Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet
|
|
- Jesper Brandt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maj 2017
2 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Den generelle strukturudvikling i Hovedstadsområdet betyder en øget koncentrationstendens mod de større byer og har generelt betydet færre butikker i de mindre byer, men flere butikker i de større byer. Udviklingen er især tydelig for udvalgsvarebutikkerne, som koncentreres i de større byer, mens dagligvarebutikkerne i højere grad er placeret lokalt også i de mindre byer. Dagligvarer vil fortsat blive købt så tæt på bopælen som muligt. Dagligvareudbuddet i Hovedstadsområdet er præget af et finmasket net af discountbutikker, som primært er blevet etableret tæt på boligområderne. Udvalgsvarerne vil derimod fortsat blive koncentreret i få store udbudspunkter. Forbrugerne forventes også i fremtiden at ville køre langt for det rigtige udbud af varer, butikker og oplevelser. Den fortsatte konkurrence mellem de store regionale udbudspunkter i Hovedstadsregionen vil ikke mindst blive forstærket af en øget e-handel. Københavns City er langt det største udbudspunkt i Hovedstadsområdet med regional betydning. Det store udvalg af udvalgsvarebutikker og oplevelser tiltrækker ikke kun forbrugere fra Hovedstadsområdet, men fra hele Danmark samt et stigende antal turister. Konkurrencesituationen mellem de øvrige regionale udbudspunkter er siden 1998 blevet skærpet gennem etableringen af nye regionale udbudspunkter som Field s og Fisketorvet. Herudover har en væsentlig del af de store udbudspunkter foretaget udvidelser og renoveringer som for eksempel i Kgs. Lyngby, Hundige bymidte (Waves), Rødovre Centrum, Frederiksberg Centret og Roskilde (Ro s Torv). I Hovedstadsregionen i alt er udlagt 97 bymidter og 3 aflastningscentre. De 3 aflastningscentre er Ikea Center Gentofte, Ikea Center Taastrup og Prøvestenscentret i Helsingør. Udviklingen i dagligvarehandelen i Hovedstadsområdet Udviklingen for dagligvarer i Hovedstadsområdet er præget af den generelle forskydning i dagligvaremarkedet med et fald i antal dagligvarebutikker. I perioden 1998 til 2016 er antallet af dagligvarebutikker faldet 14 % i Hovedstadsområdet fra godt butikker til knap butikker. Omvendt er bruttoarealet til dagligvarer i samme periode steget med 11 % fra m 2 i 1998 til m 2 i Generelt har hovedparten af kommunerne i Hovedstadsområdet oplevet et mindre fald i det samlede antal dagligvarebutikker, men en stigning i bruttoarealet. Antallet af discountbutikker er steget voldsomt også i Hovedstadsområdet. I perioden 1998 til 2016 er antallet af discountbutikker i Danmark mere end fordoblet, mens antallet af supermarkeder og varehuse er faldet med 6 %. Discountbutikkerne placerer sig oftest i boligområder og trafikplaceringer, mens supermarkeder og varehuse i højere grad har placeringer i bymidterne. Discountbutikkerne har til dels overtaget supermarkedets rolle som det lokale indkøbssted. Overordnet set er detailhandelsstrukturen for dagligvarer præget af en decentral struktur med mulighed for indkøb i både større og mindre bysamfund i regionen. Dagligvarebutikkerne er i dag jævnt fordelt i hele Hovedstadsregionen både i kommunecentre, bydelscentre og lokalcentre. 2
3 De fleste bymidter har oplevet en stigning i bruttoarealet til dagligvarer. Samlet set har bymidterne haft en stigning i bruttoarealet på 16 %, mens bruttoarealet til dagligvarer udenfor bymidterne er steget 6 %. På trods af decentraliseringen af dagligvareudbuddet med generelt flere dagligvarebutikker i lokalområderne ligger en større andel af det samlede dagligvareareal i de 97 bymidter og 3 aflastningscentre i Hovedstadsområdet. I 1998 lå 53 % af dagligvarearealet i bymidterne, mens 56 % af dagligvarearealet lå i de 97 bymidter og 3 aflastningscentre i Figur 1 Udviklingen i bruttoareal til dagligvarer fordelt på bymidtestørrelse Bruttoareal Bymidter over kvm Bymidter til kvm Bymidter til kvm Bymidter under kvm Udenfor bymidter Dagligvarer 1998 Dagligvarer 2016 Dagligvarer Tabel 1 Bruttoareal til dagligvarer fordelt på bymidtestørrelse Bruttoareal Bruttoareal Forskel Bymidter over m % Bymidter til m % Bymidter til m % Bymidter under m % Bymidter i alt % Udenfor bymidter % I alt % 3
4 Udviklingen i udvalgsvarehandelen i Hovedstadsområdet Antallet af udvalgsvarebutikker er steget med 7 % i Hovedstadsområdet i perioden 1998 til Antallet af udvalgsvarebutikker er steget fra knap butikker i 1998 til butikker i Tilsvarende er bruttoarealet til udvalgsvarer steget 14 % fra m 2 i 1998 til m 2 i Koncentrationstendensen med færre og større udbudspunkter med et bredt og dybt udbud af udvalgsvarer er tydelig i Hovedstadsregionen. Konkurrencen mellem de store udbudspunkter er blevet skærpet med flere udvalgsvarebutikker og mere bruttoareal. Samlet set er bruttoarealet til udvalgsvarer i bymidter med over m 2 detailhandel steget 20 %. Antallet af meget store bymidter med over m 2 detailhandel er steget fra 19 bymidter i 1998 til 23 bymidter i Herlev bymidte er blevet udvidet med etableringen af shoppingcentret BIG i Herlev. Hellerup bymidte er udvidet med blandt andet shoppingcentret Waterfront, butikker på Tuborg og en opgradering af butiksudbuddet på Strandvejen. I Glostrup bymidte er etableret en række store udvalgsvarebutikker og Glostrup Shoppingcenter er renoveret. I det centrale Valby er shoppingcentret Spinderiet etableret. Omvendt er udvalgsvareudbuddet faldet i de mindre og små bymidter under m 2. Bymidterne med m 2 detailhandel har oplevet et fald i udvalgsvarebruttoarealet på 4 %, mens bymidter med et bruttoareal under m 2 har oplevet et fald i udvalgsvarebruttoarealet på 41 % i perioden 1998 til I Hovedstadsregionen i øvrigt udenfor bymidterne er bruttoarealet til udvalgsvarer steget 10 %. Samlet set ligger 35 % af det samlede udvalgsvareareal udenfor bymidterne i 2016, mens 36 % lå udenfor bymidterne i Figur 2 Udviklingen i bruttoareal til udvalgsvarer fordelt på bymidtestørrelse Bruttoareal Bymidter over kvm Bymidter til kvm Bymidter til kvm Bymidter under kvm Udenfor bymidter Udvalgsvarer 1998 Udvalgsvarer
5 Udvalgsvarer Tabel 2 Bruttoareal til udvalgsvarer fordelt på bymidtestørrelse Bruttoareal Bruttoareal Forskel Bymidter over m % Bymidter til m % Bymidter til m % Bymidter under m % Bymidter i alt % Udenfor bymidter % I alt % Nuværende og fremtidig vækst i Hovedstadsområdet Samlet set ligger 61 % af det samlede dagligvare- og udvalgsvareareal i de 97 bymidter og 3 aflastningsområder i Hovedstadsregionen i Andelen af bruttoareal i bymidterne er steget siden 1998, hvor andelen af det samlede bruttoareal var 59 %. Det samlede bruttoareal i bymidterne i alt er steget 16 % i perioden 1998 til 2016, mens bruttoarealet udenfor bymidterne er steget 8 %. Tabel 3 Bruttoareal til detailhandel i de største centerområder i regionen Bruttoareal Bruttoareal Forskel Bymidter over m % Bymidter til m % Bymidter til m % Bymidter under m % Bymidter i alt % Udenfor bymidter % I alt % Tabel 3 og 4 giver et overblik over den samlede detailhandelsvækst i hovedstadsområdet 1998 til Der er fortsat stor interesse for investeringer i detailhandelen i hovedstadsområdet. Siden 1998 er det samlede detailhandelsbruttoareal steget 13 %. Udvalgsvarebruttoarealet er steget 14 %, mens dagligvarebruttoarealet er steget 11 %. Areal til særlig pladskrævende varer er samlet set steget 45 %. Stigningen i arealet til særlig pladskrævende varer skyldes primært etableringen af store byggemarkeder som Bauhaus og Silvan i Ishøj, Høje Taastrup, Hillerød, Glostrup, Tårnby, Gladsaxe, Greve og Køge. Herudover har en del bilforhandlere i perioden renoveret og udbygget deres salgsafdelinger. 5
6 Tabel 4 Estimater for vækst i detailhandelsarealet 1998 til 2016 i m 2 samt fremtidige projekter Dagligvarer Udvalgsvarer Særlig pladskrævende I alt Detailhandelsareal Etableret Detailhandelsareal Fremtidige projekter Kendte fremtidige projekter omfatter i alt m 2 nyetablering til detailhandel i Hovedstadsområdet. Dette er primært projekter med nyetablering af udvalgsvarebutikker hovedsageligt inden for gældende centerstruktur. Hvad angår dagligvarer, forventes etableringslysten at fortsætte for så vidt angår discountbutikker i boligområder og i trafikplaceringer. Figur 3 Vækst i detailhandelsareal % 45% Tilvækst bruttoareal 1998 til % 30% 20% 10% 11% 14% 18% 0% Dagligvarer Udvalgsvarer Særlig pladskrævende Detailhandel i alt 6
7 Regionens største centerområder Tabel 5 viser bruttoarealet til detailhandel i de største udbudspunkter i regionen. Tabel 5 Bruttoareal til detailhandel i de største centerområder i Hovedstadsområdet Alle centerområder over m 2 etageareal Bruttoareal 1998 Bruttoareal 2016 Forskel Københavns City (inkl. Fisketorvet*) % Kgs. Lyngby % Roskilde bymidte % Høje-Taastrup (City 2) % Frederiksberg (FrbC + butiksstrøg) % Amagerbrogade/Amager C % Hillerød bymidte % Ørestad City (Field s) Glostrup bymidte % Aflastningscenter Taastrup (Ikea) Herlev bymidte % Nørrebrogade mv % Vesterbrogade/Istedgade % Rødovre bymidte (Rødovre Centrum) % Østerbrogade/Ndr. Frihavnsgade % Frederikssund bymidte % Hellerup bymidte (Strandvejen) % Helsingør bymidte** % Hundige bymidte (Waves) % Køge bymidte % Det centrale Valby % Aflastningscenter Gentofte (Ikea) Hørsholm bymidte % Ishøj bymidte % Ballerup bymidte % * Middelalderbyen og Fisketorvet **Definitionen af Helsingør bymidte 1998 er større end i Helsingør byområde i alt har oplevet et fald på 5 %. De største udvidelser og nyetableringer af centerområder har været følgende: Ørestad City (Field s) Fisketorvet, Københavns City Ro s Torv, Roskilde bymidte FOG, Lyngby Kulturhus og udvidelse af Lyngby Storcenter, Kgs. Lyngby Udvidelse af Frederiksberg Centret, Frederiksberg Udvidelse af Rødovre Centrum, Rødovre bymidte Etablering af shoppingcentret BIG i Herlev, Herlev bymidte Etablering af Sillebroen, Frederikssund bymidte Etablering af Waterfront, Hellerup bymidte Etablering af Spinderiet, Det centrale Valby Store udvalgsvarebutikker, Glostrup bymidte Nedenstående er de 25 udbudspunkter beskrevet nærmere. 7
8 Hovedstadsområdets største udbudspunkters primære oplande er illustreret i figur 4 og vist i tabel 6. Det primære opland er defineret som det opland, hvor størstedelen af forbrugerne vil vælge netop dette udbudspunkt, når de shopper udvalgsvarer. Det primære opland er det udbudspunktet, som forbrugeren i første omgang vil vælge at besøge. De største regionale udbudspunkter i Hovedstadsområdet tiltrækker dog kunder fra et langt større opland. Ikke kun kunder fra Hovedstadsområdet, men fra det øvrige Sjælland, Sydsverige og turister. Figur 4 Primært opland til de største udbudspunkter i Hovedstadsområdet 8
9 Tabel 6 Antal indbyggere i det primære opland Alle centerområder over m 2 Antal indbyggere Bruttoareal 2016 Københavns City (inkl. Fisketorvet) Kgs. Lyngby Roskilde bymidte Høje-Taastrup (City 2) Frederiksberg (FrbC + butiksstrøg) Amagerbrogade/Amager C Hillerød bymidte Ørestad City (Field s) Glostrup bymidte Aflastningscenter Taastrup (Ikea) Herlev bymidte Nørrebrogade mv Vesterbrogade/Istedgade Rødovre bymidte (Rødovre Centrum) Østerbrogade/Ndr. Frihavnsgade Frederikssund bymidte Hellerup bymidte (Strandvejen) Helsingør bymidte Hundige bymidte (Waves) Køge bymidte Det centrale Valby Aflastningscenter Gentofte (Ikea) Hørsholm bymidte Ishøj bymidte Ballerup bymidte
10 Københavns City (Middelalderbyen) er ubetinget landets største udbudspunkt både i forhold til antal butikker, bruttoareal og omsætning. I det primære opland til Københavns City bor personer. City tiltrækker kunder ikke kun fra Hovedstadsregionen men fra Sjælland i øvrigt og det sydlige Sverige. Ligeledes gæster mange turister og forretningsrejsende Københavns City, som har en særlig status som regionens største indkøbs- og oplevelsescentrum. Samlet set har Københavns City ca. 800 butikker, heraf er 83 % udvalgsvarebutikker. Det samlede bruttoareal var i 2016 knap m 2, heraf var 94 % udvalgsvarer. Den samlede omsætning i Indre By i alt er omkring 13,5 mia. kr., heraf var 77 % udvalgsvareomsætning. Siden 1998 er den største udvidelse af Københavns City etableringen af Fisketorvet Copenhagen Mall. Herudover sker der en løbende renovering og opdatering af butiksmikset på blandt andet Strøget, Købmagergade og Østergade. Især i området nord for Østergade er i de seneste år foretaget en del investeringer i Berlingske Karéen og i det tidligere Cityarkaden. Figur 5 Primært opland til Københavns City 10
11 Kgs. Lyngby er Hovedstadsområdets næststørste udbudspunkt. Kombinationen af Lyngby Storcenter, Lyngby Hovedgade og Magasin gør Kgs. Lyngby til et meget attraktivt og stærkt indkøbssted. I det primære opland til Kgs. Lyngby bor personer, men Kgs. Lyngby tiltrækker ligeledes kunder fra hele den nordlige del af Hovedstadsområdet. Kgs. Lyngby har 263 butikker, heraf er 88 % udvalgsvarebutikker. Det samlede bruttoareal er knap m 2, heraf er 87 % udvalgsvarer. Figur 6 Primært opland til Kgs. Lyngby bymidte 11
12 Roskilde bymidte er det primære indkøbssted for borgerne i Roskilde kommune, men det store udbud af butikker tiltrækker ligeledes kunder fra et regionalt opland især fra Lejre kommune og fra Tune, Havdrup, Gadstrup og Hedehusene. I det primære opland til Roskilde bor personer. Bymidten er opdelt i gågaden Algade samt shoppingcentret Ro s Torv på Københavnsvej. Bymidten har i alt knap 200 butikker, heraf er 81 % udvalgsvarebutikker. Figur 7 Primært opland til Roskilde bymidte 12
13 Høje Taastrup (City 2) er arealmæssigt det fjerdestørste udbudspunkt i Hovedstadsregionen. Målt på antal butikker og detailhandelsomsætning er City 2 dog ikke mere et af de største udbudspunkter. Høje Taastrup har siden 1998 mistet betydning som indkøbssted blandt andet i forbindelse med etableringen af Fisketorvet, Field s, RO s Torv og udvidelsen af Rødovre Centrum. City 2 har gennem de seneste år mistet en del af de store ankerlejere som Kvickly, Bauhaus og Elgiganten. Både omsætningen og kundetal er faldet drastisk siden Omsætningen er dog begyndt at stige igen efter etableringen af Copenhagen Designer Outlet (CDO), som er Københavns eneste outlet center samt en fortsat renovering og opdatering af centret. Der er dog fortsat en del tomgang i både City 2 og i CDO. Samlet set ligger knap 80 butikker i City 2 inklusiv Copenhagen Designer Outlet. Høje Taastrups primære opland består hovedsageligt af de omkringliggende områder i Høje Taastrup kommune. Her bor omkring personer. Copenhagen Designer Outlet tiltrækker dog kunder fra hele Hovedstadsregionen. Figur 8 Primært opland til Høje Taastrup bymidte 13
14 Frederiksberg (de primære butiksstrøg og Frederiksberg C) er det primære udbudspunkt for borgerne i Frederiksberg kommune, men tiltrækker ligeledes kunder fra Vesterbro, Vanløse og det nordlige Valby. I det primære opland til Frederiksberg bor personer. Butiksudbuddet er blevet styrket væsentligt med udvidelsen af Frederiksberg Centret i Samlet set har de primære butiksstrøg på Frederiksberg 333 butikker, heraf er 77 % udvalgsvarebutikker. Det samlede bruttoareal er m 2, heraf er 67 % udvalgsvareareal. Figur 9 Primært opland til Frederiksberg bymidte 14
15 Hillerød bymidte er det største udbudspunkt i den nordligste del af Hovedstadsregionen og er primært indkøbssted for udvalgsvarer for forbrugerne i Hillerød og Fredensborg kommuner. I det primære opland til Hillerød bor personer, men Hillerød tiltrækker ligeledes forbrugere fra det øvrige Nordsjælland. Detailhandelen i Hillerød bymidte er koncentreret i gågaderne Slotsgade og Helsingørgade samt shoppingcentret Slotsarkaderne. Her ligger blandt andet Nordsjællands eneste hypermarked. Samlet set er der ca. 180 butikker i Hillerød bymidte, heraf er 78 % udvalgsvarebutikker. Det samlede bruttoareal er knap m 2, heraf er 69 % udvalgsvarer. Figur 10 Primært opland til Hillerød bymidte 15
16 Shoppingcentret Field s i Ørestad City med godt 100 butikker og godt 30 kundeorienterede servicefunktioner tiltrækker kunder fra primært den sydlige og vestlige del af Hovedstadsregionen. I det primære opland til Ørestad City bor personer. Kombinationen af den gode tilgængelighed centralt ved motorvejen, metro og regionaltog og ikke mindst en stærk koncentration af kendte kædebutikker blandt andet Bilka, Magasin, Elgiganten, Toys R Us og H&M samt senest etableringen af Nordisk Film biograf og en opgradering af bespisningen i centret er med til at styrke Field s position som et superregionalt center. Centret havde i ,2 mio. besøgende og en omsætning på 2,8 mia. kr. Figur 11 Primært opland til Ørestad City 16
17 Brogaderne i København (Amagerbrogade incl. AmagerCentret, Østerbrogade, Nørrebrogade, Det centrale Valby og Vesterbrogade) samt Hellerup bymidte (Strandvejen) er det primære indkøbssted for borgerne i de enkelte bydele. Disse bymidter er karakteriseret ved en stor mangfoldighed i udbuddet af butikker, butikskæder og specialforretninger. På trods af den korte afstand til Københavns City har de betydning som bymidter i de enkelte bydele. Især det centrale Valby har fået styrket detailhandelen væsentligt med etableringen af shoppingcentret Spinderiet. I det primære opland til Amagerbrogade bor personer, mens Nørrebrogade har personer i det primære opland. Østerbrogade har personer, Vesterbrogade har personer, Det centrale Valby har personer og Hellerup har personer i det primære opland. Figur 12 Primært opland til brogaderne i København og Hellerup bymidte 17
18 Rødovre bymidte (Rødovre Centrum) fortsætter med at øge betydningen som indkøbssted i Hovedstadsområdet. Centret har løbende udvidet og renoveret centret til i dag at have godt m 2 til detailhandel med ca. 110 butikker samt godt 30 kundeorienterede servicefunktioner. I 2017/18 udvides centret yderligere med m 2 og yderligere butikker. Rødovre Centrum vil efter udvidelsen være landets største shoppingcenter målt på antal butikker. Rødovre Centrum er ikke kun det overordnede indkøbssted for Rødovre kommune, men tiltrækker kunder fra hele Hovedstadsområdet. I det primære opland til Rødovre bymidte bor personer. Figur 13 Primært opland til Rødovre bymidte 18
19 Herlev bymidte består af det overdækkede shoppingcenter Herlev Bymidte samt gågaden Herlev Torv/Herlev Bygade og Bangs Torv, samt shoppingcentret BIG, som ligger ca. 1 km fra det øvrige Herlev bymidte. Herlev bymidte har med etableringen af shoppingcentret BIG øget sin betydning som indkøbssted i Hovedstadsområdet. Her er i alt 16 store udvalgsvarebutikker som for eksempel Elgiganten, POWER, Idemøbler, H&M, Harald Nyborg samt dagligvarebutikkerne Føtex og Netto. Alle butikker har et bruttoareal over 500 m 2. Herudover ligger en biograf, legeland, fitness samt et bredt udvalg af caféer og fastfood restauranter. I det primære opland til Herlev bymidte bor personer. Shoppingcentret BIG har en koncentration af store udvalgsvarebutikker kombineret med et godt dagligvareudbud og underholdning, som ikke findes andre steder i Hovedstadsområdet og tiltrækker dermed kunder fra hele regionen. Figur 14 Primært opland til Herlev bymidte 19
20 Frederikssund bymidte er det primære indkøbssted for borgerne i Frederikssund kommune, og tiltrækker ligeledes kunder fra det sydligste Frederiksværk og det vestligste Egedal. I det primære opland til Frederikssund bymidte bor personer. Bymidten er blevet styrket med etableringen af shoppingcentret Sillebroen. Der er i alt 130 butikker i bymidten, heraf er 73 % udvalgsvarebutikker. Figur 15 Primært opland til Frederikssund bymidte 20
21 Helsingør bymidte er det primære indkøbssted for borgerne i Helsingør kommune. I det primære opland til Helsingør bymidte bor personer. Den korte afstand til Sverige tiltrækker herudover mange endagsturister. Den gamle købstad har hyggelige gågader med velholdte byhuse. Her er i alt omkring 176 butikker, heraf er 76 % udvalgsvarebutikker. Figur 16 Primært opland til Helsingør bymidte 21
22 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Hundige bymidte (WAVES) er udpeget til regionalt center i det sydligste Hovedstadsområde, og er det primære indkøbssted for Køgebugt-fingeren. I det primære opland til Hundige bymidte bor personer. Centret gennemgik en omfattende renovering og udbygning i 2009 med en supplering af flere kendte kædekoncepter. Hypermarkedet Bilka er fortsat centrets største ankerbutik. I sommeren 2017 åbner en biograf med 6 sale og et nyt restauranttorv på 1. salen. Figur 17 Primært opland til Hundige bymidte Køge bymidte er det største udbudspunkt i den sydligste del af Hovedstadsområdet. Den hyggelige gamle købsstad er det primære indkøbssted for borgerne i Køge området samt Stevns. I det primære opland til Køge bymidte bor personer. Bymidten har i dag knap 180 butikker, heraf er 76 % udvalgsvarebutikker. Detailhandelen vil blive styrket med byudviklingsprojektet Køge Kyst, hvor der etableres op til m2 yderligere detailhandel centralt i Køge bymidte. Figur 18 Primært opland til Køge bymidte 22
23 I aflastningsområdet Ikea Center Taastrup ligger i alt 6 butikker med et samlet bruttoareal på m 2. Herudover ligger enkelte store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker tæt på aflastningscentret. Oplandet til aflastningsområdet er det vestligste og sydlige Hovedstadsområde, samt dele af Region Sjælland. I det primære opland til Ikea Taastrup bor personer, men butikken tiltrækker kunder fra hele Sjælland og øerne. I aflastningsområdet Ikea Center Gentofte ligger 5 butikker med et samlet bruttoareal på m 2. Oplandet udgøres af hele Nordsjælland samt den nordlige og centrale del af Hovedstadsområdet. I det primære opland til Ikea Gentofte bor personer, men centret tiltrækker kunder fra hele Sjælland og øerne. Figur 19 Primært opland til Aflastningsområde Ikea Gentofte og Ikea Taastrup 23
24 Glostrup bymidte består af shoppingcentret Glostrup Shoppingcenter samt en række butikker langs Hovedvejen og ved Glostrup Station. Herudover ligger der en koncentration af store udvalgsvarebutikker langs Roskildevej. Her ligger blandt andet Bauhaus, POWER, Elgiganten og Biltema. Glostrup bymidte har i alt 95 butikker, heraf ligger 41 butikker i Glostrup Shoppingcenter. Glostrup bymidte er det primære indkøbssted for borgerne i Glostrup. I det primære opland bor personer, men de store udvalgsvarebutikker langs Roskildevej tiltrækker kunder fra hele den indre del af Hovedstadsregionen. Figur 20 Primært opland til Glostrup bymidte 24
25 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Hørsholm bymidte er det væsentligste udbudspunkt for borgerne i Hørsholm området. I det primære opland bor personer. Hørsholm bymidte består af det overdækkede shoppingcenter Hørsholm Midtpunkt samt gågaden Hørsholm Hovedgade. Hørsholm bymidte har 96 butikker, heraf er 77 % udvalgsvarebutikker. Hørsholm Midtpunkt er over de seneste år blevet renoveret og har årligt mere end 3 mio. besøgende. Figur 21 Primært opland til Hørsholm bymidte 25
26 Ishøj bymidte består af shoppingcentret Ishøj Bycenter. Her ligger i alt 32 butikker, heraf er 19 udvalgsvarebutikker. Herudover ligger hypermarkedet Bilka i centret. Ishøj bymidte ligger med meget kort afstand til større udbudspunkter. Ishøj bymidte er det primære indkøbssted for borgerne i Ishøj og dele af Vallensbæk. I det primære opland bor personer. Figur 22 Primært opland til Ishøj bymidte Ballerup bymidte er det primære indkøbssted for forbrugerne i Ballerup området. Der bor personer i det primære opland. Ballerup bymidte består af gågaden Centrumgaden og det overdækkede center Ballerup Centret. I bymidten i alt er 89 butikker, heraf er 75 % udvalgsvarebutikker. Figur 23 Primært opland til Ballerup bymidte 26
Redegørelse for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet
for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet Maj 2018 Erhvervsstyrelsen har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) opfylde redegørelseskravene i forbindelse med etablering af
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet
BEK nr 1488 af 11/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., j.nr. 2018-9359 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landsplandirektiv
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereForslag til landsplandirektiv
Forslag til landsplandirektiv Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet I medfør af 3, stk. 1 og 2, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af
Læs merePer Nyborg Hillerød, den 28. september 2006
Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet
Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereLyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer
Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet
Læs mereLandsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet
1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv
Læs mereFrederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen
Frederikssundsvej 272 Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Konkurrencesituationen 25 4.
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereHvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 4 11. april 2018 Hvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre I forbindelse med forarbejde med planforslag
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs merePer Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013
Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet I medfør af 3, stk. 1, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, fastsættes: Kapitel
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs mereDanmarks Bedste Shoppingcenter 2017 Frederiksberg Centret og Spinderiet
Rødovre, d. 24. oktober 2017 Danmarks Bedste Shoppingcenter 2017 og Spinderiet I et samarbejde mellem Detail-forum og ICP gennemførtes for 10. gang kåringen af Danmarks Bedste Shoppingcenter på samme måde,
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs merePer Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013
Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 ICP A/S Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomsudvikling AS ECE
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs merePer Nyborg dansk byplan d. 31. august 2017
Per Nyborg dansk byplan d. 31. august 2017 Butikskæderne: Hvad vil de? Kædebutikkernes etableringsmønster vil i vid udstrækning afgøre byernes fremtid Kæder i Danmark Ca. 318 egentlige kæder Kapitalkæder
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs meredetailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg
& detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereINDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3
GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereFrederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse
Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereVurdering af afgrænsning, omfang, arealudlæg og indhold af bymidte og aflastningscenter i Hillerød
Rødovre, den 20. december 2016 Vurdering af afgrænsning, omfang, arealudlæg og indhold af bymidte og aflastningscenter i Hillerød Hillerød Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvorvidt, hvor
Læs mereDanmarks Bedste Shoppingcenter 2015
Danmarks Bedste Shoppingcenter 2015 Rødovre d. 22. oktober 2015 I et samarbejde mellem Institut for Center-Planlægning ( A/S), Nordic Council of Shopping Centers (NCSC) og Detail-forum gennemføres for
Læs mereVestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse
Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereHøje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper
Læs mereAnalyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport
Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereSolrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser
Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs merePer Nyborg. dansk byplan den 31. august 2017
Per Nyborg dansk byplan den 31. august 2017 Eksempler på kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune
Læs mereAalborg kommune Detailhandelsanalyse
Aalborg kommune Detailhandelsanalyse Februar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 25 3. Udviklingen i detailhandelen i Aalborg kommune
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereStrategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen
Læs mereDETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2
FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereFigur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet
Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28
Læs mereGreve kommune. Detailhandelsanalyse
Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereEgedal Kommune Detailhandelsanalyse
Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereLandsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse
Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereBilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen Borgerrepræsentationen vedtog den 27. januar 2011 medlemsforslaget
Læs mereOdense kommune. Analyse af detailhandelen
Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen
Læs mereFolketinget har med Lov om ændring af lov om planlægning ændret Planlovens bestemmelser om detailhandel.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Bilag 3 21. september 2018 Hvidbog for offentlig høring Folketinget har med Lov om ændring af lov om planlægning ændret Planlovens
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereRedegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland
Redegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland Tekster i KURSIV angiver redegørelseskrav jf. Udkast om vejledning om detailhandelsplanlægning. Generel beskrivelse af Holbæks detailhandels position
Læs mereBallerup Kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune
Læs mereGladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse
Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39
Læs mereDetailhandels-arbejdssteder
ANALYSE Detailhandels-arbejdssteder Der er sket en væsentlig ændring i antallet af butikker i landets kommuner de senere år, men udviklingen har været temmelig ujævn. Hvis vi ser på yderpunkterne, dvs.
Læs mereMARTS 2019 BALLERUP KOMMUNE ANALYSE AF DETAILHANDLEN I BALLERUP KOMMUNE
MARTS 2019 BALLERUP KOMMUNE ANALYSE AF DETAILHANDLEN I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2019 BALLERUP KOMMUNE ANALYSE
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 2. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-2.
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 3. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-3.
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Kommunalbestyrelsen ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 20-12-2011 Dato: 21-11-2011 Sag nr.: KB 202 (ØU 253) (TMU 99) Sagsbehandler: Anne-Mette Volmer Sørensen Kompetence:
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereOrientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereAnalyse af Category killers oplande
Analyse af Category killers oplande September 2015 Retail Institute Scandinavia A/S, Gl. Lundtoftevej 1E, 2., 2800 Kgs. Lyngby Vi har beregnet indbyggertallene i nærområdet (5 km radius)og oplandet (15
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen bydele i Kµbenhavn Nr. 23. 14. november 2001 Fertiliteten 2000 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen,
Læs mereHovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur
Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og
Læs mereVækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereJens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013
Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S
Læs mereBEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Aalborgs detailhandel
BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Aalborgs detailhandel nr. 1 2018 Nye virksomheder 2,8% flere nye CVR-numre 2017 sammenlignet med 2016 Iværksættere i rådgivning 601
Læs mereUdviklingen i unge ydelsesmodtagere
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni
Læs mereHelsingør Kommune. Analyse af detailhandelen
Helsingør Kommune Analyse af detailhandelen December 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Scenarier for fremtiden i Helsingør 33 3. Detailhandelen i Helsingør Kommune 2013 45 4.
Læs mereForeningen Kulturnatten
1 Foreningen Kulturnatten Kulturnatten 2017 Personlige interview foretaget 13. oktober 2017 2017: 504 respondenter 2015: 467 respondenter 2013: 562 respondenter 2011: 506 respondenter 2009: 514 respondenter
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mere=#%"'$"#%'/(>#6 :;8"'<63'5(:.--1'"?$6$%5$%50(:.'$.#!"#$%&%$"$"'()**+,-$"#(./(0.--1'"#(%(2.3"45$645#"/%.'"'7
=#%"'$"#%'/(>#6 :;8"'
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København 216 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 216 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 28-216. Tabel 2. Befolkningsudviklingen
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereNYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER
NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER Oktober 2014 Lokalplanen for Hillerød Storcenter godkendt Den 29. oktober 2014 blev lokalplanen for det kommende Hillerød Storcenter godkendt af Byrådet i Hillerød Kommune.
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mere