Konusdrejning. Angivelse af konusitet. Konusberegninger ved hjælp af formler. Konusdrejning

Transkript

1 Konusrejning Konusrejning Angiese af konusitet Angieser En konus kan angies e f.eks. konus 1:4, s. at for her 4 mm af konusens ænge foranrer iameteren sig 1 mm. Tinærmet æri Forskeen er uen praktisk betyning inen for 10, a man ikke kan instie sin sæe nøjagtigt nok efter graineingen. esuen ska er som rege foretages en fininstiing ti efterkontro me prøering eer orn. Forsætterens instiing Eksempe er ska rejes en konus, som ist. r cr 4 Fin instiingsinken, som forsætteren ska sties på. Konusberegninger e hjæp af former Instiingsinker Eksempe 1 Hor stor bier instiingsinken for konus 1:4? ( ) = - = - = 7,5 4 4 Eksempe Hor stor bier instiingsinken for konus 1:0? r148-0.cr Forme ( ) 9 Instiingsinken = - Instiingsinken = ( 37 3) = = - = 1, tan a = a b tan = - = = = 0, , eer tinærmet ( ) = - = - = 1, Inustriens Forag r148.fm

2 Konusrejning Forsætters instiing Forsætterens instiing angies e 1:X = instiingsinke. 1:1 = :13 = 13 1: = :14 = 03 1:3 = 9 8 1:15 = :4 = :16 = :5 = :17 = 1 4 1:6 = :18 = :7 = :19 = :8 = :0 = 1 6 1:9 = :30 = :10 = 5 1:50 = :11 = 36 1:100 = :1 = 3 Konusberegning e hjæp af trigonometri His og og er giet, men konusen er stejere en 10, kan man beregne instiingsinken e hjæp af trigonometri. r cr tan a = a b = - tan = - = - Topinke Instiingsinke Eksempe = 90 mm = 0 mm = 8 mm r cr an 90 = 0 = - 70 = 0, , Inustriens Forag r148.fm

3 Konusrejning Instiingsinker Pinorør Uenig konusrejning Ve rejning af uenig konus kan tre forskeige metoer anenes: 1. rejning me inkeinstiet forsætter. rejning me forskut pinook 3. rejning me konusinea Inenig konusrejning Ve inenig konusrejning kan kun metoerne 1 og 3 anenes. rejestået ska stå nøjagtigt i pinohøje, a konusen eers bier foransket. r cr Instiing efter opgiet grata 10 0 R CR Konusrejning me inkeinstiet forsætter Beregning af instiingsinke Forsætteren ska insties på en inke, er sarer ti emnets hae topinke. His kun konusens største og minste iameter og ængen er opgiet, kan føgene forme anenes e beregning af instiingsinker uner 10. ( ) 9 Instiingsinken = - kaes også stigninger, hor: = Største iameter af konus = Minste iameter af konus = Længe af konus 9 = Tinærmet æri Ve rejning af en uenig præcisionskonus rejes forsætteren et grata, som er angiet. a ette ta i mange tifæe ikke er et ige ta, er et nøenigt at kontroere taet e at måe konusens stigning. ette gøres mest hensigtsmæssigt e at anene to måeure: Et måeur, som måer konusens skrå ænge inen for stigningen, og et måeur, som måer konusens hae stigning. Eksempe er ønskes rejet en morsekonus 5. Iføge S er ærierne på enne konus: α Konusens hae topinke = ,5 Stigningen 1 = - 1 k 19,00 s. at her gang rejestået beæges 19,00 mm paraet me rejebænkens ængeakse, forskyes rejestået 0,5 mm uefter. a e 19,00 mm ugør en store katete, og e 0,5 mm ugør en ie katete i en retinket trekant, er et nøenigt at beregne hypotenusen, som er c = a + b (Pythagoras). c = ( 0, ,00 ) 19,01 mm som er en ænge, forsætter ska beæges. Ve instiing ti inenig konusrejning spejenes opstiingen. Inustriens Forag r148.fm

4 Konusrejning Prøekonus f Forskyning Konusænge Emnets rå ænge r cr Konusrejning me forskut pinok r cr Instiing efter prøekonus Måeur Emne Forskyning f = Emnets hee ænge 1 konusænge Konusænge Eksempe En konus har = 80 mm og = 7 mm. Konusængen = 110 mm. Hee ængen af emnet er 165 mm. Centerinie Forskyningen = r cr ( 80 7) = - = - = 6 mm Forskut pinook Konusrejning me forskut pinook Som omtat kan pinookkens oerpart forskyes et begrænset stykke inkeret på ængeretningen og ti begge sier i forho ti centerinien. ette forho bruges e konusrejning og askier sig b.a. fra en første metoe e, at man kan køre me automatisk tispæning uner rejningen. Konusinea Konusrejning e hjæp af konusinea En e rejebænke er forsynet me en anorning ti konusrejning, som kan sættes i forbinese me tærsæen, når konusrejningen ska uføres. Moerne konusineaer Moerne konusineaer har graineing, hor man instier ti konussens hae topinke igesom e inkeinstiet forsætter. Man ska kene konusens stigning og ænge. esuen må man kene emnets hee ænge, atså ikke bot et færige ængemå på tegningen. Ve enne form på konusrejning bør man anene pinoer me kugeformet ene, a normae pinoer i hae en skæ stiing i forho ti emnets pinohuer. r tif Moerne konusinea Inustriens Forag r148.fm

5 Konusrejning Ære konusineaer Ære konusineaer singer oer en raius, his ænge er afstanen meem omrejningspunktet og instiingsstregen. Forskyningen af konusineaens beægeige ene kan beregnes af formen. Afprøning Kontro af konus uner rejning Afprøning af konusiteten af emnet i forho ti prøebøsningen bør foretages, så snart bøsningen kan få fat på et stykke af emnet. Forme for forskyning Forskyning = Konusineaens raius 1 konusstigning Konusænge r cr Kritstreg Kontro af konusiteten Prøebøsning Begyn me tyn kritstreg eer mærkefare her og på mosatte sie, 180 forsat. Når bøsningen ikke aker mere, anenes byantstreger. r tif Bøsningen skyes et in på emnet og rejes frem og tibage. Eksempe Raius af konusinea = 700 mm 4 36 Bøsningen fjernes, og et unersøges, om e koniske faer bærer rigtigt. ette er kun tifæet, his begge streger er igeigt uisket. I mosat fa må er justeres før iere bearbejning. Prøen gentages, inti resutatet er nået. r cr Vent arig, ti konusen næsten er rejet færig, a igger kontroen som rege ati for sent, og emnet må kasseres. Forskyning = ( 4 36) = = - = 13,1 mm Inustriens Forag r148.fm

6 Konusrejning Uboring af koniske huer Uboring af koniske huer efter mopart Viser et sig e uboring af et konisk hu, at en tisarene tap eer prøeorn på et tispunkt manger 3 mm i at gå het in ti en opgine afstan, kan man hurtigt og nøjagtigt træffe sutmået e at ae tærsæen bie ståene uforanret efter en forugåene spån. 3 Emne Prøeorn r cr Prøeorn manger 3 mm i at gå het in ernæst sættes en siste spån for e at fytte hoesæen nøjagtigt e mangene 3 mm ti enstre efter et fast stop og så køre en siste spån af me forsættersæen. Tærsæe Fast stop Hoesæe Fortsættersæe r148-1.tif Hoesæen fyttes 3 mm Uenig konusrejning enne fremgangsmåe er seføgeig også gyig e uenige konusrejninger, hor er bier anent koniske prøebøsninger. Inustriens Forag r148.fm