Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Transkript

1 Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Detailkortlægning i Suså Indsatsområde (Fase 2, Trin 1), Vestsjællands og Storstrøms amter. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt: Udgiver: Form: November 2005 Hedeselskabet og DHI Rapport Rapport nr: 7 Gennemlæst af: Dato: Henrik Olsen, COWI 11. april 2007 Formål med rapporten: Metoder Forbindelse til generel kortlægn. (fase etc.): Hovedkonklusioner Formålet med denne rapport er at beskrive de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold baseret på detailkortlægning. På basis af disse undersøgelser præsenteres en opdateret hydrogeologisk tolkningsmodel. Herudover er der foreetaget en beskrivelse og vurdering af forureningstrusler i området. Feltundersøgelser, som blandt andet består af PACES, TEM, borehulslogging, boringer, udtagning og kemisk analyse af vandprøver, vurdering af databasemateriale, spørgeskemaundersøgelse, litteraturstudier. Desuden databaseoplysninger og forskellige beregninger. Notatet er et led i indsatsplanlægningens fase 2-kortlægning, som består af forskellige detailkortlægningsopgaver, der skal forfine og opdatere den hydrogeologiske tolkningsmodel, som er blevet opstillet i fase 1. Det geologiske kapitels hovedkonklusion er sammenfattet i en revideret geologisk model, hvor den største afvigelse i forhold til fase 1 er fjernelse af ler fra Ørslev rende. Det hydrogeologiske kapitels hovedkonklusion er et revideret kort over områder med lille, nogen og stor grundvandsdannelse. Det grundvandskemiske kapitels hovedkonklusioner er vist i form af et nitratsårbarhedskort og et kort over generel sårbarhed. Det anbefales i rapporten at anvende det generelle sårbarhedskort også til nitratsårbarhedsvurdering, da der ikke fæstes lid til grundvandstyperne, som indgår i nitratsårbarhedskortets tilblivelse. 1

2 Kapitlet om forureningstrusler munder ud i en prioritering af trusselsstoffer og anbefaling af undersøgelsesprogram for tre trusselstyper (brønde/boringer, Vaske/fyldepladser og spildevandsanlæg). Der suppleres med liste over mulige indsatser, skønnet omfang og økonomisk overslag i forbindelse med gennemførelse af indsatser over for de tre trusler. Forholder rapporten sig til 1. Indvinding af vand (X) Der er et kort med skønnede indvindingsoplande til vandværksboringer i bilag K i kapitel 4 om specifikke forureningstrusler. 2. Jordlagenes opbygning, grundvandsmagasiner og beskyttende lerlag X Bemærkninger til kapitel 1: Geologi Der er gennemført borehulslogging, PACES og TEM-kortlægning. Databehandling af borehulslogs er ikke beskrevet. Der henvises til rapport nr. 13. Det fremgå ikke, om TEM-instrumentet er testet på Geofysiksamarbejdets testlokalitet i Slagelse og om proceduren for kontrolmåling af TEM i øvrigt er fulgt. Det konkluderes på side 3.1 i geologi-kapitlet, at "resultatet af den generelle test viser, at modstandskontrasterne mellem lerdæklag og magasinbjergarter er tilstrækkelig store til, at PACES og TEM kan anvendes til den specifikke kortlægning": Resultaterne af den generelle test (bilag 1.5) viser dog ikke udpræget overensstemmelse mellem boringsoplysninger og geofysiske tolkninger. På side 5.3 i geologi-kapitlet argumenteres der for lidt forskellige modstandsintervaller for lerede sedimenter tolket ud fra henholdsvis PACES og TEM, da TEM giver en ringere bestemmelse af høje modstande. Det burde derfor være modstandsgrænsen for højmodstandslag (sand og kalk), som skulle være forskellig for de to metoder og ikke - som der her argumenteres for - lerede sedimenter, som jo er lavmodstandslag. Sammenligningen mellem eksisterende boringer og ny geofysik (borehulslogging, PACES og TEM) på s. 6-1 til 6-5 i geologi-kapitlet virker ikke særlig overbevisende. Det er bl.a. vanskeligt at tyde sammenligningerne, som vises i bilag 1.3 og 1.4. Det er også bemærkelsesværdigt, at gammaniveauet for PL (Kertemindemergel) er betydelig lavere end for ML, selvom resistiviteten for 2

3 PL vurderes at være lavere end for ML. Lavt gammaniveau tyder normalt på lavt lerindhold, mens lav resistivitet normalt tyder på højt lerindhold. Disse modsatrettede signaler kommenteres ikke. Da gammaniveauet anvendes til at vurdere formationsmodstanden (som der står i afsnit på side 4-3), så kan der ske alvorlige fejl. Det er ikke korrekt at sammenligne gammaniveauet fra en boring til en anden (tabel 4 på side 6-4 i geologi-kapitlet), da gammaniveauet er afhængigt af borehullets diameter. Generelt må det siges, at vurderingen af modstande for ML og DS er dårligt underbygget. Det konkluderes på side 6-5 i geologi-kapitlet, at lerdæklag kan skelnes fra magasiner på grundlag af modstandskontraster, men det er ikke overbevisende underbygget af data - fx viser tabel 4 på side 6-4 en relativ beskeden modstandskontrast mellem ML og PK, så hvis ML overlejrer PK (hvilket er tilfældet i hovedparten af området), så vil det være vanskeligt at skelne dem fra hinanden. Vurderingen af den geologiske model fra fase 1 gennem en sammenligning med PACES og TEM langs udvalgte profiler, s. 6-5 til 6-8, viser generelt, at det er vanskeligt at korrelere de geofysiske data og den geologiske model. Det får forfatterne til at konkludere, at den geologiske model kan give overestimerede lertykkelser. Men det er lige så nærliggende at konkludere, at geofysikken ikke giver brugbare resultater, da geofysikken ikke stemmer særlig godt overens med boringsoplysningerne. Specielt kan det bemærkes, at der på s. 6-8 konkluderes, at Ørslev rende er fyldt op med sand eller kalk (baseret på TEM-tolkning), selvom en boring i Ørslev rende på bilag 1.5d viser 50 m ler. På siderne 6-9 til 6-12 er der en summarisk gennemgang af PACES og TEM tolkninger baseret på fladekort. Det er vanskeligt at sammenligne de to metoders resultater, da der anvendes forskellige farveskalaer for modstande. På side 6-13 gennemgås logging-resultater fra den nye boring Der bliver i det tilhørende bilag 3.1a ikke angivet, om der er fore- og/eller filterrør i boringen under logging, men i teksten side 3

4 6-13 står der, at "De 4 resistivitetslogs er påvirkede af forerøret i intervallet ca m". Til gengæld står der kun beskrevet, at der er et filterrør i boringen under logging i den bagvedliggende rapport nr. 13 om borearbejde og logging, og her er filterrøret vist helt ned til 26 meters dybde. På bilag 3.1a kan det da også ses, at specielt normal 8'' loggen slår kraftigt ud med to meters mellemrum, hvilket sandsynlligvis svarer til samlingerne i filterrøret. Konklusionerne om modstandsforholdene baseret på resistivitetsloggene kan derfor ikke tages for gode varer, idet resistivitetsloggen er påvirket af filterrøret. Dette burde være nævnt i rapporten. I stedet står der ukommenteret, at resistivitetsloggen i dybden m viser en modstand på omkring 80 ohmm i moræneler, hvilket er højt for moræneler, og derfor leder til en tolkning som stærkt sandet moræneler på s Det står i kontrast til induktionloggens ohmm for det tilsvarende dybdeinterval, hvilket ikke kommenteres. I øvrigt siger den geologiske bedømmelse øverst på s. 6-13, at der først kommer stærkt sandet moræneler fra 19 meters dybde. PACES-tolkningen for tredje lag på 80 ohmm er også meget usikker, men det kommeteres heller ikke. De samlede oplysninger bliver således ikke kædet sammen på en betryggende måde, og der bliver ikke taget forbehold for resistivitetsloggens begrænsninger. For boringerne og s og 6-14) gælder, at induktionsloggen overhovedet ikke bliver kommenteret, hvilket undrer, da den burde være den primære kilde til tolkning af resistiviteter i moræneler. I nederste afsnit på s konkluderes det, at selvom moræneler øjensynlig kan have modstande på op til 80 ohmm - og dermed overlappe modstandene for sedimenter, som ikke regnes for lerdæklag - så er det nok ikke noget udbredt problem, da fire ud af fem boringer med bestemmelse af morænelers modstand giver modstande på under 50 ohmm. Men ser man på boringernes placering (bilag 1.1 og 2.1), så ligger boringen med relativ høj resistivitet for Moræneler i det udbredte bælte gennem Haslev, som har relativ høje resistiviteter i større dybde end 10 m (omtalt på s. 6-10), mens de øvrige boringer med 4

5 bestemmelse af morænelers modstand ligger uden for dette bælte. Dette kommenteres dog ikke i rapporten. GeoEditor profilerne i bilag 3.6 er meget vanskelige at overskue. Specielt er det problematisk, at det ikke i selve profilet fremgår, om et sandlag er til stede eller ej, da der interpoleres med ret linie mellem datapunkter ind over strækninger, hvor laget er til stede. Der er forsøgt rådet bod på dette ved at angive udbredelsen af sandlagene med linie over selve profilet - men det er bestemt ikke særlig overskueligt. Der skulle have været anvendt støttepunkter, som havde trukket lagets underside op, og så kunne justeringen af laggrænser have klaret problemet. Linserne kunne også have været brugt til at skære lagene væk, der hvor de ikke er til stede. Det virker som en urutineret GeoEditor tolkning. På side 6-19 beskrives det, at den væsentligste revision af den geologiske model er fjernelse af ler fra Ørslev rende, da ler ikke har kunnet eftervises i TEM. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Ørslev rende stort set er fraværende på dæklagskortene bilag 3.7 og det kan IKKE være rigtigt. Det er glimrende med et afsnit om usikkerhedsvurdering (afsnit 6.2.5). Men umiddelbart virker resultatet ikke særlig imponerende, da der er stor spredning. Det virker også underligt at usikkerhedsanalysen øjensynlig er foretaget efter revisionen af den geologiske model i stedet for at foretage den før revisionen og på den måde anvende oplysningerne om grænseværdier for ler/ikke-ler (den såkaldte grænsehøj) i forbindelse med tolkning af profilerne i GeoEditor. Det er problematisk, at minimumskort og maksimumskort for lerdæklag beregnes på basis af standardafvigelsen på 6,2 m, som henholdsvis trækkes fra og lægges til lerdæklagstykkelsen i den geologiske model. Standardafvigelsen gælder nemlig kun for de øverste 25 m, og der må være en større usikkerhed end 6,2 m på større dybder, hvor der er færre boringsoplysninger. Generelt viser geologi-kapitlet så mange fejl og problematiske vurderinger, at det er vanskeligt at fæste lid til den reviderede geologiske model. Der 5

6 3. Grundvandsdannelse og grundvandets strømning X kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved, om den geofysiske databehandling og tolkning er korrekt udført, da kapitlet tyder på, at det er urutinerede folk, som har udført arbejdet. Bemærkninger til kapitel 2: Generel test af hydrologi og afgrænsning af grundvandsdannende områder På side 4-2 påstås det, at der i fase 1-rapporten, rapport nr. 3, ikke er beskrevet områder med glacialtektoniske forstyrrelser inden for indsatsområdet. Men dette er ikke korrekt (se bilag 5.3 i rapport nr. 3). I næste sætning skrives der da også, at der er indikationer på glacialtektoniske forstyrrelser i flere områder. Der ses bort fra glacialtektoniske forstyrrelser i forbindelse med udpegning af grundvandsdannende områder, men begrundelsen virker ikke særlig overbevisende (s. 4-2). Der argumenteres således for, at både mange aktive sprækker i moræneler og glacialtektoniske forstyrrelser øger grundvandsdannelsen. Det vurderes samtidig, at der i store dele af indsatsområdet enten er aktive sprækker eller glacialtektonisk forstyrrelse, og på det grundlag ses der bort fra glacialtektoniske forstyrrelser. Men der er ikke ingen dokumentation for, at der i størsteparten af indsatsområdet enten er aktive sprækker eller glacialtektonik. I figur 5.4 vises en stor overensstemmelse mellem årsmiddel infiltration henholdsvis perkolation i 2001 og 2002 fra to undersøgelser. Men den arealdistribuerede infiltration afviger væsentligt fra den arealdistribuerede perkolation, vist i henholdsvis bilag 6a og 7. Det er valgt at anvende en gennemsnitsværdi af infiltration og perkolation fra de to undersøgelser til at beregne den arealdistribuerede potentielle grundvandsdannelse, selvom de to parametre afviger markant. Det giver et problem, da de afviger mere end 100 mm i 40 % af området, hvilket umiddelbart virker som en stor afvigelse. Det fremgår på s. 5-13, at der i områder med opadrettet gradient kan forekomme både nogen og stor grundvandsdannelse. Det forekommer besynderligt og en lidt for konservativ betragtning. Det konklusive kort med grundvandsdannelse 6

7 (lille/nogen/stor), figur 5.9, afviger markant fra det tilsvarende kort fra fase 1, figur 5.1 i rapport 3. Det skyldes blandt andet, at der i nærværende rapport kan være grundvandsdannelse, selvom der er oprettet gradient. Det skyldes dog også, at der i nærværende rapport ikke er taget hensyn til hverken glacialtektoniske forstyrrelser eller størrelsen af den nedadrettede gradient. 4. Grundvandets kvalitet X Bemærkninger til kapitel 3: Grundvandskemi Der præsenteres en sårbarhedsvurdering på basis af ældre data, nyere databasedata samt nyindsamlede data. Der er primært indsamlet nye data fra områder med formodet tynde lerdæklag. Det påstås på side 2-1, at grundvandskemien fra en vandprøve snarere er en punkt-oplysning om nitratsårbarhed end en generel indikation af nitratsårbarhed. Til gengæld skal tykkelsen af reduceret ler regnes for en mere generel indikator for nitratsårbarheden. Dette er dog i modstrid med generel vurdering af vandkemiske prøver, som normalt betragtes som et resultatet af kemiske processer i hele oplandet til boringen. Kun I de tilfælde, hvor boringen er utæt, er der tale om en mere punktspecifik oplysning. Selvfølgelig vil en boring til husholdningsbrug primært afspejle de lokale forhold umiddelbart opstrøms for boringen, men boringer med større oppumpede mængder vil afspejle forholdene i et større opstrøms område. Der præsenteres en ny nitratsårbarhedsklassifikation I tabel 2.1. Den er modificeret og udvidet i forhold til Miljøstyrelsens klassifikation. Det er uklart, hvad "udvalgte istidsforstyrrelser" I tabel 2.1 betyder. Men det refererer sandsynligvis til de områder med samme betegnelse, som blev udpeget I fase 1, rapport nr. 3. Tabel 3.3 på side 3-6 viser, at nye vandprøver fra boringer, som blev grundvandstypebestemt i fase 1, generelt har den samme grundvandstype i den nye vandprøve fra fase 2, som boringen viste i fase 1. Tabel 3.4 på side 3-7 viser, at nye vandprøver fra boringer, som ikke blev grundvandstypebestemt I fase 1, generelt har den samme grundvandstype i den nye vandprøve fra fase 2, som 7

8 5. Arealanvendelse og forureningskilder som kan true grundvandet X grundvandstypekortet fra fase 1 viste. Tabel 3.5 på side 3-9 viser, at nye vandprøver udtaget af konsortiet fra boringer, som ikke blev grundvandstypebestemt i fase 1 eller fra nyetablerede boringer generelt har vandstype, som afviger fra vandtypekortet fra fase 1. Det er meget bemærkelsesværdigt. Afvigelser er størst i områder, som i fase 1 fik betegnelsen ilt/nitratzone. CFC-dateringer viser generelt en alder på mere end 50 år. Men enkelte brøver er sandsynligvis blandingsvand eller forurenet pga utætte boringer. På side 5-1 står der, at der i vurderingen af nitratsårbarhed indgår grundvandstyper fra det eksisterende grundvandstypekort. Hermed menes øjensynlig fase 1-kortet, hvilket er besynderligt, da der er blevet påvist afvigelser i de nyudtagne vandprøver - hvorfor er kortet ikke opdateret? I bestemmelsen af generel sårbarhed indgår kun tykkelsen af reduceret ler og gradienten (s. 5-1). På side 5-2 (nederst) og 5-3 (øverst) vurderes det, at det ikke er muligt at lave et nitratsårbarhedskort baseret på fase 1-kortet over grundvandstyper, som samtidig stemmer overens med aktuelle vandprøver i området. Det kan derfor undre, at der ikke er gjort forsøg på at lave et nyt grundvandstypekokrt, hvor de nye data var inddraget. Der er relativ god overensstemmelse mellem generel sårbarhed (baseret på reduceret ler og gradient) og nitratkoncentrationer i grundvandet (side 5-3). Bemærkninger til kapitel 4: Specifikke forureningstrusler Generelt er der tale om et velskrevet og veldokumenteret kapitel. Der gennemgås tre typer af forureningstrusler, som vurderes at være særlig relevante i indsatsområdet: 1) brønde og boringer, 2) fylde- og vaskepladser for sprøjteudstyr samt 3) spildevandsanlæg (nedsivningsanlæg og kloakker). Der er dog ikke tale om en egentlig vurdering af, hvilke trusler, der er størst i Suså indsatsopmråde, men bare 3 eksempler på trusler. Trusselsvurderingen er foretaget i et mindre 8

9 pilotområde, som udgør en del af Pindsobro vandværks indvindingsområde. Vurderingen blev foretaget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Desuden blev der indhentet BBR-oplysninger om vandforsynings- og afløbsforhold for samtlige ejendomme i Haslev og Suså kommuner. Det konkluderes, at antallet af nedsivningsanlæg er så begrænset, at de ikke udgør en væsentlig trussel (s. 3-5). Der er konstateret en del ældre ubenyttede brønde og boringer i pilotområdet, men der er ikke konstateret forurening eller mistanke om forurening i disse. Kombinationen af pesticidsprøjtning på gårdspladser og tilstedeværelse af ubenyttede brønde eller boringer på gårdspladser vurderes som en potentiel trussel for grundvandet. Visse steder sker en udtømning af restsprøjtevæske på et bestemt sted på marken, og det vurderes i rapporten som en potentiel risiko for grundvandet. Ved prioriteringen af de forskellige organiske stoffer er der foretaget en lokal vurdering omkring kilden og en vurdering af risiko for grundvandsressourcen. Der indgår vurdering af aerob nedbrydelighed, binding til sediment, kildekoncentration, transporttid i grundvandet samt reelle fund i grundvandet. Det er uklart, hvordan kildekoncentration og transporttid i grundvandet indgår i prioriteringen. Der anvendes geokemiske specieringsberegninger til prioriteringen af metaller. Andre inorganiske toffer så som næringsstoffer indgår ikke, da de regnes for fladeforureninger. På basis af disse prioriteringer er stofferne opdelt i "røde" stoffer, som er potentielle risikostoffer, og "grønne" stoffer, som er uproblematiske. På denne måde kan der sammensættes analysepakker som en del af indsatsen over for forureningstruslerne. Resultatet af vurderingen er vist på bilag I, og forslag til analysepakker er beskrevet på side 4-28 til Analysepakkerne er: 1) fyldevaskepakker: pesticider og klorerede opløsningsmidler 2) spildevandsanlæg: klor. opl.midler, EDTA og NTA 9

10 3) brønde/boringer: ikke præciseret, men evt. det samme som for vaske/fyldepladser plus MTBE. Dog står der på s. 7-3, at det kun er bakteriologisk kontrolanalyse, der normalt kommer på tale, da det giver en indikation af, om der løber overfladevand til boringen. I afsnit 5 (s. 5-1 til 5-10) beskrives gennem flowdiagrammer, hvordan man udvælger de enkelte potentielle trusler til nærmere undersæøgelse. Flowdiagrammerne er illustrative og informative, og virker velbegrundede. Der er foretaget en overordnet prioritering af de undersøgte trusselstyper i tabel 7.2. Men det begrundes ikke nærmere, hvorfor prioriteringen ser sådan ud. I tabel 7.3 er der foretaget en prioritering af områder med hensyn til indsatser. Disse områder er udtegnet på bilag J - der er dog ikke henvist til dette bilag i det pågældende afsnit på side 7-5 og 7-6. I tabel 7.4 vises en oversigt over mulige indsatser, skønnet omfang og økonomisk overslag. Der er fyldige og velskrevne trusselsnotater om hver af de tre behandlede forureningstrusler (bilag A-C). Disse notater, som er baseret på litteraturstudier, ser på de problemer, der generelt kan være forbundet med de tre typer trusler. Notaterne beskæftiger sig ikke specifikt med Suså indsatsområde. 6. Grundvandets sårbarhed X Bemærkninger til kapitel 5: Hydrogeologisk tolkningsmodel og revideret sårbarhed Dette kapitel er primært et resume af de øvrige undersøgelsesresultater. I et kortfattet afsnit på side 4-1 til 4-2 beskrives en revideret sårbarhedsvurdering. Der er reelt tale om,. at kun tykkelsen af reduceret ler og størrelsen af grundvandsdannelsen indgår i beregningen af sårbarheden (egentlig indgår gradienten også, men da der kun er grundvandsdannelse i områder med nedadrettet gradient er den implicit en del af grundvandsdannelsen). Grundvandskemiske data udelades (som det også var tilfældet i grundvandskemiafsnittet). Det er lidt vanskeligt at forstå dette kapitel, hvis man ikke også har læst kapitlet om grundvandskemi. 10

11 Øvrige bemærkninger Bilag 5 viser et revideret og forenklet sårbarhedskort, som er baseret på bilag D.1 i kapitlet om grundvandskemi. Det er bemærkelsesværdigt (og lidt uforståeligt), at sårbarhedsklasserne 1, 2 og 3a fra bilag D.1 slås sammen til 'høj' sårbarhed på bilag 5, selvom 3a svarer til zoneringsvejledningens 'nogen' sårbarhed. Det betyder, at områder med høj sårbarhed kommer til at være meget udbredte. Til gengæld er der bedre overensstemmelse med fundene af nitrat, som er vist sammen med den generelle sårbarhed på bilag D.4 i kapitlet om grundvandskemi. Der er mange usikre vurderinger i denne rapport. Det gælder primært kapitlet om geologi og kapitlet om grundvandets dannelse. Det er derfor tvivlsomt, om den resulterende sårbarhed kan tages for gode varer. Følgende er blevet oplyst af Christina Hansen, Miljøcenter Nykøbing F: I forbindelse med fase 1 blev der opstillet en geologisk model (GeoEditor) på baggrund af eksisterende data. I forbindelse med fase 2, trin 1 kortlægningen blev modellen revideret med udgangspunkt i resultaterne fra den geofysiske kortlægning. Desværre opstod der en række fejl i forbindelse med opdateringen af modellen. Disse fejl betyder at modellen ikke kan bruges. Det er vigtigt at bemærke at disse fejl også gør sig gældende på det udarbejdede lertykkelseskort i fase 2, trin 1 rapporten. Efterfølgende har Rambøll været inde og vurdere geofysikken hvilke geologiske oplysninger kan vi hive ud at den geofysiske kortlægning. Primært kunne geofysikken bidrage med ekstra oplysninger om de overfladenærer sandaflejringer. Modellen er blevet rettet op for de fejl der var opstået samt fået tilføjet ny viden fra den geofysiske kortlægning, der var blevet udført. Her skal det lige bemærkes, at COWI sideløbende havde lavet en kortlægning af Ørslev Rende. Så de data der var til rådighed på det pågældende tidspunkt er indført i modellen. Efter at modellen er blevet rettet op er der blevet udarbejdet et nyt lertykkelseskort for hele området. Ovenstående opretning af den geologiske model er beskrevet i rapport nr