>> Hovedkonklusioner I

Transkript

1 Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >>

2 >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte i begyndelsen af april sin første egentlige analyserapport, Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Denne rapport indeholder bl.a. en analyse af datagrundlaget for beregninger af produktiviteten. Data til produktivitetsanalyser stammer næsten udelukkende fra nationalregnskabet. PK har derfor gennemført et ganske kritisk eftersyn af de data og metoder, der anvendes i nationalregnskabet. 2

3 >> Hovedkonklusioner I For hele økonomien når PK frem til følgende overordnede konklusioner vedr. datagrundlaget: Det danske produktivitetsproblem skyldes ikke målefejl eller dataproblemer (s. 18). Sammenlign gerne landes produktivitetsvækst (s. 31). Vær varsom med at sammenligne landes produktivitetsniveauer. De officielle nationalregnskabstal er ikke sammenlignelige, fordi arbejdstimerne er opgjort forskelligt (s. 31). 3

4 >> Hovekonklusioner II På brancheniveau når PK frem til følgende overordnede konklusioner (s.14): DATAKVALITET I DET NUVÆRENDE NATIONALREGNSKAB BRANCHE Industri Råstofudvinding Forsyning Markedsservice Bygge og anlæg Den offentlige sektor Landbrug og fiskeri KAN FORELIGGENDE TAL ANVENDES TIL PRODUKTIVITSANALYSE? Kan anvendes Kan anvendes Kan anvendes Kan anvendes med forsigtighed Kan ikke anvendes Kan ikke anvendes Kan ikke anvendes før 2014-revision 4

5 >> Oversigt I det følgende knyttes nogle kommentarer til opgørelsen af Arbejdstimer Produktivitetsudviklingen for Markedsservice Bygge- og anlæg Den offentlige sektor Landbrug og fiskeri 5

6 >> Arbejdstimer Internationalt set er Danmark i en relativt unik situation når det gælder opgørelsen af arbejdstimer. Det skyldes at vi i langt højere grad kan basere os på fuldt dækkende registeroplysninger og kun i mindre grad anvender den udsnits-baserede arbejdskraftundersøgel-se (AKU). I de fleste andre lande spiller AKU en langt større men dog ikke enerådende - rolle. For at sikre internationalt sammenlignelige opgørelser har PK udarbejdet arbejdstimetal for en række lande alene baseret på oplysninger fra AKU. 6

7 >> Markedsservice PK påpeger, at kvalitetsstigninger på serviceydelser er meget vanskelige at måle at godt halvdelen af omsætningen i de private serviceerhverv deflateres med prisindeks, hvor der ikke i tilstrækkelig omfang er taget højde for kvalitetsændringer. Andre lande har tilsvarende problemer. Det danske produktivitetsefterslæb er således det samme, hvad enten det opgøres i løbende eller faste priser. PK finder derfor Det er således et robust resultat, at produktivitetsvæksten i de private serviceerhverv har været lav i perioden (s. 53). Problemerne med at udarbejde korrekte kvalitetskorrigerede prisindeks for tjenesteydelser er internationalt velkendt. I det danske nationalregnskab er situationen gradvist blevet forbedret siden 2006 i takt med etableringen af egentlige producentprisindeks for tjenester. Det må dog erkendes, at målsætningen om korrekte kvalitetskorrigerede prisindeks er særdeles vanskelig at leve op til, og ikke altid nås. 7

8 >> Bygge og anlæg PK vurderer, at oplysningerne i nationalregnskabet ikke giver et retvisende billede af produktivitetsudviklingen i Bygge- og anlægsbranchen. PK vurderer endvidere at det samme er gældende for de andre lande der indgår i sammenligningen. Danmarks Statistik offentliggjorde i 2010 en rapport om den statistiske belysning af bygge- og anlægsbranchen med forslag til forbedringer af datagrundlaget, så der ville kunne opnås en mere retvisende beskrivelse af udviklingen. PK foreslår at der med rapporten som udgangspunkt nedsættes et udvalg med deltagelse af Danmarks Statistik og repræsentanter fra Bygge- og anlægsbranchen. Danmarks Statistik stiller sig positivt over for forslaget. Opmærksomheden skal dog henledes på, at forslagene vil medføre en stigning i indberetningsbyrden for bygge- og anlægsvirksomheder og kræve ekstra ressourcer i Danmarks Statistik. 8

9 >> Den offentlige sektor PK har gennemført en grundig analyse af både den nuværende (input) metode til deflatering af den offentlige produktion og den kommende (output) metode uden eksplicit kvalitetskorrektion(fra 2014). PK vurderer, at hverken nationalregnskabets nuværende tal for den offentlige produktion eller de kommende er egnede til produktivitetsmåling. Output-metoden er en del af forordningen om nationalregnskabet, og det er derfor en bunden opgave for Danmarks Statistik at implementere. Det er også en del af forordningen, at der ikke må foretages eksplicit korrektion for kvalitetsudviklingen. Danmarks Statistik deler de principielle betænkeligheder og har bl.a. derfor fået udsat den obligatoriske implementering (til 2014) af de nye målemetoder Danmarks Statistik siden 2006 årligt offentliggjort resultaterne af udviklingsarbejdet med den mængdebaserede output-metode og har løbende inddraget forskellige interessenter i drøftelsen af de mål, der er valgt. Det er også planen, at Danmarks Statistik vil fortsætte udviklingsarbejdet med mængdeindikatorer og kvalitetskorrektioner i satellit-regnskaber. 9

10 >> Landbrug og fiskeri PK påpeger at nationalregnskabets tal for landbruget er fejlbehæftede. Dette er korrekt og vil blive rettet i forbindelse med nationalregnskabets hovedrevision i En notits der redegør for dette har været tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside siden Fejlene består dels af at flere elementer i input er blevet dobbeltregnet i løbende og faste priser, dels af en fejlagtig behandling af nogle landbrugssubsidier i faste priser i årene 2005 og