Bispedømmets fællesadministration. Årsrapport 2011

Transkript

1 Bispedømmets fællesadministration (Bispekontoret) Ansgarstiftelsen Den Katolske Kirke i Danmark Årsrapport 2011 R, s Kalvebod Brygge 45, 2., 1560 København V Tlf.: (+45) , Fax: (+45) copenhagen@rsmplus.dk, CVR-nr (Hjemsted: København) Afdelinger i: Aalborg, Holstebro, Kolding, København, Odense, Skærbæk, Vordingborg og Århus RSM plus er et selvstændigt medlem af RSM International, en uafhængig kæde af selvstændige revisions- og konsulentfirmaer med kontorer i mere end 70 lande

2 Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Ledelsesberetning 6 Oplysninger om Bispedømmets fælleadministration 10 Årsregnskab 1. januar december 2011 Anvendt regnskabspraksis 11 Resultatopgørelse 13 Balance 14 Pengestrømsopgørelse 16 Noter 17 Regnskabsoplysninger om sogne Samlet regnskab for sogne 21

3 2 Ledelsespåtegning Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2011 for Bispedømmets fællesadministration, Ansgarstiftelsen, Den katolske Kirke i Danmark. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af Bispedømmets fællesadministrationen, Ansgarstiftelsen Den Katolske Kirke i Danmarks aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. København, den 23. maj 2012 Bestyrelsen Czeslaw Kozon Lars Messerschmidt Niels Engelbrecht Biskop Generalvikar Sognepræst I henhold til Kirkerettens Canon har jeg aflagt årsregnskabet for 2011 for Bispedømmet København. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Jeg anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af Bispedømmet København's aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stig Sørensen Økonom

4 3 Ledelsespåtegning I henhold til Kirkerettens Canon 493 godkender Økonomisk Råd for Bispedømmet København den af økonomen aflagte årsrapport. København, den 23. maj 2012 Økonomisk Råd Czeslaw Kozon Marlene Henrichsen Christian de Jonquières Biskop Henning Fink-Jensen

5 4 Den uafhængige revisors erklæringer Til Økonomisk Råd for Bispedømmet København Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Bispedømmets fællesadministration (Bispekontoret) for regnskabsåret 1. januar 31. december 2011, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Bispedømmets fællesadministrations aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af Bispedømmets fællesadministrations aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen Bispedømmets fællesadministration har som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2011 medtaget det af økonomisk råd godkendte budget for Budgettet har, som det også fremgår af årsregnskabet, ikke været underlagt revision.

6 5 Den uafhængige revisors erklæringer Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Den uafhængige revisors erklæring om review af årsregnskabet for 2011 for sognene Til Økonomisk Råd for Bispedømmet København Vi har efter aftale udført review af årsregnskabet for 2011 for sognene side Bestyrelsen har ansvaret for årsregnskabet. Vores ansvar er på grundlag af vores review at afgive en konklusion om årsregnskabet. Det udførte review Vi har udført vores review i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om review. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører reviewet med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Et review er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til Bispekontorets medarbejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision, og som følge heraf udtrykker vi ikke en revisionskonklusion om årsregnskabet. Konklusion Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af sognenes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af sognenes aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2011 i overensstemmelse med regnskabsinstruksen fra Bispekontoret. København, den 23. maj 2012 R s Lise Foss Nielsen Statsautoriseret revisor

7 6 Ledelsesberetning Den katolske Kirkes grundenhed i Danmark er Bispedømmet København under ledelse af biskop Czeslaw Kozon. Bispedømmets fællesadministration eller bispekontoret i daglig tale er etableret som en fælleskasse (Ansgarstiftelsen) til at varetage en række centrale administrative og pastorale opgaver i bispedømmet. De enkelte sogne i bispedømmet fungerer som selvstændige juridiske enheder, men er samtidig en integreret del af fællesskabet. Økonomisk hænger bispedømmet og sognene altså sammen. Den foreliggende årsrapport indeholder regnskabet for fælleskassens aktiviteter, mens regnskaberne for hvert enkelt sogn offentliggøres selvstændigt. Bagerst i årsrapporten findes en oversigt over det samlede økonomiske resultat i sognene. Bispekontoret Bispekontoret har tre hovedopgaver, nemlig: At udgøre en underskudsgaranti for sognene og bispedømmets institutioner. At finansiere en række af sognenes udgifter og fælles pastorale aktiviteter. At afholde fællesudgifter til fx a) præstelønninger, b) ejendomsprojekter og -vedligeholdelse, c) sprog- og integrationstjenesten, d) administration, e) information, f) tilskud til institutioner samt udgifter til råd og udvalg m.v. Op mod 2/3 af fælleskassens udgifter vedrører direkte aktiviteterne i sognene i form af solidariske tilskud og omfordelinger, udgifter til præstelønninger og vedligeholdelsesprojekter på kirker og menighedslokaler. Dermed understreges den forbundne økonomi mellem sognene og fælleskassen. a) Præsterne Præsternes løn og udgifter til bolig, transport, uddannelse m.v. afholdes af fælleskassen. Udgifterne hertil udgør ca. 1/3 af de samlede udgifter og udgør derved den største udgiftspost for fælleskassen. Administrationen arbejder sammen med en lønningskommission nedsat af Præsterådet på at udarbejde fælles retningslinjer for løn og tilskudsforhold for præsterne i bispedømmet København. Dette sker for at sikre ensartede og rimelige aflønningsforhold for præsterne. Samtidig er der bl.a. på opfordring fra Pastoralrådet igangsat et arbejde omkring fremtidige personalepolitiske initiativer for præsterne, herunder løbende medarbejdersamtaler, videreuddannelse m.v. Der må de næste år imødeses et betydeligt udgiftspres på fælleskassens udgifter til præstene. Det skyldes primært de ovennævnte initiativer over for præsterne og et stigende antal pensionerede præster (og en deraf følgende tilgang af nye præster). De nye præster vil for de flestes vedkommende være verdenspræster, hvor udgifterne hertil skal afholdes fuldt og helt af fælleskassen, mens bispedømmet tidligere har været begunstiget af flere ordenspræster, som i højere grad var og er selvfinansierende. Siden foråret 2010 har der været gennemført en advokatundersøgelse af seksuelle krænkelser begået af præster og andre medarbejdere i Bispedømmet København samt af bispedømmets behandling af henvendelser herom. Udgifterne hertil har i regnskabsåret 2011 udgjort 3,1 mio. og er udgiftsført under punktet ekstraordinære poster.

8 7 Ledelsesberetning b) Renoverings- og byggeprojekter Fælleskassen varetager årligt den løbende projektstyring af igangværende renoverings- og byggeprojekter i Bispedømmet København. I 2011 beløb udgifterne til disse projekter sig til i alt 9,9 mio. (jf. note 10). Af større vedligeholdelsesprojekter kan blandt andet nævnes vinduesrenovering i præsteboligen ved Sct. Mariæe Kirke (Aalborg), ud- og indvendig renovering af Sct. Nikolaj Kirke (Aarhus), nyt spir til Sct. Michaels Kirke (Kolding), omfugning og etablering af fjernvarme i Rosenkranskirken (Åkirkeby), samt ny fundering i halvdelen af den tidligere Sct. Michaels skole (Randers). c) Sprog- og Integrationstjenesten Mange af de nytilkomne katolske præster og ordenssøstre har ikke kendskab til det danske sprog og den danske kultur. Det er baggrunden for at bispekontoret for nogle år siden etableret en sprogog integrationstjeneste. Tjenesten ved konsulent Helle Jørgensen har også i 2011 beskæftiget sig med sine kerneområder undervisning og organisering af undervisning i dansk og danske forhold af udenlandske præster og søstre. Derudover har tjenesten fortsat varetaget kontakten til Udlændingeservice i forbindelse med ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark som religiøs forkynder. Ugentlig er der fortsat kommet 8-10 præster og søstre til individuelt tilrettelagt undervisning hos konsulenten, hvor vi som altid har taget udgangspunkt i de sproglige eller integrationsmæssige udfordringer den pågældende står i. Det kan fx være skriftlig og mundtlig bearbejdelse af prædikener, forberedelse til danskprøver og læsning af fag- og skønlitteratur. I 2011 har to religiøse forkyndere således bestået indvandringsprøven. Sprogkonsulenten har også deltaget i det pastorale træningsprogram for to præstekandidater med et kursus i dansk litteratur. Derudover har konsulenten været i ugentlig mail- og Skype-kontakt med et videre antal præster og søstre og efter aftale besøgt de pågældende i deres hjem. De månedlige ekskursioner for præster og søstre i Københavnsområdet til steder af interesse for dansk kultur og historie er fortsat gennem året og har som altid højnet både vores viden og sociale sammenhængskraft. Af andre aktiviteter har konsulenten færdiggjort en velkomstfolder til Bispedømmet København på dansk, engelsk, polsk og spansk og startet forberedelserne til et fortsættelseskursus i kirkebogsføring. I 2012 planlægges der afholdelse af et seminar i dansk litteratur ligesom der arbejdes på et forstærket samarbejde mellem nyligt ankommen præst eller søster og modtagende menighed. d) Administration Bispedømmets administrationsafdeling består af ni medarbejdere og har følgende hovedopgaver: Fundraising af projektmidler til primært ejendoms- og vedligeholdelsesprojekter, men også til pastorale aktiviteter, præstelønninger og biler til præsterne. Bispekontoret tilvejebringer hvert år mellem 12 til 15 mio. kroner i tilskud fra eksterne kilder til driften af bispedømmet. Projektstyring af ejendoms- og vedligeholdelsesprojekter. Der er løbende mellem 80 og 120 igangværende projekter. Administration af Ansgarstiftelsens ejendomme og bilflåde, herunder forsikringsforhold, kontrakter, betalinger m.v. Ansgarstiftelsen ejer ca. 80 ejendomme og 30 biler.

9 8 Ledelsesberetning Pastoralt sekretariat for biskop og generalvikar, herunder sekretariat for Biskoppeligt Råd, Præsterådet, Pastoralrådets Forretningsudvalg og Økonomisk Råd. Biskoppens arkiv og håndbibliotek, samt reception og fælles indkøb på Bispekontoret. Vedligeholdelse og udvikling af det centrale medlemskartotek og den elektroniske kirkebog, som ved årsskiftet 2011/12 indeholder ca aktive katolikker. Administration af den centrale kirkeskatteordning, hvortil ca katolikker er tilmeldt som aktive bidragsydere, samt styring af de årlige centrale kirkeskattekampagner. Varetagelse af bogholderi og betalinger for såvel bispekontorets egne aktiviteter, samt en række institutioner i bispedømmet. Desuden udarbejdelse af kvartalsregnskaber og årsrapport, samt øvrige økonomistyringsopgaver og styring af fælleskassens likviditet og værdipapirer. Kontrol af og opfølgning på (50) sogneregnskaber og løbende support til præster og sognesekretærer, herunder assistance i forbindelse med midlertidige likviditetsproblemer eller omstruktureringer i sognene. Lønadministration for præster og øvrige gejstlige, samt medarbejderne på bispekontoret og i de fleste institutioner i bispedømmet. Administration og udvikling for bispekontorets IT-systemer samt det centrale medlemskartotek og elektroniske kirkebog. Der har under året været arbejdet på at flytte det nuværende medlemskartotek til en ny IT-platform. Dette arbejde skrider planmæssigt frem og det forventes ved årsskiftet 2012/13, at det nye system kan stilles til rådighed for præster og sognesekretærer. e) Informationstjenesten Bispedømmets informationstjeneste beskæftiger én leder af afdelingen og en webmaster (der også udfører grafisk arbejde). Tjenesten varetager en række indad- og udadvendte informationsopgaver for Bispedømmet og fungerer desuden som Den katolske Kirkes kontaktflade til journalister og medier. Af arbejdsområder kan nævnes: at højne informationsniveauet internt i bispedømmet både i forhold til præster, menigheder, bispedømmets institutioner, skoler og andre interessenter. at betjene medieverdenen ved at besvare (eller ved at formidle besvarelser af) henvendelser med ønske om baggrundsviden om bispedømmet, Den katolske Kirke og katolsk tro. at bistå biskop Czeslaw Kozon i sager af mediemæssig relevans. Bispedømmets primære informationskanaler er Katolsk Orientering og hjemmesiderne og som drives og vedligeholdes af Informationstjenesten. Informationstjenesten hjælper bispedømmets institutioner, herunder Katolsk Orientering, med at udarbejde tekster og artikler, og hjælper med etablering/modernisering af hjemmesider. Den rådgiver også omkring spørgsmål af kommunikationsmæssig art og hjælper med udarbejdelsen af brochurer, kampagner m.v. For tiden arbejder Informationstjenesten med at skabe en platform for Bispedømmet på det sociale medie Facebook, for herigennem at gøre Kirkens budskab og dens tilbud tilgængelig for en endnu større kreds.

10 9 Ledelsesberetning f) Tilskud til institutioner Bispedømmets fællesadministration yder hvert år driftstilskud til en række institutioner i bispedømmet, som formelt er en del af Ansgarstiftelsen, men reelt fungerer som selvstændige aktiviteter med selvstændig ledelse og økonomi. Driftstilskuddet fremgår af årsrapportens note 5) og 6). Der er udarbejdet selvstændige årsrapporter for disse aktiviteter, som vil være tilgængelige på de enkelte institutionernes hjemmeside. Disse driftstilskud udgør årligt mellem 8 og 12 % af fælleskassens udgifter. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Udviklingen i 2011 har generelt set været utilfredsstillende, idet det ordinære driftsresultat udviser et underskud på t. Resultatet er dog nogenlunde tilfredsstillende når det sammenholdes med det budgetterede underskud for året på t. og driftsunderskuddet i 2010 som beløb sig til i alt t. Til underskuddet i 2011 skal lægges finansielle indtægter og resultat af ekstraordinære poster på i alt t., således at det samlede resultat for 2011 bliver et underskud på t. Underskuddet dækkes af den opsparede egenkapital, der pr. 31. december 2011 andrager i alt t. (2010: t.) På grund af de senere års voksende driftsunderskud har Ansgarstiftelsens bestyrelse og Økonomisk Råd besluttet at udarbejde en ny økonomisk politik med henblik på at reducere de løbende driftsunderskud og skabe balance mellem indtægter og udgifter i Ansgarstiftelsen fra senest 2015 og frem. Begivenheder efter årsregnskabets afslutning Der er ikke efter årsregnskabets afslutning indtruffet begivenheder, der væsentligt vil kunne påvirke vurderingen af Ansgarstiftelsens økonomiske stilling.

11 10 Oplysninger om Ansgarstiftelsen Navn Ansgarstiftelsen Den Katolske Kirke i Danmark Gl. Kongevej København V Bestyrelse Czeslaw Kozon Lars Messerschmidt Niels Engelbrecht Økonom Stig Sørensen Økonomisk Råd Czeslaw Kozon Marlene Henrichsen Christian de Jonquières Henning Fink-Jensen Revision R s Kalvebod Brygge 45, København V

12 11 Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet for Ansgarstiftelsen, Den katolske kirke i Danmark for 2011 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse A-virksomheder med de afvigelser, der følger af Angarstiftelsens særlige forhold. Ændring i anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af at årsrapporten tilpasses årsregnskabslovens bestemmelser ændret på følgende områder: Indregning af kursreguleringer på værdipapirer i resultatopgørelsen Værdireguleringer og realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer indregnes i resultatopgørelsen. Tidligere år er værdiregulering af værdipapirer posteret direkte på egenkapitalen. Sammenligningstallene i resultatopgørelsen for 2010 er ikke tilrettet. Den akkumulerede virkning af praksisændringerne udgør en forøgelse af årets resultat med t Balancesummen og egenkapitalen pr. 31. december 2011 er ikke blevet påvirket heraf. Bortset fra ovennævnte områder er den anvendte regnskabspraksis uændret i forhold til sidste år. Resultatopgørelsen Kirkeskat Indtægterne omfatter de bidrag, der tilfalder Ansgarstiftelsen (30%) efter fradrag af afholdte omkostninger til administration af opkrævning m.v. af kirkeskat. Bidrag fra menighederne og tilskud til præstelønninger Omfatter 30 % af de bidragspligtige indtægter, der direkte er tilfaldet de enkelte sogne sidste år. Tilskud og gaver Omfatter tilskud, gaver, og legater, som hvervt år udbetales til Ansgarstiftelsen. Administrationshonorarer Omfatter indtægter ved administration af ejendomme, projekter m.v. Ejendommenes driftsresultat Omfatter nettoresultatet ved udlejning af ejendomme. Tilskud til menigheder Omfatter ekstraordinære tilskud til menigheder, omkostninger til fremmedsprogede grupper, pastoralassistenter og tilskud til istandsættelse af bygninger m.v. Bispedømmets administration Omfatter omkostninger til det administrative personale, kontorlokaler, kontoromkostninger m.v. Præsterne Indeholder omkostninger til løn, pension m.v. til præsterne. Drift institutioner, netto Indeholder resultat af virksomheder der drives af Ansgarstiftelsen samt tilskud til institioner m.v. inden for Den katolske Kirke's virke i Danmark. Resultat af lejre og kursussteder Indeholder resultatet af Magleås, Ømborgen og Myretuen i henhold til særskilt aflagte regnskaber.

13 12 Anvendt regnskabspraksis Renteindtægter Omfatter renteindtægter af bank, værdipapirer m.v. samt værdiregulering af værdipapirer, reguleret for den andel der direkte kan henhøres til uafsluttede projekter m.v.. Ekstraordinærer poster Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift herunder indtægter fra arv og Balancen Ejendomme Ejendomme måles til den seneste offentliggjorte ejendomsværdi. Der afskrives ikke på ejendommene. Værdiregulering af ejendomme posteres direkte på egenkapitalen. Driftsmidler, inventar og automobiler Driftsmidler, inventar og automobiler afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret. Indretning af Gl. Kongevej 15 Erhvervet indretning måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Indretningen afskrives lineært over 10 år. Finansielle anlægsaktiver Indestående i virksomheder, kursuscentre og sogne måles til indre værdi. Resultatet i virksomheder og kursuscentre indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til nominel værdi. Værdien reduceres med nedskrivning til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter (forudbetalte omkostninger) Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Værdipapirer Værdipapirer måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Værdireguleringer og realiserede kursgevinster og tab indregnes under finansieller poster i resultatopgørelsen. Gældsforpligtelser Prioritetsgæld er således målt til amortiseret kostpris, der for kontantlån svarer til lånets restgæld. For obligationslån svarer amortiseret kostpris til en restgæld beregnet som lånets underliggende kontantværdi på lånoptagelsestidspunktet, reguleret med en over afdragstiden foretaget afskrivning af lånets kursregulering på optagelsestidspunktet. Gæld i øvrigt er målt til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. Modtagne forudbetalinger Modtagne forudbetalinger omfatter modtagne tilskud der vedrører indtægter i det efterfølgende år. Projekter Indtægter (tilskud og gaver) som Ansgarstiftelsen i regnskabsåret har modtaget til erhvervelse af bestemte aktiver eller til afholdelse af specielle udgifter medtages ikke i resultatopgørelsen. Indtægter og de heraf afholdte udgifter indgår i et særligt projektregnskab. I det år, hvor projektet afsluttes overføres nettoresultatet til resultatopgørelsen under posten ekstraordinære poster.

14 13 Resultatopgørelse 1. januar december 2011 Note 2011 Budget 2011 ikke revideret 2010 Indtægter Kirkeskat, netto Bidrag fra menighederne og tilskud til præstelønninger Tilskud indland Tilskud udland Øvrige tilskud Kampagne donationer Administrationshonorar Overskud ejendoms drift Udgifter Tilskud til menigheder Bispedømmets administration Informationstjeneste Præsteudgifter Præste- og teologistuderende Drift institutioner Tilskud til lejre og kursussteder Udgifter til Råd og udvalg Diverse pastorale udgifter Diverse tilskud Resultat før renter af ordinær drift Renteindtægter Ekstraordinærer indtægter Ekstraordinærer udgifter Årets resultat der overføres til egenkapitalen.

15 14 Balance pr. 31. december 2011 Note AKTIVER ANLÆGSAKTIVER Materielle anlægsaktiver Ejendomme Indretning af Gl. Kongevej Finansielle anlægsaktiver Indestående i institutioner m.v Anlægsaktiver i alt OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg m.v Betalt deposita Udlån Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT

16 15 Balance pr. 31. december 2011 Note PASSIVER EGENKAPITAL HENSATTE FORPLIGTELSER Hensættelse til renovering Modtagne, ikke anvendte projekt- og fondsmidler Hensatte forpligtelser i alt GÆLDSFORPLIGTELSER Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld til nominel værdi Kortfristede gældsforpligtelser Modtagne forudbetalinger Diverse skyldige gæld og omkostninger Anden gæld Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 11 Eventualforpligtelser 12

17 16 Pengestrømsopgørelse 1. januar december Pengestrømme fra driftsaktiviteten Årets resultat Afskrivning, indretning Gl. Kongevej Kursregulering værdipapirer Ånvendt af tidligere års hensættelser til renovering Ændring i driftskapital: Stigning i indestående i institutioner, lejre og kursussteder Fald i tilgodehavender fra salg m.v Stigning i betalt deposita Stigning i udlån Stigning i andre tilgodehavender Stigning i forudbetalte omkostninger Fald i modtagne forudbetalinger Stigning i diverse skyldige omkostninger Stigning i anden gæld Pengestrømme fra investeringsaktiviteten Salg og udtrukne værdipapirer Stigning i modtagne, ikke anvendte projekt- og fondsmidler Køb af ejendomme Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten Afdrag prioritetsgæld Ændring i likviditet Likvide midler pr. 1/ Likvide midler pr. 31/

18 17 Noter 2011 Budget 2011 ikke revideret 2010 Note 1 Kirkeskat, netto Kirkeskat 100 % Afregning til meninghederne, 70% Administration af kirkeskat Note 2 Kampagne donationer Modtagne bidrag Afholdte omkostninger Note 3 Bispedømmets administration Personaleomkostninger Kontor- og administrationsudgifter Husleje, rengøring m.v Note 4 Præsteudgifter Udgifter Løn og pension Biskoppens husførelse Rejser, flytteudgifter, møder og kursusudgifter Husleje Diverse udgifter præster Sprog- og integrationstjeneste Nettoudgiften til præstelønninger kan herefter specificeres således: Indtægter 15 % andel kirkeskatten % af menighedernes indtægt Tilskud til præstelønninger Diaspora-kommisariatet Kampagne donationer, netto Udgifter præster i alt Nettoudgifter til præsterne

19 18 Noter 2011 Budget 2011 ikke revideret 2010 Note 5 Drift institutioner Sankt Andreas Bibliotek Historisk arkiv m.v Katolsk Orientering Pastoral-Centret * Kirkelig domstol Evangelisering DUK * Pastoralcentret omfatter fra 2011 liturgikommisionen og Stenobutikken Note 6 Resultat af lejre og kursussteder (jfr. særskilte regnskaber) Magleås (overskud) Ømborgen Myretuen (overskud) Friheden Asserbo Note 7 Diverse tilskud Skoler Danske kirkers råd Andre Note 8 Ejendomme Saldo pr. 1. januar Årets tilgang Årets afgang Årets nettonedskrivning ejendomsværdier

20 19 Noter Note 9 Egenkapital Saldo pr. 1. januar Årets resultat Øvrige reguleringer Årets op- og nedskrivning af ejendomme Kursregulering af værdipapirer Note 10 Pastorale projekter Modtagne, ikke anvendte projekt- og fondsmidler Saldo pr. 1. januar Tilvejebragte midler Overført fra tilskud interim Tilskrevet renter Afholdte udgifter Pastorale projekter i alt Byggeprojekter Saldo pr. 1. januar Tilvejebragte midler Menighedens andel af ekspropriationsvederlag Administrationsbidrag til bispekontoret Egenbetaling sogne Indsamlinger Overført til sogne Overført fra tilskud interim Tilskud Bispedømmet Afholdte udgifter Øvrige projekter Saldo pr. 1. januar Tilvejebragte midler Salg af biler Egenbetaling sogne Husleje 2010 Caritas Ikke anvendte midler overført til byggeprojekter ( interim) Tilskud Bispedømmet Afholdte udgifter Øvrige projekter i alt I alt

21 20 Noter Note 11 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for Sankt Angars Skolen's kassekredit er deponeret ejerpantebrev med pant i ejendommen matr. nr. 36 a Udenbys Klædebo. Ansgarstiftelsen har overfor sognene stillet en underskudsgaranti. Den katolske Kirke i Danmark har stillet garanti på til fordel for DUK. Note 12 Eventualforpligtelser Den Katolske Kirke i Danmark har iværksat en advokatundersøgelse, som skal gennemgå sager med henblik på, at undersøge om der kan rejses erstatningskrav mod den Katolske Kirke i Danmark. Det forventes ikke at sagsomkostninger og eventuelle erstatningskrav vil påvirke Den Katolske Kirke i Danmarks Økonomiske stilling væsentligt. Den Katolske Kirke i Danmark er forpligtet til at betale livsvarig løn til præsterne. Der foretages løbende hensættelse til denne forpligtelse og pr. 31. december 2011 er der i posten anden gæld afsat et beløb på

22 21 Regnskab for sognene 2011 Anvendt regnskabspraksis Regnskabet for sognene for 2011 er opstillet på grundlag af de regnskaber, som sognene har indsendt til Bispekontoret. Der er pr. 14. maj 2012 endnu ikke modtaget regnskaber for 2011 for 4 sogne, Sakramentskirken, Køge, Sønderborg og Ringsted. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Kirkeskat Indtægterne omfatter hele den indbetalte kirkeskat. Den del af kirkeskatten, der skal afregnes til Angarstiftelsen er udgiftsført under posten afgift til Bispedømmet. Ejendomme Ejendomme måles til ejendomsværdi pr. 1/ Kirker og menighedshuse vurderes ikke og indregnes ikke i balancen. Der afskrives ikke på ejendommene. Da ejendommene i de enkelte sogne ejes af Ansgarstiftelsen, men stilles til rådighed for de enkelte sogne, er værdien af disse ejendommene overført til Ansgarstiftelsens regnskab. Ejendommene i de selvstændige stiftelser ejes ikke af Ansgarstiftelsen. Værdiregulering af ejendomme posteres direkte på egenkapitalen. Værdipapirer Der er ingen ensartet regnskabspraksis for indregning af værdipapirer i de enkelte sogne. Værdipapirerne indregnes dels til nominel værdi, kursværdi eller anskaffelsessum.

23 22 Regnskab for sognene 2011 Samlet resultatopgørelse for sognene 1. januar december 2011 (I følge regnskaber for sognene og de 2 selvstændige stiftelser) Indtægter Kirkeskat, 100% Sognebidrag og gaver Kollekter og kirkebøsse Kirkehandlinger og sognebladsindtægter Salg af kærter bøger m.v Udlejning af menighedslokaler Bazar og indsamlinger i øvrigt Andre indtægter Renter Tilskud fra Bispedømmet og sognets ordenssamfund Huslejeindtægter m.v. ejendomme Udgifter Afgift til Bispedømmet, 30 % kirkeskat Solidaritetsbidrag til Bispedømmet af egne indtægter Afregnede kollekter Kirkebygningerners drift m.v Kultusudgifter Drift ejendomme Vedligeholdelse og nyanskaffelser Lønninger Administration Diverse særlige udgifter Henlæggelser Resultat af ordinær drift Ekstraordinære poster: Indgået ved arv Formålsbestemte gaver og godkendte projekter Årets resultat

24 23 Regnskab for sognene 2011 Samlet balance for sognene pr. 31. december 2011 ( Incl. formue for de 2 selvstændige stiftelser) AKTIVER ANLÆGSAKTIVER Materielle anlægsaktiver Ejendomme Anlægsaktiver i alt OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavender m.v Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT PASSIVER EGENKAPITAL Egenkapital pr. 1. januar Reguleringer pr. 1. januar: 0 0 Resultat m.v. manglende sogneregnskaber Formuereguleringer i manglende sogneregnskaber Årets resultat Kapitalbevægelser sogne ( heraf udgør kapitalen for de selvstændige stiftelser ) Hensættelser GÆLDSFORPLIGTELSER Prioritetsgæld til nominel værdi Anden gæld Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT