DBI BRAND &SIKRING. Sæson for fest og skader. Virksomheden der fik et løft Tryk ved panik Fritureslukning - nu også med vand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DBI BRAND &SIKRING. Sæson for fest og skader. Virksomheden der fik et løft Tryk ved panik Fritureslukning - nu også med vand"

Transkript

1 Nr. 4 December 2003 DBI Virksomheden der fik et løft Tryk ved panik Fritureslukning - nu også med vand Sæson for fest og skader Blinde alarmer skal begrænses Når temperaturen går i selvsving

2 BI Sæson for fest og skader I December måned er det højsæson for skader og ulykker Brug fornuften før festen. Borddækning er også et spørgsmål om sikkerhed. I følge forsikringsoplysningen stiger antallet af brandskader allerede i den første uge af december med 50 procent. Midt i december er antallet det dobbelte af normalt, og når vi når frem til juleaften, taler vi om en femdobling. Årsagen er især de mange levende lys, kombineret med brændbart pynt. Men det er ikke kun brandskaderne, som øges i juletiden. Forsikringsselskaberne får også anmeldt flere biltyverier samt lomme-, taske- og indbrudstyverier i denne periode. På arbejdspladserne er risikoen for indbrud især forhøjet i helligdagene omkring jul og nytår. Blus på julefrokosten Brandulykker på arbejdspladsen kan opstå i forbindelse med julefrokosterne. I Danmark har vi ganske fornuftige regler, når det gælder antallet af gæster og flugtvejsforhold i forsamlingslokaler. Og bortset fra visse problemer i diskoteksmiljøet har langt de fleste restauranter m.fl. styr på disse regler. Men det er ikke sikkert, at firmaets festkomité tænker på brandsikkerhed og flugtveje, når julefrokosten planlægges. Det sker måske, at flugtvejsarealer benyttes som festlokale, og at døre i flugtveje er spærret af borde, stole, ølkasser, musikanlæg eller andet. At papirsdugene samtidig er pyntede med levende lys, gran og andre let antændelige materialer, gør ikke sagen bedre. I de feste tilfælde går det jo godt, og på et tidspunkt ebber festen ud. Det falder ofte i de sidste, trætte deltageres lod at rydde op og fylde i affaldssække. I skyndingen efterlades sækkene med affald måske et sted, hvor de kan friste svage sjæle med en cigaret eller tændstik. Og har man nu husket at slukke alle de levende lys - og det elektriske udstyr? Har man også fået lukket, låst og sat alarmen til? Det er vigtigt, at alle disse ting er planlagt og aftalt - inden festlighederne starter. Hovedreglen er, at man rådfører sig med virksomhedens sikkerhedsansvarlige - og i øvrigt bruger sin sunde fornuft Helligdagsfred og -fare I jule- og nytårsdagene står mange arbejdspladser uden opsyn i en længere periode. Derfor er det vigtigt, at alt lige bliver tjekket en ekstra gang: Er produktionsudstyret lukket ned? Er brændbart affald fjernet eller anbragt forsvarligt? Er affaldscontainerne låst og stillet sikkert? Er der slukket for lamper og elektrisk udstyr, som ikke skal være tændt? Er der låst og lukket over alt? Er byggepladsen sikret? Er udendørs oplagrede brændbare materialer sikret mod vildfarent nytårsfyrværkeri? Er alarmerne sat til? Affaldscontainere frister Ingeniør Søren Tofte, fra DBI's rådgivnings- og kursusafdeling, har nogle gode råd til både arbejdspladser og privatpersoner i forbindelse med helligdagene: "I jule- og nytårsperioden bugner affaldscontainere i beboelsesområder med brugt julepapir og kasserede juletræer. Men der risikerer også at havne andre ting blandt det brændbare indhold - nemlig nytårsfyrværkeri. Derfor er det særlig vigtigt, at holde containerne aflåste i dagene omkring nytår", siger han. "Jeg kan kun anbefale, at boligforeninger, virksomheder og andre, som har affaldscontainere stående, følger DBI's Brandteknisk vejledning nr. 29, som anviser, hvordan affaldscontainerne opstilles forsvarligt. Som tommelfingerregel skal containerne opstilles mindst 2,5 meter fra bygninger, dog 5 meter fra bygninger med træbeklædning. Hvis en container står klos op ad en bygning, er der risiko for, at en brand i containeren vil brede sig til bygningen. På arbejdspladserne er det en god idé at få containerne tømt inden helligdagene. Og så bør de naturligvis låses", siger Søren Tofte. Husk at sikre affaldscontainerne! 2

3 DBI Nytårsfyrværkeri på afveje "Alt for mange skynder sig at få tømt champagneflasken, og slæber den så med ud på græsplænen for at anvende den som affyringsrampe for raketter. Men det er umuligt at styre en raket i en bestemt retning fra en flaske", maner Søren Tofte. "Endnu værre er det med almindelige vinflasker, som vælter for et godt ord. Man skal banke et rør i jorden eller ofre penge på en raketholder, der kan købes samme sted som raketterne. I takt med, at vi køber større og større raketter, er det blevet vigtigere, at vi har styr på, i hvilken retning vi sender raketterne", råder han. "Og så skal man især tænke sig om, hvis der er stråtækte huse i nabolaget", siger Søren Tofte, som selv bor i et stråtækt hus. "Tag overtøjet på, og gå mindst 200 meter væk, og hvis det blæser, skal afstanden være 400 meter i vindretningen. Og send under ingen omstændigheder raketter i retning af noget, som er brændbart. Når man bor under stråtag Hvis man bor i et hus med stråtag, skal man sørge for at sikre sig mod andres unoder denne aften. Vær opmærksom på vejret er det vådt i perioden op til nytåret, er risikoen for antændelse reduceret en smule. Hvis det er en tør periode, kan man vælge at vande taget i forvejen, men man skal vide, at det er begrænset, hvor stor en effekt det har. Der skal faktisk sprøjtes temmelig længe, før det øverste lag af ståtaget er ordentligt gennemvædet. Hvis man ikke selv er hjemme, bør man aftale med naboerne, at de holder øje med huset. Jeg holder mig selv hjemme nytårsaften og har en lang, tilkoblet vandslange hængende parat, hvis der skulle ske noget. Det kan jeg anbefale alle stråtagsejere at have, men husk, at et tørt stråtag fænger hurtigt, så der skal også handles hurtigt, og er man ikke 100 procent sikker på, at alle gløder er slukket, skal man ringe 112. Er man så heldig, at stråtaget er brandsikret efter Brandteknisk information nr. 29 (for stråtage) betyder det, at man har meget bedre tid til at redde sig selv og sit indbo, ligesom brandvæsenet har større chancer for at få slukket branden", lyder det fra Søren Tofte. Regler og råd om fyrværkeri Reglerne for anvendelse af fyrværkeri fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 778 af 14. oktober Her er de vigtigste regler for såkaldt kategori II-fyrværkeri, dvs. raketter, romerlys, fontæner og lignende, som ikke er til professionelt brug: Ved brug af fyrværkeri skal der udvises forsigtighed. Fyrværkeri må ikke affyres på steder, hvor der oplagres fyrværkeri eller brandfarlige stoffer. Fyrværkeri må ikke affyres nærmere end 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag, oplag i det fri af let antændelige stoffer og brændbare materialer. I vindens retning er afstanden 200 meter. Fyrværkeri må ikke affyres nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 200 meter. Raketter må ikke affyres nærmere end 10 meter fra bygningers åbninger. I vindens retning er afstanden 20 meter. Raketter må ikke affyres nærmere end 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag, oplag i det fri af let antændelige stoffer og brændbare materialer. I vindens retning er afstanden 400 meter. Raketter må ikke affyres nærmere end 200 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 400 meter. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for brug af fyrværkeri (fx totalforbud i områder med stråtækte huse). Gå aldrig tilbage til en fuser Dette og andre gode råd i forbindelse med nytår og fyrværkeri kan man læse mere om på hjemmesiden Pas på stråtaget omkring Nytår! Søren Tofte, DBI ønsker læserne en god og brandsikker jul og et godt, skadefrit nytår 3

4 BI Virksomheden der fik et løft Succesvirksomhed på Als har fokus på miljø og arbejdsmiljø - og på beredskabet Kim Langer, Linak A/S. Foto: Linak Nordborg på Als er andet og mere end Danfoss. Inden for de sidste 25 år er et nyt dansk eksporteventyr vokset op på den driftige sønderjyske egn. Linak A/S hedder virksomheden, som ligger ved Guderup i den sydlige ende af Nordborg Kommune. Her sætter man en dyd i at tage arbejdet let. Siden virksomheden specialiserede sig i at udvikle og producere produkter, der gør tunge løft lette, er det gået hastigt fremad. Linaks produkter kaldes actuatorer - en betegnelse som dækker over elektrisk drevet bevægeudstyr, som kan tage mange af dagligdagens løft og dermed gøre arbejdslivet lettere. Actuatorerne, som produceres i mange størrelser, indbygges i andre produkter, hvor de blandt andet er med til at fremme sunde og ergonomisk rigtige arbejdspladser. Linaks udstyr anvendes til så forskellige formål som hospitalssenge og patientløfteudstyr, til skrive- og arbejdsborde samt til løfte- og bevægeformål inden for industri og landbrug. Certificering og beredskab På Linaks hjemmeside sammenfattes actuatorernes muligheder i sætningen: Det er kun fantasien, der sætter grænser. Til gengæld er der grænser for, hvordan Linak behandler miljø og arbejdsmiljø. Og de grænser er fastsat i en række standarder, som virksomheden er certificeret til. Det gælder blandt andet miljøstandarden DS/EN ISO og arbejdsmiljøstandarden OHSAS Det indgår i disse certificeringer, at der skal etableres en beredskabsplan for virksomheden. Certificeringerne blev den direkte anledning, men vi havde faktisk i længere tid tumlet med planer om at etablere en beredskabsplan for vores virksomhed, forklarer vedligeholdelseschef Kim Langer, Linak A/S. Problemet var dog, at vi hverken havde tid eller ekspertise til at udforme og gennemføre idéerne. Vi er gode til actuatorer, men ikke til beredskabsplaner, og en beredskabsplan, som i givet fald skal kunne redde virksomheden, skal naturligvis være i orden. Om Linak A/S Virksomheden blev grundlagt i Nordborg i 1907 under navnet Chr. Jensen Maskinbyggeri. I mange år producerede den lille familievirksomhed bl.a. kværn- og mølleudstyr samt esser til smedeundervisningen på landets tekniske skoler. Siden slutningen af 1970'erne er det Bent Jensen, tredje generation i det familieejede aktieselskab, som har stået i spidsen for virksomheden. Med udviklingen af lineare actuatorer indledte han en vækstperiode, som bragte faderens og farfaderens maskinbyggeri op fra 7 ansatte til Linaks nu over 850 medarbejdere på Als. Hertil kommer omkring 400 medarbejdere i datterselskaber rundt om i verden. I forbindelse med virksomhedens ekspansionen flyttedes adressen til Guderup, mellem Nordborg og Sønderborg. Linak omsætter årligt for over en milliard kroner og eksporterer cirka 80 procent af produktionen. Årlige øvelser Derfor henvendte vi os til DBI, som vi i forvejen har et godt samarbejde med på inspektionsområdet. I fællesskab fik vi opbygget en god beredskabsplan, som vi nu også har testet i forbindelse med et par brand- og evakueringsøvelser. Disse øvelser lærte os meget, og vi har nu indgået aftale med DBI om at stå for en årlig øvelsesdag her på virksomheden, fortæller Kim Langer. Birger C. Kjærbye, DBI, som arrangerede øvelserne hos Linak, fortæller: Vi gennemførte i alt to brandog evakueringsøvelser med et par timers mellemrum. Øvelserne fandt sted i to forskellige montagehaller, så vi ikke forstyrrede de samme medarbejdere begge gange. Vi markerede et par typiske brande ved hjælp af røgmaskiner, og sørgede for at få aktiveret de automatiske brandalarmanlæg, dog uden signaloverførsel til redningsberedskabet. Tester personalet Formålet med øvelserne var at afprøve beredskabsplanen og medarbejdernes reaktioner ved en brand. Den slags øvelser tester personalets handlinger og reaktioner og giver samtidig mulighed for at påvirke de enkelte medarbejderes holdninger til sikkerhed. Vi havde opstillet forskellige målepunkter, så vi efterfølgende kunne evaluere forløbet. Overordnet handlede det om at tilse, at virksomhedens gældende brandinstrukser blev efterlevet, hvorunder det primært gjaldt om at få alle medarbejdere ud af bygningerne og at få dem bragt i sikkerhed. Vi registrerede desuden, 4

5 DBI Linaks fabrik og hovedkontor ligger ved Guderup i det smukt, kuperede landskab på Als. Den cirkelrunde bygning i venstre side er cirka 100 meter i diameter og rummer et helt nyt produktionsanlæg for udstyr til højdejustering af skrive- og arbejdsborde. hvordan alarmering, redning og eventuel slukningsindsats blev håndteret og organiseret. Birger Kjærbye tilføjer, at hver af de to øvelser blev afsluttet med en evaluering og debriefing for alle medvirkende. Herunder blev de involveredes handlingsmønstre og reaktioner drøftet, og deltagerne kunne få svar på de spørgsmål, der rejser sig i den forbindelse. Afslutningsvis har DBI udarbejdet en rapport til virksomheden med en sammenfatning af øvelsernes forløb.. Foto: Linak Birger C. Kjærbye, Når krisen kommer Simuleringsøvelser med Crisis Management Academy (CMA) Ændrede risikobilleder øger kravene til virksomhedernes ledere. Evnen til at opdage og forudse kriser hurtigt og håndtere dem effektivt er blevet en central kompetence. Også den intensive mediedækning af kriser sætter nutidens virksomhedsledere i fokus og under større pres end tidligere. Det betyder, at risikoen for at dårlig krisehåndtering medfører varige skader på omdømme, varemærke og kunderelationer er større end tidligere. En krise er oftest en uforudset hændelse, der sætter organisationens normale aktiviteter i stå. Krisen kendetegnes af stor usikkerhed, hurtigt forløb og krav til information både indadtil og udadtil. Det psykiske pres på ledelsen medfører let, at man taber overblikket. Men evnen til at agere optimalt i krisesituationer kan læres og trænes. Det er formålet med et nyt kursuskoncept, som DBI udbyder i samarbejde med nordens førende krisetræningsorganisation Crisis Management Academy (CMA) Om kurset Kurset omfatter et oplevelsesbaseret træningsprogram, hvor hver person i timer udsættes for meget krævende situationer. Programmet bygger på erfaringer fra videnskabelige studier af forløb fra store katastrofer. Disse erfaringer viser, at kompetencen til at håndtere krisesituationer kun kan opøves gennem oplevelser fra virkelige krisesituationer eller gennem realistiske øvelser. Programmet sætter fokus på: Samarbejdsevner i krisesituationer Kriseorganisation Bevarelse af overblik og helhedssyn Strategisk prioritering under pres Intern og ekstern kommunikation Problemløsning i krisesituationer Birger C. Kjærbye, Ny vejledning om eksplosionsfarlige områder I forbindelse med indførelsen af det såkaldte Atexdirektiv er der sket ændringer i de danske regler på eksplosionsområdet. Specielt i forbindelse med eksplosive atmosfærer som følge af brændbart støv er der sket væsentlige ændringer i forhold til tidligere regler og praksis. Blandt andet er der udgivet nye bekendtgørelser om klassifikation af eksplosionsfarlige områder og om arbejde i forbindelse med eksplosive atmosfærer. Desuden er de Tekniske Forskrifter blevet ændret For at skabe et samlet overblik over såvel nye regler som fortsat gældende bestemmelser for eksplosionsfarlige atmosfærer planlægger Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) at udsende en ny udgave af Brandteknisk vejledning nr. 19 om eksplosionsfarlige områder. Efter den igangværende høringsfase forventes den nye vejleldning udsendt i første kvartal Peter Krabbe-Christensen, 5

6 BI Forsikring stiller større krav til virksomhederne Præmierne på skadesforsikring bestemmes i stigende grad af virksomhedernes fokusering på sikkerhedsarbejdet Bo Balscmidt, Forsikring & Pension gange fik virksomheder uindbudte gæster i de første seks måneder af Og det tal er for højt, siger teknisk chef i Forsikring & Pension, Bo Balschmidt, til tidsskriftet Forsikring. Antallet af indbrud hos danske virksomheder i årets første halvår er steget med godt fire procent i forhold til året før. Bo Balscmidt finder dog også positive signaler i statistikken. Det gennemsnitlige udbytte er faldet fra godt kroner pr. indbrud til knap kroner, og det ser han som et tegn på, at virksomhederne passer bedre på deres mest kostbare inventar. Sikring på byggepladsen Tyveri af minigravere, borehammere, pladevibratorer og andet dyrt materiel er et stort problem på byggepladserne. Det samlede svind på byggepladser løber anslået op i procent af de samlede materialeomkostninger i forbindelse med et byggeri. Oplysningen fremgår af tidsskriftet Forsikring, som skriver, at den samlede regning efter tyverier fra danske byggepladser for nogle år siden blev anslået til at ligge i størrelsesordenen 300 millioner kroner. Teknisk chef i Forsikring & Pension, Bo Balschmidt fremhæver i den forbindelse tv-overvågning som en oplagt sikringsforanstaltning på byggepladser. Overvågningen kan ikke hindre alle tyverierne, med den virker præventivt og er samtidig et værdifuldt redskab i den efterfølgende efterforskning, vurderer han. Indbyggede startspærrer på borehammere, og lignende sikringsløsninger på værktøjet, hører også til de foranstaltninger, som Bo Balscmidt forventer vil vinde frem. Til sikring af større udstyr som minigravere mv. peger han på de nye satellit- eller radiobaserede sporingssystemer, som kan give opklaringsprocenter på op mod 100. Disse systemer har desuden den fordel, at de kan hjælpe politiet med at finde frem til kriminelle arnesteder. F&P's tekniske chef er ikke i tvivl om, at det nytter at sikre sig mod indbrud, og han mener, at potentialet til at få indbrudstallet bragt længere ned langt fra er udnyttet. Ifølge Forsikring må det forventes, at forsikringsselskaberne vil stille større krav til virksomhedernes sikkerhedsprofil i fremtiden. Det skyldes, at erhvervsforsikringsområdet - efter en længere periode med store underskud - fremover vil fokusere mere på den primære drift. Kim Hvirgel, Codan, siger til bladet, at selskaberne tidligere blandt andet tjente underskuddet hjem gennem kursgevinster. Men den mulighed er reduceret i dag, samtidig med at udgifterne til genforsikring er stigende. Fornuftige præmier - på betingelser I forsikringserhvervet er man meget opmærksom på, om virksomhedernes ledelser har fokus på, hvordan virksomheden sikrer sig. Ledelsen bør følge skadeudviklingen og muligheden for at gennemføre sikringstiltag tæt, siger Kim Hvirgel, som mener, at forsikringsselskaberne fortsat kan tilbyde fornuftige præmier til de virksomheder, som kan dokumentere, at de har styr deres risici. Behovet for en mere ansvarlig risikohåndtering gælder også på brandområdet. Jeg plejer at sige, at der er tre årsager til brand: mænd, kvinder og børn, siger Bo Balschmidt til Brand & Sikring. Dermed understreger han betydningen af, at både ledelse og medarbejdere på virksomhederne udviser en ansvarsfuld opførsel. Han peger i den forbindelse på vigtigheden af, at medarbejderne får kurser i, hvordan de kan sikre deres arbejdsplads ved hjælp af forebyggelse. Desuden anbefaler Bo Balschmidt, at man etablerer effektive kontrolprocedurer og i øvrigt søger vejledning hos forsikringsselskabernes konsulenter og hos uafhængige brand- og sikringsrådgivere.. Kurser for virksomhedernes medarbejdere er et vigtigt led i arbejdet for bedre sikring af arbejdspladsen. Foto: Peter Præstrud 6

7 DBI Hurtig udrykning til indbrud Hundesteds brandmænd bekæmper ikke kun brande "Vi var den slemme dreng i klassen", fortæller beredskabschef Jens Bang Jensen, Hundested Kommune. "Der var alt for mange indbrud på kommunens skoler og institutioner, men så satte vores forsikringsselskab tommeskruerne på. De lod os vide, at forsikringspræmien stod til en så voldsom stigning, at det kun kunne forstås derhen, at de ikke var interesseret i os som kunde mere", siger Jens Bang og fortsætter: "Det fik Byrådet til at spørge os i brandvæsenet, om vi havde forslag til, hvad der kunne gøres for at forbedre situationen. Det førte til, at vi udarbejdede en samlet plan for risikostyring i kommunen. Planen indebar, at brandvæsenet skulle tage sig af risikostyringen, og ikke kun med hensyn til indbrudssikring, men også i forbindelse med mange af de andre skader, en kommune kan blive udsat for. Planen fik navnet "Projekt aktiv risikostyring", og Byrådet besluttede at afprøve planen i en treårig forsøgsperiode". Rådgivning og alarmanlæg Noget af det første, der blev taget fat på, var mulighederne for at få opsat tyverialarmanlæg og etableret en fælles vagtcentral. Jens Bang forklarer: "På baggrund af omhyggelig rådgivning, definerede vi vore krav, hvorefter vi kontaktede forskellige leverandører og indhentede tilbud på sikring af henholdsvis en stor skole og en mindre institution. Det resulterede i, at vi valgte at arbejde sammen med Siemens, hvis tilbud og løsningsmodel passede os bedst. Efterhånden som "Projekt aktiv risikostyring" blev ført ud i livet, begyndte antallet af indbrud at falde, og vi er nu nået ned på et meget lavt niveau. Det skyldes ikke mindst vores mulighed for at rykke meget hurtigt ud. Brandvæsenet fungerer selv som vagtcentral, og - afhængigt af tidspunktet på døgnet - sender vi en eller to mand af sted. Vi sidder ikke og venter på, om der skulle komme en melding om fejlalarm, men kører med det samme, når alarmen går. Det betyder, at vi kan være fremme inden for ganske få minutter, og det er noget, der har effekt. Indbrudstyvene går oftest målrettet efter effekter, som de ved hvor er, og de er derfor meget hurtigt væk igen. Men vi er som regel hurtigere, og på den måde har vi afværget mange tyverier. Styr på blinde alarmer Det sker, at vi må rykke ud til blinde alarmer, men jeg mener, at vi har fået antallet bragt ned på et acceptabelt niveau. I starten var der nogle steder, hvor vi skulle have justeret følsomheden, ligesom personalet skulle lære at håndtere systemerne korrekt i forbindelse med til- og frakobling. Men jeg oplever nu, at institutionernes personale er meget motiverede til at undgå de blinde alarmer, som de selv skal betale for over deres budget". Som et skulderklap til projektet var Hundested en af de tre kommuner, som i 2001 modtog Kommune Forsikrings Risikokoordinatorpris. Hundesteds byråd var også tilfreds med projektet, som blev gjort permanent efter de tre prøveår. "Og den varslede store præmiestigning blev afblæst og afløst af Foto: Siemens en mindre præmienedsættelse", konstaterer en tilfreds beredskabschef. Han tilføjer, at risikostyringen omfatter meget andet end indbrudssikring og peger på områder som børneulykker og autoskader, hvor der også er opnået gode resultater. Og netop nu er man gået i gang med at få bedre styr på arbejdsskaderne i den risikobevidste kommune. Risikostyring og brandvæsen supplerer hinanden godt, konkluderer Jens Bang Jensen, som understreger, at det handler om at udnytte personale og udstyr på en måde, som både tilgodeser økonomi og kvalitet i sikkerhedsarbejdet.. Foto: Hundested Kommune Der er skabt bedre sikkerhed og større tryghed i Hundested Kommunes institutioner. Beredskabschef Jens Bang Jensen, Hundested. 7

8 BI Tryk ved panik Mange mennesker har mistet livet, fordi de ikke kunne komme hurtigt nok ud ad en dør. Nu kan man få CE-mærkede beslag til flugtvejsdøre, som sikrer hurtig og nem døråbning Resultatet af Århus Brandvæsens uanmeldte besøg på diskoteker i efteråret vakte opsigt. Her fra Jyllands-Postens omtale. F esten er på sit højeste, musikken dunker ud af højttalerne, og lokalet er pakket med unge mennesker i opløftet stemning. Pludselig går alt i sort, folk begynder at skrige, man mærker røgen, og nu begynder stormløbet mod dørene. En flugtudgang blokeres midlertidigt på grund af voldsom skubben og masen - paniksituationen eskalerer. Vi hører af og til om katastrofale brande rundt om i verden - på diskoteker, hoteller og restauranter, i sportshaller, teatre, biografer Panikbeslag af typen "touchbar", som åbner ved et let tryk på det vandrette beslag (Demonstrationsmodel). og forsamlingslokaler samt i stormagasiner og lufthavne. Den slags sker ikke her i landet - tænker vi. Men i slutningen af 1998 kom begivenhederne tæt på. 63 unge mistede livet ved et diskoteksarrangement i Gøteborg, hvor situationen kan have mindet om beskrivelsen i indledningen. I Danmark har vi med mellemrum haft brande i eller ved festlokaler, hvor det kunne være gået galt, hvis et samspil af fejl og uheld havde fundet sted. I starten af år 2000 måtte 650 unge evakueres, da der opstod brand i en diskoteksejendom i Viborg. Og i slutningen af 2001 var den gal i Helle Hallerne ved Varde. Under et stort halbal opstod der brand i gulvet, lige under de 1200 festende unge. Til alt held brød branden først gennem gulvet, da arrangementet var slut, efter at hovedparten af deltagerne havde forladt hallen. Meldt til politiet I efteråret var brandmyndigheden i Århus på uanmeldt besøg på midtbyens barer og diskoteker. Resultatet var nedslående, fortæller afdelingsleder ved Århus Brandvæsen Hans-Jørgen Salomonsen, som stod i spidsen for den natlige razzia. Flere steder stødte vi på blokerede flugtveje og direkte aflåste nødudgange, oplyser han til Brand & Sikring. På syv diskoteker, svarende til hvert tredje af de besøgte steder, var kravene til brandsikkerhed misligholdt så groft, at brandmyndigheden så sig nødsaget til at indgive politianmeldelse om forholdene. Hvad der kunne være sket, hvis der var udbrudt brand en sen nattetime på et af disse steder, er et åbent spørgsmål? Reglerne for brandsikkerhed og flugtveje er i de senere år blevet strammet op i mange lande. Også i Danmark. På europæisk plan er der, efter Gøteborg-branden, indført EN-standarder for de særlige trykstænger - også kaldet panikbeslag - til hurtig åbning af døre i flugtveje. Et af tilløbsstykkerne på efterårets store sikkerhedsmesse i Odense var et "minidiskotek" på låsefirmaet RUKO's stand. I det lille rum blev man bombarderet med lys og lydeffekter, som kulminerede i en "paniksituation", hvorefter det gjaldt om at slippe ud af indelukket. Og det foregik problemfrit ad dørene, der var forsynet med en nye serie af panikbeslag, som RUKO præsenterede på messen. "Beslagene er CE-mærkede og testet i henhold til den nye standard DS/EN 1125 for panikudgangsbeslag med vandret stang", fortæller senior produktchef Henrik Jørgensen, Ruko A/S. Virker også når der mases "I USA og en række lande i Europa stilles der nu krav om disse typer panikbeslag i forbindelse med kritiske flugtvejsdøre. Beslagene udmærker sig ved, at en dør uanset om den er låst eller ej, kan åbnes ved et let tryk på en vandret stang, monteret over det meste af dørens bredde. Åbningsmekanismen fungerer, selv om det er et tryk på op til 100 kg mens trykstangen påvirkes - altså en situation, hvor mennesker står og maser 8

9 DBI for at komme ud. Det gør beslagene velegnede til udgange i lokaler, hvor mange mennesker opholder sig, og hvor dørene er aflåste for at hindre uønsket adgang udefra", forklarer Henrik Jørgensen. "CE-mærkningen er afgørende for, at panikbeslagene kan sælges og benyttes som åbningsbeslag på døre i flugtveje i henhold til Bygningsreglementet. Beslagene er særdeles velegnede på steder, hvor der kan opstå paniksituationer, og hvor der ikke levnes ét ekstra sekund til at tænke sig om" forklarer ingeniør Søren Tofte, DBI. "Det betyder ikke, at panikbeslag er blevet obligatoriske, men jeg mener, at disse beslag må være at foretrække på særlige steder i fremtiden - og med de kommende funktionbaserede brandkrav vil de kunne indgå som en parameter i den brandtekniske dimensionering. Det er værd at bemærke, at standarden lægger særlig vægt på, at børn, ældre og handicappede let kan åbne døre med disse beslag. I øvrigt har CFPA Europe udarbejdet et sæt guidelines, som konkret anviser, hvor bl.a. panikbeslag bør anvendes - og de retningslinier kan jeg kun anbefale", siger Søren Tofte.. Henrik Jørgensen, RUKO, demonstrerer panikbeslag af trykstangstypen, som især egner sig til tungere døre. Søren Tofte, Europæisk vejledning for nød- og panikbeslag De europæiske brand- og sikringsorganisationer, organiseret i CFPA Europe, har udsendt en vejledning, European Guideline 2:2002, for nød- og panikbeslag til døre i flugtveje. Den europæiske guideline gælder for panikbeslag, som er udført i henhold til den europæiske standard EN 1125 samt for nødbeslag i henhold til EN 179. Begge europæiske standarder har også status som danske standarder - dvs. med betegnelsen DS/EN. Retningslinierne er først og fremmest møntet på situationer, hvor døre skal kunne holdes aflåst, så adgang udefra forhindres - mens det i alle tilfælde skal være muligt at komme let og hurtigt ud, indefra. Vejledningen henvender sig i første række til personer, som er ansvarlige for brand og sikkerhed i virksomheder og institutioner. Derudover henvender den sig til installatører, arkitekter, rådgivere, ingeniører samt brand- og byggemyndigheder. European Guideline 2:2002 beskriver, hvordan man kan vurdere, hvad der er paniksituationer, og hvad der er nødsituationer. Centralt i vejledningen er et skema, som anbefaler, i hvilke tilfælde de forskellige nød- og panikbeslag bør anvendes. European Guideline 2:2002 kan bestilles gennem DBI's forlag. DBI er dansk medlem af CFPA, som står for Confederation of Fire Protection Associations Europe. Steen Christensen, Sikkerhedsbibel for festivalarrangører Arrangører af udendørs koncerter og musikfestivaler har fået et værktøj, så de kan planlægge og gennemføre deres musikarrangementer sikkerhedmæssigt forsvarligt. "Vejledning om sikkerhed ved udendørs musikarrangementer" er titlen på værket, som er udsendt af Justitsministeriet og Kulturministeriet i fællesskab. Vejledningen er udarbejdet på anbefaling af det udvalg, der blev nedsat efter tragedien på Roskilde festivalen i år Den afløser den høringsudgave, der har fungeret som foreløbig vejledning siden Vejledningen henvender sig især til arrangører af udendørs musikarrangementer, hvor publikum ikke har faste siddepladser. På de næsten 180 sider kommer vejledningen rundt om emner som risikoanalyse, sikkerhedsvurdering, indretning, informationshåndtering, trafikforhold, installationer, brandsikkerhed og meget meget mere. Der vil løbende blive fulgt op på vejledningen, idet der er nedsat en følgegruppe, som kan foreslå ændringer, hvis der skulle vise sig behov for det. Sikkerhedsvejledningen kan ses på Kulturministeriets hjemmeside, hvorfra den kan downloades som pdf-fil. 9

10 BI Nyt vandtågesystem testet I felten for at sikre international godkendelse af danskudviklet slukningssystem med vandtåge Sune Bille Jepsen Det danske sprinklerfirma VID ApS, Ringe, har udviklet et nyt lavtryks vandtågeslukningssystem til brug såvel på landjorden som inden for skibsfarten. I den forbindelse ønskede firmaet at få testet systemet i henhold til retningslinier fra Factory Mutual Approval samt den maritime standard IMO A.800. "Planen var, at systemet skulle testes på DBI's laboratorium i Hvidovre, men det viste sig, at det ville være mest praktisk for kunden at få gennemført prøvningerne på sin adresse i Ringe på Fyn. Det gav os til gengæld mulighed for at demonstrere vores store fleksibilitet", forklarer civilingeniør Sune Bille Jepsen, DBI. "Da vi kunne godkende faciliteterne til prøvningsprogrammet, Fra slukningsforsøgene med det nyudviklede vandtågeslukningssystem. kunne jeg bare pakke mit grej og drage ud på feltprøvning på Fyn. Det viste sig at være en fornuftig disposition for kunden, som fik optimeret forsøgstiden i forbindelse med det månedlange prøvningsprogram. Prøvningerne, som blev afsluttet med udgangen af oktober, dokumenterede at det nye system er særdeles effektivt, og at det lever op til såvel IMO-standarden som Factory Mutuals krav til vandtågeslukning", oplyser Sune Bille Jepsen. Kravene til IMO A.800 er omfattende, fordi standarden retter sig mod udstyr til installation i passagerområderne på skibe. Testserien strækker sig således over fire forskellige scenarier, nemlig kabine- og korridorbrande, brande i åbne, offentlige rum, brande i luksuskabiner samt brande i lager- og servicerum. Hver af disse lokationer stiller store, og forskelligartede, krav til slukningsanlægget, da de alle kan få afgørende betydning under en brand.. Fritureslukning - nu også med vand Brande i fritureolie kan nu slukkes med vandtåge - i skibskøkkener Man må aldrig hælde vand på brændende fritureolie. Det er børnelærdom for de fleste. Men nu har firmaet Semco Maritime alligevel konstrueret et vandtågeanlæg, som kan slukke ild i madolie - vel at mærke uden at der sker farlig opsprøjt af olie under slukningen. Det er blevet dokumenteret i forbindelse med et omfattende prøvningsprogram hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Det usædvanlige slukningsanlæg blev testet til godkendelse i henhold til ISO en standard der omfatter slukningsudstyr til brug mod brand i fritureanlæg ombord på skibe. Forsøgsserien var yderst succesfuld, fortæller civilingeniør Sune Bille Jepsen, som stod for prøvningsarbejdet. Med DBI's testrapport har kunden nu mulighed for at få anlægget godkendt hos de relevante klasseselskaber.. Foto: Peter Præstrud Prøvningen af fritureslukningsanlægget fandt sted i et "skibskøkken", som var indrettet i en container, der var anbragt i DBI's nye hal til brandteknisk prøvning af slukningsanlæg. Sune Bille Jepsen 10

11 DBI Uønskede brandalarmeringer skal begrænses Nyt samarbejde vil gøre noget alvorligt ved de mange blinde alarmer Antallet af blinde alarmer fra automatiske brandalarmanlæg skal reduceres med 20 procent inden for de næste tre år. Det er målsætningen for et ambitiøst samarbejde mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsbranchen og DBI. Der er tidligere, fra hver af de fire parters side, gjort en indsats for at få det store antal uønskede alarmer bragt ned. Det er lykkedes til en vis grad, idet antallet af blinde alarmer er stagneret, selv om det samlede antal installerede anlæg er stigende. Men det er ik ke nok, mener de fire samarbejdsparter, som nu er gået sammen for at sikre en bedre og mere effektiv indsats. Formålet med initiativet er på den ene side at styrke tilliden til de automatiske brandalarmanlæg. Samtidig er der et stigende behov for at begrænse den samfundsmæssige udgift, det indebærer for brandvæsenerne at skulle indkalde mandskab, hver gang der indgår en blind alarm. Herunder løber man også den risiko, at der ikke er tilstrækkeligt mandskab og udstyr til at bekæmpe rigtige brande, som finder sted samtidig med, måske flere, blinde alarmer. Som led i projektet skal der gennemføres en grundig dataindsamling og -bearbejdning, så man kan afdække de reelle problemer og få styr på årsagerne til de blinde alarmer. På baggrund af disse data vil man kunne få et billede af, hvor og hvordan der kan sætte ind mod problemet. Det ligger allerede fast, at der skal udarbejdes vejlednings- og informationsmateriale til brug for anlæggenes ejere og brugere samt til rådgivere, installatører og redningsberedskaber. Der er planlagt et projektforløb med årlige evalueringer, som afsluttes med udgangen af Det nye samarbejde skal hindre hver femte af de unødvendige udrykninger. Kontaktperson Marie-Louise Bjerg, Norsk sprinklerbekymring Danske anlæg slår norske med flere sprinklerhoveder I Norge har man for nylig undersøgt kvaliteten af en række af landets sprinkleranlæg. Resultatet var nedslående, konstaterer det norske Opplysningskontoret for sprinkleranlægg (OFS), som har stået for undersøgelsen. Af kontorets rapport fremgår det, at kun otte procent af anlæggene levede op til de norske forsikringsselskabers minimumskrav til sprinkleranlæg. OFS sammenligner resultaterne med bl.a. en dansk undersøgelse og konkluderer, at de norske anlæg langt fra når op på dansk niveau. Det hedder i rapporten: Danskerne har udført et tilsvarende undersøgelse og fundet, at cirka 48 procent af sprinkleranlæggene var fejlfrie, mod Norges otte procent. Amerikanske erfaringstal viser, at sprinkleralæg har en pålidelighed på 95 procent. Danskerne kan dokumentere en pålidelighed på 98,3 procent. I Norge er tilsvarende tal vanskelige at beregne på grund af mangel-fulde statistikker. OFS er, på baggrund af undersøgelsen, bekymret for de norske sprinkleranlæg. Der er grund til at antage, at Norge ikke tilnærmelsesvis ligger på niveau med amerikanske og danske tal. Manglende egenkontrol Den danske undersøgelse, som er udført af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), er omtalt i Brand & Sikring nr. 2, Undersøgelsen bygger på registreringer af af data fra cirka 600 anlæg, som er under inspektion af DBI. Norge har ikke en tilsvarende inspektionsordning, men de undersøgte anlæg er alle kontrolleret af Norsk Brannvernforening. Ud over denne kontrolordning, som er frivillig, bygger den norske kvalitetssikring på krav om egenkontrol. Men OFS-undersøgelsen afslører, at en tredjedel af sprinkleranlæggene slet ikke har etableret denne egenkontrol. Det er forståeligt, at Opplysningskontoret for sprinkleranlæg giver udtryk for sin bekymring over sprinklersituationen i Norge. Sprinkleranlæg er en af de mest effektive foranstaltninger mod brand, fastsår kontoret og tilføjer: Men forudsætningen er, at anlæggene er korrekt projekteret, monteret og vedligeholdt.. Effektiv kontrol af sprinkleranlæg øger sikkerheden. 11

12 BI Temperatur (grader celcius) Selvantændelsesforsøg med proteinprodukt med 22% fedtindhold Selvopvarmning Temperatur i midten af 50 mm kubus Ovntemperatur Selvantændelse Tid (timer) Opvarmningsforløb i proteinprodukt med 22 procents fedtindhold. Efter cirka 6 timer i ovnen sker en relativ kraftig selvopvarmning, men temperaturen falder igen på grund af en intern proces. Efter cirka 20 timer starter en kraftig selvopvarmning, og der sker selvantændelse efter et par og tyve timer i ovnen. Prøver af proteinpulverprøver efter ophold i forsøgsovnen. Prøven til venstre blev udtaget efter ca. 10 timer i ovnen. Det mørkere område i prøveemnet viser, at produktet har taget skade som følge af den selvopvarmning, som starter efter cirka 6 timers opvarmning. Prøven til højre har selvantændt efter at have gennemgået hele det viste temperaturforløb på kurven. Når temperaturen går i selvsving Selvopvarmning og selvantændelse er ofte et problem i forbindelse med oplag af større mængder organiske materialer. Forsøgsprojekt viser, at der kan udvikles værktøjer til at vurdere risikoen Henrik Bygbjerg, Virksomheder og landbrugsbedrifter med større oplag af organiske produkter oplever ofte, at produkterne begynder at udvikle varme. I værste fald kan det føre til selvantændelse, som igen kan udløse en eksplosion eller en større brand. Men opvarmningen i sig selv kan også medføre, at produkterne ødelægges eller skades. Problemet opstår især i forbindelse med pille- eller pulverformige produkter fra landbrugsproduktion, fødevareindustri, træindustri eller anden fremstillingsvirksomhed. Den uønskede opvarmning kan opstå under transport af materialet eller ved længere tids oplagring. Varmeudviklingen kan også skyldes opbevaring eller håndtering af produkterne ved høje temperaturer - for eksempel under eller efter en tørringsproces. Behov for ny viden Varme- og brandskaderne medfører i første række et direkte tab i form af ødelagte produkter. Men produktionsanlæg og bygninger risikerer i mange tilfælde også at gå tabt. Hertil kommer, at det kan være problematisk at slukke de langsomtudviklende ulmebrande, der kan opstå. Skaderne har derfor konsekvenser for såvel de berørte virksomheder som for forsikringsselskaberne og samfundet. Da der mangler viden om, hvordan disse skader kan undgås og forebygges, har Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) iværksat et forskningsprojekt, som skal skaffe ny viden på området. Et af målene med projektet er at finde frem til metoder, der kan forudsige, om selvopvarmning eller selvantændelse af et givet produkt vil kunne finde sted. "Vi udfører forsøgene i lille skala med produktmængder på mellem 125 og 8000 cm3, som opvarmes i en forsøgsovn. På baggrund af produkternes reaktion under opvarmningen kan vi udføre bedømmelse af risikoen for selvantændelse i de faktiske oplags- og forarbejdningsmængder", fortæller civilingeniør Martin Pauner, DBI. Foreløbige resultater "I de hidtidige forsøg har vi set på, hvordan proteinpulver til dyrefoder opfører sig. Vi har kunnet aflæse den kritiske temperatur for, hvornår der foregår selvopvarmning i produktet, og har herunder konstateret, at fedtholdigt protein selvantænder ved en lavere temperatur end fedtfattigt protein. Endvidere har forsøgene vist, at selvopvarmning først starter, når produkternes indhold af vand er tørret bort. De hidtil gennemførte forsøg indikerer i øvrigt god overensstemmelse mellem de opnåede resultater og teoretiske beregninger for oplag i fuld størrelse", siger Martin Pauner. "Med henblik på validering af projektet har vi etableret kontakt til forskermiljøer med ekspertise på området i Sverige og på Island. 12

13 DBI Som led i dette samarbejde udveksler vi løbende erfaringer og arbejder med tolkning af resultater", fortæller civilingeniør Henrik Bygbjerg, DBI. "Vi forventer, at de opnåede resultater vil gøre det muligt at opstille bedre retningslinjer for en mere sikker produkthåndtering. Det kan for eksempel være oplysninger om grænseværdier for oplagsdimensioner, materialemængder og opbevaringstid samt temperaturer for oplagring, tørring og anden forarbejdning. Martin Pauner holder øje med en af proteinprøverne under opvarmningsforsøget. Materialer efterlyses I fortsættelse af proteinpulverprojektet vil det være en oplagt mulighed at udvide forsøgsrækken med andre materialer som for eksempel brændselspiller, halm og forskellige former for støv. Derfor hører vi gerne fra producenter eller andre, som har interesse i at få set nærmere på selvantændelsesog opvarmningsproblematikker", siger Henrik Bygbjerg. Resultaterne af det foreløbige arbejde blev lagt frem i forbindelse med en temadag i Fredericia den 27. november Certificering af service på brandslukningsmateriel Personer, som arbejder med service af håndildslukkere, slangevinder mv.,har nu mulighed for at få dokumentation på deres kunnen Dansk Brand og sikringsteknisk Institut (DBI) har i samarbejde med Falck Teknik, Falck Danmark A/S udarbejdet en certificeringsordning for personer, som udfører service af brandslukningsmateriel. Den grundlæggende idé med ordningen er at sikre, at virksomhederne får en optimal service og vejledning vedrørende deres brandslukningsmateriel - først og fremmest af hensyn til sikkerheden på virksomheden, fortæller kvalitetschef Steen Christensen, DBI. Det centrale element i ordningen er en skriftlig prøve, der skal være bestået, før man kan få udstedt sit certifikat. Prøven, som består af 20 brandtekniske spørgsmål, omhandler alle relevante standarder, love og bekendtgørelser vedrørende brandslukningsmateriel. Men inden man kan gå op til prøven, er der nogle forudsætninger, som skal opfyldes. Dels skal kandidaterne have gennemgået et brandteknisk basiskursus, og dels skal de have mindst to måneders praktisk erfaring med service af brandslukningsmateriel, forklarer Steen Christensen. På nuværende tidspunkt har vi fået certificeret knap 30 af vore serviceteknikere, og vi forventer at nå op på omkring 70 certificerede medarbejdere i løbet af den kommende tid, oplyser divisionsdirektør Jørgen Damsgaard fra Falck Teknik. Med det nye certifikat i hånden kan vore medarbejdere dokumentere, at de har den relevante kompetence på området, og det mener jeg må være betryggende for de kunder, som får udført service på deres brandslukningsmateriel, siger Jørgen Damsgaard. Certificeringsordningen bygger på DBI's retningslinie RL 400, som beskriver krav til erfaring og kompetence samt den viden, som certifikatholderne skal være i besiddelse af. Selve certifikatet har en gyldighed på 5 år, men ordningen omfatter også en overvågningsprocedure, som indebærer, at der hvert år skal udstedes et nyt gyldighedsbevis. Det årlige gyldighedsbevis udstedes kun, hvis ordningens kompetencekrav stadig er opfyldt.. Steen Christensen, Brandslukningsmateriellet skal virke, når der er brug for det. Derfor skal man kunne stole på servicen. 13

14 BI Brandsikkerhed på skoleskemaet Godt samarbejde mellem skole og brandvæsen. Onkel Joakim blev reddet ned fra 4. sal Interesserede børnehaveklassebørn lytter til brandinspektøren. Glade elever evakueres. Bygningen fra 1890 er en af de ældste skolebygninger i København. I uge 40 stod der brandsikkerhed på skemaet i skolernes mindste klasser. Og mange steder var det lokale brandvæsen med til at gøre undervisningen spændende og nærværende - blandt andet på Havremarkens Skole i Husumgade i København, Her ankom de skinnende røde brandbiler for fuld udrykning for at "slukke en brand" i skolens øverste etage. Men inden det kom så vidt, havde elever og lærere givet et sandt skoleeksempel på, hvordan man evakuerer en hel skole i et tæt bebygget område i København. Brand & Sikrings udsendte fulgte slagets gang på skolen, som har godt 300 elever, fordelt på klassetrinene 0-7. Strømsvigt Denne onsdag, i starten af oktober, er undervisningen i gang rundt om på skolen. Klokken 10 lyder der en skingrende sirenelyd ude fra skolegården. Årsagen er, at der er "indløbet en melding om brand" i skolens hjemkundskabslokale, som ligger øverst oppe, på 4. sal, i den 113 år gamle skolebygning på Nørrebro. Det er viceskoleinspektør Mogens Hansen, som er hastet ud i skolegården med megafonen, hvis øredøvende alarmsignal må kunne høres i hele nabolaget. Under normale omstændigheder skal alarmeringen ske ved, at skolelederen giver besked over højttaleranlæget, suppleret med at der ringes med skoleklokkerne. Men i dag er det forudsat, at disse anlæg er ude af funktion på grund af strømsvigt. Det er tydeligt, at lærere og elever ved, hvad de skal gøre. Inden for det første minut er de første klasser i samlet trop på vej ned i gården, hvorfra de forsvinder ud på fortovet. Børnene er i højt humør - de ved godt, at det er en øvelse, da den er varslet på forhånd. Men det sker ikke altid. Havremarkens Skole holder to evakueringsøvelser om året, hvoraf den ene er uvarslet. Hurtig evakuering Efter 2 minutter og 20 sekunder konstaterer skoleleder Geert Hansen, at alle klasser er ude af bygningerne, hvorefter han bevæger sig over til samlingspunktet i parken, skråt over for skolen. Her sørger lærerne for, at eleverne stiller op klassevis, og Geert Hansen går med raske skridt rundt til de "opmarcherede enheder" og tjekker med de ansvarlige lærere, om alle børnene er kommet med ud. Der er nu gået blot 10 minutter siden alarmeringen, og optællingen viser, at de omkring 330 børn og voksne alle er bragt i sikkerhed. Da vi kommer tilbage til Husumgade, bliver vi modtaget af brandinspektør Mads Graversen fra Københavns Brandvæsen. Han står iført sin blanke brandhjelm og peger op på vinduet til hjemkundskabslokalet på 4. sal, hvorfra det vælter ud med røg. I sin megafon fortæller han - ærlig som han er -, at røgen stammer fra en røgmaskine. Han fortæller også, at der ved evakueringen alligevel er glemt én deroppe. Nemlig tøjdyret Onkel Joakim. Og han skal jo også reddes ned? Han spørger børnene, hvor han skal ringe hen for at få fat brandvæsnet. 14

15 DBI Skoleleder Gert Hansen kontrollerer, at alle elever er kommet med til samlingspladsen. Og så var der brandhjelme til alle. Børnehaveklasselærer Eva Sommer hjælper med at dele ud. "Et - et - to", lyder brølet fra 300 barnestruber. Mads tager sin telefon og afgiver melding til alarmcentralen. Kort tid efter hører vi udrykningshornene, og tre brandkøretøjer svinger ind foran skolen, hvor de bliver modtaget af børnenes klapsalver. I løbet af nul komma fem er en brandmand i drejestigens kurv på vej op mod vinduet på 4. sal, hvorfra han får reddet Onkel Joakim ud af det røgfyldte lokale. Jublen er stor, da den tapre brandmand kommer ned med andeonklen og overgiver ham i børnehaveklasselærer Eva Sommers ventende arme. Brandinspektøren som lærer Andre brandmænd er trængt op i det røgfyldte lokale med en brandslange. Pludselig stikkes slangens strålespids ud ad vinduet, og en mindre kaskade af vand sendes ud over skaren nedenfor. Ny jubel. Børnene råber på mere - og det udløser endnu en let byge fra 4.sal. Efter brandøvelsens velkomne afbrydelse af den normale undervisning vender elever og lærere tilbage til klasserne. Børnehaveklasserne har tema om brand i denne uge, så her fortsætter brandundervisningen - og da brandinspektør Mads alligevel er på stedet, får han jobbet som gæstelærer. Resten af timen snakker han med de små om brand, og stiller dem forskellige spørgsmål. Børnene er gode til at svare - de har nemlig allerede lært en masse efter i to dage at have arbejdet med undervisningshæftet Dit Brandblad i klassen. Undervejs skal alle børnene prøve brandinspektørens flotte brandhjelm, som han desværre skal have med sig, da timen er slut. Til gengæld får alle børnene udleveret en flot rød plasticbrandhjelm, inden Mads tager tilbage til Københavns Hovedbrandstation. Det kan hurtigt blive alvor Denne gang var det hele bare en prøve - men det kan hurtigt blive alvor. Mindre end tre måneder før øvelsen i oktober gik det således galt på Stevnsgade Skole, som ligger få minutters gang fra Havremarkens Skole. Under den virkelige brand, i Stevnsgade, gik det også ud over skolens øverste etage. Men heldigvis fandt branden sted i skolernes sommerferie, hvor der hverken var elever eller lærere til stede. Til gengæld var der håndværkere i bygningen, som var ved at blive renoveret. Om branden har noget med håndværkernes arbejde at gøre er uvist. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og politiet har undersøgt brandstedet uden at nogen brandårsag med sikkerhed har kunnet fastslås. Men undersøgelserne viser, at hverken elektrisk forårsaget eller påsat brand er sandsynlige brandårsager. Men episoden demonstrerer, med al ønskelig tydlighed, at det er en god ide at gennemføre brandundervisning og evakueringsøvelser på skolerne.. Ole B. Kristensen Det kan blive virkelighed. Fra Nørrebro Avis' omtale af branden på naboskolen i Stevnsgade. 15

16 DBI Fornyet russisk akkreditering Nr årgang December 2003 Udkommer 4 gange årligt Senior suveyor Yuri V. Shishkarev fra det russiske skibsregister (t.v.) med Dan Bluhme foran DBI's laboratoriebygning. DBI's brandlaboratorium blev i efteråret kigget efter i sømmene af en kontrollant fra det russiske skibsregister. Senior suveyor Yuri V. Shishkarev fra Russian Maritime Register of Shipping, St. Petersborg, aflagde besøg hos DBI for at afgøre, om laboratoriet kunne få fornyet sit certifikat fra den russiske myndighed. Skibskomponenter, som er brandprøvet på et brandlaboratorium, anerkendt af skibsregisteret i St. Petersborg, kan anvendes lovligt til skibe under russisk flag. DBI's certificering blev fornyet, og det betyder, at producenter fra hele verden fortsat trygt kan lade komponenter til den russiske skibsværftindustri brandprøve i Hvidovre. Afdelingschef Dan Bluhme oplyser, at opretholdelse af det russiske certifikat er en vigtig konkurrenceparameter for DBI, da instituttet er storleverandør af brandprøvninger på skibsområdet.. Ansvarshavende: Peter Johansen Redaktør: Ole B. Kristensen Layout: Trine Preisler Design Tryk: Jørn Thomsen A/S, Kolding Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Årsmøde og fagtræf 2004 Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 13. maj Den dag holder DBI årsmøde i København kl Som det har været tilfældet i de senere år, vil der samme dag fra kl. 12 blive afholdt fagtræf hos DBI i Hvidovre, hvor der vil være faglige indlæg og mulighed for uformelt samvær. De nærmere programpunkter er endnu ikke fastlagt, men vil blive offentliggjort på DBI's hjemmeside og i det kommende nummer af Brand & Sikring. Hvis du tilmelder dig DBI's elektroniske nyhedsbrev på får du automatisk tilsendt program og tilmelding, når disse foreligger. Personalia Anders Bach Vestergård startede som brandteknisk konsulent i DBI's rådgivnings- og kursusafdeling den 1. oktober Han er uddannet bygningskonstruktør og har en håndværksmæssig baggrund som blikkenslager. Anders Bach Vestergård er 28 år og kommer fra Thomas Kollegaard Arkitekter A/S. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er: videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI 16 Forsidefoto: Scanpix

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse R U K O P A N I K B E S L A G Godkendt personsikkerhed i 1. klasse BEHOV FOR PANIKBESLAG Godkendte panikbeslag øger sikkerheden: Magnus Mattsson, Københavns Brandvæsens Forebyggende Afdeling fortæller:

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune

TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune TIL HÅNDVÆRKEREN Regler og instrukser når du arbejder for Hillerød Kommune SIDE 2 AF 8 VELKOMMEN SOM HÅNDVÆRKER I HILLERØD KOMMUNE Hillerød Kommune tilstræber et højt niveau for arbejdsmiljø, miljø, risikostyring,

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en

Læs mere

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4 Nyhedsbrev fra Vejle Brandvæsen Forebyggelsesafdelingen December 2009 Livsfarlig containerbrand Se side 2 Livsfarlig containerbrand! Se side 2 Forebyg brand i containere Se side 2 Dødsbrande sker oftest

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Brandfarlige væsker Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr.aarhus.dk.

Læs mere

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring Mekanisk Sikring UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING Mekanisk Sikring FYSISKE værn mod INDBRUD Mekaniske sikringsforanstaltninger er fysiske værn mod indbrud. Hvert år bliver der begået op mod 100.000 indbrud

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan?

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan? Grundejerforeningen Søndergårds Villaby Reduktion af antallet af indbrud Hvordan? Per Bennich 1 NEJ!! IKKE i Furesø Kommune her: +40% Lørdag den 28. februar 2015 Fra: 2009-2014 2 3 4 www.politi.dk Furesø

Læs mere

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530 INSP Reg. nr. 9019 Inspektionsrapport Brandalarmanlæg Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup Inspektion udført: 2013-12-12 Rapport udstedt: 2013-12-19 Inspektør: Benny Henningsen Inspektionsafdelingen

Læs mere

Beredskabsplan. Indholdsfortegnelse

Beredskabsplan. Indholdsfortegnelse Beredskabsplan DANSK LANDBRUGSMUSEUM GL. ESTRUP, RANDERSVEJ 4 8963 AUNING TLF: 86 48 34 44 www.gl estrup.dk Udarbejdet af: Museumsbetjent Tina Svanholm Vingborg i samarbejde med Sikkerhedsudvalget Irene

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr

Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr Bilalarm er tryghed Tyven vælger biler uden alarm Flere tusinde biler stjæles eller udsættes for indbrud hvert år. Mange tror, de er godt beskyttet, fordi bilen er

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Indhold. Indledning 2. Valg af låsetyper til privatboligen 2. Checkliste før ferien 4. Andre råd 5. Fane 60 SIKRING PRIVAT.

Indhold. Indledning 2. Valg af låsetyper til privatboligen 2. Checkliste før ferien 4. Andre råd 5. Fane 60 SIKRING PRIVAT. Indhold Indledning 2 Valg af låsetyper til privatboligen 2 Checkliste før ferien 4 Andre råd 5 Regler 6 1 Indledning Ved tyverisikring af private hjem bør der specielt lægges vægt på, at den grundlæggende

Læs mere

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF ALARMER HØJE-TAASTRUP BRANDVÆSEN Indhold er i overensstemmelse med standardbetingelser udarbejdet i samarbejde mellem Foreningen af KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER og 1. ANLÆGGET

Læs mere

BRANDINSTRUKTION EUROPEAN BEER FESTIVAL 2008

BRANDINSTRUKTION EUROPEAN BEER FESTIVAL 2008 BRANDINSTRUKTION EUROPEAN BEER FESTIVAL 2008 Udarbejdet af Lex Telvig medlem af styregruppen Mail: lex.telvig@ale.dk Tlf: +45 2679 4014 Dato: 01-07-2008 Dansk version1 Formål: At delegere navngivne personer/ledere

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm

Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm Vigtig information Sikker døgnet rundt med fumonic 3 røgalarm fumonic 3 røgalarm Varmekontrol A/S er en del af ista-gruppen Sikkerhed til dig og dem du holder af Tillykke med dine nye røgalarmer. Med installationen

Læs mere

Er ikke bekymret fordi man har gode naboer der holder øje, man kan alligevel ikke stille

Er ikke bekymret fordi man har gode naboer der holder øje, man kan alligevel ikke stille Indbrud Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med Bolius nyhedsbrev, udsendt torsdag den 10. april 2014. Nyhedsbrevet modtages af 115.114 personer. Der er i alt indkommet 778 besvarelser. Bekymring

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik Havde du indbrud hen over julen? Eller skal du ud nytårsaften, og er du utryg ved at efterlade huset alene? Der findes masser af teknologi, der kan hjælpe

Læs mere

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet.

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Artikel fra BioMar magasinet, efteråret 2010 Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Siden 1960'erne har

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik Salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik 1 Denne vejledning er udarbejdet af Københavns Brandvæsen og er efter aftale med dem tilpasset vores lokale forhold. Vejledningen skal bruges som huskeliste

Læs mere

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Aarhus Brandvæsen 2013 Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Tilsyn og Myndighed FORMÅL I butikker beregnet til flere end 150 personer skal inventaropstilling m.m., jfr. Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v.

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. Vejledning Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. 23. september 1999 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Ændret anmeldelsespligt....2 3. Driftsmæssige foranstaltninger i lokaler til mere

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

LK IHC Control. Komfort og sikkerhed i hjemmet. Du kan få yderligere oplysninger om LK IHC Control hos din lokale el-installatør eller på www.lk.dk.

LK IHC Control. Komfort og sikkerhed i hjemmet. Du kan få yderligere oplysninger om LK IHC Control hos din lokale el-installatør eller på www.lk.dk. LK IHC Control Komfort og sikkerhed i hjemmet Du kan få yderligere oplysninger om LK IHC Control hos din lokale el-installatør eller på www.lk.dk. Lauritz Knudsen A/S Industriparken 32 2750 Ballerup Telefon

Læs mere

DBI vejledning 10, del 1

DBI vejledning 10, del 1 2. udgave November 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varmt arbejde DBI vejledning 10, del 1 Brandsikringsforanstaltninger Planlægning og gennemførelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning..................................

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Juli 2006 Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord 2 20 Det certificerende

Læs mere

Undgå skader det betaler sig

Undgå skader det betaler sig Undgå skader det betaler sig Med fokus på chauffører, biler, gods og bygninger Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Ring til os på 70 12 12 22 hvis du har brug

Læs mere

STOP TYVEN PÅ FÅ SEKUNDER MED EN TÅGEKANON. Hvad man ikke kan se, kan man ikke stjæle! www.protect.dk

STOP TYVEN PÅ FÅ SEKUNDER MED EN TÅGEKANON. Hvad man ikke kan se, kan man ikke stjæle! www.protect.dk STOP TYVEN PÅ FÅ SEKUNDER MED EN TÅGEKANON Hvad man ikke kan se, kan man ikke stjæle! www.protect.dk Uskadelig for it-udstyr, inventar m.m. Den»tørre«tåge er fuldstændig uskadelig for it-udstyr, maskiner,

Læs mere

Vi forstår at passe på dig

Vi forstår at passe på dig SPECIALTILB Alarmpakke (Dansikring Di UD kr. 995 rects normalp ris kr. 2.495) og fra kr. 299 i månedligt se rviceabonnement inkl. installatio n foretaget af pr ofessionel alarmmontør og gratis sikkerhedstjek

Læs mere

DBI vejledning 10, del 3

DBI vejledning 10, del 3 1. udgave November 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varmt arbejde DBI vejledning 10, del 3 Brandsikringsforanstaltninger Indendørs Indholdsfortegnelse 1 Indledning...7 1.1 Anvendelsesdiagram...10

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Introduktion til nye medarbejdere

Introduktion til nye medarbejdere Introduktion til nye medarbejdere Arbejdsmiljøgrupperne August Krogh Bygningen 2008 Sikkerhedsregler for August Krogh Bygningen NØDUDGANGE FLUGTVEJE Stuen ved informationen. Stuen ved gartnerlokalerne.

Læs mere

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen 1 2 Mange typer boliger Forskellige typer boliger parcelhuse Tæt/lav rækkehusbebyggelse etageboligbyggeri

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Til dig, der sælger fyrværkeri

Til dig, der sælger fyrværkeri VIGTIGT Til dig, der sælger fyrværkeri - regler for sikkerhed i butikken og på lageret Godt nytårssalg! FOLK ER NYTÅRSAFTEN FARLIGE BRUG beskyttelsesbriller Det er dit ansvar Fyrværkeri er farligt og skal

Læs mere

Brandskader. - vi gør skaden go igen..

Brandskader. - vi gør skaden go igen.. Brandskader Brandskader Beredskab NERIS har gennem årene opbygget en stor erfaring i brandskader. Vi har et tæt samarbejde med de lokale brandvæsener og -beredskaber, bl.a. på uddannelsesområdet. Totalløsning

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Hvad gør du hvis skaden sker?

Hvad gør du hvis skaden sker? Hvad gør du hvis skaden sker? Boligselskabet Det boligselskab som ejer den ejendom du bor i, har tegnet en bygningsforsikring som dækker skader på selve ejendommen. Det indebærer, at enhver skade som f.eks.

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Simpelt tyveri eller Kode 12 angreb?

Simpelt tyveri eller Kode 12 angreb? Simpelt tyveri eller Kode 12 angreb? kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning Langt de fleste låse i større etage- eller parcelhusbyggerier, er så nemme for indbrudstyve at åbne, at de reelt

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

Høsterkøb Forsamlingshus. Regler for udlejning til private og kommercielle arrangementer

Høsterkøb Forsamlingshus. Regler for udlejning til private og kommercielle arrangementer Høsterkøb Forsamlingshus Regler for udlejning til private og kommercielle arrangementer Generelt Forsamlingshuset er beliggende ved siden af Høsterkøb Skole på Nedenomsvej i Høsterkøb. Det er på ca. 167

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder

Grill, bål og ukrudtsbrænder Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke Læs om, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrænder, så hverken du eller andre kommer til skade. www.brs.dk Almindelige forsigtighedsbestemmelser: Hold afstand

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - april 2014 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015

GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015 GF HERSTEDLUND - HERSTEDHUS ORDENSREGLER / KRAV TIL OPRYDNING 2015 HERSTEDHUS er fælles ejendom for beboerne i Grundejer Foreningen Herstedlund (GFH), og huset er til fælles benyttelse og dermed et fælles

Læs mere

I alle 3. Rumsikring.

I alle 3. Rumsikring. Hvad hedder de 3 hovedsikringsområder inden for sikringsteknik? Perimetersikring, skalsikring og rumsikring. Hvilket sikringsområde hører et hegn til? Perimetersikring. Hvilket sikringsområde hører en

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

REGLER FOR VARMT ARBEJDE

REGLER FOR VARMT ARBEJDE SKADESTOP REGLER FOR VARMT ARBEJDE Bliv opdateret og læs mere om, hvordan de ændrede regler kan hjælpe med at forebygge unødvendige skader 1 Skadestop HVORFOR ÆNDRE REGLERNE FOR VARMT ARBEJDE? Hvert år

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

!"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3

!##$%&'()*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)'4%-%.12328,+9! 3 Sjælsmark 2 !"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3 Indbrudssikring/Nabohjælp KRIMINALITETSTREKANTEN Motiveret gerningsmand Gerningssted Offer/Forurettet - Tyvens indgang 26

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 16% 96 11% 10 16% 5 13% 8 Bekymret 41% 244 41% 36 41% 13 37% 23 Kun lidt bekymret 37% 222 44% 38 41% 13 45% 28 Slet ikke bekymret 5% 31 3% 3 3% 1

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje

Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Aarhus Brandvæsen Marts 2012 Retningslinje Bestemmelser for Automatiske brandbeskyttelsesanlæg Der skal til Aarhus Brandvæsen, Tilsyn og Myndighed, fremsendes ansøgning om tilladelse (se i øvrigt bilag

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Risikovurdering og beredskab. 26. April 2010 Præsenteret af Marianne Bo Krowicki

Risikovurdering og beredskab. 26. April 2010 Præsenteret af Marianne Bo Krowicki Risikovurdering og beredskab 26. April 2010 Præsenteret af Marianne Bo Krowicki Det kan gå så gruelig galt En medarbejder blev bortvist i fredags. Brikken blev deaktiveret, og bruger-log-on blokeret, men

Læs mere