Alt tyder på, at vi skal til at vænne os til anderledes voldsomme vejrtyper,

Transkript

1 Nr. 9 Et skridt foran ved ekstreme vejrforhold. Alt tyder på, at vi skal til at vænne os til anderledes voldsomme vejrtyper, også på vore breddegrader. Vi ser her nogle fotos, som viser, hvor galt det kan gå, hvis man ikke er forberedt på storme, højvande, og hvad der ellers måtte opstå af ekstreme vejrtyper. Billederne viser både som har været ramt af stormvejr. Billede 3 i fotostrimlen er fra Stubbekøbing i oktober måned hvor vinden var nordøst ca m/sek med svære dønninger til følge. Bådene blev kastet rundt på deres pladser, så fortøjninger sprang og fortøjningsfjedre blev revet i stykker. Båden på billede 3 ramte molen med stævnen og forstaget med det resultat at pinbolten, der holder masten på plads på mastefoden, knækkede, og masten hoppede ud af sporet og ned igennem skylightet med store skader til følge. Det er derfor uhyre vigtigt, at bådejeren følger den aktuelle vejrmelding og tager forholdsregler der svarer til meldingerne. Gode råd om hvordan du sikrer din båd før og under ekstreme vejrsituationer: Checke om fortøjninger skamfiler Sørge for dobbelte fortøjninger Sørge for god affendring Sørge for ekstra fortøjningsfjedre Sørge for at båden ikke kan nå naboens bådebro og andre faste genstande i nærheden Tilse båden flere gange under storme og lignende ekstreme vejrforhold.

2 Side Hvad er voldsom vandindtrængning og hvor tit skal vi se til båden? Vi bliver ofte stillet over for spørgsmålene hvad er forskellen på voldsom vandindtrængning og indsivning af vand? hvor tit skal vi se til båden? Vandindtrængning. Der er tale om vandindtrængning, når vandet pludseligt løber ind i båden. Ved vandindsivning er det kendetegnende, at vandet ikke løber ind, men langsomt siver ind i båden. Vandindtrængning foregår voldsomt og hurtigt - sammenlignet med vandindsivning som foregår langsomt og over længere tid. Et eksempel på vandindtrængning kan være, hvis en slange springer af en søventil, eller ventilen pludseligt bliver utæt, og vandet løber ind i båden, som fyldes med vand. En sådan pludselig hændelse vil normalt blive erstattet af bådens kaskoforsikring. Båd som sank i 2007 på Sjælland Sunken båd. Dækker forsikringen? Skaderne ved synkning er normalt dækket af kaskoforsikringen, når synkningen skyldes pludselig og voldsom vandindtrængning. Er båden derimod blevet bordfyldt over en længere periode på grund af indsivning af vand, dækker kaskoforsikringen ikke. Derfor er det en rigtig god ide at tilse sin båd jævnligt, så man undgår sådanne kedelige overraskelser. Selvom selve skaden dækkes af kaskoforsikringen, vil der altid være udgift til selvrisiko og andre ulemper i form af, at man må undvære båden i en tid o.lign. Se artikel om definition af vandindtrængning og vandindsivning. Et eksempel på vandindsivning kan være, hvis en søventil eller en skroggennemføring efterhånden bliver utæt og vandet siver ind i båden. Sumpen fyldes efterhånden, og der er behov for at lænse engang imellem. Bliver båden ikke lænset, vil den efterhånden fyldes med vand og eventuelt synke. Synker båden på grund af vandindsivning eller sker der andre skader på f. eks. aptering eller installationer på grund af indsivende vand, dækkes skaderne ikke af kaskoforsikringen. Selvom man har kaskoforsikret sin båd, er det derfor stadig vigtigt at tilse båden med passende mellemrum. Hvor tit skal vi se til båden. Vi får ofte dette spørgsmål og der findes ikke noget entydigt svar, som dækker alle situationer. Der er selvsagt stor forskel på risici ved at have båden til at ligge i Middelhavet og i Grønland. Ligesom det har betydning, om båden ligger i en isfri havn med læ for strøm og de hårdeste vinde, eller om den ligger i en havn, hvor den er udsat ved bestemte strøm- og vindretninger. I henhold til Forsikringsaftaleloven er man forpligtet til at begrænse tab og afværge umiddelbar fare for skader. Forsømmer man dette, kan selskabet nægte at udbetale erstatning eller reducere erstatningen. En god tommelfingerregel er at passe på sin båd, som om man ikke er forsikret og derfor selv skal betale skaderne. Så er man på den sikre side. Skaderne ved synkning er dækket af kaskoforsikringen, når synkningen skyldes pludselig og voldsom vandindtrængning. Er båden derimod blevet bordfyldt over en længere periode på grund af indsivning af vand, dækker kaskoforsikringen ikke. Derfor er det en rigtig god ide at tilse sin båd jævnligt, så man undgår sådanne kedelige overraskelser.

3 Nr. 9 Side 3 Pantaenius nu i Sverige Pantaenius har åbnet endnu et kontor til servicering af kunder. Denne gang i Sverige, nærmere bestemt i Malmø. Lokaler og personale blev fundet i løbet af 2007, og fra 1. januar 2008 er kontoret registreret og godkendt til formidling af bådforsikringer til det svenske marked. Bemandingen på kontoret er Madeleine Broddén, kontorchef, og Karin Götte-Idolor og Marina Fallesen. Disse tre vil betjene de svenske kunder på sædvanlig førsteklasses Pantaenius vis. Kontoret behersker sprogene svensk, tysk og engelsk. Selvfølgelig er kontoret tilknyttet Pantaenius verdensomspændende skadesnetværk, så skader behandles hurtigt og overalt. Kontoret har følgende kontaktinfo: Pantaenius AB Föreningsgatan 26 SE Malmø Sverige Telefon: +46 (0) Fax: +46 (0) info@sweden.pantaenius.com Öppna Varv på Orust. Hvert år i august holder alle bådværfter rundt omkring på øen Orust åbent hus. Orust er en utroligt smuk ø beliggende i den svenske skærgård, lidt nord for Göteborg. På øen ligger mange af de svenske bådværfter, og øen kan med rette kaldes centrum for de stolte svenske traditioner for byggeri af lystbåde. Der vil være udstillet både i fire havne. Det er havnene i Ellös, Henån, Vindön og Kungsviken. Arrangementet med åbent hus udvikler sig til stadighed, og i 2007 var der således udstillet omkring 200 både rundt omkring i havnene. På havnene i Ellös og Vindön er der ligeledes udstilling af udstyr og tilbehør. Pantaenius er at finde på havnen i Ellös, ved Hallberg Rassy værftet. I 2008 vil vi for 7. gang deltage med en stand, hvor vi er parate til at tage imod gamle som nye kunder. Messen finder sted fra den Så tag turen til Orust og besøg værfterne og havnene. Det er helt sikkert et besøg værd. Samtidig kan du nyde den helt fantastiske svenske skærgård i eftersommeren.

4 Side Nye ansatte Tom Nielsen var på udkig efter nye udfordringer, før han i 2007 blev ansat som administrationschef i Pantaenius Skandinavien i Skive. Tom Nielsen kom fra en stilling som områdeleder ved Kystdirektoratet. Han har tidligere arbejdet som advokat. Han så stillingen hos Pantaenius som en mulighed for at forene sin interesse for sejlsport med sit arbejde. Lige fra begyndelsen følte han sig tiltrukket af den internationale atmosfære og den ligefremme omgangstone blandt kollegerne hos Pantaenius. Den 46-årige Tom Nielsen er far til en søn på 3 år. Familien bor privat kun et stenkast fra Limfjorden og har en sejlbåd, en Albin 79, som ofte bliver anvendt til ture på fjorden. På sådanne ture drømmer Tom undertiden om at krydse Atlanterhavet eller sejle i Stillehavet. Pia Toftgaard Pedersen blev i november 2007 ansat hos Pantaenius Skandinavien i Skive. Pia er 30 år og efter HF eksamen og handelsgymnasiet er hun butiksuddannet. Inden hun blev ansat hos Pantaenius arbejdede hun i en tøjforretning. Hun bruger sin erfaring med kundebetjening, når hun passer receptionen hos Pantaenius. Endvidere arbejder hun med arkivering og andre kontoropgaver. Noget af det som Pia bedst kan lide ved Pantaenius er kollegerne og den uformelle omgangstone. Pia s største fritidsinteresse er ridning og sammen med samleveren ejer hun 3 travheste, som deltager i konkurrencer. Bådmesser 2008 Vi vil gerne invitere dig til at besøge vor stand på bådudstillingerne. Vi har opstillet en liste over de vigtigste datoer til dig. Danmark Både i Bella Copenhagen 23/2 2/ Flydende Bådudstilling Kolding 15 17/ Sverige Stockholm Int. Boat Show, Allt för Sjön 1 9/ Hallberg-Rassy, Öppna Varv Orust 22 24/ Norge Dra til Sjøs - Bergen 14 17/ Sjøen for alle Lillestrøm 29/2 9/ Sørlandets Båtmesse - Arendal 1 4/ Båter i Sjøen Kadettangen/ Sandvika, Bærum 4 7/9 2008

5 Nr. 9 Side 5 Nye betingelser for kaskoforsikring bedre dækning etablerede Pantaenius egen afdeling i Danmark. Vi tilbød en kaskoforsikring med en helt anderledes dækning end de kaskobetingelser, som andre I udbydere af bådforsikring tilbød. Konceptet var udviklet af sejlere, og det skulle være enkelt for kunden. Der var som standard et stort sejladsområde, og der var ingen begrænsninger i sejladsperioden, ligesom båden kunne ligge i vandet hele året, hvis det var forsvarligt. Pantaenius kunne ikke påberåbe sig underforsikring. Værdien af båden var den aftalte forsikringssum (fast sum), så man havde sikkerhed for erstatningens størrelse ved totalskade. Der skete ikke fradrag for forbedringer eller værdiforøgelse ved reparation. Konceptet var så stor en succes, at Pantaenius hurtigt opnåede en betragtelig markedsandel. Vi var kommet for at blive. Pantaenius har nu i 2007 ændret kaskobetingelserne efter en årrække med uændrede betingelser. Hvorfor så ændre på noget, som har været en succes? Pantaenius har i de nye betingelser ikke ændret de principper, der gør Pantaenius kaskoforsikring unik på det danske marked for bådforsikring. Men verden omkring os har ændret sig, og for mange er den blevet mindre. Mange tager på langfart til eksotiske steder, hvor der er andre risici, som pirateri og røveri. Flere køber båden i udlandet eller får den transporteret til udlandet for at sejle der i en periode. Dyrt udstyr til båden, som f. eks. sejl og elektronik transporteres ofte særskilt med skib eller fly frem til båden. Derfor har mange fået et andet behov for forsikringsdækning, og det er for at dække dette behov, vi har ændret betingelserne for kaskoforsikringen. Samtidig har vi præciseret betingelserne, så det er mere tydeligt, hvad der er dækket, og hvad der ikke er dækket af forsikringen. Blandt andet er det præciseret, at skader ved vandindtrængning er dækket, når vandindtrængningen er voldsom og er opstået pludselig. (Se særskilt artikel andetsteds i Pantaenius News om dette). Ligeledes er det præciseret, at skader på sejl kun dækkes som følge af pludselig opstået tab eller skade på riggen eller tyveri. De væsentligste ændringer Udover præciseringerne om vandindtrængning og dækning af skader på sejl er de væsentligste ændringer, at forsikringen nu også dækker: røveri og pirateri sø- og lufttransport af komponenter og udstyr til fartøjet overalt i verden ulovlig tilegnelse af fartøjet ved charter (fartøjet afleveres ikke igen) når forsikringen er tegnet med charterdækning skader som følge af kortslutning, svidning og ulmen. Efter de gamle betingelser dækkedes kun skader ved ildsvåde (åben ild) retshjælpsforsikring omfattende de fleste europæiske lande Kaskopræmien er fremover i lighed med branchen som helhed indeksreguleret. Retshjælpsforsikringen Tidligere skulle man tegne en tillægsforsikring, hvis man ønskede retshjælpsforsikring. Nu er retshjælpsforsikringen en del af kaskoforsikringen uden merpræmie. Den dækker det meste af Europa (Grækenland og de græske farvande er undtaget). Retshjælpsdækningen kan for eksempel blive aktuel ved tvister i forbindelse med køb eller salg af båden. Retssager i udlandet om køb eller salg af båden eller tvister opstået ved værftsarbejde på båden i udlandet er ofte komplicerede, men Pantaenius s retshjælpsbetingelser er tilpasset disse forhold. Se retshjælpsbetingelserne på Hvornår træder ændringerne i kraft? Ændringerne træder i kraft ved hovedforfald, når der udsendes opgørelse over det næste års præmie. De fleste kunder er derfor allerede overgået til de nye betingelser, og for de sidste sker det til hovedforfald mellem den 1. januar og den 30. april Vi har udsendt brev med de nye betingelser til alle kunder, hvor vi orienterede om de vigtigste ændringer. Brevet medførte en række spørgsmål, som vi naturligvis dengang svarede på. Men vi håber med denne artikel at have svaret på eventuelle spørgsmål, som ændringerne måtte give anledning til.

6 Side 6 Norges Seilforbund autoriserer nye kursarrangører for ISAF approved offshore personal survival courses. Etter at det gjennom flere år har pågått en noe opphetet debatt omkring behovet for og hvem som skal få arrangere kurs for personlig sikkerhetstrening ( ISAF-approved ) vil nå Norges Seilforbund autorisere nye arrangører for slike kurs. Der er opprettet et råd som skal innstille nye arrangører etter søknad og NSF regner med at de ved å autorisere rundt 6 arrangører på nyåret, skal kunne dekke behovet i 2008 for slike kurs i Norge. Det er hovedsakelig i syd Norge en vil finne disse arrangørene med et tyngdepunkt rundt Oslo og et på Vestlandet rundt Bergen. Kursen er stort sett lagt opp over 2 dager, der en dag går med til teori og en dag er lagt opp mer praktisk med trening i basseng/sjø, flåtetrening, bruk av nødraketter, førstehjelp, brannslukning, osv. I første rekke er det deltakere på de større offshore regattaene som må ha kurs ( minst 30 % av besetningen inklusiv rormannen ) men kursene vil være nyttige for alle som ferdes på sjøen. For ytterligere informasjon se Mi Casa eventyret der gik på grund Vor lille familie, to voksne og to små børn, plaskvåde og udmattede, kommer vadende ind på et 5-stjernet resort, i Puerta Plasa, Den Dominikanske Republik (DR). Og hvordan er vi havnet der? Planerne om en langtur startede i foråret Vi erhvervede i New York en Sweden Yacht Juli 2006 gik vi om bord i MI CASA i New York. De næste måneder stod på sejlads langs østkysten af USA og Intercoastal Waterways (ICW), for at få rutine med båd og familieliv ombord. Krydsningen til Bahamas foregik fra West Palm Beach i Florida. Båd og udstyr udsættes for stor slitage på sådan en tur. Vi havde haft flere uheld undervejs, bl.a. med motoren, det kneb med batterikapacitet, og riggen viste alvorlige tegn på slitageskader. Men på Bahamas var det vanskeligt at skaffe reservedele. Vi forlod Cat Island i silkesejlads og fuld sejlføring på vej mod DR, men på det andet døgn blæste det op til 35 knob, og søen blev voldsom. Vi måtte reducere sejlføringen, både på grund af uheld og den hårde vind. Derfor blev vi forsinket og nødsaget til at ankre op for natten, da vi ikke turde sejle langs med kysten ind til marinaen med kun spansktalende radioguide. Der var god plads, ca. 8 m dybde, lidt vind, store dønninger. Klokken var ca , og vi var totalt udmattede. Kl blev vi vækket af et brag. Vi sprang på dæk. Båden lå oppe på et rev meget nærmere land. Store dønninger løftede båden. Vi forsøgte at komme af revet for motor, men det var umuligt. Inden længe var kølen borte, og vandet fossede ind. Gummibåden var allerede i vandet. Vi nåede at få sendt mayday, gribe mappen med skibspapirer og pas og få redningsveste på. Vi roede ind mod land, gummibåden var fyldt med vand, og det var som at ro en supertanker. Endelig kom vi til stranden, og nu træder vi ind i historien, hvor den startede, i den eksklusive resort. Den 17. januar 2007 var eventyret med Mi Casa slut efter 7 måneder. Hjælpsomheden blandt personalet var stor, da situationen gik op for dem. Vi fik værelse, håndklæder og spisebilletter til frokostbuffet en! Inden længe blev Tryggve afhentet af en marineofficer for at besigtige vraget. Der blev sat bevæbnet vagt ved vraget døgnet rundt for at forhindre plyndring. Pantaenius blev kontaktet. 2 lokale brødre blev sat på opgaven med at bjerge vraget. Det meste var ødelagt, men vore fotos fra sejladsen blev mirakuløst reddet og en intakt pose cornflakes blev anvendt som kriseterapi over for Trym. Begrebet kriseterapi er ikke-eksisterende på de kanter. Men vi fandt en umådelig hjælpsom befolkning. Vi besluttede at blive i DR i nogle måneder, fik besøg fra Norge og forsøgte i det hele taget selv at komme overens med tabet af vort hjem, Mi Casa. Vi var trods alt heldige at komme uskadt fra det hele. Og vi skal have båd igen.

7 Nr. 9 Side 7 Operation bjergning Det siger sig selv, at enhver skipper vil gøre alt for at undgå en faretruende situation på vandet. Men alligevel kan en motorskade, en knækket ankerkæde, en navigeringsfejl eller blot et øjebliks uopmærksomhed føre til at slæbehjælp eller bjergning bliver nødvendigt. Og de dage er forbi, hvor bjergeren vil stille sig tilfreds med at få stukket en god flaske over rælingen som betaling. Det er set, at også private bjergere stiller krav om bjergeløn i størrelsesordenen 100% af bådens værdi eventuelt sammen med beslaglæggelse af båden fra bjergerens side. Sådanne situationer fører i de fleste tilfælde til kostbare og besværlige procedurer begyndende med en forsikringsgaranti for overhovedet at få båden ud af arresten og derefter de endelige forhandlinger om bjergelønnens størrelse, ofte ved retsinstansernes hjælp. Størrelsen af bjergeløn og slæbehjælp (ved sidstnævnte har der ikke været fare for fartøj og besætning) er reguleret af international ret sammen med en international aftale om bjergning. I henhold til disse bestemmelser er der en række omstændigheder, der er afgørende for beløbenes størrelse: værdien af det bjergede fartøj, bjergerens reelle anstrengelser omkring bjergningen, vejrforhold samt lokale forhold i det hele taget. Det er naturligvis som oftest yderst stressende for en skibsfører, når båden skal bjerges. Derfor kan det ikke anbefales at forhandle bjergeløn før eller under selve bjergningen. Nævn ingen konkrete beløb og skriv ikke under på aftaler, før du har rådført dig med Pantaenius. I den ideelle situation kontakter du straks Pantaenius og lader vore eksperter stå for de videre forhandlinger. I den sammenhæng er det betryggende at vide, at omkostninger ved sådanne skadesituationer (umiddelbar fare for besætning og båd) er fuldt medforsikret af kaskoforsikringen uden begrænsninger. Men hvis bjergeren insisterer på at få en aftale i stand før bjergningen, bør den være baseret på Lloyds Open Form (LOF). Foruden princippet no cure no pay (intet resultat ingen betaling) indeholder den også en voldgiftsbestemmelse, som i tilfælde af senere uoverensstemmelser medfører øget retssikkerhed. I øvrigt bør Pantaenius straks kontaktes. Derudover bør der ikke foreligge nogen aftale om bådens værdi eller andet specifikt, og endelig skal der hurtigst muligt skrives en havarirapport. Drømmen Ungt par på vej på deres drømmerejse. Den første dag blev det hårdt vejr i Nordsøen, og de bad om assistance. Situationen krævede, at det blev helikopter-assistance, der undsatte det unge par. Drømmen blev taget med på slæb af et nærliggende fiskefartøj. Så vidt vides har det unge par stadig planer om den store tur, men sparer op til en større båd! Brand i Ishøj Natten mellem den februar 2007 udbrændte et større antal både under vinteroplægningen på Hundige Havn, Sjælland. Pantaenius havde tre udbrændte både samt en mindre sod-/brandskade. Branden var opstået i en større motorbåd og havde efterfølgende bredt sig til ca 15 både på vinterpladsen. Dette viser hvor forsigtig man skal være med 230 V installation i både under henliggen på land. Fotoet viser et af de udbrændte fartøjer. Tips om overdækning af både, fugt og udluftning. Mange vælger at overdække deres båd med presenning, når den står ude om vinteren, for at undgå at regnvand trænger ind. Det er imidlertid vigtigt, at båden ikke pakkes helt ind i presenningen men at der er god luftgennem-strømning under presenningen, så man undgår de værste fugtproblemer på grund af kondens. Samtidig vil vi advare mod brandrisikoen ved at bruge elektriske varmeblæsere og halogenlamper.

8 Nr. 9 Side 8 Forholdsregler i tilfælde af skader Oplys venligst, på hvilke tidspunkter af dagen du kan træffes. Forsøg at minimere skaden mest muligt. Indbruds-, tyveri- og brandskader skal under alle omstændigheder meldes til nærmeste politi. Tag billeder af skaden (nærbilleder), så denne bedre kan vurderes. Indsend omkostningsoverslag og værdidokumentation. Ved kollisionsskader oplyses modpartens navn og adresse. Hvis skaden besigtiges af en ekspert, bør du selv være til stede. Dit erstatningskrav må ikke overdrages til værftet eller virksomheden, der udfører reparationen. Indsend alle regninger samlet. Nødnumre Normal kontortid er 9-16 ugens 4 første dage og 9-15 fredag på telefon nummer Uden for kontortid kan følgende numre anvendes i nødstilfælde: John Bislev: Lars Larsen: Michael Møller: Gert Toft: Pantaenius ske hvad der vil Kolofon Udgiver Pantaenius GmbH & Co. KG Østerbro Skive Tel info@skive.pantaenius.com Produktion/Design: Headquarters Hamburg Werbeagentur Stadtdeich Hamburg Tel info@hqhh.de Pantaenius Worldwide Skandinavien Pantaenius GmbH & Co. KG Østerbro Skive Danmark Tel Fax Pantaenius AB Föreningsgatan Malmö Sverige Tel Fax Tyskland Pantaenius GmbH & Co. KG Grosser Grasbrook Hamburg Tel Fax Ismaninger Str München Tel Fax Middelhavet S.A.M. Pantaenius Monaco 34, Quai Jean-Charles Rey Monaco Monaco Tel Fax Pantaenius Spain S.L. Correduría de Seguros para Yates c/.torre de Pelaires, Palma de Mallorca Spanien Tel Fax Pantaenius d.o.o. za zastupanje u osiguranju Hektorovićeva Zagreb Kroatien Tel Fax England Pantaenius UK Limited Marine Building, Victoria Wharf Plymouth, Devon PL4 0RF Tel Fax Østrig Pantaenius Versicherungsmakler GesmbH Am Heumarkt Wien Tel Fax USA * Pantaenius America Ltd. 447 East Boston Post Rd. Mamaroneck, NY Tel Fax Pantaenius America Ltd. 1 Washington Street Newport Shipyard Newport, RI Tel Fax info@skive.pantaenius.com * Pantaenius America Ltd. is an insurance broker licensed in the state of New York as well as in other states. It is an independent corporation incorporated under the laws of New York and is a separate and distinct entity from any entity of the Pantaenius group with which it may be affiliated.