Studenterrepræsentantens. guide til RUC

Transkript

1 Studenterrepræsentantens guide til RUC 1

2 Indhold Arbejdet som studenterrepræsentant Dig og dit studienævn Institutrådet og dig Alt det du (måske) ikke vidste Vær proaktiv! Husk dine medstuderende Sådan fungerer RUC Hvem bestemmer? Beslutningsgange på RUC Beslutningsstrukturen Aktuelle reformer på RUC Fremdriftsreformen Nedskæringer Kandidatreformen Institutionsakkreditering 2018 Bliv (endnu) klogere 2

3 Kære Studenterrepræsentant Tak! Tak, fordi du har valgt at engagere dig i dit universitet. Du er dermed én af godt 100 RUC-studerende, som har valgt at bruge det kommende år på at sikre kvaliteten i din undervisning og sikre, at dine medstuderende er repræsenterede der, hvor beslutningerne om vores uddannelser tages. Arbejdet som ny studenterrepræsentant kan godt virke overvældende: Hvad er dine opgaver og dit ansvar det kommende år? Hvor finder man information og gode råd? Og hvem er det egentlig, der bestemmer hvad på RUC? Derfor har Studenterrådet lavet denne guide. Vi håber, at den kan give dig en god start på dit arbejde og måske endda svare på nogle spørgsmål, som du slet ikke vidste, du havde. Heri finder du information om, hvad rollen som studenterrepræsentant inkluderer, hvordan du er en vigtig del af RUC s demokrati, hvordan vi studenterrepræsentanter samarbejder for at gøre hinanden dygtigere, en oversigt over de vigtigste reformer, som påvirker dit arbejde de kommende år, og meget, meget mere. Fra Studenterrådets side glæder vi os til at arbejde sammen med dig og gøre RUC til et bedre universitet at studere på. God læsning - og god arbejdslyst. 3

4 Dig og dit studienævn Studienævnsarbejdet er særligt vigtigt, fordi det er her alle rammerne for dit og dine medstuderendes studie sættes. F.eks. er kursusudbuddet, feedback-regler, evalueringer samt eksamensformer alt sammen noget, der bestemmes af studienævnet. Du har altså stor indflydelse på dit studie og en reel mulighed for at ændre det til det bedre! Som medlem af et af RUC s fire bachelorstudienævn (ét pr. bacheloruddannelse) eller 11 kandidatstudienævn (typisk for to til fem kandidatuddannelser) skal du også varetage personsager (dispensations- og meritsager), kvalitetsudvikle studieordningen (uddannelsens regelsæt) og arbejde med andre faglige aspekter af studiet. Dit arbejde Som studerende i et studienævn forventes det, at du møder velforberedt op til studienævnsmøderne, ved hvad de enkelte punkter drejer sig om og deltager aktivt i diskussionerne. Det er vigtigt, at du møder velforberedt op, fordi studienævnet tager beslutninger, der kan have store konsekvenser for dig og dine medstuderende. Du kan altid diskutere et eller flere af punkterne med de andre studerende i studienævnet inden selve mødet. Du kan også diskutere et af mødets punkter eller bare den daglige gang på studiet med dine medstuderende, så du har fingeren på pulsen og kan bringe dette videre på studienævnsmøderne. Dette kan eksempelvis være, hvis der har været særlig tilfredshed/ utilfredshed i forhold til afholdelsen af et kursus, eller hvis der har været mangel på informationer. Man kan sige, at det er dit ansvar at holde dig opdateret om, hvad stemningen blandt dine medstuderende er, så du kan repræsentere dem bedst muligt. Der er også rig mulighed for at søge sparring hos f.eks. fagråd eller Studenterrådet. 4

5 Studienævnet formelt Studienævnet er et særligt organ, da det består af lige mange studerende og undervisere. Hvis der f.eks. er uenighed i sager, der skal til afstemning, kan underviserne ikke bare stemme de studerende ned. Det er ikke nødvendigvis let at argumentere mod en underviser, og du skal have dine argumenter i orden, men dine argumenter tæller ligeså meget som dine underviseres! Studerende vælges til studienævnene hvert år ved universitetsvalget, som typisk ligger i oktober, og er valgt for ét år. Underviserne vælges derimod hvert fjerde år og sidder i fire år. Studienævnsåret løber fra 1. februar til 31. januar og der afholdes møder om året. Marie Sønderstrup- Jensen, Studienævnet for Naturvidenskab 5

6 Institutrådet og dig Det kan være svært at repræsentere alle studerende - især dem fra de fag, der ligger langt fra dit eget. Som studerende i institutrådet på EN- SPAC repræsenterer jeg eksempelvis Geografi, TekSam og Miljøbiologi, selvom jeg selv læser Arbejdslivsstudier. Den faglige viden om de forskellige fag findes blandt de studerende i studienævnene, så samarbejdet med dem er vigtigt. De ved f.eks. om laboratorierne til miljøbiologi trænger til en opdatering, eller om der er nok vejledertimer på TekSam. Jeg har til gengæld et overblik over, hvad der sker andre steder på instituttet, og hvad der er økonomi til. Vi studerende, der sidder med i institutrådene, skal sikre, at det handler om uddannelseskvalitet og ikke bare økonomi. Vi er altså nødt til at samarbejde, hvis vi alle sammen skal have den nødvendige viden til at kunne træffe de beslutninger, der gavner vores uddannelser mest. I hvert institutråd er vi to studerende samt repræsentanter fra det videnskabelige og administrative personale. Vores opgave er at rådgive institutlederen, så de beslutninger, der træffes, tager højde for både studerende og ansatte. Institutrådene beskæftiger sig primært med organisatoriske beslutninger, hvilket betyder, at vi f.eks. diskuterer fordeling af ansættelser og de fysiske forhold. De beslutninger, der træffes på institutniveau har afgørende betydning for vores studie, f.eks. om der er videnskabeligt personale nok til at undervise os. Amalie Marie Bonde Jørgensen, Institutrådet på IMT 6

7 Alt det du (måske) ikke vidste Vidste du f.eks. at der skal sidde studerende med i de ansættelsesudvalg, som ansætter nye professorer og undervisere? Hvis du gerne vil vide mere eller være med, så kontakt din lokale institutrådsrepræsentant. Vidste du, at der sidder fire studienævnsnæstformænd i RUC s Uddannelsesudvalg (UDDU), som fungerer som studienævnet for hele RUC? Hvis du har lyst til at sidde i UDDU, skal du først vælges som næstformand i dit studienævn. Derefter kan du kontakte Studenterrådet, som kan hjælpe dig med at skabe et overblik over dine muligheder. Vidste du, at langt de fleste institutter har en pulje til at forbedre studiemiljøet? Ofte mangler der bare nogen, som vil være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges på. Hiv fat i din lokale institutrådsrepræsentant og find ud af, hvor mange penge der er på jeres institut (og hvordan du får fingrene i dem). Vidste du, at du gerne må deltage i studienævnets og institutrådets møder, selvom du kun er suppleant? Henvend dig til din sekretær for at blive indkaldt. Det er kun, hvis der er et lukket punkt (f.eks. en personsag), du skal forlade lokalet - og kun under det specifikke punkt. Vidste du, at du altid kan gå til Studenterrådets Universitetspolitiske Udvalg, som bl.a. består af alle vores medlemmer af Universitetsbestyrelsen og Akademisk Råd, og diskutere emner, som du godt vil have taget op i de organer? Se side 22 for mere information om dette. 7

