Ældre vs. Digitalisering

Transkript

1 Ældre vs. Digitalisering Et kvalitativt studie om fremme af digital inklusion af ældre gennem deltagelse i Hjerneloungen Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Udarbejdet af: Nanna Trolle, Olena Jørgensen & December 2012 Hold 2009B Metodevejleder: Sussi Slot Lauridsen. MSc. in occupational therapy (ergoterapi) Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Ved Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Anslag:

2 Abstract Problem statement Which experiences do the users of Hjerneloungen s it-activities have with how these activities can foster inclusion and participation in a digitalized society? Purpose The purpose of this Bachelor s project was to examine, if participation in Hjerneloungen, can help develop it-skills, which can foster inclusion and participation in a digitalized society amongst older adults. We have examined if the users feel they have developed itskills, which with digitization, are going to be necessary to possess, and to which extend they feel if they can use them to preserve independence in a digitalized society. Method The project is a qualitative study, based on four semi structured interviews with users of Hjernelounges in three different centers of activity. Results The informants experiences indicates a feeling of reassurance, based on the fact, that they know they can go to Hjerneloungen to get the help they need, to better their abilities in it. They tell of several it-skills, they think to have developed through use of Hjerneloungen. The informants have in general had a negative attitude towards the digitization. The results, however, indicate that the informants do not have the requisite knowledge regarding which demands the digitization will foster in terms of it-skills. The informants, on one hand, express an interest in learning, what is required with the digitization. On the other hand they distance themselves from NemID. Conclusion In the informants experience Hjerneloungen provides a good opportunity for learning new skills in it. They feel they have acquired basic it-skills which gives us cause to presume, that their personal causation has grown. This might be reinforcing to the promotion of inclusion and participation in a digitalized society. Keywords Hjernelounge, older adults, computer, inclusion, digitization Characters:

3 Resumé Problemformulering Hvilke erfaringer har brugerne af Hjerneloungens it-aktiviteter med, hvordan disse kan fremme inklusion og deltagelse i et digitaliseret samfund? Formål Formålet har været at undersøge, om brug af Hjerneloungen kan være med til at udvikle itfærdigheder, som kan hjælpe ældre til inklusion i et digitaliseret samfund. Vi har undersøgt, om brugerne mener, at de har udviklet it-færdigheder, som med digitaliseringen bliver nødvendige, og hvorvidt de føler, at de kan bruge det til at bevare selvstændighed i et digitalt samfund. Metode Projektet er et kvalitativt studie, baseret på fire semistrukturerede interviews med brugere af Hjernelounge på tre forskellige aktivitetscentre. Resultater Informanternes erfaringer med Hjerneloungen peger på, at de oplever en tryghed i, at de ved, at der, gennem Hjerneloungen, er hjælp at hente i forhold til at blive bedre indenfor it. De fortæller om flere it-færdigheder, de mener at have tillagt sig gennem Hjerneloungen. Informanterne har generelt haft en negativ indstilling til digitaliseringen i samfundet. Dog giver resultaterne, indtryk af, at de mangler fornøden viden om, hvilke krav digitaliseringsstrategien fordrer i forhold til it-færdigheder. På den ene side giver nogle informanter udtryk for at være interesserede i at lære det som det offentlige forlanger, men på den anden side tager de afstand fra bl.a. NemID. Konklusion Det er informanternes erfaring, at Hjerneloungen giver god mulighed for læring af brug af it. De mener, gennem Hjerneloungen, at have tilegnet sig grundlæggende it-færdigheder, hvilket giver os anledning til at formode, at deres handleevne er øget. Dette kan være underbyggende for at fremme informanternes inklusion og deltagelse i det digitaliserede samfund. Nøgleord Hjernelounge, ældre, computer, inklusion, digitalisering Anslag:

4 Dette bachelorprojekt er udarbejdet i tæt samarbejde mellem gruppens medlemmer. Projektet er hentet fra MatchPol og er udbudt af s Kommune og Nordic Brain. Vi vil gerne sige en stor tak til jer, som har været med til at inspirere os under forløbet: Vores informanter Idéskaber af Projekt Hjerneloungen og direktør for Nordic Brain, Carl-Fredrik Vogel Vores kontaktpersoner til Hjernelounges på Aktivitetscentrene Vores kontaktperson Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, s Kommune, Lise Bitsch Simonsen Vores vejleder, Sussi Slot Lauridsen Olena Jørgensen Nanna Trolle d. 21. december

5 Af denne tabel fremgår det, hvem har været ansvarlig for hvilke afsnit i opgaven. Afsnit Abstrakt: engelsk, dansk Problembaggrund: Formål Problemformulering Begrebsafklaring Forforståelse Den teoretiske baggrund: Sundhedsfremme Model of Human Occupation Empowerment Dataindsamling: Forskningsmetode Videnskabsteoretiske grundlag Litteratursøgning Design af interviewguide Pilotinterview Materiale Etiske overvejelser Interviewsituationen Databearbejdning: Transskribering Analyse og fremgangsmåde Ansvarlig Nanna Trolle Sammen Nanna Trolle Olena Jørgensen Olena Jørgensen Nanna Trolle Olena Jørgensen Nanna Trolle Olena Jørgensen Olena Jørgensen Olena Jørgensen Præsentation af informanterne Resultater: Informanternes bekymring om digitalisering Informanternes manglende viden om digitalisering og deres motiver for læring derom Empowerment og øget deltagelse Tilkommet teori Diskussion af dataindsamling: Forskningsmetode og videnskabsteoretisk tilgang Interviewguide Nanna Trolle Nanna Trolle Olena Jørgensen Nanna Trolle Nanna Trolle 4

6 Pilotinterview Interviewsituationen Materiale Nanna Trolle Diskussion af databearbejdning: Transskribering Olena Jørgensen Analyse Diskussion af resultater: Tanker om det digitaliserede samfund Nanna Trolle Motiver for læring Olena Jørgensen Udbytte af Hjerneloungen Diskussion af resultater i relation til de videnskabelige artikler Olena Jørgensen Konklusion Sammen Perspektivering Sammen Formidlingsovervejelser Sammen 5

7 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Problem statement... 1 Purpose... 1 Method... 1 Results... 1 Conclusion... 1 Keywords... 1 Resumé... 2 Problemformulering... 2 Formål... 2 Metode... 2 Resultater... 2 Konklusion... 2 Nøgleord Problembaggrund Formålet Problemformulering Begrebsafklaring Forforståelse Den teoretiske baggrund Sundhedsfremme Model of Human Occupation Empowerment Dataindsamling Forskningsmetode Videnskabsteoretiske grundlag

8 Litteratursøgning Design af interviewguide Pilotinterview Materiale Valg af informanter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Etiske overvejelser Interviewsituationen Databearbejdning Transskribering Analysemetode og fremgangsmåde Analysemetoden og målet for analyse Fremgangsmåde Præsentation af informanterne Resultater Informanternes bekymring omkring digitalisering Negativ holdning til digitalisering Bekymring for ældres indlæringsevne Informanternes manglende viden om digitalisering og deres motiver for læring derom Manglende viden om indhold i digitaliseringsstrategien Manglende interesse ift. at lære it-færdigheder, som med digitalisering bliver nødvendige Empowerment og øget deltagelse Tilegnede it-færdigheder og positiv følelse af handlekompetence Øget it-aktivitet udenfor Hjerneloungen Hjerneloungens positive indvirkning på brugeren

9 Tryghed og hjælp i Hjerneloungen Tilkommet teori Virksomhedsteori Diskussion Diskussion af dataindsamling Diskussion af forskningsmetode og videnskabsteoretisk tilgang Diskussion af interviewguide Diskussion af pilotinterview Diskussion af interviewsituation Diskussion af materiale Diskussion af databearbejdning Diskussion af transskribering Diskussion af analyse Diskussion af resultater Tanker om det digitaliserede samfund Motiver for læring Udbytte af Hjerneloungen Diskussion af resultater i relation til de videnskabelige artikler Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Bibliografi Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

10 Bilag Bilag

11 1. Problembaggrund Smartphones, ipad, bredbånd, Smart TV, sociale medier. Den teknologiske bølge ruller ind over os, hvad enten vi vil det eller ej. It-færdigheder bliver afgørende for, at borgeren kan klare sig i hverdagen. For mange er den rivende udvikling et slaraffenland. For andre kan det skabe en stor bekymring for at blive hægtet af i et digitalt samfund. Digitaliserede lande, eller såkaldte d-lande, er lande, som befinder sig i en samfundsmæssig udvikling, hvor digitalisering er gennemgribende (Jørgensen, Knudsen, & Pietras, 2011). Med dette menes der, at alt fra produktion og processer til kommunikation mm. styres og foregår digitalt og er baseret på digital infrastruktur. For at borgerne i d-landene kan inkluderes bedst muligt, tilstræbes det, at disse besidder de nødvendige it-færdigheder, således at de kan bidrage til udviklingen og bevare selvstændighed (Jørgensen, Knudsen, & Pietras, 2011). I 2001 fik Danmark sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor (Regeringen/KL/Danske Regioner, 2011). Siden har danskerne stiftet bekendtskab med bl.a. NemID, borger.dk, netbank og lignende. Med Statens og Digitaliseringsstyrelsens strategi sigtes der mod, at 80 % af al kommunikation mellem borgerne og den offentlige sektor skal digitaliseres inden 2015 (Digitaliseringsstyrelsen, 2012). Det skyldes bl.a. de store demografiske, og dermed økonomiske, udfordringer med færre menneskelige ressourcer og et stigende befolkningstal (ibid.). Den fælles digitalisering vil for eksempel betyde, at det frem mod 2015 vil blive obligatorisk for borgere at benytte sig af digitale løsninger i skriftlig kommunikation med offentlige myndigheder (Regeringen/KL/Danske Regioner, 2011). Således skal man fremover udfylde formularer og blanketter via internettet. Endvidere skal alle borgere fra 2014 have en digital postkasse, hvor de vil modtage alle breve fra de offentlige myndigheder (ibid.). I den foreløbige plan for overgang til obligatorisk selvbetjening for borgere hedder det sig bl.a., at flytning, sundhedskort og pasfornyelse fra 2012 skal ordnes digitalt. I 2013 gælder dette for eksempel også kørekort. Og i 2015 bliver også ældre- og handikapområdet og 10

12 folkepensionen administreret via internettet (Regeringen/KL/Danske Regioner, 2011). Digitaliseringen stiller altså krav til den ældre generation om kendskab til og brug af it. I forbindelse med digitaliseringen skal det være muligt for borgere at få hjælp, hvis de har brug for det. Således gennemføres i 2012 og 2013 et pilotprojekt med et kontaktcenter, som kan hjælpe borgere med digital selvbetjening uden for almindelig kontortid. I øvrigt stiles der mod, at den ældre borger uden besvær vil kunne give for eksempel et familiemedlem fuldmagt til sin elektroniske postkasse (Regeringen/KL/Danske Regioner, 2011). Borgere, der er forhindrede i at bruge it, vil stadig kunne kontakte det offentlige på anden vis og modtage information som tidligere (ibid.). I en årrække har Danmarks Statistik undersøgt it-anvendelse blandt danskere i alderen år. Grundet samarbejde mellem Danmarks Statistik, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen samt Ældre Sagen blev det fra 2010 også muligt at få belyst anvendelsen af it blandt danskere i alderen år (Danmarks Statistisk, 2012). Det skønnes, at der stadigvæk er over borgere over 65 år, der ikke har internet i hjemmet, og borgere, som ikke har erfaring i brug af internettet. Ca. halvdelen af dem, der aldrig har brugt internet, er over 75 år (ibid.). Undersøgelsen viser, at det kun er hver tiende borger over 65, som har modtaget målrettet it-undervisning inden for de seneste 3 år. De ældre borgere lærer at bruge it primært ved hjælp fra familie og venner (28 %) eller ved learningby-doing (23 %) (ibid.). Flere med adgang til internettet har ikke de færdigheder, der er nødvendige for at kunne anvende nuværende digitale selvbetjeningsløsninger. Det ses endvidere, at der inden for gruppen af 65+ årige er store aldersbetingede forskelle i it-anvendelsen. Således er det 54 % af de årige, der bruger pc og internettet, som elektronisk har indsendt oplysninger til det offentlige (Danmarks Statistisk, 2012). Fra Ældre Sagens side, udtrykkes det, at de ældre, der ikke kan anvende computer og internet, føler, at den teknologiske udvikling går for hurtigt, og at de ikke længere kan følge med (Funch, 2011). Ældre Sagen støtter digitalisering i Danmark, da digitale løsninger kan give bedre service og gøre den offentlige sektor lettere tilgængelige for borgere. Det er dog afgørende for Ældre Sagen, at de ældre borgere, som ikke kan anvende internet, fortsat får en værdig og lige behandling (Ældre Sagen, 2011) 11

