KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013/2014

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 2013/2014

2 INDHOLD 1. INDLEDNING SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Ny struktur og ledelsesmæssig organisering Børns trivsel, læring og udvikling Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Brugeroplevet kvalitet INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I IKAST-BRANDE KOMMUNE De politiske rammer Dagtilbudsloven Vision Børne- og Ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Strategi Vision om inklusion 0-18 år Struktur ARBEJDET MED BØRNENES LÆRING, UDVIKLING OG TRIVSEL Børnenes kompetencer Børnenes trivsel Børnenes sundhed DET PÆDAGOGISKE LÆREPLANSARBEJDE Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Ny skabelon til de pædagogiske læreplaner Tilbagemelding på de pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner i Dagplejen Arbejdet med børn med særlige behov Overgange Arbejdet med tosprogede Institutionernes arbejde med Vision KVALITETSOPLYSNINGER UD FRA KVALITETSTREKANTEN Faglig kvalitet Medarbejdernes uddannelsesniveau Ledernes uddannelsesniveau Kompetenceudviklingsmidler Skoleudsættelser Organisatorisk kvalitet Dagtilbudstyper Økonomiske rammer Forældrebetaling Tilskud til privat pasning Udgifter til fripladser Sygefravær og personaleomsætning Åbningstid Brugeroplevet kvalitet Børnemiljø Forældretilfredshed KOMMUNALE UDVIKLINGSTILTAG

3 1. INDLEDNING Det er anden gang, der udarbejdes en kvalitetsrapport for daginstitutionsområdet i Ikast-Brande Kommune. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven og byrådets Vision Rapporten tager afsæt i det overordnede kommunale niveau, og samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven skal tilgå Byrådet og borgerne. Den bygger blandt andet på institutionernes afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner og på resultater omkring børnenes trivsel, sundhed og sproglige udvikling. På det lokale niveau er det institutionsrapporterne omkring dialogvurdering og sprogvurdering, der giver et indblik i den enkelte daginstitutions arbejde med børnenes læring, udvikling og trivsel. De lokale institutionsrapporter trækkes i det IT-system Hjernen&Hjertet, som alle institutioner benytter i det daglige arbejde. Kvalitetsrapporten og de lokale institutionsrapporter fungerer som et dialog- og udviklingsredskab mellem daginstitutioner, daginstitutionsafdelingen, Børne- og Undervisningsudvalget og Byrådet. Kvalitetsrapporten revideres, ligesom de pædagogiske læreplaner, hvert andet år i lige år, og dækker således over en toårig periode. Den er blevet til i et udviklingsarbejde, som vil fortsætte frem mod næste kvalitetsrapport, der udkommer i GOD LÆSELYST Ikast-Brande Kommune Daginstitutionsafdelingen daginstitutionsafdeling@ikast-brande.dk 3

4 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Daginstitutionsområdet i Ikast-Brande Kommune har i perioden, der er gået fra den sidste kvalitetsrapport i 2012, været præget af forandringer, udvikling og nye tiltag. 2.1 Ny struktur og ledelsesmæssig organisering I Ikast-Brande Kommune er der et stort ønske om at arbejde med en professionalisering af ledelsen indenfor daginstitutionsområdet. Derfor vedtog Byrådet i starten af 2014 en ny struktur og ledelsesmæssig organisering på daginstitutionsområdet, der trådte i kraft pr. 1. august Med den nye struktur gik daginstitutionsområdet fra at være organiseret i 22 enheder og 48 personer med ledelsesansvar til 13 enheder og 26 personer med ledelsesansvar. Hertil kommer den kommunale dagpleje, som ikke var omfattet af strukturændringen. Udover professionalisering af ledelsen var ønsket med strukturændringen også at frigive flere ressourcer til kerneopgaven (børns trivsel, læring og udvikling) og sikre økonomiske midler til en bedre og mere rationel løsning af såvel administrative opgaver samt en del af de mere praktiske og vedligeholdelsesmæssige opgaver. 2.2 Børns trivsel, læring og udvikling Hjernen og Hjertet I efteråret 2013 blev Rambølls IT-system Hjernen&Hjertet implementeret på daginstitutionsområdet. Hjernen&Hjertet hjælper med samle oplysninger, der giver mulighed for at beskrive kvaliteten på institutionsniveau og for kommunen som helhed. I Ikast-Brande Kommune er det besluttet, at alle børn skal vurderes i dialogmodulet Rambøll Dialog og i sprogvurderingsmodulet Rambøll Sprog. Det pædagogiske læreplansarbejde I foråret 2014 blev medarbejderne i de kommunale og private daginstitutioner præsenteret for en ny fælles skabelon til afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Til skabelonen er der udarbejdet et vejlednings- og inspirationskatalog, som indeholder inspiration til processen med at udarbejde den pædagogiske læreplan og inspiration til planlægning, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde, der udføres i hverdagen. I den pædagogiske læreplansskabelon skal institutionerne opstille læringsmål for arbejdet med de seks læreplanstemaer, børn med særlige behov og overgange. Alle institutioner har hen over sommeren udarbejdet en ny pædagogisk læreplan i den fælles skabelon. De samlede læreplaner evalueres næste gang i

