Praksisfællesskaber og virtuelle lærefællesskaber: fordele, hindringer og succesfaktorer Patricia Margaret Gannon-Leary og Elsa Fontainha

Transkript

1 Nr. 5 September 2007 elearning Papers Ledende artikel Ledende artikel: Praksisfællesskaber Michelle Selinger og Roberto Carneiro Artikler etwinning - En ny vej for europæiske skoler Anne Gilleran Praksisfællesskaber og virtuelle lærefællesskaber: fordele, hindringer og succesfaktorer Patricia Margaret Gannon-Leary og Elsa Fontainha Videnstyrelse indenfor praksisfællesskaber: Analyse af behov og ydelser under udvikling Amaury Daele, Nathalie Deschryver, Dorel Gorga og Manfred Künzel Social Software og skabelsen af virtuelle praksisfællesskaber i turistsektoren Christian Petter, Klaus Reich og Kathrin Helling elearning in Rumænien: den nyeste udvikling Olimpius Istrate elearning Papers elearning Papers er en udgivelse af elearningeuropa.info, Europakommissionens portal, som fremmer bruget af IKT til livslang læring Publikation og produktion: P.A.U. Education, S.L. editorial@elearningeuropa.info ISSN Med mindre andet er angivet, er teksterne udgivet i dette tidsskrift underkastet en Creative Commons Attribution-Noncommercial- NoDerivativeWorks 2.5 licens. De må kopieres, fordeles og udgives hvis forfatteren og e-tidsskriftet, som udgiver dem, elearning Papers, citeres. Reklamebrug og afledt arbejde er ikke tilladt. Den fulde udgave af licensen kan ses på

2 Ledende artikel: Praksisfællesskaber Begrebet Praksisfællesskaber (forkortet CoP) er kommet langt siden det blev skabt i 1990erne. Fremkomsten af teknologien har betydet at fællesskaber i stigende grad kan distribueres og nichefællesskaber kan udvikles efterhånden som personer med forskellige interesser søger hinanden ud på tværs af hele verden for at fremme deres viden og forståelse af et domæne. Denne udgave af elearning Papers fokuserer på fire forskellige CoPere som er blevet forsynet med brændstof via brugen af elektroniske redskaber til opbygning af fællesskab. I de sidste femten år har disse redskaber bevæget sig fra online opslagstavler til wikis, audio og video podcasts, virtuelle mødeområder, telekonferencer og en hvilken som helst kombination af disse og andre. Samtidig befinder oversættelsesredskaber sig i de tidlige udviklingsstadier, men med tiden vil disse blive udbredt og fællesskaber vil fortsætte med at vokse og blomstre efterhånden som kollektiv viden spredes i vid udstrækning. Folk vil nyde godt af andre kulturelle synspunkter og praksis, som de kan sammenligne med deres egne og således bygge deres egne på ny. Undervisere er ikke længere isolerede i deres klasseværelser eller skoler. De er nu i stand til at føre samtaler med andre og dele ideer og ressourcer på tværs af landegrænser. Initiativer som det Europæiske Skolenet etwinning projekt, beskrevet af Anne Gilleran, viser hvordan undervisere opdager gode grunde til at anvende teknologien som et redskab til at samarbejde og kommunikere og de udsættes for nye undervisningsmetoder, som de måske ellers ikke ville have overvejet. Online CoPere er dog ikke problemfri som Gannon-Leary og Fontainha forklarer i en diskussion om faktorerne, som får online fællesskaber til at være succesrige eller mislykkes indenfor den højere uddannelse. Forfatterne analyserer resultaterne af interviews med akademisk ansatte for at skitsere forhindringerne og de kritiske succesfaktorer, som fører til bæredygtige CoPere. Videnstyrelse er én af udfordringerne både indenfor forretninger som uddannelse. Daele et al fra universitetet i Fribourg i bemærker, at dette specielt er en udfordring indenfor et rammeværk af global e-learning og i implementering og udvikling af CoPere. De beskriver udviklingen af et analyseredskab til videnstyrelse for det europæisk understøttede projekt PALETTE. Petter et al beskriver potentialet for social software til at understøtte undervisning indenfor turistsektoren og hvordan det kan give de ansatte fleksibilitet med hensyn til hvor og hvornår de kan lære. Deres forskning, som fokuserede på SMEere angiver, at fordelene ved sådan et samarbejde ikke kan ses med det samme hvilket til gengæld fører til en vis grad af utilbøjelighed til at deltage. Dog kan deltagelse blomstre så snart fordelene ved samarbejde, som f.eks. fælles marketing foretagende indses. Michelle Selinger og Roberto Carneiro elearning Papers ISSN

3 etwinning - En ny vej for europæiske skoler Anne Gilleran European Schoolnet, Belgien Det professionelle udviklingsprogram for de som er involveret i etwinning inkluderer workshops både på europæisk og nationalt niveau, hvilket tilbyder en platform til udveksling af information blandt undervisere samt medvirker til at god praksis vokser. etwinning, Onlinesamarbejde, Innovation, Digital forståelse, Pædagogik, Platform, Skole, Lærer files/media/media13562.pdf Denne afhandling undersøger etwinning aktionen imod baggrunden af det 21. århundredes uddannelses- og sociale kræfter i Europa. Den beskriver detaljeret udviklingen og strukturen af etwinning, mulighederne som den tilbyder underviserer mht. pædagogiske praksis og professionel udvikling og bedrifterne bag portalen etwinning begyndte som et initiativ fra Europakommissionen i 2004 med det tydelige formål at knytte skoler i Europa sammen på en uformel måde for at gøre underviserne i stand til at samarbejde uden den store forpligtelse som arbejde på langt sigt er, hvilket normalt sker når man forpligter sig til et Comenius projekt. ETwinning er designet til at tilbyde en meget fleksibel indfaldsvinkel til samarbejde mellem skoler og har en ganske enestående struktur med hensyn til det niveau af støtte som tilbydes underviseren. Én af etwinnings enestående kvaliteter ligger i eksistensen af meget aktive support tjenester både på nationalt og europæisk niveau, som tilbydes af National Support Service (NSS) og Central Support Service (CSS), såvel som et antal indbyggede incitamenter til undervisere i form af kvalitetsetiketter. Det professionelle udviklingsprogram for de som er involveret i etwinning inkluderer workshops både på europæisk og nationalt niveau, hvilket tilbyder en platform til udveksling af information blandt undervisere samt medvirker til at god praksis vokser. Grunden til at denne aktion har så stor succes er portalen en yderst sofistikeret kommunikationsplatform på 20 sprog, som tilbyder et bredt udbud af redskaber til undervisere. Har etwinning haft succes? Svaret må være ja når man læser statistikkerne i forbindelse med en række skoler og registrerede undervisere. Underviserne mener, at det er en let, ikke bureaukratisk måde sammen at arbejde på projekter på en yderst udviklet on-line platform. elearning Papers ISSN

4 Patricia Margaret Gannon-Leary Northumbria Universitetet, Storbritannien Elsa Fontainha ISEG - Tekniske Universitet i Lissabon, Portugal Der er en fornemmelse af at være forbundet, af at dele en lidenskab og en uddybning af viden, som kan udledes fra vedvarende vekselvirkning. Praksisfællesskaber, Samarbejdende; Miljøer, Uformel læring, Interaktivitet, Brugbarhed, e-learning files/media/media13563.pdf Praksisfællesskaber og virtuelle lærefællesskaber: fordele, hindringer og succesfaktorer Et virtuelt praksisfællesskab (forkortet CoP) er et netværk af individer, som deler et interessedomæne som de kommunikerer om online. Udøverne deler ressourcer (for eksempel erfaringer, problemer og løsninger, redskaber, metoder). Den slags kommunikation resulterer i, at hver deltager i fællesskabet forbedrer sin viden og bidrager til udviklingen af viden indenfor domænet. Et virtuelt lærefællesskab kan involvere ledelse af original forskning, men det er mere sandsynligt at dets hovedformål er at øge deltagernes viden via formel læring eller professional udvikling. Virtuelle lærefællesskaber kan have læring som deres hovedformål eller e-learning kan genereres som en sideeffekt. Virtuelle praksisfællesskaber (CoPere) og virtuelle lærefællesskaber spredes mere og mere indenfor højere uddannelsesinstutitioner takket været teknologisk udvikling, som gør det muligt at øge kommunikationen, interaktuere blandt deltagerne og inkorporere pædagogiske samarbejdsmodeller specielt via informations- og kommunikationsteknologier (IKTer). De tilbyder potentialet for at kombinere synkron- og asynkron kommunikation, adgang til og fra geografisk isolerede fællesskaber og deling af information på internationalt plan. Der er helt klart fordele at drage ved at dele og lære både på såvel som udenfor højere uddannelsesinstitutioner. Der er en fornemmelse af at være forbundet, af at dele en lidenskab og en uddybning af viden, som kan udledes fra vedvarende vekselvirkning. Udvikling af viden kan være vedvarende, cyklisk og omskiftelig. Dog eksisterer der hindringer i virtuelle CoPere, som defineres af forfatterne og illustreres med citater fra akademisk ansatte, som har været involveret i CoPere. Kritiske Succesfaktorer (Critical Succes Factors - CFS) for et virtuelt CoP diskuteres. Disse inkluderer anvendeligheden af teknologi; troen på og accepten af IKTere i kommunikation; en følelse af at høre til blandt medlemmer; det at være opmærksom på praksisfællesskabets tværnationale og tværkulturelle dimensioner; delt forståelse; en fælles følelse af formål; brug af netikette og brugervenligt sprog og lang levetid. Forfatterne anerkender det enorme potentiale der eksisterer for udvikling af CoPere via diskussionslister og diskussionstavler, men de har selv erfaret vanskelighederne forbundet med at opstarte sådan et fællesskab. Disse bekræftes og illustreres med tekst fra interviewer med akademisk ansatte. Meget af den litteratur der forefindes om CoPere udspringer fra udenfor Europa på trods af den kendsgerning, at artikler om e- learning er yderst udbredt rundt omkring i Europa. Forfatterne foreslår at dette emne udforskes yderligere ved at identificere og studere CoPere og virtuelle lærefællesskaber på tværs af EU landene. elearning Papers ISSN

5 Amaury Daele Nathalie Deschryver Dorel Gorga Manfred Künzel CoPernes teknologiske konfiguration bør tilbyde særlige teknologiske ydelser til at støtte læring, deling- og skabelse af viden såvel som sociabilitet og deltagelse. Praksisfællesskaber, Videnstyrelse, Uformel læring, Deltagende design, Praksis, Forskning & udvikling files/media/media13564.pdf Videnstyrelse indenfor praksisfællesskaber: Analyse af behov og ydelser under udvikling Denne afhandling omhandler problemet om videnstyrelse og læring indenfor praksisfællesskaber. Dette problem er specielt udfordrende på et tidspunkt med global e-learning og implementering og udvikling af CoPere indenfor offentlige og private organisationer. Praksisfællesskaber er grupper af professionelle, som deler deres viden, ideer og praksis indenfor et fælles domæne eller emne. Flere og flere virksomheder og offentlige institutioner begynder at implementere CoPere både for at drage fordel af viden og for at forbedre deres ansattes erfaring og viden. I denne forbindelse opstår der vigtige spørgsmål vedrørende styrelsen af kollektiv viden og den menneskelige organisering, såvel som de teknologiske redskaber til at støtte denne proces. Hvad er (on-line) CoPeres behov med hensyn til deres læring, deres videnstyrelse og organiseringen af begge? Hvilke behov kan opfyldes via web ydelser? Hvilken slags ydelser? Hvordan kan de fremstilles til at møde CoPernes meget specifikke behov? I henhold til social-kulturelle teorier er det lettere at lære i fællesskab ved at opfylde nogle betingelser. Først skal personerne definere personlige- og fælles formål. Dernæst skal personerne deltage i regelmæssige og rige vekselvirkninger. En anden betingelse er forbundet med de ressourcer som fremstilles. Disse ressourcer kan anses for at være CoPernes fælles goder eller rigdom inklusive dets hukommelse. Disse redskaber tilhører fællesskabet og kan støtte hvert medlems læring. CoPernes teknologiske konfiguration bør tilbyde særlige teknologiske ydelser til at støtte læring, deling- og skabelse af viden såvel som sociabilitet og deltagelse. PALETTE, et europæisk projekt ( ), undersøger selv CoPerne ved at samarbejde tæt med 10 af dem og analysere deres behov for videnstyrelse og støtter dem i at implementere nye relevante aktioner for dette. Desuden studerer projektet de teknologiske ydelser, som ville kunne støtte videnstyrelsen og læreprocesserne. I PALETTE er disse to synspunkter tæt forbundet via en deltagende designmetode. Dette betyder at CoPerne og de som udvikler videnstyrelses ydelser samarbejder ved at følge en gentagende process til at identificere CoPernes behov og udvikle videnstyrelses ydelser baseret på disse behov samt organisere aktiviteter via hvilke CoPerne virkeligt ville kunne deltage i designet af ydelserne. elearning Papers ISSN

6 Christian Petter Fremtidsstudi er, Østrig Klaus Reich Fremtidsstudi er, Østrig Kathrin Helling Fremtidsstudi er, Østrig Nye ideer om IKT baseret læring inkluderer en blanding af læring og arbejde, hvilket resulterer i konceptet læring på arbejdspladsen. Samarbejde, Virtuelle Praksisfællesskaber, Formel læring, Uformel læring, SMV, Turisme, Social Software, Web 2.0 files/media/media13565.pdf Social Software og skabelsen af virtuelle praksisfællesskaber i turistsektoren Konceptet praksisfællesskaber kan ses som en central model, der støtter uformelle læreprocesser specielt på arbejdspladsen. Baseret på antagelsen at sociale softwareredskaber og modeller er meget egnede til at støtte samarbejde indenfor virtuelle netværk, er det denne afhandlings mål at præsentere og analysere de erfaringer indhentet i processen af at etablere virtuelle praksisfællesskaber i små- og mellemstore virksomheder (SMV) indenfor den europæiske turistsektor (hvilket inkluderer anvendelsen af sociale softwareredskaber). SMVer kan ses som rygraden til regional velstand og beskæftigelse i Europa og deres ansattes professionelle udvikling ses ofte som en forhåndsbetingelse for at opnå fornyelse og kunne konkurrere med andre firmaer. Dog er små firmaer ofte ikke i stand til at opfylde deres ansattes lærebehov ved at udvikle eller financiere formelle læreinitiativer individuelt. Nye ideer om IKT baseret læring inkluderer en blanding af læring og arbejde, hvilket resulterer i konceptet læring på arbejdspladsen. Disse former for uformelle læreprocesser i organisationer sigter mod at lære omkring konkrete problemer. Empirisk forskning foretaget indenfor rammearbejdet af Leonardo da Vinci projektet Work&Learn Together (WLT) viser, at social software bestemt kan lette og støtte kommunikationsprocesser indenfor praksisfællesskaber. Dog foretrækkes det ofte at se disse redskaber som en ekstra kommunikationskanal. Ideen om kun at etablere virtuelle praksisfællesskaber indenfor turistsektoren viste sig at være ganske problematisk. Konkurrencefølelsen indenfor sektoren viste sig at være meget større end det virkelige behov for at lære ved at samarbejde. Dog blev der fundet adskillige områder indenfor turistsektoren hvor virtuelle praksisfællesskaber kunne etableres til at støtte eksisterende kommunikations- og læringsstrukturer såvel som til at dække elevernes behov. En hovedmotivering for at implementere virtuelle praksistfællesskaber, specielt indenfor små og mellemstore virksomheder, er den kendsgerning, at der er behov for redskaber som gør det muligt at lære i arbejdstiden og på arbejdspladsen. Således kan deltagelse i formelle kursusforløb som ofte involverer upraktisk rejseaktivitet til kursuscentre for de ansatte i landområder undgås. elearning Papers ISSN

7 Olimpius Istrate Undervisning svidenskaber, Rumænien Teorien og praktikken af elearning forbedres konstant med det formål at øge kvaliteten af de rumænske uddannelsesog kursussystemer. IKT i det rumænske uddannelsessystem, elearning, Computerformidlet undervisning, Rumænske undervisningssystem, Uddannelsespolitikker fo/files/media/media13566.pdf elearning in Rumænien: den nyeste udvikling Drevet at social-økonomiske kræfter og støttet af adskillige programmer, der har som formål at øge adgangen til IKT udstyr og kvalitets econtent, Begyndte rumænske uddannelsesinstitutioner for 15 år siden at inkludere nye teknologier i deres udviklingsdagsorden. Adskillige initiativer forsøger at følge med de europæiske og globale elearning tendenser, principper og aktioner ved at fokusere på erhvervelse af IT udstyr og deres administrative brug samt ved at skifte til en egnet integrering af software i undervisningen og menneskelig ressourcetræning. Selv om de stadig er mindre begunstiget indenfor dette område end hvad uddannelsesudviklere forventer (på grund af nationale lov bestemmelser), tilpasser skoler, højere uddannelsesinstitutioner og kursusvirksomheder langsomt deres pensum til at tillade skabelsen af nye teknologifremmet læringsmilieu indenfor adskillige områder. Teorien og praktikken af elearning forbedres konstant med det formål at øge kvaliteten af de rumænske uddannelses- og kursussystemer. Denne afhandling gennemgår de relevante dokumenter og erfaringer i forbindelse med implementeringen af IKT indenfor den rumænske uddannelse og tager i betragtning dokumenter leveret af Undervisnings- og Forskningsministeriet, SIVECO Rumænien, Verdensbanken, Informationsteknologiministeriet, elearning Rumænien og andre vigtige virksomheder, universiteter og NGOer involveret i elearnings processen, sammen med relevante regionale og lokale rapporter. I vore dage fokuseres størstedelen af de rumænske anstrengelser indenfor elearnings området på bruget af IKT i undervisningen. Et kohærent strategisk dokument, som specielt drejer sig om teknologifremmet læring er ved at blive udviklet og dets anbefalinger til den taktik som bør anvendes for at kunne repræsentere den nødvendige vægt til en ansvarlig brug af computere og Internet til uddannelsesformål i stor målestok. Men de bæredygtige resultater kan kun opnås via en mere proaktiv indstilling fra uddannelsespolitikskabere, fra uddannelsesbrugere samt hele samfundet, idet en sådan ændring er langt hinsides en simpel regeringsbeslutning, og fornyelsen af uddannelse er ikke kun en enkelt institutions ansvar. elearning Papers ISSN