13 2012 er udråbt som EU-år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (European Union Eurostate, 2012). Aktiv aldring defineres som en proces, der optimerer mulighed for sundhed, deltagelse og tryghed med henblik på at øge aldrende menneskers livskvalitet (World Health Organisation, 2002). Aktiv aldring er et samfundsanliggende, og det handler om hele samfundets ansvar for aldrende menneskers velbefindende og deltagelse (European Union Eurostate, 2012). Ved at sætte aktiv aldring på en politisk dagsorden øger EU dermed fokus på ældres inklusion i det moderne samfund (ibid.). Der er flere udenlandske studier, der peger på, at de ældre borgere betragter træning i anvendelse af it som en nødvendighed for at fastholde social deltagelse og livslang læring (Gonzalez, Ramırez, & Viadel, 2012; Kim, 2008). Således påviser Gonzales et al., at de ældre, som tilmelder sig it-undervisningen, bl.a. nævner motivationsfaktorer som ønske om social deltagelse, at følge med i samfundsudviklingen og at opnå livslang læring. Undersøgelsen indikerer endvidere, at flere af de ældre mener, at de efter undervisningen vil kunne bruge de tilegnede it-færdigheder i hverdagen (ibid.). En israelsk undersøgelse tyder på, at træning af ældre i brug af computer og internet styrker deres velbefindende og oplevelse af empowerment samt fremmer deres kognitive funktioner, social deltagelse, følelse af kontrol over eget liv og uafhængighed (Shapira, Barak, & Gal, 2007). Alle ovennævnte studier understreger vigtigheden af tilpasningen af it-undervisningen til de ældre borgere. Den privatejede virksomhed Nordic Brain arbejder med innovative teknologiske løsninger i form af udvikling samt implementering af disse til træning af it-kompetencer og styrkelse af kognitive funktioner. s Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning indgik samarbejde med Nordic Brain med henblik på udvikling af projektet Hjernelounge, hvis formål er at styrke ældres it-kompetencer samt fremme sociale og kognitive færdigheder. Hjerneloungekonceptet er implementeret på 10 aktivitetscentre i i perioden (s Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2012). Hjernelounges er fysisk placeret på et aktivitetscenter enten i et adskilt rum eller som en integreret del af et større fællesareal. Det er således en del af det daglige tilbud på centrene. Alle Hjernelounges består af flere computere med touch screen. Som udgangspunkt er alle 12

14 brugerflader sat op efter samme design og ser derfor ens ud på alle aktivitetscentre. Til hver Hjernelounge er der tilknyttet en tovholder med sundhedsfaglig og pædagogisk baggrund. Medarbejderne har en afgørende rolle i forhold til at introducere og motivere borgerne til it-aktiviteter (s Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2012). Rammerne er på denne måde sat for Hjerneloungens ydre, men det er op til det enkelte aktivitetscenter, hvordan Hjerneloungen benyttes optimalt for deres brugere i hverdagen. Nogle steder er der skemalagt undervisning, hvorimod der andre steder sker individuel instruktion på baggrund af den enkelte brugers behov og ønsker. De forskellige aktiviteter i en Hjernelounge er dels spilaktiviteter og dels it-hjælp til brug af fx tekstbehandling, Skype og netbank (NordicBrain & s kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, 2012). I forhold til ergoterapi finder vi det relevant at beskæftige sig med ældres borgeres ligeværdige deltagelse i samfundet, herunder inklusion. Dette mener vi, da deltagelse i dagligdags- og betydningsfulde aktiviteter har positiv indflydelse på helbred og er, ifølge Model of Human Occupation (MoHO), en forudsætning for personlig udvikling og individuel livskvalitet (Kielhofner, 2008). Ældre borgere uden de nødvendige itfærdigheder vil formodentligt få svært ved at fastholde deres deltagelse i samfundet, hvorfor risiko for eksklusion kunne være til stede Formålet Formålet med denne opgave er at undersøge, om brug af Hjerneloungen kan være med til at udvikle it-færdigheder, som kan hjælpe ældre til inklusion i et digitaliseret samfund, som beskrevet i digitaliseringsstrategien for 2015 (Digitaliseringsstyrelsen, 2012). Vi vil undersøge, om brugerne mener, at de har udviklet it-færdigheder, som med digitaliseringen bliver nødvendige, herunder NemID og , og hvorvidt de føler, at de kan bruge det til at manøvrere selvstændigt som borgere i et digitalt samfund Problemformulering Hvilke erfaringer har brugerne af Hjerneloungens it-aktiviteter med, hvordan disse kan fremme inklusion og deltagelse i et digitaliseret samfund? 1.3. Begrebsafklaring Brugerne: her defineret som borgere 65+, der er tilknyttet et aktivitetscenter og benytter sig af tilbuddet Hjernelounge. 13

15 Hjernelounge: et kognitivt og digitalt aktivitetstilbud, hvis overordnede formål er at skabe trivsel hos ældre og understøtte et aktivt og socialt hverdagsliv. Brugerne får med Hjerneloungen adgang til it-udstyr, herunder spil, informationssøgning, sociale medier, nyheder, tekst- og billedbehandling (s Kommune - Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, 2012). It-aktiviteter: her defineret som de aktiviteter, der indebærer brug af computer, såsom informationssøgning, borgerportalen, NemID og anvendelse af mail. Inklusion: en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer inklusion er at undgå eksklusion. Inklusion defineres i relation til eksklusion som de processer, gennem hvilke individer eller grupper ekskluderes helt eller delvist fra fuld deltagelse i de samfund, som de lever i (Ministeriet for flygtninge, invandrere og integration, 2010). Deltagelse: engagement i arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel (Kielhofner, 2008). Digitaliseret samfund: et samfund, der er på vej fra manuelle til teknologiske løsninger, bl.a. med henblik på at effektivisere arbejdsopgaver (Jørgensen, Knudsen, & Pietras, 2011) Forforståelse Forforståelsen er den bagage, vi har forud for forskningsprojektet. Den består af vores faglige perspektiv, hypoteser, erfaringer og teori (Malterud, 2011). Den sætter altså betingelserne for forståelse og omfatter på denne måde alt, vi på forhånd ved eller tror om det, vi skal forstå (Dahlager & Fredslund, 2007). Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer er forforståelse konstant foranderligt, idet vi gennem forskningsprojektet tilegner os nye forståelser, som påvirker den forståelse, som gik forud for projektet (ibid.). Vi er i dette projekt konstant opmærksomme på vores forforståelse og beskriver i afsnittet Videnskabsteoretisk baggrund, hvordan denne er behandlet gennem projektet. 2. Den teoretiske baggrund I det følgende præsenteres relevant teori, som anvendes løbende i opgaven. 14

16 2.1. Sundhedsfremme Vi har anvendt teori om sundhedsfremme som metateori for at understrege betydningen af inklusion og deltagelse i samfundet for menneskets helbred. Sundhedsfremme defineres som sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence (Tønnesen, et al., 2005). I sundhedsfremme vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici. Sundhedsfremme bygger altså både på empowerment og på et salutogenetisk perspektiv (ibid.). Salutogenese er læren om sundhedens opståen og udvikling, mens patogenese er læren om sygdoms opståen og udvikling (Antonovsky, 2003). Der fokuseres i sundhedsfremme på begrebet sund, hvor sund forstås som en stærk følelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af livet som meningsfuld, begribelig og håndterlig (ibid.). Ligeledes opererer sundhedsfremme med bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse (World Health Organization, 1998). Således sættes der fokus på menneskets livskvalitet ved at definere sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social trivsel. Ifølge Zachariae, er det svært at definere livskvalitet, dog peger den sidste forskning på to aspekter af den: livskvalitet som objektive livsvilkår og subjektiv livskvalitet, som indbyrdes påvirker hinanden (Zachariae, 2011). Desuden har forskningen rettet sin opmærksomhed både mod den individuelle livskvalitet og trivsel og den helbredsrelaterede livskvalitet. Den helbredsrelaterede livkvalitet antages for at være vigtig, men ikke afgørende for den generelle livskvalitet, og den generelle livskvalitet, herunder psykisk og social trivsel, menes at have stor betydning for helbred (ibid.). Således betragtes subjektiv livskvalitet som individuel tilfredshed med livet, hvori tætte og støttende sociale relationer og aktivitetsdeltagelse er vigtige forudsætninger. Endvidere oplever mennesker med høj livskvalitet højere grad af personlig indflydelse og kontrol over deres liv. Ifølge Zachariae kan subjektiv livskvalitet påvirkes af nogle aspekter af objektive livsvilkår, så som samfundsmæssige livsvilkår (Zachariae, 2011). Derfor kan inklusion og deltagelse i samfundet sættes i sammenhæng med de samfundsmæssige livsvilkår og betragtes som et aspekt af objektive livsvilkår, der påvirker ens livskvalitet og derved sundhed. 15

17 2.2. Model of Human Occupation Vi har valgt at anvende Model of Human Occupation (MoHO) som teoretisk argumentation, da denne teori har et holistisk menneskesyn: en forståelse som ergoterapeuter og -studerende benytter i deres forklaring på menneskelig aktivitet. Vi har dermed haft en intention om at forstå vores informanters livssituation samt belyse deres oplevelser af den. Således har MoHO været én af de teorier, som har inspireret os til udformningen af interviewguiden, og teorien er også anvendt i diskussionen af resultaterne. Overordnet har vi benyttet MoHO s begreber: vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og deltagelse. Mennesket er et aktivt og deltagende væsen det ligger i dets natur. Men aktivitet og deltagelse er subjektivt. Det opfattes, udføres, opleves og motiveres individuelt. Skal man forsøge at forstå de bagvedliggende årsager dertil er det relevant at se nærmere på viljesystemet. Dette system består af tre grundlæggende underbegreber, nemlig følelse af handleevne, værdier og interesser: Handleevne afspejler ens følelse af kapacitet, hvilket er en subjektiv vurdering af ens fysiske, mentale og sociale evner. Handleevne afspejler også oplevelse af egen virkekraft, hvilket fortæller om de tanker og følelser, som man har omkring den effektivitet og kapacitet, som man tillægger meningsfulde handlinger. Disse tanker skabes gennem oplevelser og er stærkt motiverende Værdier skabes ud fra ens livssyn og er påvirket af den kultur, man er del af. Værdierne er således et udtryk for, hvad man anser for moralsk rigtigt og forkert, og for den person, man i sin sjæl ønsker at være og fremstå som. Værdier medfører en følelse af forpligtelse og tilskynder derved til handling Interesser er det, man finder fysisk, intellektuelt eller socialt tilfredsstillende eller fornøjeligt at lave. Med oplevelse og erfaring danner man sig et interessemønster, som er en unik samling af yndlingsaktiviteter. Begreberne i viljesystemet er tæt forbundne og eksisterer i et sammenhængende mønster af tanker og følelser. Disse kan forklares som viljemæssige processer og består af forgribelse, oplevelse og fortolkning: 16

18 Forgribelse sker når viljesystemet i samspil skærper vores blik mod det, som tilfredsstiller netop viljen Oplevelse sker i alle aktiviteter, men det er viljen, der afgør, om det, der opleves, findes fornøjeligt eller værdifuldt. Livskvalitet er i høj grad bestemt af, om man kan finde en harmoni mellem vilje og oplevelse Fortolkning er i høj grad påvirket af ens værdier, idet det man fortolker handlinger ud fra, hvad man anser som værende af betydning. Viljesystemet er altså afgørende for, hvad vi finder værd at bruge meget af vores tid på, men hvornår, vi bruger tiden på det, er i høj grad påvirket af vores vaner. Disse tillader mennesket rutinemæssigt at udføre kendte handlinger i velkendte omgivelser, således at bevidst opmærksomhed til andre formål kan frigøres. Vaner er altså en slags internaliseret kapacitet. At erhverve sig vanedannelse vil sige, at man ved en internaliseret parathed udviser ens adfærdsmønstre, hvor disse er styret af roller og vaner, og som er tilpasset rutinemæssige omgivelsers tidsmæssige, fysiske samt sociale karakter. Roller, man udøver, bliver gennem handling og holdninger inkorporeret som en social eller personligt defineret status de bliver her til internaliserede roller. Denne internalisering sker ved den rutinemæssige handlinger og er derved forbundet til vaner. Selvom vaner modsætter sig forandring, ændrer de sig livet igennem. Dette fx når man gennemgår forskellige stadier i livet, udvikler sig som menneske, og følgende efterlever de kulturelle og sociale krav samt de forventninger, som stilles til én. Vanerne tillægges altså livets gang via vanedannelse og påvirkes af de sociale systemer, som vi alle individuelt tilhører. Udøvelseskapacitet er en vigtig dimension i, hvad det vil sige at være deltagende og aktiv i de aktiviteter, som er meningsfulde for det individuelle menneske. Her skelnes mellem objektiv og subjektiv udøvelseskapacitet. Den objektive kvalitet af udøvelse skal ses ud fra, hvad der for andre kan ses, vejes og måles. Derimod er den subjektive udøvelseskapacitet ens egen oplevelse af udøvelseskapacitet og indeholder således subjektive tanker og følelser omkring handling og aktivitet. Deltagelse kan beskrives i tre niveauer: aktivitetsdeltagelse, aktivitetsudøvelse og aktivitetsfærdighed: 17

19 Aktivitetsdeltagelse er det engagement, man tillægger aktiviteter, og forudsætter, at det er af personlig og social betydning. Aktivitetsdeltagelse påvirkes således af vilje, vaner og udøvelseskapacitet dette i en omgivelsesmæssig kontekst Aktivitetsudøvelse betegner udførelsen af aktivitet. Dette niveau for beskrivelse af deltagelse er i høj grad påvirket af vanedannelsen, idet ens vaner og roller er bestemmende for mængden af aktivitet og de rutiner, vi tillægger dem, samt typer for aktivitet, der udlever ens roller Aktivitetsfærdigheder er færdigheder, som er observerbare og målrettede handlinger. Færdighederne er derved konkrete og er i omgivelsesmæssige faktorer interagerende med vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vi mener, at MoHO tillægger vores projekt en holistisk og ergoterapeutisk mulighed for besvarelse af problemstillingen, som vi finder relevant, idet aktivitet og deltagelse er vigtige komponenter for inklusion i det digitaliserede samfund (Kielhofner, 2008) Empowerment Vi har i vores projekt valgt at medinddrage empowerment teori, da den giver en tværfaglig synsvinkel på problemstillingen i vores projekt, hvilket er inde for tidens paradigme. I dette projekt benytter vi teorien både som metateori for at understrege betydningen af empowerment for inklusion og deltagelse i samfundet, og tager desuden udgangspunkt i begrebet i forhold til individet, som handler om at ændre individets selvbillede. Dette ved at få selvværd, tillid, motivation og tro på egne ressourcer. Teorien er således blevet benyttet som teoretisk grundlag for forskningsspørgsmålene i vores interviewguide. Ydermere er den anvendt i de sidste to trin af analysen samt i udvalgte dele af diskussion af resultater, hvor vi har diskuteret, hvorvidt Hjerneloungens brugere har udviklet handlekompetence i forhold til it. Empowerment er et begreb, der oprindeligt er udviklet i USA, Canada og England, og som har historiske rødder i Latinamerika, hvor vilkårene for mennesket ikke er sikret af universalitetsprincippet, som de er i de nordiske lande (Andersen, Brok, & Mathiasen, 2000). Andersen, Brok og Mathiasen (2000) har taget forbehold for de danske politiske forhold i bogen Empowerment på dansk, hvorfor vi har fundet den anvendelig i relation til vores projekt. 18

20 Empowerment på dansk som strategi søger inkludering af hele den danske befolkning. Der er her tale om de 20 %, som vurderes marginaliserede, og som ikke reagerer efter hensigten på tilbud, som velfærdsstaten giver dem, samt de 80 %, som reagerer efter hensigten, men som på ét eller flere tidspunkter i deres liv vil få behov for de velfærdsstatslige aktiviteter. Empowerment på dansk ønsker at minimere klientisering, idet det danske velfærdssystem har en uhensigtsmæssig tendens til at klientgøre brugerne med de professionelles ekspertroller (ibid). Det handler i høj grad om tilførsel af magt til brugerne, hvor begrebet, defineres som den kapacitet det enkelte menneske har, til at påvirke de kræfter, der har indflydelse på ens livsrum. Med dette er ikke ment, at de professionelle mister magt, men at brugeren i højere grad rustes til følelse af handlekompetence og empowerment gennem fokus på ressourcer frem for mangler. Handlekompetence er dermed også et essentielt begreb i empowerment. Manglende handlekompetence kan her føre til følelse af magtesløshed, hvis ikke strategier fra samfundets side bærer muligheder med sig. Dog bærer enhver belastende faktor i sig muligheden for empowerment, hvilket er afhængig af hvordan situationen håndteres. Derfor skal der, ifølge teorien, både fokuseres på indsigt, erkendelse og muligheder for handling (ibid.). Handlekompetence er derfor et stigende krav, som i takt med samfundets øgede kompleksitet, er nødvendigt at fremme (Andersen, Brok & Mathiasen, 2000). Således indebærer empowerment, at brugerne opnår forøget kontrol over eget liv, samt de faktorer der påvirker det, opnår indflydelse og social retfærdighed. Målet for empowerment er i sidste ende, at brugerne opnår øget livskvalitet (ibid.). Således er empowerment både følelse og handling, og er derfor afgørende for, at mennesker opnår sociale, samfunds- og sundhedsmæssige forandringer (Andersen, Brok & Mathiasen, 2000). 3. Dataindsamling I de følgende afsnit, vil vi gøre rede for den metode, som vi har anvendt ved dataindsamling Forskningsmetode Vi har valgt at besvare problemformuleringen vha. kvalitativ forskningsmetode, idet den sigter mod, igennem indlevelse, forståelse og fortolkning, at skabe helhed, mening og sammenhæng i det undersøgte fænomenområde (Thisted, 2011). Metoden er relevant til indhentning af empirisk materiale i forhold til vores problemformulering, da vi ønsker at få 19

21 indsigt i vore informanters oplevelser, erfaringer og refleksioner i forbindelse med deltagelse i Hjerneloungens aktiviteter og inklusion i et digitaliseret samfund Videnskabsteoretiske grundlag Da der i denne opgave er benyttet både en fænomenologisk og en hermeneutisk tilgang, vil de følgende afsnit beskrive, hvor i opgaven hvilken tilgang bruges Fænomenologi Vi har benyttet os af et fænomenologisk studiedesign, da formålet med projektet har været at udforske brugernes erfaringer med Hjerneloungen. I den fænomenologiske tilgang arbejdes ud fra et mål om at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden. Her søges efter sammenhænge (Birkler, 2005). Fænomenologi er et almindeligt begreb inden for kvalitativ forskning, der peger på en interesse i at beskrive verden, som den opleves af informanterne (Kvale & Brinkmann, 2008). I interviewguidens udformning er den fænomenologiske tilgang benyttet til udformning af interviewspørgsmål, som er udformet under de overordnede forskningsspørgsmål. Forskningsspørgsmålet er imidlertid dannet på et hermeneutisk grundlag, som beskrives i nedenstående afsnit. Efter dataindsamling reduceres brugerens oplevelser, så essensen træder frem (Birkler, 2005). I analysen er den fænomenologiske tilgang fortsat i spil, da analysen i dette projekt er en ren dataanalyse (Malterud, 2011). Med den fænomenologiske tilgang efterlever vi, hvad Husserl beskriver som epoché, hvor der ses bort fra alle forudfattede meninger og holdninger (ibid.). Vi har dog stadig været opmærksomme på vores forforståelse, således at der bevidst er set bort fra denne i analysen Hermeneutik I modsætning til fænomenologien kan forforståelsen i hermeneutikken ikke tilsidesættes, og videnskabeligt skal forforståelsen sættes i spil (Birkler, 2005). For at være sikre på, at vores fund kan besvare problemformuleringen, har vi i udformningen af interviewguiden brugt en hermeneutisk tilgang. Her benyttes den forforståelse, vi gennem problembaggrunden har tilegnet os, til at formulere overordnede forskningsspørgsmål, hvorefter den igen lægges til side i udformningen af de endelige interviewspørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2008). For i diskussionen at kunne fortolke og forstå brugernes beskrivelser af deres oplevelser, har vi benyttet os af teori og forforståelse og derved tillagt en hermeneutisk tilgang 20

22 (Birkler, 2005). Et centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Denne henviser til det cirkulære forhold, der er mellem helhedsforståelse og delforståelse (ibid.). Gennem diskussionen vil vi få en delforståelse af vores fund og eventuelt ny teori og forskning, som vil påvirke vores helhedsforståelse af problemfeltet. Denne nye helhedsforståelse vil igen påvirke delforståelsen af vores fund. Således er vores forståelseshorisont i konstant forandring. Der er her tale om en horisontsammensmeltning. Det er i denne, at der opstår ny forståelse (Dahlager & Fredslund, 2007) Litteratursøgning I forbindelse med projektet har vi søgt efter primærlitteratur i databaserne Pubmed, Cinahl, Cohrane og PsychInfo. Vi har startet med at anvende fritekstsøgningsmetoden (Riencker & Jørgensen, 2011), hvor vi har søgt på følgende nøgleord: computer, internet, older adults, inclusion, loneliness, isolation, wellbeing, internet use, computer learning. Derefter har vi benyttet os af booleske operationer for at indsnævre vores søgning. Nedenstående er et eksempel på en søgematrice fra Cinahl: CINAHL BOOLSKE OPERATION MED AND Internet training and useandolder adults ANTAL HITS INDSNÆVRENDE ORD MED AND ENDELIGE ANTAL HITS 10 ANDwell-being 3 Søgningen gav os to relevante artikler. Efter denne søgning har vi anvendt kædesøgningsmetoden (ibid.), hvor vi har søgt på de fundne artiklers referencer. Vi har valgt at anvende de to artikler: Promoting elder people well-being through Internet training and use (Shapira, Barak, & Gal, 2007) og Attitudes of the Elderly Toward Information and Communications Technologies (Gonzalez, Ramırez, & Viadel, 2012). Vi har valgt dem, fordi de belyser nogle emner, vi har fundet mest relevante i forhold til vores problemformulering, og desuden er de af nyere dato. Andre relevante artikler fra søgningerne er blevet anvendt som baggrundsviden. Da vi skulle vurdere det eksterne validitet af vores undersøgelse, har vi foretaget en yderligere søgning, hvorefter vi har 21

23 tillige valgt at anvende et litteraturstudie: Reviewing and Critiquing Computer Learning and UsageAmong Older Adults (Kim, 2008). Derudover har vi søgt sekundær litteratur i Ergoterapeutforeningens database, PH Metropols søgedatabase, hos Danmarks Statistik og hos Ældre Sagen. Disse søgninger er foregået ved hjælp af samme søgeord som nævnt ovenfor - både på engelsk og dansk. Således har vi brugt følgende danske ord i søgningen: IT-undervisning, ældre, digitalisering, inklusion, internet brug Design af interviewguide Vores bachelorprojekt tager udgangspunkt i en kvalitativ interviewundersøgelse med fire brugere af Hjernelounges tilhørende tre forskellige aktivitetscentre beliggende i. Vi har valgt at udforme interviewguiden (se bilag 1) semistruktureret, idet denne form tillader en mere uformel og fleksibel indhentning af viden, da der hverken er tale om en fri hverdagssamtale eller et afgrænset spørgeskema (Kvale & Brinkmann, 2008). Designet af vores egen interviewguide bestående af åbne ikke-ledende spørgsmål inden for udvalgte emner tilgodeser den fænomenologiske tilgang, som vi har tilstræbt denne del af opgaven. Dette med henblik på at indhente viden ved brugernes beskrivelser af disses livsverden i forhold til brugen af Hjernelounge Pilotinterview For at intervieweren kunne afprøve og forbedre sine interviewfærdigheder, foretog vi et pilotinterview. Ifølge Kvale og Brinkmann (2008) kræver det kvalitative forskningsinterview et håndværk, som omhandler og kræver interviewerens naturlige intuition, men som også beror på erfaring og træning i interviewfærdigheder i højere grad end retningslinjer og metodiske krav. Pilotinterviewet medførte også, at hele gruppen samlet kunne få en chance for at reflektere over og ændre eventuelle epistemologiske og etiske problemer i hele interviewets form. Grundet mangel på informanter foretog vi pilotinterviewet på en informant, som ikke fuldt ud opfyldte vore inklusionskriterier. Vi anser dette for værende en etisk forsvarlig handling, idet kvaliteten af interviewguiden og interviewerens færdigheder blev skærpet. Således blev der efterfølgende foretaget omformuleringer af interviewspørgsmål, så disse blev mere forståelige. Ydermere supplerede vi med ekstra spørgsmål (se bilag 2). 22

24 3.3. Materiale Vi har valgt at benytte os af strategisk udvælgelse, som ifølge Malterud (2011) er en række kriterier, som sættes op med den målsætning, at materialet har størst muligt potentiale for at belyse problemstillingen Valg af informanter I forbindelse med at finde informanter til studiet har vi søgt hjælp ved de aktivitetscentre, som har tilknyttet en Hjernelounge. Her er der taget kontakt til det ansvarlige personale, som er blevet tilsendt inklusions- og eksklusionskriterier skriftligt (se bilag 3). Herefter er relevante brugere blevet kontaktet telefonisk og her informeret om projektets formål. Nogle er, af forskellige årsager, undervejs faldet fra, og vi er endt med i alt fire informanter, to mænd og to kvinder, fra tre forskellige aktivitetscentre Inklusionskriterier For at sikre en høj validitet i vores opgave og belyse de reelle årsagssammenhænge i forbindelse med deltagelse i Hjerneloungens it-aktiviteter har vi sat følgende inklusionskriterier: Informanterne skal være tilknyttet de aktivitetscentre, hvor Hjerneloungen er implementeret Informanterne vil kun kunne give relevant information om erfaringer med Hjerneloungen, hvis de har tilgang til en sådan. Informanterne skal have haft intet eller meget lidt kendskab til pc og internet før deltagelse i Hjerneloungens it-aktiviteter Dette kriterie er udformet, da det er vigtigt for os at kunne identificere informanternes udvikling af it-færdigheder, som er tillagt gennem brug af Hjerneloungen. Da vi ikke har mulighed for selv at kunne undersøge brugerne før og efter kontinuerligt brug af Hjerneloungen, mener vi, at undersøgelsesresultaterne kan blive mere sammenlignelige, hvis udgangspunktet før brug af Hjerneloungen har været som ovenstående. Informanterne skal kontinuerligt have deltaget i Hjerneloungens it-aktiviteter minimum 6 måneder op til interviewets tidspunkt For at kunne indsamle indholdsrige empiri om erfaringer og oplevelser ved brug af Hjerneloungen, har vi valgt at opstille et tidskrav. 23

25 Informanterne skal have benyttet sig af internettet i forbindelse med brug af Hjerneloungen Da omdrejningspunktet for undersøgelsen er inklusion i et digitaliseret samfund, vil det, med så kort en tidsramme, være irrelevant for os at beskæftige os med brugere, som kun benytter sig af tekstbehandling, spil etc.. Hvis studiet viser et positivt udkom, kunne det dog være interessant at undersøge, om disse brugere ville kunne motiveres til at bruge Hjerneloungen til at lære at gebærde sig i et digitaliseret samfund Eksklusionskriterier Vi er af den opfattelse, at en undersøgelse, som hviler på erfaringer og oplevelser af Hjerneloungens aktiviteter, i forhold til brugere med demens, bør være genstand for et separat studie Etiske overvejelser I planlægningen og udførelsen af vores bachelorprojekt har vi været opmærksomme på de almene videnskabsetiske retningslinjer i forskning, som involverer mennesker. Retningslinjerne bygger på de etiske principper udtrykt FN s menneskerettighedserklæring samt i Helsinki-deklarationen (Glasdam, 2011). Herudover har vi overholdt Persondataloven (Justitsministeriet, 2012) og Forvaltningslovens regler omkring tavshedspligt (Justitsministeriet, 2012). Overordnet set har vi været opmærksomme på bevarelse af informanternes integritet, værdighed, selvbestemmelse og privatliv. Dette er gjort ved opretholdelse af anonymitet, frivillig deltagelse samt fortrolighed af personlige oplysninger, hvilket oplyses i den informerende samtykkeerklæring (se bilag 4) som hver af vores informanter har læst og underskrevet. Derudover har vi informeret alle involverede om projektet både mundtligt og skriftligt. I udformningen og gennemførelsen af interviewene har vi ydermere været opmærksomme på vores roller, idet vi har været bevidste om den asymmetriske magtfordeling mellem os og informanterne (Kvale & Brinkmann, 2008). Denne asymmetriske magtfordeling ses bl.a. i, at vi ønsker og stræber efter nødvendig viden, men også må udvise etisk respekt for informantens integritet (ibid.). Det har også været i fokus for os at sørge for at skabe en tryg social relation til informanterne, hvilket er gjort med udvisning af interesse, opmærksomhed og respekt, både før, under og efter interviewet. Det har ydermere været en fast procedure fra start at briefe informanten omkring formål og procedure for interviewet. Ifølge Kvale & Brinkmann (2008) er dette hensigtsmæssigt i 24

26 forhold til eventuelle spørgsmål fra informantens side, så denne ved, hvad han eller hun går ind til, og kan føle sig tryg ved dette. Udformningen af ikke-ledende spørgsmål til informanterne har også været i fokus, idet vi har søgt at holde en fænomenologisk kurs. Kvale og Brinkmann (2008) argumenterer for de ledende spørgsmåls reliabilitet, så længe forskeren er bevidst om, at svarene leder til ny, troværdig og værdifuld viden. Men idet vi ikke er erfarne på området, har vi valgt denne kundskab fra. Mikroetiske overvejelser (Kvale & Brinkmann, 2008) omkring information, personlig kontakt og kommunikation til alle involverede i vores projekt har således været vigtige. På makroniveau tillægges der også et etisk ansvar, idet validitet for projektets resultater bidrager til viden inden for feltet (ibid.). Dette specielt med henblik på de interessenter, vi har samarbejdet med, og den faggruppe, vi repræsenterer, men også set i et samfundsperspektiv Interviewsituationen Under interviewene var alle tre medlemmer af bachelorgruppen så vidt muligt tilstede. Dette med henblik på at sikre, at alle oplevede interviewsituationen. For at opnå så ens en fremgangsmåde som mulig valgte vi den samme person til at udføre alle interviews. De andre gruppemedlemmer noterede kropssprog og emotionelle oplevelser, hvis de var relevante i forhold til interviewpersonens svar. Desuden fulgte de andre gruppemedlemmer med spørgsmålene i interviewguiden for at sikre, at den nødvendige empiri blev indsamlet. Ifølge Kvale og Brinkmann (2008) er de første par minutter af et interview afgørende for hele samtalen, da det er vigtigt, at der skabes god kontakt mellem samtalepartnerne, hvilket opfordrer informanterne til at dele deres viden og oplevelser (ibid.). Derfor startede vi vores interviews med en briefing, hvori intervieweren definerede interviewsituationen, kort fortalte om undersøgelsens formål og indhentede informeret samtykke. Derefter spurgte intervieweren, om informanten havde flere spørgsmål. Alle interviews blev efterfulgt af en debriefing, hvor andre gruppemedlemmer fik mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Desuden blev informanterne spurgt om de havde kommentarer eller spørgsmål. For at sikre god kvalitet af interview benyttede intervieweren hovedsagligt åbne spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2008). Intervieweren supplerede med indledende og sonderende spørgsmål for at få spontane, righoldige beskrivelser. For at sikre, at de indsamlede informationer kunne blive fortolket korrekt, benyttede intervieweren senere i samtalen 25

27 opfølgende, direkte og specificerede, samt fortolkende spørgsmål. Desuden anvendte intervieweren tavshed og ord som ja, godt, uhm for at fremme interviewet (ibid.). Da det første interview foregik en time efter vores pilotinterview, havde vi ikke tilstrækkelig tid til at gennemtænke og justere interviewguiden og interviewspørgsmål så gennemgående, som vi ønskede. Efterfølgende har vi ændret vores interviewspørgsmål og har anvendt de samme interviewspørgsmål for de sidste tre interviews (se bilag 5). 4. Databearbejdning I de følgende afsnit vil vi beskrive den metode og fremgangsmåde, som vi har anvendt ved bearbejdning af de indsamlede empiri Transskribering Det anbefales at udarbejde retningslinjer for transskriptionen af interviewene for at sikre ensartethed i forhold til at forbedre betingelserne for videre bearbejdning (Kvale & Brinkmann, 2008). Derfor har vi udarbejdet egne retningslinjer (se bilag 6) for at sikre sammenligneligheden i transskriptionerne af interviewene samt forbedre validiteten af transskriptioner og efterfølgende analyse. Transskriberingerne er blevet udført af alle gruppemedlemmerne efter retningslinjerne. Interviewene er transskriberet i deres fulde længde med undtagelse af briefingen og debriefingen, da de ikke indeholdt den relevante information for analysen. Derudover har vi undladt at transskribere personlige oplysninger om informanternes køn, alder osv. for at sikre anonymitet. For at højne reliabilitet og validitet er alle transskriberingerne yderligere blevet læst og gennemlyttet af alle gruppemedlemmer. Derefter er transskriptionerne gennemgået grammatisk for at sikre forståelsen og derved reliabiliteten (Kvale & Brinkmann, 2008) Analysemetode og fremgangsmåde I det følgende afsnit beskrives den anvendte metode for analyse af de indsamlede data samt fremgangsmåde for, hvordan vi konkret har benyttet metoden Analysemetoden og målet for analyse Målet for vores analyse var udvikling af nye beskrivelser, da dette var i overensstemmelse med projekts formål (Malterud, 2011). Vi ønskede at belyse de ældres erfaringer med brug af Hjerneloungen med udgangspunkt i vores teoretiske referenceramme. 26

28 Vi har anvendt systematisk tekstkondensering som analysemetode. Metoden er valgt, da vi ønskede en mere datastyret tilgang til analysen med henblik på at sikre, at vi ikke har forfulgt vores forforståelse eller den teoretiske referenceramme for meget. Metoden er inspireret af Giorgis fænomenologiske analyse og beskrevet af Malterud (2011). Ifølge Malterud egner denne metode sig specielt til udvikling af nye beskrivelser, hvilket har været målet for vores analyse (ibid.). De indsamlede data blev behandlet ved en tværgående analyse, da vi ønskede at sammenfatte data fra de forskellige informanter (ibid.) Fremgangsmåde Den systematiske tekstkondensering foregik konkret ved, at vi fulgte fire analysetrin, hvori vi har anvendt principperne for dekontekstualisering og rekontekstualisering (Malterud, 2011). De følgende trin er beskrevet nedenfor Helhedsindtryk I trin 1 påbegyndte vi en tværgående analyse, som startede med, at alle læste og gennemlyttede datamaterialet for at danne os et helhedsindtryk og finde umiddelbare temaer. Vi har arbejdet aktivt med at sætte egen forforståelse og den teoretiske referenceramme i parentes under læsningen for at være åben for den information, som der fandtes i datamaterialet. Efter læsningen blev de umiddelbare indtryk, som vakte opmærksomhed, opsummeret, og der blev nedskrevet i alt otte foreløbige temaer. Efterfølgende diskuterede vi temaerne for at sikre, at de ikke faldt for meget sammen med vores interviewguide, hvilket kan være tegn på, at man har forfulgt sin forforståelse (Malterud, 2011) Meningsbærende enheder I trin 2 organiserede vi den del af materialet, som skulle analyseres nærmere, og som vi umiddelbart tænkte, kunne belyse problemformuleringen. Vi gennemgik systematisk vores transskriptioner linje for linje for at identificere meningsbærende enheder. Derefter udvalgte vi den del af teksten, som vi mente bar information om et eller flere af temaerne, som Malterud kalder meningsbærende enheder. Disse meningsbærende enheder blev systematiseret under temaerne fra trin 1 og sammenfattet i en tabel, da vi på den måde kunne adskille de enkelte interview og danne os et overblik over, hvilke informanter de forskellige meningsbærende enheder stammede fra. Af hensyn til vores etiske overvejelser 27