Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale"

Transkript

1 Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Detailkortlægning i Suså Indsatsområde (Fase 2, Trin 1), Vestsjællands og Storstrøms amter. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt: Udgiver: Form: November 2005 Hedeselskabet og DHI Rapport Rapport nr: 7 Gennemlæst af: Dato: Henrik Olsen, COWI 11. april 2007 Formål med rapporten: Metoder Forbindelse til generel kortlægn. (fase etc.): Hovedkonklusioner Formålet med denne rapport er at beskrive de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold baseret på detailkortlægning. På basis af disse undersøgelser præsenteres en opdateret hydrogeologisk tolkningsmodel. Herudover er der foreetaget en beskrivelse og vurdering af forureningstrusler i området. Feltundersøgelser, som blandt andet består af PACES, TEM, borehulslogging, boringer, udtagning og kemisk analyse af vandprøver, vurdering af databasemateriale, spørgeskemaundersøgelse, litteraturstudier. Desuden databaseoplysninger og forskellige beregninger. Notatet er et led i indsatsplanlægningens fase 2-kortlægning, som består af forskellige detailkortlægningsopgaver, der skal forfine og opdatere den hydrogeologiske tolkningsmodel, som er blevet opstillet i fase 1. Det geologiske kapitels hovedkonklusion er sammenfattet i en revideret geologisk model, hvor den største afvigelse i forhold til fase 1 er fjernelse af ler fra Ørslev rende. Det hydrogeologiske kapitels hovedkonklusion er et revideret kort over områder med lille, nogen og stor grundvandsdannelse. Det grundvandskemiske kapitels hovedkonklusioner er vist i form af et nitratsårbarhedskort og et kort over generel sårbarhed. Det anbefales i rapporten at anvende det generelle sårbarhedskort også til nitratsårbarhedsvurdering, da der ikke fæstes lid til grundvandstyperne, som indgår i nitratsårbarhedskortets tilblivelse. 1

2 Kapitlet om forureningstrusler munder ud i en prioritering af trusselsstoffer og anbefaling af undersøgelsesprogram for tre trusselstyper (brønde/boringer, Vaske/fyldepladser og spildevandsanlæg). Der suppleres med liste over mulige indsatser, skønnet omfang og økonomisk overslag i forbindelse med gennemførelse af indsatser over for de tre trusler. Forholder rapporten sig til 1. Indvinding af vand (X) Der er et kort med skønnede indvindingsoplande til vandværksboringer i bilag K i kapitel 4 om specifikke forureningstrusler. 2. Jordlagenes opbygning, grundvandsmagasiner og beskyttende lerlag X Bemærkninger til kapitel 1: Geologi Der er gennemført borehulslogging, PACES og TEM-kortlægning. Databehandling af borehulslogs er ikke beskrevet. Der henvises til rapport nr. 13. Det fremgå ikke, om TEM-instrumentet er testet på Geofysiksamarbejdets testlokalitet i Slagelse og om proceduren for kontrolmåling af TEM i øvrigt er fulgt. Det konkluderes på side 3.1 i geologi-kapitlet, at "resultatet af den generelle test viser, at modstandskontrasterne mellem lerdæklag og magasinbjergarter er tilstrækkelig store til, at PACES og TEM kan anvendes til den specifikke kortlægning": Resultaterne af den generelle test (bilag 1.5) viser dog ikke udpræget overensstemmelse mellem boringsoplysninger og geofysiske tolkninger. På side 5.3 i geologi-kapitlet argumenteres der for lidt forskellige modstandsintervaller for lerede sedimenter tolket ud fra henholdsvis PACES og TEM, da TEM giver en ringere bestemmelse af høje modstande. Det burde derfor være modstandsgrænsen for højmodstandslag (sand og kalk), som skulle være forskellig for de to metoder og ikke - som der her argumenteres for - lerede sedimenter, som jo er lavmodstandslag. Sammenligningen mellem eksisterende boringer og ny geofysik (borehulslogging, PACES og TEM) på s. 6-1 til 6-5 i geologi-kapitlet virker ikke særlig overbevisende. Det er bl.a. vanskeligt at tyde sammenligningerne, som vises i bilag 1.3 og 1.4. Det er også bemærkelsesværdigt, at gammaniveauet for PL (Kertemindemergel) er betydelig lavere end for ML, selvom resistiviteten for 2

3 PL vurderes at være lavere end for ML. Lavt gammaniveau tyder normalt på lavt lerindhold, mens lav resistivitet normalt tyder på højt lerindhold. Disse modsatrettede signaler kommenteres ikke. Da gammaniveauet anvendes til at vurdere formationsmodstanden (som der står i afsnit på side 4-3), så kan der ske alvorlige fejl. Det er ikke korrekt at sammenligne gammaniveauet fra en boring til en anden (tabel 4 på side 6-4 i geologi-kapitlet), da gammaniveauet er afhængigt af borehullets diameter. Generelt må det siges, at vurderingen af modstande for ML og DS er dårligt underbygget. Det konkluderes på side 6-5 i geologi-kapitlet, at lerdæklag kan skelnes fra magasiner på grundlag af modstandskontraster, men det er ikke overbevisende underbygget af data - fx viser tabel 4 på side 6-4 en relativ beskeden modstandskontrast mellem ML og PK, så hvis ML overlejrer PK (hvilket er tilfældet i hovedparten af området), så vil det være vanskeligt at skelne dem fra hinanden. Vurderingen af den geologiske model fra fase 1 gennem en sammenligning med PACES og TEM langs udvalgte profiler, s. 6-5 til 6-8, viser generelt, at det er vanskeligt at korrelere de geofysiske data og den geologiske model. Det får forfatterne til at konkludere, at den geologiske model kan give overestimerede lertykkelser. Men det er lige så nærliggende at konkludere, at geofysikken ikke giver brugbare resultater, da geofysikken ikke stemmer særlig godt overens med boringsoplysningerne. Specielt kan det bemærkes, at der på s. 6-8 konkluderes, at Ørslev rende er fyldt op med sand eller kalk (baseret på TEM-tolkning), selvom en boring i Ørslev rende på bilag 1.5d viser 50 m ler. På siderne 6-9 til 6-12 er der en summarisk gennemgang af PACES og TEM tolkninger baseret på fladekort. Det er vanskeligt at sammenligne de to metoders resultater, da der anvendes forskellige farveskalaer for modstande. På side 6-13 gennemgås logging-resultater fra den nye boring Der bliver i det tilhørende bilag 3.1a ikke angivet, om der er fore- og/eller filterrør i boringen under logging, men i teksten side 3

4 6-13 står der, at "De 4 resistivitetslogs er påvirkede af forerøret i intervallet ca m". Til gengæld står der kun beskrevet, at der er et filterrør i boringen under logging i den bagvedliggende rapport nr. 13 om borearbejde og logging, og her er filterrøret vist helt ned til 26 meters dybde. På bilag 3.1a kan det da også ses, at specielt normal 8'' loggen slår kraftigt ud med to meters mellemrum, hvilket sandsynlligvis svarer til samlingerne i filterrøret. Konklusionerne om modstandsforholdene baseret på resistivitetsloggene kan derfor ikke tages for gode varer, idet resistivitetsloggen er påvirket af filterrøret. Dette burde være nævnt i rapporten. I stedet står der ukommenteret, at resistivitetsloggen i dybden m viser en modstand på omkring 80 ohmm i moræneler, hvilket er højt for moræneler, og derfor leder til en tolkning som stærkt sandet moræneler på s Det står i kontrast til induktionloggens ohmm for det tilsvarende dybdeinterval, hvilket ikke kommenteres. I øvrigt siger den geologiske bedømmelse øverst på s. 6-13, at der først kommer stærkt sandet moræneler fra 19 meters dybde. PACES-tolkningen for tredje lag på 80 ohmm er også meget usikker, men det kommeteres heller ikke. De samlede oplysninger bliver således ikke kædet sammen på en betryggende måde, og der bliver ikke taget forbehold for resistivitetsloggens begrænsninger. For boringerne og s og 6-14) gælder, at induktionsloggen overhovedet ikke bliver kommenteret, hvilket undrer, da den burde være den primære kilde til tolkning af resistiviteter i moræneler. I nederste afsnit på s konkluderes det, at selvom moræneler øjensynlig kan have modstande på op til 80 ohmm - og dermed overlappe modstandene for sedimenter, som ikke regnes for lerdæklag - så er det nok ikke noget udbredt problem, da fire ud af fem boringer med bestemmelse af morænelers modstand giver modstande på under 50 ohmm. Men ser man på boringernes placering (bilag 1.1 og 2.1), så ligger boringen med relativ høj resistivitet for Moræneler i det udbredte bælte gennem Haslev, som har relativ høje resistiviteter i større dybde end 10 m (omtalt på s. 6-10), mens de øvrige boringer med 4

5 bestemmelse af morænelers modstand ligger uden for dette bælte. Dette kommenteres dog ikke i rapporten. GeoEditor profilerne i bilag 3.6 er meget vanskelige at overskue. Specielt er det problematisk, at det ikke i selve profilet fremgår, om et sandlag er til stede eller ej, da der interpoleres med ret linie mellem datapunkter ind over strækninger, hvor laget er til stede. Der er forsøgt rådet bod på dette ved at angive udbredelsen af sandlagene med linie over selve profilet - men det er bestemt ikke særlig overskueligt. Der skulle have været anvendt støttepunkter, som havde trukket lagets underside op, og så kunne justeringen af laggrænser have klaret problemet. Linserne kunne også have været brugt til at skære lagene væk, der hvor de ikke er til stede. Det virker som en urutineret GeoEditor tolkning. På side 6-19 beskrives det, at den væsentligste revision af den geologiske model er fjernelse af ler fra Ørslev rende, da ler ikke har kunnet eftervises i TEM. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Ørslev rende stort set er fraværende på dæklagskortene bilag 3.7 og det kan IKKE være rigtigt. Det er glimrende med et afsnit om usikkerhedsvurdering (afsnit 6.2.5). Men umiddelbart virker resultatet ikke særlig imponerende, da der er stor spredning. Det virker også underligt at usikkerhedsanalysen øjensynlig er foretaget efter revisionen af den geologiske model i stedet for at foretage den før revisionen og på den måde anvende oplysningerne om grænseværdier for ler/ikke-ler (den såkaldte grænsehøj) i forbindelse med tolkning af profilerne i GeoEditor. Det er problematisk, at minimumskort og maksimumskort for lerdæklag beregnes på basis af standardafvigelsen på 6,2 m, som henholdsvis trækkes fra og lægges til lerdæklagstykkelsen i den geologiske model. Standardafvigelsen gælder nemlig kun for de øverste 25 m, og der må være en større usikkerhed end 6,2 m på større dybder, hvor der er færre boringsoplysninger. Generelt viser geologi-kapitlet så mange fejl og problematiske vurderinger, at det er vanskeligt at fæste lid til den reviderede geologiske model. Der 5

6 3. Grundvandsdannelse og grundvandets strømning X kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved, om den geofysiske databehandling og tolkning er korrekt udført, da kapitlet tyder på, at det er urutinerede folk, som har udført arbejdet. Bemærkninger til kapitel 2: Generel test af hydrologi og afgrænsning af grundvandsdannende områder På side 4-2 påstås det, at der i fase 1-rapporten, rapport nr. 3, ikke er beskrevet områder med glacialtektoniske forstyrrelser inden for indsatsområdet. Men dette er ikke korrekt (se bilag 5.3 i rapport nr. 3). I næste sætning skrives der da også, at der er indikationer på glacialtektoniske forstyrrelser i flere områder. Der ses bort fra glacialtektoniske forstyrrelser i forbindelse med udpegning af grundvandsdannende områder, men begrundelsen virker ikke særlig overbevisende (s. 4-2). Der argumenteres således for, at både mange aktive sprækker i moræneler og glacialtektoniske forstyrrelser øger grundvandsdannelsen. Det vurderes samtidig, at der i store dele af indsatsområdet enten er aktive sprækker eller glacialtektonisk forstyrrelse, og på det grundlag ses der bort fra glacialtektoniske forstyrrelser. Men der er ikke ingen dokumentation for, at der i størsteparten af indsatsområdet enten er aktive sprækker eller glacialtektonik. I figur 5.4 vises en stor overensstemmelse mellem årsmiddel infiltration henholdsvis perkolation i 2001 og 2002 fra to undersøgelser. Men den arealdistribuerede infiltration afviger væsentligt fra den arealdistribuerede perkolation, vist i henholdsvis bilag 6a og 7. Det er valgt at anvende en gennemsnitsværdi af infiltration og perkolation fra de to undersøgelser til at beregne den arealdistribuerede potentielle grundvandsdannelse, selvom de to parametre afviger markant. Det giver et problem, da de afviger mere end 100 mm i 40 % af området, hvilket umiddelbart virker som en stor afvigelse. Det fremgår på s. 5-13, at der i områder med opadrettet gradient kan forekomme både nogen og stor grundvandsdannelse. Det forekommer besynderligt og en lidt for konservativ betragtning. Det konklusive kort med grundvandsdannelse 6

7 (lille/nogen/stor), figur 5.9, afviger markant fra det tilsvarende kort fra fase 1, figur 5.1 i rapport 3. Det skyldes blandt andet, at der i nærværende rapport kan være grundvandsdannelse, selvom der er oprettet gradient. Det skyldes dog også, at der i nærværende rapport ikke er taget hensyn til hverken glacialtektoniske forstyrrelser eller størrelsen af den nedadrettede gradient. 4. Grundvandets kvalitet X Bemærkninger til kapitel 3: Grundvandskemi Der præsenteres en sårbarhedsvurdering på basis af ældre data, nyere databasedata samt nyindsamlede data. Der er primært indsamlet nye data fra områder med formodet tynde lerdæklag. Det påstås på side 2-1, at grundvandskemien fra en vandprøve snarere er en punkt-oplysning om nitratsårbarhed end en generel indikation af nitratsårbarhed. Til gengæld skal tykkelsen af reduceret ler regnes for en mere generel indikator for nitratsårbarheden. Dette er dog i modstrid med generel vurdering af vandkemiske prøver, som normalt betragtes som et resultatet af kemiske processer i hele oplandet til boringen. Kun I de tilfælde, hvor boringen er utæt, er der tale om en mere punktspecifik oplysning. Selvfølgelig vil en boring til husholdningsbrug primært afspejle de lokale forhold umiddelbart opstrøms for boringen, men boringer med større oppumpede mængder vil afspejle forholdene i et større opstrøms område. Der præsenteres en ny nitratsårbarhedsklassifikation I tabel 2.1. Den er modificeret og udvidet i forhold til Miljøstyrelsens klassifikation. Det er uklart, hvad "udvalgte istidsforstyrrelser" I tabel 2.1 betyder. Men det refererer sandsynligvis til de områder med samme betegnelse, som blev udpeget I fase 1, rapport nr. 3. Tabel 3.3 på side 3-6 viser, at nye vandprøver fra boringer, som blev grundvandstypebestemt i fase 1, generelt har den samme grundvandstype i den nye vandprøve fra fase 2, som boringen viste i fase 1. Tabel 3.4 på side 3-7 viser, at nye vandprøver fra boringer, som ikke blev grundvandstypebestemt I fase 1, generelt har den samme grundvandstype i den nye vandprøve fra fase 2, som 7

8 5. Arealanvendelse og forureningskilder som kan true grundvandet X grundvandstypekortet fra fase 1 viste. Tabel 3.5 på side 3-9 viser, at nye vandprøver udtaget af konsortiet fra boringer, som ikke blev grundvandstypebestemt i fase 1 eller fra nyetablerede boringer generelt har vandstype, som afviger fra vandtypekortet fra fase 1. Det er meget bemærkelsesværdigt. Afvigelser er størst i områder, som i fase 1 fik betegnelsen ilt/nitratzone. CFC-dateringer viser generelt en alder på mere end 50 år. Men enkelte brøver er sandsynligvis blandingsvand eller forurenet pga utætte boringer. På side 5-1 står der, at der i vurderingen af nitratsårbarhed indgår grundvandstyper fra det eksisterende grundvandstypekort. Hermed menes øjensynlig fase 1-kortet, hvilket er besynderligt, da der er blevet påvist afvigelser i de nyudtagne vandprøver - hvorfor er kortet ikke opdateret? I bestemmelsen af generel sårbarhed indgår kun tykkelsen af reduceret ler og gradienten (s. 5-1). På side 5-2 (nederst) og 5-3 (øverst) vurderes det, at det ikke er muligt at lave et nitratsårbarhedskort baseret på fase 1-kortet over grundvandstyper, som samtidig stemmer overens med aktuelle vandprøver i området. Det kan derfor undre, at der ikke er gjort forsøg på at lave et nyt grundvandstypekokrt, hvor de nye data var inddraget. Der er relativ god overensstemmelse mellem generel sårbarhed (baseret på reduceret ler og gradient) og nitratkoncentrationer i grundvandet (side 5-3). Bemærkninger til kapitel 4: Specifikke forureningstrusler Generelt er der tale om et velskrevet og veldokumenteret kapitel. Der gennemgås tre typer af forureningstrusler, som vurderes at være særlig relevante i indsatsområdet: 1) brønde og boringer, 2) fylde- og vaskepladser for sprøjteudstyr samt 3) spildevandsanlæg (nedsivningsanlæg og kloakker). Der er dog ikke tale om en egentlig vurdering af, hvilke trusler, der er størst i Suså indsatsopmråde, men bare 3 eksempler på trusler. Trusselsvurderingen er foretaget i et mindre 8

9 pilotområde, som udgør en del af Pindsobro vandværks indvindingsområde. Vurderingen blev foretaget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Desuden blev der indhentet BBR-oplysninger om vandforsynings- og afløbsforhold for samtlige ejendomme i Haslev og Suså kommuner. Det konkluderes, at antallet af nedsivningsanlæg er så begrænset, at de ikke udgør en væsentlig trussel (s. 3-5). Der er konstateret en del ældre ubenyttede brønde og boringer i pilotområdet, men der er ikke konstateret forurening eller mistanke om forurening i disse. Kombinationen af pesticidsprøjtning på gårdspladser og tilstedeværelse af ubenyttede brønde eller boringer på gårdspladser vurderes som en potentiel trussel for grundvandet. Visse steder sker en udtømning af restsprøjtevæske på et bestemt sted på marken, og det vurderes i rapporten som en potentiel risiko for grundvandet. Ved prioriteringen af de forskellige organiske stoffer er der foretaget en lokal vurdering omkring kilden og en vurdering af risiko for grundvandsressourcen. Der indgår vurdering af aerob nedbrydelighed, binding til sediment, kildekoncentration, transporttid i grundvandet samt reelle fund i grundvandet. Det er uklart, hvordan kildekoncentration og transporttid i grundvandet indgår i prioriteringen. Der anvendes geokemiske specieringsberegninger til prioriteringen af metaller. Andre inorganiske toffer så som næringsstoffer indgår ikke, da de regnes for fladeforureninger. På basis af disse prioriteringer er stofferne opdelt i "røde" stoffer, som er potentielle risikostoffer, og "grønne" stoffer, som er uproblematiske. På denne måde kan der sammensættes analysepakker som en del af indsatsen over for forureningstruslerne. Resultatet af vurderingen er vist på bilag I, og forslag til analysepakker er beskrevet på side 4-28 til Analysepakkerne er: 1) fyldevaskepakker: pesticider og klorerede opløsningsmidler 2) spildevandsanlæg: klor. opl.midler, EDTA og NTA 9

10 3) brønde/boringer: ikke præciseret, men evt. det samme som for vaske/fyldepladser plus MTBE. Dog står der på s. 7-3, at det kun er bakteriologisk kontrolanalyse, der normalt kommer på tale, da det giver en indikation af, om der løber overfladevand til boringen. I afsnit 5 (s. 5-1 til 5-10) beskrives gennem flowdiagrammer, hvordan man udvælger de enkelte potentielle trusler til nærmere undersæøgelse. Flowdiagrammerne er illustrative og informative, og virker velbegrundede. Der er foretaget en overordnet prioritering af de undersøgte trusselstyper i tabel 7.2. Men det begrundes ikke nærmere, hvorfor prioriteringen ser sådan ud. I tabel 7.3 er der foretaget en prioritering af områder med hensyn til indsatser. Disse områder er udtegnet på bilag J - der er dog ikke henvist til dette bilag i det pågældende afsnit på side 7-5 og 7-6. I tabel 7.4 vises en oversigt over mulige indsatser, skønnet omfang og økonomisk overslag. Der er fyldige og velskrevne trusselsnotater om hver af de tre behandlede forureningstrusler (bilag A-C). Disse notater, som er baseret på litteraturstudier, ser på de problemer, der generelt kan være forbundet med de tre typer trusler. Notaterne beskæftiger sig ikke specifikt med Suså indsatsområde. 6. Grundvandets sårbarhed X Bemærkninger til kapitel 5: Hydrogeologisk tolkningsmodel og revideret sårbarhed Dette kapitel er primært et resume af de øvrige undersøgelsesresultater. I et kortfattet afsnit på side 4-1 til 4-2 beskrives en revideret sårbarhedsvurdering. Der er reelt tale om,. at kun tykkelsen af reduceret ler og størrelsen af grundvandsdannelsen indgår i beregningen af sårbarheden (egentlig indgår gradienten også, men da der kun er grundvandsdannelse i områder med nedadrettet gradient er den implicit en del af grundvandsdannelsen). Grundvandskemiske data udelades (som det også var tilfældet i grundvandskemiafsnittet). Det er lidt vanskeligt at forstå dette kapitel, hvis man ikke også har læst kapitlet om grundvandskemi. 10

11 Øvrige bemærkninger Bilag 5 viser et revideret og forenklet sårbarhedskort, som er baseret på bilag D.1 i kapitlet om grundvandskemi. Det er bemærkelsesværdigt (og lidt uforståeligt), at sårbarhedsklasserne 1, 2 og 3a fra bilag D.1 slås sammen til 'høj' sårbarhed på bilag 5, selvom 3a svarer til zoneringsvejledningens 'nogen' sårbarhed. Det betyder, at områder med høj sårbarhed kommer til at være meget udbredte. Til gengæld er der bedre overensstemmelse med fundene af nitrat, som er vist sammen med den generelle sårbarhed på bilag D.4 i kapitlet om grundvandskemi. Der er mange usikre vurderinger i denne rapport. Det gælder primært kapitlet om geologi og kapitlet om grundvandets dannelse. Det er derfor tvivlsomt, om den resulterende sårbarhed kan tages for gode varer. Følgende er blevet oplyst af Christina Hansen, Miljøcenter Nykøbing F: I forbindelse med fase 1 blev der opstillet en geologisk model (GeoEditor) på baggrund af eksisterende data. I forbindelse med fase 2, trin 1 kortlægningen blev modellen revideret med udgangspunkt i resultaterne fra den geofysiske kortlægning. Desværre opstod der en række fejl i forbindelse med opdateringen af modellen. Disse fejl betyder at modellen ikke kan bruges. Det er vigtigt at bemærke at disse fejl også gør sig gældende på det udarbejdede lertykkelseskort i fase 2, trin 1 rapporten. Efterfølgende har Rambøll været inde og vurdere geofysikken hvilke geologiske oplysninger kan vi hive ud at den geofysiske kortlægning. Primært kunne geofysikken bidrage med ekstra oplysninger om de overfladenærer sandaflejringer. Modellen er blevet rettet op for de fejl der var opstået samt fået tilføjet ny viden fra den geofysiske kortlægning, der var blevet udført. Her skal det lige bemærkes, at COWI sideløbende havde lavet en kortlægning af Ørslev Rende. Så de data der var til rådighed på det pågældende tidspunkt er indført i modellen. Efter at modellen er blevet rettet op er der blevet udarbejdet et nyt lertykkelseskort for hele området. Ovenstående opretning af den geologiske model er beskrevet i rapport nr

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Detailkortlægning i Suså Indsatsområde

Detailkortlægning i Suså Indsatsområde Detailkortlægning i Suså Indsatsområde Fase 2, Trin 1: Synopsisrapport over trin 1 aktiviteter Vestsjællands og Storstrøms Amter Rapport Maj 2006 Detailkortlægning i Suså Indsatsområde Fase 2, Trin 1:

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker Holbæk Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Regstrup, Nørre Jernløse og Kvanløse Vandværker December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. llesmøde Esbjerg Kommune 29. marts 2011

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. llesmøde Esbjerg Kommune 29. marts 2011 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning gning Vandværkernes fællesmf llesmøde Esbjerg Kommune 29. marts 2011 Civilingeniør Hans Guldager Team Grundvand Naturstyrelsen, Ribe Den nye Naturstyrelse

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Vipperød Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Vipperød Vandværker Holbæk Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Vipperød Vandværker December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Holbæk Kommune Indsatsplan

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000. Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2000 Zonering Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen Indholdsfortegnelse FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND 7 1.2 FORMÅL MED VEJLEDNINGEN

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere