner at skaffe praktikpladser til udenlandske studerende. Et tættere samarbejde med virksomhederne om at udnytte ressourcen i at få udenlandske studerende i praktik vil samtidig give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at sende flere danske studerende i praktik i udlandet. På samme måde kan uddannelsesinstitutionerne tage kontakt til internationale virksomheder i Danmark med henblik på afsøge muligheden for, at danske studerende kan komme i praktik i virksomhedernes udenlandske afdelinger. Det anbefales på den baggrund, at uddannelsesinstitutionerne indgår et tættere samarbejde med danske virksomheder med henblik på at kunne etablere gensidige praktikudvekslingsaftaler, der kan sikre, at flere danske studerende kan komme på praktikophold i udlandet (se tekstboks). at uddannelsesinstitutionerne har fokus på danske virksomheder i udlandet, der for eksempel kan fungere som goodwill-ambassadører for danske uddannelser og danske studerende. Flere gensidige praktikaftaler - flere internationale studerende i praktik i danske virksomheder vil give flere danske studerende mulighed for at komme på praktik i udlandet. FBE (Forum for Business Education) har i samarbejde med personer fra erhvervsakademier og professionshøjskoler i 2009 udarbejdet pjecen PIST praktikforløb for internationale studerende med midler fra Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingspulje. Pjecen retter sig mod offentlige og private virksomheder, der overvejer at tage internationale studerende fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne i praktik. Pjecen beskriver forskellige modeller for praktikforløb samt rollen som praktikvært. Uddannelsesinstitutionerne kan anvende pjecen i arbejdet med at indgå tættere samarbejder med offentlige og private virksomheder om at stille praktikpladser til rådighed for internationale studerende og på den baggrund samtidig skaffe flere praktikpladser til danske studerende i udlandet. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 23

25 DEL II baggrund 3 Rammer for mobilitet Internationalisering af uddannelser er et emne, der får stadig større prioritet, i takt med at internationaliseringen af det internationale samfund og økonomien stiger. Det udmønter sig i, at der sættes stadig flere og mere forpligtende rammer og mål for internationalisering såvel internationalt som nationalt Internationale målsætninger for mobilitet I internationalt regi har mobilitet været på dagsordenen igennem mange år som et centralt aspekt af internationaliseringen af de videregående uddannelser. Øget mobilitet har været en af de afgørende målsætninger fra starten af samarbejdet i Bologna-processen. Bologna-processen blev indledt af de europæiske undervisningsministre i 1999 med det mål at udvikle Europa til et fælles område for videregående uddannelse, hvor studerende frit kan bevæge sig over grænserne. Allerede i den første deklaration fra 1999 er det en selvstændig målsætning at fremme europæisk mobilitet for studerende samt for undervisere, forskere og administrativt personale ved at fjerne hindringer for mobilitet. Siden er det også blevet en målsætning at fremme udviklingen af fælleseuropæiske kursusforløb og joint degrees, der også skal være med til at fremme mobiliteten. 6 Med erklæringen fra det seneste ministermøde i Bologna-processen i Leuven og Louvain-la-Neuve i foråret 2009 blev der for første gang sat et kvantitativt mål for mobilitet: I 2020 skal mindst 20 % af dimittenderne inden for det europæiske område for videregående uddannelse have haft et studie- eller praktikophold i udlandet som en del af deres uddannelse. 7 Også inden for uddannelsessamarbejdet i EU er mobilitet blevet et stadig vigtigere spørgsmål. I maj 2009 vedtog undervisningsministrene en ny strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet indtil Med strategirammen definerer EU s medlemsstater fælles udfordringer og fælles målsætninger på uddannelsesom Rammer for mobilitet

26 rådet i EU. Den nye strategiramme følger op på den nuværende ramme, der gælder for Strategirammen indeholder i alt fire strategiske målsætninger, hvoraf virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet er én. Virkeliggørelsen af målsætningerne vil blive målt ved hjælp af fælles benchmarks. Nogle benchmarks er fastsat, mens andre er under udvikling. Med den nye strategiramme er der således lagt op til, at der i løbet af de næste par år blandt andet bliver udviklet en fælles europæisk benchmark for mobilitet; i første omgang med fokus på fysisk mobilitet mellem lande inden for de videregående uddannelser. Senest har Europa-Kommissionen i juli 2009 vedtaget grønbogen Flere unge i læringsmobilitet. Hensigten med grønbogen er at inddrage interesserede parter og offentligheden i en debat om styrkelse af muligheder for læringsmobilitet for unge. Kommissionen opfatter læringsmobilitet som et middel, der overordnet kan medvirke til, at der kan opbygges et vidensintensivt samfund, og at mobilitet derfor kan være med til at styrke Europas konkurrenceevne samt bidrage til at virkeliggøre Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Formålet med grønbogen er at: 1) fremme organiseret læringsmobilitet, 2) fremme læringsmobilitet mellem de lande, der aktuelt deltager i EUprogrammerne, men samtidig at forsøge at udvikle udvekslinger med resten af verden, 3) fremme grænseoverskridende mobilitet mellem samme type institutioner (skoler, højere lære anstalter, virksomheder osv.), men også mobilitet mellem forskellige sektorer eksempelvis fra uddannelsesinstitution til virksomhed, 4) fokusere på fysisk mobilitet, men samtidig anerkende værdien af virtuel mobilitet. 6 Ministermødet i Bergen i %-målet gælder samlet set for det europæiske område for videregående uddannelse. Arbejdet med at udvikle en indikator for målet vil indgå i Bologna-processens arbejdsplan for de kommende år. Flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet 25