Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK Af Mette Risager, RisagerConsult.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150. Af Mette Risager, RisagerConsult."

Transkript

1 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK Af Mette Risager, RisagerConsult RisagerConsult

2 NORDISK MILJØMÆRKNING LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder LIFE05 NAT/DK/ Rapportens titel Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet Forfatter Mette Risager RisagerConsult Fotos RisagerConsult Grafisk design Glindvad Grafisk Design Trykt i 1000 eksemplarer på Svanemærket papir ISBN Finansiering Produceret af RisagerConsult for Naturstyrelsen med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument: LIFE Denne rapport er et led i afrapporteringen af LIFE-Nature projektet RERABOG. Projektets formål er at genoprette højmoser i Danmark, herunder afprøve forskellige metoder og teknikker under danske forhold. Projektet er gennemført i perioden Projektet er gennemført af Naturstyrelsen.

3 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK Af Mette Risager, RisagerConsult

4 Indhold Indhold...2 Baggrund...3 Metode...4 Afrapportering Lokaliteterne...6 Boest Mose Brandstrup Mose Draved Mose / Kongens Mose Nybo Mose Store Økssø Storelung Svanemose...71 Opsummering fra linierne Litteratur Sciis adi vitatat iiscipiet plitas minis minusae rorescil in conecta plibus in.

5 Baggrund Det er valgt at fokusere overvågningen omkring tørvemosserne/ Sphagnum idet de som enkelt parametre giver de bedste muligheder for vurdering af genopretning og tilstand på lokaliteterne. Genopretningen af de højmosearealer der indgår i højmoseprojektet sigter mod etablering at et Sphagnum-dække, således at moserne igen bliver tørvedannende. Hovedindholdet i højmosetørv er Sphagnum, og det er også Sphagnum der skaber de helt specielle forhold der er fremherskende på højmoser. Her kan nævnes: stor vandtilbageholdelses kapacitet, begrænset afløb af vand, permanent sure vandmættede forhold og ekstremt næringsfattige forhold. På naturlige højmoseflader vil Sphagnumdækningsgraden være tæt på 100%. På drænede og tilplantede/bevoksede højmoser er der ofte manglende lav Sphagnum dækningsgrad. Der vil ofte være problemer med etablering af trævækst, først og fremmest birk. Også blåtop kan give store problemer idet fordampningen fra tæt tuet blåtop er meget høj. Dybe tørvegrave der når ned i næringsrig tørv, eller den underliggende mineralbund, vil ofte være karakteriseret ved pil og/eller tagrør/dunhammer. Rydning af opvækst og størst mulig hæmning af afstrømningen af regnvand er første led i naturgenopretningen. Udbredelsen af Sphagnum er den bedste indikator på om det lykkes at stabilisere vandstanden og skabe mere gunstige forhold for mosens selvheling. I første omgang er det vigtigt at der etableres Sphagnum. Enhver Sphagnum art er bedre end ingen Sphagnum. De mest typiske hjemmehørende Sphagnum arter på højmosefladen er: Sphagnum magellanicum, S.rubellum, S.capillifolium, S.papillosum, S.cuspidatum og S.tenellum. Under mere tørre betingelser er de arter der overlever længst/etablerer sig først ofte: Sphagnum fimbriatum og S.palustre. S.fallax og S.subnitens er ofte at finde under forholdsvis gunstige hydrologiske forhold, hvor næringstilgængeligheden er forhøjet. S.cuspidatum, S.tenellum og S.papillosum indikerer at vandstanden er meget stabilt høj. De bedste tørvedannere er bl.a. S.magellanicum og S.papillosum. S.squarrosum er en af de eneste arter der klarer forholdsvist højt indhold af næring i vandet. Sphagnum teres klarer også et forholdsvist højt kalkindhold i vandet, og er en typisk rigkærsart. Sphagnum fallax er ofte synonym for et kompleks af arter: S.fallax, S.angustifolium, S.flexuosum og S.brevifolum. Arterne er i videst muligt omfang blevet adskilt under overvågningsarbejdet, men ikke helt konsekvent. På nogle lokaliteter kan det også være vanskeligt at adskille S.subnitens, S.rubellum og S.capillifolium i felten. Hvert transekt er afmærket med grå afløbsrør (i det følgende kaldet pæle) med klistermærker med LIFE, NATURA 2000 og Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsens logo. Pælene markerer start og slutpunkt, og derudover er der nedsat en pæl for hver 100 m på linierne, samt hvor det har været vurderet nødvendigt. I excell-regnearkene kan man se flere detaljer om placeringen og de UTM-koordinater der er målt med GPS. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

6 Metode Der er ved projektstart udleveret luftfoto af lokaliteterne, med indtegning af 3 linier pr. lokalitet. Denne anvisning er i videst muligt omfang fulgt. I praksis viste det sig at være endog meget vanskeligt at planlægge et nøjagtigt forløb af hele linien. Kun hvor der var træfrit var dette muligt. For at få det bedst mulige udgangspunkt for start-moniteringen er der derfor suppleret med en ekstra linie på flere lokaliteter. For hver meter blev forekomsten af Sphagnum noteret, opdelt i arter. Hvor der intet er noteret voksede der ikke Sphagnum. Hvor der blev fundet Sphagnum, blev arten angivet, sammen med det omtrentlige antal cm arten dækkede indenfor 1m. Sphagnum skulle forekomme indenfor cm fra centrum af målebåndet, ellers blev bevoksningen/forekomsten ikke regnet for at forekomme på linien. Var der f.eks fuldstændigt dække med Sphagnum er angivet værdien 100, hvilket betyder 100 cm. Hvis der er flere arter kan det f.eks være S.papillosum 70; S.magellanicum 10 og S.cuspidatum 20. Det skal summere til max100. I enkelte tilfælde kan summen være 101. Hvis der er 100% dækning med en art, og der er et enkelt skud af en anden er dette i første omgang angivet med et + for tilstedeværelse. Idet denne værdi ikke kan indgå i formler og udregninger er den blevet ændret til 1. I 2010 er stort set alle pæle genfundet, også dem uden koordinater. I 2010 er alle koordinater blevet præciseret, baseret på GPS målingerne i Denne GPS var tydeligvis bedre end den fra 2006, og havde meget mindre fejlmargin. Træer forstyrrede målingerne i 2006 rigtig meget, og i flere tilfælde var der ikke satellit forbindelse, og derfor ingen koordinater. I 2010 er der koordinater på alle punkter. Linierne er så vidt det overhovedet var muligt udlagt som rette linier. I områder med opvækst og større træer er angivelserne af UTM-koordinater meget usikre. I flere tilfælde var det slet ikke muligt at spore satelitter i Genfindes blot enkelte punkter på en linie, kan man herudfra reetablere linien sammenholdt med noterne, da linierne er rette. For hver lokalitet er der et excell-ark med rådata. Indskrivninger fra 2010 er markeret med 10 eller Hvor der har været tvivl om data fra 2006, er de gamle feltnoter fra 2006 gennemgået, og der er korrigeret i overensstemmelse hermed. Der indgår i alt m linietransekter, fordelt på 7 lokaliteter, se nedenfor. Transekt nr. Storelung Boest Mose Brandstrup Mose Nybo Mose Store Økssø Svanemose Kongens Mose m i alt Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

7 Afrapportering Afrapportering består af en række excell-regneark hvor antal m er angivet, og forekomsten af Sphagnum på linien. Derudover er der for de fleste lokaliteter suppleret med oplysninger om blåtop, tagrør, mosebølle eller andre planter der har potentiale til at blive problematiske. Under bemærkninger er tilføjet forskellige felt observationer. Det kan være forekomst af f.eks Odontoschisma sphagnii, idet den er nævnt på listen over karakteristiske arter, eller Leucobryum glaucum, der ligesom Sphagnum optræder på Habitatdirektivets annex V. Det kan også være oplysninger om grøfter, balke eller lignende. Denne rapport samler de overordnede konklusioner i sidste afsnit (opsummering), og under hver lokalitet er der beskrevet forskellige konklusioner på linie-niveau. Data i excell-arkene giver også rig mulighed for at arbejde med udvalgte dele af linierne og f.eks se effekt af forskellige indgreb, ligesom man ved en evt. gentagelse kan overveje om man vil udvælge dele af en eller flere linier. Denne afrapportering kan betragtes som en basislinie. Da jeg ikke er bekendt med alle detaljer vedrørende genopretningen på alle lokaliteter, er der flere steder skrevet om antagelser. De enkelte forvaltere af lokaliteterne vil måske kunne læse rapporten med bedre forudsætninger for at forstå observationer, der ikke har kunnet forklares umiddelbart. På nogle lokaliteter vides der af anden vej hvad der er sket F.eks slåning Svanemose, rydninger Nybo m.v. I mange tilfælde kan helt lokale indgreb forklare noget der har virket uforklarligt i forbindelse med afrapporteringen. Det er derfor vigtigt at lokale aktører selv overvejer effekten af deres indgreb. Pælene markerer jo linierne, og det skulle være muligt med en GPS at sammenholde data fra linierne, forudsat indgrebene sker på linierne. F.eks er der tilsyneladende udlagt en 0-parcel (ingen rydning) på Kongens Mose, hvilket er en rigtig god ide. Desværre er det ikke i et af de områder linierne krydser, så jeg håber der er iværksat en anden form for overvågning. Denne rapport fokuserer på Sphagnum, men i excell-arkene er der flere oplysninger, bl.a. under bemærkninger. I startede Bent Aaby overvågning af danske højmoser for Skov og Naturstyrelsen (Aaby 1987, 1988 & 1989). Den overvågning fokuserede på højmosearealer der aldrig var blevet afgravet. For hver lokalitet blev der udlagt én 100 m linie, som blev dokumenteret nøje. Af de lokaliteter der er med i dette projekt omfatter Bent Aabys rapporter Svanemosen, Kongens Mose, Boest Mose og Brandstrup Mose. I blev samme overvågning gentaget af Mette Risager og Bent Aaby for Danmarks Miljøundersøgelser (Risager & Aaby 1996 & 1997). Helt overordnet dokumenterede denne overvågning en markant fremgang i tue-vegetationen på moserne, mens hølje vegetationen var mere stabil. Det var som om tue-vegetationen havde bredt sig i høljerne og vegetationen var blevet 2-laget. Det blev vurderet til at være et tidsbegrænset fænomen, og at man snart ville kunne observere tilbagegang i høljearterne. Lokaliteterne i dette projekt er ikke udvalgt med baggrund i aldrig afgravede arealer. Habitatdirektivet er kommet til siden 1987, hvilket er en meget anderledes, og bedre måde at anskue højmose, især nedbrudt højmose. Udvælgelsen af lokaliteterne der er med i dette LIFE projekt er baseret på et meget bredere mål og habitatudpegninger. Fokus er primært på potentialer og genopretningsmuligheder. Den overvågning der er valgt i dette projekt er derfor også mere målrettet, og omfatter meget større arealer. Der indgår ikke kun aldrig afgravede arealer, men også tørvegrave, veje, randområder m.v. Man kan derfor ikke forvente at Sphagnum kommer til at dække overalt på linierne, men målet er meget høj Sphagnum dækning, hvor det er muligt. Mellem 80 og 100% vurderes optimalt, hvis man skal kunne dokumentere at der igen finder tørvedannelse sted. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

8 Lokaliteterne Under hver lokalitet står en kort indledning. For hver lokalitet er der 3-4 linier, hvor der er udlagt punkter med 100 m mellemrum. Der er taget foto ved startpunktet og for hver 100 m på alle linier. Billederne er med i rapporten, da det giver et helt over ordnet indtryk af de enkelte lokaliteter og linier. Billederne er taget i den retning overvågningen er foregået, og starter med den pæl der markerer det pågældende linieafsnit. F.eks viser 0 m billeder starten på linien m. Slutmarkeringer er taget i modsat retning, for stadig at have målebåndet på billedet. Under hver lokalitet er udvalgt dele af linierne som vurderes at kunne illustrere fremgang, udfordringer eller metoder, bedre end andre. Det er grafisk uoverskueligt at vise mere end 50 m af gangen. Hvor der er aldrig afgravede flader på en lokalitet er der grafer med en illustration af dele af disse områder, da de traditionelt har været fokus for højmose overvågning og genopretning. For hver linie er der udregnet en Sphagnumdækning, udregnet som hvor mange cm ud af hele linien er dækket af Sphagnum i henholdsvis 2006 og Med baggrund heri er det udregnet om Sphagnum-dækningen er gået frem eller tilbage. Hvis den er over 100 er dækningen øget. Den %-vise dækning af Sphagnum er også udregnet, og den fortæller især noget om hvor tæt lokaliteten er på at have gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus defineret ved mindst 80% Sphagnum-dækning. I sidste afsnit er de helt overordnede data præsenteret. 6 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

9 Hævning af vandstand Mange steder er der ikke anvendt tilstrækkelig bredde på pladerne til opstemningen, og vandet eroderer derfor pladen ud, og den tjener derfor ikke sit formål i ret lang tid. Boest Mose Boest Mose er rester af et meget større højmoseområde. I Thøgersen (1942) blev 160 ha kortlangt som højmose. I Aaby (1989) er den del af Boest Mose som omfatter linie 1, beskrevet som del af et hidtil større mosekompleks. I Risager og Aaby (1997) henregnes 5 ha som værende i oprindelig tilstand. Mosen er statsejet. Genopretningsprojektet omfatter både Nordre og Søndre Boest Mose, som i dag er adskilt af vej 453 mellem Nørre Snede og Bryrup. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

10 Kort & Matrikelstyrelsen 8 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

11 Boest Mose Linie 1 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m Pæl ved 560 m, slut 573 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

12 Linie 1 omfatter arealer i meget forskellig tilstand. Sydligt ligger nogle meget fine tørvegrave, centralt findes den aldrig afgravede flade, mens overgangen til den mest nordlige del er meget tør. I den nordlige del regenererer Sphagnum, hvor vandspejlet er hævet. Hele området er ryddet og fremstår træfrit. Flere steder er der etableret opstemninger for at tilbageholde vandet. Linien er i alt 573 m, hvoraf Sphagnum dækkede cm i 2006, og cm i Dette giver en svag tilbagegang i Sphagnum dækning. Dækningsgraden med Sphagnum er lige over 28%. Af de 3 linier havde linie 1 som udgangspunkt den højeste Sphagnum dækning. Grafen øverst side 11 viser det ikke afgravede område, som den tidligere højmoseovervågning fokuserede på (Aaby 1989, Risager & Aaby 1996). Desværre er Sphagnumdækningsgraden faldende og langt fra optimal. For at man vil kunne sige at det ikke afgravede område har gunstig bevaringsstaus, målt som potentielt tørvedannende, skal Sphagnumdækningsgraden være mindst 80%. Grafen nederst side 11 viser en tørvegrav i starten af linien. Store dele af linien har 100% Sphagnum dækning, og alligevel er dækningsgraden tydeligt faldende fra 2006 til Dette har jeg ingen forklaring på. Sphagnum papillosum er fundet som ny art på linien i Det er et godt tegn, på trods af generel tilbagegang i Sphagnum på linien. S.papillosum er en af de bedste tørvedannere og indikerer stabil vandstand. 10 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

13 Boest Mose, Linie 1, uafgravet cm m Boest Mose, Linie 1, tørvegrav cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

14 Boest Mose Linie 2 0 m, startpunkt. Pælen markerer 10 m. 300 m 100 m 310 m 200 m 400 m 12 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

15 Linie 2, forløber mere eller mindre vest-øst på den nordlige del af lokaliteten. Linien er 437 m lang, og i 2006 dækkede Sphagnum 7019 cm, hvilket i 2010 var steget til cm. Det er en markant fremgang på næsten 50%. Sphagnumdækningsgraden var ca 16 % i 2006 og næsten 24% i Store dele af linien har været forholdsvis stabil, men andre dele har haft markant fremgang se nedenstående graf. Fremgangen skyldes tydeligvis lukning af grøfter og en meget mere våd mose. 437 m Boest Mose, Linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

16 Boest Mose Linie 3 Start, pæl v. 5m 300 m 100 m Slut 338 m 200 m 14 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

17 Linie 3 er 338 m lang og forløber mere eller mindre fra nord mod syd, på den nordlige del af mosen. Det vil sige at linie 2 og 3 krydser hinanden. I 2006 dækkede Sphagnum 7112 cm af linien, og i 2010 var dækningen steget med 50% til cm. Det giver en fremgang i dækningsgraden fra 21% til 31,5%, den mest markante på lokaliteten. Store dele af linien har 100% dækning. Se grafen nedenfor som illustration heraf. Overordnet set er der svag tilbagegang i det der tidligere blev regnet for kerneområdet, mens de dele hvor det har været muligt at hæve vandstanden regenererer eksemplarisk. Med en samlet Sphagnumdækningsgrad på linierne på 27,5%, er det Boest Mose der har den samlet set højeste dækningsgrad for alle lokaliteterne i projektet. Højmosefladen er i dag præget af tuekæruld og revling, og fremstår stærkt tuet. Man kan se at gamle Sphagnum-tuer bryder sammen og står døde tilbage. Nogle af dem er muligvis blevet skadet i forbindelse med rydningen. Når tuerne åbnes forsvinder vandtilbageholdelsesevnen, og tuen dør. Dette sker kun i større stil når områderne er for tørre. En mere udtørringstolerant Sphagnum som S.fimbriatum er under udbredelse, hvilket er et dårligt tegn, på trods af at enhver Sphagnum er bedre end ingen Sphagnum. Det er tilsyneladende muligt at optimere det hydrologiske arbejde, bl.a. bør der arbejdes med bredere plader når grøfterne er så brede som de er flere steder. Blåtop er under udbredelse og der er en del bølget bunke især på linie 1. Tilbagegangen på linie 1 skyldes sandsynligvis massiv dræning i meget lang tid. Ifølge Aaby 1989 er højmosetørvelaget under 1 m, og muligvis ikke tilstrækkeligt til at tilbageholde vandet. Idet der er tale om fragmenter af en tidligere meget stor mose er det muligt at en næsten regional sænkning af vandspejlet som følge af dræning fortsat negativt påvirker lokaliteten. Det var påfaldende at hele lokaliteten ved linie 1 virkede tør, på trods af at markeringspælene stod fulde af vand. Boest Mose, Linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

18 Smuk gammel tørvegrav i Brandstrup Mose Brandstrup Mose Brandstrup Mose er rester af et meget større moseområde. I Thøgersen (1942) er der kortlagt 193 ha som højmose. Aaby (1988) henregner ca. 4 ha af Brandstrup Nørremose til at være i højmosetilstand, det vil blandt andet sige aldrig afgravet. Mosen er privatejet og 53 ha deklarationsfredet i Brandstrup Mose er en spændende lokalitet, og der er ikke meget færdsel. Hver gang mosen er blevet besøgt i forbindelse med denne overvågning, og tidligere er der observeret mosehornugle (ret sikkert). Det er tydeligt at se der er foretrukne opholdstræer, hvor der er store mængder uglegylp m.v. Der er stedvist meget stejle gradienter fra tørvegravning, og i det hele taget er det en meget variabel lokalitet. Der er rigtig mange tørvegrave med rigtig flot succession, og store bestande af bl.a. rundbladet soldug. Højspændingsledninger og master blev taget ned i 2009, og ført uden om mosen. Det baner vejen for genopretningen, som endnu ikke er gennemført. Overvågningen af Brandstrup Mose giver derfor ikke noget billede af effekten af gennemførte tiltag. 16 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

19 Kort & Matrikelstyrelsen Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

20 Brandstrup Mose Linie 1 0 m, startpunkt nær mark 500 m 200 m 600 m 400 m 700 m Slut 793,7 m i kanten af mark 18 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

21 På linie 1 har der været en svag fremgang i Sphagnum dækningsgraden fra 15,7% til 17,6%. Det er en gennemsnitlig fremgang som dækker over store variationer. Figuren nedenfor illustrerer en del af linien med markant fremgang. Brandstrup Mose, linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

22 Brandstrup Mose Linie 2 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 20 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

23 600 m 688 m, slutpunkt v. mark På linie 2 har der generelt været tilbagegang i Sphagnum dækningsgraden fra 11,3% til 10,5%. Store dele af dette linie forløb rammer forholdsvist højtliggende dele, med tørre balke og muligvis aldrig afgravede dele. Figuren nedenfor illustrerer 50 m flade der blev vurderet til aldrig at have været afgravet. Brandstrup Mose, linie 2, uafgravet cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

24 Brandstrup Mose Linie 3 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 22 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

25 600 m 723 m; slut linie m Slutpkt. Set fra marken Starten på linie 3 omfatter det der i Aaby (1988) og Risager og Aaby (1997) blev opfattet som kerneområdet. Området er aldrig afgravet, men kraftigt præget af udtørring. Det er i dette område, der har været gennemført plejetiltag tidligere, for at få fladen til at fremstå relativt træfri. Generelt har der været en lille fremgang i dækningsgraden af Sphagnum, fra 30,3% til 32,5%. Det dækker over meget store variationer, med strækninger stort set uden Sphagnum og strækningen med næsten 100%. Graf side 24 øverst (Brandstrup Mose, linie 3, uafgravet) illustrerer 50 m af det uafgravede. Der har været markant fremgang i Sphagnumdækningsgraden. Graf side 24 nederst (Brandstrup Mose, linie 3) illustrerer de flotte tørvegrave, som har gennemløbet en meget flot succession siden tørvegravning på lokaliteten stoppede. De områder på grafen, hvor der er lav Sphagnum dækning, er smalle balke mellem gravene. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

26 Brandstrup Mose, linie 3, uafgravet cm m Brandstrup Mose, linie cm m 24 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

27 Brandstrup Mose Linie 4 Der er kørt Sphagnum sammen til privat brug i nyere tid, men ikke mellem 2006 og Efter sigende er praksis stoppet. Denne korte linie er medtaget for at illustrere, hvor langsom successionen er når sort tørv skal regenerere under tidvist tørre forhold. Området er under langsom fin regenerering. Kolonisering med Tuekæruld m. v er et rigtig fint tegn. Stedvis er der Smalbladet kæruld på sort tørv med rundbladet soldug. Lokalt kraftig opspiring af birk, specielt hvor der er Smalbladet kæruld. Linien er mest våd i start-enden. Nær slutpunktet er der skorpe-dannelse (crusting). Linie 4 er stort set uden Sphagnum, dækningsgraden har ændret sig fra 0,5% til 0,6%, men det kan ligeså godt være tilfældigt. Linien er udlagt for at følge successionen. Specielt hvis der sker en let bedring i hydrologien vurderes det at dette område har et meget stort og hurtigt regenerationspotentiale. 0 m, Startpunkt 200 m 100 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

28 Meget flot succession i tørvegrave ved Kongens Mose, juli traner flyver over. På et tidspunkt blev der observeret mindst 16 traner på én gang (juli 2010). Draved Mose / Kongens Mose Kongens Mose er rester af et meget større højmoseområde. Thøgersen (1942) kortlægger 345 ha af Kongens Mose som højmose, med 4,8 m tørv de dybe steder og 1,8 m i gennemsnit. Aaby (1987) skriver at 350 ha af Kongens Mose er fredet og ca halvdelen i statseje. Risager og Aaby (1997) angiver ca. 14 ha til at være i naturtilstand, dvs aldrig afgravet. Stort set hele Kongens Mose har været ryddet mellem 2006 og Fra de høje centrale partier, der i det følgende kaldes aldrig afgravede felter, som ligger rundt om Russerfennen, kan man overskue en meget stor del af mosen. Der er udlagt 4 overvågningslinier. 26 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

29 Kort & Matrikelstyrelsen Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

30 Kongens Mose Linie 1 Nordvest i området. Fra SØ mod NV. Meget nedbrudt tørvemose. Muligvis stedvist meget tyndt tørvelag, og en ukendt historik, som nok ville kunne øge forståelsen af dette meget ujævne tørre område. 734 m. 0 m; Startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 28 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

31 600 m 700 m Opsummering af udviklingen i området ved linie 1, Kongens Mose Området er blevet ryddet siden 2006, der er også observeret et par grøftelukninger. I 2006 blev der ikke fundet Sphagnum på linien, i 2010 blev der observeret Sphagnum på 4 ud af 734 m. Alle 4 forekomster er Sphagnum palustre og tilsammen kun 140 cm. I 2006 blev der anvendt gennemsnitstal for forekomst af blåtop, bølget bunke og pors, i 2010 er angivet større detaljeringsgrad. For alle tre arter har der været fremgang, mest markant for bølget bunke. Der har i teorien været markant fremgang i Sphagnum, men det skyldes bl.a. at der ikke var Sphagnum på linien 2006, og at linien 2010 har ramt et par Sphagnum bevoksning i grøfter. Disse bevoksninger var for øvrigt også tilstede i 2006, men linien var lige ved siden af. Forekomsten af Sphagnum svarer til en Sphagnum dækningsgrad på 0,2%. Alt i alt er området fortsat stærkt nedbrudt, og uden tegn på at udviklingen er vendt. Opvæksten vil snart nå samme niveau som før rydningen. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

32 Kongens Mose Linie 2 Start lige syd for starten på linie 1. Retning syd. De lyngklædte dele er tidligere vurderet til at have et stort potentiale, forudsat vandstanden blev lidt højere. 259 m. 0 m, Startpunkt 200 m 100 m 30 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

33 Ud af de 259 m er Sphagnum i alt gået fra at dække ca 10 m, til at dække næsten 18 m. Udviklingen er primært foregået mellem 78 og 112 m, hvor en lavning med let forbedret hydrology muliggør vækst af S.cuspidatum, se nedenstående graf. Dækningen med S.cuspidatum er gået frem med mere end 50%, men det er stadig alt for lidt samlet set. Det kunne dog være et tegn på at hydrologien stedvis er tæt på at muliggøre vækst af Sphagnum. Samlet set er dækningsgraden på linien gået fra 4,1% til 6,8%. Desværre har blåtop været i massiv fremgang, og det er derfor spørgsmålet om arealet vil vokse til med Sphagnum eller blåtop. Området er tilsyneladende kun i ringe omfang opvækstområde for birk. Kongens Mose, linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

34 Kongens Mose Linie 3 Fra den store tørvegrav hvor linie 2 slutter, retning SØ. Linien skærer oprindelig flade, Russerfennen og oprindelig flade igen, før den slutter af gennem en vandfyldt tørvegrav, og ender ved vejen. 736 m. 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 32 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

35 600 m 700 m Analyse af linie 3, Kongens Mose, opdelt i fokus områder De meter der ikke indgår i analysen er skrånende gradienter, eller tørre mellemområder, som man ikke kan forvente en positiv udvikling af indenfor en tidsramme på 4 år m = 124 m. Aldrig afgravet flade kerneområdet i højmoseovervågningen Aaby ( ) og Risager og Aaby ( ). Kortlagt som aktiv højmose, se billedet ved 100 m, som er helt klassisk for denne vegetation. Kongens Mose, linie 3, uafgravet cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

36 I 2006 var der i alt Sphagnum på 30,40 m ud af 124 m, hvilket giver en dækningsgrad lige under 25 %. I 2010 var der Sphagnum på 30,50 m, ud af de 124 m, en dækningsgrad lige over 25%. Det tyder på en stabil situation. Se graf side 33. I kontrast hertil er forekomsten af Blåtop på arealet 5 doblet, og forekomsten af levermossen Odontoschisma sphagnii halveret. Begge dele tegn på en markant forringelse m = 258 m. Russerfennen, hvor russiske krigsfanger under 1. Verdenskrig forsøgte at dyrke kartofler. I dag stort set kun blåtop. Billede 300 og 400 m. I 2006 var 40 cm ud af 258 m dækket af Sphagnum. I 2010 er det steget til 100 cm. På trods af rydninger og lukning/afbrydelse af rørdræn er der ingen signifikant forskel, og dækningsgraden af Sphagnum ligger fortsat langt under 1%. Der har været fremgang i Blåtop, men 2006 tallene baseres på gennemsnitstal, så det kan ligeså godt være ens de 2 år. Som noget nyt er Benbræk nu at finde på linien. 0 cm i 2006, 130 cm i m = 129 m. Aldrig afgravet flade kerneområdet i højmoseovervågningen Aaby ( ) og Risager og Aaby ( ).). Kortlagt som aktiv højmose. Billedet ved 500 m (se ovenfor) er helt klassisk. I 2006 var 970 cm dækket af Sphagnum, i 2010 er det 910 cm. En lille tilbagegang, men sikkert ikke mere end usikkerheden på metoden, begge år nede omkring 7%, med langt til mere end 80%. Blåtop er let øget, men pga data indsamling ikke signifikant. Fremgangen i dækningen af benbræk er derimod meget iøjnefaldende. I 2006 var der registreret 770 cm. I 2010 er det steget til 2290 cm. En del kan muligvis tilskrives årstiden. Overvågningen i 2006 var i maj måned, i 2010 var det juli. Det kan dog langt fra forklare det hele. Bent Aaby har tidligere udtrykt bekymring over udbredelse af benbræk på Kongens Mose. Denne aldrig afgravede højmoserest er i endnu dårligere bevaringstilstand end det større stykke mod NV ( m) m = 40 m. Våd tørvegrav I 2006 var stort set hele linien dækket af Sphagnum = 3910 cm. I 2010 var der sket en svag tilbagegang = 3810 cm. Dette kunne være tilfældigt, men samtidigt har der været en svag fremgang i blåtop (2480 til 2780 cm) og bølget bunke er registreret i 2010 med 140 cm, hvor den ikke var tilstede i Alt i alt en tilbagegang, også i et vådt område m = 11 m. Våd tørvegrav. Billede 700 m Tendensen for denne våde tørvegrav er den samme som for m: Svag tilbagegang i Sphagnum og svag fremgang i blåtop. Generelt har der været tilbagegang i Sphagnumdækningsgraden på linie 3, fra 12,8 % til 12,6 %. Med den usikkerhed der er på metoden, kan man måske også sige at situationen er stabil, men ugunstig, da der er langt til 80% dækning med Sphagnum. Kongens Mose, linie 3, uafgravet cm m 34 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage

Læs mere

4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed

4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed 4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed Indledning Danmark hører til blandt de lande, hvis natur i særlig grad er under påvirkning af en intensiv arealudnyttelse. Historisk set er dette forhold et resultat af

Læs mere

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2007 Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer 2.udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

OVERDREV, ENGE OG MOSER

OVERDREV, ENGE OG MOSER OVERDREV, ENGE OG MOSER Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet Faglig rapport fra DMU nr. 727 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Mosser i Tofte Skov og den sydlige del af Ll. Vildmose

Mosser i Tofte Skov og den sydlige del af Ll. Vildmose Mosser i Tofte Skov og den sydlige del af Ll. Vildmose Af Simon Lægaard, Irina Goldberg og Arne Jørgensen Indledning Der er tidligere udgivet en rapport om mosserne i Høstemark Skov og herunder den tilhørende

Læs mere

Småsøer og vandhuller

Småsøer og vandhuller Småsøer og vandhuller Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juli 2002 Småsøer og vandhuller Martin Søndergaard Jens Peder Jensen Erik Jeppesen Danmarks Miljøundersøgelser 2 Miljøministeriet Skov- og

Læs mere

Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup.

Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup. Notat. Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup. Af Hans Jørgen Degn, Degn s Naturconsult. Udarbejdet for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Driftsdivisionen, 2010. 1 Formål.

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark KRIMINALITETSUNDERSØGELSE Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark Den ungdom! Om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND Velfærd Bæredygtighed Naturpleje Kyst og klit Vandløb og eng Hav Økonomi Landbrug og Skovbrug Naturbeskyttelse Naturovervågning Nationale naturområder Biologisk mangfoldighed EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere

Kødkvæg som naturplejere Kødkvæg som naturplejere - En manual omkring afgræsning af naturarealer med kødkvæg Blandt andet indeholdende oplysninger om: - Eksempler fra projektets praktiske del - Beskrivelse af naturpleje - Forslag

Læs mere

Skovenes udbredelse før landboreformerne

Skovenes udbredelse før landboreformerne Peder Dam Skovenes udbredelse før landboreformerne Skovene blev og bliver generelt stadigt opfattet som en positiv landskabstype der var mangel på skov og tømmer i Danmark efter middelalderen, og forfattere

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

De små kommuner. De er ikk så ringe endda?

De små kommuner. De er ikk så ringe endda? De små kommuner. De er ikk så ringe endda? af Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitet Odense Universitet AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Nyropsgade 37, 1602 København V Telefon: 33110300,

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved. Vivian Kvist Johannsen (ed.) IGN Rapport

Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved. Vivian Kvist Johannsen (ed.) IGN Rapport institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved Vivian Kvist Johannsen (ed.) IGN Rapport Januar 2015 Titel Opførelsesmetoder og udvikling

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Åbne biblioteker et kortlægningsprojekt

Åbne biblioteker et kortlægningsprojekt Carl Gustav Johannsen Det Informationsvidenskabelige Akademi 4. januar 2012 Åbne biblioteker et kortlægningsprojekt Hornbæk Bibliotek Lundby Bibliotek 1 Indhold 1 - Forord... 3 Vamdrup Bibliotek... 5 2

Læs mere

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger 1 Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Maj 2001 2 VEJLEDNING OM BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger Miljø-

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Sociolog Susanne Aaen (aaen@cancer.dk) & PhD. Gert Allan Nielsen (gnielsen@cancer.dk) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere