DBI BRAND &SIKRING. Sæson for fest og skader. Virksomheden der fik et løft Tryk ved panik Fritureslukning - nu også med vand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DBI BRAND &SIKRING. Sæson for fest og skader. Virksomheden der fik et løft Tryk ved panik Fritureslukning - nu også med vand"

Transkript

1 Nr. 4 December 2003 DBI Virksomheden der fik et løft Tryk ved panik Fritureslukning - nu også med vand Sæson for fest og skader Blinde alarmer skal begrænses Når temperaturen går i selvsving

2 BI Sæson for fest og skader I December måned er det højsæson for skader og ulykker Brug fornuften før festen. Borddækning er også et spørgsmål om sikkerhed. I følge forsikringsoplysningen stiger antallet af brandskader allerede i den første uge af december med 50 procent. Midt i december er antallet det dobbelte af normalt, og når vi når frem til juleaften, taler vi om en femdobling. Årsagen er især de mange levende lys, kombineret med brændbart pynt. Men det er ikke kun brandskaderne, som øges i juletiden. Forsikringsselskaberne får også anmeldt flere biltyverier samt lomme-, taske- og indbrudstyverier i denne periode. På arbejdspladserne er risikoen for indbrud især forhøjet i helligdagene omkring jul og nytår. Blus på julefrokosten Brandulykker på arbejdspladsen kan opstå i forbindelse med julefrokosterne. I Danmark har vi ganske fornuftige regler, når det gælder antallet af gæster og flugtvejsforhold i forsamlingslokaler. Og bortset fra visse problemer i diskoteksmiljøet har langt de fleste restauranter m.fl. styr på disse regler. Men det er ikke sikkert, at firmaets festkomité tænker på brandsikkerhed og flugtveje, når julefrokosten planlægges. Det sker måske, at flugtvejsarealer benyttes som festlokale, og at døre i flugtveje er spærret af borde, stole, ølkasser, musikanlæg eller andet. At papirsdugene samtidig er pyntede med levende lys, gran og andre let antændelige materialer, gør ikke sagen bedre. I de feste tilfælde går det jo godt, og på et tidspunkt ebber festen ud. Det falder ofte i de sidste, trætte deltageres lod at rydde op og fylde i affaldssække. I skyndingen efterlades sækkene med affald måske et sted, hvor de kan friste svage sjæle med en cigaret eller tændstik. Og har man nu husket at slukke alle de levende lys - og det elektriske udstyr? Har man også fået lukket, låst og sat alarmen til? Det er vigtigt, at alle disse ting er planlagt og aftalt - inden festlighederne starter. Hovedreglen er, at man rådfører sig med virksomhedens sikkerhedsansvarlige - og i øvrigt bruger sin sunde fornuft Helligdagsfred og -fare I jule- og nytårsdagene står mange arbejdspladser uden opsyn i en længere periode. Derfor er det vigtigt, at alt lige bliver tjekket en ekstra gang: Er produktionsudstyret lukket ned? Er brændbart affald fjernet eller anbragt forsvarligt? Er affaldscontainerne låst og stillet sikkert? Er der slukket for lamper og elektrisk udstyr, som ikke skal være tændt? Er der låst og lukket over alt? Er byggepladsen sikret? Er udendørs oplagrede brændbare materialer sikret mod vildfarent nytårsfyrværkeri? Er alarmerne sat til? Affaldscontainere frister Ingeniør Søren Tofte, fra DBI's rådgivnings- og kursusafdeling, har nogle gode råd til både arbejdspladser og privatpersoner i forbindelse med helligdagene: "I jule- og nytårsperioden bugner affaldscontainere i beboelsesområder med brugt julepapir og kasserede juletræer. Men der risikerer også at havne andre ting blandt det brændbare indhold - nemlig nytårsfyrværkeri. Derfor er det særlig vigtigt, at holde containerne aflåste i dagene omkring nytår", siger han. "Jeg kan kun anbefale, at boligforeninger, virksomheder og andre, som har affaldscontainere stående, følger DBI's Brandteknisk vejledning nr. 29, som anviser, hvordan affaldscontainerne opstilles forsvarligt. Som tommelfingerregel skal containerne opstilles mindst 2,5 meter fra bygninger, dog 5 meter fra bygninger med træbeklædning. Hvis en container står klos op ad en bygning, er der risiko for, at en brand i containeren vil brede sig til bygningen. På arbejdspladserne er det en god idé at få containerne tømt inden helligdagene. Og så bør de naturligvis låses", siger Søren Tofte. Husk at sikre affaldscontainerne! 2

3 DBI Nytårsfyrværkeri på afveje "Alt for mange skynder sig at få tømt champagneflasken, og slæber den så med ud på græsplænen for at anvende den som affyringsrampe for raketter. Men det er umuligt at styre en raket i en bestemt retning fra en flaske", maner Søren Tofte. "Endnu værre er det med almindelige vinflasker, som vælter for et godt ord. Man skal banke et rør i jorden eller ofre penge på en raketholder, der kan købes samme sted som raketterne. I takt med, at vi køber større og større raketter, er det blevet vigtigere, at vi har styr på, i hvilken retning vi sender raketterne", råder han. "Og så skal man især tænke sig om, hvis der er stråtækte huse i nabolaget", siger Søren Tofte, som selv bor i et stråtækt hus. "Tag overtøjet på, og gå mindst 200 meter væk, og hvis det blæser, skal afstanden være 400 meter i vindretningen. Og send under ingen omstændigheder raketter i retning af noget, som er brændbart. Når man bor under stråtag Hvis man bor i et hus med stråtag, skal man sørge for at sikre sig mod andres unoder denne aften. Vær opmærksom på vejret er det vådt i perioden op til nytåret, er risikoen for antændelse reduceret en smule. Hvis det er en tør periode, kan man vælge at vande taget i forvejen, men man skal vide, at det er begrænset, hvor stor en effekt det har. Der skal faktisk sprøjtes temmelig længe, før det øverste lag af ståtaget er ordentligt gennemvædet. Hvis man ikke selv er hjemme, bør man aftale med naboerne, at de holder øje med huset. Jeg holder mig selv hjemme nytårsaften og har en lang, tilkoblet vandslange hængende parat, hvis der skulle ske noget. Det kan jeg anbefale alle stråtagsejere at have, men husk, at et tørt stråtag fænger hurtigt, så der skal også handles hurtigt, og er man ikke 100 procent sikker på, at alle gløder er slukket, skal man ringe 112. Er man så heldig, at stråtaget er brandsikret efter Brandteknisk information nr. 29 (for stråtage) betyder det, at man har meget bedre tid til at redde sig selv og sit indbo, ligesom brandvæsenet har større chancer for at få slukket branden", lyder det fra Søren Tofte. Regler og råd om fyrværkeri Reglerne for anvendelse af fyrværkeri fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 778 af 14. oktober Her er de vigtigste regler for såkaldt kategori II-fyrværkeri, dvs. raketter, romerlys, fontæner og lignende, som ikke er til professionelt brug: Ved brug af fyrværkeri skal der udvises forsigtighed. Fyrværkeri må ikke affyres på steder, hvor der oplagres fyrværkeri eller brandfarlige stoffer. Fyrværkeri må ikke affyres nærmere end 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag, oplag i det fri af let antændelige stoffer og brændbare materialer. I vindens retning er afstanden 200 meter. Fyrværkeri må ikke affyres nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 200 meter. Raketter må ikke affyres nærmere end 10 meter fra bygningers åbninger. I vindens retning er afstanden 20 meter. Raketter må ikke affyres nærmere end 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag, oplag i det fri af let antændelige stoffer og brændbare materialer. I vindens retning er afstanden 400 meter. Raketter må ikke affyres nærmere end 200 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 400 meter. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for brug af fyrværkeri (fx totalforbud i områder med stråtækte huse). Gå aldrig tilbage til en fuser Dette og andre gode råd i forbindelse med nytår og fyrværkeri kan man læse mere om på hjemmesiden Pas på stråtaget omkring Nytår! Søren Tofte, DBI ønsker læserne en god og brandsikker jul og et godt, skadefrit nytår 3

4 BI Virksomheden der fik et løft Succesvirksomhed på Als har fokus på miljø og arbejdsmiljø - og på beredskabet Kim Langer, Linak A/S. Foto: Linak Nordborg på Als er andet og mere end Danfoss. Inden for de sidste 25 år er et nyt dansk eksporteventyr vokset op på den driftige sønderjyske egn. Linak A/S hedder virksomheden, som ligger ved Guderup i den sydlige ende af Nordborg Kommune. Her sætter man en dyd i at tage arbejdet let. Siden virksomheden specialiserede sig i at udvikle og producere produkter, der gør tunge løft lette, er det gået hastigt fremad. Linaks produkter kaldes actuatorer - en betegnelse som dækker over elektrisk drevet bevægeudstyr, som kan tage mange af dagligdagens løft og dermed gøre arbejdslivet lettere. Actuatorerne, som produceres i mange størrelser, indbygges i andre produkter, hvor de blandt andet er med til at fremme sunde og ergonomisk rigtige arbejdspladser. Linaks udstyr anvendes til så forskellige formål som hospitalssenge og patientløfteudstyr, til skrive- og arbejdsborde samt til løfte- og bevægeformål inden for industri og landbrug. Certificering og beredskab På Linaks hjemmeside sammenfattes actuatorernes muligheder i sætningen: Det er kun fantasien, der sætter grænser. Til gengæld er der grænser for, hvordan Linak behandler miljø og arbejdsmiljø. Og de grænser er fastsat i en række standarder, som virksomheden er certificeret til. Det gælder blandt andet miljøstandarden DS/EN ISO og arbejdsmiljøstandarden OHSAS Det indgår i disse certificeringer, at der skal etableres en beredskabsplan for virksomheden. Certificeringerne blev den direkte anledning, men vi havde faktisk i længere tid tumlet med planer om at etablere en beredskabsplan for vores virksomhed, forklarer vedligeholdelseschef Kim Langer, Linak A/S. Problemet var dog, at vi hverken havde tid eller ekspertise til at udforme og gennemføre idéerne. Vi er gode til actuatorer, men ikke til beredskabsplaner, og en beredskabsplan, som i givet fald skal kunne redde virksomheden, skal naturligvis være i orden. Om Linak A/S Virksomheden blev grundlagt i Nordborg i 1907 under navnet Chr. Jensen Maskinbyggeri. I mange år producerede den lille familievirksomhed bl.a. kværn- og mølleudstyr samt esser til smedeundervisningen på landets tekniske skoler. Siden slutningen af 1970'erne er det Bent Jensen, tredje generation i det familieejede aktieselskab, som har stået i spidsen for virksomheden. Med udviklingen af lineare actuatorer indledte han en vækstperiode, som bragte faderens og farfaderens maskinbyggeri op fra 7 ansatte til Linaks nu over 850 medarbejdere på Als. Hertil kommer omkring 400 medarbejdere i datterselskaber rundt om i verden. I forbindelse med virksomhedens ekspansionen flyttedes adressen til Guderup, mellem Nordborg og Sønderborg. Linak omsætter årligt for over en milliard kroner og eksporterer cirka 80 procent af produktionen. Årlige øvelser Derfor henvendte vi os til DBI, som vi i forvejen har et godt samarbejde med på inspektionsområdet. I fællesskab fik vi opbygget en god beredskabsplan, som vi nu også har testet i forbindelse med et par brand- og evakueringsøvelser. Disse øvelser lærte os meget, og vi har nu indgået aftale med DBI om at stå for en årlig øvelsesdag her på virksomheden, fortæller Kim Langer. Birger C. Kjærbye, DBI, som arrangerede øvelserne hos Linak, fortæller: Vi gennemførte i alt to brandog evakueringsøvelser med et par timers mellemrum. Øvelserne fandt sted i to forskellige montagehaller, så vi ikke forstyrrede de samme medarbejdere begge gange. Vi markerede et par typiske brande ved hjælp af røgmaskiner, og sørgede for at få aktiveret de automatiske brandalarmanlæg, dog uden signaloverførsel til redningsberedskabet. Tester personalet Formålet med øvelserne var at afprøve beredskabsplanen og medarbejdernes reaktioner ved en brand. Den slags øvelser tester personalets handlinger og reaktioner og giver samtidig mulighed for at påvirke de enkelte medarbejderes holdninger til sikkerhed. Vi havde opstillet forskellige målepunkter, så vi efterfølgende kunne evaluere forløbet. Overordnet handlede det om at tilse, at virksomhedens gældende brandinstrukser blev efterlevet, hvorunder det primært gjaldt om at få alle medarbejdere ud af bygningerne og at få dem bragt i sikkerhed. Vi registrerede desuden, 4

5 DBI Linaks fabrik og hovedkontor ligger ved Guderup i det smukt, kuperede landskab på Als. Den cirkelrunde bygning i venstre side er cirka 100 meter i diameter og rummer et helt nyt produktionsanlæg for udstyr til højdejustering af skrive- og arbejdsborde. hvordan alarmering, redning og eventuel slukningsindsats blev håndteret og organiseret. Birger Kjærbye tilføjer, at hver af de to øvelser blev afsluttet med en evaluering og debriefing for alle medvirkende. Herunder blev de involveredes handlingsmønstre og reaktioner drøftet, og deltagerne kunne få svar på de spørgsmål, der rejser sig i den forbindelse. Afslutningsvis har DBI udarbejdet en rapport til virksomheden med en sammenfatning af øvelsernes forløb.. Foto: Linak Birger C. Kjærbye, Når krisen kommer Simuleringsøvelser med Crisis Management Academy (CMA) Ændrede risikobilleder øger kravene til virksomhedernes ledere. Evnen til at opdage og forudse kriser hurtigt og håndtere dem effektivt er blevet en central kompetence. Også den intensive mediedækning af kriser sætter nutidens virksomhedsledere i fokus og under større pres end tidligere. Det betyder, at risikoen for at dårlig krisehåndtering medfører varige skader på omdømme, varemærke og kunderelationer er større end tidligere. En krise er oftest en uforudset hændelse, der sætter organisationens normale aktiviteter i stå. Krisen kendetegnes af stor usikkerhed, hurtigt forløb og krav til information både indadtil og udadtil. Det psykiske pres på ledelsen medfører let, at man taber overblikket. Men evnen til at agere optimalt i krisesituationer kan læres og trænes. Det er formålet med et nyt kursuskoncept, som DBI udbyder i samarbejde med nordens førende krisetræningsorganisation Crisis Management Academy (CMA) Om kurset Kurset omfatter et oplevelsesbaseret træningsprogram, hvor hver person i timer udsættes for meget krævende situationer. Programmet bygger på erfaringer fra videnskabelige studier af forløb fra store katastrofer. Disse erfaringer viser, at kompetencen til at håndtere krisesituationer kun kan opøves gennem oplevelser fra virkelige krisesituationer eller gennem realistiske øvelser. Programmet sætter fokus på: Samarbejdsevner i krisesituationer Kriseorganisation Bevarelse af overblik og helhedssyn Strategisk prioritering under pres Intern og ekstern kommunikation Problemløsning i krisesituationer Birger C. Kjærbye, Ny vejledning om eksplosionsfarlige områder I forbindelse med indførelsen af det såkaldte Atexdirektiv er der sket ændringer i de danske regler på eksplosionsområdet. Specielt i forbindelse med eksplosive atmosfærer som følge af brændbart støv er der sket væsentlige ændringer i forhold til tidligere regler og praksis. Blandt andet er der udgivet nye bekendtgørelser om klassifikation af eksplosionsfarlige områder og om arbejde i forbindelse med eksplosive atmosfærer. Desuden er de Tekniske Forskrifter blevet ændret For at skabe et samlet overblik over såvel nye regler som fortsat gældende bestemmelser for eksplosionsfarlige atmosfærer planlægger Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) at udsende en ny udgave af Brandteknisk vejledning nr. 19 om eksplosionsfarlige områder. Efter den igangværende høringsfase forventes den nye vejleldning udsendt i første kvartal Peter Krabbe-Christensen, 5

6 BI Forsikring stiller større krav til virksomhederne Præmierne på skadesforsikring bestemmes i stigende grad af virksomhedernes fokusering på sikkerhedsarbejdet Bo Balscmidt, Forsikring & Pension gange fik virksomheder uindbudte gæster i de første seks måneder af Og det tal er for højt, siger teknisk chef i Forsikring & Pension, Bo Balschmidt, til tidsskriftet Forsikring. Antallet af indbrud hos danske virksomheder i årets første halvår er steget med godt fire procent i forhold til året før. Bo Balscmidt finder dog også positive signaler i statistikken. Det gennemsnitlige udbytte er faldet fra godt kroner pr. indbrud til knap kroner, og det ser han som et tegn på, at virksomhederne passer bedre på deres mest kostbare inventar. Sikring på byggepladsen Tyveri af minigravere, borehammere, pladevibratorer og andet dyrt materiel er et stort problem på byggepladserne. Det samlede svind på byggepladser løber anslået op i procent af de samlede materialeomkostninger i forbindelse med et byggeri. Oplysningen fremgår af tidsskriftet Forsikring, som skriver, at den samlede regning efter tyverier fra danske byggepladser for nogle år siden blev anslået til at ligge i størrelsesordenen 300 millioner kroner. Teknisk chef i Forsikring & Pension, Bo Balschmidt fremhæver i den forbindelse tv-overvågning som en oplagt sikringsforanstaltning på byggepladser. Overvågningen kan ikke hindre alle tyverierne, med den virker præventivt og er samtidig et værdifuldt redskab i den efterfølgende efterforskning, vurderer han. Indbyggede startspærrer på borehammere, og lignende sikringsløsninger på værktøjet, hører også til de foranstaltninger, som Bo Balscmidt forventer vil vinde frem. Til sikring af større udstyr som minigravere mv. peger han på de nye satellit- eller radiobaserede sporingssystemer, som kan give opklaringsprocenter på op mod 100. Disse systemer har desuden den fordel, at de kan hjælpe politiet med at finde frem til kriminelle arnesteder. F&P's tekniske chef er ikke i tvivl om, at det nytter at sikre sig mod indbrud, og han mener, at potentialet til at få indbrudstallet bragt længere ned langt fra er udnyttet. Ifølge Forsikring må det forventes, at forsikringsselskaberne vil stille større krav til virksomhedernes sikkerhedsprofil i fremtiden. Det skyldes, at erhvervsforsikringsområdet - efter en længere periode med store underskud - fremover vil fokusere mere på den primære drift. Kim Hvirgel, Codan, siger til bladet, at selskaberne tidligere blandt andet tjente underskuddet hjem gennem kursgevinster. Men den mulighed er reduceret i dag, samtidig med at udgifterne til genforsikring er stigende. Fornuftige præmier - på betingelser I forsikringserhvervet er man meget opmærksom på, om virksomhedernes ledelser har fokus på, hvordan virksomheden sikrer sig. Ledelsen bør følge skadeudviklingen og muligheden for at gennemføre sikringstiltag tæt, siger Kim Hvirgel, som mener, at forsikringsselskaberne fortsat kan tilbyde fornuftige præmier til de virksomheder, som kan dokumentere, at de har styr deres risici. Behovet for en mere ansvarlig risikohåndtering gælder også på brandområdet. Jeg plejer at sige, at der er tre årsager til brand: mænd, kvinder og børn, siger Bo Balschmidt til Brand & Sikring. Dermed understreger han betydningen af, at både ledelse og medarbejdere på virksomhederne udviser en ansvarsfuld opførsel. Han peger i den forbindelse på vigtigheden af, at medarbejderne får kurser i, hvordan de kan sikre deres arbejdsplads ved hjælp af forebyggelse. Desuden anbefaler Bo Balschmidt, at man etablerer effektive kontrolprocedurer og i øvrigt søger vejledning hos forsikringsselskabernes konsulenter og hos uafhængige brand- og sikringsrådgivere.. Kurser for virksomhedernes medarbejdere er et vigtigt led i arbejdet for bedre sikring af arbejdspladsen. Foto: Peter Præstrud 6

7 DBI Hurtig udrykning til indbrud Hundesteds brandmænd bekæmper ikke kun brande "Vi var den slemme dreng i klassen", fortæller beredskabschef Jens Bang Jensen, Hundested Kommune. "Der var alt for mange indbrud på kommunens skoler og institutioner, men så satte vores forsikringsselskab tommeskruerne på. De lod os vide, at forsikringspræmien stod til en så voldsom stigning, at det kun kunne forstås derhen, at de ikke var interesseret i os som kunde mere", siger Jens Bang og fortsætter: "Det fik Byrådet til at spørge os i brandvæsenet, om vi havde forslag til, hvad der kunne gøres for at forbedre situationen. Det førte til, at vi udarbejdede en samlet plan for risikostyring i kommunen. Planen indebar, at brandvæsenet skulle tage sig af risikostyringen, og ikke kun med hensyn til indbrudssikring, men også i forbindelse med mange af de andre skader, en kommune kan blive udsat for. Planen fik navnet "Projekt aktiv risikostyring", og Byrådet besluttede at afprøve planen i en treårig forsøgsperiode". Rådgivning og alarmanlæg Noget af det første, der blev taget fat på, var mulighederne for at få opsat tyverialarmanlæg og etableret en fælles vagtcentral. Jens Bang forklarer: "På baggrund af omhyggelig rådgivning, definerede vi vore krav, hvorefter vi kontaktede forskellige leverandører og indhentede tilbud på sikring af henholdsvis en stor skole og en mindre institution. Det resulterede i, at vi valgte at arbejde sammen med Siemens, hvis tilbud og løsningsmodel passede os bedst. Efterhånden som "Projekt aktiv risikostyring" blev ført ud i livet, begyndte antallet af indbrud at falde, og vi er nu nået ned på et meget lavt niveau. Det skyldes ikke mindst vores mulighed for at rykke meget hurtigt ud. Brandvæsenet fungerer selv som vagtcentral, og - afhængigt af tidspunktet på døgnet - sender vi en eller to mand af sted. Vi sidder ikke og venter på, om der skulle komme en melding om fejlalarm, men kører med det samme, når alarmen går. Det betyder, at vi kan være fremme inden for ganske få minutter, og det er noget, der har effekt. Indbrudstyvene går oftest målrettet efter effekter, som de ved hvor er, og de er derfor meget hurtigt væk igen. Men vi er som regel hurtigere, og på den måde har vi afværget mange tyverier. Styr på blinde alarmer Det sker, at vi må rykke ud til blinde alarmer, men jeg mener, at vi har fået antallet bragt ned på et acceptabelt niveau. I starten var der nogle steder, hvor vi skulle have justeret følsomheden, ligesom personalet skulle lære at håndtere systemerne korrekt i forbindelse med til- og frakobling. Men jeg oplever nu, at institutionernes personale er meget motiverede til at undgå de blinde alarmer, som de selv skal betale for over deres budget". Som et skulderklap til projektet var Hundested en af de tre kommuner, som i 2001 modtog Kommune Forsikrings Risikokoordinatorpris. Hundesteds byråd var også tilfreds med projektet, som blev gjort permanent efter de tre prøveår. "Og den varslede store præmiestigning blev afblæst og afløst af Foto: Siemens en mindre præmienedsættelse", konstaterer en tilfreds beredskabschef. Han tilføjer, at risikostyringen omfatter meget andet end indbrudssikring og peger på områder som børneulykker og autoskader, hvor der også er opnået gode resultater. Og netop nu er man gået i gang med at få bedre styr på arbejdsskaderne i den risikobevidste kommune. Risikostyring og brandvæsen supplerer hinanden godt, konkluderer Jens Bang Jensen, som understreger, at det handler om at udnytte personale og udstyr på en måde, som både tilgodeser økonomi og kvalitet i sikkerhedsarbejdet.. Foto: Hundested Kommune Der er skabt bedre sikkerhed og større tryghed i Hundested Kommunes institutioner. Beredskabschef Jens Bang Jensen, Hundested. 7

8 BI Tryk ved panik Mange mennesker har mistet livet, fordi de ikke kunne komme hurtigt nok ud ad en dør. Nu kan man få CE-mærkede beslag til flugtvejsdøre, som sikrer hurtig og nem døråbning Resultatet af Århus Brandvæsens uanmeldte besøg på diskoteker i efteråret vakte opsigt. Her fra Jyllands-Postens omtale. F esten er på sit højeste, musikken dunker ud af højttalerne, og lokalet er pakket med unge mennesker i opløftet stemning. Pludselig går alt i sort, folk begynder at skrige, man mærker røgen, og nu begynder stormløbet mod dørene. En flugtudgang blokeres midlertidigt på grund af voldsom skubben og masen - paniksituationen eskalerer. Vi hører af og til om katastrofale brande rundt om i verden - på diskoteker, hoteller og restauranter, i sportshaller, teatre, biografer Panikbeslag af typen "touchbar", som åbner ved et let tryk på det vandrette beslag (Demonstrationsmodel). og forsamlingslokaler samt i stormagasiner og lufthavne. Den slags sker ikke her i landet - tænker vi. Men i slutningen af 1998 kom begivenhederne tæt på. 63 unge mistede livet ved et diskoteksarrangement i Gøteborg, hvor situationen kan have mindet om beskrivelsen i indledningen. I Danmark har vi med mellemrum haft brande i eller ved festlokaler, hvor det kunne være gået galt, hvis et samspil af fejl og uheld havde fundet sted. I starten af år 2000 måtte 650 unge evakueres, da der opstod brand i en diskoteksejendom i Viborg. Og i slutningen af 2001 var den gal i Helle Hallerne ved Varde. Under et stort halbal opstod der brand i gulvet, lige under de 1200 festende unge. Til alt held brød branden først gennem gulvet, da arrangementet var slut, efter at hovedparten af deltagerne havde forladt hallen. Meldt til politiet I efteråret var brandmyndigheden i Århus på uanmeldt besøg på midtbyens barer og diskoteker. Resultatet var nedslående, fortæller afdelingsleder ved Århus Brandvæsen Hans-Jørgen Salomonsen, som stod i spidsen for den natlige razzia. Flere steder stødte vi på blokerede flugtveje og direkte aflåste nødudgange, oplyser han til Brand & Sikring. På syv diskoteker, svarende til hvert tredje af de besøgte steder, var kravene til brandsikkerhed misligholdt så groft, at brandmyndigheden så sig nødsaget til at indgive politianmeldelse om forholdene. Hvad der kunne være sket, hvis der var udbrudt brand en sen nattetime på et af disse steder, er et åbent spørgsmål? Reglerne for brandsikkerhed og flugtveje er i de senere år blevet strammet op i mange lande. Også i Danmark. På europæisk plan er der, efter Gøteborg-branden, indført EN-standarder for de særlige trykstænger - også kaldet panikbeslag - til hurtig åbning af døre i flugtveje. Et af tilløbsstykkerne på efterårets store sikkerhedsmesse i Odense var et "minidiskotek" på låsefirmaet RUKO's stand. I det lille rum blev man bombarderet med lys og lydeffekter, som kulminerede i en "paniksituation", hvorefter det gjaldt om at slippe ud af indelukket. Og det foregik problemfrit ad dørene, der var forsynet med en nye serie af panikbeslag, som RUKO præsenterede på messen. "Beslagene er CE-mærkede og testet i henhold til den nye standard DS/EN 1125 for panikudgangsbeslag med vandret stang", fortæller senior produktchef Henrik Jørgensen, Ruko A/S. Virker også når der mases "I USA og en række lande i Europa stilles der nu krav om disse typer panikbeslag i forbindelse med kritiske flugtvejsdøre. Beslagene udmærker sig ved, at en dør uanset om den er låst eller ej, kan åbnes ved et let tryk på en vandret stang, monteret over det meste af dørens bredde. Åbningsmekanismen fungerer, selv om det er et tryk på op til 100 kg mens trykstangen påvirkes - altså en situation, hvor mennesker står og maser 8

9 DBI for at komme ud. Det gør beslagene velegnede til udgange i lokaler, hvor mange mennesker opholder sig, og hvor dørene er aflåste for at hindre uønsket adgang udefra", forklarer Henrik Jørgensen. "CE-mærkningen er afgørende for, at panikbeslagene kan sælges og benyttes som åbningsbeslag på døre i flugtveje i henhold til Bygningsreglementet. Beslagene er særdeles velegnede på steder, hvor der kan opstå paniksituationer, og hvor der ikke levnes ét ekstra sekund til at tænke sig om" forklarer ingeniør Søren Tofte, DBI. "Det betyder ikke, at panikbeslag er blevet obligatoriske, men jeg mener, at disse beslag må være at foretrække på særlige steder i fremtiden - og med de kommende funktionbaserede brandkrav vil de kunne indgå som en parameter i den brandtekniske dimensionering. Det er værd at bemærke, at standarden lægger særlig vægt på, at børn, ældre og handicappede let kan åbne døre med disse beslag. I øvrigt har CFPA Europe udarbejdet et sæt guidelines, som konkret anviser, hvor bl.a. panikbeslag bør anvendes - og de retningslinier kan jeg kun anbefale", siger Søren Tofte.. Henrik Jørgensen, RUKO, demonstrerer panikbeslag af trykstangstypen, som især egner sig til tungere døre. Søren Tofte, Europæisk vejledning for nød- og panikbeslag De europæiske brand- og sikringsorganisationer, organiseret i CFPA Europe, har udsendt en vejledning, European Guideline 2:2002, for nød- og panikbeslag til døre i flugtveje. Den europæiske guideline gælder for panikbeslag, som er udført i henhold til den europæiske standard EN 1125 samt for nødbeslag i henhold til EN 179. Begge europæiske standarder har også status som danske standarder - dvs. med betegnelsen DS/EN. Retningslinierne er først og fremmest møntet på situationer, hvor døre skal kunne holdes aflåst, så adgang udefra forhindres - mens det i alle tilfælde skal være muligt at komme let og hurtigt ud, indefra. Vejledningen henvender sig i første række til personer, som er ansvarlige for brand og sikkerhed i virksomheder og institutioner. Derudover henvender den sig til installatører, arkitekter, rådgivere, ingeniører samt brand- og byggemyndigheder. European Guideline 2:2002 beskriver, hvordan man kan vurdere, hvad der er paniksituationer, og hvad der er nødsituationer. Centralt i vejledningen er et skema, som anbefaler, i hvilke tilfælde de forskellige nød- og panikbeslag bør anvendes. European Guideline 2:2002 kan bestilles gennem DBI's forlag. DBI er dansk medlem af CFPA, som står for Confederation of Fire Protection Associations Europe. Steen Christensen, Sikkerhedsbibel for festivalarrangører Arrangører af udendørs koncerter og musikfestivaler har fået et værktøj, så de kan planlægge og gennemføre deres musikarrangementer sikkerhedmæssigt forsvarligt. "Vejledning om sikkerhed ved udendørs musikarrangementer" er titlen på værket, som er udsendt af Justitsministeriet og Kulturministeriet i fællesskab. Vejledningen er udarbejdet på anbefaling af det udvalg, der blev nedsat efter tragedien på Roskilde festivalen i år Den afløser den høringsudgave, der har fungeret som foreløbig vejledning siden Vejledningen henvender sig især til arrangører af udendørs musikarrangementer, hvor publikum ikke har faste siddepladser. På de næsten 180 sider kommer vejledningen rundt om emner som risikoanalyse, sikkerhedsvurdering, indretning, informationshåndtering, trafikforhold, installationer, brandsikkerhed og meget meget mere. Der vil løbende blive fulgt op på vejledningen, idet der er nedsat en følgegruppe, som kan foreslå ændringer, hvis der skulle vise sig behov for det. Sikkerhedsvejledningen kan ses på Kulturministeriets hjemmeside, hvorfra den kan downloades som pdf-fil. 9

10 BI Nyt vandtågesystem testet I felten for at sikre international godkendelse af danskudviklet slukningssystem med vandtåge Sune Bille Jepsen Det danske sprinklerfirma VID ApS, Ringe, har udviklet et nyt lavtryks vandtågeslukningssystem til brug såvel på landjorden som inden for skibsfarten. I den forbindelse ønskede firmaet at få testet systemet i henhold til retningslinier fra Factory Mutual Approval samt den maritime standard IMO A.800. "Planen var, at systemet skulle testes på DBI's laboratorium i Hvidovre, men det viste sig, at det ville være mest praktisk for kunden at få gennemført prøvningerne på sin adresse i Ringe på Fyn. Det gav os til gengæld mulighed for at demonstrere vores store fleksibilitet", forklarer civilingeniør Sune Bille Jepsen, DBI. "Da vi kunne godkende faciliteterne til prøvningsprogrammet, Fra slukningsforsøgene med det nyudviklede vandtågeslukningssystem. kunne jeg bare pakke mit grej og drage ud på feltprøvning på Fyn. Det viste sig at være en fornuftig disposition for kunden, som fik optimeret forsøgstiden i forbindelse med det månedlange prøvningsprogram. Prøvningerne, som blev afsluttet med udgangen af oktober, dokumenterede at det nye system er særdeles effektivt, og at det lever op til såvel IMO-standarden som Factory Mutuals krav til vandtågeslukning", oplyser Sune Bille Jepsen. Kravene til IMO A.800 er omfattende, fordi standarden retter sig mod udstyr til installation i passagerområderne på skibe. Testserien strækker sig således over fire forskellige scenarier, nemlig kabine- og korridorbrande, brande i åbne, offentlige rum, brande i luksuskabiner samt brande i lager- og servicerum. Hver af disse lokationer stiller store, og forskelligartede, krav til slukningsanlægget, da de alle kan få afgørende betydning under en brand.. Fritureslukning - nu også med vand Brande i fritureolie kan nu slukkes med vandtåge - i skibskøkkener Man må aldrig hælde vand på brændende fritureolie. Det er børnelærdom for de fleste. Men nu har firmaet Semco Maritime alligevel konstrueret et vandtågeanlæg, som kan slukke ild i madolie - vel at mærke uden at der sker farlig opsprøjt af olie under slukningen. Det er blevet dokumenteret i forbindelse med et omfattende prøvningsprogram hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Det usædvanlige slukningsanlæg blev testet til godkendelse i henhold til ISO en standard der omfatter slukningsudstyr til brug mod brand i fritureanlæg ombord på skibe. Forsøgsserien var yderst succesfuld, fortæller civilingeniør Sune Bille Jepsen, som stod for prøvningsarbejdet. Med DBI's testrapport har kunden nu mulighed for at få anlægget godkendt hos de relevante klasseselskaber.. Foto: Peter Præstrud Prøvningen af fritureslukningsanlægget fandt sted i et "skibskøkken", som var indrettet i en container, der var anbragt i DBI's nye hal til brandteknisk prøvning af slukningsanlæg. Sune Bille Jepsen 10

11 DBI Uønskede brandalarmeringer skal begrænses Nyt samarbejde vil gøre noget alvorligt ved de mange blinde alarmer Antallet af blinde alarmer fra automatiske brandalarmanlæg skal reduceres med 20 procent inden for de næste tre år. Det er målsætningen for et ambitiøst samarbejde mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsbranchen og DBI. Der er tidligere, fra hver af de fire parters side, gjort en indsats for at få det store antal uønskede alarmer bragt ned. Det er lykkedes til en vis grad, idet antallet af blinde alarmer er stagneret, selv om det samlede antal installerede anlæg er stigende. Men det er ik ke nok, mener de fire samarbejdsparter, som nu er gået sammen for at sikre en bedre og mere effektiv indsats. Formålet med initiativet er på den ene side at styrke tilliden til de automatiske brandalarmanlæg. Samtidig er der et stigende behov for at begrænse den samfundsmæssige udgift, det indebærer for brandvæsenerne at skulle indkalde mandskab, hver gang der indgår en blind alarm. Herunder løber man også den risiko, at der ikke er tilstrækkeligt mandskab og udstyr til at bekæmpe rigtige brande, som finder sted samtidig med, måske flere, blinde alarmer. Som led i projektet skal der gennemføres en grundig dataindsamling og -bearbejdning, så man kan afdække de reelle problemer og få styr på årsagerne til de blinde alarmer. På baggrund af disse data vil man kunne få et billede af, hvor og hvordan der kan sætte ind mod problemet. Det ligger allerede fast, at der skal udarbejdes vejlednings- og informationsmateriale til brug for anlæggenes ejere og brugere samt til rådgivere, installatører og redningsberedskaber. Der er planlagt et projektforløb med årlige evalueringer, som afsluttes med udgangen af Det nye samarbejde skal hindre hver femte af de unødvendige udrykninger. Kontaktperson Marie-Louise Bjerg, Norsk sprinklerbekymring Danske anlæg slår norske med flere sprinklerhoveder I Norge har man for nylig undersøgt kvaliteten af en række af landets sprinkleranlæg. Resultatet var nedslående, konstaterer det norske Opplysningskontoret for sprinkleranlægg (OFS), som har stået for undersøgelsen. Af kontorets rapport fremgår det, at kun otte procent af anlæggene levede op til de norske forsikringsselskabers minimumskrav til sprinkleranlæg. OFS sammenligner resultaterne med bl.a. en dansk undersøgelse og konkluderer, at de norske anlæg langt fra når op på dansk niveau. Det hedder i rapporten: Danskerne har udført et tilsvarende undersøgelse og fundet, at cirka 48 procent af sprinkleranlæggene var fejlfrie, mod Norges otte procent. Amerikanske erfaringstal viser, at sprinkleralæg har en pålidelighed på 95 procent. Danskerne kan dokumentere en pålidelighed på 98,3 procent. I Norge er tilsvarende tal vanskelige at beregne på grund af mangel-fulde statistikker. OFS er, på baggrund af undersøgelsen, bekymret for de norske sprinkleranlæg. Der er grund til at antage, at Norge ikke tilnærmelsesvis ligger på niveau med amerikanske og danske tal. Manglende egenkontrol Den danske undersøgelse, som er udført af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), er omtalt i Brand & Sikring nr. 2, Undersøgelsen bygger på registreringer af af data fra cirka 600 anlæg, som er under inspektion af DBI. Norge har ikke en tilsvarende inspektionsordning, men de undersøgte anlæg er alle kontrolleret af Norsk Brannvernforening. Ud over denne kontrolordning, som er frivillig, bygger den norske kvalitetssikring på krav om egenkontrol. Men OFS-undersøgelsen afslører, at en tredjedel af sprinkleranlæggene slet ikke har etableret denne egenkontrol. Det er forståeligt, at Opplysningskontoret for sprinkleranlæg giver udtryk for sin bekymring over sprinklersituationen i Norge. Sprinkleranlæg er en af de mest effektive foranstaltninger mod brand, fastsår kontoret og tilføjer: Men forudsætningen er, at anlæggene er korrekt projekteret, monteret og vedligeholdt.. Effektiv kontrol af sprinkleranlæg øger sikkerheden. 11

12 BI Temperatur (grader celcius) Selvantændelsesforsøg med proteinprodukt med 22% fedtindhold Selvopvarmning Temperatur i midten af 50 mm kubus Ovntemperatur Selvantændelse Tid (timer) Opvarmningsforløb i proteinprodukt med 22 procents fedtindhold. Efter cirka 6 timer i ovnen sker en relativ kraftig selvopvarmning, men temperaturen falder igen på grund af en intern proces. Efter cirka 20 timer starter en kraftig selvopvarmning, og der sker selvantændelse efter et par og tyve timer i ovnen. Prøver af proteinpulverprøver efter ophold i forsøgsovnen. Prøven til venstre blev udtaget efter ca. 10 timer i ovnen. Det mørkere område i prøveemnet viser, at produktet har taget skade som følge af den selvopvarmning, som starter efter cirka 6 timers opvarmning. Prøven til højre har selvantændt efter at have gennemgået hele det viste temperaturforløb på kurven. Når temperaturen går i selvsving Selvopvarmning og selvantændelse er ofte et problem i forbindelse med oplag af større mængder organiske materialer. Forsøgsprojekt viser, at der kan udvikles værktøjer til at vurdere risikoen Henrik Bygbjerg, Virksomheder og landbrugsbedrifter med større oplag af organiske produkter oplever ofte, at produkterne begynder at udvikle varme. I værste fald kan det føre til selvantændelse, som igen kan udløse en eksplosion eller en større brand. Men opvarmningen i sig selv kan også medføre, at produkterne ødelægges eller skades. Problemet opstår især i forbindelse med pille- eller pulverformige produkter fra landbrugsproduktion, fødevareindustri, træindustri eller anden fremstillingsvirksomhed. Den uønskede opvarmning kan opstå under transport af materialet eller ved længere tids oplagring. Varmeudviklingen kan også skyldes opbevaring eller håndtering af produkterne ved høje temperaturer - for eksempel under eller efter en tørringsproces. Behov for ny viden Varme- og brandskaderne medfører i første række et direkte tab i form af ødelagte produkter. Men produktionsanlæg og bygninger risikerer i mange tilfælde også at gå tabt. Hertil kommer, at det kan være problematisk at slukke de langsomtudviklende ulmebrande, der kan opstå. Skaderne har derfor konsekvenser for såvel de berørte virksomheder som for forsikringsselskaberne og samfundet. Da der mangler viden om, hvordan disse skader kan undgås og forebygges, har Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) iværksat et forskningsprojekt, som skal skaffe ny viden på området. Et af målene med projektet er at finde frem til metoder, der kan forudsige, om selvopvarmning eller selvantændelse af et givet produkt vil kunne finde sted. "Vi udfører forsøgene i lille skala med produktmængder på mellem 125 og 8000 cm3, som opvarmes i en forsøgsovn. På baggrund af produkternes reaktion under opvarmningen kan vi udføre bedømmelse af risikoen for selvantændelse i de faktiske oplags- og forarbejdningsmængder", fortæller civilingeniør Martin Pauner, DBI. Foreløbige resultater "I de hidtidige forsøg har vi set på, hvordan proteinpulver til dyrefoder opfører sig. Vi har kunnet aflæse den kritiske temperatur for, hvornår der foregår selvopvarmning i produktet, og har herunder konstateret, at fedtholdigt protein selvantænder ved en lavere temperatur end fedtfattigt protein. Endvidere har forsøgene vist, at selvopvarmning først starter, når produkternes indhold af vand er tørret bort. De hidtil gennemførte forsøg indikerer i øvrigt god overensstemmelse mellem de opnåede resultater og teoretiske beregninger for oplag i fuld størrelse", siger Martin Pauner. "Med henblik på validering af projektet har vi etableret kontakt til forskermiljøer med ekspertise på området i Sverige og på Island. 12

13 DBI Som led i dette samarbejde udveksler vi løbende erfaringer og arbejder med tolkning af resultater", fortæller civilingeniør Henrik Bygbjerg, DBI. "Vi forventer, at de opnåede resultater vil gøre det muligt at opstille bedre retningslinjer for en mere sikker produkthåndtering. Det kan for eksempel være oplysninger om grænseværdier for oplagsdimensioner, materialemængder og opbevaringstid samt temperaturer for oplagring, tørring og anden forarbejdning. Martin Pauner holder øje med en af proteinprøverne under opvarmningsforsøget. Materialer efterlyses I fortsættelse af proteinpulverprojektet vil det være en oplagt mulighed at udvide forsøgsrækken med andre materialer som for eksempel brændselspiller, halm og forskellige former for støv. Derfor hører vi gerne fra producenter eller andre, som har interesse i at få set nærmere på selvantændelsesog opvarmningsproblematikker", siger Henrik Bygbjerg. Resultaterne af det foreløbige arbejde blev lagt frem i forbindelse med en temadag i Fredericia den 27. november Certificering af service på brandslukningsmateriel Personer, som arbejder med service af håndildslukkere, slangevinder mv.,har nu mulighed for at få dokumentation på deres kunnen Dansk Brand og sikringsteknisk Institut (DBI) har i samarbejde med Falck Teknik, Falck Danmark A/S udarbejdet en certificeringsordning for personer, som udfører service af brandslukningsmateriel. Den grundlæggende idé med ordningen er at sikre, at virksomhederne får en optimal service og vejledning vedrørende deres brandslukningsmateriel - først og fremmest af hensyn til sikkerheden på virksomheden, fortæller kvalitetschef Steen Christensen, DBI. Det centrale element i ordningen er en skriftlig prøve, der skal være bestået, før man kan få udstedt sit certifikat. Prøven, som består af 20 brandtekniske spørgsmål, omhandler alle relevante standarder, love og bekendtgørelser vedrørende brandslukningsmateriel. Men inden man kan gå op til prøven, er der nogle forudsætninger, som skal opfyldes. Dels skal kandidaterne have gennemgået et brandteknisk basiskursus, og dels skal de have mindst to måneders praktisk erfaring med service af brandslukningsmateriel, forklarer Steen Christensen. På nuværende tidspunkt har vi fået certificeret knap 30 af vore serviceteknikere, og vi forventer at nå op på omkring 70 certificerede medarbejdere i løbet af den kommende tid, oplyser divisionsdirektør Jørgen Damsgaard fra Falck Teknik. Med det nye certifikat i hånden kan vore medarbejdere dokumentere, at de har den relevante kompetence på området, og det mener jeg må være betryggende for de kunder, som får udført service på deres brandslukningsmateriel, siger Jørgen Damsgaard. Certificeringsordningen bygger på DBI's retningslinie RL 400, som beskriver krav til erfaring og kompetence samt den viden, som certifikatholderne skal være i besiddelse af. Selve certifikatet har en gyldighed på 5 år, men ordningen omfatter også en overvågningsprocedure, som indebærer, at der hvert år skal udstedes et nyt gyldighedsbevis. Det årlige gyldighedsbevis udstedes kun, hvis ordningens kompetencekrav stadig er opfyldt.. Steen Christensen, Brandslukningsmateriellet skal virke, når der er brug for det. Derfor skal man kunne stole på servicen. 13

14 BI Brandsikkerhed på skoleskemaet Godt samarbejde mellem skole og brandvæsen. Onkel Joakim blev reddet ned fra 4. sal Interesserede børnehaveklassebørn lytter til brandinspektøren. Glade elever evakueres. Bygningen fra 1890 er en af de ældste skolebygninger i København. I uge 40 stod der brandsikkerhed på skemaet i skolernes mindste klasser. Og mange steder var det lokale brandvæsen med til at gøre undervisningen spændende og nærværende - blandt andet på Havremarkens Skole i Husumgade i København, Her ankom de skinnende røde brandbiler for fuld udrykning for at "slukke en brand" i skolens øverste etage. Men inden det kom så vidt, havde elever og lærere givet et sandt skoleeksempel på, hvordan man evakuerer en hel skole i et tæt bebygget område i København. Brand & Sikrings udsendte fulgte slagets gang på skolen, som har godt 300 elever, fordelt på klassetrinene 0-7. Strømsvigt Denne onsdag, i starten af oktober, er undervisningen i gang rundt om på skolen. Klokken 10 lyder der en skingrende sirenelyd ude fra skolegården. Årsagen er, at der er "indløbet en melding om brand" i skolens hjemkundskabslokale, som ligger øverst oppe, på 4. sal, i den 113 år gamle skolebygning på Nørrebro. Det er viceskoleinspektør Mogens Hansen, som er hastet ud i skolegården med megafonen, hvis øredøvende alarmsignal må kunne høres i hele nabolaget. Under normale omstændigheder skal alarmeringen ske ved, at skolelederen giver besked over højttaleranlæget, suppleret med at der ringes med skoleklokkerne. Men i dag er det forudsat, at disse anlæg er ude af funktion på grund af strømsvigt. Det er tydeligt, at lærere og elever ved, hvad de skal gøre. Inden for det første minut er de første klasser i samlet trop på vej ned i gården, hvorfra de forsvinder ud på fortovet. Børnene er i højt humør - de ved godt, at det er en øvelse, da den er varslet på forhånd. Men det sker ikke altid. Havremarkens Skole holder to evakueringsøvelser om året, hvoraf den ene er uvarslet. Hurtig evakuering Efter 2 minutter og 20 sekunder konstaterer skoleleder Geert Hansen, at alle klasser er ude af bygningerne, hvorefter han bevæger sig over til samlingspunktet i parken, skråt over for skolen. Her sørger lærerne for, at eleverne stiller op klassevis, og Geert Hansen går med raske skridt rundt til de "opmarcherede enheder" og tjekker med de ansvarlige lærere, om alle børnene er kommet med ud. Der er nu gået blot 10 minutter siden alarmeringen, og optællingen viser, at de omkring 330 børn og voksne alle er bragt i sikkerhed. Da vi kommer tilbage til Husumgade, bliver vi modtaget af brandinspektør Mads Graversen fra Københavns Brandvæsen. Han står iført sin blanke brandhjelm og peger op på vinduet til hjemkundskabslokalet på 4. sal, hvorfra det vælter ud med røg. I sin megafon fortæller han - ærlig som han er -, at røgen stammer fra en røgmaskine. Han fortæller også, at der ved evakueringen alligevel er glemt én deroppe. Nemlig tøjdyret Onkel Joakim. Og han skal jo også reddes ned? Han spørger børnene, hvor han skal ringe hen for at få fat brandvæsnet. 14

15 DBI Skoleleder Gert Hansen kontrollerer, at alle elever er kommet med til samlingspladsen. Og så var der brandhjelme til alle. Børnehaveklasselærer Eva Sommer hjælper med at dele ud. "Et - et - to", lyder brølet fra 300 barnestruber. Mads tager sin telefon og afgiver melding til alarmcentralen. Kort tid efter hører vi udrykningshornene, og tre brandkøretøjer svinger ind foran skolen, hvor de bliver modtaget af børnenes klapsalver. I løbet af nul komma fem er en brandmand i drejestigens kurv på vej op mod vinduet på 4. sal, hvorfra han får reddet Onkel Joakim ud af det røgfyldte lokale. Jublen er stor, da den tapre brandmand kommer ned med andeonklen og overgiver ham i børnehaveklasselærer Eva Sommers ventende arme. Brandinspektøren som lærer Andre brandmænd er trængt op i det røgfyldte lokale med en brandslange. Pludselig stikkes slangens strålespids ud ad vinduet, og en mindre kaskade af vand sendes ud over skaren nedenfor. Ny jubel. Børnene råber på mere - og det udløser endnu en let byge fra 4.sal. Efter brandøvelsens velkomne afbrydelse af den normale undervisning vender elever og lærere tilbage til klasserne. Børnehaveklasserne har tema om brand i denne uge, så her fortsætter brandundervisningen - og da brandinspektør Mads alligevel er på stedet, får han jobbet som gæstelærer. Resten af timen snakker han med de små om brand, og stiller dem forskellige spørgsmål. Børnene er gode til at svare - de har nemlig allerede lært en masse efter i to dage at have arbejdet med undervisningshæftet Dit Brandblad i klassen. Undervejs skal alle børnene prøve brandinspektørens flotte brandhjelm, som han desværre skal have med sig, da timen er slut. Til gengæld får alle børnene udleveret en flot rød plasticbrandhjelm, inden Mads tager tilbage til Københavns Hovedbrandstation. Det kan hurtigt blive alvor Denne gang var det hele bare en prøve - men det kan hurtigt blive alvor. Mindre end tre måneder før øvelsen i oktober gik det således galt på Stevnsgade Skole, som ligger få minutters gang fra Havremarkens Skole. Under den virkelige brand, i Stevnsgade, gik det også ud over skolens øverste etage. Men heldigvis fandt branden sted i skolernes sommerferie, hvor der hverken var elever eller lærere til stede. Til gengæld var der håndværkere i bygningen, som var ved at blive renoveret. Om branden har noget med håndværkernes arbejde at gøre er uvist. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og politiet har undersøgt brandstedet uden at nogen brandårsag med sikkerhed har kunnet fastslås. Men undersøgelserne viser, at hverken elektrisk forårsaget eller påsat brand er sandsynlige brandårsager. Men episoden demonstrerer, med al ønskelig tydlighed, at det er en god ide at gennemføre brandundervisning og evakueringsøvelser på skolerne.. Ole B. Kristensen Det kan blive virkelighed. Fra Nørrebro Avis' omtale af branden på naboskolen i Stevnsgade. 15

16 DBI Fornyet russisk akkreditering Nr årgang December 2003 Udkommer 4 gange årligt Senior suveyor Yuri V. Shishkarev fra det russiske skibsregister (t.v.) med Dan Bluhme foran DBI's laboratoriebygning. DBI's brandlaboratorium blev i efteråret kigget efter i sømmene af en kontrollant fra det russiske skibsregister. Senior suveyor Yuri V. Shishkarev fra Russian Maritime Register of Shipping, St. Petersborg, aflagde besøg hos DBI for at afgøre, om laboratoriet kunne få fornyet sit certifikat fra den russiske myndighed. Skibskomponenter, som er brandprøvet på et brandlaboratorium, anerkendt af skibsregisteret i St. Petersborg, kan anvendes lovligt til skibe under russisk flag. DBI's certificering blev fornyet, og det betyder, at producenter fra hele verden fortsat trygt kan lade komponenter til den russiske skibsværftindustri brandprøve i Hvidovre. Afdelingschef Dan Bluhme oplyser, at opretholdelse af det russiske certifikat er en vigtig konkurrenceparameter for DBI, da instituttet er storleverandør af brandprøvninger på skibsområdet.. Ansvarshavende: Peter Johansen Redaktør: Ole B. Kristensen Layout: Trine Preisler Design Tryk: Jørn Thomsen A/S, Kolding Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Årsmøde og fagtræf 2004 Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 13. maj Den dag holder DBI årsmøde i København kl Som det har været tilfældet i de senere år, vil der samme dag fra kl. 12 blive afholdt fagtræf hos DBI i Hvidovre, hvor der vil være faglige indlæg og mulighed for uformelt samvær. De nærmere programpunkter er endnu ikke fastlagt, men vil blive offentliggjort på DBI's hjemmeside og i det kommende nummer af Brand & Sikring. Hvis du tilmelder dig DBI's elektroniske nyhedsbrev på får du automatisk tilsendt program og tilmelding, når disse foreligger. Personalia Anders Bach Vestergård startede som brandteknisk konsulent i DBI's rådgivnings- og kursusafdeling den 1. oktober Han er uddannet bygningskonstruktør og har en håndværksmæssig baggrund som blikkenslager. Anders Bach Vestergård er 28 år og kommer fra Thomas Kollegaard Arkitekter A/S. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI 16 Forsidefoto: Scanpix

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse R U K O P A N I K B E S L A G Godkendt personsikkerhed i 1. klasse BEHOV FOR PANIKBESLAG Godkendte panikbeslag øger sikkerheden: Magnus Mattsson, Københavns Brandvæsens Forebyggende Afdeling fortæller:

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Foto: Søren Kjeldgaard; AU Foto

Foto: Søren Kjeldgaard; AU Foto Foto: Søren Kjeldgaard; AU Foto BEREDSKABSPLANENS FORMÅL er At redde mennesker i fare ved enhver hændelse uden tab af menneskeliv At begrænse tab af værdier mest muligt uden risiko for liv og helbred GENEREL

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen.

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Formålet med denne plan er, at sikre skolens elever og personales evakuering i tilfælde af brand eller anden ulykke. At leve op til de stedlige brandmyndigheders

Læs mere

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien

Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien DMJX 14-12- 2011 Sløve kommuner brænder sig på forsikringspræmien Der er millioner at spare ved at arbejde med risikostyring, men langt fra alle kommuner følger med udviklingen Tekst og foto: Kristoffer

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandundersøgelser giver svar Når en brand er slukket, er der behov for hurtig identifikation af årsag

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

RUKO PANIK- OG NØDUDGANGSBESLAG MED JPM TEKNOLOGI

RUKO PANIK- OG NØDUDGANGSBESLAG MED JPM TEKNOLOGI RUKO PANIK- OG NØDUDGANGSBESLAG MED JPM TEKNOLOGI Ruko Panik- og nødudgangsbeslag er velegnet til døre ved flugtveje og nødudgange i lokaler, hvor mange mennesker opholder sig og hvor dørene er aflåste

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

[Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B]

[Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B] Erhvervsudvalget (2. samling) B 34 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt [Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B] Fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding den 3. november 2004 viste mod

Læs mere

Retningslinjer for Brand- og Evakueringsøvelser

Retningslinjer for Brand- og Evakueringsøvelser Retningslinjer for Brand- og Evakueringsøvelser Baggrund For visse bygninger fastlægger byrådene én gang om året, hvorvidt der skal gennemføres en brand- og evakueringsøvelse. Formål Disse retningslinjer

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

Din sikkerhed - kort fortalt

Din sikkerhed - kort fortalt Din sikkerhed - kort fortalt Guidelines til receptionen på Tagensvej 86 Denne bog indeholder de vigtigste punkter fra Metropols beredskabsplan, til dig i receptionen Indledning Denne guide er lavet til

Læs mere

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE KVALITET, KOMPETENCER OG KUNDEN I CENTRUM. Dedikeret til vagt og sikkerhed Vagtservice Danmark er en dedikeret vagt- og sikkerhedsvirksomhed,

Læs mere

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik Salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik 1 Denne vejledning er udarbejdet af Københavns Brandvæsen og er efter aftale med dem tilpasset vores lokale forhold. Vejledningen skal bruges som huskeliste

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold Dan-Foan Aps.... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd Det Kriminalpræventive Råd Nabohjælp -tryghed i dit nærmiljø Det Kriminalpræventive Råd Gode naboer Gode - trygge naboer naboer - trygge naboer Mange mennesker føler, at naboernes opsyn med deres bolig

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Åbent samråd om rapporten fra Regeringens Kulegravningsudvalg

Åbent samråd om rapporten fra Regeringens Kulegravningsudvalg Erhvervsudvalget (2. samling) B 34 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt TALEPUNKTER 17. maj 2005 Eksp.nr. 190418 /mv-dep Åbent samråd om rapporten fra Regeringens Kulegravningsudvalg om fyrværkeri Spørgsmål

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Til dig der sælger fyrværkeri

Til dig der sælger fyrværkeri VIGTIGT Til dig der sælger fyrværkeri - regler for sikkerhed i butikken og på lageret Godt nytårssalg! FOLK ER NYTÅRSAFTEN FARLIGE BRUG SIKKERHEDSBRILLER Det er dit ansvar Fyrværkeri er farligt, og skal

Læs mere

Beredskabsmappe. Kulturcenter Mantziusgården

Beredskabsmappe. Kulturcenter Mantziusgården Beredskabsmappe Kulturcenter Mantziusgården 1 Planens Indhold Beskrivelse af institutionen side 3 Alarmering, generelt Alarmeringsplan side 4 Varslingssignaler side 5 Samlested efter evakuering side 5

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større

Læs mere

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp.

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp. Den 9. september 2009 Brand- og evakueringsplan for Byens Skole Alle medarbejdere skal læse hele planen i gennem Medarbejderopgaver 1) Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor, skal straks

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Beredskabsplan for Bakkelandets Friskole.

Beredskabsplan for Bakkelandets Friskole. Beredskabsplan for Bakkelandets Friskole. Indhold: a. Brand. side 2 + 3 + 4 b. Ulykker med personskade. side 5 + 6 c. Indbrud og hærværk.. side 7 d. Fyraftenstilsyn...side 8 1 Brand: Forebyggelse af brand.

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.).

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.). Indledning Denne folder giver gode råd om brandsikring ved korrekt opstilling og anvendelse af affaldscontainere. Folderen omfatter affaldscontainere med et rumindhold på 120 liter eller mere. Folderen

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice Indledning Københavns Kommunes forsikringer er pt. udbudt via EU udbud, og kommunen skal pr. 1. januar 2009 indgå en ny forsikringsaftale med forsikringsselskaberne

Læs mere

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring Mekanisk Sikring UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING Mekanisk Sikring FYSISKE værn mod INDBRUD Mekaniske sikringsforanstaltninger er fysiske værn mod indbrud. Hvert år bliver der begået op mod 100.000 indbrud

Læs mere

Vi våger over dit levebrød

Vi våger over dit levebrød Falck Alarm Forsikringsgodkendt Vi våger over dit levebrød En alarmløsning med en professionel organisation bag Når du vælger en alarmløsning fra Falck, følger der mere end 100 års erfaring med at forebygge,

Læs mere

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN APM TERMINALS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19

3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Brandteknisk. Vejledning 19 3. udgave April 2004 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Eksplosionsfarlige områder Brandteknisk Vejledning 19 Indholdsfortegnelse Forord.......................................... 2 Teknisk

Læs mere

Brandskader. - vi gør skaden go igen..

Brandskader. - vi gør skaden go igen.. Brandskader Brandskader Beredskab NERIS har gennem årene opbygget en stor erfaring i brandskader. Vi har et tæt samarbejde med de lokale brandvæsener og -beredskaber, bl.a. på uddannelsesområdet. Totalløsning

Læs mere

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en

Læs mere

Indhold. Indledning 2. Valg af låsetyper til privatboligen 2. Checkliste før ferien 4. Andre råd 5. Fane 60 SIKRING PRIVAT.

Indhold. Indledning 2. Valg af låsetyper til privatboligen 2. Checkliste før ferien 4. Andre råd 5. Fane 60 SIKRING PRIVAT. Indhold Indledning 2 Valg af låsetyper til privatboligen 2 Checkliste før ferien 4 Andre råd 5 Regler 6 1 Indledning Ved tyverisikring af private hjem bør der specielt lægges vægt på, at den grundlæggende

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden og processer...

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Lovhjemmel: Telt til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse på over

Læs mere

Transportklassificering / NEM Tidsperiode Salgssteder Opbevaring i bygning Opbevaring i container Anmeldelse/ansøgning Spørgsmål

Transportklassificering / NEM Tidsperiode Salgssteder Opbevaring i bygning Opbevaring i container Anmeldelse/ansøgning Spørgsmål Fyrværkeri Transportklassificering / NEM Tidsperiode Salgssteder Opbevaring i bygning Opbevaring i container Anmeldelse/ansøgning Spørgsmål Transportklassificering 1.1G Artikler, som frembryder fare for

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse 1382 af 15 dec for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder (der ikke er omfattet af campingreglementet)

Vejledning. til bekendtgørelse 1382 af 15 dec for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder (der ikke er omfattet af campingreglementet) Vejledning til bekendtgørelse 1382 af 15 dec. 2014 for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder (der ikke er omfattet af campingreglementet) 1 Indhold: Hvornår skal du ansøge om et arrangement?...

Læs mere

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Brandfarlige væsker Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr.aarhus.dk.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG FANE 110 Integration med adgangskontrol - kortlæser uden for det sikrede område 10 Forord 20 Projektering 30 Sabotageovervågning 40 Informationsgivning 50 Betjening Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER

G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER VEJLEDNING VERSION 160811 SKUDHÆMMENDE LØSNINGER INFORMATION Når man skal arbejde professionelt med skudsikring skal man være opmærksom på en lang række forhold. Man

Læs mere

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN 34 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

BRANDINSTRUKTION EUROPEAN BEER FESTIVAL 2008

BRANDINSTRUKTION EUROPEAN BEER FESTIVAL 2008 BRANDINSTRUKTION EUROPEAN BEER FESTIVAL 2008 Udarbejdet af Lex Telvig medlem af styregruppen Mail: lex.telvig@ale.dk Tlf: +45 2679 4014 Dato: 01-07-2008 Dansk version1 Formål: At delegere navngivne personer/ledere

Læs mere

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Retningslinje 001-006 Konference, 24-09-2014 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 24-09-2014 / AFJ / Møde Præskriptive krav Funktions- krav

Læs mere

CERTIFICERING FANE 140. 10 Forord. 20 Det certificerende organ. 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden. 40 Krav til dokumentation

CERTIFICERING FANE 140. 10 Forord. 20 Det certificerende organ. 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden. 40 Krav til dokumentation FANE 140 10 Forord 20 Det certificerende organ 30 Krav til AIA-installatørvirksomheden 40 Krav til dokumentation 50 Ikrafttrædelse, registrering m.m. Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256 København K

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr

Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr Bilalarm er tryghed Tyven vælger biler uden alarm Flere tusinde biler stjæles eller udsættes for indbrud hvert år. Mange tror, de er godt beskyttet, fordi bilen er

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

BEREDSKABSPLAN for Teknisk Skole Silkeborg

BEREDSKABSPLAN for Teknisk Skole Silkeborg BEREDSKABSPLAN for Teknisk Skole Silkeborg Teknisk Skole Silkeborg, Kejlstrupvej 87, 8600 Silkeborg. Tlf.: 89 23 40 00 www.tss.dk 1 BEREDSKABSPLAN Teknisk Skole Silkeborg Indhold: Side Instruks ved arbejdsulykker

Læs mere

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald.

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald. Indhold 1. Indledning... 2 2. Sikkerhed... 2 SIKKERHED Generel information...2 Sikkerhed... 2 Sikkerhedsfunktioner...4 Beskyttelsesudstyr... 4 Idriftsættelse...... 4 Batteri... 5 Opladning af batteriet...

Læs mere

Regler for leje af beboerhuset. i Hedelyparken. Velkomst... 2. Reservering af beboerhusets lokaler... 2

Regler for leje af beboerhuset. i Hedelyparken. Velkomst... 2. Reservering af beboerhusets lokaler... 2 Regler for leje af beboerhuset i Hedelyparken Vers. 06 april 2010 Indholdsfortegnelse Velkomst... 2 Reservering af beboerhusets lokaler... 2 Lejekontrakt og betaling af leje og depositum... 3 Påbegyndelse

Læs mere

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse.

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. Forebyggende afdeling Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. 4. udgave maj 2014 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm Telefon

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension Februar 2002 Særlige Vejledning sikringsforanstaltninger mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder Forsikring & Pension Indholdsfortegnelse 000 Indledning 3 10 Alment 3 100 Forskrifter og regler 6

Læs mere

Introduktion til nye medarbejdere

Introduktion til nye medarbejdere Introduktion til nye medarbejdere Arbejdsmiljøgrupperne August Krogh Bygningen 2008 Sikkerhedsregler for August Krogh Bygningen NØDUDGANGE FLUGTVEJE Stuen ved informationen. Stuen ved gartnerlokalerne.

Læs mere