Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September

Transkript

1 TRYGHEDSUNDERSØGELSE EFTERMÅLING OG PERSPEKTIV POA Stenbjergparken Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune Udarbejdet af Analysekonsulent Ruben Lindberg, august 2011

2 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Indledning Baggrund To år er gået Metode Dataindsamling Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaindhold Gennemførelse distribution og indsamling Svarprocent Repræsentativitet Signifikans og generalisérbarhed Analyse Tryghedskarakteristik status og perspektiv Generel tryghed Faktuel tryghed Subjektiv tryghed Områdegeografisk tryghed Potentiel forandring af tryghedsniveau og årsager herfor Tilliden før og nu Opfølgende interviews med POA-aktører Anmeldelser Tryghedsindeks Baggrund og opbygning Samlet indeks Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken indeks 2008 og Fra fire case-scenarier til endelig indeks Estimering af POA-effekten Konklusion Litteratur Bilag...35 A. Beskrivelse af POA-samarbejdet...35 B. Tryghedsindeks...36 C. Fire case-scenarier og gennemsnit

3 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Indledning 1.1. Baggrund Som et led i den boligsociale indsats gennemførte Netværkssekretariat for sundhed og trivsel i boligområderne et samarbejde mellem Sønderborg Andelsboligboligforening og Sønderborg Kommune, støttet med midler fra Landsbyggefonden (helhedsplanen) i efteråret 2008 en beboerundersøgelse i fem udvalgte boligområder i Sønderborg by. 1 Formålet med beboerundersøgelsen Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne var at få afdækket områdernes sociale kapital, de boligsociale udfordringer og beboernes egne ønsker og behov med særlig fokus på sundhed og trivsel. 2 Et af temaerne i beboerundersøgelsen omhandlede en statuskarakteristik af tryghedsgraden og kriminaliteten i boligområderne. Her blev pulsen taget på beboernes egen oplevelse af tryghed målt på forskellige niveauer såvel som kriminalitetsfrekvensen indgik som parameter i form af politiets områdefordelte anmeldelsesstatistik. Blandt de dengang hårdest ramte boligområder var afd. 30 Stenbjergparken, hvor forskellige tryghedskategorier målt i beboerundersøgelsen viste sig at være særlig lav sammenholdt med det generelle niveau To år er gået Herværende tryghedsundersøgelse er en eftermåling af trygheden i Stenbjergparken godt to år efter den første undersøgelse. Baggrunden herfor er, at der i Stenbjergparken i den mellemliggende periode har foregået initiativer til øgning af den beboeroplevede tryghed såvel som forebyggelse af den konkrete utryghed i form af kriminalitet i området. De omtalte initiativer består i et intensiveret samarbejde mellem Sønderborg Politi, Sønderborg Andelsboligforening, Sønderborg Kommune, afdelingsbestyrelsen i Stenbjergparken og lokale aktører. Samarbejdet under navnet POA (problemorienteret arbejdsmetode) går ud på at koordinere 1 De omtalte områder er Stenbjergparken, Kløver- Hvedemarken, Nørager, Jørgensgård og boligområdet Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej. 2 Undersøgelsen kan downloades her: 3

4 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September og sikre en proaktiv og problemforebyggende indsats i forhold til børn og unge. 3 POA-tiltaget har kørt fra sensommeren 2010 og frem til foråret Udover POA-samarbejdet deltager Netværkssekretariatet for sundhed og trivsel i boligområderne også i det tværgående Lokalråd+, som er et samarbejdsforum mellem kommune og politi. Lokalråd+ har et løbende fokus på den lokale kriminalitetsudvikling og særlige kriminalitetsramte områder således, at problem-, risiko- og udviklingsområder identificeres tværkommunalt i de tidlige faser. Lokalråd+ er en underafdeling af det overordnede kommune-politisamarbejde, som er etableret i foraene Lokalrådet og Kredsrådet på henholdsvis kommunal- og regionalplan. 4 3 Deltagende parter i POA-samarbejdet er foruden Sønderborg Politi bestående af afdelingsbestyrelsesformand i Stenbjergparken, lederen af værestedet Kuben og repræsentanter fra hhv. lokalbiblioteket og Brugsen. Hertil kommer beboerrådgiver fra helhedsplanen og ejendomsfunktionær fra SAB samt en repræsentant fra Sønderborg Kommune. For en mere udførlig beskrivelse af POA henvises til bilag A. 4 Yderligere beskrivelse af fora for politi-kommunesamarbejdet findes her: 4

5 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Metode I det følgende vil de forskellige data, som ligger til grund for tryghedsundersøgelsen blive præsenteret sammen med en beskrivelse af indhold og gennemførelse i forbindelse med den ny spørgeskemaundersøgelse Dataindsamling Det anvendte datamateriale består af følgende elementer: Surveys: Tryghedsundersøgelsen bygger overordnet på en før- og eftermåling foretaget gennem to spørgeskemaundersøgelser med godt to års mellemrum. Disse er Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne fra dec og en tryghedsundersøgelse fra marts Spørgeskemadelen vil blive gennemgået nedenfor i kap Udover spørgeskemaundersøgelserne er der foretaget nogle korte opfølgende interviews med relevante aktører fra POA-samarbejdet, herunder repræsentanter fra Sønderborg Politi, afdelingsformanden i Stenbjergparken, lederen af Kuben, en ejendomsfunktionær og repræsentanter fra den lokale Brugs. Til sammenligning er inddraget en tidligere tryghedsundersøgelse fra Kløver- Hvedemarken, hvor POA første gang blev lanceret og afprøvet i en ny samarbejdsform. Der er yderligere inddraget to kontrolmålinger fra boligområderne Nørager og Søstjernevej m.fl. Registerdata: Sønderborg Politis anmeldelsesstatistik for Stenbjergparken 2010 samt inddragelse af den områdefordelte anmeldelsesstatistik for alle fem boligområder Danmarks Statistiks anmeldelsesstatistik for Sønderborg Kommune 2008 og 2010 på gerningskoderne: Voldsforbrydelser, trusler, hærværk, tyveri, brugstyveri og indbrud. KÅS-tal (Kommune Års Service) med udgangspunkt i socioøkonomiske nøgletal i de fem boligområder i årene 2008, 2009 og

6 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Tryghedsindeks: Der er udarbejdet et tryghedsindeks, som består af en kobling mellem de to surveys og de lokale anmeldelsesstatistikker. Baggrunden herfor er, at Center for Boligsocial Udvikling i en nylig udkommet evalueringsrapport af det kriminalitetsforebyggende tiltag Hotspot netop anbefaler udarbejdelsen af tryghedsindeks som arbejdsredskab på det boligsociale område. 5 Da brugen og udarbejdelsen af tryghedsindeks er noget forholdsvist nyt, skal herværende indeks kun betragtes som et inspirationsudkast til det ekstra, det vil kræve, at udarbejde en mere omfattende udgave. Tryghedsindekset beskriver med gode grunde kun de fem boligområder og disses indbyrdes forhold. Indtil videre er det så vidt vides kun Københavns Kommune, der i et samarbejde med Danmarks Statistik har udarbejdet et tryghedsindeks gældende for samtlige bydele og distrikter i Københavns kommune, og det arbejde, som blev færdigt i 2009, har taget et år. Det betyder også, at en række forudsætninger i herværende indeks ikke vil være til stede, idet indeksets metode, størrelse på survey-del mv. er foretaget retrospektivt med udgangspunkt i det forhåndenværende materiale fra Sundheds- og trivselsundersøgelsens trygheds- og kriminalitetskapitel fra At indeksets survey-del kun bygger på besvarelser fra de fem boligområder betyder ligeledes, at et egentligt standardiseringsgrundlag på kommuneniveau ikke er til stede. Indekset siger derfor alene noget om tryghedsniveauerne de fem boligområder imellem ud fra et fælles gennemsnit. 5 Center for Boligsocial Udvikling, Notat om hotspotmodellen - Fælles fodslag skaber tryggere områder, s. 34 6

7 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaindhold Tryghedsundersøgelsens spørgeskema er blevet udarbejdet dels med udgangspunkt i tryghedsafsnittet i den tidligere Sundheds- og trivselsundersøgelse og dels en række nye spørgsmål. Temaerne omkranser trygheden på forskellige måder og inddrager alt lige fra tilliden til en række samfundsinstitutioner, konkrete utryghedselementer samt årsagerne hertil. Endvidere spørges der til beboernes egne oplevelser af trygheden i den forløbne periode, hvor POA-tiltaget har kørt. Udover baggrundsvariable består spørgeskemaet af følgende indikatorer: Subjektiv tryghed Ved subjektiv tryghed forstås forskellige utryghedsskabende elementer, som kan medvirke til utryghed, uden at disse nødvendigvis behøver at være direkte erfaret af svarpersonen. 6 Spørgsmål omkring subjektiv tryghed er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan derfor sammenlignes med 2008-niveauet. Faktuel tryghed Den faktuelle tryghed omhandler, hvorvidt beboerne selv har været udsat for enten indbrud, vold, hærværk m.m. inden for en tidsafgrænset periode. Spørgsmål omkring den faktuelle tryghed er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan sammenlignes med 2008-niveauet. Generel tryghed Den generelle tryghed relaterer sig til beboernes overordnede tryghed i boligområdet. Spørgsmål vedrørende den generelle tryghed er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan sammenlignes med 2008-niveauet. 6 Begrebet subjektiv tryghed er en almindelig anvendt betegnelse inden for kriminologien. Se fx Balvig, Flemming. Politireformen år to

8 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Områdegeografisk tryghed Den områdegeografiske tryghed beskriver trygheden lokalt i boligområdets generelle geografiske variation. Dvs. at beboerne her har angivet, hvor i boligområdet det er utrygt at færdes ud fra dels en række forhåndsdefinerede lokaliteter og dels en åben svarkategori. Potentiel forandring af tryghedsniveau og årsager herfor Spørgsmålet vedrørende en potentiel forandring af tryghedsniveau er beboernes mulighed for at vurdere hvorvidt, oplevelsen af tryghed har været enten stigende eller faldende i det forløbne år. Ved oplevelsen af øget tryghed spørges ind til, hvilke konkrete årsagsfaktorer, som svarpersonerne mener, har haft indflydelse på ændringen i tryghedsniveauet. Tryghed og tillid I forhold til tillid er beboerne blevet spurgt omkring graden af tillid til hhv. skole, politi, kommune og læge. Mest relevant her er tilliden til politi og kommune. Spørgsmål vedrørende tillidsgrad er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan sammenlignes med 2008-niveauet Gennemførelse distribution og indsamling Tryghedsundersøgelsens spørgeskema er modsat Sundheds- og trivselsundersøgelsen kun distribueret i papirudgave. Skemaerne er blevet husstandsomdelt, hvor hver husstand har modtaget to spørgeskemaer. Svarperioden var 14 dage, og skemaerne er blevet afleveret i lukkede svarkuverter på gårdmandskontoret. En uge inde i svarperioden blev der opsat huskeopslag i samtlige opgange. 8

9 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Svarprocent Antallet af voksne personer i Stenbjergparken er jf. KÅS-tallene (pr. 1/1/2010) på i alt 403 personer. Dette tal skal korrigeres yderligere, idet distributionen af spørgeskemaerne er foregået ved, at hver husstand har modtaget 2 spørgeskemaer. Den korrekte grundpopulation er derfor 108 (=samtlige husstande, hvori der kun bor 1 voksen) (=samtlige husstande med 2 eller flere voksne). Sidstnævnte husstandsgruppe ganges med 2, idet alle her kun har haft 2 svarmuligheder, selvom husstanden potentielt kunne bestå af flere end 2 voksne. Den personopgjorte grundpopulation er herefter inkl. lejligheder i tomgang = 346 personer. I nedenstående figur er spørgeskemaundersøgelsens vej fra bruttopopulation og til endelig svarprocent illustreret gennem fordelingen af bortfald. Figur 1 Bruttopopulation n = 403 (Kåstal jan. 2010) Bortfald Antal personer i husstande med 3 eller flere voksne n = 55 Nettopopulation Potentielle svarpersoner n = 342 Bortfald Tomgangslejligheder + ungelejligheder n = 6 Spørgeskemabesvarelser n = 93 Bortfald For mangelfulde besvarelser n = 3 Endelig svarpopulation n = 90 (26,3 %) Repræsentativitet Et væsentligt element for validiteten af spørgeskemaundersøgelsen er, at stikprøven i form af de indkomne besvarelser i videst muligt omfang repræsenterer Stenbjergparkens beboersammensætning. Til belysning af dette er den reelle beboersammensætning sammenlignet med beboersammensætningen for de deltagende svarpersoner i nedenstående tabel. 9

10 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Tabel 1 Alder 18-24: 25-34: 35-49: 50-64: 65+årige: Andel beboere i Stenbjergparken (KÅS-tal pr. 1/1/2010) 17,8 % 15,9 % 36,5 % 20,6 % 9,2 % Andel besvarelser i Tryghedsundersøgelsen ,5 % 12,4 % 37,1 % 25,8 % 20,2 % Afvigelse i % - point - 13,3-3,5 + 0,6 + 5, Køn 7 Etnicitet Kvinder Mænd Anden etnisk herkomst: Dansk etnisk herkomst: 60,3 % 39,7 % 61,1 % 38,9 % 45,6 % 54,4 % - 14,7 + 14,7 Som man kan se, er det mindste aldersinterval, de 18-24årige, også de mest underrepræsenterede og dernæst ses, at gruppen af 25-34årige også er underrepræsenteret om end det er i mindre grad. Omvendt fremgår det, at aldersgrupperne 50-64år og de 65+årige er overrepræsenterede. I forhold til etnicitet ses, at danskere med anden etnisk herkomst er underrepræsenteret i forhold til sin egen populationsandel, såvel som til gruppen af etniske danskere. Selvom der således også er tale om en større andel i bortfaldsgruppen blandt danskere med anden etnisk herkomst, kan det alligevel konkluderes, at gruppen med sin andel på godt 45 % er ganske godt repræsenteret, når der sammenlignes med lignende undersøgelser. Sammenlignes Tryghedsundersøgelsens besvarelsessammensætning med Sundheds- og trivselsundersøgelsens fra 2008 kan man se, at bortfaldet blandt den yngste aldersgruppe er steget i Omvendt fremgår en mindre besvarelsestilvækst hos gruppen af danskere med anden etnisk herkomst, såvel som en lille vækst i den overordnede svarprocent. 7 Kønsfordeling fremgår ikke af KÅS-tallene 10

11 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Tabel 2 Alder 18-24: 25-34: 35-49: 50-64: 65+årige: Køn Kvinder Mænd Andel besvarelser i Trivselsundersøgelsen (udtræk Stenbjergparken) ,5 % 11 % 30,5 % 34,1 % 15,9 % 53 % 47 % Andel besvarelser i Tryghedsundersøgelsen ,5 % 12,4 % 37,1 % 25,8 % 20,2 % 61,1 % 38,9 % Afvigelse i % -point ,4 + 6,6-8,3 + 4,3 + 8,1-8,1 Etnicitet Anden etnisk herkomst: Dansk etnisk herkomst: 31,7 % 68,3 % 45,6 % 54,4 % + 13,9-13,9 Svarprocent Med udgangspunk i (KÅStallene de respektive år) 24,3 % 26,3 % + 2 Sammenfattende kan det siges, at tryghedsundersøgelsen i forhold til køn, alder og etnicitet er rimelig repræsentativ for området som helhed. Dernæst fremgår det at andelen af svarpersoner med anden etnisk herkomst end dansk er steget betragteligt, såvel som den samlede svarprocent for området også har opnået en mindre stigning Signifikans og generalisérbarhed Grundet to forholdsvis små stikprøver og en høj homogenitet i Stenbjergparkens beboergrupper i de pågældende år, er der af hensyn til validitet og generalisérbarhed primært valgt kun at foretage beregning af usikkerhed ved undersøgelsens mest markante resultater. Og her ud fra en forudsætning om at stikprøven er repræsentativ for den samlede beboergruppe. Helt konkret betyder det i forhold til de skitserede resultater, at den samlede stikprøvepopulation (=90 personer), gør det muligt at angive det sikkerhedsinterval, som måtte forekomme ved de forskellige undersøgte variable i forhold til en generalisering til den samlede population (=403 personer). Beregningerne for usikkerhed er foretaget med signifikansniveau 0,05, hvilket rent statistisk betyder, at resultaterne med 95 % sandsynlighed vil befinde sig inden for en estimeret margin også kaldet konfidensinterval. Dette interval vil fremgå af noterne de steder, hvor usikkerheden beregnes. 8 8 Det er undladt at foretage efterstratificering af data, da stikprøvens størrelse gør, at usikkerheden omkring bortfaldsgruppen kan gøre resultatet misvisende. 11

12 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Da der en række steder er tale om en sammenligning mellem to stikprøver (hhv. Sundheds- og trivselsundersøgelsen fra 2008 og tryghedsundersøgelsen fra 2011), er der udover beregning af den statistiske generalisérbarhed også foretaget signifikanstest de steder, hvor der sammenlignes mellem resultaterne fra de forskellige år. Det vil sige, at det vil fremgå om eventuelle forskelle kan betegnes som signifikante, altså udtryk for reelle forskelle gældende for hele beboergruppen, eller om der blot er tale om tilfældige udsving i de observerede svar. Signifikansen er beregnet på baggrund af almindelig statistisk metode, hvor sandsynligheden for at en forskel mellem stikprøverne er tilfældig skal være mindre end 5 %, før der er tale om en reel forandring. Når forskellen er statistisk signifikant og altså reel, vil det fremgå under den pågældende tabel udtrykt som p<0,05 (p = probability). 12

13 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Analyse Dispositionen for den følgende analyse består af tre hovedtemaer, som vil blive gennemgået enkeltvis. Første kapitel omfatter hele survey-delen fordelt på en række undertemaer. Dernæst følger et kapitel vedrørende anmeldelsesstatistikkerne for til sidst at afslutte med kapitlet indeholdende tryghedsindekset Tryghedskarakteristik status og perspektiv Generel tryghed Spørgsmålet beboerne har besvaret omhandlende den generelle tryghed er et simpelt formuleret spørgsmål med de tre svarkategorier ja, nej og ved ikke. Nedenstående tabel har medtaget svarkategorierne ja og nej. Tabel 3 Sp. 5. Generel tryghed Sundheds- og trivselsundersøgelse 2008 Tryghedsundersøgelsen 2011 Generel utryg Generel tryg Generel utryg Generel tryg Procent 57,0 % 43,0 % 23,3 % 66,3 %* 95 konfidensinterval 9 +/- 10,6 +/- 9,8 *Angiver at forskellen er statistisk signifikant p<0.05 Som det fremgår af svarene var 43 % af beboerne generelt trygge i 2008 i modsætning til 2011, hvor gruppen af generelt trygge er steget til 66,3 %. Dette er ensbetydende med en stigning på 23,3 procentpoint, som igen er lig med en stigning i beboernes generelle tryghed på 35,1 %. Forholdet mellem tallene illustrerer også, at den generelle utryghedsfrekvens i Stenbjergparken er faldet markant i forhold til 2008, hvor det af Sundheds- og trivselsundersøgelsen fremgik, at utryghedsniveauet dengang lå på niveau med Gellerupparken i Århus Statistisk set er der 95 % sandsynlighed for at antallet af generelt trygge beboere ligger hhv. et sted mellem 32,3-53,7 % i 2008 og 56,2 75,8 % i Se Det Boligsociale Fællessekretariat. Beboerundersøgelse i Gellerup og Toveshøj, 2008 s. 16. og Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne, Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne s. 27 og

14 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Faktuel tryghed I forhold til den faktuelle tryghed, som baserer sig på konkrete erfaringer med forskellige utryghedselementer inden for en periode på seks måneder, ser svarene ud som følger: Tabel 4 Sp. 7. Har du inden for de sidste 6 måneder selv været udsat for nogle af følgende ting? - Du må gerne sætte flere kryds Tyveri/ indbrud 42,5 % 19,1 %* Trusler 11,2 % 3,4 %* Vold 0,0 % 0,0 % Hærværk 23,8 % 14,6 %* Har ikke været udsat for nogle af delene 55,0 % 74,4 %* * angiver at forskellen er statistisk signifikant p<0.05 Som det fremgår, er det kun kategorien vold som ligger helt jævnt, dog er det mest interessante det markante fald i forhold til kategorierne tyveri/indbrud og hærværk fra 2008 til 2011 (markeret med grøn i tabellen). Et fald hvor svarpersonernes personlige oplevelse af hærværk er faldet med godt 38 %, og hvor konkrete erfaringer med tyveri/indbrud er faldet med 55,3 % i forhold til Dertil ses også en markant stigning hos beboere i 2011, som svarer, at de ikke inden for de seneste seks måneder har erfaringer med de oplistede faktuelle utryghedselementer. Figur Faktuelle utryghedsfaktorer Pct Tyveri/indbrud Trusler Vold Hærværk Ikke udsat

15 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Subjektiv tryghed Omkring den subjektive tryghed, hvor de oplistede utryghedskategorier ikke behøver at være forbundet med konkrete erfaringer, ser svarfordelingerne mellem 2008 og 2011 således ud: Tabel 5 Sp. 6. Er der noget i dit boligområde, der gør dig mindre tryg? - Du må gerne sætte flere kryds Pct. point Afvigelse i % Bestemte grupper af mennesker 51,9 % 31,5 %* -20,4-39 Bestemte personer, som du kender 1,2 % 6,7 % +5, Indbrud 72,8 % 28,1 %* -44,7-61,4 Vold 24,7 % 7,9 %* -16,8-68 Hærværk 70,4 % 31,5 %* -38,9-55,3 Andet/ trusler chikane 6,2 % 13,5 % + 7, Nej, føler mig altid tryg i boligområdet 14,0 % 47,8 %* + 33, * angiver at forskellen er statistisk signifikant p<0.05 Som det fremgår af tabellens to kolonner er der siden 2008 sket et fald i samtlige utryghedskategorier på nær kategorierne bestemte personer, som du kender og trusler/chikane hvoraf begge sidstnævnte er kendetegnet ved relativt få forekomster, hvorfor ændringerne heller ikke er signifikante. Mest markant forekommer faldet i utryghedselementerne indbrud, vold, hærværk og bestemte grupper af mennesker. På samme måde ses en markant stigning på 241 % i 2011 blandt gruppen af svarpersoner, som svarer, at de altid føler sig tryg i boligområdet. Selvom en så markant stigning skal sættes i forhold til et ret lavt niveau i 2008, er det alligevel interessant, idet kategorien altid tryg udelukker krydsmuligheder i bare en enkelt af de andre kategorier. Nedenstående diagram illustrerer udviklingen af den faldende subjektive utryghed på de forskellige adspurgte kategorier. Figur 3 Subjektive utryghedsfaktorer Pct Bestemte grupper af mennesker Bestemte personer som du kender Indbrud Vold Hærværk Andet Nej, føler mig altid tryg i boligområdet

16 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Områdegeografisk tryghed I forhold til den områdegeografiske tryghed har beboerne i første omgang angivet hvor i boligområdet det er utrygt at færdes om hhv. dagen og aftenen ud fra dels en række forhåndsdefinerede lokaliteter. Endvidere har beboerne efterfølgende haft mulighed for i en åben svarkategori at angive yderligere geografiske steder, hvor det skulle være utrygt at færdes. Omkring de forhåndsdefinerede kategorier ser beboernes svar ud som følger: Tabel 6 Sp. 11. Er der nogle steder i dit boligområde, hvor du på nogle tidspunkter er utryg ved at færdes - Sæt gerne flere kryds Utryg om dagen Utryg om aftenen Omkring blokkene 0 % 20 % Stisystemerne 2,2 % 18,8 % De grønne områder 4,4 % 11,1 % I kældrene 16,6 % 54,4 % I opgangene 0 % 10 % Som det fremgår, er oplevelse af utryghed på bestemte områder højere om aftenen, hvor kældrene, omkring blokkene og stisystemerne er de mest utrygge lokaliteter. Generelt angives kælderarealerne som værende det mest utrygge sted både om dagen og om aftenen Potentiel forandring af tryghedsniveau og årsager herfor I forhold til ovenstående gennemgang lyder det næppe overraskende, at størstedelen af svargrupperne oplever sit boligområde som værende et mere trygt sted at bo i løbet af det seneste år. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har 42,5 % af samtlige svarpersoner bekræftet denne øgning af områdetryghed, hvorimod godt 18 % angiver at opleve det modsatte. Tabel 7 Sp. 8. Inden for det seneste år, oplever du så dit boligområde som: - Sæt kun ét kryds Et mere trygt sted at bo 42,5 % Et mindre trygt sted at bo 18,4 % Hverken mere eller mindre trygt sted at bo 33,3 % Ved ikke 5,7 % I alt 100,0 % Jævnfør ovenstående er det på trods af en forholdsvis stor gruppe som ikke mener at have oplevet den store forskel alligevel relativt mange beboere, som således inden for det sidste år har oplevet en positiv forandring af områdetrygheden. Årsagerne hertil er skitseret i nedenstående tabel. 16

17 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Tabel 8 Sp. 9. Hvis du oplever dit boligområde som mere trygt -, hvad mener du så har bidraget til dette: - Sæt gerne flere kryds Politiets indsats 37,5 % Fritidstilbuddet Kuben 22,2 % Sønderborg Andelsboligforening 13,9 % Afdelingsbestyrelsen i Stenbjergparken 16,7 % De opsatte dørtelefoner 81,9 % Andet - Skriv her: 8,3 % Som det fremgår, indgår samtlige årsagsfaktorer i forskellig grad som værende grundlag for øget tryghed. Mest markant er opsætning af dørtelefoner som direkte årsagsfaktor efterfulgt af politiets indsats. Ligeledes fremgår det, at værestedet Kuben også indgår som en vigtig årsagsfaktor i årsag til øget områdetryghed, hvor værestedet ses liggende på samme niveau som værestedet Ungebasen i Kløver- Hvedemarken, der er et forebyggende fritidstilbud til børn og unge. Dernæst tildeles også afdelingsbestyrelsen og SAB betydning i forhold til oplevet øget tryghed. I kategorien andet benævnes andre faktorer, som de lokale ejendomsfunktionærer, politiets øgede patruljering samt det at multibanen har fået belysning. I nedenstående diagram er de oplevede årsagsfaktorer illustreret. Figur 4 Oplevede årsagssfaktorer til øget tryghed Pct Politiets indsats Kuben SAB Afd.bestyrelsen Dørtelefoner Andet 17

18 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Tilliden før og nu I Sundheds- og trivselsundersøgelsen fra 2008 blev beboerne spurgt om, hvilken grad af tillid de havde til henholdsvis skole, politi, kommune, læge og SAB. I 2011 er beboerne igen blevet spurgt omkring graden af tillid, og resultaterne for politi og kommune fremgår af nedenstående tabel. Tabel 9 Sp. 10c. Hvor stor tillid har du til følgende? - Politiet - Sæt kun ét kryds i hver linie Meget stor tillid 19 % 23,5 % Ganske stor tillid 32,9 % 35,3 % Ikke særlig stor tillid 35,4 % 22,4 % Ingen tillid 7,6 % 12,9 % Ved ikke 5,1 % 5,9 % I alt 100,0 % 100,0 % Sp. 10a. Hvor stor tillid har du til følgende? - Kommunen - Sæt kun ét kryds i hver linie Meget stor tillid 17,7 % 11,5 % Ganske stor tillid 31,6 % 29,5 % Ikke særlig stor tillid 34,2 % 28,2 % Ingen tillid 10,1 % 20,5 %* Ved ikke 6,3 % 10,3 % I alt 100,0 % 100,0 % * angiver at forskellen er statistisk signifikant p<0.05 Sammenlægges henholdsvis de positive og de negative værdier (se farveopdeling i tabel), viser tabellen, at hvor kommunen i 2011 oplever en mindre tilbagegang i beboernes tillid svarende til 8,3 procentpoint (som dog ikke er signifikant), er der omvendt sket en mindre stigning i tilliden til politiet blandt svarpersonerne. Som det fremgår, angiver i alt 58,5 % af svarpersonerne i 2011, at de har tillid til politiet. Den fremgang betyder, at den samlede vækst blandt beboernes tillid er steget med 6,6 procentpoint svarende til en øgning på 11,3 % siden For kommunens vedkommende ses den generelle tilbagegang i tillid ved en markant øgning i underkategorien ingen tillid, og samlet set nærer kommunen en smule mere mistillid end tillid blandt svarpersonerne i stikprøven. At kommunens tillidsniveau ikke har forandret sig til det bedre, hænger formentlig sammen med, at kommunale tiltag, som fx Kuben i mindre grad af lokalmiljøet opfattes som regulære kommunale foranstaltninger. 18

19 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September De sammenlagte værdier for henholdsvis tillid og mistillid er illustreret i de følgende diagrammer for samtlige kategorier. Interessant er forholdet mellem kommune og politi, som i 2008 lå på nogenlunde samme tillidsniveau. Figur 5 Tillidsbarometer Pct Kommune Politi Læge Skole SAB Figur 6 Pct Mistillidsbarometer Kommune Politi Læge Skole SAB I Sundheds- og trivselsundersøgelsen fra 2008 fremgik det, at graden af tillid/mistillid til politiet dengang korrelerede højt med den faktuelle tryghed i form af oplevet kriminalitet. 11 Tendensen, som dengang gik igen for samtlige fem boligområder, afspejles også tydeligt i forhold til ovenstående gennemgang. Den aktuelle stigning i tillid til politiet blandt Stenbjergparkens beboere i 2011 synes at stemme helt overens med det generelle fald i den faktuelle utryghed siden Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne, Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne s. 29. tabel

20 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September I Trygfondens tryghedsmåling fra 2009 er det ligeledes påvist, at jo højere tilliden er til politiet, jo mindre frygter man også overfald, indbrud og at færdes ude i sit kvarter. 12 Samme forhold ses i herværende undersøgelse, hvor tilliden til politiet har forandret sig i takt med det tidligere viste generelle fald i samtlige utryghedsfaktorer ved den subjektive tryghed såvel som både forandringen i den generelle og den faktuelle tryghed Opfølgende interviews med POA-aktører Som nævnt i indledningen er POA-samarbejdet et af de tryghedsskabende initiativer, som har været anvendt i Stenbjergparken i løbet af det sidste års tid. I den sammenhæng er der i det følgende medtaget en kort sammenfatning af de interviews, som er foretaget med deltagerne i POAsamarbejdet. De interviewede indbefatter repræsentant fra Sønderborg Politi, afdelingsformanden i Stenbjergparken, lederen af Kuben, en repræsentant fra den lokale brugs samt en ledende ejendomsfunktionær. Interviewene tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser af områdetrygheden i løbet af de forgangne år, og hvordan man som deltager har oplevet det eksisterende POA-samarbejde. For en mere udførlig beskrivelse af POA-samarbejdet og metoden bag henvises der til bilag A. Repræsentanten fra Sønderborg Politi, der har ledet indsatsen, beskriver POA-samarbejdet som værende et godt samarbejde hele vejen, hvor deltagerne har virket entusiastiske og givet gode inputs. Til sammenligning med Kløver- Hvedemarken, hvor POA-tiltaget også har kørt, beskrives Stenbjergparken positivt af politiet som et område med en høj grad af selvjustits beboerne imellem. Det har ifølge politiet også bevirket, at behovet for intensiveret patruljering har været mindre i Stenbjergparken end tilfældet var i Kløver- Hvedemarken. Vi oplever også at ændringer i de fysiske rammer fx de opsatte dørtelefoner, belysning på multibanen mv. som særdeles positive bidrag i områdets tryghed. At ændringen i de fysiske rammer også har medvirket til at gøre området mere trygt bekræftes også af afdelingsformanden i Stenbjergparken. Ligeledes opleves også et fald i kriminaliteten i området jf. afdelingsformandens udtalelse: Til sammenligning med for to år siden, har vi i dag næsten 12 Andersen, Jørgen Goul. Hede, Anders. Andersen, Jacob. Trygfonden. Tryghedsmåling 2009 Danskernes tryghed på verdenskrisens og bandekrigenes tid s

21 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September ingen hærværk eller indbrud i kældrene og det at vi i det daglige ikke oplever en øget patruljering fra politiets side, opfatter vi bare som et positivt tegn. Lederen af det kommunale værested Kuben oplever også boligområdet som værende mere trygt og at POA-samarbejdet samtidig har været givende. Som lederen udtaler: har det været en kæmpe fordel, at de lokalbetjente, som har kørt tiltaget har været både engagerede og karismatiske i forhold til opgaven. Og selv om der i løbet af perioden ikke har været de største problemer herude, så er det som om, at bare den øgede hensyntagenhed og fokus som sker gennem POA-samarbejdet, gør at der sker en indirekte positiv og afsmittende effekt på hele området. At POA-indsatsen har en afsmittende effekt, fremhæves også af repræsentanten fra det lokale erhverv, Super Brugsen: Der har været en super dialog på tværs, som har været vigtig for os en dialog som udover politiet også har givet os kendskab til de kommunale medarbejdere i kommunens ungelejligheder i området. Ligeledes fremhæves det, at graden af hærværk og indbrud er faldet jævnt i løbet af de seneste år. Stenbjergparkens ledende ejendomsfunktionær fremhæver også fordelen ved den direkte dialog: Da uroen som regel kommer og går i bølger, er det godt med dialog og tillid til de lokale betjente. 21

22 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Anmeldelser I forhold til den faktuelle tryghed, som blev gennemgået ovenfor, er det interessant at se nærmere på om det markante fald i beboergruppens konkrete erfaringer med forskellige utryghedselementer i 2011 også afspejler sig i den konkrete anmeldelsesstatistik for det aktuelle boligområde. Som det fremgår af figur 7., er der på områderne indbrud, tyveri, hærværk, brugstyveri sket et generelt fald, hvorimod der er sket en lille stigning i kategorierne vold og chikane/trusler. Figur 7 Anmeldelser Stenbjergparken. Kilde Sønderborg Politi Indbrud* Tyveri** Hærværk Brugstyveri*** Vold Chikane/trusler Sammenholdt med 2008 fremgår det, at der er i 2010 er der sket et markant fald i anmeldelseskategorien indbrud på hele 58 %. For de andre anmeldelseskategorier er forholdet nogenlunde jævnt. I det følgende vil forholdet mellem Stenbjergparken og kommunen som helhed blive belyst gennem antallet af anmeldelser. I nedenstående tabel fremgår antallet af anmeldelser fordelt på art og frekvens i årene 2008 og Omkring anmeldelsestype er der kun taget udgangspunkt i dem, som kendetegner boligområdet. 22

23 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Tabel 10 Anmeldelseskategorier: boligområde/kommune Stenbjergparken* Sønderborg Kommune** År/ Beboere/ Borgere i alt*** Indbrud**** (-58,1 %) (+16,2 %) Tyveri***** (+7,7 %) (-7,1 %) Brugstyveri***** 10 8 (-20 %) (-0,6 %) Hærværk 8 7 (-12,5 %) (+2,4 %) Vold 1 0 (-100 %) (+9,5 %) Chikane/Trusler (+94,3 %) I alt (-33,3 %) (+7,6 %) Anmeldelsesfrekvens opgjort pr indbyggere *Kilde, Sønderborg Politi (anmeldelsesregister for Stenbjergparken). **Kilde, Danmarks Statistik (udtræk: anmeldelser fordelt efter område, art og tid). 92,4 62,8 38,0 41,3 ***Antal beboere KÅStal jan 2008 og 2010./ Antal borgere Danmarks Statistik jan og ****Ved Indbrud er der for kommunetallene medtaget indbrud i beboelse, erhverv og andet af hensyn til sammenlignelighed *****Ved Tyveri er der for kommunetallene kun medtaget tyveri fra bil/ beboelse af hensyn til sammenlignelighed ******Ved Brugstyveri er der for kommunetallene kun medtaget tyveri af knallert/ bil af hensyn til sammenlignelighed Det samlede antal anmeldelser i Stenbjergparken er fra 2008 til 2010 faldet med 33 %, hvor det for hele Sønderborg Kommune omvendt er steget med 7,6 %. Så hvor det på den ene side går frem for det geografisk afgrænsede Stenbjergparken, går det på den anden side lidt tilbage i kommunen som helhed. Dog kan man, som det fremgår af anmeldelsesfrekvensen opgjort pr indbyggere se, at niveauet i Stenbjergparken trods internt fald stadig har et højt niveau sammenlignet med den generelle frekvens for hele kommunen. 23

24 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Tryghedsindeks Baggrund og opbygning Hensigten med udarbejdelsen af et tryghedsindeks vil typisk være at sikre grundlag for viden på et strategisk niveau. Et tryghedsindeks kan dokumentere udviklingen i bydele og boligområder over tid samt være med til at målrette indsatser for dele af det kriminalpræventive arbejde. Desuden vil et tryghedsindeks kunne anvendes til løbende evalueringer af forskellige indsatser og tiltag, som iværksættes. Herværende indeks skal dog kun betragtes som et pilotudkast til hvordan et videre arbejde kan gøres. Som nævnt indledningsvist er tryghedsindekset udarbejdet med udgangspunkt i udvalgte tryghedskategorier fra de to spørgeskemaundersøgelser samt anmeldelsesstatistikkerne for de to aktuelle år. Indekset beskriver for 2008 de fem boligområder: Kløver- Hvedemarken, Jørgensgård, Stenbjergparken, Nørager og boligområdet Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej. For 2010 indgår Kløver- Hvedemarken og for 2011 indgår Stenbjergparken. At materialet alene stammer fra de fem nævnte områder betyder ligeledes, at et egentligt standardiseringsgrundlag på kommuneniveau ikke er til stede. Indekset siger derfor kun noget om tryghedsniveauerne de fem boligområder imellem ud fra et fælles gennemsnit i 2008 som baselineår. De to hovedkilder til tryghedsindekset bestående af henholdsvis anmeldelsesstatistik og surveyspørgsmål er vægtet lige højt. Baggrunden herfor er hentet direkte fra det københavnske tryghedsindeks. 13 Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt anmeldelsesstatistikken burde vægtes i samme grad som survey-delen, idet det kun er gennem sidstnævnte, at der spørges direkte ind til den oplevede tryghed. Begrundelsen herfor er, at usikkerheden er højere ved survey-delen, og dernæst bunder det i en målsætning om, at vægtningens værdi skal øges i takt med konkretiseringsgraden af de data, der anvendes. Det vil sige, at jo mere konkret den indhentede viden er, jo højere er den vægtet i det samlede indeks. Det vil i forhold til survey-delen også betyde, at der vil være en højere vægtning af den faktuelle tryghed i forhold til både den subjektive- og den generelle tryghed. Med forbehold for at vægtningen i sidste ende er et valg, der kan stå til diskussion, vil der i andet afsnit af indekskapitlet inddrages fire forskellige vægtninger (case-scenarier), hvor det samlede 13 Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Notat Model for tryghedsindeks og Københavns Kommune. Tryghedsindeks for København 2009 s

25 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September gennemsnit heraf vil repræsentere den bedst mulige vægtning. Afslutningsvis vil der blive foretaget sammenligninger mellem Kløver- Hvedemarken og Stenbjergparken, idet POA-tiltaget har fungeret i begge områder. Dernæst vil de to POA-områder til sidst blive sammenlignet med to identiske boligområder fra samme periode, hvor POA ikke har været iværksat. I nedenstående figur er tryghedsindeksets generelle opbygning illustreret. For nærmere beskrivelse af vægtning, beregning mv. henvises der til bilag B. Figur 8 Indikatortyper Vægtet Datakilder Samlet indeks Generel Tryghed Faktuel Tryghed 0,25 0,50 Spørgeskema Subjektiv Tryghed 0,25 Tryghedsindeks Anmeldelses forekomst 1,00 Register Samlet indeks I nedenstående tabel ses det samlede tryghedsindeks på en 0-8 skala på baggrund af de sammenlagte datakilder: Tabel 11 Tryghedsindeks 2008 Baseline (0-8) (dec. 2008) (feb. 2010) Kløver/Hvedemarken 5,71 6,92 xx Xx Stenbjergparken 5,62 Xx 6,92 Xx Jørgensgård 5,58 Xx xx Xx Nørager 7,17 Xx xx Xx Søstjernevej m.fl. 6,96 Xx xx Xx Gennemsnit ,21 XX XX XX

26 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Som det fremgår af indeksets baseline ovenfor lå Søstjernevej m.fl. og Nørager i 2008 over gennemsnittet, hvorimod Kløver- Hvedemarken, Stenbjergparken og Jørgensgård befandt sig under gennemsnittet. Dog fremgår det, at både Kløver- Hvedemarken og Stenbjergparken i 2010/11 begge er kommet over baselinegennemsnittet for 2008 og rangerer nu på niveau med området Søstjernevej m.fl. Tryghedsgraden i Stenbjergparken er på indeksskalaen steget med 1,3, hvilket må betragtes som et markant ryk på en skala fra 0 til 8. Et andet forhold, som er værd at bemærke er, at Jørgensgård har laveste indekstal boligområderne imellem. Dette er en ny oplysning, som står en smule i modsætning til Sundheds- og trivselsundersøgelsen, hvor Jørgensgård rangerede højere end både Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken. I nedenstående diagram illustreres boligområdernes indbyrdes forhold i 2008 inklusiv indeks for Kløver- Hvedemarken og Stenbjergparken i hhv. 2010/ 11. Bemærk, at der i diagrammet er foretaget et zoom in, således at værdiskalaen til venstre går fra 4 til 7,5 i stedet for 0 til 8. Figur 9 Samlet indeks 2008 inkl. Kløver- Hvedemarken 2010 og Stenbjergparken 2011) Indeks Nørager Søstjernevej m.fl Klø-/ Hvedemarken Stenbjergparken Jørgensgård /11 Som det fremgår, har Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken stort set samme stigning i indeksværdierne, hvilket indikerer at POA tilsyneladende har haft en identisk effekt i de to områder, hvor det har været iværksat. 26

27 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken indeks 2008 og 2011 Ser man nærmere på den aktuelle stigning for både Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken, kan man i nedenstående se stigningen over tid i tryghedsindekset vist i både procent, procentoint. Tabel 12 Kløver- Hvedemarken 2008 År 0 År 1 År 2 År 3 I forhold til 2010 (dec. 2008) (feb. 2010) Tryghedsindeks (0-8) 5,71 6,92 Xx Xx Afvigelse +/- indekstal Baseline + 1,21 Xx Xx Indekspoint (år 0 =100) Xx Xx Afvigelse +/- % Baseline + 21 % Xx Xx Stenbjergparken 2008 År 0 År 1 År 2 År 3 I forhold til 2011 (dec. 2008) (april 2011) Tryghedsindeks (0-8) 5,62 Xx 6,92 Xx Afvigelse +/- indekstal Baseline Xx + 1,3 Xx Indekspoint (år 0 =100) 100 Xx 123 Xx Afvigelse +/- % Baseline Xx 23 % Xx Samme gør sig gældende i den sidste tabel nedenfor, der viser forholdet mellem Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarkens tryghedsstigning i 2010 i forhold til 2008-gennemsnittet for alle boligområderne Tabel 13 Kløver- Hvedemarken 2010 ift. baselinegennemsnit for alle fem afdelinger 2008 År 0 (dec. 2008) År 1 (feb. 2010) År 2 År 3 Tryghedsindeks (0-8) 6,21 6,92 Xx Xx Afvigelse +/- indekstal Baseline + 0,71 xx Xx Indekspoint (år 0 =100) xx Xx Afvigelse +/- % Baseline + 11,4 % xx Xx Stenbjergparken 2011 ift. baselinegennemsnit for alle fem afdelinger 2008 År 0 (dec. 2008) År 1 År 2 (april 2011) Tryghedsindeks (0-8) 6,21 Xx 6,92 Xx Afvigelse +/- indekstal Baseline Xx + 0,71 Xx Indekspoint (år 0 =100) 100 Xx 111 Xx Afvigelse +/- % Baseline Xx +11,4 % Xx År 3 27

28 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Sammenfattet viser tryghedsindekset, at både Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken i perioden stort set har haft en identisk øgning i det generelle tryghedsindeks på ca. 22 % i forhold til eget niveau i Endvidere er Stenbjergparken på samme måde som eftermålingen i Kløver- Hvedemarken også kommet et godt stykke over indeksgennemsnittet gældende for samtlige fem boligområder i Fra fire case-scenarier til endelig indeks. Som nævnt tidligere er vægtningsforholdet i ovenstående tryghedsindeks gjort med udgangspunkt i den københavnske model. Da der er tale om et valg, er der i nedenstående foretaget fire forskellige vægtninger (case-scenarier). Det første scenarie er identisk med ovenstående gennemgang. Det næste vægter også lige mellem hoveddatakilderne, men vægter også delelementerne i survey-delen helt lige. Herved får den faktuelle tryghed ikke mere vægt end de to andre tryghedsspørgsmål. De to sidste scenarier bryder med logikken i den københavnske model. Her vægtes anmeldelsesstatistikken højest i det ene case-scenarie, hvorimod survey-delen i samme grad vægtes højest i det andet scenarie. For nærmere oplysninger for de enkelte scenarier se bilag C. I nedenstående diagram er gennemsnittet for de fire case-scenarier beregnet og fordelt på de fem boligområder for 2008 samt årene 2010 og 2011 for hhv. Kløver- Hvedemarken og Stenbjergparken. Dernæst er det samlede gennemsnit for 2008 beregnet (lilla søjler). Diagrammet visualiserer bedste indeksmodel i forhold til vægtning. Figur 10 Indeks, scenarier og gennemsnit Nørager Søstjernevej m.fl Klø-/ Hvedemarken Stenbjergparken Jørgensgård Casegennemsnit 2008 Samlet gennemsnit 2008 Casegennemsnit 2010/

29 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Som det fremgår af diagrammet, ændrer revideringen af indekset ikke ved det store billede. Dog kan man se, at Jørgensgård i 2008 ikke længere ligger på laveste indeksniveau, men dog alligevel i en kategori, som kræver opmærksomhed. Selvom det ikke er muligt at sammenligne mellem det københavnske indeks og herværende, er indeksgennemsnittet for det københavnske placeret i den såkaldte handlingsanvisende kategori, som definerer behovet for en såkaldt intensiveret indsats Estimering af POA-effekten. På samme tid for surveyundersøgelsens gennemførelse i Stenbjergparken blev der i boligområderne Søstjernevej m.fl. og Nørager ligeledes gennemført en surveyundersøgelse af identisk karakter. I modsætning til undersøgelserne i både Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken, har der forud for undersøgelsestidspunktet i Nørager og Søstjernevej m.fl. ikke været iværksat en POA-indsats. Det muliggør således brugen af en klassisk effektmåling med inddragelse af kontrolgrupper, hvor effekten beskrives som forskellen mellem den faktiske og den kontrafaktiske tilstand efter indsats. Se figur 2. Figur 11. Effekten af en indsats Tilstand Kontrafaktisk tilstand Effekt Indsats Faktisk tilstand Tid Frit efter: Krewi I alt opererer København med fem handlingsanvisende indsatskategorier, som er hhv.: markant, intensiveret, ordinær, reduceret og minimal. Københavns Kommune. Tryghedsindeks for København 2009 s

30 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Der skal i det følgende selvfølgelig tages forbehold for at brugen af kontrolområder ikke udelukker, at andre effekter kan have virket ind på eventuelle ændringer. Det er med andre ord forsimplet at tolke en direkte målbar effekt, som værende et direkte udtryk for kausalitet mellem indsats og effekt. I nedenstående tabel fremstår de forskellige indeksværdier for hhv. POA-områderne Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken og dernæst kontrolområderne Nørager og Søstjernevej m.fl. Tabel 14 Tryghedsindeks POA-områder og kontrolområder Kløver- Hvedemarken 2008 og 2010 År 0 År 1 År 2 År 3 Tryghedsindeks (0-8) 5,54 6,9 X X Afvigelse +/- indekstal Baseline + 1,36 X X Afvigelse +/- % Baseline + 25 % X X Stenbjergparken 2008 og 2011 År 0 År 1 År 2 År 3 Tryghedsindeks (0-8) 5,38 X 6,86 X Afvigelse +/- indekstal Baseline X + 1,48 X Afvigelse +/- % Baseline X + 28 % X Søstjernevej m.fl og 2011 År 0 År 1 År 2 År 3 Tryghedsindeks (0-8) 6,87 X 7,35 X Afvigelse +/- indekstal Baseline X + 0,48 X Afvigelse +/- % Baseline X + 7 % X Nørager 2008 og 2011 År 0 År 1 År 2 År 3 Tryghedsindeks (0-8) 7,09 X 7,36 X Afvigelse +/- indekstal Baseline X + 0,27 X Afvigelse +/- % Baseline X + 4 % X Som det fremgår, har Stenbjergparken største indeksstigning på 1,48 stærkt efterfulgt af Kløver- Hvedemarken på 1,36. Markant derunder befinder kontrolområderne sig med stigninger på hhv. 0,48 i Søstjernevej m.fl. og 0,27 i Nørager. 30

31 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Samlet set kan forholdet mellem POA-områder versus kontrolområder gøres op således, at POAområderne har oplevet en gennemsnitlig stigning i tryghedsindeks på 1,42 i modsætning til kontrolområderne, hvor stigningen har været 0,38, som vist i figuren nedenfor. Figur 12 Casegennemsnit for POA-områder vs. kontrolområder 8 7 0,38 1, POA-områder Kontrolområder Casegennemsnit 2008 Casegennemsnit 2010/ 2011 Som det fremgår, har POA-områderne og kontrolområderne begge opnået en stigning på tryghedsindekset. Den noget mindre stigning i kontrolområderne antages i den sammenhæng at være udtryk for en generel stigning, hvorfor denne derfor må modregnes POA-effekten. Det betyder, at en estimering af POA-effekten vil være lig med den konkrete indeksstigning for de to POA-områder minus den konkrete indeksstigning for de to kontrolområder (1,42-0,38). POAeffekten er dermed lig med en stigning på 1,04 indekspoint på tryghedsskalaen gående fra 0 8, hvilket må betegnes som et markant løft i tryghedsniveauet. 31

32 Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September Konklusion Grundlæggende kan det konkluderes, at trygheden i Stenbjergparken har ændret sig til det signifikant bedre i perioden fra dec til februar Som det er vist, skinner denne ændring igennem i form af en forbedring af trygheden på samtlige af de niveauer, som har indgået i undersøgelsesmaterialet. Ikke mindre end 66,3 % af Stenbjergparkens beboere føler sig generelt trygge. I forhold til 2008 er det en stigning på 23,3 %. På samme måde forholder det sig med den subjektive tryghed, hvor der i 2011 er sket et fald i utryghedselementerne indbrud, vold, hærværk og bestemte grupper af mennesker. På samme måde ses en markant stigning fra 14 % i 2008 til 48 % i 2011 blandt gruppen af svarpersoner, som svarer, at de altid føler sig tryg i boligområdet. Endvidere omkring den faktuelle tryghed fremgår der et fald i svarpersonernes personlige udsathed for hærværk med godt 38 %, og hvor konkrete udsathed for tyveri/indbrud er faldet med 55,3 % i forhold til Dertil ses også en markant stigning hos beboere i 2011, som svarer, at de ikke inden for de seneste seks måneder har erfaringer med de oplistede faktuelle utryghedselementer. Omkring baggrunden for den øgede områdetryghed angives opsætningen af dørtelefoner som den mest direkte årsagsfaktor. Men også politiet, Kuben og afdelingsbestyrelsen angives som væsentlige faktorer til den øgede områdetryghed. Omkring tilliden har det fremgået at beboernes tillid til kommunen er gået en lille smule tilbage, hvorimod tilliden til politiet er gået frem. Det samlede antal anmeldelser i Stenbjergparken er i opgørelserne for 2008 og 2010 faldet med 33,3 %, hvor det for hele Sønderborg Kommune omvendt er steget med 7,6 %. Så hvor det på den ene side går frem for det geografisk afgrænsede Stenbjergparken, går det på den anden side lidt tilbage i kommunen som helhed. Det til lejligheden oprettede tryghedsindeks viser, at Stenbjergparken på godt to år har øget sin områdetryghed med 23 % i forhold til niveauet i Endvidere er Stenbjergparken i 2010 kommet over det generelle indeksgennemsnit for 2008, som foruden Stenbjergparken viser områdetrygheden for områderne Jørgensgård, Kløver- Hvedemarken, Nørager og boligområdet 32