5 Børn med særlige behov Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Overgange Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet at gøre. Forældrene deltager i et opstartsmøde, når barnet starter i dagpleje eller daginstitution, og i andre relevante møder omkring barnet. Fra skoleåret 2013/2014 er det dialogvurderingen Godt 5 år, på vej mod skole, der danner udgangspunkt for den mundtlige og skriftlige overlevering af barnet fra børnehaven til skolen. 2.3 Faglig kvalitet Den fagligt definerede kvalitet handler om de faglige og lovgivningsmæssige standarder og krav, der stilles til ydelse og service. Faglig kvalitet dækker i denne kvalitetsrapport over det pædagogiske personales uddannelsesniveau, ledernes uddannelsesniveau og antallet af skoleudsættelser. Det pædagogiske personale I forbindelse med projektet Social inklusion på daginstitutionsområdet blev der i udbudt et diplommodul i social inklusion til pædagogerne og et AMU-kursus i social inklusion til pædagogmedhjælperne i kommunens daginstitutioner. Både diplommodulet og AMU-kurset havde en varighed på seks uger. Forløbet var organiseret som et rotationsforløb, hvor der blev ansat vikarer i institutionerne, mens det faste personale var af sted på kursus eller uddannelse. Alle daginstitutioner har haft både pædagoger og medhjælpere med, og nogle har valgt at sende alle medarbejdere af sted hen over den toårige periode. I 2014 har alle ledere og medarbejdere i daginstitutionerne været på kursus i pædagogisk IT. Daginstitutionslederne Ikast-Brande Kommune vægtes ledelsesfagligheden højt på alle områder, som en forudsætning for veldrevne tilbud med en høj faglighed. God ledelse er en forudsætning for medarbejdernes trivsel og udvikling, og dermed en forudsætning for et godt børnemiljø i alle daginstitutioner. Hovedparten af lederne indenfor daginstitutionsområdet har, eller er i gang med at erhverve sig, en diplomuddannelse i ledelse. 5

6 Der arbejdes konstant med et fokus på at vedligeholde og udvikle ledelseskompetencer, som matcher de opgaver, daginstitutionslederne står med. Skoleudsættelser I skoleåret 2013/2014 var der 9 % af børnene, der fik skoleudsættelse. 2.4 Organisatorisk kvalitet Den organisatoriske kvalitet dækker i denne kvalitetsrapport over dagtilbudstyper, økonomiske rammer, forældrebetaling, tilskud til privat pasning, udgifter til fripladser, sygefravær, personaleomsætning og daginstitutionernes åbningstider. Dagtilbudstyper Med den nye struktur består daginstitutionsområdet pr af følgende institutionstyper: Den kommunale dagpleje 13 kommunale daginstitutioner 3 private daginstitutioner 1 puljeordning Sygefravær I 1. og 2. kvartal 2014 var det gennemsnitlige sygefravær på daginstitutionsområdet på 11,6 %. I 3. kvartal 2014 var det faldet til 5,86 %. Til sammenligning var det gennemsnitlige sygefravær 6,3 % i 2012 og 5,59 % i Brugeroplevet kvalitet Den brugeroplevede kvalitet handler om, hvordan brugerne oplever kvaliteten af de ydelser og den service, der leveres. Dermed vil det også handle om de forventninger, brugerne har til ydelsen, og hvilke forventninger og oplevelser, der er til medindflydelse og medinddragelse. Børnemiljø I henhold til dagtilbudsloven skal alle daginstitutioner og dagplejen arbejde med børnemiljøet som en integreret del af det pædagogiske arbejde med læreplanerne. Denne sammentænkning af børnemiljø og læreplansarbejdet skal fremgå skriftligt af den pædagogiske læreplan. En daginstitutions fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet, og under hensyntagen til børnenes alder og modenhed skal det vurderes i et børneperspektiv. På baggrund af børnemiljøvurderingsarbejdet og udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner har hver daginstitution overordnet beskrevet, hvordan der arbejdes med børnemiljøet, herunder hvordan børnenes perspektiv inddrages i arbejdet. For at holde opsyn med børnemiljøet og inddragelse af børneperspektivet arbejder daginstitutionerne bl.a. med børneinterview, hvis formål er at synliggøre børnemiljøet. 6

7 Forældretilfredshed Når forældrene er inde og udfylde dialogvurderingen i Hjernen&Hjertet, skal de også besvare spørgsmål, der omhandler arbejdet med de pædagogiske læreplaner, de fysiske og pædagogiske rammer samt barnets sundhed og trivsel. De samlede resultater af forældrenes vurderinger fremgår af den enkelte daginstitutions institutionsrapport omkring dialogvurderinger. Her sammenholdes resultatet desuden med det samlede resultat for alle daginstitutioner i kommunen. Det samlede resultat for Ikast-Brande fra baserer sig i 2014 på besvarelser fra i alt 960 forældre. 7

8 3. INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET I IKAST- BRANDE KOMMUNE 3.1 De politiske rammer Ikast-Brande Kommune arbejder ud fra tre værdier, som også danner en væsentlig ramme om arbejdet på 0-6 års området. De tre værdier er: Dialog Tillid Ansvarlighed Daginstitutionsområdet er politisk organiseret under Børne- og Undervisningsudvalgt sammen med skoleområdet og børne- og familieområdet. De overordnede love, strategier og visioner for området er dagtilbudsloven, Vision 2016, Børne- og Ungepolitik for Ikast-Brande Kommune og Strategi Hertil kommer Vision om inklusion 0-18 år, der er en fælles vision for børne- og undervisningsområdet Dagtilbudsloven Lovens overordnede formål er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet og valgmuligheder for den enkelte familie og sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene Vision 2016 Visioner og mål, der dækker hele Ikast-Brande Kommunes virksomhed. Vision 2016 er udarbejdet og besluttet af Ikast-Brande Kommunes Byråd i april Visionen er fortsat gældende med mindre Strategi2020 kan erstatte den Børne- og Ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Fundamentet for Børne- og Ungepolitik for Ikast-Brande Kommune er Vision I børne- og ungepolitikken er de politiske visioner og mål for politikområdet Børn 0-5 år udmøntet i resultatmål indenfor den tildelte økonomiske ramme Strategi2020 Denne overordnede strategi indeholder visioner og mål for udvalgte dele af kommunens virksomhed. Strategien sætter retningen for kommunens arbejde fra 2014 og frem mod Strategien er udarbejdet og besluttet af Ikast-Brande Kommunes Byråd i juni 2014 og revideres løbende Vision om inklusion 0-18 år Byrådet vedtog i 2010 Vision om inklusion 0-18 år, der er en fælles vision for børne- og undervisningsområdet. 8

9 Med inklusion som vision: søger man at skabe muligheder for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde har man fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse er børnenes mestring af eget liv omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde Tilbud, der bygger på de nyeste tanker om inklusion er i en konstant udviklingsproces, idet hele organisationen kontinuerligt må være villig til at se på sig selv i ovennævnte lys. 3.2 Struktur I Ikast-Brande Kommune er der et stort ønske om at arbejde med en professionalisering af ledelsen indenfor daginstitutionsområdet. Derfor vedtog Byrådet i starten af 2014 en ny struktur og ledelsesmæssig organisering på daginstitutionsområdet, der trådte i kraft pr. 1. august Med den nye struktur består 0-6 års området af følgende institutionstyper: Den kommunale dagpleje 13 kommunale daginstitutioner 3 private daginstitutioner 1 puljeordning Udgangspunkt for den nye organisering har været: En fuldtidsleder pr. institution Mere ensartede ledelsesformer Mere ensartede institutionsstørrelser Tydelige kommandoveje Rationel og effektiv anvendelse af de tildelte ressourcer Mere gennemskuelighed i tildeling af budget Ønsket var desuden at frigive flere ressourcer til kerneopgaven (børns trivsel, læring og udvikling) og sikre økonomiske midler til en bedre og mere rationel løsning af såvel administrative opgaver samt en del af de mere praktiske og vedligeholdelsesmæssige opgaver. Med den nye struktur gik daginstitutionsområdet fra at være organiseret i 22 enheder og 48 personer med ledelsesansvar til 13 enheder og 26 personer med ledelsesansvar. Hertil kommer den kommunale dagpleje, som ikke var omfattet af strukturændringen. De 13 daginstitutioner er organiseret i 3 ledelsesnetværk. Ledelsesnetværket er et forum for faglig, ledelsesmæssig og pædagogisk udvikling. Denne struktur skal være med til at optimere ledelsesopgaven på daginstitutionsområdet. Den skal understøtte arbejdet med økonomi, målsætninger, administrative opgaver, personaleudfordringer og sikre, at der sker vidensdeling i organisationen. 9

10 4. ARBEJDET MED BØRNENES LÆRING, UDVIKLING OG TRIVSEL I efteråret 2013 blev Rambølls IT-system Hjernen&Hjertet implementeret på daginstitutionsområdet. Hjernen&Hjertet hjælper med samle oplysninger, der giver mulighed for at beskrive kvaliteten på institutionsniveau og for kommunen som helhed. I Ikast-Brande Kommune er det besluttet, at alle børn skal vurderes i dialogmodulet Rambøll Dialog og sprogvurderingsmodulet Rambøll Sprog. Dialogvurderingen er et refleksionsværktøj, der skal benyttes på alle børn tre gange inden skolestart. Første gang er omkring 2 års alderen i dagplejen, anden gang når barnet starter i børnehave og tredje gang er lige inden barnet starter i skole. Dialogvurderingen understøtter samtalen mellem barnets forældre og det pædagogiske personale omkring barnets kompetencer og trivsel. Vurderingen danner desuden udgangspunkt for den skriftlige og mundtlige overlevering af barnet fra et tilbud til et andet. Sprogvurderingen er obligatorisk for alle børn i 3 års alderen (skal foretages når barnet er mellem 2 år og 10 måneder og 3 år og 4 måneder) og igen ved 5 år, hvis vurderingen i 3 års alderen viser, at barnet har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats. I dette afsnit vises udvalgte resultater fra det løbende arbejde med børnene i kommunens daginstitutioner. I afsnittet indgår resultater fra følgende vurderinger af børnene: Vurdering af børnenes kompetencer Vurdering af børnenes generelle trivsel Vurdering af børnenes generelle sundhed Resultater fra gennemførelse af sprogvurderinger 4.1 Børnenes kompetencer Daginstitutionerne i Ikast-Brande Kommune tager udgangspunkt i et ressourceperspektiv. Det er vigtigt, at der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov. Barnet skal opleve sammenhæng og kontinuitet i hverdagen samt i forbindelse med overgange til andre tilbud. I forbindelse med afholdelse af forældresamtaler i dagpleje og daginstitutioner foretager forældre og pædagoger en vurdering af barnets kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer. De seks læreplanstemaer er: Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling 10

11 Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Forældre og pædagoger vurderer barnet med tre spørgsmål for hvert læreplanstema, ud fra følgende skala: Kan ikke endnu Betyder, at barnet hverken selv eller med aktiv støtte og hjælp fra en anden mestrer læringsmålet. Barnet viser en meget begrænset aktiv interesse og overlader initiativet til en anden eller opgiver, fordi det ikke kan. Kan med hjælp fra en anden Betyder, at barnet er afgørende afhængigt af, at nogen hjælper det. Det kan være et andet barn eller en voksen som vejleder, holder, støtter, inspirerer eller hjælper aktivt til. Kan næsten selv Betyder, at barnet i kraft af egen indsats er på vej til at nå læringsmålet. Barnet træner og øver sig og har i den forbindelse ikke brug for hjælp fra andre. Kan selv Betyder, at barnet mestrer læringsmålet sikkert. Nedenstående skema viser det samlede antal dialogvurderinger, som er foretaget i 2013 og Resultaterne for de enkelte institutioner, sammenholdt med de kommunale gennemsnitsresultater, fremgår af institutionsrapporterne om dialogvurdering. Figur 1. Antal dialogvurderinger i Ikast-Brande Kommune Godt 2 år, på vej mod børnehave Godt 5 år, på vej mod skole Total Godt 2 år, på vej mod børnehave Denne vurdering gennemføres på alle børn - både i dagplejen, når barnet er omkring 2 år og igen, når barnet starter i børnehaven. Det har desværre ikke været muligt at få vurderingerne opdelt på henholdsvis dagpleje og daginstitution i denne kvalitetsrapport. Derfor viser tallene, hvor mange vurderinger, der samlet set er gennemført på kommunens børn i 2-3 års alderen og graferne giver et samlet billede af aldersgruppens kompetencer. Godt 5 år, på vej mod skole Denne vurdering gennemføres på alle børn lige inden barnet starter i skole. Vurderingen danner udgangspunkt for den mundtlige og skriftlige overlevering af barnet fra børnehaven til skolen. 1 Hjernen&Hjertet blev implementeret på daginstitutionsområdet i oktober 2013, og derfor baserer vurderingerne i 2013 sig kun på 4. kvartal. Det forklarer den store forskel på antallet af vurderinger gennemført i 2013 og

12 De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer Figur 2 og 3 viser resultaterne for de pædagogiske medarbejderes kompetencevurderinger i dialogprofilerne i aldersgrupperne godt 2 år og godt 5 år for 2013 og De pædagogiske medarbejdere besvarer spørgsmål omkring børnenes kompetencer indenfor de seks læreplanstemaer ud fra følgende skala: 1) Slet ikke 2) I ringe grad 3) I nogen grad 4) I høj grad Figur 2 og 3 viser gennemsnittet af de pædagogiske medarbejderes vurderinger af børnenes kompetencer. Figur 2. De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer for aldersgruppen godt 2 år Figur 3. De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer for aldersgruppen godt 5 år 12

13 4.2 Børnenes trivsel Et af de centrale formål for dagpleje og daginstitutioner er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Børnenes relationer har stor betydning for barnets trivsel i daginstitutionen, og både national og international forskning viser, at et af de vigtigste elementer i børns trivsel er at have gode venner. I forbindelse med kompetencevurderingerne i dagplejen og daginstitutionerne vurderer de pædagogiske medarbejdere børnenes trivsel ved at svare på følgende spørgsmål: Oplever du, at barnet trives godt alt i alt? Har du indtryk af, at barnet er glad for at være i dagtilbuddet? Er der en god relation mellem børn og voksne? De pædagogiske medarbejdere besvarer spørgsmålene ud fra følgende skala: 1) Slet ikke 2) I ringe grad 3) I nogen grad 4) I høj grad Figur 4 viser de pædagogiske medarbejderes gennemsnitlige vurdering af børnenes trivsel for årene 2013 og Figur 4. De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes trivsel 4.3 Børnenes sundhed Siden 1. januar 2007 er det i sundhedsloven bestemt, at kommunerne har hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Danmark. I forlængelse heraf har Sundhedsstyrelsen i 2012 udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. 13

14 Forebyggelsespakkerne omhandler fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i institutionerne, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer, alkohol og tobak. De første otte forebyggelsespakker er alle understøttende elementer i arbejdet med sundhed og trivsel i Ikast-Brande Kommunes daginstitutioner. I forbindelse med kompetencevurderingerne i dagplejen og daginstitutionerne vurderer de pædagogiske medarbejdere børnenes sundhed ved at svare på følgende spørgsmål: Vil du generelt betegne barnet som sundt og raskt? "Er barnet glad for fysisk aktivitet?" De pædagogiske medarbejdere besvarer spørgsmålene ud fra følgende skala: 1) Slet ikke 2) I ringe grad 3) I nogen grad 4) I høj grad Figur 5 viser de pædagogiske medarbejderes gennemsnitlige vurdering af børnenes sundhed for årene 2013 og Figur 5. De pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes sundhed 4.4 Børnenes sprog Lovgivningsmæssigt skal børn i aldersgruppen 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder sprogvurderes, hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. I Ikast-Brande Kommune er det politisk besluttet, at alle børn i 3 års alderen fra 1. oktober 2013 skal sprogvurderes med Hjernen&Hjertets sprogvurderingsredskab. Det er desuden besluttet, at alle børn der i 3 års alderen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats sprogvurderes igen i 5 års alderen inden skolestart. Det nationale sprogvurderingsmateriale tester børnenes kompetencer inden for fire sproglige dimensioner: Produktivt talesprog Talesproglige udtryksfærdigheder i forhold til ordforråd, grammatiske former (ords endelser og sætningsopbygning) og narrative former (at kunne fortælle historier). Der måles også på de 3- åriges udtale af sproglyde. Receptivt talesprog 14

15 Den del af talesproget, der omfatter sprogforståelse (ords betydning i sig selv og i forskellige sammenhænge). Lydlig opmærksomhed Evnen til at afkode sprogets lyde, som peger frem mod senere afkodningsfærdigheder i forhold til læsning. Denne dimension inkluderer derfor også kendskab til bogstavernes lyde, navne og udseende og evnen til at identificere skrevne ord. Kommunikative kompetencer Færdigheder mht. at kunne bruge sproget i samarbejde og samtale med andre (som at stille spørgsmål, at fastholde et emne, give plads til at andre kan komme til orde). På baggrund af sprogvurderingen beregnes en samlet score med en værdi mellem 0 og 100 for barnets samlede sprogformåen. På baggrund af den samlede scoreberegning indplaceres de sprogvurderede børn i følgende tre kategorier: Generel indsats Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår talt sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Den gennemsnitlige fordeling på de tre kategorier bør ifølge Socialministeriets sprogvurderingsmateriale 2 ligge på: Generel indsats 85 % Fokuseret indsats 10 % Særlig indsats 5 % Det er institutionerne, der står for den generelle og fokuserede sprogindsats, mens børn, der har brug for en særlig indsats henvises til talekonsulentteamet i PPR. Figur 6 viser antal sprogvurderinger i kommunen fordelt på aldersgrupperne 3-årige og 5-årige for årene 2013 og Socialministeriets sprogvurderingsmateriale er et normrefereret, standardiseret sprogvurderingsmateriale. At det er normrefereret betyder, at det vurderer, om barnet har et alderssvarende sprog ved at sammenligne det enkelte barn med andre børn på samme alder og af samme køn. At det er standardiseret betyder, at det er afprøvet på en relevant population af en passende størrelse. 15

16 Figur 6. Antal sprogvurderinger i kommunen Antal sprogvurderinger årige årige, inden skolestart Total Figur 7 og 8 viser resultater for de 3-årige og de 5-årige børns sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper. 4 Figur 7. Sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper for de 3-årige børn Figur 8. Sprogvurderingsscore opdelt på indsatsgrupper for de 5-årige børn Sprogvurderingsresultater opdelt på køn De næste to figurer viser udviklingen i den gennemsnitlige sprogvurderingsscore for børnene i Ikast- Brande Kommune opdelt på drenge, piger og alle børn i kommunen. Den samlede score viser, hvordan de forskellige grupper klarer sig i forhold til hinanden og den samlede børnegruppe. 3 Vurderingerne i 2013 baserer sig kun på 4. kvartal. Derfor er antallet af gennemførte sprogvurderinger i 2013 ikke så højt som i Ikke placeret er børn, der er blevet sprogvurderet, men hvor der ikke kan beregnes en sprogvurderingsscore og derfor ikke en indsatsgruppe fordi udfyldelsen er mangelfuld. Forskerne ved Syddansk Universitet har defineret nogle regler for, at der skal være svaret på en vis del af spørgsmålene, før de kan stå inde for at lave en score. Hvis disse regler ikke er opfyldt, giver systemet en blank sprogvurderingsscore og dermed indsatsgruppen Ikke placeret. 16

17 Figur 9. Udvikling i den samlede sprogvurderingsscore for de 3-årige børn Figur 10. Udvikling i den samlede sprogvurderingsscore for de 5-årige børn 17

18 5. DET PÆDAGOGISKE LÆREPLANSARBEJDE Alle dagtilbud skal ifølge dagtilbudsloven udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis med udvikling og læring for øje. Den enkelte daginstitutions pædagogiske læreplan er offentliggjort på institutionens hjemmeside. 5.1 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Dette afsnit omhandler dagtilbuddenes arbejde med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Det siger Dagtilbudsloven om pædagogiske læreplaner 8 Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der værksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhold til børn med særlige behov. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet, at den er offentligt tilgængelig og at den evalueres mindst hvert andet år. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål, og inden for de seks temaer angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 5.2 Ny skabelon til de pædagogiske læreplaner I foråret 2014 blev medarbejderne i de kommunale og private daginstitutioner præsenteret for en ny fælles skabelon til afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Præsentationen foregik på 18

19 et fyraftensmøde i hvert ledelsesdistrikt. På disse møder blev, der også udleveret et vejlednings- og inspirationskatalog, som er udarbejdet i et samarbejde mellem daginstitutionsafdelingen, medarbejderrepræsentanter og repræsentanter fra daginstitutionslederne. Vejledningen indeholder inspiration til processen med at udarbejde den pædagogiske læreplan og inspiration til planlægning, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde, der udføres i hverdagen. I den pædagogiske læreplansskabelon skal institutionerne opstille læringsmål for arbejdet med de seks læreplanstemaer, børn med særlige behov og overgange. Læringsmålene udmøntes i tiltag og tegn på læring, og det beskrives, hvordan der dokumenteres og evalueres på det enkelte læringsmål. Desuden er arbejdet med de politiske målsætninger i Vision 2016 samt eventuelle egne målsætninger også beskrevet. 5.3 Tilbagemelding på de pædagogiske læreplaner I august havde daginstitutionsafdelingen modtaget alle de nye pædagogiske læreplaner. Efterfølgende er alle læreplaner gennemgået grundigt, og der er givet en skriftlig tilbagemelding til alle daginstitutioner. Tilbagemeldingerne indeholder en overordnet tilbagemelding på den samlede pædagogiske læreplan og en tilbagemelding på konkrete ting, der kan kvalificere det videre pædagogiske arbejde med læreplanen. Generelle betragtninger Generelt set har daginstitutionerne udarbejdet nogle flotte og velformulerede læreplaner. På trods af den fælles skabelon er læreplanerne meget forskellige og de giver et nuanceret billede af, hvad de enkelte institutioner står for. Ud over arbejdet med de seks læreplanstemaer indeholder læreplanerne også beskrivelser af værdigrundlag og læringssyn, det pædagogiske - og didaktiske fundament, som læreplanen bygger på samt beskrivelser af læringsmiljø og forældresamarbejde. Fra daginstitutionsafdelingen er der i forbindelse med præsentationen af den nye læreplansskabelon sat et særligt fokus på, at det er personalets rolle, der skal være i centrum, for at børnene kan opnå de opstillede læringsmål. Dette afsæt har langt de fleste institutioner taget i deres læringsmål. Beskrivelserne omkring arbejdet med dokumentation og evaluering viser, at der i større eller mindre grad er brug for mere viden omkring dokumentations- og evalueringsmetoder, der kan understøtte det pædagogiske arbejde. Tilbagemelding på konkrete ting I tilbagemeldingen er der også fremhævet nogle ting i institutionens læreplan, der enten med fordel kan kvalificeres eller noget, der skal ændres på. Når institutionen har lavet ændringerne i læreplanen skal den lægges på hjemmesiden. 19

20 Den videre proces Alle daginstitutioner har i den skriftlige tilbagemelding fået et tilbud om hjælp til at understøtte arbejdet med at omsætte læreplanen til praksis i hverdagen. Tilbagemeldingerne er desuden drøftet på et møde i alle ledelsesnetværk. Der har også været bred enighed om, at opkvalificering omkring dokumentation og evaluering er et fælles fokusområde for alle daginstitutioner. I 2015 vil daginstitutionsafdelingen både sætte et fælles fokus på opkvalificering omkring dokumentation og evaluering, og den enkelte institution får mulighed for at få skræddersyet en proces, der passer til deres behov. Evalueringen af de pædagogiske læreplaner følger en fast cyklus. Næste gang institutionerne skal evaluere deres samlede læreplan er i Pædagogiske læreplaner i Dagplejen For dagplejen er der udarbejdet en pædagogisk læreplan, der er fælles for alle dagplejehjem, der er tilknyttet den kommunale dagpleje. Dagplejens pædagogiske læreplan ligger på dagplejens hjemmeside. 20

21 I de enkelte legestuegrupper, har dagplejerne henover sommer og efterår beskrevet, hvordan de konkret vil arbejde med to læreplanstemaer. Beskrivelsen af arbejdet med hvert tema er lavet i SMTTE-modellen, og alle legestuegrupper har fået en skriftlig tilbagemelding på deres beskrivelser. Evalueringen af dagplejens pædagogiske læreplan følger samme cyklus som evalueringen af daginstitutionernes læreplaner. 5.5 Arbejdet med børn med særlige behov Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Figur 11 viser antallet af børn med støtte i almene dagtilbud og børn i specialgruppe og figur 13 viser antallet af børn med specialpædagogisk bistand opdelt i køn, tosprogede og institutionstype. Figur 11. Fordeling af børn med støtte i almene dagtilbud og børn i specialgruppe Indskrevne børn Børn med støtte i alment dagtilbud Børn i specialgruppe Børnehave Integreret institution Total Børn med støtte i alment dagtilbud er betegnelsen for et fælles projekt mellem daginstitutionens personale og en ressourcepædagog fra AKT.støtte.obs afdelingen. Formålet med indsatsen er at understøtte og optimere barnets trivsel og læring gennem udvikling af daginstitutionens pædagogiske praksis. Der bliver derfor fokuseret på det pædagogiske læringsmiljø, de voksnes relationer til barnet og de øvrige børnefællesskaber, hvorfor indsatsen også indeholder vejledning til det pædagogiske personale. Børn i specialgruppe dækker over børn, der er visiteret til en af kommunens tre specialgrupper, der er fysisk placeret i Ejstrupholm Børnehave, Børneby Øster og Vibereden. Figur 12. Børn med specialpædagogisk bistand Antal børn der modtager bistand Antal drenge der modtager bistand Antal piger der modtager bistand Antal tosprogede der modtager bistand Børnehave Integreret institution Total

22 5.6 Overgange Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet/den unge at gøre. I den pædagogiske læreplan skal institutionerne også opstille læringsmål for arbejdet med overgange både for overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave og overgangen fra børnehave til skole. Læringsmålene skal tage afsæt i følgende resultatmål fra Vision 2016: Resultatmål fra Vision 2016 Forældrene deltager i et opstartsmøde, når barnet starter i dagpleje eller daginstitution, og i andre relevante møder omkring barnet. Samarbejdet med skolerne tilpasses de lokale forhold, og fra og med 2011 sikres alle børn en mundtlig og skriftlig overlevering fra børnehave til skole. Som led i arbejdet med de pædagogiske læreplaner opøves barnets sociale og personlige kompetencer og barnets selvhjulpenhed trænes. Som det tidligere er beskrevet gennemføres dialogvurderingen Godt 5 år, på vej mod skole på alle børn lige inden skolestart. Fra skoleåret 2013/2014 er det denne vurdering, der danner udgangspunkt for den mundtlige og skriftlige overlevering af barnet fra børnehaven til skolen. 5.7 Arbejdet med tosprogede I Ikast-Brande Kommune arbejdes der ud fra, at et barn skal have et primært sprog, og det bør prioriteres i hjemmet. Mange børn kan sagtens håndtere to sprog. Det anbefales, at forældrene taler deres modersmål eller det sprog, de bedst taler. Endvidere anbefales det, at tosprogede børn kommer i dagpleje/vuggestue, når de har alderen frem for at blive i hjemmet. At være i daginstitution med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale fremmer barnets mulighed for også at lære dansk. Tosprogede børn får styrket deres ordforråd på samme måde som andre børn gennem børnerettede samtaler, dialogisk læsning og fælles opmærksomhed. For tosprogede børn er det en klar fordel, at der er et tæt forældresamarbejde, som understøtter barnets fortællinger af dets oplevelser i børnehaven og på modersmålet. Og omvendt er det vigtigt, at barnet får talt om oplevelser hjemmefra i børnehaven. I daginstitutionen foretages der en sprogvurdering af børnene i samarbejde med forældrene. Sprogpædagogerne i Sproggruppen i Vestbyens Børnehus foretager en sprogvurdering af børn, der ikke er indmeldt i daginstitution i samarbejde med forældrene. Hvis det vurderes, at et tosproget barn har behov for obligatorisk sprogstøtte henvises barnet jf. dagtilbudslovens 11 stk. 4 til et sprogstimuleringstilbud i form af en 15 timers plads eller jf. stk. 5 til et sprogstimuleringstilbud i form af en 30 timers plads om ugen. Sprogstimuleringen foregår enten i Sproggruppen eller i en af kommunens daginstitutioner. 22

23 Figur 13 og 14 viser en opgørelse over tosprogede børn fordelt efter deres behov for sprogstimulering på baggrund af de gennemførte sprogvurderinger. Figur 13. Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn pr. 30. september Tosprogede børn som modtager et sprogstimuleringstilbud (dagtilbudslovens 11, stk. 3) Antal Tosprogede børn som modtager et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i 30 timer om ugen Antal Børnehave 24 1 Integreret institution 17 0 Total 41 1 Figur 14. Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn, der ikke går i dagtilbud Antal tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, og som modtager sprogstimulering, fx hvor forældrene selv forestår sprogstimuleringen (dagtilbudslovens 11, stk. 3) Antal tosprogede børn der ikke går i dagtilbud, og som modtager et 15 timers sprogstimuleringstilbud (Dagtilbudsloven 11 stk. 4) Total 0 2 Arbejdet med pædagogiske læreplaner målrettet tosprogede børn Det anbefales, at daginstitutionernes arbejde med tosprogede børn optræder i de pædagogiske læreplaner på lige fod med arbejdet med børns sprogudvikling generelt. Formålet er at sætte øget fokus på denne gruppe børns sproglige udvikling samt at beskrive, hvordan den lovpligtige indsats organiseres og udmøntes i den enkelte institution. 5.8 Institutionernes arbejde med Vision 2016 Daginstitutionerne har sammen med udarbejdelsen af den nye pædagogiske læreplan gjort status på arbejdet med de politiske visioner, målsætninger og resultatmål i Vision Nedenfor gives der en samlet tilbagemelding fra daginstitutionsområdet i yderste kolonne til højre. Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionernes arbejde med de politiske resultatmål Vision 1 IBK er på forkant med at udvikle tilbud på pasningsområdet der også er tilpasset det fleksible arbejdsmarked Institutionerne inspireres til at gå nye veje og afprøve nye pædagogiske metoder i samarbejde med bestyrelserne. Der følges op med evalueringer, der igen Hver institution har sin egen pædagogiske læreplan. I 2014 har alle daginstitutioner udarbejdet nye pædagogiske læreplaner i en fælles skabelon. 23

24 kan skabe grundlag for pædagogisk fornyelse Institutionerne anvender egne gode fysiske rammer og inddrager lokalsamfund og natur. Vision 2 IBK skaber inspirerende rammer for et udviklende børneliv for alle hvor ligeværd og demokrati indgår og hvor børn uanset køn, aktivitetsbehov og kultur oplever livskvalitet. Børnene der forlader institutionen kender skolen, er skoleparate og glæder sig. Der arbejdes med fokus på det hele barns kompetencer og trivsel. Rummelighed og inklusion i forhold til hele målgruppen skal løbende vurderes med henblik på justeringer. Institutionerne fortsætter det gode samarbejde med skolerne, der har givet gode overgange for børn mellem førskoleog skolealderen. Arbejdet med det hele barns kompetencer er en del af de pædagogiske læreplaner. Institutionerne evaluerer løbende det pædagogiske arbejde, og afrapporterer arbejdet med de pædagogiske læreplaner til Byrådet hvert andet år. Samarbejdet med skolerne tilpasses de lokale forhold, og fra og med 2011 sikres alle børn en mundtlig og skriftlig overlevering fra børnehave til skole. Som led i arbejdet med de pædagogiske læreplaner opøves barnets sociale og personlige kompetencer og barnets selvhjulpenhed trænes. Arbejdet med det hele barns kompetencer tager blandt andet afsæt i dialog- og sprogvurderingen af det enkelte barn i Hjernen&Hjertet. Evalueringen af de pædagogiske læreplaner følger en fast cyklus med delevaluering i ulige år og en samlet evaluering, der afrapporteres til det politiske system i lige år. Derudover sker der løbende hverdagsevaluering af de pædagogiske aktiviteter. Fra skoleåret 2013/2014 danner dialogvurderingen Godt 5 år, på vej mod skole udgangspunkt for den mundtlige og skriftlige overlevering af alle børn fra børnehave til skole. I 2013 blev Rambølls ITsystem Hjernen&Hjertet implementeret på Daginstitutionsområdet i Ikast-Brande Kommune. Det er besluttet, at alle børn skal vurderes i dialogmodulet og sprogvurderingsmodulet. Vurderingerne understøtter samtalerne mellem barnets forældre og det pædagogiske personale omkring barnets kompetencer og trivsel. Vision 3 Forældrene oplever og lever op til at være primært ansvarlige for deres børn og familiens situation. Forældre og bestyrelse involveres aktivt i samspillet med institutionen. Forældrene involveres via løbende dialog og information. Den enkelte daginstitution formidler forventninger til forældrene. Forældrene deltager i et opstartsmøde, når barnet starter i dagpleje eller daginstitution, og i andre relevante møder omkring barnet. Det skal sikres, at bestyrelsen kender deres rammer og beføjelser. Dette sker blandt andet på et kommunalt introduktionsmøde for Dialogvurderingen benyttes omkring 2 års alderen i dagplejen, omkring 3 års alderen, 24

25 nye bestyrelsesmedlemmer 1 gang årligt. Det drøftes i bestyrelsen, hvordan den enkelte institution vil leve op til vision og målsætning. når barnet starter i børnehave og i 5 års alderen inden skolestart. Sprogvurderingen er obligatorisk for alle børn i 3 års alderen og igen ved 5 år, hvis vurderingen i 3 års alderen viser, at barnet har brug for en fokuseret eller særlig sprogindsats. I 2014 er der afholdt et netværksmøde for alle bestyrelsesformænd og daginstitutionslederne, et fælles møde for alle bestyrelsesmedlemmer hvor bl.a. principper for bestyrelsesarbejdet var på dagsordenen samt et dialogmøde med Børneog Undervisningsudvalget med deltagelse af bestyrelsesformænd og daginstitutionsledere. I foråret 2015 er der planlagt to netværksmøder for bestyrelsesformænd og daginstitutionsledere samt et fælles møde for alle bestyrelser på daginstitutionsområdet, hvor temaet er Skabelse af forældrefællesskaber. Institutionerne oplever, at k-møderne er konstruktive og at de understøtter forældreinvolvering og styrker samarbejdet omkring barnet. Vision 4 Der er tidlig opmærksomhed omkring børnene, således at tilbud og indsats tilpasses barnet og familiens ressourcer. Satsningen på tidlig indsats indebærer, at alle faggrupper har målrettet fokus på forebyggelse. Der satses på tidlig koordineret sprogindsats (dansk) overfor børn med anden etnisk baggrund. Indsatsen fokuseres på at inkludere de K-møde strukturen skal bruges med pligtig deltagelse af alle relevante fagpersoner/faggrupper. Alle børn i alderen 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder sprogvurderes. De børn, der i 3 års alderen har brug for en særlig indsats sprogvurderes I Ikast-Brande Kommune sprogvurderes alle børn i 3 års alderen fra oktober 2013 i IT-systemet 25

26 tosprogede i resten af børnegruppen igen i 5 års alderen. Hjernen&Hjertet. Der arbejdes med screening og dokumentation. Sundhed fysisk, ernæringsmæssigt, socialt og mentalt er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Vision 5 Dagtilbuddene har en klar sundhedspolitik med fokus på at præge børnene med sunde holdninger til kost, bevægelse og fællesskab. Der samarbejdes med områdets foreninger og frivillige organisationer. Sundhedspolitikken begynder i dagtilbuddene, men breder sig til fritids- og familielivet. Der er fokus på sundhed og trivsel via de pædagogiske læreplaner. Barnets sundhed og trivsel er et tema i dialogvurderingen, som bruges på alle børn. Vurderingen understøtter dialogen mellem barnets forældre og det pædagogiske personale omkring barnets kompetencer og trivsel. Sundhed og trivsel er desuden en af grundstenene i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 26

27 6. KVALITETSOPLYSNINGER UD FRA KVALITETSTREKANTEN Kommunernes Landsforening arbejder med tre aspekter af kvalitet på dagtilbudsområdet: Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Brugeroplevet kvalitet Politisk kvalitet Den politisk definerede kvalitet handler om det kommunalpolitiske perspektiv, hvor der sættes mål, lægges (økonomiske) rammer og stilles resultatkrav til de ydelser, der leveres og opgaver, der løses. Faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og brugeroplevet kvalitet vil i dette afsnit blive koblet til kvaliteten i Ikast-Brande Kommunes daginstitutioner. 6.1 Faglig kvalitet Den fagligt definerede kvalitet handler om de faglige og lovgivningsmæssige standarder og krav, der stilles til ydelse og service. Faglig kvalitet dækker i denne kvalitetsrapport over det pædagogiske personales uddannelsesniveau, ledernes uddannelsesniveau og antallet af skoleudsættelser Medarbejdernes uddannelsesniveau Figur 15. Uddannelsesniveau - Pædagogisk personale Pædagoger Kort pæd. udd. 5 Ingen relevant udd. Pæd. medarb. i alt Antal % Antal % Antal % Antal Børnehave % 10 5% 62 30% 208 Integreret institution 48 56% 3 3% 35 41% 86 Total % 13 4% 97 33% 294 Figuren viser, at fordelingen af pædagoger og medhjælpere i børnehaverne er 65/35 og i de integrerede institutioner 56/44. 5 Kort pædagogisk uddannelse dækker over den pædagogiske assistent uddannelse (PA). Gennemsnitligt set har 4 % af pædagogmedhjælperne i kommunens daginstitutioner taget denne uddannelse. 27

28 Medarbejdernes efteruddannelse I forbindelse med projektet Social inklusion på daginstitutionsområdet blev der i udbudt et diplommodul i social inklusion til pædagogerne og et AMU-kursus i social inklusion til pædagogmedhjælperne i kommunens daginstitutioner. Både diplommodulet og AMU-kurset havde en varighed på seks uger. Forløbet var organiseret som et rotationsforløb, hvor der blev ansat vikarer i daginstitutionerne, mens det faste personale var af sted på uddannelse eller kursus. Alle daginstitutioner har både haft pædagoger og medhjælpere med, og nogle institutioner har valgt at sende hele personalegruppen af sted henover den toårige periode. I 2014 har alle ledere og medarbejdere i daginstitutionerne været på kursus i pædagogisk IT Ledernes uddannelsesniveau I Ikast-Brande Kommune vægtes ledelsesfagligheden højt på alle områder, som en forudsætning for veldrevne tilbud med en høj faglighed. God ledelse er en forudsætning for medarbejdernes trivsel og udvikling, og dermed en forudsætning for et godt børnemiljø i alle daginstitutioner. Hovedparten af lederne indenfor daginstitutionsområdet har eller i gang med at erhverve sig en diplomuddannelse i ledelse. Ledernes efteruddannelse og kompetenceudvikling Der arbejdes konstant med et fokus på at vedligeholde og udvikle ledelseskompetencer, som matcher de opgaver, daginstitutionslederne står med. Vi er optaget af rammerne fra Væksthus for ledelse, som nævner disse 6 kompetencer som kernekompetence for god ledelse: 1. Beslutningskompetence: Du skal kunne træffe beslutninger på vegne af virksomhed og medarbejdere - ofte på et intuitivt grundlag, hvor ikke alle informationer er tilgængelige. 2. Strategisk kompetence: Du skal kunne forstå sammenhængen mellem mission, vision og mål for virksomheden og så skal du forstå dit ansvar for at omsætte strategien gennem konkrete handlinger. 3. Motivationskompetence: Du skal kunne motivere medarbejdere, så de opnår høj arbejdsglæde og trivsel - dine medarbejdere oplever størst mulig motivation for at gå til opgaven. 4. Relationel kompetence: At kunne forstå og opbygge relationer mellem individer, så de arbejder for et fælles mål. Du skal kunne skabe relationer mellem mennesker - både blandt medarbejdere, kolleger, chefer og eventuelle kunder. 5. Kommunikationskompetence: At kunne kommunikere med - og formidle mål, rammer og opgaver til - medarbejdere og nærmeste leder. Du skal kunne forstå og anvende forskellige kommunikationsformer situationsbestemt. 6. Økonomisk kompetence: At kunne forstå virksomhedens eller afdelingens økonomiske grundlag samt brugen af de økonomiske rammer. Du skal kunne se en sammenhæng mellem beslutninger og de indtægter og udgifter, der opstår i kølvandet på beslutningerne. 28