Etniske gruppers værdier - Baggrundsrapport

Transkript

1 Etniske gruppers værdier - Baggrundsrapport TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK I SAMARBEJDE MED PETER GUNDELACH OG ESTHER NØRREGÅRD-NIELSEN MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MARTS 2007

2 Etniske gruppers værdier Baggrundsrapport Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Peter Gundelach og Esther Nørregård-Nielsen MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MARTS 2007

3 Etniske gruppers værdier - Baggrundsrapport Udgiver: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark Holbergsgade København K Tlf.: Fax: inm@inm.dk Tryk: Schultz Grafisk Layout: Schultz Grafisk Forsidefoto: Thomas Tolstrup ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på Internet på Elektronisk ISBN: Pris: 100,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Schultz Boghandel boghandel@schultz.dk Telefon: Telefax: Redaktionen er afsluttet den 20. februar 2007.

4 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund og problemstilling... 3 Arbejdslivets betydning for værdier... 6 Majoritet og minoriteter... 7 Integration... 9 Problemstilling Hypoteser Metode og analyse...15 Undersøgelsens population Etnisk gruppe som analyseenhed Kurdere en særlig gruppe? Vestbalkan Vietnamesere og trosretning Design Dataindsamling Statistisk metode Udvælgelse af variable Sammenfatning Beskrivelse af de enkelte etniske grupper...47 Tyrkiske indvandrere Tyrkiske e Pakistanske indvandrere Pakistanske e Indvandrere fra Vestbalkan Irakiske indvandrere Iranske indvandrere Vietnamesiske indvandrere Netværk og identitet...62 Netværk og social kapital Boligområder Kontakt mellem grupperne I

5 Økonomisk støtte til pårørende i hjemland...77 National identitet...81 Akkulturation...88 Sprog i hjemmet...94 Hvor vil du begraves? Diskrimination Sammenfatning Politik, demokrati og religion Demokratiske principper Religion og kompartementalisering Forsamlingsfrihed Religiøs tolerance Politisk interesse, nyheder og medier Nyheder fra Danmark eller oprindelseslandet Institutionel retfærdighed Sammenfatning Velfærdsstat og moral Moral Privat og offentlig moral Moral og religiøsitet Velfærdsstaten Sammenfatning Familien Familietyper Ægteskab og parforhold Ligestilling Familie og moral Værdier vedr. børneopdragelse Sammenfatning Sammenfatning Undersøgelsens baggrund og problemstilling Tænketankens opgave Undersøgelsen Generelle hypoteser II 4 ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

6 Netværk og social identitet De enkelte værdiområder Forklaringer på værdiforskelle Forskelle og ligheder mellem de etniske grupper Litteratur Bilag 1: Tabelmateriale Bilag Indledning Undersøgelsens metode Fase 1. Interviews og udvælgelse af lande Udvælgelses af undersøgelsesgrupper Kurdere og kinesere Fase 2. Konstruktion af spørgeskema Fase 3. Dataindsamling Fase 4. Analysen Korrelationsmål III

7

8 Forord Denne rapport indeholder resultaterne af en omfattende spørgeskemaundersøgelse om tilslutningen til værdier og normer i Danmark blandt indvandrere, e og etniske danskere. Undersøgelsen er sat i gang og finansieret af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. En af vanskelighederne ved at gennemføre et spørgeskemaprojekt som omfatter mange forskellige sproglige grupper er at udvikle et spørgeskema der er rimeligt robust over for forskellige sproglige forståelse. En anden udfordring er at kunne fortolke analyserne med baggrund i en tilstrækkelig grundig viden om de etniske grupper. Vi har i den forbindelse fået betydelig hjælp fra mange forskellige sider. Vi har i udviklingsperioden gennemført en række interviews med repræsentanter fra de forskellige etniske minoriteter i undersøgelsen og haft kontakt til personer fra forskellige råd og organisationer, til Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark og dets sekretariat, ligesom vi i flere omgange har diskuteret vores resultater med andre forskere. I forbindelse med opstarten af projektet og den indledende emneafdækning vil vi endvidere meget gerne takke Sükrü Ertuson, Mandana Zarrehparvar, Kristina Grünenberg og Bjarne Hjorth Andersen. Undersøgelsens dataindsamling er foretaget af Rambøll management og vi vil gerne takke Thomas Hagen Jørgensen, Anders Leth Nielsen og Valerie Soulam for et godt og til tider noget turbulent samarbejde, og en særlig tak går til de ca personer der har taget sig tid til at svare på spørgsmålene, når interviewerne ringede. I forbindelse med fortolkningen af undersøgelsens resultater vil vi gerne sige tak til Lise Togeby, Peter Birkelund Andersen, Karsten Fledelius, Garbi Schmidt, Mustafa Hussein, Mehmet Ünif Necef og Jørn Borup for nogle spændende diskussionsmøder og vigtige kommentarer. Lise Togeby skal endvidere have en ganske særlig tak for at have gennemlæst og kommenteret rapporten. Vi vil også gerne 1 1

9 sige tak til Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark og dets sekretariat for interessante diskussioner og en god service. Sidst men absolut ikke mindst skal lyde en stor tak til de mange studentermedarbejdere der har medvirket i projektet. Det gælder Ilham Ali, Semine Boysen, Pernille Skovbo Christensen, Rikke Skovgaard Christensen, Anne Stubsgaard og Sophie Thorup der alle har ydet et meget kvalificeret og værdifuldt arbejde. Peter Gundelach og Esther Nørregård-Nielsen København, februar ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

10 1. Baggrund og problemstilling I takt med den stigende indvandring til landet er der opstået en voksende interesse for at få mere viden om de etniske minoriteter og deres situation i Danmark. I november 2000 nedsatte indenrigsministeren Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, og knap et år senere udgav Tænketanken en publikation, der udpeger en række væsentlige temaer i spørgsmålet om udlændinges integration i Danmark (Indenrigsministeriet 2001). Et af disse temaer kaldes for Grundlæggende værdier og normer. Tænketanken argumenterer for, at et af målene for en vellykket integration er, at udlændinge tilslutter sig og efterlever nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark. Tænketanken opstiller derpå, hvad den kalder for en ikke udtømmende liste over værdier. Listen indeholder følgende punkter: At alle borgere skal respektere de værdier og normer, der kommer til udtryk i Grundlovens bestemmelser om folkestyre og borgernes frihedsrettigheder. Til borgernes frihedsrettigheder hører religions-, ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Desuden indebærer frihedsrettighederne bl.a., at den personlige frihed og ejendomsretten er ukrænkelig. At alle borgere skal overholde landets øvrige love. At alle borgere skal have medbestemmelse på grundlæggende beslutninger om deres eget liv. At alle borgere skal anerkende menneskers lige rettigheder, herunder ligestilling uanset køn, etnisk baggrund eller religion. At alle borgere skal vise tolerance over for andres værdier og normer under forudsætning af, at disse værdier og normer ikke krænker ovennævnte grundlæggende værdier og normer i Danmark. I forhold til at vurdere graden af integration, er problemet, i følge Tænketanken, at der ikke findes pålidelige undersøgelser af de etniske minoriteter, som kan vise, i hvilken grad forskellige grupper af indvandrere er integrerede i den ovennævnte betydning af ordet. Tænketanken bad derfor forfatterne til denne rap- 3 3

11 port om at gennemføre en undersøgelse, der gjorde det muligt at analysere værdier blandt de etniske minoriteter i Danmark. Rapporten er baseret på en meget omfattende interviewundersøgelse af følgende grupper: indvandrere og e fra Tyrkiet indvandrere og e fra Pakistan indvandrere fra Vestbalkan indvandrere fra Iran indvandrere fra Irak indvandrere fra Vietnam. Disse otte grupper sammenlignes med etniske danskere, hvilket gør det muligt at finde forskelle og ligheder dels mellem de etniske minoriteter indbyrdes, dels - i et vist omfang - mellem de etniske minoriteter og de etniske danskere. Der er dermed tale om en sammenlignende undersøgelse af værdier blandt forskellige etniske grupper. Derved minder undersøgelsen om internationale værdiundersøgelser, der bygger på sammenligninger mellem forskellige lande (Gundelach 2002, 2004a; Gundelach og Riis 1992; Inglehart 2003; Inglehart et al. 1998). Værdiundersøgelser I forskningsmæssig sammenhæng har undersøgelsen, der danner baggrund for denne rapport, udgangspunkt i World Value Survey og den indholdsmæssigt næsten sammenfaldende Europæiske Værdiundersøgelse som begge forfatterne til denne rapport har arbejdet indgående med (Gundelach 2002; Gundelach 2004a). Der er tale om omfattende spørgeskemaundersøgelser foretaget hhv. i Europa og i en lang række lande over hele verden. Formålet med disse undersøgelser er at sammenligne værdier i forskellige lande. Undersøgelserne er blevet foretaget flere gange (den første europæiske undersøgelse gennemført i Danmark er fra 1981 og senest gentaget i Danmark i 1999), hvilket gør det muligt at sammenligne udviklingen i værdier over tid. 4 4 ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

12 Værdiundersøgelserne havde oprindeligt (dvs. i slutningen af 1970erne) udgangspunkt i en bekymring vedrørende den værdimæssige udvikling i samfundet og bygger på en antagelse om, at der sker en gradvis værdiopløsning og individualisering i samfundet. Denne forventning har vist sig ikke at passe. Det overordnede billede er i hvert fald i Danmark at værdierne har udvist høj grad af stabilitet over en periode på 20 år (Gundelach, 2002). I det omfang der sker ændringer, sker det ved at nye generationer har andre værdier end de ældre. En sådan værdiændring nedefra sker dog langt fra på alle værdiområder og er i øvrigt en langvarig proces. Undersøgelsernes fokus er derfor gradvis skiftet fra at studere udviklingstræk i de europæiske lande generelt til i højere grad at interessere sig for forskelle og ligheder mellem landene. Som nævnt er værdiundersøgelserne gennemført i flere omgange såvel i en europæisk som i en global sammenhæng. Generelle repræsentative undersøgelser er imidlertid ikke egnede til at finde forskelle og ligheder mellem de etniske grupper inden for et land simpelthen fordi der i de fleste lande herunder i Danmark er så få personer i de etniske minoriteter at en repræsentativ undersøgelse ikke vil omfatte et tilstrækkeligt antal personer fra de enkelte etniske minoriteter til at man kan lave en statistisk forsvarlig analyse der er baseret på etnicitet. Derfor må undersøgelserne specieldesignes, så man sikrer at få svar fra tilstrækkelig mange fra den gruppe man ønsker svar fra, således som det er tilfældet med denne undersøgelse. Derudover er det vigtigt at nævne, at det er noget andet at sammenligne etniske minoriteter inden for et enkelt land end at sammenligne mellem lande. Når man sammenligner lande er den statslige regulering og struktur en vigtig faktor til at forklare forskelle i værdier mellem landene. Nogle af de vigtigste forklaringer er karakteren af landets velfærdssystem eller landets politiske historie. Sådanne makroforklaringer kan naturligvis ikke anvendes i en undersøgelse, der alene omfatter befolkningen i Danmark. I nærværende undersøgelse er det i stedet vigtigt at se på forskelle og ligheder mellem de etniske grupper inden for landet. Men samtidig må man tage højde for at de enkelte etniske minoriteter har deres særlige baggrund. Man kan derfor fremsætte den hypotese at de etniske grupper kan opfattes som en slags kulturelle enheder som kan sammenlignes på samme måde 5 5

13 som når man sammenligner lande. Men sådanne forklaringer må suppleres med forklaringer, der knytter sig til de etniske gruppers opholdstid, sprogfærdigheder, arbejde og andre faktorer, der kendetegner gruppens relationer til det danske samfund. Som udgangspunkt kan man dog principielt ikke gå ud fra, at etnisk tilhørsforhold spiller en rolle for værdier. Man kan tænke sig, at fx svarpersonernes uddannelse er mere afgørende for værdierne end den pågældendes etniske baggrund, eller at der er ensartede holdninger inden for aldersgrupper uanset det etniske tilhørsforhold. Betydningen af de forskellige forklaringsfaktorer for værdier er således et empirisk spørgsmål, dvs. det må undersøges konkret. Arbejdslivets betydning for værdier Særlig interesse knytter sig til spørgsmålet om, hvorvidt svarpersonens erhverv har betydning for den pågældendes værdier. I den danske debat er aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet ofte blevet set som et centralt mål og middel for integrationen. Ikke blot fordi det er vigtigt i sig selv, men fordi det har en række afledte effekter. Således konkluderer Tænketanken i rapporten Indvandring, integration og samfundsøkonomi fra 2002 følgende: Tænketanken har formuleret nogle principper for en politik, der kan styrke udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Alle principperne tager udgangspunkt i, at arbejdspladsen er omdrejningspunktet for en vellykket integration. Hovedmålet er derfor at give så mange indvandrere og e som muligt en hurtigere og fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2002). Der er ikke tvivl om at hvis de etniske minoriteter får arbejde i samme omfang som de etniske danskere, vil det forbedre samfundsøkonomien. Men der er derudover grund til at antage at arbejdet har mere end en samfundsøkonomisk betydning. Det påvirker også den enkeltes kundskaber og værdier. Gennem arbejdet erhverver indvandrere eller e sig måske også nogle såkaldte danske værdier. De lærer desuden i større eller mindre grad det danske sprog og får dermed lettere ved at klare sig i det danske samfund. Statistiske undersøgelser viser dog generelt, at de etniske minoriteter har sværere ved at komme i ar- 6 6 ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

14 bejde end de etniske danskere, at de finder arbejde i den dårligere betalte del af arbejdsmarkedet, og at selv hvis de har gode kompetencer har de sværere ved at få dem udnyttet end etniske danskere har (Rezaei & Goli 2005). Andre undersøgelser viser at mange fra de etniske minoriteter finder arbejde som selvstændige eller i brancher med mange andre fra de etniske minoriteter (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2005). De, der får en videregående uddannelse, vælger typisk naturvidenskabelige fag (Husted et al 2000). Undersøgelser viser desuden, at unge fra etniske minoriteter typisk har en anden opfattelse af uddannelsens betydning end de etniske danskere. Unge fra de etniske minoriteter er ofte i tvivl om, hvorvidt de vil kunne bruge deres uddannelse senere i livet, hvilket påvirker deres engagement i skolen. Dette gør sig i langt mindre grad gældende for etniske danske unge, der studerer med en klar forventning om at kunne bruge uddannelsen i fremtiden (Mehlbye 2000). Der er ingen tvivl om at arbejde og uddannelse har stor betydning for ens placering og muligheder i samfundet, men de nævnte undersøgelser tyder på at sådanne faktorer kan spille en forskellig rolle for de etiske minoriteter og for de etniske danskere. I denne undersøgelse vil vi ikke på forhånd tildele arbejdet en privilegeret placering i forbindelse med forklaringer på hvad, der har betydning for en persons værdier. Det hænger dels sammen med at litteraturen på området som sagt ikke er så entydig på dette område, dels med denne rapports generelle analysestrategi, nemlig at inddrage en lang række sideordnede forklaringer på værdier for at se hvilke, der er de vigtigste, fx uddannelse, køn, alder, arbejde eller måske helt andre faktorer. Den konkrete udformning af undersøgelsen og analysestrategien vil blive beskrevet nedenfor i afsnittet om undersøgelsens design. Majoritet og minoriteter Det er karakteristisk, at den hurtige udvikling i antallet af indvandrere og e i Danmark har medført, at man mangler et dækkende begrebsapparat til at beskrive denne gruppe. Begreber skaber som bekendt også opfattelser, og derfor er diskussionen om betegnelsen på de etniske minoriteter højst relevant. Der mangler i praksis en acceptabel samlet betegnelse for disse grupper. At kalde 7 7

15 dem fremmede vil være en fejlagtig betegnelse, idet en stor del af de etniske minoriteter har boet i Danmark hele livet, og indvandrerne udgør en permanent del af den danske befolkning. Desuden er mange såkaldt etniske danskere også af fremmed herkomst, hvis man går nogle få generationer tilbage. Begrebet nydanskere som nogle aviser har lanceret, virker ikke mundret, og også her kan man spørge, om det er en relevant betegnelse for personer, der har boet i Danmark hele livet. Nogle har forsøgt sig med andre etniske grupper end dansk, men det er ikke just en nem betegnelse. Det måske mest korrekte ville være at anvende en tillempning af den nordamerikanske sprogbrug, hvor de enkelte minoritetsgrupper omtales ved hjælp af betegnelsen fra de pågældendes oprindelsesland. I så fald ville betegnelserne være fx dansk-tyrker, dansk-vietnameser osv. Denne terminologi giver imidlertid en noget kompliceret sproglig fremstilling, når der er tale om flere etniske grupper. I denne rapport har vi valgt at omtale de etniske minoriteter ved deres oprindelsesland som fx tyrkiske indvandrere eller tyrkiske e. Problemet med denne terminologi er, at en del af personerne fra de etniske minoriteter er danske statsborgere, og at det giver et forkert billede at omtale dem med en betegnelse, der knytter sig til oprindelseslandet. Vi har dog ikke kunnet finde bedre betegnelser, der er nogenlunde mundrette. Personer der tilhører den danske majoritetsbefolkning vil blive betegnet som etniske danskere. I dataindsamlingen og analysen har vi desuden skelnet mellem om en person er indvandrer eller. I den forbindelse har vi taget udgangspunkt i de officielle statistiske kategorier. En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. På denne måde har vi fået en række entydige betegnelser, der er dækkende om end ikke helt uden at være diskriminerende, men betegnelserne er valgt af fremstillingsmæssige grunde og i mangel af bedre. 8 8 ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

16 Integration Der er andre begrebsmæssige udfordringer, når man beskæftiger sig med etniske minoriteter. En af de væsentlige er, hvordan man skal forstå og betegne relationen mellem de etniske minoriteter og majoritetssamfundet? Tidligere var man navnlig optaget af to modsatrettede begreber: Assimilation, dvs. at minoriteterne skulle fuldstændigt tilpasse sig majoritetens værdier, og integration, der betød, at indvandrere skulle bevare deres oprindelige værdier, og at forskellige værdier dermed blev ligeværdige. I takt med udviklingen af et multikulturelt samfund har disse to begreber vist sig at være for firkantede til at beskrive en udvikling, hvor mange forskellige grupper med mangeartede værdier skal leve side om side i et samfund. Vi vil derfor benytte et lidt andet integrationsbegreb end det ovennævnte, idet der skal tages højde for, at der i samfundet er en række etniske grupper, der lever side om side. I denne rapport vil vi benytte begrebet integration i overensstemmelse med Martikainen (2005) der definerer det som processer i hvilke individuelle og grupper af indvandrere inkorporeres i forskellige sociale arenaer og dele af det nye værtssamfund. Integration er en tovejsproces hvori både indvandrere og værtssamfundet optager nye elementer som et resultat af deres interaktion. Integration kan også have transnationale dimensioner. Ifølge denne definition sker inkorporeringen i majoritetssamfundet på mangfoldige måder herunder strukturelt, politisk og kulturelt 1. Strukturel integration indebærer bl.a. tilknytning til arbejdsmarkedet, til uddannelsessystemet og boligmæssige forhold. Politisk integration handler om individuel og kollektiv deltagelse i politik. I begge tilfælde er integrationen tæt knyttet til de formelle og uformelle rettigheder og pligter, som minoriteterne tildeles af majoritetssamfundet. I denne rapport vil vi dog koncentrere os om kulturel integration, dvs. forskelle og ligheder i værdier mellem minoriteterne og majoriteten. Hermed er fokus rettet mod individernes holdninger. Det vil sige, at forhold, som reguleres af lovgiv- 1 Vi følger hermed ikke helt den definition Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark har opstillet, idet ovenstående definition lægger mere vægt på at se integration som en tovejsproces. 9 9

17 ning, fx spørgsmålet om anerkendelse af trossamfund, ikke er medtaget i undersøgelsen. På samme måde er værdier og holdninger i forskellige fællesskaber som fx foreninger ikke en del af denne undersøgelse. Vores fokus er på værdier hos den enkelte i såvel majoritetsgruppen som i forskellige minoritetsgrupper. Definitionen af integration lægger op til at studere integration som noget, der påvirker både danskere og minoriteter. Minoriteterne opfattes altså ikke som nogle, der trænger ind i det danske samfund eller for den sags skyld som nogle, der holdes ude. I begrebet integration ligger derimod, at relationerne mellem etniske danskere og minoriteter er præget af en gensidig påvirkning, hvor de enkelte grupper, og de enkelte individer, i varierende grad kan være aktive og påvirke deres situation, herunder bearbejde deres værdier. De etniske grupper har naturligvis ikke samme mulighed for at påvirke hinanden. De etniske danskeres påvirkning af minoriteterne er stærkere end omvendt. Det hænger sammen med at de etniske minoriteter kommer til et land som er domineret af værdier der er resultatet af en lang historisk proces som omfatter en kompleks udvikling af danske institutioner, den danske samfundsindretning og dansk kultur. Desuden er der mange gange flere etniske danskere, end der er personer i de etniske minoriteter, og dertil kommer, at de etniske danskere som helhed har flere ressourcer end medlemmer af de etniske minoriteter. Men selv om påvirkningen fra de etniske danskere til de etniske minoriteter er stærkere end omvendt, betyder det ikke, at de etniske danskere er upåvirkede af minoriteterne. Den nationale identitet påvirkes stærkt af at man kommer fra et land til et andet. Det kan sætte gang i en proces hvor man bliver mere opmærksom på det land man kommer fra. Når man ikke bor i sit hjemland, og måske af den grund oplever ensomhed og rodløshed, vil der være en tilbøjelighed til at længes mod oprindelseslandet, ikke mindst dets kultur og sprog. Og måske vil der også være en tendens til forherligelse af nogle forhold i ens oprindelsesland. Der er undersøgelser (Grünenberg 2006) der peger på, at når man flytter til udlandet bliver det endnu mere vigtigt for en at holde fast i traditioner, således at man egentlig ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

18 fastholdes i en særlig national identitet en særlig minoritetslomme som værn mod en majoritet. Som endnu et eksempel på en påvirkning af majoriteten fra minoriteterne kan man nævne religion. I et land som Danmark, hvor protestantismen længe er blevet taget for givet, bliver religionen nu udfordret af andre trosretninger. Konsekvensen kan være, at danskerne bliver mere optaget af religion. Problemstilling Denne undersøgelse af Værdier blandt etniske grupper I Danmark (herefter: VIDundersøgelsen) fokuserer på værdier i den danske befolkning. Selv om de etniske grupper i Danmark på mange områder er underlagt de samme betingelser, er det vores forventning, at det er af afgørende betydning for en persons værdier, hvilken etnisk gruppe han eller hun tilhører. Årsagen til denne forventning er for det første helt indlysende forskelle i graden af tilknytning til Danmark. Meget kort kan disse forskelle skitseres således: De etniske danskere har boet i landet hele deres liv. De er vokset op i et etnisk dansk miljø, taler ubesværet dansk, har gået i dansk skole og i det hele taget levet deres liv i omgivelser præget af tæt kontakt til andre etniske danskere. Selvom også ne har levet hele deres liv i Danmark, har deres opvækst på mange områder været forskellig fra de etniske danskere. De er vokset op i familier, hvor deres forældre kommer fra et andet land, hvor man er flersproget, og hvor forholdet til Danmark ikke er så ubesværede som blandt de etniske danskere. For indvandrerne gælder det, at de kun har boet en del af deres liv i Danmark. De er vokset op i et andet land med andre skikke og har mange relationer til deres oprindelsesland. Forventningen er altså, at der bredt set vil være forskel på ens værdier og holdninger, afhængig af om man er etnisk dansker, eller indvandrer. Ud over denne forskel forventer vi, at der er forskel på værdier og holdninger mellem de forskellige etniske grupper. Det hænger blandt andet sammen med, at indvandringen til Danmark er sket i bølger. De enkelte etniske grupper er kommet til Danmark på hvert sit tidspunkt, de har hver deres historie og kulturelle 11 11

19 baggrund, herunder trosretning og sprog. Disse faktorer medvirker til at skabe specifikke etniske identiteter, og det antages at der er en stærk sammenhæng mellem den etniske identitet og forskellige værdier. Hypoteser Vi antager altså, at svarpersonens etniske gruppe er central for hans eller hendes værdier, men at denne etniske forklaring må suppleres med andre forklaringer, der er knyttet til den enkeltes levevilkår. Det leder frem til to sæt af generelle hypoteser, som her vil blive kaldt for kulturhypotesen og levevilkårshypotesen. Kulturhypotesen: Denne hypotese har som grundlag, at en persons opvækst og kulturelle baggrund spiller en afgørende rolle for hans eller hendes værdier. Centralt står her den etniske identitet, der grundlægges tidligt i livet ikke mindst gennem sproget. Det er et af værdiforskningens centrale resultater, at værdier er knyttet til socialisation. Ifølge denne antagelse grundlægges værdier ret tidligt i livet, og ændrer sig ikke ret meget i livsløbet efter de er blevet endeligt etableret i ungdomsårene. Men for indvandrernes vedkommende er situationen anderledes, fordi de har levet i (mindst) to kulturer: oprindelseslandet og Danmark. Det medfører, at oplysninger om opholdstiden i Danmark er vigtig at medinddrage i analysen af resultaterne, da den er et udtryk for, hvor meget individet er blevet påvirket af danske forhold. Tilsvarende er opholdstiden i oprindelseslandet af betydning for socialiseringen til oprindelseslandets værdier. De samfundsmæssige omstændigheder for socialisationen har mange komponenter. Familieforhold, politiske forhold og religiøse forhold i oprindelseslandet eller i Danmark, vil i større eller mindre grad sedimenteres i den enkeltes værdier. Levevilkårshypotesen: Ovennævnte kulturelt orienterede hypoteser brydes imidlertid af en anden hypotese, der handler om de etniske gruppers samfundsmæssige placering. Hertil kan benyttes begrebet eksklusion. Begrebet stammer fra velfærdsforskningen. Det omhandler mennesker, som på en og samme tid er meget dårligt stillede (ekskluderede) på en række centrale leve(vil)kårsområder (Larsen & Andersen 2004:16). Levevilkårsområderne kan omfatte det økonomiske sy ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

20 stem (arbejde, indkomst), sociale relationer, det politiske system mv. Dermed fokuseres på individets muligheder eller eksklusion i en række forskellige sammenhænge. Forskningen på dette område viser, at omfanget af eksklusion varierer mellem individer og, for den enkelte, forandres over tid. De samfundsmæssige betingelser producerer forskellige erfaringer for at ophobe gode leve(vil)kår og dårlige leve(vil)kår (Larsen & Andersen 2004:77), og deraf følger, at man må antage, at der er en bestemt struktur for, hvordan levevilkårene er fordelt i befolkningen. Selvom man hos såvel etniske danskere som de forskellige etniske minoriteter finder betydelige forskelle på levevilkårene bl.a. afhængig af alder, beskæftigelsessituation og køn, er det generelle billede, at der er flere blandt de etniske minoriteter, der er ekskluderede end blandt de etniske danskere (Hummelgaard 2003; Dahl 2005). Vi kan eksemplificere betydningen af såvel kulturhypotesen som levevilkårshypotesen med et tysk forskningsresultat. Her viser en undersøgelse, at mandlige unge tyrkiske e er mere voldelige end tyske unge mænd (Babka von Gostomski 2003). Dette støtter tilsyneladende en kulturforklaring. Men når man tager højde for, at tyske og tyrkiske mænd har en forskellige social placering (der er flere af de unge tyrkere, der er ekskluderede) forsvinder forskellen mellem dem, dvs. at der ikke er forskel på voldeligheden hos ekskluderede tyske og tyrkiske unge mænd. Forskellen ligger i, at andelen af unge ekskluderede tyrkiske mænd er højere end andelen af unge tyske ekskluderede mænd, hvorfor de unge tyrkiske mænd fremstår som en mere voldelig gruppe end de unge tyske mænd. I dette tilfælde er det altså den sociale eksklusion, der er den bedste forklaring på den voldelige adfærd: Unge, der mangler social anerkendelse, det vil sige unge, der oplever sig selv som ekskluderede i en række sammenhænge, er mere voldelige end andre

21 De overordnede hypoteser og analysestrategien De to overordnede hypoteser (kulturhypotesen og levevilkårshypotesen) indgår på lige fod i undersøgelsens analyser, dvs. vi tester den kulturelle hypotese og levevilkårshypotesen inden for samme statistiske model, se figur 1.1. Formålet er at undersøge værdier blandt etniske grupper i samfundet. Værdierne knytter an til de værdier, som Tænketanken formulerede i Spørgsmålet er om forskelle eller ligheder i værdier 1) skyldes forskelle i kulturelle faktorer der er knyttet til svarpersonens etnicitet, eller 2) skyldes socioøkonomiske faktorer - dvs. hænger værdiforskelle sammen med den pågældendes samfundsmæssige placering (levevilkår). Figur 1.1: Model over analysen Kultur Værdier Levevilkår Figuren viser, hvorledes de to hypoteser forventes at påvirke den enkeltes værdier. Men derudover viser figuren også, at de to hypoteser ikke nødvendigvis kan forstås som fuldstændig adskilte. Hver af kasserne i figuren indeholder et stort antal variable. Hvilke variable, der indgår i den endelige model, vil blive gennemgået i de følgende kapitler ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

22 2. Metode og analyse Dette kapitel redegør for metoden ved indsamling af data samt hvorledes data efterfølgende er blevet analyseret. Der er tale om en relativt kortfattet beskrivelse i dette kapitel, men i bilag 2 er der en mere detaljeret redegørelse om fremgangsmåder, udfordringer og løsninger i forbindelse med gennemførelsen af dataindsamlingen og analysen. Erfaringer viser, at det er overordentligt komplekst at indsamle data blandt etniske minoriteter (Møller & Togeby 1999; Mogensen & Matthiessen 2000). Dette har vi også erfaret i denne undersøgelse. Derudover har også analyserne af data været udfordrende, da data er relativt komplekse. Blandt andet er det vigtigt at undersøge graden af homogenitet i de etniske grupper som man kan formode er relativt heterogene. Derfor gennemføres der i dette kapitel indledende analyser af væsentlige variable med henblik på at vurdere blandt andet graden af værdimæssig homogenitet i de enkelte etniske grupper. Undersøgelsens population Ifølge Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration boede der i personer i Danmark. Heraf var de personer indvandrere eller e fra ikke-vestlige lande. Det svarer til seks procent. Undersøgelsens population består som nævnt indledningsvist af de etniske danskere samt medlemmer af otte etniske minoriteter. Opholdstid: Grupperne af indvandrere er begrænset til alene at omfatte indvandrere, der er kommet til Danmark før den 1. juli Det vil sige, at de har opholdt sig i Danmark i minimum 3½ år, da interviewundersøgelsen blev gennemført. Denne afgrænsning af indvandrergruppen skyldes en antagelse om, at indvandrere, der har boet i Danmark i ganske kort tid, ikke har tilstrækkelige erfaringer med det danske samfund til, at de kan besvare spørgsmål om værdier i relation til det danske samfund

23 Aldersafgrænsning: Da der i mange af indvandrergrupperne kun er relativt få, der er ældre end 50 år, har vi valgt at lade den øvre aldersgrænse for de deltagende indvandrergrupper være 50 år. Ser man på grupperne af e er det også relevant at arbejde med en øvre aldersgrænse, da der kun er meget få der er ældre end 34 år. Det betyder, at for de etniske danskere og indvandrernes vedkommende begrænses populationen til personer i alderen år, og for ne er populationen år. Den nedre afgrænsning er valgt, så den harmonerer med populationsafgrænsningen i den internationale værdiundersøgelser, der netop er 18 år. Begrundelsen for denne nedre aldersgrænse er, at besvarelsen af værdispørgsmål kræver en del erfaringer med samfundet, og det får man typisk først for alvor i slutningen af teenageårene. Desuden stabiliseres den unges værdier først i slutningen ungdomsårene, hvorfor en lavere aldersgrænse kan give mere usikre resultater. Hvilke grupper er udvalgt Der er et meget stort antal etniske minoriteter i Danmark, og vi har i VIDundersøgelsen haft et ønske om at inddrage et antal grupper, der både repræsenterer forskellige områder af verden og forskellige religiøse overbevisninger. Derudover har det været et ønske at medtage en række af de større indvandrergrupper i Danmark ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

24 Tabel 2.1 viser de 10 største indvandrergrupper i Danmark pr. 1 juli Tabel 2.1: De 10 største indvandrergrupper i alderen år i Danmark pr. 1 juli 2005 Grupper Antal personer Tyrkiet Irak Bosnien Hercegovina Libanon Tyskland Iran Somalia Jugoslavien Norge Polen Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel november Udvælgelsen af lande har været et forsøg på at varetage flere forskellige hensyn. Fokus har været på de etniske minoriteter der er kommet til Danmark inden for de sidste år. Vi har ønsket at medtage nogle af de største grupper af de etniske minoriteter. Desuden har vi gerne villet have en geografisk variation, og endelig har vi fravalgt Norge og Tyskland, lande som minder om Danmark. Resultatet er at vi i VID-undersøgelsen har udvalgt følgende etniske minoriteter 2 : indvandrere fra Tyrkiet indvandrere fra Pakistan indvandrere fra Vestbalkan indvandrere fra Iran indvandrere fra Irak indvandrere fra Vietnam e fra Tyrkiet e fra Pakistan 2 Definitionen af disse grupper følger Integrationsministeriets principper 17 17

25 Af det samlede antal indvandrere og e fra ikke-vestlige lande tilhører personer de etniske minoritetsgrupper, der indgår i VIDundersøgelsen. Tallene er udregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik og tager ikke højde for hvor mange, der har dansk statsborgerskab. Tabel 2.2 viser antal personer i VID-undersøgelsens population, dvs. antal personer i de forskellige grupper, der falder inden for undersøgelsens aldersgrænse. Tabel 2.2: Antal indvandrere i alderen år med en opholdstid på minimum 3 år og e i alderen år i de etniske grupper. 1. juli Indvandrere Efterkommere Tyrkiet Vestbalkan Irak Iran Pakistan Vietnam I alt Kilde: Tænketankens sekretariat. Vi har ved udvælgelsen lagt vægt på muligheden for at sammenligne med andre undersøgelser. Det har både haft betydning for, hvilke grupper vi inkluderede, og hvilke vi ikke har taget med. Endelig spiller indvandrergruppernes størrelse en rolle. Mange af de etniske minoriteter er så små, at det er svært at lave en stikprøve i den størrelsesorden, som vi har i VID-undersøgelsen uden at risikere, at man kommer til at interviewe alt for mange, der er direkte relateret til hinanden (fx familiemedlemmer). Dette ville betyde, at besvarelserne ikke var uafhængige af hinanden. Gruppernes størrelse har også betydning for, at det kun er muligt at interviewe to grupper: e fra Tyrkiet og fra Pakistan. Dataindsamlingen er beskrevet lidt senere i kapitlet. Her skal blot indledningsvis nævnes, at den er foretaget af Rambøll Management som både telefon- og internetbaserede spørgeskemaer. Der er opnået omkring 500 interview med hver etnisk gruppe - i alt interviews. Svarprocenterne varierer fra 67,3 % for de ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

26 etniske danskere til mellem 41,4 % for de pakistanske indvandrere og 61,4 % for iranerne. Svarfordelingerne på samtlige af undersøgelsens spørgsmål fordelt på etnisk gruppe fremgår af Bilag 1. Det har været nødvendigt at vægte undersøgelsen, idet der er blevet justeret for køn og alder med forskellige vægte inden for de ni grupper. Vægten er konstrueret ved, at man har sammenholdt køns- og aldersfordelingen i hver af de ni delgrupper i undersøgelsen, med sammensætningen af alder og køn for hele gruppen i Danmark. Vægtningen er sket på baggrund af tal om de enkelte grupper udtrukket i Danmarks Statistikbank. Køn er vægtet i forhold til mand/kvinde, og alder er vægtet inden for de tre aldersgrupper, der gennemgående er brugt i analyserne nemlig gruppen fra år, år og år. I alt er der dermed tale om seks delstrata inden for hver gruppe. Undervægtede strata er herefter vægtet op, mens overvægtede strata er vægtet ned for at gøre hver delgruppe repræsentativ i forhold til den samlede gruppe i Danmark. Se tabel 2.3. Tabel 2.3: Vægtning i de etniske grupper. Pct. 0,7-0,99 1-1,19 1,2-1,39 1,4-1,59 1,6-1,79 1,8-1,89 Tyrkiet 0 % 89,5 % 0 % 0 % 5 % 5,6 % 100 % 503 indvandrer Tyrkiet 17,1 % 33,5 % 49,4 % 0 % 0 % 0 % 100 % 504 Pakistan 33,8 % 44,7 % 21,5 % 0 % 0 % 0 % 100 % 358 indvandrer Pakistan 0 % 100 % 0 % 97 % 0 % 2 % 100 % 473 Vestbalkan 0 % 91,5 % 0 % 8,5 % 0 % 0 % 100 % 505 Irak 41,3 % 33,3 % 0 % 25,3 % 0 % 0 % 100 % 513 Iran 29,3 % 53,3 % 0 % 9,3 % 8,1 % 0 % 100 % 505 Vietnam 6,5 % 93,5 % 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % 477 Etnisk dansker 0 % 69,1 % 19,5 % 0 % 11,3 % 0 % 100 % 429 N 19 19

27 Tyrkiske indvandrere og e samt irakiske og iranske indvandrere og etniske danskere er de grupper hvor der er vægtet mest, typisk grundet underrepræsentation af unge mænd. Som helhed mener vi at de indsamlede data har en acceptabel kvalitet, men man skal naturligvis være opmærksom på at resultaterne må tolkes med forsigtighed på grund af problemer med dataindsamlingen. Etnisk gruppe som analyseenhed Metodologisk nationalisme I denne undersøgelse indtager de etniske grupper en central rolle. Hele undersøgelsens design er bygget op omkring etnicitet. Fx er der udvalgt lige mange svarpersoner i de forskellige etniske grupper, og i undersøgelsens statistiske analyser udgør oplysningen om etnisk gruppe en central variabel. Ved således at fremhæve de etniske grupper som noget afgørende, kan man kritisere projektet for det som den tyske sociolog Ulrich Beck (2000) har kaldt for metodisk nationalisme, dvs. den grundforståelse at man a priori ser verden som struktureret i nationalstater. Beck kritiserer, at man i en tid præget af stærk globalisering - gør stater til en så central samfundsvidenskabelig kategori. Man risikerer nemlig, mener Beck, at blive blind over for de processer, der går på tværs af lande. Desuden er det en risiko, at de samfundsvidenskabelige analyser bliver forkerte eller for traditionelle, fordi de refererer til sociale kategorier, som fx nationer, der efter Becks mening er forældede. Becks kritik kan overføres til undersøgelser af etniske grupper. Hans argument ville i så fald være, at man, ved at gøre de etniske grupper til en central kategori, risikerer både at overse det, der går på tværs af grupperne, og det som på andre måder forener dem. Vi vil forholde os til Becks argumentation på tre måder. 1. For det første tyder undersøgelser på, at Beck tager fejl i sin diagnose - i hvert fald rent empirisk. Komparative værdiundersøgelser viser (Ester, Halman & Moor 1994; Gundelach 2004a), at der er betydelige nationale forskelle i værdier selv når man kontrollerer for andre baggrundsvariable som fx uddannelse eller region. Mange af disse nationale forskelle skyldes, at værdier er forbundet med samfundsmæssige institutioner (som fx velfærdssystemer), der er tæt knyttet til nationalstaten. Det nationale spiller altså en særlig rolle. Tilsvarende må man for ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

28 vente, at etnicitet spiller en rolle for værdierne, sådan som vi redegjorde for i kapitel 1. En persons etniske oprindelse er knyttet til sprog og oplevelser grundlagt i barneårene. Det er relativt entydigt for danskerne. For indvandrernes vedkommende er der tale om både en dansk påvirkning og en påvirkning fra det land, de har forladt. For nes vedkommende er der sket en påvirkning i værdimæssig henseende gennem på den ene side deres opvækst i Danmark og på den anden side gennem deres tilknytning til en minoritetsgruppe, hvor der ofte, i al fald delvist, er blevet talt et andet sprog end dansk i hjemmet, og hvor man i større eller mindre omfang har bevaret vaner og skikke fra oprindelseslandet. Vi fastholder derfor i analyserne at inddrage en oplysning om den enkeltes etniske baggrund. 2. For det andet accepterer vi Becks argument i den forstand, at vi i analyserne altid inddrager andre variable end den etniske gruppe. Analyserne i denne rapport er baseret på komplekse statistiske modeller, der inkluderer svarpersonens køn, alder, uddannelse, bopæl og andre variable. Ved at opbygge modellen på den måde kan man analysere betydningen af de enkelte variable, herunder afvise eller relativere betydningen af den etniske gruppe. Såfremt Beck har ret, vil inddragelse af disse variable vise, at variablen etnisk gruppe mister sin betydning som udtryk for, at det ikke er nationalitet, men en eller flere andre variable, der er afgørende for ens værdier. Som analyserne senere i rapporten viser, udgør etnisk gruppe dog en meget væsentlig forklaringsfaktor. 3. For det tredje vil vi i mange analyser foretage en såkaldt kollapsanalyse (se nedenfor). Dette er en statistisk teknik, der vurderer, om der er signifikant forskel i besvarelserne på tværs af to eller flere grupper. Dersom det ikke er tilfældet, vil man kunne slå disse grupper sammen i den videre analyse. Hvis man fx forestiller sig, at de tyrkiske og pakistanske e statistisk set har ensartede holdninger til et bestemt spørgsmål, vil man i de videre analyser af denne værdi kunne analysere de pakistanske og tyrkiske e som en og ikke to grupper. Omvendt, hvis en af grupperne har markant anderledes svar, vil gruppen tydeligt skille sig ud

29 Man kan derfor sige, at spørgsmålet om hvorvidt Beck har ret i sin kritik af den metodiske nationalisme her gøres til et empirisk spørgsmål: Vi undersøger om etnisk gruppe har betydning i en proces, hvor vi inddrager en række andre relevante variable. Der er dog grupper hvor man på forhånd kan have en formodning om at de er så sammensatte at man ikke alene kan basere sig på svarpersonens oprindelsesland, når man skal gennemføre analyserne. I VID-undersøgelsen drejer det sig om følgende: Kurdere: Nogle indvandrere og e har en kurdisk national identitet, men eftersom Kurdistan ikke er en formelt anerkendt stat, vil disse personer være registeret efter det anerkendte land som svarpersonerne tilhører. Spørgsmålet er om der er forskel på personer, der har kurdisk oprindelse og andre indvandrere fra samme oprindelsesland (fx Tyrkiet). Indvandrere fra Vestbalkan: Indvandrere fra Vestbalkan er kommet til Danmark på meget forskellige tidspunkter og under meget forskellige vilkår, og det er derfor et spørgsmål, om det er rimeligt at slå dem sammen til en kategori. Vietnamesiske indvandrere: De vietnamesiske indvandrere er skarpere opdelt mht. trosretning end de øvrige etniske grupper. Det giver mulighed for at teste om oprindelsesland eller trosretning er mest betydningsfuld for værdier. Vi vil nu undersøge disse tre grupper hver for sig. Kurdere en særlig gruppe? Mange indvandrere og e opfatter sig som tilhørende den kurdiske nation, snarere end det land som Kurdistan er en del af. På hjemmesiden står der: Der bor i dag mellem kurdere i Danmark. Kurderne udgør flertallet af herboende flygtninge og indvandrere fra Tyrkiet og Irak, ligesom de udgør en betydelig andel af den iranske minoritet i Danmark. De fleste kurdere i Danmark er gæstearbejdere fra Konya provinsen i midt ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

30 Tyrkiet. Konya ligger uden for Kurdistan, men kurderne udgør majoriteten af befolkningen i området. (25. juni 2006) I undersøgelsen er vi interesseret i at vide, om svarpersonernes etniske baggrund har betydning for deres svar. Derfor er det vigtigt, om man registrerer svarpersonerne som kurdere eller som fx tyrkere. I undersøgelsen har vi på forhånd fået oplyst svarpersonens oprindelsesland, og vi har desuden stillet følgende spørgsmål: Er du af kurdisk afstamning? Spørgsmålet er i undersøgelsens regi kun relevant for indvandrere og e fra Tyrkiet og for indvandrere fra Irak og Iran. Tabel 2.4 viser andelen af svarpersonerne i de enkelte etniske grupper, som svarer, at de er af kurdisk oprindelse. Tabel 2.4: Andel der siger at de er af kurdisk oprindelse i forskellige etniske grupper. Pct. Ja kurdisk oprindelse Nej kurdisk oprindelse I alt Antal svarpersoner Tyrkiet indvandrer 46 % 54 % 100 % 494 Tyrkiet 25 % 75 % 100 % 497 Irak indvandrer 25 % 75 % 100 % 500 Iran indvandrer 10 % 90 % 100 % 489 Note: I tabellen er udeladt 18 personer, der ikke har ønsket at besvare spørgsmålet. Spørgsmålet er ikke stillet til de øvrige etniske grupper. Det fremgår af tabellen at ca. halvdelen af de tyrkiske indvandrere oplyser, at de er af kurdisk afstamning, mens det er en fjerdedel af de tyrkiske e og irakiske indvandrere, der oplyser, at de er af kurdisk afstamning. Endelig gælder det for 10 % af de iranske indvandrere. Man kan i den forbindelse undre sig over forskellen i svarene mellem de tyrkiske indvandrere og e. Efterkommerne er børn af de tyrkiske indvandrere, og man skulle derfor såfremt fertilitetsnivauet er ens - forvente en nogenlunde ens fordeling i de to grupper på spørgsmålet om nationalt tilhørsforhold. Forskellen kan måske fortolkes sådan, at de tyrkiske e har en lavere 23 23

31 identitetstilknytning til den kurdiske nation end de tyrkiske indvandrere, fordi som vi senere vil vise - at en persons tilhørsforhold delvis ændres jo længere tid man har opholdt sig uden for oprindelseslandet. Denne tolkning bygger altså på en tese om at der sker en gradvis tilpasning af værdier og betyder, at flere af ne måske oplever at de ikke er af kurdisk, men af dansk oprindelse. En anden tolkning - der bygger på en selektionshypotese - kan være, at der er færre kurdere blandt de første tyrkiske indvandrere, der kom til landet, end blandt de der er kommet senere. Dette ville betyde, at der er færre kurdere blandt den gruppe der er forældregeneration til ne. Der er ikke i undersøgelsen mulighed for at vurdere om den ene eller den anden forklaring er mest sandsynlig. Begge tolkninger støttes af data fra undersøgelsen: 40 % af de tyrkiske indvandrere, der har opholdt sig i landet i 18 år eller mere, angiver at være kurdere. Blandt de tyrkiske indvandrere som helhed oplyser 46 % at de er af kurdisk oprindelse (jf. tabel 2.4), og vi kan altså se at indvandrere, der har været i Danmark i lang tid og e, der har boet i Danmark hele livet, er mindre tilbøjelige til at sige, at de er af kurdisk afstemning. Det centrale er at undersøge, om der er systematisk forskel i besvarelserne hos personer med kurdisk oprindelse og personer med en anden oprindelse, inden for hver af de etniske grupper (der jo er baseret på oplysninger om oprindelsesland). Det vil sige, om der er forskel på henholdsvis irakere, tyrkere, iranere og kurdere. Dette spørgsmål er testet i forhold til en række spørgsmål fra forskellige dele af spørgeskemaet (analyserne er ikke medtaget i denne rapport). Resultatet er, at der i næsten ingen tilfælde er signifikant forskel på besvarelserne, når man sammenligner personer med kurdisk og ikke kurdisk oprindelse inden for hver landegruppe. Der er i ganske få tilfælde en svag signifikant forskel på tyrkere såvel indvandrere som e og kurdere. Kurderne ser mindre TV fra oprindelseslandet, de har i visse tilfælde et lidt andet syn på om ægtefællen må arbejde i weekender og sove ude, og de er mere åbne overfor at man må gifte sig med en dansker. Det er dog meget små forskelle, der er tale om. Den eneste stærkere sammenhæng vi finder er, at kurderne føler sig mindre knyttet til deres oprindelsesland end tyrkerne. Alt i alt er der dog ikke noget, der taler for, at den kurdiske oprindelse spiller en særskilt rolle for besvarelserne. Et tilsvarende re ETNISKE GRUPPERS VÆRDIER

32 sultat er fundet af Necef (2006) Vi vælger derfor at se bort fra denne variabel i analyserne dvs. at vi ikke analyserer kurderne som en særskilt gruppe. Vestbalkan Mange af de grupper, der er med i undersøgelsen, er karakteriseret ved at være kommet hertil af nogenlunde de samme årsager. Det kan være som enten flygtning eller arbejdssøgende. Det kan man se af figur 2.1, der viser svarene på et spørgsmål om, hvordan man er kommet til Danmark. I spørgeskemaet har vi beskrevet de der kom til Danmark for at arbejde med ordene er kommet for at arbejde. Figur 2.1: Andel af de etniske grupper, der er henholdsvis familiesammenførte, flygtninge eller kommet for at arbejde. Vestbalkan Iran Irak Vietnam Pakistan indvandrer Tyrkiet indvandrer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Som flygtning Som familiesammenført Andet, arbejde/studere I figuren er det centrale at sammenligne tallene der angiver hvor mange der er kommet som flygtninge med tallene for hvor mange der er kommet som arbejdssøgende. De, der er angivet som familiesammenførte, er i denne forbindelse 25 25