8 Vær proaktiv! Hvordan er man bedst forberedt til et studienævnsmøde eller et institutrådsmøde? Hvordan ændrer man rent faktisk på noget på sin uddannelse? Det gør man ved at være proaktiv! Her er nogle idéer til, hvordan DU kan tage indflydelse. Hold formøder med dine medstuderende. Både i starten af semestret for at aftale, hvilke sager I gerne vil have gennemført i løbet af året, men også inden hvert møde, så I er nogenlunde enige om, hvad I mener om de forskellige punkter på dagsordenen. Hvis der er en stor sag eller reform f.eks. kandidatreformen eller fremdriftsreformen, eller andet du er usikker på, så find ud af hvem der kan fortælle dig mere. Du kan f.eks. altid gå til Studenterrådet for at få mere information om en større sag. Hold som næstformand dagsordensmøder med din formand, hvor I beslutter, hvad der skal diskuteres på møderne. Og vær ikke bange for selv at foreslå punkter, der er vigtige for jer som studerende! Sørg for og insistér på, at det er både formanden og næstformanden, som tager beslutninger i hastesager som f.eks. merit, dispensationer og klager. Når I har vedtaget noget, så spørg hvem der har ansvaret for, at der følges op og ser til, at det bliver implementeret. Er det studienævnssekretæren, studielederen eller måske jer som studerende, der skal sikre, at et punkt bliver gennemført? Natali Rohde, Studienævnet for Hum-Tek 8

9 Proaktive studenterrepræsentanter På denne side har vi samlet et par eksempler på tiltag, der har forbedret uddannelserne, som studerende har fået igennem ved at være proaktive. "I studienævnet påpegede vi studerende, at den daværende vejledning til udfyldelse af specialekontrakten havde brug en opdatering. Derfor blev der lavet en mere brugbar vejledning, som betyder, at det er nemmere at vælge den rigtige vejleder og hurtigere at komme i gang." Sofie Gaard, Studienævnet for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv 9

10 "Som studenterrepræsentant i institutrådet sidder jeg bl.a. med til samtalerne, når der skal ansættes nye undervisere. På den måde kan jeg sætte fokus på ansøgernes undervisningskompetencer, så der ikke kun bliver ansat dygtige forskere, men også dygtige undervisere til gavn for uddannelserne." Kasper Riis, institutrådsmedlem på IKH "Som studerende fik vi minimumskrav til feedbacken på skriftlige eksaminer vedtaget i studienævnet. Vi skrev selv forslaget og satte punktet på dagsordenen, så nu skal underviserne på alle kurser give skriftlig kollektiv feedback til hele holdet og tilbyde individuel mundtlig feedback." Astrid Jagtvard, Studienævnet for Internationale Studier 10

11 Husk dine medstuderende! Som studenterrepræsentant er det din opgave at repræsentere alle de studerende på dit fag. Derfor er dit arbejde en tovejskommunikation, hvor du skal sørge for at engagere dine medstuderende i dit studenterpolitiske arbejde og samtidig formidle viden fra studienævnet til dine medstuderende. Her har vi samlet erfaringer fra studenterrepræsentanter på RUC, som kan bruges til inspiration til, hvordan du kan inddrage dine medstuderende og formidle viden til dem: "På Pædagogik og Uddannelsesstudier har vi besluttet, at vi hvert semester nedsætter to fagrepræsentanter fra hhv. bachelor, kandidatmodul 1 og kandidatmodul 2 dvs. seks studerende i alt. Underviserne hjælper os med at nedsætte dem i forbindelse med semesterstarten. Tre gange i løbet af semestret mødes vi i PÆD-forum, som vi kalder det, og diskuterer faglighed og studiemiljø sammen. Det er både for at inddrage de studerende i mere, og samtidig kan vi som studienævnsrepræsentanter bede dem om at videreformidle vigtig viden til resten af deres hold." Anna Vaarst, Studienævnet for Pædagogik, Psykologi og Arbejdsliv 11

12 Studienævnet på Arbejdslivsstudier har ud over sin egen interne gruppe på Facebook og vores Google Docs også en stor Facebook gruppe for alle studerende på Arbejdsliv. Her slås særligt vigtige informationer op, så vores medstuderende har mulighed for at kommentere på dem. Vi tager ud og gør opmærksom på os selv og gruppen ved besøg i studiestarten. Victoria N. R. Velásquez, Studienævnet for Arbejdslivsstudier I studienævnet prøver vi lige nu at eksperimentere med forskellige måder at formidle viden om studienævnsarbejde på. Vi prøver blandt andet med korte nyhedsbreve på mail og opdateringer på Facebook. Vi er også i gang med at afprøve, hvordan det virker med små videoklip om de vigtigste pointer fra studienævnsmøderne, så studerende ved, hvad der foregår. Astrid Jagtvard, Studienævnet for International Studier "På TekSam er vi en integreret del af semesterstarten, som vi er med til at planlægge sammen med underviserne. Det betyder, at vi har en god kontakt med de studerende på TekSam allerede fra starten, og at de derigennem ved, hvem vi er." My Kristine Kjeldgaard-Lyhne, Studienævnet for TekSam 12

13 Hvem bestemmer? Universitetsloven vedtaget i Folketinget fastslår, at alle landets universiteter, RUC inklusivt, har det, som kaldes en enstrenget ledelse. Enstrenget, fordi den kan forstås som en enkelt streng, hvorpå alle beslutninger løber fra universitets top til universitets bund. I denne struktur er det på bunden, vi studerende, sammen med RUC s ansatte, befinder os. Det officielle hierarki Her sidder universitetsbestyrelsen (UB), som er RUC s øverste myndighed. Den vedtager RUC s langsigtede strategi, organisering og udvikling samt universitets budget. UB består af fem eksterne medlemmer, typisk fra det private erhvervsliv, og fire interne: én repræsentant fra det teknisk/administrative personale (TAP), én for det videnskabelige (VIP) og to studerende. Flertallet kommer altså udefra. Lige under bestyrelsen sidder rektor og resten af rektoratet: prorektor og universitetsdirektøren. Disse tre har ansvaret for RUC s daglige drift og kan (med bestyrelsens godkendelse) bestemme stort set enerådigt over RUC s organisation, uddannelsesudbud, forskningsområder og økonomi. Det er rektoratet, som ansætter institutlederne, der hver har ansvaret for og ledelsen af et institut. Ligesom rektor er de enerådige på hver deres institut. Hvert institut har så en række studienævn med ansvar for uddannelserne dog kun så langt, at institutlederen kan overtrumfe studienævnet, hvis der f.eks. ikke er penge til at gennemføre en beslutning. 13

14 De rådgivende organer Til at hjælpe sig i beslutningsprocesserne har både rektor og institutlederne en række rådgivende organer. Akademisk Råd (AR) består af 10 VIP ere og seks studerende. De har ingen direkte magt, men rådgiver rektor om universitets uddannelses-, forskningsmæssige og økonomiske forhold. AR virker som RUC s talerør til rektor derfor har rådet også ganske stor indflydelse på rektors beslutninger. Medlemmerne har mulighed for at diskutere sager, de mener, er vigtige for RUC, og de har derfor god mulighed for at sætte dagsordenen for RUC s udvikling. UDDU, eller uddannelsesudvalget, er et underudvalg til Akademisk Råd, der fokuserer specifikt på RUC s udvikling inden for uddannelserne. UDDU har 18 medlemmer plus rektor, hvoraf fire er studienævnsnæstformænd én fra hvert hovedområde. Hvis du bliver studienævnsnæstformand, har du altså mulighed for at blive valgt til UDDU. I tilfælde af kampvalg til en af de fire pladser, har alle studienævnsmedlemmerne inden for det givne hovedområde én stemme. Der er cirka 8 møder i UDDU om året. Til at rådgive institutlederne findes der foruden institutrådet en række lokaludvalg, som diskuterer studie- og arbejdsmiljø samt ansættelsesforhold. Disse udvalg har også studenterrepræsentanter siddende, som oftest bliver udpeget af institutrådet. Martin Schäfer, Studienævnet for Kommunikationsfagene 14

15 Beslutningsgange på RUC Som studenterrepræsentant er det, muligt at tage del i bottom-up beslutninger på RUC. En række studienævn har f.eks. vedtaget regler for bedre feedback på skriftlige og mundtlige eksaminer. Dette førte til at studenterrepræsentanterne i UDDU og AR tog diskussionen med videre dertil, ligesom forslagene blev videreformidlet blandt studienævnsrepræsentanter, så endnu flere studienævn kunne vedtage det. Det er endt med, at rektor nedsatte en arbejdsgruppe, som i efteråret 2015 har udviklet et katalog til, hvordan der kommer bedre feedback til studerende via eksaminer og gennem undervisningen. Der er dog også visse beslutninger, der tages top-down. Dette betyder, at disse beslutninger udelukkende er truffet af ledelsen. Et eksempel på dette er kandidatreformen, som har afskaffet det frie kombi-valg for studerende, der er startet på RUC efter 1. september Ledelsen foreslog forskellige modeller for en ny kombi-struktur og sendte dem til høring hos institutterne. Derudover kunne studerende og ansatte formidle deres meninger om de forskellige modeller gennem UDDU og AR. Under processen sørgede et pres fra flere sider for, at processen blev forlænget, så der var tid til at finde det bedste resultat. Det endte dog med, at ledelsen traf den endelige beslutning om den nye og begrænsede kombistruktur. Emma Bohn Vinkel, medlem af Akademisk Råd 15

16 16

17 Fremdriftsreformen Du kommer sandsynligvis til at arbejde med fremdriftsreformen i dit arbejde som studenterrepræsentant. Studienævnene kommer til at behandle en lang række sager, der bunder i den reform, hvoraf de mest typiske bliver: Dispensation fra beståkravet: RUC indførte sidste år et beståkrav på 45 ECTS årligt i stedet for den obligatoriske tvangstilmelding. Det betyder at man som studerende skal bestå 45 ECTS om året. Dog er der mange dispensationsmuligheder fra dette kig evt. i 6 i RUC s Tilmeldingsregler. Tvangsmerit: Hvis man tidligere har gået på en videregående uddannelse skal man søge om at få overført tidligere beståede ECTS-point til sin RUC-uddannelse. Det kan hvis man er uheldig betyde, at vigtige kurser bliver meriteret, selvom kurserne på den tidligere uddannelse ikke et relevant indhold. Dette sker desværre rigtig tit for de valgfrie kurser, som ellers skal give RUC s uddannelser fleksibilitet og gøre det nemt at komme på udveksling. Bachelorhegn: Det er også blevet muligt at søge studienævnet om tilladelse til at starte på en kandidatuddannelse, selvom man stadig mangler 10 ECTS af sin bacheloruddannelse. Her er det vigtigt at vide, at der ikke er nogle krav for at søge denne mulighed og studienævnene kan nemt give denne tilladelse. Emma Bohn Vinkel, medlem af Akademisk Råd 17

18 Kandidatreformen Den 1. september 2015 blev det frie kombi-valg afskaffet på RUC. Det blev det, da den nye kandidatreform trådte i kraft. Reformen betyder, at hvert kandidatfag skulle vælge max. otte andre uddannelser, som fremover er de eneste der kan kombineres. Tidligere skulle den faglige mening med en uddannelse findes udelukkende i de studerendes hoveder. Så længe en kombination som f.eks. miljøbiologi og kommunikation gav mening for en studerende, kunne den studerende tage denne kombination. I et forsøg på at styrke kombi-strukturen og øge samarbejdet mellem fagene, så sammenhængen ikke kun findes hos de studerende, blev det besluttet af fagene, der indgår kombinationer, fremover skal samarbejde for at styrke sammenhængen i uddannelserne. Det betyder bl.a. at man som studerende kun har ét studienævn. Derfor vil du opleve, at du skal tage stilling til sager der handler om et helt andet fag, fordi det er det fag, den studerende kombinere med. I 2017 skal kombi-strukturen revideres. Målet er at nedbringe antallet af kombi-uddannelser markant og måske oprette nye kombi-uddannelser. Derfor skal du i løbet af året i studienævnet tage stilling til, hvilke fag man skal kunne kombinere med fra dit eget fag. Signe Kaptain, medlem af Akademisk Råd 18

19 Institutionsakkreditering 2018 Akkreditering er den proces, der undersøger, om en uddannelses kvalitetssikringssystemer er gode nok altså om uddannelserne har gode nok systemer til at sikre kvaliteten. Man kan kalde det en kvalitetssikring af kvalitetssikringen. I øjeblikket bliver hvert enkelt fag akkrediteres, både som bacheloruddannelse eller kandidatfag. I 2017 er det Kemi, Informatik og den engelsksprogede udgave af Kommunikation der skal akkrediteres. Helt overordnet er det studienævnets og studielederens ansvar at kvalitetssikre deres fag og uddannelser. Fra fag til hele universitet For fremtiden bliver det sådan, at det er hele institutioner, der skal akkrediteres. RUC skal akkrediteres i Det vil sige, at det nu er RUC s samlede kvalitetssikringssystem, der skal vurderes. Det er vigtigt at huske på, at det ikke handler om, hvorvidt kvaliteten af RUC s uddannelser er god nok, men derimod om RUC selv er i stand til at kontrollere kvaliteten af uddannelserne på en tilfredsstillende måde. Processen er nu, at Akkrediteringsinstitutionen nedsætter et akkrediteringspanel for den pågældende institution af medlemmer udefra - bl.a. en studerende fra et andet universitet. Herefter skal RUC udarbejde en såkaldt selvevalueringsrapport, hvor det beskrives hvilke kvalitetssikringssystemer- og procedurer, der eksisterer på nuværende tidspunkt, samtidig med at det vurderes, hvordan de fungerer i praksis. 19

20 Akkrediteringspanelet tager på besøg på institutionen, hvor de bl.a. skal mødes med repræsentanter for underviserne og de studerende hvilket sagtens kunne være dig som studienævnsmedlem. Efterfølgende vælges nogle konkrete emner eller problemstillinger, der kigges særligt på. For RUC kunne det f.eks. være projektarbejde, kombi-uddannelser eller en bestemt uddannelse, de finder interessant at se nærmere på. Akkrediteringens indflydelse på RUC RUC s ledelse er meget bange for, at RUC kun bliver betinget eller negativt akkrediteret. Derfor er der sat en masse arbejde i gang for at sikre, at RUC kan leve op til de nye krav. Akkrediteringen har bl.a. været et argument for både kandidatreformen og omlægningen af institutstrukturen. Hvis RUC akkrediteres negativt fortsætter den alm. akkreditering fra før, og RUC vil fremstå som et universitet, der ikke kan sikre uddannelseskvaliteten. Akkrediteres RUC betinget kommer akkrediteringspanelet tilbage to år efter for at undersøge om vi har fået rettet op på manglerne. Argumentet om akkreditering kan dog også bruges af studerende ude i studienævnene til at sætte bedre rammer for f.eks. feedback, minimumstimetal og andre gode tiltag. Læs mere: institutionsakkreditering/ Stinus Landt Lerche 20

21 Bliv (endnu) klogere For at kunne tage de bedste beslutninger og varetage dit mandat bedst muligt, har du hele tiden brug for at kunne holde dig opdateret. Ikke bare på, hvad der sker i dit eget studienævn, men også hvad der sker alle mulige andre steder på RUC. Nedenfor kan du se nogle steder, hvor du kan søge information: Studenterrådets Universitetspolitiske Udvalg (i dagligdags tale kaldet UNIPOL) følger alle sager i Akademisk Råd, UDDU, RUC s bestyrelse og på tværs af fagområder og institutter. I dette udvalg arbejdes der strategisk og langsigtet med større universitetspolitiske sager, som kan få stor betydning lokalt. Der er derfor meget viden og mange erfaringer at hente her - enten ved at deltage i udvalgets møder eller kontakte unipol@studenterraadet.dk. Andre indvalgte studenterrepræsentanter er også en gode kilde til information. Mange sidder med de samme problemstillinger, som du gør. Studenterrådet har derfor startet Studenterrepræsentanternes Netværk, hvor indvalgte kan spare, koordinere og blive opkvalificeret. Her vil løbende blive afholdt arrangementer, ligesom vigtig information kan meldes ud her. Hvis du har et spørgsmål til netværket, kan du skrive til stune@studenterraadet.dk. Netværket administrer også en mail for alle studenterrepræsentanter i studienævn og institutråd. Hvis du har en problemstilling, vi alle sammen skal være opmærksom på, kan du kontakte alle på stud-rep@ruc.dk RUC s uddannelsesudvalg (UDDU) har allerede været nævnt et par gange som det sted, hvor diskussionerne af RUC s egne reformer og implementering af nationale reformer starter. 21

22 Hvis du vil have godt styr på, hvad reformerne indeholder, og hvordan du bedst muligt implementerer dem for de studerende på dit område, er dette et godt forum at starte i. Enten ved at komme til møderne eller ved at kontakte de studerende, der har siddet og arbejdet med reformerne igennem UD- DU. UNIPOL kan altid fortælle dig, hvem der var til hvilke møder, og hvad der blev diskuteret på dem. I dit eget studienævn Det er ikke kun dine medstuderende, som kan hjælpe dig med at blive klogere på forskellige sager, I har oppe: Hvert studienævn har f.eks. en eller flere sekretærer, hvis opgave det bl.a. er at forberede bilag og tage referat. Vedkommende er også din sekretær, og du er altid velkommen til at kontakte ham/hende for at stille opklarende spørgsmål både til nuværende bilag og punkter, der tidligere har været diskuteret. Hvert fag har en studieleder, og derfor er der også tit flere studieledere tilknyttet et studienævn. Studielederne deltager ikke altid i møderne og er ikke nødvendigvis medlem af nævnet, men det er dem, der til dagligt arbejder med studieordningerne og det faglige indhold. Det er derfor en god idé at vide, hvem din(e) studieleder(e) er, og hvor de har kontor. Du kan få rigtig meget information om dit studie via dem. Selvom det normalt er næstformanden, der har kontakt med studienævnets formand, skal du ikke være bange for at kontakte vedkommende. Hverken med spørgsmål eller idéer til sager studienævnet skal tage op. 22

23 Hvorfor er studenterrepræsentanter vigtige? Som studerende er det sindssygt vigtigt, at vi tager den indflydelse vi kan få overalt det er muligt! Det er jo os studerende, der er eksperter i, hvordan det er at være studerende på RUC, og derfor skal vi inddrages i vigtige beslutninger om vores uddannelser. - Jacob Jensen, medlem af Akademisk Råd Hvorfor skal man blive studenterrepræsentant? Jeg er studenterrepræsentant, fordi jeg ikke rigtig synes, at jeg kan tillade mig at brokke mig over rammerne omkring mit studie uden i det mindste at forsøge at gøre noget ved det. Og der er faktisk ret meget at gøre. VIP'erne og TAP'erne er jo også ret vilde med at gøre rammerne omkring uddannelsen så gode som muligt, så der er god dialog om de forskellige problemstillinger. - Kirsten Riis, Studienævnet for Virksomhedsstudier Hvad får man ud af at være studenterrepræsentant? Som studenterrepræsentant i studienævnet har jeg fået et større indblik i mine fag og deres strukturer. Derudover er mit faglige netværk blevet udvidet i form af bekendtskaber til andre studerende, studieledere og professorer. Sofie Gaard, Studienævnet for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv 23

24 24